Euro'en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Bruun, Charlotte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Euro'en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Bruun, Charlotte"

Transkript

1 University Colleges Euro'en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Bruun, Charlotte Publication date: 2015 Link to publication Citation for pulished version (APA): Bruun, C. Euro'en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Jul. 2016

2 Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Charlotte Bruun UCN Eksport og Markedsføring 2015 Abstract Med den Europæiske gældskrise har der bredt sig en krisestemning omkring Euro en og det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Spørgsmålet er, om centralbanksystemet i denne sammenhæng skal ses som et offer for enkelte regeringers uansvarlige økonomiske politik, eller om den måde det europæiske system af centralbanker er konstrueret på, har været en medvirkende årsag til gældskrisen. Diskussionen om ESCB drejer sig først og fremmest om den europæiske central banks (ECB) placering i det monetære hierarki, og systemets evne til at stabilisere og kontrollere det europæiske banksystem. Senest er der dog dukket en diskussion op om systemets Target2 konti, som dækker over intra-europæisk gæld og tilgodehavende til betalingssystemet. Konti som for Tysklands vedkommende repræsenterer et tilgodehavende på 25% af deres BNP og for Irlands vedkommende en gæld på 75% af BNP. Men økonomer er meget uenige om tolkningen af disse konti. Target2 kontiene kaldes drillende for de hemmelige konti fordi ECB ikke selv offentliggør dem - men er de virkelige så irrelevante at den manglende offentliggørelse er berettiget, eller indikerer de, som bl.a. Hans-Werner Sinn argumenterer, et system på vej til at sprænges? Monetære Systemer Inden vi ser nærmere på Euroen som konstruktion, er det nyttigt at se lidt nærmere på monetære systemer og centralbankernes funktion i disse. Monetære systemers fornemste opgave er at forsyne økonomien med et betalingssystem. Der kan være tale om at forsyne økonomien med fysiske sedler og mønter - men især i vores digitaliserede verden kan der lige såvel være tale om et girosystem - et system der tillader overførsel af betalingsmidler fra en konto til en anden. Vi kender denne funktion som penges funktion som betalingsmiddel. Betalingssystemer kan i princippet let håndteres af private aktører uden tilstedeværelsen af en centralbank. Således har Danmark tidligt være karakteriseret ved et velfungerende postgiro system, og i dag håndterer Nets milliarder af transaktioner uden en centralbank nødvendigvis behøver at blande sig i det. 1

3 En anden vigtig funktion for monetære systemer er clearing eller afstemning af medlemmernes konti. Monetære systemer registrerer hvad hvert enkelt medlem giver til systemet og hvad der tages fra systemet. For at frigøre sig fra en situation, hvor det økonomiske systems aktører i hver periode nødvendigvis må give lige så meget som de tager - eller tage lige så meget som de giver - må monetære systemer som minimum kunne opbevare aktørernes købekraft. Vi kender denne funktion som penges funktion som opbevaringsmiddel, og den gør det muligt at adskille køb og salg. I moderne kreditbaserede monetære systemer, kan den opbevarede mængde af betalingsmidler være negativ såvel som positiv. Der er således ikke en eksogent fastsat pengemængde der begrænser, hvor meget der samlet kan skyldes til systemet - eller haves til gode. Men penges funktion som byttemiddel og opbevaringsmiddel er ikke tilstrækkelige for at monetære systemer effektivt kan foretage clearing mellem konti og afvikle betalinger. Vi mangler stadig at introducere den måske vigtigste funktion af penge: penges funktion som regneenhed. Lad os forestille os en økonomi med tre aktører: Knudsen, Jensen og Hansen, hvor Knudsen køber et æble af Jensen, Jensen køber en pære af Hansen og Hansen køber en appelsin af Knudsen. Denne handel kan i princippet let håndteres ved, at hver aktør som betalingsmiddel bruger en lap papir med sin egen signatur på - et IOU (jeg skylder dig). Men uden en regneenhed kan Knudsen kun skrive, at han skylder Jensen et æble - og er det æble mon mere eller mindre værd end den appelsin han har til gode hos Knudsen? Deres lille bytte kan kun cleares ved, at de samme varer på et tidspunkt byttes den anden vej tilbage 1. Uden clearing i et monetært system, vil gæld og tilgodehavender blot bygge sig op uden nogensinde at forsvinde fra systemet. Hvis de tre handlende bliver enige om en regneenhed, kan de forhandle priser i denne regneenhed. Lad os sige at et æble koster 3 enheder, en pære 4 enheder og en appelsin 5 enheder. Nu kan der cleares - men Knudsen vil stå tilbage med et overskud på 2 (1 Hansen-IOU og 1 Jensen-IOU), mens Jensen og Hansen begge har et underskud på 1. Hvis det er en tilbagevendende begivenhed, og Hansen- og Jensen IOU s begynder at hobe sig op hos Knudsen, kan han godt blive i tvivl om, hvorvidt de nogensinde vil være i stand til at betale deres gæld til ham, og dermed systemet, tilbage. Hvis han stadig gerne vil sælge appelsiner til Hansen, kan han forlange et risikotillæg på Hansen-IOU s. Selv om markedsprisen på appelsiner er 5 regneenheder, kan han forlange 6 Hansen- IOU s. Kursen på Hansen-IOU s vil da falde til 5/6 regneenhed. Dette vil enten få Hansens underskud til at stige - eller også vil det få Hansen til at ændre adfærd, så han begynder at give lidt mere til systemet og tage lidt mindre fra det. I en økonomi med mere end 3 aktører bliver det selvsagt umuligt for den enkelte handlende at vurdere kvaliteten af de hjemmelavede gældsbeviser, der cirkulerer i eksemplets system. Hvis man ikke har en opbevaringsmetode garanteret af en centralbank eller med en egen indre værdi (guld), må man som et 1 Det skal dog siges, at der i princippet kan foregå clearing gennem relative priser så et æble kan cleares med 3 4 pære eller 3 appelsin. Sådanne systemer har dog aldrig eksisteret i 5 virkeligheden. 2

