Rammerne for udvikling af erhvervsuddannelser i Frederikssund Kommune

Transkript

1 Rammerne for udvikling af erhvervsuddannelser i Kommune (Uddybende baggrundsnotat) NOTAT 18. marts 2016 Vækstrådet har siden sin start arbejdet i to spor et uddannelsesspor og et brandingspor. Særligt uddannelsessporet har fyldt på dagsordenen ikke mindst fordi, der foregår et udbud, hvor erhvervsskolerne skal tilkendegive overfor ministeriet, hvor de ønsker at udbyde hvilke erhvervsuddannelser. I det udbud, der aktuelt løber, har Esnord, TEC-København og SOPU i samarbejde med KNord anmodet om at placere tømrer (GF 2), elektriker (GF 2), teknologi, byggeri og transport (GF 1), data og kommunikation (GF 2), VVS (GF 2) og social- og sundhedshjælper (GF 1 og GF 2) på Campus. 1 Ligeledes har Roskilde Tekniske skole anmodet om at placere et grundforløb indenfor hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser i. Ønsket fra Vækstrådet om at øge uddannelses- og beskæftigelsesniveauet i kommunen gennem etablering af erhvervsskoletilbud i, deles af virksomhederne og Kommune. Vækstrådets ønske understøttes endvidere af Byrådets vision i Plan og Agenda strategien, hvor en af grundstenene er, at alle skal have en uddannelse, da det er den direkte forbindelse til et trygt liv. Byrådets mål er, at Kommune kan tilbyde et dynamisk uddannelsesmiljø for både unge uddannelsessøgende og den eksisterende arbejdsstyrke. Det skal bl.a. ske ved, at kommunen skaber rammer, der sikrer, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og derefter får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Byrådet ønsker i den forbindelse at tiltrække flere uddannelsestilbud til kommunen, og sikre gode rammer for vores unge under uddannelse. Ungdomsuddannelse og kompetenceløft for/af den eksisterende arbejdsstyrke er væsentlige faktorer for, at vi kan fastholde vores position som en dynamisk kommune for både erhvervsliv og borgere. En udbygning af uddannelsestilbuddene i kommunen vil understøtte kommunens udvikling yderligere. Kommunens og regionens uddannelsestilbud skal ikke blot være synlige for egne borgere, men også for tilflyttere. Ansøgning om midler fra EU s Socialfond Vækstforum Hovedstaden vil investere op til 45 mio. kr. i projekter, der skal øge inklusionen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet og få flere unge til 1 GF er en forkortelse for grundforløb. KNord søger om at udbyde det samme, som de udbyder i dag.

2 at vælge en erhvervsuddannelse. Investeringerne skal skabe vækst og nye arbejdspladser i virksomhederne. En af prioriteringerne i fonden er Prioritet 4: Erhvervs- og videregående uddannelser. Formålet med ansøgningsrunden er at igangsætte indsatser, som kan få flere til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et af målene i den sammenhæng er Bedre udbud af erhvervsuddannelser og et styrket ungdomsuddannelsesmiljø. Vækstforum har afsat op til 21 mio. kr. fra Socialfonden til at få flere til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatserne skal gennemføres i partnerskaber, fx med skoler, kommuner, jobcentre eller arbejdsmarkedets parter. Administrationen anbefaler, at Kommune søger om projektmidler fra Socialfonden til etablering af erhvervsskoletilbud i. Fokus på erhvervsuddannelser i KNord i har hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice (den tidligere merkantile linje). De tilbyder EUD Business og EUX Business. Herudover finder der ingen erhvervsuddannelser i hverken, Egedal eller Gribskov, hverken grundforløb (GF 1 og GF 2 eller hovedforløb.) I Frederiksværk (Halsnæs Kommune) udbydes der i dag GF 2 på smed og industriteknikker. I er der i dag mulighed for at tage et almindeligt 10. klasses tilbud, der introducerer til alle fire gymnasiale uddannelser (hhx, htx, stx og HF) erhvervsuddannelsernes hovedområder samt EUD10 (med valgfag rettet mod EUD). På KNord findes der endvidere 10. klasse efter 20/20-modellen. 2 Et samarbejde med en eller flere eksisterende erhvervsuddannelsesinstitutioner om et erhvervsrettet 10 klassetilbud og etablering af det introducerende grundforløb (GF 1) til flere af erhvervsuddannelsernes hovedområder er et realistisk og bæredygtigt bud på en mulig ungdomsuddannelse i. Samarbejde om uddannelsestilbud Muligheden for etablering af erhvervsuddannelser i udspringer af et strategisk samarbejde mellem de fire erhvervsskoler - KNord, Esnord, SOPU og TEC. De fire skoler er for det første lokaliseret i den nordlige del af København eller Nordsjælland, for det andet har skolerne fælles eller komplementære uddannelser, og for det tredje har de i forskelligt omfang samarbejdet om udvikling af fælles tilbud indenfor erhvervsuddannelsesområdet. 2 Kommunerne kan sammen med en erhvervsskole aftale at gennemføre et 10. klasses udbud som en 20/20-ordning (20 uger på folkeskolen og 20 uger på en erhvervsskole). Ofte indskrives eleverne på erhvervsskolerne til de sidste 20 uger. Udbuddet kan oprettes på en folkeskole eller erhvervsskole. Optagelse forudsætter, at eleverne er parate til EUD. 2/13

