Børnehuset Valhalla. Status rapport September 2011

Transkript

1 Børnehuset Valhalla Status rapport 2011 September 2011

2 Indhold Indledning... 2 Hverdagslivstemaer:... 2 Pædagogiske tilrettelagte aktiviteter:... 2 Eventyr... 3 Det rytmiske univers... 3 Frokostordning... 4 Frokost for de 2 årige... 4 Optakt til det gode måltid... 5 Garderoben... 5 Børnekultur... 5 Politiske indsatsområder... 5 Evaluering... 6 Hverdagslivstemaer... 6 Politiske indsatsområder... 6 Opsamling... 6 Fokus det næste år

3 Indledning Tendensen de sidste par år har været at vi får indmeldt mange 0-2 årige. Det betyder at der har været et pres på de 2 vuggestuegrupper. Vi har i medarbejdergruppen haft drøftelser og pædagogiske overvejelser i forhold til den struktur vi har med aldersopdelte børnegrupper. Desuden har vi lyttet til forældrene ved opstartssamtaler, hvor de fortæller at valg af Børnehuset Valhalla bl.a. bygger på aldersopdelingen, Freja gruppen og vores ude liv. Konklusionen blev at vi i foråret lavede en omstrukturering, så der fremadrettet er 3 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. I denne omstrukturerings fase har fokus været på at få sammensat medarbejderne så deres kompetencer kan udfolde sig i forhold til de udfordringer, der ligger i de enkelte børnegrupper. Den proces, der har været i Børnehuset Valhalla over de sidste år med at have fokus på børnearbejdet, samarbejde på tværs af huset, undgå låste samarbejdsrelationer og mønstre og dermed løbende videreudvikle på pædagogik, kommer alle til gode og videreudvikles forsat. Fokus på det pædagogiske arbejde har været i højsæde. Dette kommer bl.a. til udtryk i arbejdet med den daglige dokumentation, de individuelle handleplaner og årshjuls arbejdet, hvor de 6 læreplanstemaer kommer i spil. Vi arbejder løbende med at optimere og reflektere i forhold til ovenstående. Metode valg til dette udviklingsarbejde bygger på input udefra, sparring, dialog med hinanden, fastholdelse af de aftalte rammer for arbejdet og ikke mindst prioritering af opgaverne, så alle oplever at de er klædt på til opgaverne. I forbindelse med at vi i starten af året havde et vikariat, der blev udfyldt af en pædagog med den lange motoriske uddannelse, valgte vi at starte året med at have fokus på motorik. Børnegrupperne blev screenet med henblik på at tilrettelægge motoriske aktiviteter målrettet deres behov. Desuden fik vi etableret motorikskinne og indkøbt gynger m.v. fra vores spar/lån i slutningen af 2010, som fik et fornemt kick start med den fælles målrettede indsats. Desuden har vi det forgange år, benyttet den daglige dokumentation til at synliggøre, hvordan de 6 læreplanstemaer kommer i spil i forbindelse med aktiviteterne, der er beskrevet. Hverdagslivstemaer: Pædagogiske tilrettelagte aktiviteter: Omdrejningspunktet for vores pædagogiske tilrettelagte aktiviteter er et årshjul med 4 temaer, som vi indførte i 2. kvartal De 4 temaer vi har valgt er: Det rytmiske univers, Natur og bevægelse, Mig selv og Eventyr. Det sidste år har vi draget nogle gavnlige erfaringer. Efter hvert tema er der evalueret fælles og individuelt ud fra følgende overskrifter: Planlægningsdelen Afvikling Børneperspektiv 2

