DECEMBER Johan Bülow

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECEMBER 2013. Johan Bülow"

Transkript

1 DECEMBER 2013 Johan Bülow Det er ikke sjovt at sidde i banken og skrive under på, at du skal lave en lakridsfabrik til 3,5 millioner som 23-årig. Men jeg var villig til at ofre ALT.

2 REAKTION REAKTION 2 3 INDHOLD 6 REAKTION 3 Klumme: Bange for at blive færdig? Denne måneds indspark fra Syddanske Studerendes formand Peter Lykkegaard. 4 Leder 5 Gravid uden at vide det Kan man føde et barn uden at vide, at man ventede det? 6 Dagbog fra Stalins hjemland Til dagligt er Anders studerende, men i oktober tog han til Georgien som valgobservatør for at sikre at demokratiet sejrede ved præsidentvalget. UNIVERSITET 8 En arbejdshest går aldrig helt på pension Efter 12 år som rektor takker Jens Oddershede af. Læs i dette portræt om hans bedrifter fra start til rektorslut. 11 Q&A med tronarvingen Henrik Øregaard Dam er ny rektor på SDU fra den 1. februar Find ud af hvem han er i denne Q&A. 12 Han tog springet til Spanien Universitetsstuderende kan komme på udveksling rundt omkring i verden. En af dem, der har forladt SDUs grund er Kalle, der har byttet det danske campus ud med Deusto Universidad i San Sebastián. 14 The Strange Northeners Danskerne er nok de underligste i verden. Det påstår antropolog Dennis Nørmark i hvert fald. Han har studeret danskerne og prøver nu at hjælpe nye beboere på dansk grund med at forstå vores særprægede vaner. TUMULT 16 Kongen af lakrids Månedens portrætperson er entreprenør Johan Bülow, manden bag Danmarks førende gourmetlakrids. 22 Frem med FOMOderationen Trykker du på Facebook-ikonet i samme åndedrag, som du slår din alarm fra om morgenen? Måske lider du af Fear of Missing Out, en ny betegnelse for en hel generations ubærlige behov for konstant at tjekke nettet for fangst. 24 Den tomme plads i parken Månedens fotoreportage bringer dig tættere på fremmede mennesker. Lars og Malte har inviteret forbipasserende til en snak på den tomme plads. 30 Hygge i et seriøst lys Hygge er ikke bare hygge. Hygge kan der forskes i. Og det har Jeppe Trolle Linnet gjort. Han er antropolog og forbrugsforsker 32 Traditionen tro: Lucia, levende lys og lussekatte Du har formentlig selv været en del af et luciaoptog i børnehaven eller folkeskolen. Men vidste du, at Lucia var en kristen pige fra Sicilien? Læs hele historien og få samtidigt opskriften på svenske Lussekatte. 34 Året der gik guider dig igennem årets vigtigste begivenheder. 36 Månedens novelle: Begravelsesstemning 38 Kalender Få et overblik over, hvad december byder i din studieby Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende Bange for at blive færdig? Tænker du nogensinde over slutningen på dit studieliv? Hvordan det bliver at blive færdiguddannet på universitetet og så at skulle ud på arbejdsmarkedet på fuldtid? Jeg er først nu begyndt at tænke på det og jeg har kun et år tilbage af min kandidat. Det er meget mærkeligt at tænke på, at til sommer skal jeg til at skrive mit speciale, og når det er afleveret så done. Frygten for ikke at kunne finde et arbejde er stor for rigtig mange af os, og det er da også deprimerende når man kigger på statistikken, der siger, at over hver femte nyuddannede akademiker er ledig efter to år. Men det er da en lille trøst, at arbejdsløsheden for akademikere i Syddanmark er landets laveste på kun 3,6 procent modsat Nordjylland på 6,9 procent. Også når vi kigger på Danmarks fire største byer, ser det bedre ud: Odense har den laveste arbejdsløshed blandt akademikere på 5,4 procent imod Københavns 6,2 procent. Så trods mørke skygger over jobmarkedet er det lidt lysere i Syddanmark ved Syddansk Universitet. Men det er jo ikke kun udsigten til at komme ud på arbejdsmarked, der gør en bange også den realitet, at man skal sige farvel til det liv, man har haft gennem flere år. Man skal sige bye bye til ens studieliv med alt, hvad det indeholder. For, selvom vi nok er mange, der glædes over at slippe for at købe os fattige i studiebøger flere gange om året og den kroniske dårlige samvittighed for ikke lige at have læst alt det, man gerne ville, så er studielivet også enormt berigende med alle de spændende mennesker, man omgås gaven ved hele tiden at kunne udfordre sig selv og tilgængeligheden til ny viden gennem forskere og biblioteket. Og der er også den store fleksibilitet, som gør det muligt for os studerende at kaste os ud i spændende projekter og dybdegående studier. Jeg har selv haft et helt fantastisk studieliv, der har givet mig så meget på alle områder; utroligt nære venskaber, enorm faglig indsigt og personlig udvikling samt solid, praktisk erfaring gennem flere projekter. Jeg har ikke kunnet få mere ud af mit studieliv end det, jeg har fået, og det er jeg meget glad for og kan kun opfordre alle andre studerende til at gøre det samme: Spring ud i alt, du kan magte, for muligheden for at gøre det efter studiet er ikke den samme overhovedet. Når jeg kigger på min frygt for at blive færdig, så handler det om at være bange for, at jeg ikke ved, hvad jeg får, og ikke vil miste det, jeg har. Men hvem siger egentlig, at jeg skal frygte noget som helst? Hvorfor bygge en forestilling op om, at studielivet og erhvervslivet er to uforenelige verdener for i stedet kan man jo prøve at bygge en bro mellem dem og forene dem. Lad os allerede i starten af vores studie bygge de elementer ind, som vi skal bygge videre på, når vi er færdiguddannede. Vi skal, allerede mens vi går på universitetet, have en solid kontakt til erhvervslivet og de virksomheder, som kunne være interesserede i at ansætte os. Vi studerende skal se studielivet som første etape af vores karriererace, som er positivt ment der skal være sammenhæng mellem de 5 år vi bruger på studielivet og de måske op til 50 år, vi bruger på vores erhvervsliv. Jeg er allerede nu begyndt at udforske mine jobmuligheder, så jeg kan være velforberedt til, når jeg står som færdiguddannet om et år. Og omvendt vil jeg ikke slippe mit studieliv så det netværk, jeg har haft på universitetet skal bibeholdes gennem bl.a. alumneforeninger på SDU, der er for tidligere studerende. Så er du bange for at blive færdig på Syddansk Universitet, så vend det til noget positivt, og brug det til motivation til selv at bestemme, hvordan dit fremtidige liv skal forme sig. TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.:

3 REAKTION TAK FOR DENNE GANG Et år lakker mod enden. På det store lærred var det et år, hvor flere ministre måtte gå af på grund af skandaler, Danmark vandt det europæiske melodi grand prix, og vi fik en ny offentlighedslov, der satte skodder for dokumentvinduerne på Christiansborg. Men også hos os i -redaktionen har det været et omvæltende år. Vi gik fra at være journaliststuderende på fjerde måned til at være redaktionen på Syddansk Universitets studenterblad. Det var potentielt studerende, vi skulle råbe op for, underholde og informere. Helt uden hjælp. Vi har siden da fået afslag fra det danske kongehus tre gange og fra statsministeren en enkelt gang(vi skulle hilse). Vi fik hjælp til at stave rigtigt og mistede en god medarbejder på vejen. Det er ikke så let, som det måske ser ud til. Men det har været alle hudafskrabningerne værd. Stine Voigt de Klauman Ansv. chefredaktør Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto: Frank Lohmann Rebecca Bodnia Faste skribent: Anne Sofie Feld. Korrekturlæser: Vivian Pedersen Layout Rosendahls Print Design Media Rebecca Bodnia Chefredaktør Annonceansvarlig Charlotte Harlev Rosendahls Print Design Media På vegne af redaktionen Lars Düwel Redaktør Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print Design Media Distribution Alle afdelinger af SDU Vi har nydt det, og det håber vi i høj grad også, at I har. Vi har altid sagt, og vi mener stadig, at er til for jer. er de studerendes magasin på SDU, og vi håber, I har følt, at vi har været der for jer. Vi har gået rektor på klingen, når vores medstuderende har skullet sidde i vindueskarme på grund af pladsmangel. Vi har været jeres stemme, når det sundhedsfaglig fakultet vælger at forbyde alkoholen på rusturen. Og vi har prøvet at gøre SDU s 2020-plan en smule mere letfordøjelig. Vi har prøvet at skrive om jer, til jer og med bidrag fra jer. Så nok stopper vi, men forsætter stadig. Bladet går på en kort læse- og juleferie, men er tilbage til skolestart den første februar. Til sidst vil vi bare gerne sige tak. Tak fordi du læser med. Og alt held og lykke fremover. Vi kommer til at savne dig. Stine Voigt de Klauman Maja Mackintosh Johansen Redaktør Kontakt Web Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør Med hovedet under armen og et på vej ud af Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen Første gang jeg hørte om det, troede jeg ikke på det. Jeg gik i 10. klasse, og min venindes lillebrors klassekammerat havde født et barn, uden nogensinde at have haft mistanke om, at hun var gravid. Det måtte være en røver. Men så fem år efter stødte jeg på fænomenet igen, da jeg til en elektronisk musikfestival i København pludselig befandt mig blandt farverige tæpper, billige øl, smøger og et spædbarn. Det i sig selv behøvede ikke være så besynderligt, men det der slog mig var alligevel, at barnets mor, en gammel bekendt, som vi i denne sammenhæng kan kalde V, ikke umiddelbart havde ligget i den tunge ende af skrukbarometeret. Hun var måske 20 år på dette tidspunkt, og selvom moderrollen ikke sad helt forkert på hende, virkede hun alligevel fejlcastet. Spinkel som en teenager og alene. Ikke ligefrem ulykkelig, men heller ikke tilpas. Jeg spurgte en fælles veninde, hvad historien var, og hun fortalte at V var taget på udveksling uden at ane uråd og pludselig svups en baby. Jeg var forvirret. Stadig ikke overbevist, men samtidig bænket over for et ubestrideligt stykke bevismateriale. Min fornuft sadlede om. Så måtte det handle om selvfornægtelse. At hun ikke kunne forholde sig til konsekvenserne, og derfor ikke havde accepteret sin tilstand. Men også her fældede min argumentation sig selv. Både fordi det måtte være umuligt at ignorere graviditetens hastigt tiltagende mave og det udeblivende behov for tamponer. Men særligt fordi V var en kvik pige, og man skal være godt dum, hvis man fornægter konsekvensen af at have en kage i ovnen. Den vil nemlig, erkendt eller ej, unægteligt tage sin skrigende, smertefulde exit gennem dine ædlere dele. Blålilla af blod, fosterfedt og anstrengelse. Og så vil den ellers bare være der. Sandsynligvis indtil du ikke er her mere. Som jeg sad dér med min lunkne øl, kunne jeg mærke, at jeg blev vred. Hun måtte godt nok have haft hovedet under armen, hvis hun ikke havde opdaget det. Og det var slet ikke okay ikke at tage ansvar for en situation, der indebar noget så vigtigt som det lille menneske, der lå dér og klukkede med på de hippe rytmer. Men så for omkring et år siden fik en britisk soldat pludselig mavepine ved frontlinjen i Afghanistan og blev sendt på felthospitalet, hvor hun fødte en søn. Verdenspressen reporterede vidt og bredt, men der var ikke én eneste læge eller anden fagperson, der klandrede hende for ikke at have set tegnene. Og så fik jeg dårlig samvittighed. Her havde jeg siddet og dømt V for at være uansvarlig, når hun i virkeligheden havde været ude for en oplevelse, der åbenbart kunne ramme alle og enhver, og som i mine daværende øjne måtte være nærtraumatisk at blive surprise-mor, måske helt uden at ville det? Men ét spørgsmål pressede stadig mod min pande: hvordan? Jeg fik svaret for et par måneder siden. I forbindelse med et interview opsøgte jeg en pige, lad os kalde hende T, som var gået til lægen med mavesmerter og efter undersøgelsen, havde fået at vide, at hun ventede sig. Snart. Flere ting var skyldige i hendes krops bedrag. Moderkagen lå anderledes end ved de fleste graviditeter. Foran barnet. Det var derfor, hun ikke havde mærket de små spark fra sit indre. Sparkene, som havde fået moderkagen til at bløde. Det blod hun havde taget for en lidt halvhjertet menstruation. To uger efter fødte hun en søn. Men T gav mig også et andet perspektiv på det mystiske fænomen. For der sad hun storsmilende og fortalte, at det havde været et kæmpe chok. At hun havde været på vej op ad karrierestigen, og den sidste veninderne havde forestillet sig skulle være mor. Men at oplevelsen havde vendt det hele på hovedet. På den gode måde. At midt i alt det planlagte liv, havde det været godt med en lille, stor overraskelse. For det er tit dér, vi virkelig lærer noget. Om hvem vi er, hvad vi vil, og hvor meget vi egentlig er i stand til. Og er det ikke netop det forrygende ved at være til, at man aldrig kan vide præcis, hvilket puds livet vil spille én næste gang? REAKTION 4 5