3 De fire skoler samarbejder om at udvikle følgende uddannelsestilbud i : Tømrer (GF 2), elektriker (GF 2), teknologi, byggeri og transport (GF 1), data og kommunikation (GF 2), VVS (GF 2) og social- og sundhedshjælper (GF 1 og GF 2) Et erhvervsrettet 10 klassetilbud Målgruppen for skolernes uddannelsestilbud vil være elever, der har umiddelbart har afsluttet 9. og 10. klasse. Et integreret 10. klasse/gf 1 forløb, evt. med en EUX-profil, retter sig mod de 9. klasses elever, som opfylder adgangskravet om mindst 2 i matematik/dansk. Dette tilbud vil være for dem, der normalt vil overveje 10. klasse, og som enten allerede er afklarede om, at de vil tage en erhvervsuddannelse herunder EUX eller har behov for at blive mere afklarede om, hvorvidt de vil gå erhvervsuddannelsesvejen eller den gymnasiale vej. Et ordinært grundforløb 1 evt. med en EUX-profil retter sig mod de elever, som har afsluttet 9. eller 10. klasse, opfylder kravet om 2 i matematik/fysik og er relativt afklarede om, at de ønsker at gå erhvervsuddannelsesvejen. De forskellige grundforløb tones, så de retter sig mod hovedindgangene til erhvervsuddannelserne, og så der i samarbejde med det lokale erhvervsliv kan udvikles og tilrettelægges virksomhedsbesøg, virksomhedsnære projekter/cases mm., og så der skabes grundlag for, at eleverne kan vælge de erhvervsuddannelser, hvor der vil være gode muligheder for få praktikpladser i lokalområdets virksomheder. Tidshorisont, opstart og markedsføring Januar 2016 Februar 2016 Marts 2016 Marts - September 2016 September 2016 Oktober August 2017 August 2017 Dialog mellem kommunen og erhvervsskolerne, hvor mulige samarbejder og lokations-muligheder er afdækket Dialog med Region Hovedstaden om socialfondsprojekt Deadline for ansøgning til Ministeriet Politisk sag udarbejdes, så den kan fremlægges i Vækstudvalg, Uddannelsesudvalg og Byråd i april Fortsat samarbejde med erhvervsskolerne Udarbejdelse af nærmere analyse Fremtidigt samarbejde om afklares Udarbejdelse af konkrete vilkår for udlejning af KNord samt analyse af anlægsudgifter Projektansøgning til socialfond afsendes Afgørelse fra Ministeriet offentliggøres Udarbejdelse af samarbejdsaftale Markedsføring af uddannelsestilbud Etablering af lokaler Opstart af erhvervsuddannelsestilbud i De første elever vil kunne starte på de nye erhvervsuddannelser i august Det betyder, at informationsmateriale til UU Vest og de lokale skoler samt markedsføring mm. skal være udarbejdet omkring oktober 2016, så det dels kan indgå i de introduktions- og brobygningsforløb, der gennemføres i efteråret, og dels kan anvendes ved skolernes informationsaftener. De nye erhvervsuddannelsestilbud markedsføres i fællesskab af de fire skoler i samarbejde med Kommune, UU Vest, kommunens folkeskoler og det lokale erhvervsliv. 3/13