4 I hvilken udstrækning de 6 læreplanstemaer er blevet tilgodeset Inddragelse af de politisk vedtagne områder Stjernestunder for medarbejdere og børn Dokumentation Forbedringer til næste tema. Ved sidste års læreplan havde vi valgt Natur og Bevægelse som hverdagslivstema. I denne status rapport trækkes elementer fra Eventyr og Rytmiske univers frem. Eventyr Alle var med til at planlægge og havde input og fik dermed ejerskab. Ambitionsniveauet var skruet ned, så der var ikke planlagt for meget. Resultatet var en god december uden stress. En tid hvor både voksne og børn var meget aktive. Børneperspektivet: De så ud til at nyde den ugentlige tur til fortællerhytten. Børnene har givet udtryk for glæde ved eventyr en fantasi starter! Godt planlagt der var noget for alle børn de har deltaget aktivt Vi fandt tryllestave i skoven og de snakker stadig om troldejagt, når vi er der. Børnene synger selv eventyrsange og kan huske eventyrene. De 6 læreplanstemaer blev dækket godt ind i den periode. I forhold til de politisk besluttede indsatsområder har oplevelsen været at den alsidige pædagogik fint er blevet inddraget gennem alle de forskellige aktiviteter og alle har kunnet været med på deres præmisser. Stjernestund for voksne : At slås og lave sværd med drengene, lære drengene fairplay. Fortælle løvejagten og alle børnene kiggede og lyttede At flere børn med begejstring har genfortalt eventyr, de har hørt og også selv har digtet Stjernestund for et barn Hov, det er her troldene bor. Skal vi ikke prøve at lede efter dem (genkendelse spændingsglæde) Læse i en bestemt bog og finde musen på alle steder B. fik brugt kroppen plus det a han er glad for at slås derfor fungerede de planlagte fights med fairplayreglerne godt for ham. K. på 3 år organiserer og leder en leg, der bygger på De tre bukke bruse. Det rytmiske univers Planlægning i dette tema var en brainstorm på personalemøde og derefter tovholder gruppe, der lagde rammeplan. Passene brug af ressourcer, fint ambitionsniveau. Det planlagte er blevet afviklet alt efter hvor i huset vi er, med afsæt i at have blik for hvordan det har passet ind i løbet af dagen. Nogle af medarbejderne har oplevet sig lidt på udebane og synes det har været godt at blive presset ud i det, andre har oplevet det meget positivt. Der blev fremstillet og brugt musikinstrumenter. Børneperspektivet: Børnene er gået utrolig meget op i det. De har udtrykt glæde over deltagelse og har gerne villet deltage i de planlagte aktiviteter. Børnene kan lide musikken og rytmen. Børnene synes det har været sjovt med trommer og rasle æg. Børnene er blevet opmærksomme på rytmer og lydeffekter kan laves af alt også mærke rytmer i kroppen body stump. Samværet med andre børn ved eksempel at skulle dele om en tromme med et par andre børn. De 6 læreplanstemaer er alle dækket ind. I en evaluering er følgende kommentarer oplistet: 1. Opmærksomhed, koncentrationsevne og evne til aktiv lytning er øget. 3