4 6 REAKTION REAKTION 7 Dagbog fra Stalins hjemland Den 27. oktober 2013 rejste Anders Thams Nord Hansen fra SDU til Georgien for at være valgobservatør til præsidentvalget. Sammen med organisationen SILBA, Support Initiative for Liberty and Democracy, skulle han sikre, at demokratiet sejrede ved valgurnerne. Her er et uddrag af hans personlige dagbog fra turen. Tekst og billeder af Anders Thams Nord Hansen, stud.scient.pol. 30 minutter og en facebook-ven rigere Jeg sidder sammen med 19 unge danskere og næsten lige så mange unge georgiere i en hyggelig restaurant midt i Kutaisi, Georgien. Der er en hyggelig og spændt stemning, for næste morgen skal vi sammen ud og observere de små valgsteder i byen i forbindelse med Georgiens præsidentvalg. Vi er alle medlemmer af den tværpolitiske organisation SILBA, der arbejder for at sikre demokrati og frihed i Østeuropa og Kaukasien. Jeg har selv hørt om turen, fordi SILBAs fynske afdeling holder til på SDU. Do you want to be my facebook friend? Jeg har kun kendt min nye facebook-ven i knap 30 minutter. Alligevel ved jeg allerede, at hun kommer fra en landsby 60 kilometer fra Kutaisi, læser historie, og at hendes bror lige er død. Det betyder, at hun er den eneste tilbage til at skaffe penge til hendes forældre. Hun er mit første møde med den særlige georgiske gæstfrihed. Vi danskere har haft to dage til at danne os de første indtryk af landet, hvilket bestemt ikke er let. Georgien er et meget sammensat land. Det ligger midt imellem Asien, Europa og Mellemøsten, og kulturen er præget af, at landet har været en del af det sovjetiske imperium. I går kørte vi igennem det omskiftelige landskab fra hovedstaden Tbilisi til Kutaisi. Jo længere vestpå i retningen af Sortehavet vi kom, desto mere blev den tørre slette erstattet af skov og vinmarker. På vejen kom vi igennem Stalins fødeby Gori. På trods (eller måske på grund) af Georgiens fortid og naboskab med Rusland, så virker det, som om de gerne vil være en del af vesten. De er aspiranter til et NATO-medlemskab, og i en ellers grå og lidt faldefærdig hovedstad står der af og til nye, moderne bygninger, der mest af alt ligner noget fra London eller Manhattan. So why can t we join the EU? spørger min borddame drillende. Valgdagen Vi står allerede op klokken 6 om morgenen på valgdagen. Vi får de sidste informationer og bliver inddelt i teams. Derefter kører vi med en lokal chauffør ud til de første valgsteder for at observere åbningen af valgstederne. Jeg føler mig godt forberedt. I de seneste dage har vi hørt foredrag om præsidentkandidaterne, valgproceduren og hvad vi særligt skal være opmærksomme på i forbindelse med valgobservationen. SILBA-observatører har ofte observeret inregularitis, såsom at flere stemmer sammen, brudte forseglinger på stemmeboksen eller upassende tilstedeværelse af politi, når de har observeret valg i Østeuropa eller Kaukasien. Alt sammen noget, der tyder på unfair valg. Georgien har på trods af de seneste års positive udvikling aldrig skiftet præsidentposten ud på demokratisk eller fredelig vis. Derfor er der ingen sikkerhed for, at valget bliver demokratisk. Vi får besøgt en del valgsteder i løbet af dagen. Alle steder bliver vi taget venligt imod. Når vi snakker med georgierne, virker de fleste selvsikre og stolte af deres demokrati. Jeg synes, deres selvsikkerhed er berettiget. Georgien er langt fremme i forhold til andre nye og skrøbelige demokratier, og vi observerer intet, der kan indikere snyd. De valgtilforordnede har styr på valgproceduren, og ingen forsøger at skjule noget for os. Desværre er der et enkelt valgsted, hvor vælgerne får lov til at stemme, når de fremviser et papir med vælgernummer i stedet for deres id-kort. Det viser sig dog at være et engangstilfælde, da ingen af de andre hold oplever noget tilsvarende. Jeg er meget overrasket over, hvor mange valgobservatører der er fra politiske partier og lokale organisationer. I et af valglokalerne er der så mange mennesker, at det næsten er svært for vælgerne at komme frem til stemmeboksen. Lokalt er cirka 20 kvadratmeter og ser ud til at være en del af et bibliotek. En lang dag slutter med, at vi observerer lukningen af et valgsted og optælling af stemmerne. Umiddelbart lyder det som en fredelige affære, men det viser sig ikke helt at være tilfældet. Igennem hele proceduren er der en intensitet og spænding i rummet. De forskellige valgobservatører er meget opsatte på, at alt skal gå ordentligt til, hvilket flere gange fører til heftige diskussioner. En mand filmer alt, så det kan dokumenteres. Han er fra den afgående præsidents parti. På vejen hjem til vores hostel tænker jeg ved mig selv, at det nok er de færreste, der har oplevet en lignende stemning i et dansk valglokale og en lignende begejstring for det at gå til valg generelt. Måske fordi vi betragter demokratiet som en selvfølgelighed. Dagen har givet mig en bredere horisont, og jeg har genopdaget glæden ved det danske demokrati i Stalins eget hjemland.

5 8 UNIVERSITET UNIVERSITET EN ARBEJDSHEST GÅR ALDRIG HELT PÅ PENSION Siden han var helt ung, har Jens Oddershede, påtaget sig ansvar og ledelsesposter. Til februar fratræder han stillingen som rektor for Syddansk Universitet, men lysten og energien til at fortsætte, brænder stadig i ham. Det har den altid gjort. Tekst af Sarah Bech Lundegaard Foto af Jens Feveile Min far spurgte i mange år; Hvornår får du et rigtigt job? Han har et imponerende CV. Han skrev sin doktorgrad som 33-årig, har været involveret i en lang række bestyrelser og han blev i 1996 kåret som Årets Fynbo. Jens Oddershede er tilmed den længst siddende rektor i dansk universitetshistorie. Men det skyldes ikke, at den ene appelsin efter den anden er dumpet ned i turbanen. Den lange karriere skyldes i høj grad hårdt arbejde og ikke mindst en høj arbejdsmoral. Det er ikke forkert at betegne Jens Oddershede som en arbejdshest. Jeg har altid påtaget mig ansvar, og jeg har altid påtaget mig ledelse, fortæller Jens Oddershede, der til februar fratræder stillingen som rektor for Syddansk Universitet. Foran mig sidder rektor. En travl mand, som alligevel har sat halvanden time af til et interview. På hans kontor, kan han fra sit skrivebord se ud af vinduerne, ud over plænerne. Ud over sit universitet. Han smiler venligt og sætter sig tilbage i stolen, idet han begynder at fortælle om sin barndom. Præcis som min egen farfar ville fortælle mig en god historie. Jeg blev født lige efter krigen, i august 1945, begynder han og fortæller om, hvordan den nordvestjyske muld omkring Thisted danner ramme om barndommens minder. Hurtigt fik han lært at tage ansvar, som den ældste af tre brødre. Min mor sagde: Du er den ældste, så må du også være den klogeste. Ansvaret og lederskabet for sine yngre brødre har sidenhen transformeret sig til ansvar for fodboldturneringer, bestyrelsesposter og et universitet. Kemiforsøg i laden Det var nok ikke nogen tilfældighed, at jeg endte som rektor på et universitet, fortæller Jens Oddershede, idet han ser tilbage på sine 67 år og sin tendens til at påtage sig ledelse. Det har dog ikke altid stået i stjernerne, at han skulle være akademiker. Som den ældste søn var det fra starten faderens plan, at han en dag skulle overtage slægtsgården som 6. generation. Men jeg ville være forsker. Jeg ville opdage noget, og jeg ville ud i verden. Der skulle ske noget, lyder det fra Jens Oddershede, der husker, hvordan han udførte kemiforsøg i laden og læste om Niels Bohr og Den fantastiske neutron. Det var et held, da han fik lov til at fortsætte sin skolegang. Min daværende lærer, Viggo Thorup, overbeviste mine forældre om, at jeg havde talent for at læse. Det var dog var en lettelse, da han endelig kunne fortsætte til gymnasiet. Jeg blev ved. Det med at lære noget nyt og blive dygtigere og klogere, det var det, der motiverede mig, fortæller Jens Oddershede, der i dag husker tilbage på tiden i mellemskolen som meget lærerig. Både fagligt, men også socialt. Jens Oddershede ser i dag tilbage på den tid, som en periode, der har lært ham en masse. Tiden i mellemskolen har udstyret ham med en masse sociale kompetencer og har formet ham personligt. svært at overtale min far, der i mange år efter spurgte; Hvornår får du et rigtigt job? Også i skolegården mødte Jens Oddershede modstand. Det var ikke altid let, at være bondedrengen, der kom til at gå i skole med præstens og skolelærerens børn. Det var svært at rykke til byen fra landet var svært. Jeg talte dialekt og opførte mig anderledes. Han var et let offer. En rødhåret og temperamentsfuld dreng, der blev hidsig og talte for hurtigt. Men han fortsatte og det Oprør med Beatles og trompetbukser I 1964 flyttede den 19-årige nybagte student til Århus for at læse kemi og fysik på Universitetet. I den jyske hovedstad var tressernes oprørske stemmer for alvor kommet til orde. Ungdommen krævede reformer. Med langt lyst hår, rødt fuldskæg og trompetbukser kæmpede Jens Oddershede også de studerendes sag under studenteroprøret i Til et soundtrack af Beatles gik han i forreste række for at revolutionere universiteterne. Jeg var den første elev, der kom med i 9