4 Fordele ved erhvervsuddannelser i Det er af mange årsager relevant for kommunen at se på mulighederne for etablering af en eller flere erhvervsuddannelser. Uddannelsesmiljøet på Campus styrkes Høj faglighed og godt studie og læringsmiljø er afgørende for tiltrækning og fastholdelse af elever. En sammentænkning af - og fællesskab med flere aktører er særdeles relevant. Det understøtter visionen om et godt, samlet uddannelsesmiljø i kommunen. I Kommune er der allerede etableret et campus-miljø omkring gymnasium og HF, handelsskole, ungdomsskole, VUC 3, 10. klasse, UU Vest og produktionsskole. Etableringen af erhvervsskoletilbud på Campus vil udvide den palette af uddannelser, der tilbydes i dag. For at videreudvikle Campus tanken (regionens anbefaling) kunne Campus således udvides via samlokalisering af uddannelsesinstitutioner og aktører, som skitseret nedenfor: Erhvervsuddannelse(r) GF1 Erhvervslivet i kommunen Campus Gymnasium 10. klasse Ungekontakten Erhvervsuddannelse(r) GF2/Hovedforløb Ungdomsskolen Det kan bidrage til et bedre og mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor forskellige fagligheder og køn mødes. Det kan samtidig medvirke til at 3 VUC tilbyder også enkelte HF-fagvalg. 4/13

5 mindske det generelle frafald på ungdomsuddannelserne, fordi den unge vil have et bredt og varieret udbud af uddannelsesalternativerne tæt på. Hertil kommer, at et erhvervsskoletilbud på Campus vil udvide mulighederne for det tværfaglige samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Mindre transporttid Kvaliteten af undervisningen, muligheder for praktik og et godt uddannelsesmiljø er afgørende for de unges uddannelsesvalg og fastholdelse af de unge i uddannelse. Men afstanden til uddannelsesinstitutionerne har meget stor betydning for både optagelse og fastholdelse af eleverne og i dag er der langt til erhvervsuddannelserne for de unge i og i omegnskommunerne. Mulig placering af uddannelsesinstitution i I Region Hovedstaden er der allerede eksempler på, at lokale filialer af grundforløb får flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse, og vi tror på, at et lokalt forankret uddannelsestilbud vil få flere unge til at se fordele ved at vælge en erhvervsuddannelse både dem, der måske ikke umiddelbart ville have søgt en ungdomsuddannelse, men også dem der ellers traditionelt vil have valgt en gymnasial uddannelse. 5/13

6 Ved at udlægge undervisningen i Kommune sikres et erhvervsuddannelsestilbud tæt på en stor gruppe af unge, som i dag har over 30 minutters transport til en erhvervsuddannelse. Mange unge på Hornsherred har tilmed over 1 time i transport. Samtidig vil kommunen også kunne tiltrække unge fra nabokommunerne, hvor de unge også har lang transporttid til en erhvervsuddannelse. Den lange transporttid kan få betydning for valg af uddannelse, ligesom det kan få nogle unge til helt at fravælge en uddannelse. En lang transporttid kan også i sig selv være med til at øge frafaldet fra en erhvervsuddannelse. I er der mange initiativer i gang, der skal udvikle og forbedre infrastrukturen i og omkring, der etableres fx s-togstation i Vinge, ligesom der arbejdes ihærdigt for en udbygning af motorvejen. Højnet uddannelsesniveau Kommune har en større andel af borgere, der har grundskolen som højeste uddannelse end Region Hovedstaden, ligesom andelen af borgere, der har grundskolen som højeste uddannelse er højere end både landsgennemsnittet og i forhold til sammenlignelige kommuner. Hertil kommer, at uddannelsesniveauet ikke højnes i samme takt som hverken sammenligningskommunerne, Region Hovedstaden eller resten af landet. 4 I Kommune er der endvidere områder, hvor uddannelsesniveauet er særligt udfordret. Det gælder særligt omkring by og i områder på Hornsherred. Et erhvervsskoletilbud i vil kunne medvirke til at højne uddannelsesniveauet i kommunen. Med uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, målrettet markedsføring og vejledning, brobygning og spændende fagretninger vil det formentlig være muligt at øge andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse og samtidig tiltrække flere af regionens unge til spændende og innovative erhvervsuddannelser. I dag vælger 10. pct. af 9. klasses eleverne at tage en erhvervsuddannelse, mens det gælder for 32 pct. af 10. klasses eleverne. 5 Målet må være at nå de 30 pct. i 2025, som er regeringens mål. Vores vision giver et regionalt løft Samlet set vil etablering af erhvervsuddannelserne ved Campus i endvidere bidrage til en bedre geografisk dækning af erhvervsuddannelserne i regionen, hvor der i dag er langt til en erhvervsskole. 4 ECO-nøgletal Sammenligningsgruppen: kommuner mellem og indbyggere. Følgende kommuner indgår: Ballerup, Brøndby, Høje-Taastrup, Rødovre, Tårnby, Furesø, Fredensborg, Hillerød, Egedal, Greve, Gribskov 5 Kilde Optagelse.dk/ UU Vest. 6/13