5 2. Børnenes evne til samarbejde, fælleslege, samspil og rollelege er udviklet. 3. Børnenes sproglige kompetencer er udviklet gennem brug af rim/remser, sang og tale. 4. Børnenes motorik er tilgodeset gennem bevægelse, dans og sanglege. 5. Vi har været på tur for at finde rytmer og musik i naturen. 6. Sang, musik, dans, samba, fastelavn og madsangen. I forhold til de politisk besluttede områder er hele temaet forsøgt tænkt ind i dagligdagen, hvor alle har kunnet deltage i det omfang de har villet /turde. De er blevet støttet til at turde deltage og dermed er den alsidige pædagogik inddraget. Idræt og sundhed er nærliggende at få i spil gennem al den bevægelse og dans der har været til sangen og musikken. Sange fra udland og eksempel samba rytmer har givet anledning til at snakke andre lande, sprog og skikke. Stjernestund for voksne Når alle børnene danser samba og klapper/spiller til mens vi bevæger os igennem hele institutionen. Det må være at opleve børn være i stand til at høre forskel på lyden af forskellige instrumenter Når de har spurgt efter de trommer de selv lavede Stjernestund for et barn O. og jeg sang med dyrene. Næste dag hentede hun bjørnen, giraffen osv. Der var ikke tvivl om at vi nu skulle synge dyresangene igen Stort smil og glæde ved at fremstille høje lyde, at ramme en tromme, der giver god lyd Hverdagsrutiner Da primærfokus er at få gode erfaringer og oplevelser med årshjuls arbejdet, har arbejdet med hverdagsrutiner bygget på de udfordringer, der løbende er dukket op og som vi har løst med henblik på at tilpasse hverdagen, så den hænger sammen og giver mening. Frokostordning Forældrekredsen valgte i slutningen af 2010 at hele huset skulle omfattes af frokostordningen. I den forbindelse blev der tilført yderligere 10 timer til at løse opgaven. Vi har benyttet lejligheden til at lave små justeringer i den daglige praksis. Det giver god mening at de pædagogiske medarbejdere løser opgaverne omkring børnene og medarbejderne, der er tilknyttet frokost og madordningen løser bespisningen og det praktiske omkring dette. Set i lyset, at de udfordringer, der har været med at vi har fået flere 0-2 årige indmeldt og udfordringen med børn med særlige behov, har det pædagogiske personale kunnet koncentrere sig om nærværet i børnearbejdet. De praktiske ting omkring maden har vores køkkenmedarbejdere taget fornemt hånd om. Frokost for de 2 årige Tidligt på året, blev der meldt mange små børn ind, og vi havde 30 kommende skolebørn, idet glidende overgang ikke var trådt i kraft. Rammerne var ved at sprænges hos de 0-2 årige. Medarbejderne i vuggestuegrupperne strukturerede deres arbejde ved at arbejde endnu mere på tværs. De deler børnene op i mindre grupper. Dette kom bl.a. til udtryk ved at der blev etableret frokostbord i soverummet, hvor en medarbejder spiste sammen med de ældste børn. Dette betød at der kunne skabes overskuelige rammer for de små nye. Denne opdeling kom i øvrigt også i spil i de pædagogiske aktiviteter. 4

6 Optakt til det gode måltid Et af målene vi har sat i forbindelse med hverdags rutinerne Det gode måltid fik vi en kærkommen lejlighed til at gå efter i sømmene. Vi har til mål at hygiejnen er i orden derfor vasker vi hænder med børnene før måltidet. I forbindelse med at vi fik tilbagemelding på en jordbundsundersøgelse, var en af anbefalingerne at vaske hænder efter tur på legepladsen. Det var en anbefaling der ikke gav anledning til større ændring, dog besluttede vi at have en indsats periode med foks på hygiejne, og herunder også rutinerne op til måltider. Garderoben En af de første hverdagsrutiner der blev arbejdet med i læreplans arbejdet var livet i garderoben. Løbende har de forskellige børnegrupper givet anledning til særligt fokus på praksis. Når alle skal ud og lege efter frokost er der ofte mange børn samlet i et forholdsvis lille område, dette har givet anledning til mange konflikter børnene imellem. Der gav anledning til at analysere og justere på praksis. Som eksempel kan nævnes: hvor mange børn går fra stuen ad gangen, koordinering af hvor medarbejderne placerer sig, bevidst placering af hvor børnene har deres garderobeplads og hvem der bor ved siden af hinanden. De hverdagsrutiner der her er beskrevet er blevet justeret og videre udviklet på dels med henblik på at få bedre praksis, dels med øje for at vi forsat skal tilpasse praksis til de behov der er. Børnekultur Børnekulturen som Fri leg i Frejas sal er kommet til udtryk på en fornyet måde. Det særlige fokus medarbejdergruppen valgte at have på motorik, har givet mulighed for at få støttet op omkring børnekulturen. Der er kommet bedre rammer for udfoldelse og den viden 2 pædagoger har tilegnet sig i kursusforløb med motorik, bliver brugt til bl.a. at give børnene inspiration. Den viden hele huset fik i starten af året i forbindelse med screeningerne og input, har gjort at børnenes leg bliver understøttet. Det ses i dagligdagen ved at vuggestuebørnene har fri leg i Frejas sal, samtidig med at medarbejderne laver individuelle målrettede aktiviteter med det enkelte barn. Frejas sal bliver brugt dels over hele dagen, og de større børn har fået fornyet nysgerrighed, på det nye rum og de nye muligheder. Politiske indsatsområder Metodevalget med årshjul og den fokuserede indsats vi har på de individuelle handleplaner giver god grobund for at komme rundt omkring de flerårige indsatsområder. Alsidig pædagogik kommer i spil, når vi løbende udvikler vores metoder og tilpasser til hvad de enkelte børn og børnegrupperne har brug for. Leg, idræt og sundhed har vi i høj grad fået i spil gennem vores madordning, hvor der er spændende dialog mellem medarbejdere og børn om de forskellige menuer vores kostansvarlige tilbereder. Desuden har vi bevægelse i fokus både i vores uderum og indendørs i særdeleshed i Frejas sal. Internationalisering kommer bl.a. i spil, når vi arbejder med temaet Mig selv. Vi har mange forskellige nationaliteter indmeldt i Børnehuset Valhalla det er en del af vores kultur. Målrettede løsninger til børn med særlige behov bliver tilgodeset ved at vi bygger videre på tidligere 5