6 UNIVERSITET UNIVERSITET undervisningsudvalget, hvor jeg kunne få taletid, fortæller Jens Oddershede, der husker, hvordan han fik problemer ved at nægte at tiltale professorerne i 3.person. På hjemmefronten stødte han også ind i konfrontationer, når han iklædt farverigt tøj og venstreorienteret idealisme besøgte familien. Jens Oddershede husker, hvordan en onkel blev så provokeret af hans fremtoning, at han forlod en familiefest i protest. Jeg syntes ikke selv, jeg var provokerende. Jeg klædte mig bare anderledes og havde andre musikinteresser, fortæller Jens Oddershede, der betegner sig selv som en foregangsmand, der var med til at ændre tonen i tresserne. Hvis jeg ikke kan leve med at tingene er, som de er, påtager jeg mig ansvaret for ændre det. Sådan er det stadig. Fogh kaldte mig for en grædekone. Et skub til USA Da han i 1970 forlod Århus Universitet med sin embedseksamen under armen, og jobbet som gymnasielærer var sikret, skubbede en underviser ham endnu en gang i den rigtige retning. Denne gang hele vejen til USA. Nygift og med en nyfødt datter flyttede Jens Oddershede til Utah, hvor han i årene underviste på University of Utah. I 1977 flyttede familien fra Århus til Odense, da et job som lektor ved det daværende Odense Universitet lokkede. Endnu en gang fulgte familien godvilligt med. Jeg har været fantastisk privilegeret. Uden sådan en forstående hustru, havde sådan et liv nok ikke været muligt, lyder det taknemmeligt fra Jens Oddershede, der tænker på hvordan han har rykket familien med sig frem og tilbage fra udlandet flere gange. Odense blev familiens base, med et hus i Munkebo og udsigt over vandet. Odense Universitet blev det andet hjem, og med tiden blev det til Jens Oddershedes Universitet. Jeg troede, jeg bare skulle være professor, men sådan kom det ikke til at gå, forklarer Jens Oddershede, der husker, hvordan hans trang til at involvere sig og tage ansvar endnu en gang var med til at skubbe ham videre op ad karrierestigen. Uventet blev han valgt som dekan, da den daværende dekan spurgte, om ikke det kunne have interesse. Jeg var i opposition til det daværende system, og det fortalte jeg til højre og venstre. Da han spurgte, om jeg ville overveje det, hvis han samlede underskrifter nok, svarede jeg ja. Jeg troede ikke på det. Men opbakningen til Jens Oddershede var stor, og i 1992 blev han valgt som dekan for Det naturvidenskabelige Fakultet (Sidenhen Det naturvidenskabelige og tekniske Fakultet). Nu havde jeg jo sagt ja, så jeg gav det et års tid. Det blev til to. Og nu er der gået 22 år med universitetsledelse. Kaldte mig en grædekone I 2001 tiltrådte Jens Oddershede stillingen som rektor for Syddansk Universitet. Igennem tiden har han måtte stå for skud for en del kritik, også i pressen og blandt politikere. I en kamp om flere forskningsmidler, udtalte han i medierne, at selvom det blev lovet, fik de ingen penge. Han husker også, hvordan han en søndag morgen vågnede op til avisforsider, hvor landets Statsminister uddelte verbale smæk. Fogh kaldte mig for en grædekone. Han havde indkaldt journalister fra Berlingske og Politiken til et pressemøde, hvor han kaldte mig for et brokkehoved, fordi jeg hævdede at vi ikke fik nogen penge. Vi fortsatte dog presset og det resulterede efterfølgende i en forøgelse af midlerne til uddannelse og forskning. Med titlen og jobbet som rektor er også megen kritik fulgt med. Selv erkender Jens Oddershede, at det ikke altid har været let, at skulle være beslutningstager. Man skal nok være lavet af et lidt specielt stof, hvis man skal holde som rektor og beholde sit gode humør. Det vigtigste er, at man kan lide mennesker. Man skal kunne lide fremskridt. Fremskridt, som man ikke nødvendigvis selv skabt, men som man har skabt betingelserne for, lyder det fra den syddanske rektor. Jens Oddershede har i løbet af de sidste tolv år bestræbt sig på at skabe en arbejdsplads og et studie, som folk er stolte af. Han vil det bedste for de ansatte og studerende. Men der stilles også krav. Alle skal være velkomne her og føle, at de har en mulighed. Men de skal sgu yde en indsats! Der skal leveres noget. Alle, der leverer, er velkomne! Ingen fuldblodspensionist Til februar har Jens Oddershede været rektor i præcis tolv et halvt år. Han er den længst siddende rektor i Danmark nogensinde. Et koryfæ. Eller en dinosaur, som han gentagne gange er blevet kaldt. Jeg betragter ikke mig selv som sådan. Men jeg er en arbejdshest. Jeg gør noget ud af at gøre tingene færdig, selvom det betyder lange dage og lange nætter. Selv erindrer SDU s koryfæ ikke, hvornår han sidst har haft en normal arbejdsuge på 37 timer. Når han til februar går af som rektor, bliver der mere tid til blandt andet historisk læsning og pasning af haven. Men at han bliver 100 pct. fuldblods pensionist, er næppe sandsynligt. Jeg bliver ikke den typiske pensionist, der nu skal jeg hjem og passe min have eller spille golf og rejse. Det bliver ikke mig! Der er planer om at genoptage forskningen, og han slipper derfor ikke universitetet helt. Oveni fortsætter han sit bestyrelsesarbejde og er samtidig på jagt efter flere poster, hvor han kan bruge sin energi. Jens Oddershede er dog selv klar over, at det bliver en kold tyrker, og selv hans hustru spørger ham ind imellem ængsteligt: Du skal da ikke være hjemme hele tiden? Hun ved, jeg bliver rastløs. Jeg skal have noget at tage mig til. Og der er ingen tvivl om, at selvom Jens Oddershede fratræder posten som Syddansk Universitets rektor, vil han fortsat blive ved med stikke næsen frem og påtage sig nye former for ansvar og ledelsesopgaver. Det ligger som sagt i hans natur. Q&A med tronarvingen Når Oddershede træder af, er det 45-årige Henrik Øregaard Dam, der bliver kronet til ny rektor for alle seks SDU-campusser. Han er uddannet professor og dr.jur. i skatteret og har indtil nu været lektor på Københavns Universitet. Nu gælder det Syddansk Universitet, byen Odense og studerende. Af Rebecca Bodnia Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at jobbet var dit? Jeg blev utrolig glad. Det er en opgave, jeg har lyst til at påtage mig, og jeg er utrolig spændt på at komme i gang. Hvad kan du bidrage med til SDU? En stor videnserfaring fra universitetsverdenen, virkelyst og en masse energi! Hvad laver en rektor egentlig? Rektoren er den øverste ledelse på universitetet. Så det er min opgave at sætte den retning, hvor universitetet skal hen. Derudover skal en rektor sørge for et godt studie- og arbejdsmiljø, og at universitetet er et godt sted at være for både medarbejdere og studerende. Hvad er dine fritidsinteresser? Jeg læser mange bøger, gerne historiske, og ser mange film fra min store filmsamling. Jeg fotograferer på hobby-niveau og elsker ellers at rejse både på skiferie og sydpå. Kan du anbefale os studerende en god bog til vinteren? Ja, jeres lærebøger! Haha. privatfoto Hvad kendetegner en god studerende? En god studerende er en aktiv studerende. Det er simpelthen det allervigtigste og en forudsætning for at udvikle sit talent. Og her mener jeg både socialt og fagligt. Man skal engagere sig i sit studie og sine kammerater. Hvad synes du kendetegner SDU som uddannelsesinstitution? Syddansk Universitet er et af de eneste universiteter, der sætter de studerende i centrum og stadig arbejder for at gøre det bedre. Og det er vigtigt for et universitet. Hvad er det første, du gør som ny rektor på SDU? Jeg har en masse mennesker, som jeg skal lære at kende; ansatte, studerende, ledelsen på de forskellige campusser, politikere og embedsmænd. Det er allerførste skridt. Jeg skal arbejde sammen med rigtig mange mennesker, som jeg ikke kender endnu. Hvad kan blive bedre på SDU? Som alle andre universiteter, skal SDU styrke sine uddannelser, forskning og relationer til det omgivende samfund. Det kan altid blive bedre. Verden forandrer sig, og det må universitetet også. Hvordan vil du sikre, at de studerende bliver hørt? Der er en masse forskellige formelle organer, hvor de studerende kan blive hørt, og jeg kan høre dem. Men jeg sætter stor pris på den uformelle snak og at få hørt den almene studerendes holdning. Så alle er velkomne til at kontakte mig. Hvor lang tid bliver du som rektor? Min kontrakt er på seks år med tre års forlængelse. Så jeg satser på alle ni år. Så må vi se derefter. Hvor er SDU i 2020? SDU er et sted, hvor alt er fuldt implementeret, og alle mål er nået. Et bedre universitet, end det er i dag. SDU har jo intet campus i København kommer du så til Odense? Ja, jeg har fået hus i Odense fra 1. januar og flytter herover sammen med hele familien. Bonus-info: Udover Henrik selv består familien af kone, et barn på vej og hunden Felix.

7 UNIVERSITET UNIVERSITET HAN TOG SPRINGET TIL SPANIEN en udveksling Universitetsstuderende kan komme på udveksling rundt om i verden. Det kan hjælpe på CV et og også den personlige udvikling. Det er nogle af grundene til, at Kalle Ander Maruri Zorzabalbere valgte at tage på udveksling i Spanien. Dét og så det spanske land. Tekst og foto af Pernille Baden Obelitz Det er 18 grader og overskyet, da jeg ankommer til Deusto Universidad i San Sebastián. Det er ikke specielt varmt, men alligevel føles min hud fugtig under jakken. Typisk Baskerlandet, forklarer Kalle mig, da vi mødes ved den store indgangsport. 24-årige Kalle Ander Maruri Zorzabalbere er der på klokkeslettet, men det er sjældent tilfældet med spanierne, fortæller Kalle. Spanierne er overhovedet ikke punktlige. Skal man lave en aftale med en spanier, kan de fint komme en halv time forsinket. Kalle er halvt spansk, og selvom han blender godt ind med de indfødte studerende, så er det alligevel ikke svært for mig at se, at han er præget af Danmark. Den sorte Fjällräven-rygsæk hjælper på det, men især bestemte ansigtstræk afslører ham som min landsmand. Min mor er dansk og min far spansk. Mine forældre har altid snakket spansk i hjemmet. Min far har altid gerne villet bibeholde det spanske dét at være basker er noget, han er meget stolt af, siger han. Vi sætter os på en af de røde mure, som udgør universitetet. Kalles danske tunge afslører ikke, at hans far er fra Baskerlandet. Hans spanske familie er grunden til, at han valgte at studere i San Sebastián eller Donostia, som byen hedder på baskisk. En kusine bor i byen, og så er der mere af familien i den nærliggende storby Bilbao. Men på trods af, at han valgte stedet på grund af familien, så har han ikke set dem meget. Som udvekslingsstuderende i Erasmus-projektet går meget af tiden nemlig med at være social med de andre fra projektet, som kommer fra hele Europa. i universitetstiden I stedet for at rejse til USA, hvor det hele ville være fest og ballade hele tiden, så kunne jeg være lidt mere sammen med familien, men det har jeg ikke fået gjort, fortæller Kalle og fortsætter: Jeg går rigtig meget sammen med de andre Erasmus-studerende. Sådan vil det altid være, jo. Man har altid planer om, at man vil lave et eller andet, som aldrig kommer til at ske, fordi man møder så mange nye mennesker. Så vil man altid lægge lidt mere i det, end i skole og familie og sådan. Der findes flere forskellige udvekslingsprojekter, man kan deltage i på Syddansk Universitet. Erasmus-projektet fokuserer på den europæiske udveksling, og det er den mulighed, universitetsstuderende i Danmark har for at komme ud og studere i Europa. Syddansk Universitet har aftaler med mange universiteter, og ét af dem er det private Deusto Universidad i San Sebastián, som ligger i Baskerlandet i Nordspanien. Kaos ved kampstart Opstarten i det spanske universitetsliv var ikke gnidningsfri. Der var mange problemer i bare de to første uger især i koordinationen universiteterne imellem. Kalle skulle vælge fag sammen med sin studievejleder, inden han ankom, men de fag, han havde valgt hjemmefra, viste sig at være 1. og 2. semesterfag. Og det passede ikke godt med Kalles 5. semesters-behov. Han fik to uger til at prøve nye fag, hvorefter hans skulle vælge fag igen. Så havde man to uger med fuld stress på. Det var kaos. Og så var fagene allerede startet, da jeg kom ind. Det var ikke den fedeste måde at begynde på. Men det har ikke skræmt Kalle væk. Også selvom han mener, at det spanske undervisningsniveau ikke når de danske højder. Alligevel tror han ikke, at udvekslingen vil efterlade ham bagud i forhold til dem, der blev derhjemme. Når jeg kommer hjem, skal jeg til eksamener, og dem skal jeg jo klare lige meget hvad. Så jeg skal studere og læse op, og derfor tror jeg ikke, jeg kommer til at mangle noget. Han hilser på nogle piger, der går forbi os andre Erasmusstuderende, fortæller han mig. En personlig udfordring I Danmark læser Kalle international virksomhedskommunikation med engelsk og spansk på Syddansk Universitet i Kolding og bor i Esbjerg med sin kæreste gennem syv og et halvt år. Derfor var det heller ikke helt nemt at tage til Spanien i fem måneder. Min kæreste tog af sted til Afrika, som led i hendes uddannelse som sygeplejerske, så jeg tænkte, at så kunne jeg lige så godt udnytte den tid, hun er væk. Hun støttede mig selvfølgelig også i det. Hun er væk tre måneder, og jeg er væk fem måneder. Men hun kommer heldigvis og besøger mig, så det er lige til at holde ud, griner Kalle. For et par, som har overstået syvårskrisen, kan det nemlig være hårdt at være væk fra hinanden. Dog ser Kalle flere positive sider ved separationen. Det kan også styrke ens forhold at være væk i et stykke tid og så komme tilbage igen. Både med kæresten, men også med familie og venner. Det personlige grænseland får også en del skub, når man tager på udveksling. Nogle grænser kan virke så svært nedbrydelige som Berlinmuren. Dog føler Kalle allerede fordelene efter de to første måneder. Man lærer helt vildt meget om sig selv. Bare dét at tage af sted det er én stor grænse, der skal brydes. Og så det at møde nye mennesker og række hånden op i undervisningen det er især rimelig grænseoverskridende hernede. Det er på et fremmed sprog, og man kender ikke nogen. Det er sådan noget, der former en, når man begynder at tage sådan nogle spring. Me cago en la leche I San Sebastián ligger der mere end én bar på hver gade. Det er her, størstedelen af det sociale liv udspiller sig. Både for unge og gamle og for Kalle. Hvis man går på bar hjemme i Danmark på samme måde, så er man dømt som alkoholiker, siger Kalle. I Spanien går forældrene på arbejde om morgenen, smutter hjem til siestaen ved middagstid, og når de så er færdige med arbejdet sent på eftermiddagen, så sluger de en enkelt øl på den lokale taberna, inden de går hjem til aftensmad. Når jeg ligger i min seng om aftenen, så kan jeg høre folk gå rundt udenfor og grine og snakke. Også selvom klokken er tolv på en hverdag. Gaderne er altid fulde af liv. En spanier kan ikke sige en sætning uden at bande. Det er et af de karaktertræk, Kalle også lægger mærke til. Bandeordene er noget af det første, man lærer som en guiri, turist, i deres land. Me cago en la leche. Jeg skider i mælken. Det siger de hele tiden. Hvis de taber et eller andet eller snubler ned ad trappen. Hvis man bander hjemme i Danmark, så er det jo, fordi der er grund til det. Gør man det her, er det bare, fordi man gerne vil lave et statement. Og så er der kyssene. Hver gang man hilser, skal der kysses på kinderne. Det kan godt skabe problemer for de udenlandske studerende. For en dansker kommer det alt for tæt på. Jeg har prøvet, at nogle af de studerende fra Erasmus, de oplever, at de spanske piger sender de forkerte signaler. Det tror de, fordi man er så åben hernede. Så tænker de straks:»hende her, hun er vild med mig«. For Kalle har det dog ikke været noget problem at møde denne nye kultur. Jeg er vant til det hjemmefra. Guf til CV et Som studerende i dagens Danmark, hvor alt handler om erfaring og uddannelse, og hvor alle kæmper om de få jobs, er det tydeligt at høre, at det betyder meget for Sydvestjyden, at der kan stå Spanien på CV et. Både studievejledere og undervisere opfordrede kraftigt til at tage af sted. Og så ser det rigtig godt ud på CV et. Det er sådan noget virksomheder, de kigger på. Har man været i udlandet, kan man klare sig selv, siger Kalle. Og på hans studie er udveksling noget, som undervisere og studievejledere gør meget ud af at fortælle noget om. Jeg fik at vide, at det ville styrke mine færdigheder inden for sproget samtidig med, at det var helt andre måder at lære ting på i udlandet. Og det har jo så bevist sig, at det har været det hele værd. Det har det.