4 minimum have betalingen garanteret af en institution, der specialiserer sig i at kreditvurdere kunder - en bank som garanterer den nominelle værdi af betalingerne. En bank, der ville garantere Knudsen, at en Hansen-IOU er en enhed værd. Dette kan gøres ved at erstatte Knudsens Hansen-IOU med bankens egen IOU og dermed frigøre Knudsen for den risiko der er relateret til hans handelspartner Hansen. Bankens force i forhold til Knudsen er, at den specialiserer sig i at kreditvurdere kunder. Banken kan kun overleve ved at stoppe Hansen i at udstede IOU s, hvis han vedvarende tager fra systemet uden udsigt til at kunne betale tilbage. Hvorfor skulle Knudsen have mere tillid til en bank-iou, end til Hansen og Jensen-IOU s? Vi må her berøre det centrale princip for drift af bankvirksomhed. Banken må have en stærk og sund aktiv side som kan garantere dens passiv side, i dette tilfælde bestående af Knudsens tilgodehavende. Den kan med andre ord ikke sikre Knudsens indskud med de gældsbeviser Hansen og Jensen underskriver - i det tilfælde ville vi være lige vidt som i tilfældet med de private IOU s. Hvis Jensen eller Hansen mister evnen til at tilbagebetale deres gæld, må banken kunne sælge af sin aktiv beholdning for at garantere Knudsens indskud. Derfor må banken have et rimeligt forhold mellem værdien af dens salgbare aktiver og dens udlån. Aktiver Salgbare aktiver Lån til Jensen Lån til Hansen Passiver Knudsens indskud (Egenkapital) Table 1: Stiliseret balance for en bank uden forbindelse til en centralbank. Men er der i et økonomisk system flere banker, opstår samme problem. En bank kan udstede kreditter til sine kunder uden tilstrækkelig vurdering af deres tilbagebetalingsevner - og de andre banker kan betvivle om gældsbeviser udstedt af pågældende bank, nu også kan leve op til garantien. Fortalere for free banking mener at systemet vil fungerer med forskellige vekselkurser mellem bankernes gældsbeviser. I moderne pengesystemer er problemet dog løst ved at introducere et niveau over de kommercielle banker. En centralbank, der garanterer de kommercielle bankers gældsbeviser, og overvåger deres kreditværdighed. Monetære systemer har således en lagdelt struktur, hvor transaktioner mellem agenter i et lag, garanteres af institutioner i et lag mindst et niveau over deres eget. To ikke-bank aktører kan anvende kontanter, der er garanteret af centralbanken, men de kan også afvikle betalinger gennem deres konti hos kommercielle banker. Clearing og betalingsafvikling mellem kommercielle banker garanteres gennem centralbanken. På interbank markedet kan de cleare med hinanden gennem kortsigtede kreditter hvor banker med likviditetsoverskud placerer disse hos banker med underskud. Men den egentlige afvikling af gælden finder sted gennem centralbanken. Det sker ved at de kommercielle banker stiller sikkerhed hos centralbankerne, for til gengæld at få adgang til betalingsmidler sikret af 3

5 Figure 1: Pengehierarkiet Centralbanken (CB) Aktiver Passiver Salgbare aktiver Sedler og mønter Udlån til JBank 1 Indskud fra KHBank 1 KHBank JBank Aktiver Passiver Aktiver Passiver Salgbare aktiver Salgbare aktiver Udlån Hansen 1 Indskud fra Udlån Jensen 1 Indskud i CB 1 Knudsen 2 Lån i CB 1 Knudsen Hansen Jensen Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Kreditværdig Kreditværdig Kreditværdig Bankkonto 2 Kredit 1 Kredit 1 Table 2: Stiliseret eksempel på pengehierarkiet centralbanken. En centralbanks balance karakteriseres ved, at passivsiden udgør pengebasen (M0) - nemlig summen af sedler og mønter i omløb samt de kommercielle bankers indskud i centralbank penge - deres likvide fordringer på centralbanken. Centralbankens forretninger med de kommercielle banker kaldes også deres pengepolitiske faciliteter, idet det er gennem disse konti centralbanken har mulighed for at påvirke penge- og kreditforhold i landet. Vi skal ikke her komme nærmere ind på diskussionen om behovet for at kontrollere pengemængden, men kan blot opsummere de værktøjer centralbanken har til sin disposition i forhold til at regulere de kommercielle banker. Først og fremmest fastsætter centralbanken den rente til hvilken kommercielle banker kan låne og indskyde i centralbanken, og vilkårene for sådanne lån - først og fremmest hvilke typer af salgbare aktiver de kommercielle banker skal stille som sikkerhed for lån i centralbanken. Det er ikke 4