7 erfaringer i et samarbejde med forældrene. Desuden gør vi brug af sparring med specialcentret, dette med henblik på at rumme børnene og sikre deres udvikling og trivsel. Evaluering Hverdagslivstemaer De to udvalgte hverdagslivstemaer viser at vi kommer godt rundt om de 6 læreplanstemaer. Der er gode tegn på at børnene har fået læring og har haft positive oplevelser undervejs. Der har mange stjernestunder både for børn og medarbejdere. Politiske indsatsområder Med de temaer vi har valgt i vores årshjul og den måde medarbejderne har grebet opgaverne an, har vi været rundt omkring indsatsområderne. Opsamling Vi har haft stor fokus på planlægning, evaluering og udvikling af årshjuls aktiviteterne. Der er fremkommet mange gode refleksioner og vi har endnu ikke fundet den helt rigtige metode vi forventer at vi forsat udvikler Vi har prøvet fælles brainstorms, tovholdere og planlæggere på hver stue. På nuværende er medarbejderne blevet mere trygge ved opgaven og hinanden og dermed oplever medarbejderne ikke længere at det er nødvendigt at være omkring planlægningsbordet længere uden at miste ejerskabet. Medarbejderne har oplevet en tendens af at det planlagte ikke er blevet gennemført. Der er bud på at bedre forberedelse, afstemme forventninger, mere synlighed og styr på hvilken aldersgruppe aktiviteten er tiltænkt kan forbedre afvikling og udbytte. I forhold til vores daglige dokumentation er den blevet optimeret. De planlagte aktiviteter er blevet dokumenteret mere målrettet. Der er opmærksomhed på at vi skal have en opmærksomhed på at dokumentere processen og ikke kun produktet. Sideløbende med årshjulet har vi løst udfordringer, der gav mening for det enkelte barn, børnegrupperne og vilkårene for at udføre det daglige arbejde. Fokus det næste år De aktiviteter, der planlægges skal være mere målrettet i forhold til de individuelle handleplaner. Den viden, der er på de enkelte børn, kobles med årshjuls arbejdet Dette vil vi gøre gennem en større opmærksomhed på at have et mål med aktiviteten og efterfølgende evaluere. Vi vil bruge SMTTE model til dette arbejde. Vi vil forsat have vores årshjul som omdrejnings punkt for vores arbejde med hverdagslivstema. Her vil vi videre udvikle og tage afsæt i børnegruppernes behov, se ovenstående. Pædagogerne planlægger forløb og aktiviteter ud fra de individuelle handleplaner. Børnekulturen skal dokumenteres og analyseres. I hvilke sammenhænge er der behov for at vi understøtter deres leg? Hvordan gør vi dette? Undersøge eventuel sammenhæng mellem vores tilgang til inklusion og børnenes leg. Desuden er det tiden at vi arbejder med børnemiljøet igen lave en opfølgning på det tidligere arbejde. Endnu ikke valgt metode, men det vil bygge på de erfaringer vi drog sidste gang. 6