8 14 UNIVERSITET THE STRANGE NORTHERNERS UNIVERSITET The Danish tribe is perhaps the weirdest in the world. That is the claim made by anthropologist Dennis Nørmark, who has studied the Danes and who is now trying to help expats understand our weird ways. By Anne Sofie Feld Foto af Anja Frølleslev Understanding a new culture can be at least as challenging as learning the language. A lot of questions pop into your head. Why do they discuss things for so long? Should I wear a new deodorant since no one talks to me? Basically, why are Danes so weird? Finding your way through the Danish labyrinth of codes and mystic behaviour might be even harder than in other countries. Anthropologist Dennis Nørmark, who has recently written the book Cultural Intelligence for Stone-Age Brains, makes a living of holding foreigners hands through the labyrinth teaching them the meaning of Danish culture. If Denmark seems strange to you, no worries, you re not the only one. Dennis Nørmark explains that the country is in many ways an extreme case. When you choose things, that I think is relevant for comparing cultures, there is certainly a tendency for Danes to pop up at the extreme end. In the area of religiosity we are one of the countries that has less faith, when it comes to general trust we trust each other the most. Dennis Nørmark recently had a workshop at Studenterhuset in Odense, where he talked about the Danes being weird and how to handle them. Coldness and black humour Danes can be misunderstood as reserved and uninterested. But they are not, they just have a different way of being polite than most people. Instead of offering you help they wait for you to ask for it. It is a way of them to signal that they respect your privacy and your ability to handle things yourself. However, the minute you ask they ll be very willing to lend you a helping hand, says Dennis Nørmark. It is the same when it comes to making friends. You have to approach them and ask if they want to hang out. Also the Danish humour and forward manner can be quite an obstacle. Sometimes the way the Danes talk to the expats is fairly direct and sometimes it can be sounding a bit harsh, he says. 24-year-old Raul from Mexico has no trouble dealing with the Danish humour. His is rather sarcastic one too. Raul came to Denmark two months ago to do an internship at Fynske Medier. So far he thinks the largest Danish oddity is, how much they change when drinking. They do not just become a bit tipsier, they suddenly open up. A lot. Because of its position at the extreme poles Denmark can be seen as an extraordinary country. Not always in the positive sense. Dennis Nørmark says, in his experience, it is hard for many expats to get to know people in Denmark because they are a bit of an odd case. I went into this bar with some guys from work, older guys in their fifties, and after a couple of beers they had their arm over my shoulder and were sharing about their wife and children. That would never have happened at lunch! Raul says. We know that a lot of people that come to Denmark are struggling with the culture, he says. Handshake or kiss On top of the changing when having drinks, Raul has experienced a typical Da- nish problem only in an extended version. The considering of whether it s appropriate to shake hands or hug when meeting someone was not an issue for him, until he tried to kiss a Dane hello. It s still weird for me, because in Mexico it s neither a handshake nor a hug. We kiss and then hug. So the first time I tried that everyone looked weird at me like Why are you kissing me? You re completely unknown, Raul says. Raul likes being in Denmark because it is like taking a cold water dive into a completely different environment, as he says. He thinks it is when you do that you learn the most about yourself and grow the fastest. Raul knows about this because before moving to Denmark he lived in Austria. In exchange for the talk of how foreigners adapt to Danish culture, Raul has got a piece of advice for the Danes: do not be so hard on yourselves. Pretty much every Dane I ve met so far has said Oh we re reserved, oh we re racists, oh it s hard to break the Danish code it s not that hard. I think the idea of being proud of your culture is still a bit of a taboo. Denmark s an amazing country, I m loving being here. 15

9 16 Kongen af lakrids Johan Bülow har været iværksætter, siden han som 6-årig solgte kirsebær på de bornholmske vejsider. Som 14-årig fik han sit CVR-nummer, og som 23-årig tog han et millionlån i banken for at kunne lave gourmetlakrids. Det kunne have været endt med en bundløs gæld. Men i dag er Lakrids by Johan Bülow en millionsucces. Og så er manden bag ikke engang rundet de 30. Tekst af Rebecca Bodnia Foto af Frank Lohmann Det her er så laboratoriet. I det hvide 90 er-køkken står der blandt meget andet fyldte gryder på vægte, lakridseksperimenter til en stor, ny, hemmelig kunde og Bugles-chips. I vil ikke tro det, men Bugles-chips med flydende chokolade og rå lakrids pulver. Johan kigger sigende på os, selvom de tre elementer langt fra klassisk bliver spist sammen. I virkeligheden er dét hemmeligheden bag Lakrids by Johan Bülow og den produktudvikling, vi har lavet. Det er ikke slaviske laboranter, der går og tager tests hele tiden. Det er bare folk, der leger og afprøver nye ting. Men det er også sådan, de gode ting opstår. Johan Bülow er entreprenør. Han er far, han er 29 år, og han er manden bag Danmarks førende gourmet-lakridsmærke Lakrids by Johan Bülow. Han er langt foran sine jævnaldrene, hvad angår ansvar, job, bolig og økonomi. Og bagud i forhold til uddannelse. For han er en selfmade man, og i dag står en 3500 kvadratmeter stor lakridsfabrik færdig i Hvidovre med hans navn på. Fabrikken kan producere 2,5 tons lakrids hver dag og er betalt med rede penge. Johan Bülow skylder intet i banken. Det er vitterligt blevet en stor succes. Vi siger nej til flere kunder, end vi siger ja til og har lige nu over 400 kunder på venteliste til at få lov til at sælge vores produkt bare i Danmark. Fra vi startede til nu den omsætning på 6,5 år det er uhørt. I bund og grund kan det ikke lade sig gøre med sådan et produkt, som vi laver. Så jeg kan da godt se, at vi har sat gang i noget, smiler han. Fabrik i mors køkken Man skal ikke langt tilbage i tiden, men langt ned i skala, før man kommer til starten på lakridseventyret. Johan er oprindeligt fra Bornholm, og som 22-årig flytte- de han med sin kæreste Sarah tilbage til solskinsøen og ind i sin mors lille køkken. Året er 2006, og Johan har sat sig for at finde den gyldne opskrift på gourmetlakrids. På køkkenbordet, bevæbnet med træske, gryde og ingredienslisten fra en pose Piratos, blev der de næste 14 måneder kogt, rullet og smidt ud i store mængder. For der var vitterligt en grund til, at der ikke var nogen, der før havde givet sig i kast med lakrids på den måde, som Johan ville. Det var som at bygge en rumfærge. Den kompetence og viden, vi har i dag, den har vi fandeme også brugt meget tid på og betalt mange penge for, forklarer han. Der blev købt lakridsbøger fra udlandet til flere tusind kroner og fløjet eksperter ind fra Australien for at grave opskriften op. Men stadig var der ingen lakrids. Jeg er forfærdelig, hvad sådan noget angår jeg giver aldrig op. Det er en meget stor force, men også noget, der kan ramme én rigtig hårdt. Jeg vil altid være bedst. Hvis jeg skal løbe 15 kilometer, og min krop ikke kan, så falder jeg om, inden jeg giver op. Men det bliver du nødt til at have i dig, hvis du vil være entreprenør. Johan ved, hvad han snakker om, når han taler om viljen til at være entreprenør. Både mor og onkel har succesfulde virksomheder på Bornholm, så skabertrangen kom helt naturligt sammen med modermælken. Jeg er jo født af en mor, der er meget entreprenant og altid har gang i alle mulige projektet. Så der er ingen tvivl om, at hun gerne ville præge mig i den retning tidligt. Det har jeg altid vidst, hvilket gør, at man som 6-årig går ud i haven, plukker æbler og kirsebær og sætter sig på vejen for at sælge dem. Som 14-årig udvidede Johan vejsidebutikken og lånte kroner af sin mor til at forpagte en lille strandkiosk på Bornholm. I sommerferien mellem 8. og 9.klasse var Johan pludselig virksomhedsejer. Men når den danske sommer kun byder på regn, og lageret bliver stjålet to gange undervejs, så hænger det bare ikke rigtig sammen. Jeg tror, jeg endte op med 14 timers arbejde hver dag, uger i træk og nul kroner i fortjeneste. Men fair nok. Det var gode lærepenge, og jeg fik set, hvad fanden det hele var, i en ung alder. Det CVR-nummer jeg fik dengang, har jeg stadig i dag. Det er lidt vildt at sige, at man har været selvstædig i 15 år, når man er 29. Fra vi startede til nu den omsætning på 6,5 år det er uhørt. I bund og grund kan det ikke lade sig gøre med sådan et produkt, som vi laver. Viljekraft, hårdt arbejde og lidt held udløste, at Johan på den nærmest spirituelle dato kunne slå dørene op til den første Lakrids by Johan Bülow-butik i Svaneke. Datoen er helt tilfældig. Butikken åbnede kun den dag, fordi det var på det tidpunkt, vi havde lært at lave den helt rigtige lakrids. 2,5 time efter åbningen var alt udsolgt, og vi måtte lukke igen. Så ved man ikke, om man skal grine eller græde. Vi har ikke mere lakrids, så nu skal vi lave lakrids hver nat en hel sommer. Men vi gjorde det og solgte ud hver eneste dag. Guldet er sort og smager af lakrids Nu, 6,5 år senere, har Johan en lakridsfabrik, seks butikker i Danmark, 70 fuldtidsansatte, 1000 kunder i hele verden, og hvad han selv beskriver som en pæn omsætning. Han har for nyligt købt og totalre- 17