6 nok at centralbanken tilser, at banken har tilstrækkeligt kapitalgrundlag for at foretage udlån - den må også selv sørge for at have tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Tilliden til Nationalbanken hviler på, at dens soliditet er uomtvistelig, som Nationalbanken selv formulerer det (Nationalbanken (2009) s.33). I forudsigelige perioder foregår de daglige transaktioner mellem banker gennem et interbank marked uden anden indblanding fra centralbanken, end at den stiller infrastrukturen til rådighed. Men det første der skete ved krisens indtog i 2008 var netop, at dette interbank marked brød sammen (Nationalbanken (2009) s. 81). De kommercielle banker stolede ikke længere på hinanden, og ønskede eventuelle likvide overskud anbragt hos centralbanken fremfor at udlåne dem til andre kommercielle banker. I sådanne perioder kan centralbanken også have en vigtig funktion som udlåner af sidste instans, gennem hvilken den kan holde hånden under banker så eventuelle krisesituationer hos enkelte banker eller hele banksystemet, i videst mulig omfang holdes isoleret fra landets realøkonomiske aktiviteter. I langt de fleste tilfælde handler det om at hjælpe solvente banker med likviditet, men i ekstreme tilfælde som det blev set under finanskrisen i 2008, kan der også være tale om at hjælpe kommercielle banker i forhold til deres egenkapital. I turbulente perioder kan det være umuligt at afgøre, om en bank i likviditetsproblemer rent faktisk er solvent eller ej (Goodhart (1999)). En faktor i det monetære system, der frem til finanskrisen ikke er blevet tildelt megen opmærksomhed, er betydningen af den sikkerhed de kommercielle banker stiller hos centralbanken. Det var netop værdien af denne sikkerhed de kommercielle banker begyndte at sætte spørgsmål ved da interbank markedet brød sammen. Teoretisk skal vi til Heinsohn og Steiger (2006) for at forstå betydningen af denne sikkerhed. Hvor Keynesianere har vægtet betydningen af renten, og monetarister betydningen af pengemægden, i forhold til centralbankens rolle, understreger Heinsohn og Steiger vigtigheden af, at der bag såvel centralbanken som de kommercielle banker ligger solide værdier. Og i en åben økonomi må centralbankens egenkapital være baseret på værdier der ikke har baggrund i landets egne aktiver - det må være aktiver som også udlandet finder værdifulde. I moderne kreditøkonomier fremstilles det ofte som om centralbanken sammen med de kommercielle banker frit kan skabe den pengemængde der ønskes. Her tager Heinsohn og Steiger forbehold idet de understreger vigtigheden af at basere pengemængden på salgbare aktiver af god bonitet. Uden dette vil banksystemet være sårbar. Opsummerende kan vi konstatere, at private aktører kan tilbyde det økonomiske system betalingssystemer med tilknyttede værdiopbevaringssystemer, men at det er svært at forestille sig monetære systemer fungere uden at en autoritet har fastsat værdien af det monetære systems regneenhed, og et værdiopbevaringssystem der garanterer værdien af betalingsenheden. Samtidig viser historien vigtigheden af at have en udlåner af sidste instans. Internationale Monetære Systemer og Betalingsbalancer Det bliver straks sværere hvis vore tre agenter pludselig hedder Jensen, Schmidt og O Brien - altså hvis transaktioner krydser grænser mellem monetære syste- 5

7 mer. Som ved tilfældet uden centralbank, bliver der behov vekselkurser - eller en international valuta, når de forskellige landes centralbanker skal cleare med hinanden. Hvis det internationale monetære system ikke fungerer optimalt kan det have store konsekvenser for både den internationale handel og for de enkelte landes interne aktivitetsniveau. Det handler om betalingsbalancens ligevægtsskabende mekanismer - for hvilke mekanismer træder i kraft, hvis et land tager mere fra det internationale system, end det giver? Alle enheder i økonomien har i princippet en betalingsbalance, og kan have betalingsbalanceproblemer, idet en betalingsbalance blot er en registrering af indbetalinger og udbetalinger for en person, en virksomhed, eller et geografisk område som en nation (løbende poster), samt en registrering af hvordan et overskud er placeret eller et underskud finansieret (kapitalposter). At have problemer med betalingsbalancen er ikke nødvendigvis lig med det at have underskud på betalingsbalancens løbende poster. Alle betalinger i forhold til såvel varer som kapital, der foretages på baggrund af de økonomiske aktørers præferencer, kan betegnes som autonome. Udlignes betalingsbalancens autonome løbende poster med de autonome kapitalposter, er der ingen grund til at beskæftige sig med betalingsbalancen. Derfor er det ikke alle betalingsbalancer der registreres. Hvis medlemmer af en husholdning betragtes som en økonomisk enhed, bemærkes det ikke nødvendigvis, hvis et medlem konsekvent kører med underskud på sine løbende poster - så længe det opvejes af et overskud hos et andet medlem af familien. Familiens kapital fordeler sig automatisk mellem dets medlemmer. Hvis den samlede husholdning opererer med underskud på de løbende poster, kan det dog få betydning, hvilket medlem, der kører med underskud. Det afhænger af, hvordan kapitalmarkederne ser den samlede økonomiske præstation for hele husstanden - og af om husstandens medlemmer hæfter fælles for den gæld, der finansierer underskuddet. På samme måde med en nation. Jylland operer måske konsekvent med underskud på betalingsbalancens løbende poster, men det registreres ikke da Jylland er en integreret del af den danske økonomi. Danmarks Statistik publicerer end ikke betalingsbalancen for Jylland og ingen efterspørger denne information. Det kan være nyttigt at spørge, hvorfor egentlig ikke? Svaret finder vi på kapitalmarkederne. Relevansen af betalingsbalancestatistikker afhænger af, hvor velintegrerede kapitalmarkederne er. Og integration af kapitalmarkeder er ikke noget man blot kan vedtage politisk ved at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for kapitalens fri bevægelighed. Det inddrager private aktørers præferencer: The perfect integration of asset markets means, in this context, that the assets must be transferable and the portfolio preferences of individual asset holders regionally unbiased (Scitovsky (1969) s. 89). Hvis denne betingelse er opfyldt vil Østdanmark købe de gældsbeviser jyderne må udstede for at finansiere den del af deres udbetalinger, der overstiger deres indbetalinger. De autonome poster ville udligne hinanden. Vi skal huske på, at en situation med jysk betalingsbalanceunderskud i forhold til Østdanmark ikke nødvendigvis er udtryk for en uligevægt der skal 6