7 Et bredt samarbejde med de involverede parter samt den fysiske placering af skolen vil sikre et fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt uddannelsesmiljø for de unge tæt på de unges bopæl og i et lokalområde, hvor erhvervslivet ønsker et stærkt samarbejde. Ovenstående opfylder således både ministeriets og regionens målsætninger på området og bidrager til opfyldelse af reformmålene, der har fokus på, at flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, trivslen skal øges og skolerne skal udvikle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Flere unge ledige i uddannelse Et erhvervsskoletilbud vil samtidig kunne få flere unge ledige i uddannelse. Kommune har en stor andel af unge ledige under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. I august 2015 var der 269 fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i Kommune. Det svarer til 7,5 pct. af de årige i arbejdsstyrken. Af de 269 var 100 uddannelsesparate svarende til 2,8 pct. af de årige i arbejdsstyrken. Udviklingsmæssigt svarer de 269 unge på uddannelseshjælp i august 2015 til et fald på 15 pct. 6 Mange af de ledige unge oplever, at en lang transport er en barriere for at begynde på en uddannelse. Et erhvervsskoletilbud i Kommune vil betyde, at de unge ledige vil kunne tilbydes en uddannelse tæt på deres bopæl. Hermed vil et erhvervsskoletilbud i også understøtte tankerne bag kontanthjælpsreformen og målsætningen om, at 95 pct. af alle unge af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Erhvervsliv og praktikmuligheder Erhvervslivet i og Kommune har et tæt samarbejde, og virksomhederne har længe været ivrige fortalere for etablering af erhvervsrettede uddannelsestilbud i kommunen. Virksomhederne støtter derfor op om det konkrete tiltag, og vil byde ind i samarbejdet med gode lokale praktikpladser og faglig sparring, virksomhedssamarbejde- og besøg m.m. Det understreges af en interessentworkshop d. 21. januar 2016, afholdt af Kommune og Erhverv under Greater Skills med fokus på arbejdskraft og uddannelse i såvel kommunen som den bredere region. Her fortalte virksomhederne, hvad de efterspørger samt kom med ønsker til kommunens indsats på området fremadrettet. Konklusionen var, at fremadrettet vækst og udvikling afhænger af evnen til at udvikle, fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder. 6 Beskæftigelsesplan Tallene er egne beregninger fra Jobcentret baseret på 2013-tal fra Jobindsats. I klyngen indgår følgende jobcentre Furesø, Ballerup, Fredensborg,, Gladsaxe, Greve, Glostrup, Holbæk, Hillerød, Herning, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 7/13

8 Der vil fremadrettet mangle faguddannet arbejdskraft, særligt inden for bygge/anlæg, data og elektriker, sosu-området, jern og metal, anlægsgartner samt det merkantile område i Kommune, såvel som i Region Hovedstaden. Virksomhederne og kommunen ønsker derfor at skabe grobund for og igangsætte fælles indsatser, hvor virksomheder, uddannelsessektor og beskæftigelsesaktører kan bidrage til at gøre det nemmere for den enkelte virksomhed at få kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden. Vinge anses som en meget central drivkraft til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne ønsker endvidere at fremme samarbejdet mellem erhvervslivet og skoler som en integreret del af undervisningen. Virksomhederne efterspørger derfor, at der tages initiativ til at skabe forandringer i uddannelsesinstitutionernes samarbejde med virksomhederne og mht. udvikling af nye uddannelser, især tekniske og ikke-gymnasiale ungdomsuddannelser. Et tættere samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne er nødvendigt for at åbne flere unges øjne for job- og karrieremulighederne som faglært. Med et stærkt uddannelsestilbud har et optimalt afsæt for at lykkes med at motivere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Baggrundsdata - Statistik og udvikling Demografi og befolkningsudvikling I perioden er befolkningstallet i Kommune steget med 417 personer og udgør en samlet befolkning på personer i Antallet af unge i alderen årige er i samme periode steget med 284 personer. Fra 2016 og frem mod 2019 forventes befolkningen i aldersgruppen årige at stige med 229 personer, svarende til en stigning på 6,2 pct. Det ses dog af nedenstående prognose, at der sker et fald i samme aldersgruppe fra primo 2019 og frem mod 2028 på 218 personer. Det sker som følge af mange år med fald i børnetallet. Samlet for perioden 2016 og frem mod 2028 forventes antallet af årige at stige med 12 personer. På trods af et forventet fald af unge fra 2019 og frem til 2028, stiger det samlede befolkningstal med over 12 pct. Stigningen skyldes i høj grad Kommunes meget ambitiøse byudviklingsprojekt Vinge, som skal øge den samlede befolkning i kommunen med personer i løbet af de næste 20 år. Vinge er en helt ny by, som allerede i slutningen af 2016 forventer at modtage de første beboere. Igennem de sidste mange år, har der været en negativ udvikling i antallet af børn i alderen 0-5 årige, men i 2017 vil Vinge være en direkte påvirkningsfaktor til, at denne udvikling vender. 8/13