10 18 19 noveret et 300 kvadratmeter stort hus på Frederiksberg til sin familie. Men det økonomiske tager han med ophøjet ro. Jeg har ikke været den der unge fyr, der gik ud og købte en Ferrari og bragede den af sted i byen hver weekend, så snart det begyndte at gå godt. Jeg har købt et solidt, godt hus og en bil, som jeg altid gerne ville have. Det er da super fedt, at hvis du har behov for noget nyt tøj, så kan du købe det, og du kan være pisseligeglad med prisen. Det gør også, at min datter kan komme i en bedre vuggestue, og at du kan tage nogle ture, hvor du kan prøve de helt fede ting. Så der er bare en masse bekymringer i hverdagen, der bliver fjernet. Det kan sgu godt være, at jeg køber en Ferrari en dag, men så skal det være fordi, at jeg føler, det er det eneste rigtige. Du kommer aldrig til at se mig i kæmpe armbevægelser. Ung, frygtløs og villig til at ofre alt Armbevægelserne var dog en del større, da Johan efter successommeren på Bornholm valgte at tage eventyret endnu et skridt videre. Nu ville han bygge en lakridsfabrik. Men maskiner til lakridsproduktion bliver kun produceret i England, så Johan hoppede på en flyver og skulle nu forhandle en maskine til flere millioner uden at have dem stående på kontoen. Det er ikke sjovt at sidde i banken og skrive under på, at du skal lave en lakridsfabrik til 3,5 millioner som 23-årig. Jeg var totalt frygtløs dengang, og jeg var villig til at ofre ALT. Men som bankmanden sagde til mig: Nu lader vi dig låne de her penge Johan, for jeg kan se, at du har pantsat dig selv og din venstre testikel til helt op over begge ører, men hvad skal jeg bruge den lakridsmaskine til, hvis du går på røven? Den er jo ikke noget værd! Så hold kæft, hvor havde det været svært at komme op igen, hvis det ikke var gået. Ned og ramme bunden kom lakridsfabrikken heldigvis aldrig. Men det gjorde mennesket Johan til gengæld. Danskerne havde taget gourmetlakridsen til sig. Virksomheden voksede eksponentielt, og Johan vidste ikke, om det var onsdag eller søndag, kun at han var på arbejde over 120 timer om ugen. Så for tre år siden sagde Johans krop stop. Jeg sad en dag til et møde med en kuglepen i hånden. Pludselig kunne jeg ikke huske, hvad jeg skulle bruge kuglepennen til. Alt crashede. Det tog mig fire måneder at komme ovenpå igen, stille og roligt med meget lidt arbejde af gangen. Stressen fik fat i Johan. Nu kender han symptomerne hvis hjertet begynder at slå skævt, eller det hele begynder at flimre, så har arbejdet taget overhånd. Han har lært sin lektie. Det er jo sådan noget, som folk glemmer i dag, fordi det går rigtig godt, og man har nogle muligheder og penge, som mange ikke har. Folk glemmer, at man arbejdede 120 timer om ugen i flere år, gik ned med stress og skyldte banken en masse penge. Det kræver ofre at sejre Når Johan fortæller om lakridsimperiets fødsel, får man pludselig øje på de små revner. Langt fra ser man ikke andet end en ung mangemillionær, der lever livet. Men tæt på fornemmer man, at bygningen har krævet sine ofre. Ofre, som Johan var fuldt bevidst om, før han startede, men stadig var hårde valg at træffe. Jeg føler, jeg tog 4-5 år ud af 20 erne, hvor jeg ikke lavede andet Det er lidt vildt at sige, at man har været selvstædig i 15 år, når man er 29. end at arbejde, og dér ligger klart en ofring. Hvis du vil det her, hvis du vil sidde her, gøre det her, have folk, der vil købe din forretning så skal du virkelig have skyklapper på i de år og ikke kigge dig tilbage. Men Johan var ikke alene. Kæresten Sarah, som han i dag har en lille datter med, skulle også være en del af hverdagen. Johan tog derfor en beslutning om, at gennem seks måneder spiste parret ude syv dage om ugen. Han var sent hjemme, så det gjaldt om at få kvalitetstid sammen og undgå spildtid på indkøb, planlægning og opvask. Der er en hel masse ting, der skal snakke sammen, for at det her kan lade sig gøre. Min kæreste er en kæmpe del af det, bare i forhold til, at hun lader mig gøre det. At hun stadig synes, det var okay, selvom jeg ikke havde været hjemme i to døgn. Den går heller ikke længere, men det gik i nogle år. Jeg sagde jo, at jeg forsøgte at bygge et fundament for vores familie senere hen. Og at jeg så allerede har gjort det nu er heldigt nok. Et godt bagland, en lærerig barndom og masser af begejstring for lakrids. Johan klarede det, og det samme gjorde Sarah. Men at være entreprenør fra bunden har også gjort Johan til kandidat i problemløsning. Jeg tror, stort set at alle kan blive entreprenører, men du skal være villig til at ofre.der ingen, der kommer og hjælper dig, når problemerne opstår. Det er kun dig selv. Det var nogle af de chok, jeg fik. Fuck, det her har jeg jo aldrig gjort før, hvordan løser du det? Men du har altså bare nogle ansatte, der skal have løn, feriepenge og godtgørelse for støvtillæg på seks procent. Og en fødevarestyrelse, der siger, du skal bach-journallere al din produktion, så du kan spore dine produkter til forhandleren i Grønland. Hallefucking-luja. Det er jo sådan noget, der rammer. Lakridsens konge Men på trods af det hele er det med Johans egne ord stadig en fest i verden at være entreprenør. Og begejstring for hverdagen er essentielt for lakridsens mand. Verden ville simpelthen være et bedre sted, hvis folk kunne være begejstrede over deres eget liv i stedet for at surmule, filosoferer han. For det var ved begejstringen for lakridsen, at det hele startede. Johan kunne se kunderne stå i kø til sin onkels håndlavede bolsjeproduktion på Bornholm, men ville selv meget hellere købe en pose god lakrids end onkels bolsjer. Folk var vilde med kvalitetsaspektet i at kunne se produktionen, dufte de nylavede bolsjer og se, hvor ingredienserne kom fra. Men hvorfor fanden var der ingen, der havde gjort det med lakrids? For mig, var det dér, det hele startede. Hurtigt fandt Johan ud af, at al smagen kom fra en plante, der bliver trukket op fra jorden. Lakridsroden. En fuldstændig uopdaget rod i forhold til alt det, den kunne. Han fandt ud af, at der var stor forskel på smag og kvalitet i forhold til, hvor i verdenen den blev dyrket. Og så var lakrids oprindeligt slet ikke slik, men blev i mange generationer brugt som naturmedicin. Tænk, hvis du kunne åbne et spektrum af gourmet på lakrids, fra konfituredelen til øl, pasta og mad på Michelin- restauranter. Det synes jeg eddermame var interessant. Og en sindssygt god idé. Johan ville gøre lakrids til en gourmetoplevelse. Fra sin tid som tjener og restaurantchef på finere restauranter i København vidste han en del om råvarer. Det skulle være ordenligt fra starten, nyt og gennemtænkt. Den slaviske tilgang til at arbejde med kvalitet, kvalitet og kvalitet bunder alt sammen i, at, når folk skruer proppen af en af vores dåser og smager den første bid, så skal dén bid, på et oplevelses- og kvalitetsmæssigt plan, redegøre for, at man har betalt 70 kroner for dåsen. Ellers køber kunderne det aldrig igen. Sidste år blev der solgt tre millioner dåser lakrids fra Johan Bülow. Salget foregår primært i Danmark, hvilket betyder, at folk kommer igen og igen. I starten var målet for lakrids, at hvis fem mennesker sad rundt om et bord og snakkede om lakrids, så skulle tre af dem snakke om mit navn. Og det tror jeg faktisk, de gør i dag det er i hvert fald tæt på. Der er mange, der har hørt om Johan og hans succes. Derfor er det ikke sjældent, at unge entreprenører banker på fabrikkens dør for at få gode råd til den hårde vej som selvstændig. Og selvom Johan kæmper med en overbooket kalender, sætter han altid tid af til et par timers rådgivning. Det handler da også helt klart om at give noget igen, når man har fået succesen. Men jeg tror også, det skærper mig at høre, hvad de her unge mennesker tænker, for deres tanker er mange gange ud af boksen. Jeg har haft masser af seje unge, både piger og drenge, som jeg har brugt nogle timer på at hjælpe. Det er jo mange af de samme ting, som jeg fik at vide, dengang jeg startede lad være med at ansætte dine venner, du kommer til at arbejde 100 timer om ugen og så videre. Man hører det 100 gange, men det er dét, der rammer dig i nakken. For en ting er casen på CBS og at komme med en masse flotte grafer det er der altså mange, der har gjort. Hvis du ikke kan få det ud over rampen bagefter, hvis du ikke kan tage den ofring, jeg hele tiden snakker om, så er det lige meget. Det er jo sådan noget, som folk glemmer i dag, fordi det går rigtig godt. De glemmer, at man arbejdede 120 timer om ugen i flere år, gik ned med stress og skyldte banken en masse penge. Tilbage til laboratoriet I dag er Johan forbi tiden med ofringer, frygtløshed og fuld fart fremad. Familieudvidelsen har gjort, at arbejdsugen er skåret fra 120 til 50 timer, og han skal helst være hjemme klokken 17 hver dag. Lakridsen var et eventyr, men fødslen af datteren Eleanor beskriver Johan uden at tøve som sit livs største vendepunkt. Men også på det forretningsmæssige plan har faderrollen

11 20 givet Johan en ro og et holdepunkt, han ikke besad i starten. I dag er jeg slet ikke så frygtløs længere. Der er et kæmpe ansvar forbundet med at være chef. Jeg har potentielt 70 famili- Det der med at lave noget fra bunden og se glæden i folks øjne og at være stolt af sit projekt det er en vidunderlig følelse at stå op til hver dag. er, der får mad på bordet, fordi de arbejder herude. Og så er det mit arbejde at sætte folk af undervejs, hvis de ikke udvikler sig med forretningen. Det er benhårdt. Det er også der, man forstår, hvorfor direktører- ne får en væsentlig højere løn. Jeg kan jo bare konkludere ud fra de år, jeg har været her, at det er op på ølkassen og sige tingene, som de er. Lad være med at pakke det ind. Det skylder man de folk, der arbejder for en. Tilbage i laboratoriet, eller udviklingscenteret, som det officielt hedder, kigger Johan sig omkring blandt lakridsgryderne og plastikformene. I forhold til at han startede med en træske i hånden på sin mors komfur og tegnede logoet til Lakrids by Johan Bülow på en dug, er hverdagen som leder en del anderledes. Jeg savner faktisk at være hernede. Jeg har altid godt kunnet lide at have fingrene nede i det. Vi lavede engang lavet en kugle med flydende, norsk myseost og hvid chokolade. Den blev faktisk ret god, selvom folk nok tænker, at jeg er syg oven i hovedet. Men det er, når man lige pludselig finder det udefinerbart, at det er sjovt. Selvom han ikke får lov til at trylle i køkkenet så tit, som han kunne ønske, så er det alligevel fint. Johan kan godt lide chefrollen. Han vil hele tiden være dygtigere. Om det er en dygtigere chef, iværksætter, far eller fodboldspiller. Og så kommer han aldrig til at stoppe. Han måler sin succes i profit, omsætning og stolthed. Stolthed over at have skabt noget ud fra en rigtig god idé og siden se, hvordan det kun er blevet større. Det motiverer mig helt vildt at se forretningen vokse og at se folks ansigtsudtryk, når de spiser lakridsen. Det der med at lave noget fra bunden og se glæden i folks øjne at kunne være stolt af sit projekt det er en vidunderlig følelse at stå op til hver dag. JOHAN BÜLOW Stifter og ejer af Lakrids by Johan Bülow. 29 år, kæreste med Sarah og far til Eleanor på et år med tilnavnet lakridsprinsessen. Har en HHX fra Niels Brock Gymnasium. Sælger lakrids til 18 lande, blandt andet til Harrod s i London og Chelsea Food Market i New York. Alt sammen produceret fra fabrikken i Hvidovre. Vinder af prisen Årets ejerleder i hovedstaden 2013 og dansk mester i lakrids Udnævnt til Røde Kors-ambassadør for Forfatter til bogen Lakrids i maden og er sammen med Christian Bitz i gang med at udvikle en lakrids-the, som han selv beskriver som kamille-the på steroider. 21