8 rettes op på hurtigst muligt. Hvis gennemsnitalderen for de to befolkningsgrupper er forskellig, kan det blot være et udtryk for en udjævning af forbrug over livstid for befolkningen som helhed. Der kan også være tale om, at Jylland har lavere kapital per capita - og at det derfor er optimalt for landet som helhed at investere mest i Jylland. At Østdanmark finansierer et jysk underskud behøver derfor ikke betyde ændringer i prisen på gældsbeviser eller renteniveau eller andre prisjusteringer. Over tid vil jyderne køre deres beholdning af aktiver ned (eller øge deres gæld), og det øvrige Danmark vil modsat øge deres beholdning af aktiver. Tilpasningen vil komme med tiden fordi befolkningen med alderen ændrer adfærd, fordi et større kapitalapparat i Jylland påvirker indkomststrømmene, eller fordi Østdanmark har nået niveauet for deres ønskede opsparing og jyderne for deres ønskede gæld. Men hvis befolkningen i Østdanmark besluttede sig for, ikke længere at placere deres formue i jyske gældsbeviser, kan tilpasningsmekanismen forceres og få større omkostninger. Nationalbanken ville være den første til at bemærke østdanskernes nye præferencer - især hvis de to befolkningsgrupper bruger forskellige banker. De jyske banker ville få sværere ved at få deres udlånsoverskud finansieret på interbank markedet, og må i stedet ty til deres konto hos Nationalbanken. Omvendt må østdanske banker placere deres likviditetsoverskud i centralbanken. Pengemængden ville vokse fordi den skulle udfylde dette gab mellem de to grupper af banker. På den jyske betalingsbalance ville der nu optræde en post, der ikke kan betragtes som autonom - nemlig lån hos centralbanken, modsvaret af indskud i centralbanken på den østdanske betalingsbalance. På nationale betalingsbalancer kaldes posten balancen for officiel finansiering, og det er denne post der kan afsløre, om et land har betalingsbalanceproblemer. Hvis ikke nationalbanken har tilstrækkeligt med salgbare aktiver som international reserve til at understøtte den større pengemængde, kan tilliden til den danske krone svækkes - alene på grund af et skift i præferencer internt i landet. Men konsekvenserne vil ikke begrænse sig til den kortsigtede likviditet. Alt efter Nationalbankens reaktion, vil forskellige ligevægtsskabende mekanismer træde i kraft. Prisen på østdanske aktiver vil stige, og renten falde. Ifølge en standard ISLM model ville det medføre stigende indkomst i Østdanmark, og faldende indkomst i Jylland. Herigennem vil der også ske en bevægelse mod lighed mellem udbetalinger og indbetalinger i de to regioner - men den vil være mere omkostningsfuld. Især hvis udgangspunktet er fuld beskæftigelse i Østdanmark og arbejdsløshed i Jylland. I det tilfælde skal en del af den jyske befolkning flytte til Østdanmark for at genoprette balancen. Hvis ikke kapitalmarkedet i Danmark var fuldt integreret, ville en ansvarlig regering og centralbank derfor følge betalingsbalancen mellem Danmarks to regioner nøje, ligesom aktører på de finansielle markeder ville vise interesse for tallene. Indenfor et land eller en valutaunion kan hverken valutakurs eller renteniveau fungere som ligevægtsskabende mekanisme. Når renteniveauet ikke kan fungere som ligevægtsskabende mekanisme skyldes det, at den rente som kommercielle banker kan låne til hos centralbanken må være den samme. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan eksistere forskellige renter indenfor en valutaunion - men disse renter må være begrundet i forskellig bonitet og risikoprofil. Et 7

9 fuldt integreret kapitalmarked står således som garant for, at de overskud der genereres i valutaområdet placeres, hvor de kan opnå størst afkast, og dermed skabe størst vækst for valutaområdet som en helhed. Hvis en virksomhed får adgang til for billige lån i forhold til den relative bonitet af dens investeringer, opstår der skævhed. Hvis østdanskernes stop for at placere deres formue i Jylland skyldes, at der har været tale om lån til landbrug som ikke i fremtiden forventes at være rentable, fører deres beslutning blot til en nødvendig tilpasning til markedsvilkårene. Men skyldes det regional præference, bliver landet som helhed dårligere stillet. Jyderne vil blive dårligere stillet fordi det nu bliver dyrere for dem at fordele deres forbrug optimalt over livstiden, eller fordi investeringer der i bonitet udkonkurrerer de østdanske ikke længere er rentable, mens østdanskerne vil få et lavere afkast på placeringen af deres formue. Ovenstående gælder for regioner indenfor en nation, men også for nationer indenfor en valutaunion, for heller ikke her kan justeringer i valutakursen eller forskelle i den rente de kommercielle banker kan låne til, spille en rolle i forhold til betalingsbalancernes ligevægtsskabende mekanisme. Men et fuldt integreret kapitalmarked som defineret af Scitovsky (1969) er ikke en selvfølge indenfor en valutaunion. Derfor fordeler den tilgængelige kapital, eller opsparingsoverskuddet, sig ikke nødvendigvis optimalt indenfor unionen, og derfor er det i de nationale regeringers interesse at holde øje med betalingsbalancen. Får et land problemer med underskud på betalingsbalancens løbende poster, kan det som følge af kapitalmarkedernes præferencer, føre til et generelt højere renteniveau i det pågældende land - og landet har ikke mange værktøjer til rådighed til at afbøde de negative effekter på indkomstdannelsen. At inddrage offentlig gæld i analysen ændrer ikke på disse principper. Den offentlige sektor er blot endnu en aktør på vare- og kapitalmarked og gør sig sine overvejelser om låneoptagelse og tilbagebetaling. Den offentlige sektor kan kun operere med underskud, hvis aktører på kapitalmarkederne er villige til at købe dens gældsbeviser. Omvendt kan ingen offentlig sektor være interesseret i at indgå gældsforpligtigelser som de ikke forventer at kunne afdrage. Hvis valutaunionen består af flere stater, kan der knytte sig forskellige risici og dermed forskellige renter til deres statsgældsbeviser. Det bør dog tilføjes, at i det omfang en centralbank benytter køb og salg af statsgældsbeviser i deres pengepolitiske operationer, eller gennem deres krav til bankernes sikkerhedsstillelse gør statsgældsbeviser særligt lukrative for bankerne, har den offentlige sektor som låntager en fordel. Men moderne centralbanker accepterer som hovedregel ikke direkte udlån til nationens offentlige sektor, og uanset centralbankernes krav, er det op til bankerne selv at vurdere risikoprofilen på deres salgbare aktiver, herunder statsgældsbeviser. Der er mange veje ligevægtsskabende mekanismer kan løbe igennem, men det vigtigste at slå fast her er, at et land hvis offentlige eller private sektor låner penge udenfor det område med hvilket dets kapitalmarked er fuldt integreret, bør være opmærksom på sin betalingsbalance. I det tilfælde kan landet nemlig udsættes for en kapitalflugt - en situation, hvor kapitalen søger væk fra landets debitorer, alene på grund af deres geografiske placering. Uanset landets politiske bestræbelser på langsigtet balance i forhold til udlandet, kan det for 8