9 Den fremtidige stigning i børnetallet vil med årene også få betydning for de øvrige aldersgrupper og derved med tiden også øge antallet af unge i alderen år. Befolkningsprognose Alder 2011* 2016* år år år år år år år I alt * 2011 og 2016 er de faktiske tal, opgjort pr. 1. januar. Prognosen er udarbejdet i marts De unges uddannelsesvalg Som det fremgår af nedenstående diagram vælger 45 % af 9. klasses eleverne at tage en 10. klasse. 46 %, vælger at tage en gymnasial uddannelse. Kun 10 procent vælger at tage en erhvervsuddannelse. 0% 6% 8% 10% 0% 45% 10. klasse STX HHX HTX HF EUD/EUX 32% EGU/STU Fordeling af 9. klasses elevernes uddannelsesvalg i 2015 (Kilde:Optagelse.dk/ UU Vest) For 10. klasserne er billedet markant anderledes, hvor 32 % tager en erhvervsuddannelse. Til sammenligning vælger 64 % af 10. klasse eleverne en gymnasial uddannelse. 9/13

10 0% 4% 10. klasse STX 32% HHX 36% HTX HF 8% 5% 15% EUD/EUX EGU/STU Fordeling af 10. klasses elevernes uddannelsesvalg i 2015 (Kilde:Optagelse.dk/ UU Vest) I alt begyndte 87 elever med bopæl i Kommune på en erhvervsuddannelse i Det er forventet, at dette tal i 2015 vil være på 132, hvilket er en forøgelse på mere end 50 %. Af de elever der i 2015 valgte en erhvervsuddannelse, valgte 52 % af eleverne fra Kommune indgangen Teknologi, byggeri og transport. 13% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 52% 23% Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik 12% Teknologi, byggeri og transport Foreløbigt elevoptag på erhvervsuddannelsernes hovedområder i 2015 (Kilde:Optagelse.dk/ UU Vest) Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Det er en central målsætning for skolevæsenet, at eleverne bliver rustet til at komme videre i uddannelsessystemet efter afsluttet folkeskole. 10/13

11 Det er i den sammenhæng vigtigt at følge udviklingen i elevernes afgangskarakterer. Ikke mindst i fagene dansk og matematik, hvor eleverne i henhold til EUD-reformen - som udgangspunkt - skal have opnået karakteren 2 i begge fag for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Andel ekskl. specialskoler og specialrækker Skoleår Andel Kommune 2011/ ,7% 2012/ ,7% 2013/ ,6% 2014/ ,4 % Datakilde: Styrelsen for It og Læring Grafen ovenfor viser, at andelen af elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik er steget væsentligt gennem de sidste to skoleår. Således ligger andelen af elever, der får mindst 2 i de to fag nu på 91,6 %, hvilket er over landsgennemsnittet. Uddannelsesparathedsvurdering Vejledernes uddannelsesparathedsvurdering af eleverne er ligeledes en vigtig indikator for, hvorvidt eleverne bliver rustet til at komme videre i uddannelsessystemet efter afsluttet folkeskole. 11/13

12 Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, Det samlede resultat for Kommunes skolevæsen viser, at 96 % af eleverne i 2014/2015 blev vurderet til at være uddannelsesparate. Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet folkeskole Følgende graf angiver andelen af elever, der 9 måneder efter afslutning på 9. eller 10. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af de 9 mdr. ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Af de elever, der afsluttede 9. eller 10. klasse i 2012/2013, var der 16,4 % af eleverne, der ikke var startet på en ungdomsuddannelse 9 måneder efter deres afslutning på folkeskolen. Selv om en del af de 16,4 % elever har taget et år på efterskole, er der stadig en betragtelig andel elever, der ikke er startet op på en uddannelse, og som er vigtige at få i gang. 12/13

13 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Af de elever, der startede på en ungdomsuddannelse efter afslutning på folkeskolen i skoleåret 2012/2013, er 93,3 % fastholdt i uddannelsen. Tallene viser, at fastholdelsesprocenten er forholdsvis høj. Nye tilbud på vej Kommunen arbejder målrettet med at få gjort flest mulige uddannelsesparate. Administrationen har fx på initiativ fra Byrådet igangsat en analyse, der skal komme med forslag til udvikling af tilbud til unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate. 13/13