12 22 23 Frem med FOMOdstandsevnen FOMO, akronymet, der ifølge amerikanske forskere beskriver din ubærlige trang til at tjekke, om der ikke liiige skulle være sket noget nyt på nettet. Fear of Missing Out. Men hvordan viser det sig, og hvad kan vi gøre ved det? har fået en tvivlsom reporter til at undersøge sagen. Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen Efter jeg har sat det først punktum i den artikel, du skal til at læse nu, bliver jeg afbrudt. Min telefon ligger trofast inden for rækkevidde, og da den blinker og ryster sin lille, elektroniske røv, hengiver jeg mig uden tøven. Det er lørdag aften, og der er konfetti-emoticons i beskeden. Og en-to-tre forlader min egen, meget menneskelige popo kontorstolen og drages ud i nattelivet, selvom deadline lurer om hjørnet. Dagen efter kommer jeg et par ord videre. Det bruger jeg cirka to minutter på, indtil Safari-ikonet trækker så gevaldigt i min mussefinger, at jeg må give efter. Og når det første klik er taget, er der ingen vej tilbage: F, Enter og jeg er væk i en verden af andre menneskers verdener i vel over to timer. Jeg er formodentlig ramt af FOMO. I hvert fald kan jeg langt hen ad vejen genkende mig selv i den beskrivelse af fænomenet, som konsulent i digitale og sociale medier Andreas Johannsen, giver mig: Det er en psykologisk tilstand, hvor man hele tiden har brug for at tjekke op på de platforme, som man er på for at se, om der sker et eller andet, fordi man frygter, at man misser noget, hvis man ikke gør det. Fear of Missing Out, som en vis amerikansk Dr. Herman mener at have opdaget, er altså frygten for ikke at udtømme alle de muligheder, der ligger latent derude. Muligheder, som vi får smækket lige i synet, når vi bevæger os ud på det verdensomspændende internet. Den sure studerende Og ganske rigtigt, da jeg næste dag, inden jeg prøver at få gang i skrivetøjet igen, tjekker Politiken en sidste gang det er jo stadig vigtigt at holde sig opdateret på verdenssituationen bliver jeg igen fanget i nettet. Rune Mastrup Lauridsen, der er vejleder på Syddansk Universitet i Odense, møder tit sådan nogle som mig, og han ved, at det kan blive rigtig surt ikke at kunne styre sin drift mod det digitale. Man har svært ved at sidde og fordybe sig. Nogle gange tager det altså bare mere end tre minutter at sætte sig ind i ting, og hvis man så hele tiden skal opdatere sig på, hvad der sker på Facebook og Politikens hjemmeside, så ryger det arbejdsflow, som er en betingelse for at få et godt og positivt arbejdsliv. Man bliver simpelthen ikke glad for at studere. Og det er jeg heller ikke, glad for at studere, da jeg sidder med mellemfedtet hår i en blød buks og ser billedet tone frem på Instagram i min omgangskreds bare kaldet insta, man kunne jo gå glip af noget ved at spilde tid på den sidste stavelse. Et selskab dyppet i glimmertøj, store smil og champagne. #fortidligtnytår, skriver de hurra for jer, tænker jeg. Og det er typisk, forklarer Rune Mastrup Lauridsen. Man orienterer sig mod venners sociale successer, og det poster de jo på Facebook hele tiden nu er jeg til det, og nu er jeg i gang med det og det er man utroligt opmærksom på. Man glemmer faktisk, at deres liv er nøjagtigt lige så kedeligt og ordinært som ens eget. Og det hænger måske sammen med en anden meget yndet forkortelse, der definerer disse dages rastløshed: YOLO, You Only Live Once, en nyskabelse af romernes Carpe Diem, som kan undskylde alt med, at livet skal leves maximalt. Hver dag. At ikke bare et øjeblik skal spildes på ting, der ikke umiddelbart tilfredsstiller dig. Og da slet ikke, når alle de andre er ude og YOLO e. Med mel i munden Men spørgsmålet er, hvilke begrænsninger YOLO og FOMO også indebærer. Og om de i virkeligheden ikke står som direkte modsætninger. For man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Og det kan være svært at være til stede IRL, hvis man hele tiden mentalt befinder sig i den virtuelle sfære. Andreas Johannsen forklarer: FOMO kan give problemer med at holde fokus, og det kan helt sikkert også give problemer med at være til stede i det rum, man er i. Og du føler måske, ligesom mig, at du har skudt dig selv jævnt meget i foden, når du endnu engang sidder her og glor magtesløst ind i et halvtomt Word-dokument, der skal være fyldt i mor- gen. For hvad gik tiden lige med? Og var den det værd, når den var farvet af den sorte samvittighed, og du jo alligevel aldrig mødte L.O.C eller fik badet nøgen i det forpulede springvand? Det er der flere studerende, der spørger sig selv om, forklarer Rune Mastrup Lauridsen. Ud af ti studerende vil jeg tro, at de ni af dem har nogle udfordringer i forhold til det her og kommer til at bruge mere tid på det, end de egentlig ønsker. Jeg tror ikke, der er ni af dem, som har problemer, der gør, at de har svært ved at gennemføre deres studie, men det er der jo nok alligevel nogen stykker af de ti, der har. Fomoderation Men Rune Mastrup Lauridsen forklarer samtidig, at han måske har en kur. Når han rådgiver studerende, får han dem nemlig til at afsætte bestemte tidsrum til deres medieforbrug. Fordi han på den ene side ved, at det ikke er til at komme udenom, og på den anden, at det ødelægger det koncentrerede arbejde. Parkér det, så det ikke er noget, der er der hele tiden, men noget, der er i et afgrænset rum. For der skal være plads til det. Og måske er det sådan, den nye teknologi kan bruges på en hensigtsmæssig måde. Med lidt fomoderation. Andreas Johannsen tror nemlig, at FOMO er et overgangsfænomen. Lidt ligesom med mobiltelefonen, som, da den var ny, skulle have en polyfonisk ringetone på fuld styrke og død og pine, uanset situationen, skulle besvares. Med al ny teknologi har man sådan en periode, hvor man ikke har fundet ud af at bruge det på den mest optimale måde, og derfor tror jeg også, at det, vi ser i dag med at være på nettet hele tiden, sker, fordi vi ikke har fundet den rigtige balance endnu. Det er altså noget med at tillade sig at blæse lidt, men samtidig prøve at holde det meste mel indenbords. Det prøvede jeg så. Og jeg håber, artiklen levede op til din forventning, for jeg gik glip af Tømmermænd i Las Vegas på Tv2 for at skrive den. Bare så du ved det. Nr

13 24 DEN TOMME STOL I PARKEN Tekst af Lars Düwel Foto af Malte L. Nørgaard Det er sådan en rigtig efterårsdag. Hvor luften føles koldere og mere ren end normalt, og hvor solen ikke bidrager med meget andet end et smukt sensommerlys. Bladene har for længst iført sig det gule og orange vintertøj. Et par af dem har endda allerede forladt træernes grene og lagt sig i et farverigt dække henover det grønne græs i den odenseanske Eventyrhave. Min gode ven, Malte, og jeg har iført os det varme tøj, taget tre stole og et klapsammen-bord under armene og en flaske hvidvin i Fjällräventasken. På den pæne plæne i parken stiller vi en lille udendørs stue op, sætter kameraet på et stativ, monteret med en fjernbetjent udløser og hælder et lille glas op til os begge. Og mens vintermørket langsomt lægger sig omkring det opstillede hyggehjørne i Eventyrhaven, inviterer vi fem vidt forskellige forbipasserende personer på et glas vin i Den tomme stol i parken. Vores første gæst Ilya har fået at vide af sin søster, at hun minder lidt om Jasmin fra Aladdin. Første gæst i stolen er den 18-årige HG-elev Ilya Andreas. Hun har lige været oppe i byen med en jobansøgning, da hun gik igennem Eventyrhaven. Dagen inden havde hun stemt til Kommunalvalget, hvor stemmen gik til Socialdemokraterne. Der havde været et vælgermøde på skolen, hvor de tog sig bedst ud, forklarer hun valget af Liste A. Ilya spillede før i tiden meget fodbold, hvilket en skade i knæet desværre satte en brat stopper for. Det har nok haft sin effekt, for min søster mener, at jeg minder meget om Jasmin fra Aladdin i dag. At jeg er meget prinsesseagtig, griner hun. 10 minutter efter at Ilya har forladt stolen, kommer en ældre dame nærmest dansende hen over stien. Da vi spørger hende, om vi må byde på et lille glas, stråler ansigtet op i et bredt smil. Ja, det lyder da enormt hyggeligt, siger hun, mens hun sætter sig i stolen og løfter glasset i en venlig hilsen. Hun fortæller, at hun hedder Lisa Odin, og at hun er med i dagdriverbanden, hvil- 25

14 26 Lisa mener, at det er meget vigtigt at stemme til kommunalvalget. Det er ens pligt i et demokratisk land. at jeg er perfektionist. Jeg bliver decideret frustreret, hvis tingene ikke er i orden, fortæller han, inden han drikker sin Odense dåsebajer ud og cykler væk. ket vi senere finder ud af er hendes udtryk for at være på overførselsindkomst. Udover at være i denne specielle branche har Lisa også den profession at være mor til fem børn. Men ellers så bruger jeg bare dagen på at danse lidt rundt i gaderne og smile lidt hver dag, som hun forklarer det med et skælmsk smil i mundvigen. Mens Lisa danser væk fra stolen, kommer Rasmus Lund cyklende. Nærmest væltende får vi ham stoppet og budt på et glas hvidvin, hvilket han afslår med et håndslag. Jeg vil faktisk helst have en øl, siger han, mens han sætter sig i stolen og fortæller, at han er 1.g-studerende på musiklinjen på det lokale gymnasium. Han spiller trommer og klaver, hvilket han har gjort i syv år. Hvis jeg skulle nævne noget om mig selv, så skulle det være, Efterårsmørket har så småt lagt sig omkring bordet, og på trods af vinterfrakker og handsker begynder kulden at kunne mærkes. En pæn, ung dame og et lille barn kommer gående hen over broen. Vi spørger hende, om de kunne tænke sig at sidde lidt i et par minutter og snakke lidt. Hun lader spørgsmålet gå videre til drengen. Han iagttager os et par sekunder med et årvågent og mistænksomt blik, der skiftevis går fra Malte til mig. Afslaget kommer i form af et beslutsomt hiv i hans mors venstre arm, hvorefter hun smilende beklager. Det ser ikke ud til, at han har lyst lige nu. Vi sidder og snakker lidt om børns fantastiske umiddelbarhed, da de pludselig kommer gående tilbage. Han fortrød, griner hun, mens hun tager plads i stolen med drengen siddende på skødet. Hun fortæller, at hun hedder Betricia, og at hendes søn hedder Dante. At hun forsøger at leve af at synge, og at hun er uddannet fra MGK i Jeg prøver undervejs at komme i kontakt med Dante, hvilket hurtigt viser sig at blive en svær opgave, da han har fået fingre i ipad en, som vi bruger til at høre jazz på. De har en ipad i hans børnehave, så han ved nærmest bedre end mig, hvordan man bruger dem, fortæller hun, mens den ene gris efter den anden må tage det fatale fald i Angry Birds. Mens mørket så småt er begyndt at falde, skåler vi med gymnasieeleven Rasmus Lund. Efter et kvarters tid tager mor og søn hjemad under større protester, da Dante gerne ville have haft ipad en med. Vi sidder i et stykke tid og overvejer, om vi skulle kalde det for en dag. Kulden er ved at blive en magtfaktor. Da vi skal til at pakke sammen, kommer en herre gående. Jeg spørger, om han kunne tænke sig et glas hvidvin, hvilket han virkelig gerne vil. Han præsenterer sig smilende under navnet Benjamin Thomsen og fortæller, at han arbejder som datalog. Han har desuden boet i Florida i 15 år, hvilket gjorde stort indtryk på ham. I USA sker der noget. Der bliver taget store beslutninger hele tiden. Det har selvfølgelig konsekvenser for nogle, men det er uundgåeligt. I Danmark er det lige omvendt. Malte må holde ipaden oppe som lys, for at jeg kan nå at notere, hvad han fortæller. For Benjamin har mange ting at sige. 27

15 28 KØB BILLE T NU Tuborg og jvb concerts PræsenTerer AGNES OBEL Lørdag 3/5 Odense Koncerthus Jeg føler mig lidt rodløs. Jeg er ikke amerikaner, men jeg føler mig heller ikke kun som dansker. Ved spørgsmålet om, hvilket råd han ville give til sig selv som 15-årig, hvis han fik muligheden, sidder han længe og overvejer svaret. Så er det nok, at man skal være ærlig og tro over for sig selv og ikke lade andre bestemme over en. Altså life is what you make it, siger han, som var det det mest indlysende i verden. Med stor begejstring peger Dante fjernbetjeningen mod kameraet og får hurtigt taget otte billeder i træk, før moren får den vristet ud af hans små hænder. LæS mere På jvb.dk TLF: billetnet.dk TLF: danbillet.dk jvb.dk HOVEDSPONSOR køb BiLLE T nu Mens Benjamin genoptager turen hjem, begynder Malte og jeg at pakke den lille stue sammen. Selvom klokken ikke er meget mere end 17:30, så har både mørket og kulden overtaget sanseindtrykkene. Men stemningen er alligevel høj, da vi grinende går gennem gaderne, slæbende på bord og stole, og snakker om de forskellige mennesker, der tog sig tid til at sætte sig i den tomme stol og drikke et lille glas sammen med os i Eventyrhaven. I vinterefterårets mulm og mørke tog Benjamin sig tid til at fortælle om sine oplevelser i USA, hvor han blandt andet arbejdede som datalog for Microsoft. Tuborg og jvb concerts PræsenTerer Tina DickoW Søndag 4/5 Odense Koncerthus LæS mere På jvb.dk TLF: billetnet.dk TLF: danbillet.dk jvb.dk HOVEDSPONSOR