10 landet blive en næsten umulig opgave, hvis ikke den understøttes af automatiske ligevægtsskabende mekanismer i det internationale monetære system. Når man samler flere nationer i et fælles valutasystem, er det derfor vigtigt at overveje, gennem hvilke kanaler de ligevægtsskabende mekanismer skal fungere. Det Monetære System i Eurozonen Det europæiske handelssamarbejde har siden Bretton Woods systemets sammenbrud været akkompagneret af et monetært samarbejde i form af et fastkurssystem, men allerede i 60 erne begyndte man at gøre sig tanker om en fælles europæisk valuta. Bidrag som Scitovsky (1958) og Mundell(1961) indeholder overvejelser om internationale monetære systemers ligevægtsskabende mekanismer og betingelser for optimale valutaområder. Disse indledende overvejelser kom dog ikke til at fylde meget da man udarbejdede Delors rapporten - det europæiske monetære system blev et barn af 80 ernes økonomiske tankegang. Efter 70 ernes inflationsproblemer, og den voksende offentlige gældsætning gennem 80 erne, var man nu mere optaget af hvordan man undgik potentielt inflationsskabende elementer i de monetære systemer, og hvordan man undgik moral hazard problemer i forhold til medlemslandenes offentlige gæld. De stabilitetsmekanismer der introduceredes i Maastrichtkriterierne, domineredes således af hensyn til inflation og offentlig gæld, mens man ikke så behov for at opstille lignende kriterier for udviklingen i den private sektors gæld. Ifølge Goodhart gjorde man sig herved 3 implicitte og fejlagtige antagelser da Maastricht kriterierne blev udfærdiget (Goodhart (2011) s. 7). 1. Hvis et underskud i den private sektor (I > S) finansieres af frivillig kapitalimport, vil det ikke være potentielt destabiliserende. De private låntagere har jo taget højde for, hvordan lånet skal tilbagebetales inden de låner. Der hentydes her til kapitalens fri bevægelighed som ligevægtsskabende mekanisme, og som pointeret af Scitovsky (1958, 1969) kræver det også, at der ikke psykologisk skelnes mellem geografiske områder. Man kan forundres over den store forskel i motiver man tillægger henholdsvis den private og den offentlige sektor. Man fornemmer en implicit antagelse om, at den private sektor bringer økonomien mod ligevægt, den offentlige sektor har tendens til at bringe økonomien væk fra ligevægt. Hvis den private sektor i et land ønsker at operere med opsparingsoverskud, kan det meget vel være i landets samlede interesse, at den offentlige sektor opererer med underskud, og derved både opretholder aktivitetsniveauet og forsyner den private sektor med indenlandske gældsbeviser at placere opsparing i. 2. Under en fælles valuta kan lokale betalingsbalancer ikke udregnes, og de har ingen betydning. Som nævnt ovenstående, kan betalingsbalancer altid udregnes - spørgsmålet vedrører således deres relevans. Scitovsky (1958) argumenterer at the condition of a common currency is the presence of market forces able automatically and without the aid of deliberate economic policy to obviate balance-of-payments difficulties, mens Mayer et 9

11 al (2012) pointerer at the are hardly any built-in mechanisms in EMU to correct unsustainable current account imbalances. Med den nye Macroeconomic Imbalances Procedure Scoreboard (Eurostat (2012)) fokuserer man ganske vist langt mere på betalingsbalancen og på den private sektor - både med hensyn til opsparingsunderskud og gæld. Men denne nye fokusering fandt ikke vej til Stabilitetspagten vedtaget i Et underskud på det offentlige budget er lige så skadeligt, hvis det finansieres af at overskud i den private sektor (S > I), som hvis det finansieres ved kapital inflow fra udlandet. Hvis et lands befolkning ønsker at spare op i aktiver udstedt af landets regering, påvirker det ikke betalingsbalancens som det ville gøre, hvis udenlandske borgere ønskede at købe disse aktiver, eller hvis regeringen bevidst søger finansiering i udlandet. Indenfor en valutaunion er der i princippet plads til, at landene kan have forskellige præferencer både for den offentlige sektors størrelse og dens gældsætning. De dominerende hensyn til moral hazard problematikker blev også afgørende for selve konstruktionen af ESCB, dog med den yderligere komplikation, at medlemsnationerne ønskede at afgive så lidt magt som muligt til en supranational centralbank. Følges logikken i pengehierarkiet (Fig.1), skulle en supranationalbank placeres øverst i hierarkiet, og forestå betalinger mellem de nationale centralbanker - altså fungere som centralbankernes centralbank. I Delors rapporten nævnes en europæisk centralbank stort set ikke - der refereres i stedet til et europæisk system af centralbanker, der kan omfatte en centralbank med sin egen balance sammen med de nationale centralbanker (Delors (1989) s. 21). Virkeligheden blev et styrelsesråd, hvor samtlige 17 landes centralbankdirektører er repræsenteret med en stemme hver, samt ECB s direktion med 6 stemmer. Styrelsesrådet træffer de afgørende pengepolitiske beslutninger. Alligevel taler man om ECB s pengepolitik som om den selvstændigt og udenfor nationale interesser kunne træffe beslutninger. Man ønskede heller ikke, at centralbanken skulle have hovedansvaret for finansiel stabilitet. Det er derfor de nationale centralbanker, der afgør, om kommercielle banker er finansielt sunde og kan stille sikkerhed af tilstrækkelig kvalitet til at kunne låne hos centralbanken. Desuden skulle ingen kunne regne med at blive købt ud af den Europæiske Centralbank. Derfor blev centralbanken heller ikke forsynet med muligheder for at agere som udlåner af sidste instans - end ikke de kommercielle banker skulle regne med hjælp fra ECB i en krisesituation. Heinsohn og Steiger (2002) går så langt som til at kalde den Europæiske Centralbank for en tom skal. Det argumenterer de for ved at se på bankens balance - der er stort set ingen poster der relaterer til de individuelle nationale centralbanker eller direkte til kommercielle banker (tabel 3). Mængden af Euro kan på ingen måde aflæses på ECB s balance. ECB har således kun udstedt 1/3 af de Euro den tyske Bundesbank har udstedt, og har slet ingen pengepolitiske indlån. Man kan i øvrigt bemærke at modstykket til ECB s pengeudstedelse ikke findes i pengepolitiske udlån, men derimod i Euro-system interne tilgodehavender. Bag udstedelsen ligge nemlig en beslutning om, at ECB en skal stå 10

12 Aktiver (mio. euro) Passiver (mio. euro) (Tal for Bundesbank i parentes) (Tal for Bundesbank i parentes) Guld ( ) Seddelomløb ( ) Tilgodehavende i fremmed valuta Forpligtigelser i Euro (54.459) ( ) Udlån til kreditinstitutioner Tilgodehavender til kreditinstitutioner Pengepolitiske udlån (73.093) Pengepolitiske indlån 0 ( ) Eurosystem-interne tilgodehavender Eurosystem-interne forpligtigelser ( ) ( ) Heraf tilgodehavender i forbindelse med fordeling af Eurosedler (0) Heraf target ( ) Andre aktiver (92.346) Andre forpligtigelser (17.454) Hensættelser, kapital, reserver m.v ( ) Aktiver i alt ( ) Passiver i alt ( ) Table 3: Forsimplet balance for den Europæiske Centralbank 31/ med tal for Bundesbank 31/ til sammenligning. Kilde Årsrapport for ECB og Bundesbank bag 8% af pengeudstedelsen. Den har således ikke myndighed til selv at afgøre, hvor mange Euro den udsteder (Steiger (2005)). Target2 Balancerne Den Europæiske Centralbank indgår således ikke som et yderligere øverste niveau i vores pengeheirarki idet det ikke er ECB der står som udbyder af Euro. Ser vi på ECB s balance, er den for det første meget lille i forhold til de nationale centralbankers samlede balance. Årsagen til dette er, at det er de nationale centralbanker der udsteder Euro, og der cleares ikke mellem de nationale centralbanker hos ECB. Clearingen er erstattet af Target2 systemet, hvor de enkelte nationale centralbankers gæld og tilgodehavender registreres. En centralbanks Target2 konti svarer således til den ændring i valutareserven, der ville have opstået uden Target2 systemet, og dermed til den post på betalingsbalancen der ovenstående blev benævnt balancen for officiel finansiering. Bort set fra konsekvenserne - for at de registreres betyder ikke at de afvikles. Gæld og tilgodehavender består, og der betales renter. Der er ingen mekanisme der forhindrer enkelte medlemslandes nationale centralbanker i fortfarende at opbygge gæld til Eurosystemet, eller modsat, at opbygge tilgodehavender til Eurosystemet. Følgelig konkluderer Sinn (2011), at Target2 systemet ikke blot er det system til betalingsformidling det annonceres som, men de facto er et system til finansiering af betalingsbalanceunderskud. Systemet kan illustreres ved et eksempel taget fra Sinn og Wollmerhaeuser (2011), hvor en græsk virksomhed køber en lastbil af en tysk virksomhed (se 11

13 Den Græske centralbanks balance primo Den Tyske centralbanks balance primo Aktiver Passiver Aktiver Passiver Salgbare aktiver 5 Salgbare aktiver 50 Udlån til banker 15 Pengebasen 20 Udlån til banker 150 Pengebasen 200 En græsk virksomhed køber en lastbil af en tysk virksomhed til en Euro. Pengebasen -1 Pengebasen +1 Target passiver +1 Target aktiver +1 Transaktionen reducerer pengemængden i Grækenland og øger den i Tyskland. Hvis ikke andet er ændret, vil ændringerne i pengemængderne være uønskede, og de kommercielle banker vil neutralisere effekten gennem operationer på deres konti i de respektive centralbanker. Udlån til banker +1 Pengebasen +1 Udlån til banker -1 Pengebasen -1 Endelig status for centralbankernes balancer: Den Græske centralbanks balance ultimo Den Tyske centralbanks balance ultimo Aktiver Passiver Aktiver Passiver Salgbare aktiver 5 Salgbare aktiver 50 Udlån til banker 16 Pengebasen 20 Udlån til banker 149 Pengebasen 200 Target passiver 1 Target aktiver 1 Table 4: Stiliseret eksempel, hvor en græsk virksomhed køber en lastbil af en tysk virksomhed til en Euro. Tabel 4). Hvis ikke denne transaktion modsvares af andre transaktioner i systemet, må en af de Euro den græske centralbank har udstedt overføres til den tyske producent. Hvis den græske lastbilkøber samtidigt solgte et gældsbevis til den tyske producent, ville den græsk-trykte Euro føres tilbage til Grækenland. Men uden modsvarende transaktioner i varer eller kapital, cirkulerer den græsk-udstedte Euro forsat i Tyskland. Euroen er således et passiv i Tyskland, modsvaret af et aktiv for den Græske centralbank i form af lastbilskøberens gældsbevis. Den modsvarende græske gæld til Tyskland registreres i Target2 systemet som et passiv for Grækenland og et aktiv for Tyskland. Hvis Grækenland fortfarende køber lastbiler i Tyskland, vil de opbygge en gæld i forhold til Eurosystemet - på samme måde som Hansen og Jensen i vores første eksempel, opbyggede en gæld til Knudsen. Men der er ingen ligevægtsskabende mekanisme. Intet forhindrer Grækenland i at opbygge gælden. Til sammenligning ville de ubalancer Target2 balancerne dækker over, under Bretton Woods systemet blive afviklet gennem betaling i guld eller dollars, mens man i det amerikanske centralbanksystem hvert år i april overfører salgbare aktiver mellem de forskellige regionale afdelinger af centralbanken The Fed. I begge disse systemer har geografiske ubalancer konsekvenser, der begrænser bankernes muligheder for at bibeholde det høje niveau for udlån - banksystemet begrænses i deres ekspansion. Dette sker ikke i Target2 systemet. Problemet med Target2 systemet er således, at der ikke foregår yderligere afvikling af betalingen på nationalt niveau. Under et fastkurssystem ville den græske centralbank være nødsaget til at overføre aktiver til en værdi af en Euro 12