16 30 Hygge i et seriøst lys Hygge er ikke bare hygge. Hygge er det, vi identificerer os med. Hygge er det, den kommende jul er centreret om. Og hygge er det, Jeppe Trolle Linnet har forsket i. Tekst og illustration af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Vi skriver nu december i toppen af vores noter. Temperaturen siger virkelig koldt, og SU en bliver vendt og drejet for at kunne rumme både julebryg og gaver. Om lidt er det jul. Og det bliver hyggeligt. Julen er et sted, hvor hyggen skal op på et endnu højere plan. Familien mødes fra nær og fjern. Hyggen er uundværlig, fortæller Jeppe Trolle Linnet, der er antropolog og forbrugsforsker ved Institut for Marketing og Management og hyggeekspert. Hygge er nemlig ikke bare hygge. Hygge er noget, der kan forskes i. Og det har Jeppe Trolle Linnet gjort: Det er hårdt arbejde ligesom alt muligt andet. Men det er et godt small talk-emne, svarer Jeppe Trolle Linnet, da jeg spørger, om det er hyggeligt at forske i hygge. Ordet hygge kan dateres tilbage til det 19. århundrede. Det stammer fra det germanske ord hyggja, der betyder at tænke, mene eller at føle sig tilfreds. Og ordet hygge findes også i både den svenske og norske ordbog. Hvad hygge egentlig er, har Jeppe Trolle Linnet flere svar på. Der er nemlig flere forskellige indgangsvinkler. Det er både et identitetsrelateret symbol, og så er det en stemning at være i. Begge to er rigtige. Jeppe Trolle Linnet kigger mest på hyggen som en stemning eller en atmosfære og hvordan hyggen er i den nationale selvforståelse: Der er moralske betydninger, der knytter sig til ordet. Hygge er en måde at leve på, fortæller Jeppe Trolle Linnet. Ikke så dansk endda Danskerne er ikke de eneste, der hygger sig. Det er Jeppe Trolle Linnets svar, da jeg spørger, hvorfor hygge er så dansk. Det danske ved hygge opstår i måden, hvorpå vi identificerer os med det. Danmark er blevet et samfund, hvor det, der karakteriserer samfundet, stemmer godt overens med hyggen, fortæller Jeppe Trolle Linnet. Hvorfor vi så identificerer os med hygge, er der flere grunde til. Grunde, der kan findes både politisk, socialt, klimamæssigt og faktisk også historisk. Velfærdssamfundet lægger en beskyttende skal om individet, der kan sammenlignes med hygge. Vi siger ikke længere De til hinanden den uformelle tone er sammenlignelig med den, man møder i en hyggelig situation. Og klimaet. Hvad får du mest lyst til, når det regner og blæser? Især de kolde årstider lægger op til at blive inden døre og hygge. Danmark er af mange beskrevet som et lille eventyrland. H. C. Andersen, bindingsværk og hygge dét er dansk. Og her spiller historien en vigtig rolle. Jeppe Trolle Linnet forklarer: Det handler om selvforståelse. Billedet af sig selv som nationen, der er karakteriseret ved at være skrumpet i størrelse. Vi idealiserer det flade og begrænsede. Det spiller en national karakter. Nationer har forskellige værdier, der ophøjes som det, vi karakteriserer os med. De rette omgivelser Umiddelbart ville man måske tro, at hygge er en stemning, der er uafhængig af penge og fysiske ting. Men en stor del af hyggen er de materielle rammer. Dermed ikke sagt, at det skal være stort og dyrt. Men det er omgivelserne, der er med til at skabe hyggen. Hygge er måske ikke karakteriseret ved noget, der er meget trendy og brandet. Det handler om en idé, om at være sammen med nogen under specielle forhold og de forhold er meget materielle, fortæller Jeppe Trolle Linnet. Bløde og komfortable møbler, velbehag og noget at spise og drikke. Dét er med til at skabe hyggen. Vi samles om noget fælles, og det er maden med til. Ligesom så mange andre folkeslag lægger danskerne en stor glæde i den faste føde. Den gør dig ikke kun mæt den skaber også hyggelige rammer. Det er en måde at stimulere kroppen på. Det er en måde at spejle sig selv i hinandens selskab at dele noget fælles. Følelsen af at dele noget, man har købt sammen med andre, siger Jeppe Trolle Linnet. Tid til hygge Men at skabe tid og rum til godt selskab og hygge kan være svært i den travle hverdag, som mange studerende formentlig kan nikke genkende til. Derfor handler det også om at tage sig tid til hyggen. Det er vigtigt at have tid til nærvær. Tid, hvor man ikke er produktiv. Nogle gange er man nødt til at være disciplineret for at kunne være ikke-disciplineret, forklarer Jeppe Trolle Linnet og fortsætter: For at hygge med andre mennesker skal man få de ting væk, der distraherer én fra øjeblikket, siger han og forklarer, at man blandt andet kan lægge sin mobiltelefon i entréen, når man skal til at hygge. Men det skal ikke betyde, at man kun kan hygge sig uden elektronik. Jeppe Trolle Linnet har selv børn og ved, hvor vigtigt eksempelvis internettet eller fjernsynet kan være for samvær: Folk har så mange måder at hygge sig på. Mange kan hygge sig ved at se noget på nettet sammen. Så længe man prioriteter selskabet med andre mennesker. Vi skal tage os tid til at hygge. Skabe de rigtige rammer og give slip på det, der forstyrrer især i december. For hvis julen ikke er hyggelig, så er det ikke en god jul. BREMEN TEATER KBH 6. & 7. MARTS RYTMISK SAL, MUSIKHUSET AARHUS, 3. & 4. APRIL MAGASINET, ODENSE 25. APRIL SE HELE TOUR-PLANEN PÅ

17 32 TUMULT TUMULT Lucia, levende lys og lussekatte Lucia er for mange et levn fra barndommen. Det er en gammel tradition, som lever i børnehaver og folkeskoler den 13. december. Læs om historien bag, og lad dig inspirere til julehyggen med svenske lussekatte eller luciabrød, som vi kalder dem i Danmark. Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman e k k o l g i d Lad, d ø r b a i c u til l r e l a d n e e mens sn i december Nu bæres lyset frem stolt på din krone rundt om i hus og hjem sangen skal tone Nu på Lucia-dag hilser vort vennelag Santa Lucia, Santa Lucia fri til at dele mad ud. Præst Thomas Munk Rønberg fortæller, at lyset som Lucia bærer, formentlig har fået så stor værdi i traditionen, som vi kender den, fordi lyset og de lange mørke vinterdage har fyldt så meget, specielt i de nordiske lande. Den kendte julesang bringer billeder frem på nethinden for rigtig mange. Skingre barnestemmer iført hvide lagner. Lange lys, som i virkeligheden er lidt for farlige at overlade til flokken, der styres af en lærer, der ihærdigt forsøger at få de balladelystne børn til at gå to og to og i takt. Og samtidig sørge for, at sangen ikke ryger kreativt ud den tidlige morgen på de kolde folkeskolegange. Lussenat Lyset har altså været en vigtig del af traditionen i norden, hvor det om vinteren er meget mørkt. Natten mellem den 12. og 13. december var årets længste nat, indtil man gik over til det gregorianske kalendersystem, som vi kender i dag. I Vestsverige havde man derfor den tradition at spise lussekatte i løbet af den lange nat som et symbol på, at nu vendte det, og det blev lysere. For efter lucianatten vendte lyset tilbage, langsomt dag for dag. Ingrediensliste Lucia, som hvert år falder den 13. december, er en tradition, som holdes i hævd særligt i folkeskoler og børnehaver. Men hvorfor fejrer vi Lucia? Er det overhovedet en dansk tradition, og hvorfor er der nogen, der spiser luciabrød? har talt med en præst for at finde hoved og hale i traditionen. Her får du hele historien fra Italien, til Sverige og til Danmark. Fremgangsmåde Pigen fra Sicilien Lucia kom oprindeligt fra Sicilien, og historien om hende stammer helt tilbage fra 300-tallet. Den unge pige levede i datidens Romerrige. En tid hvor det at tilhøre kristendommen var en stor synd. Romerriget så nemlig de kristne som en trussel mod deres eksistens. Hvis man som kristen ikke ville ofre til kejseren, som man var pålagt, var man nødt til at leve i skjul. Ikke desto mindre lod Lucia sig døbe og trådte dermed ind i den forbudte kristendom. En handling der senere kom til at koste hende livet. Opskrift på luciabrød 1 gr. safran 4 dl sødmælk 5 gr. gær 1 æg 800 gr. hvedemel (brug gerne italiensk, let hævende mel) 15 gr. havsalt 80 gr. sukker 100 gr. smeltet, godt smør 1 æg til pensling rosiner til at pynte med Stød safran i en morter. Rør gæren ud i mælken. Tilsæt æg, sukker, salt, stødt safran og smeltet smør. Tilsæt herefter halvdelen af melet. Ælt resten af melet i, og lad dejen stå til hævning i to timer. Vend herefter dejen ud, og del i ti stykker. Form til forskellige figurer. Det simple S er den oprindelige form, men der er ikke så mange regler. Lad figurerne hæve en time på bagepapir, og pensl med æg. Pynt til sidst med rosiner. Bages ved 200 grader i cirka 12 minutter. Smør på de lune brød og en varm kop te er desuden en succes! Lucia var et af de mennesker, som hjalp de andre kristne, der levede i katakomber under jorden. Historien lyder, at hun gik rundt i mørket om natten med lys på hovedet, så hun kunne have begge hænder Lucia delte mad ud til de kristne, og som alle traditioner er mad ofte en del af en fejring. Ligesom man til pinse spiser fisk og til påske spiser lam. Derfor er luciabrød, eller lussekatte, som man kalder dem i Sverige, blevet en fast del af traditionen. Lucia som martyr og helgeninde Den unge Lucia levede sit liv farligt i sin stærke tro. Og en dag gik det også galt. Lucias mor var blevet meget syg, og Lucia sagde til sig selv, at hvis hun nogensinde skulle blive rask, ville hun leve i kyskhed resten af sit liv og vie sit liv til Jesus Kristus. Moderen blev rask, og Lucia blev bekræftet i, at dyrkelsen af den kristne tro var det rigtige at gøre. Lucia var på dette tidspunkt lovet væk til en ung herre, som hun på grund af sit løfte måtte afvise. I raseri meldte han hende til myndighederne, og da hun nægtede at ofre til kejseren, blev hun dømt til døden. Den 13. december år 304 var den sidste dag i Lucias liv. Lucia blev begravet i hjembyen Siracusa på Sicilien. I 600-tallet er Lucia at spore som en af de kvindelige helgener, som på den tid blev fejret af den katolske kirke. I dag er Lucia helgeninde for lyset og skytshelgeninde for blinde og mennesker, der har problemer med øjnene. Traditioner til egne behov I begyndelsen af 1800-tallet bringer tyskerne endnu et lag til traditionen. I Tyskland har man på det tidspunkt Christkindlein. En lystklædt, ung pige med lys i håret, som kommer med gaver om morgenen. På det tidspunkt begynder det at ligne den tradition, vi kender i Danmark. Præst Thomas Munk Rønberg fortæller, at traditionen er blevet modificeret gennem tiden. Fejringen har ændret karakter, idet forskellige kulturer har mødt hinanden. Oprindeligt er luciabruden, som det fremgår, ikke en danskfødt dame. Luciatraditionen stammer fra den katolske tro, og er derfor ikke en del af den lutherske folkekirke, vi har i Danmark, fortæller Thomas Rønberg. Fordi svenskerne historisk set har stærkere forbindelser til den katolske tro, er Lucia gået hen og er blevet en lyshåret, svensk pige af udseende. Alt, hvad der er lyst og festligt, det tager vi til os. Og derfor fejres der Lucia mange steder og efterhånden også i nogle kirker. Og det er jo noget, vi gør for hyggens skyld, fordi vi er vant til at tage hyggelige traditioner til os og dyrke og udfolde dem. Vi danner vores egne traditioner, så de passer til vores egne behov. Så efter en lang rejse kom Lucia også til Danmark var året. I slutningen af tiden med den tyske besættelse. I en tid, hvor der var brug for alt det lys, man kunne få, gik Lucia i al sin juleglans ned gennem gangene i det forhenværende Skala i Købehavn og dannede rammerne for det første luciaoptog i Danmark. 33