14 til den tyske Bundesbank for at opretholde valutakursen. Men i Target2 systemet bliver aktiver og passiver stående hos de nationale centralbanker, og kan akkumuleres periode efter periode. Da det Tyske banksystem i eksemplet ikke udnytter sin beholdning af salgbare aktiver fuldt ud (forholdet mellem salgbare aktiver og udlån til banker falder), kan der for de tyske kommercielle banker være en pointe i, fremfor at indskyde den overskydende Euro i centralbanken og dermed reducere centralbankens udlån til kommercielle banker, at bruge pågældende Euro til at købe græske værdipapirer. Euroen ville da finde tilbage til Grækenland af sig selv, og de græske kommercielle banker behøver ikke længere øge deres låntagning hos den græske centralbank. Omvendt vil de tyske banker opretholde forholdet mellem salgbare aktiver og udlån for at maksimere forrentningen af deres egenkapital. Sådan foregik det også i høj grad frem til finanskrisen, og de tyske banker akkumulerede en stor portefølje af bl.a. græske statsobligationer. Disse papirer var særligt attraktive fordi alle Eurolandes statsgældsbeviser fungerer som Tier one aktiver i forhold til ESCB. Det betyder at de indgår med fuld vægt som sikkerhed for de kommercielle bankers lån hos de nationale centralbanker, og dermed tillader de kommercielle banker at ekspandere deres balance mere, end hvis de placerede deres aktiver i andre typer af værdipapirer. Sammenholdes dette med udviklingen i Euro landenes respektive renteniveauer, var der fra økonomisk-politisk side grund til at antage, at indførelsen af Euroen havde ført til et fuldt integreret kapitalmarked i Eurozonen. Frem til 2007 var der nemlig sket en høj grad af konvergens i både landenes lange renter og renten på de enkelte landes statsgældsbeviser. Men da tilliden til Grækenlands evne til at tilbagebetale deres offentlige gæld svandt, foretrak de tyske kommercielle banker at reducere deres balance hos den tyske Bundesbank fremfor at placere flere aktiver i Grækenland. Og det gjaldt ikke bare Grækenland, men alle de lande der nu går under betegnelsen PIIGS 2. Derfor eksploderede mængden af Target2 midler fra 2007 og frem (se figur 2). For at få et indtryk af størrelsen på disse Target2 balance kan man sammenhold dem med landenes BNP. Her fremgår det, at et land som Irland har ophobet en Target2 gæld på 75% af deres BNP mens Luxembourg har 2,5 gange deres BNP til gode i Target systemet (se figur 3). Ligesom der ikke er nogen ligevægtsskabende mekanisme indbygget i konstruktionen af ESCB, er der heller ikke nogen i hverken konvergenskravene, vækst- og stabilitetspagten eller den nye finanspagt. I alt fald ikke hvis der er tale om at private aktører ønsker at foretage transaktioner på tværs af de nationale grænser. Kun i det omfang Target2 er opstået i kølvandet på offentlige budgetunderskud, træder Maastricht kriterierne og den nye finanspagt i kraft. Der er opstillet grænser for den offentlige låntagning, men ikke for den private sektors. Men Target2 balancerne er i høj grad opstået i kølvandet på private aktørers kapitalflugt fra visse lande - et præferenceskift på kapitalmarkederne. Dette præferenceskift er ikke blot et udtryk for, at bestemt aktører på de finansielle markeder er blevet tildelt en ny risikovurdering, som man f.eks. kunne 2 Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien. 13

15 mio. Euro Irland Italien Spanien Tyskland Grækenland Luxembourg Holland Irl + Ita + Spa + Græ Figure 2: Target2 balancer for udvalgte lande. Target2 systemet blev først indført i november 2007, men inden da havde man et tilsvarende Target system. Kilde: De enkelte centralbankernes årsrapporter Egne beregninger. Target midler i % af BNP Irland Italien Spanien Tyskland Grækenland Luxembourg Holland Figure 3: Target balancer i procent af BNP. Kilde: De enkelte centralbankernes årsrapporter samt Eurostat. Egne beregninger. 14

16 forvente for den græske stat ved korrektionen af de indberettede tal, eller et udtryk for, at aktører på kapitalmarkederne er blevet mere risikoaverse. De er et udtryk for en geografisk præference - for at Eurozonen ikke kan leve op til Scitovskys definition af et fuldt integreret kapitalmarked. Rixtel og Gasperini når samme konklusion i deres analyse:..at the height of the crisis, funding markets in the euro area became increasingly segmented according to bank nationality, as the access of banks to specific funding instruments was no longer determined primarily by their standalone credit rating but by their country of origin Rixtel og Gasperini (2013 s. 1) Hans-Werner Sinn var den første til at gøre opmærksom på udviklingen i Target2 balancerne (Sinn og Wollmershaeuser (2011)), og det affødte diskussion i Tyskland. For hvem var det egentlig der havde alle disse penge til gode, hvilken risiko var der forbundet med dem, og forhindrede Target2 balancerne de tyske banker i at låne ud til tyske virksomheder? Det er klart, at Grækenlands gæld til Target2 systemet ville være i fare, hvis Grækenland blev tvunget ud af Euroen. Men populært sagt kan man postulere, at ubalancen netop opstod fordi tyske banker ikke kunne udvide deres balancer i Tyskland, men i stedet udvidede deres aktivside ved at købe gældsbeviser fra de mere lånevillige PIIGS-lande. De tyske bankers ønske om at udvide deres balancer pressede renten ned i PIIGSlandene, hvilket ikke gjorde dem mindre lånevillige - I nogle af disse lande bed især den offentlige sektor på krogen som ivrige låntagere (Grækenland), i andre den private sektor (Irland) (se Bruun (2013) for en fortælling om konsekvenserne af rentefaldet i Grækenland). Diskussionen fik yderligere kraft i juli 2012 da Moody s bl.a. med henvisning til den store usikkerhed i forbindelse med fordringer på Target2 systemet, nedgraderede deres rating af de store Target2 kreditorer Tyskland, Holland, og Luxembourg (Moody s (2012)). Havde kapitalmarkederne opfattet Euroland som et integreret marked, og havde man haft en rigtig centralbank - en centralbankernes centralbank, havde situationen ikke nødvendigvis været problematisk. Da kunne Europa have fungeret som det lykkelige par hvor den produktive og/eller arbejdsglade kvinde finansierer sin uddannelsessøgende eller shoppingglade mand. Men når banken finder ud af, at et brud mellem parterne kan være på vej, og man beredvilligt har ladet manden overtrække sit kreditkort, så får piben en anden lyd. Da kan banken forhindre manden i at skabe yderligere gæld - men man kan ikke fjerne den gæld, der allerede er opbygget. Da de tyske banker købte de græske statsgældbeviser, var de øjensynligt lige så meget værd som statsgældsbeviser fra de øvrige Eurolande - for de indgik på lige vilkår som førsterangs sikkerhed (tier one kapital) i bankernes forretninger med den tyske Bundesbank. På trods af dette hæfter den græske stat ene og alene for gælden, og af frygt for moral hazard problematikker, havde den europæiske centralbank ingen værktøjer til at hjælpe hverken den græske stat eller den græske banksektor. Derfor foretrak de tyske banker ved krisens opståen at reducere deres balancer fremfor at placere 15