18 TUMULT ÅRET DER GIK ET ÅR I ORD OG BILLEDER 2013 I denne kolde og mørke tid, hvor år 2013 med hastige skridt nærmer sig sin afslutning, har samlet årets vigtigste begivenheder i en overskuelig tidslinje. Store som små har alle disse begivenheder medvirket til at ændre liv, tro og love. Tekst af Tommi Falk Petersen Billeder fra photobucket, dlf.dk og privatfoto HIGGS BOSON PARTIKLEN ENDELIG BEVIST! 49 år efter Guds-partiklen blev beskrevet første gang bevises dens eksistens i CERNs partikelaccelerator. Peter Higgs modtager senere Nobelprisen for teorien fra EMMELIE DE FOREST VINDER MGP Danmark får en ny darling, da Emmelie de Forest vinder det europæiske Melodi Grand Prix, med sangen Only Teardrops. Sangerinden må dog aflyse sin danmarksturné på grund af manglende billetsalg. EDWARD SNOWDEN FRIGIVER STATSHEMMELIGHEDER Edward Snowden, computerspecialist hos CIA og NSA, frigiver tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter, som han har indsamlet ulovligt. Offentliggørelsen fører til flere skandaler, og Snowden bliver hurtigt verdens mest eftersøgte mand. Edward Snowden flygter til Rusland, hvor han får asyl på betingelse af, at han ikke frigiver flere hemmelige oplysninger, som kan skade USA. MILEY CYRUS CHOKERER TIL MTV VMA Årets største chok kom, da Miley Cyrus optrådte med et skandaleshow ved årets Video Music Awards. På frygteligste vis valgte den tidligere barnestjerne at twerke op af en chokeret Robin Thicke. Klippet kan ses på diverse netmedier, og er i denne skribents ydmyge mening noget at det mest chokerende, der har ramt primetime tv, siden Janet Jacksons nipple-slip ved Super Bowl XXXVIII. GEORGE ZIMMERMAN FRIKENDES FOR MORDET PÅ TREYVON MARTIN Den selvudnævnte vagtmand George Zimmerman kendes uskyldig efter at have været anklaget for mordet på Treyvon Martin. Zimmerman troede, Treyvon Martin havde et våben, og påstår derfor at han handlede i nødværge. Våbnet viste sig at være en pose slik og en sodavand. NY REKTOR FOR SDU VALGT Henrik Øregaard Dam bliver valgt til ny rektor for SDU i et felt på 14 ansøgere. Den unge mand på kun 45 år overtager posten fra februar BENDTNER FÅR COMEBACK PÅ LANDSHOLDET OG SCORER 2 MÅL Verdens bedste Bendtner får comeback på det danske landshold i VM-kvalifikationskampen mod Italien. Bendtner kvitterer med ikke et, men to mål! Desværre sikre det ikke en plads i VM. TUMULT ORKAN FANGER STUDERENDE PÅ SDU Den største orkan i mands minde ramte nationen den 28. oktober. Mange trofaste studerende trodsede dog advarslerne om, at orkanen ville ramme trafikken, og begav sig til SDU for at modtage dagens visdom. De stakkels sjæle fangedes på modbydeligste vis i universitetets bygninger. 14/3 18/5 6/6 13/7 26/8 11/10 28/10 28/2 13/3 1/4-26/4 4/6 28/6 1/10-17/10 1/12 PAVE BENEDICT XVI ABDICERER Benedict XVI bryder en 600 år gammel tradition og abdicerer som den første pave siden år Benedikt XVI reformerede den katolske kirkes image ved at oprette en profil på Twitter. Om det var presset fra de daglige opdateringer, der fik ham til at abdicere, vides ikke. OFFENTLIGHEDSLOV REFORMERES DØBES LUKKET- HEDSLOVEN I FOLKEMUNDE Ændringen vil besværliggøre aktindsigt i politikernes og især embedsapparatets arbejde. om eneste regeringspolitiker stemmer Uffe Elbæk(R) imod lovændringen og høster massiv ros på de sociale medier. Elbæk indrømmer, at han dog bare trykkede forkert, da han skulle stemme. SU-REFORM Efter massive protester fra studenterorganisationer og studerende vedtages den store SU-reform. Reformen automatiserer blandt andet processen med at stoppe SUudbetalingen, hvis en studerende ikke opnår ECTS-point nok. Dette sker nu efter seks måneder i stedet for 12 måneders forsinkelse. -REDAKTIONEN TAKKER AF Årets sidste magasin udkommer, og dette indikerer samtidig slutningen på en æra. Den nuværende redaktion går af efter otte blade og takker for alle de studerende og læsere, der har læst, grint og grædt med os. PAVE FRANCIS Pave Francis, formerly known as Jorge Bergolio, indsættes LÆRERLOCKOUT Formålet med lockouten er at tvinge den stærke faggruppe til at godkende regeringens forslag til overenskomst. Lærerne holder dog stand, og lockouten ender med et lovindgreb, der giver lærerne nye arbejdsforhold. USA GÅR I BETALINGSSTANDSNING Republikanernes parti vælger i Repræsentanternes Hus at indstille forhandlingerne om en ny finanslov og dermed går USA i betalingsstandsning, fordi de ikke kan blive enige. Offentligt ansatte bliver sendt hjem. Det betyder lukkede offentlige instanser, museer og nationalparker. Først efter 16 dage genåbner USA, da der nås en aftale om at hæve gældsloftet.

19 TUMULT TUMULT Begravelsesstemning Novelle af Marianne Fromm Pedersen Jeg var trist, da jeg gik ind i kirken. Det var vi nok alle. Triste som vejret og årstiden her i slutningen af januar, hvor al julens varme var forbi. Der lå blomster på gulvet, og på de forreste bænke sad familien. Herudover var et par, for mig, ukendte ansigter dukket op. Det var ikke et overvældende fremmøde. Men os, der var kommet, var oprigtigt triste. Der blev uddelt smilende nik, og hænder kom frem imod mig. De kneb i mine hænder og arme for at kondolere. Jeg følte mig stærkere, da jeg satte mig på bænken og lod salmebogen dumpe ned mellem mig og mine søskende. Så sad vi der. Præsten talte, og vi sang. Vi prøvede i hvert fald på at synge. Men ordene forsvandt bare. Jeg kunne mærke dem komme op igennem halsen, men ligeså snart de skulle stryge henover tungen, blev de til en hvisken af luft. Imens jeg sad der, mistede jeg lige så stille kontakten med resten af kroppen. Jeg flød under vand, og det eneste, jeg kunne mærke, var en trykken for mine ører. Præsten, blomsterne, kisten og alle de andre kunne jeg se helt skarpt, men lyden var væk. Jeg hørte derfor kun det halve af præstens ord. Han talte om, hvor svært det kan være at miste nogen, og jeg tænkte på, hvordan det måtte være at miste livet. Han talte om min bedstemors liv. Om hendes arbejde, hendes ægteskab og børn. Han talte også om alderdom og om Gud. Det hele blev til skår af en samlet rude. Nu hvor ruden var knust, føg vinden ind og ruskede op i alting. Hun havde fået mange år at leve i. En stor del af dem var gode år. Pludselig var folk begyndt at rejse sig. Det var det. Pæne ord og pæne blomster. Snart kunne vi komme ud af kirken. Mændene gik bag præsten med kisten imellem sig. Vi fulgte efter, og da vi kom ud i våbenhuset, kunne jeg mærke, hvordan kroppen fik kontakt med hovedet igen. Vandet, jeg havde flydt rundt i, blev langsomt pumpet ud. Vi fulgtes ud ad stierne på kirkegården. De første minutter var der ingen, som sagde noget. Ligeså stille faldt små kommentarer om vejret og kulden. Hænder fandt hinanden, og arme slyngede sig sammen. Min bedstefar knoklede af sted med sin grønne rollator. Da vi krydsede endnu en høj hæk, gækkede han, om vi var på vej ind i et nyt sogn. Jeg tror, alle smilte, og et par steder kom der også latter frem. Da vi nåede frem til hvilestedet, var alle klar. Blomster blev delt rundt, og alle sikrede sig, at ingen stod alene. Præsten talte igen og prøvede at få os til at synge med, og det gik bedre nu. Den friske luft pustede liv i den hviskende summen, som før havde været i kirken. Kisten blev sænket, og blomster svævede nedover i det frosne hul. Der blev budt på kaffe og takket for deltagelsen. I spredte flokke gik vi tilbage mod kirken og bilerne. Vi talte sammen. Vi talte om blomsterne og kisten, men hurtigt blev samtalerne om løst og fast, om hvordan det gik og om hvordan det ikke gik. Alle tog videre til kaffen. Familien var samlet, og bordene blev hurtigt fyldt op ligesom kaffekopperne. Boller og småkager blev revet væk, som om vi alle havde løbet en maraton. Store, bløde boller med et tykt lag smør og sprøde småkager, som gled ned sammen med den varme kaffe. Folk var snaksaglige, og alle var interesserede i at høre om de andres liv. Hvordan gik det med renoveringen, landbruget og uddannelsen. Hvilke rejser havde de været på og hvad med børnene, der var blevet så store. Det var faktisk rigtig hyggeligt, og jeg høstede flere knus, end jeg høstede boller. Vi begyndte at fortælle historier. Historier om dengang de store børn var små og om de voksne, dengang de var unge. Men et opbrud nærmede sig, da suppen blev serveret. Det var sikkert en udmærket suppe, men min appetit var svundet oven på de boller, kager og knus jeg havde konsumeret. Jeg var fyldt op. Der blev talt om gensyn. Gode forslag kom på bordet. Vi skulle da mødes snart igen, og alle virkede helt opstemte. Tiden kom, hvor vi måtte hjemad, og der kom flere knus og håndtryk. Det var blevet mørkt udenfor, og i morgen var det en helt almindelig onsdag, hvor alle skulle arbejde eller i skole. På vejen hjem måtte vi forbi Rema. Vi manglede mælk og pålæg. Der var næsten øde i butikken, og det var helt rart at være der. Vi fandt mælk og pålæg. Men der var også tilbud på kaffe. Kassedamen smilede stort, da vi nåede derop, som om vi var de første kunder på butikkens åbningsdag. En, to, tre og så var de varer tjekket ind. Hundredogseksoghalvtreds og en halv lød det fra hende med en mekanisk stemme. Mindre imødekommende var hun, da jeg hev min portemonnæ op af tasken og begyndte at lægge småpenge op i skålen til byttepenge. Det tog sin tid, og stilheden i butikken blev pludselig til en usynlig storm, som truede. Jeg havde fået portemonnæen af bedstemor, og den skulle bruges. Hun lagde pengene i kassen uden et ord og præsterede et smil, som varede under et sekund. Det var det, og i morgen var det onsdag. Månedens forfatter Marianne Fromm Pedersen er uddannet advokat og har en tillægsuddannelse i faglig formidling fra Journalisthøjskolen. I dag læser hun skrivekunst på 1. semester på deltid ved SDU. Hun synes, at det er skønt at blive udfordret på kreativiteten i sproget, der står i stærk kontrast til juraens sprog. Månedens ord Portemonnæ kommer fra det franske portemonnaie og betyder pengepung. Porter betyder på fransk bære, mens monnaie betyder penge. Månedens novelle Hver måned bringer vi en novelle skrevet af en studerende på SDU. Dette års sidste novelle er skrevet af Marianne Fromm Pedersen. God fornøjelse.

20 38 TUMULT KALENDER DECEMBER Viden der styrker ida.dk Ingeniørforeningen, IDA er en interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere ODENSE En Mosaik Fotoudstilling Brandts 8. november marts 2014 Kom godt i gang med den gode opgave Studenterhuset Odense 5. december kl Gratis Mega Kup. Second hand marked Studenterhuset Odense 5. december kl kr. for studerende Burhan G Magasinet 5. december kl kr. Basix Julekoncert Kulturmaskinen 7. december kl kr. H.C Andersens julemarked Ved den gamle bydel ved H.C Andersens hus december og december Jule Speed-dating Studenterhuset Odense 9. december kl Gratis LÆG EN TUR I BIOGRAFEN UNDER JULETRÆET Giv fx. 2 billetter med sodavand og popcorn for kun kr 259,- EN TUR I BIOGRAFEN FOR TO KUN 259,- Pakken sælges i billetsalget, på TilDigFraMig.dk og gavekortet.dk samt i Kvickly, Fakta, SuperBrugsen og Dagli Brugsen. Ukendt Kunstner På Posten 12. december kl kr. i forsalg og 60 kr. for medlemmer Oh Land På Posten 13. december kl kr. i forsalg og 180 kr. for medlemmer ESBJERG DR Big Bandet Merry Christmas Baby! På Tobakken 5. december kl kr. i forsalg og 275 kr. i døren Magtens Korridorer På Tobakken 13. december kl. 21 Forsalg 215 kr. i døren 240 kr. KOLDING Neanders Jazzband koncert På Godset 8. december kl kr. Boho Dancer + Dangers of the Sea På Godset 13. december kl. 21 forsalg 75 kr. i døren 100 kr. SLAGELSE Decemberboden På Kongegaarden 1. december kl Gratis Åben Jam Slagelse Musikhus 4. december kl Gratis Storstrøms Kammerensemle Julekoncert På Kongegaarden 6. december kl kr. SØNDERBORG Nisser på afveje Sønderborg Teater 5. december kl. 14 og kr. for studerende Zirkus Nemo Julegalla Alsion 11. december kl kr. Pretty Maids koncert Sønderborghus 12. december kl kr. i forsalg og 200 kr. i døren Tornerose Ballet Sønderborg Teater 15. december kl. 16 Fra 100 kr. for studerende BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag! Læs mere på ida.dk/studerende KULTURMASKINENS JULEGALLA Når der går Odense i den Fredag d. 20. december kl. 20 Entre: Betal hvad du kan. Pengene går ubeskåret til hjemløse i Odense Billetter bestilles på: Bliv medlem på ida.dk

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen

Unge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

BJØRN ER OKAY. 4. afsnit: Parmiddag FINAL DRAFT Af Asger Kjær. Instruktør: Anders Johansen. Producent: Dorthe Riis DR FIKTION

BJØRN ER OKAY. 4. afsnit: Parmiddag FINAL DRAFT Af Asger Kjær. Instruktør: Anders Johansen. Producent: Dorthe Riis DR FIKTION ER OKAY 4. afsnit: Parmiddag FINAL DRAFT - 21.02.2016 Af Asger Kjær Instruktør: Anders Johansen Producent: Dorthe Riis DR FIKTION Asger Kjær asger2k@gmail.com 20672097 401 INT. KØKKEN - DAG kokkererer.

Læs mere