17 flere midler i PIIGS landene. Og det øjeblik de tog denne beslutning begyndte Target2 balancerne at vokse. Når man betragter udviklingen i Target2 balancer må man ikke glemme, at det er de nationale centralbanker der alene står med ansvaret for den nationale kreditekspansion der ligger bag. Det er dem der skal overvåge de kommercielle banker og sikre sig tilfredsstillende sikkerhed for lån. Uden Target2 systemet kunne f.eks. den Irske centralbank have haft incitament til at sætte nogle af sine største banker stolen for døren og erklære dem insolvente. Men i det tilfælde ville den irske centralbank stå med 100% af gælden, hvor gælden i stedet er overført til Target2 systemet. Til sammenligning med udviklingen i lande som USA og Danmark, er uhyre få banker erklæret insolvente i Eurozonen siden I stedet har man ladet kvaliteten af den sikkerhed der stilles for lån i centralbanken falde. Når ESCB s styrelsesråd mødes for at drøfte sådanne problemer, er de lande der skylder Target2 systemet i overtal - kun Tyskland, Holland, Luxembourg og Finland figurerer som overskudsland. Sammen med de 6 ECB stemmer giver det et mindretal på 10 mod de 13 underskudslande. Altså synes forsøget på at undgå moral hazard problemer, blot at have medført nye incitament problemer. Offer eller Syndebuk? Der blev ved Euroens indførsel truffet mange vigtige valg - og mange af disse valg blev truffet på baggrund af politiske fremfor økonomisk-teoretiske hensyn. For at sælge Euroen så bredt som muligt måtte man sikre, at offentlige underskud i de lande der var historisk disponerede herfor, ikke kom til at belaste hele Eurozonen. Samtidig lod man så meget magt som muligt forblive decentralt - herunder den pengepolitiske magt. Man placerede således ansvaret for pengepolitikkens udførelse decentralt med en europæisk centralbank, der blot blev et forkontor for vigtige beslutninger. Ansvaret for at få Eurozonens opsparingsoverskud fordelt til de for zonen mest optimale projekter, blev overladt til kapitalmarkederne. Da man med indførslen af det indre marked havde fjernet institutionelle hindringer for kapitalens fri bevægelighed, skete dette i tillid til kapitalmarkedernes rationelle og effektive funktion. Men væksten i Target2 balancerne fra 2007 og frem, taler deres tydelige sprog. Det europæiske kapitalmarked er ikke fuldt integreret og betalingssystemet må i det skjulte understøtte de lande, der ikke kan tiltrække den nødvendige kapital. Årsagen kan findes i historiske og kulturelle forskelle mellem landene, men den kan også findes i ESCB s institutionelle setup. Hvis ikke kapitalmarkedernes aktører stoler på, at de nationale centralbanker gør deres arbejde med at overvåge de kommercielle bankers finansielle sundhed godt nok, risler det hele vejen ned gennem pengehierarkiet. Tornell og Westermann (2012) taler om tragedy of the commons - at de nationale centralbanker er som en gymnasieklasse på bartur, hvor man er blevet enige om at splitte regningen. Som gymnasieelever, der i dette tilfælde drikker meget mere end de ellers ville have gjort, udsteder de nationale centralbanker mere kredit end de ville have gjort, 16

18 hvis de selv var ansvarlige for hver deres Target2 balancer. I vores stiliserede eksempel, fører mistillid til centralbanken til mistillid til Jensens bank som centralbankens låntager, og i sidste ende mistillid til Jensen - for hvem sikrer, at Jensen blev tilstrækkeligt kreditvurderet inden han fik sit banklån? Man behøver dermed ikke ty til historiske eller kulturelle forskelle for at forstå kapitalmarkedernes geografiske præference - forklaringen kan ligge i det institutionelle setup omkring centralbanksystemet. Fra at være et offer for uansvarlige regeringers låntagning eller finansielle aktørers sult efter hurtige profitter, bliver det Europæiske system af centralbanker til skurken i systemet. Ubalancerne fik lov til at vokse sig store fordi der ikke var indbygget ligevægtsskabende mekanismer i Eurosystemet. Der blev kun stillet krav til den offentlige sektors opsparingsunderskud og gæld - ikke til de tilsvarende størrelser i den private sektor. Det indebar at ubalancerne fik lov til at vokse sig for store, hvilket pressede PIIGS landenes centralbanker til at slække på deres krav til de kommercielle banker. De havde ikke incitament til at stoppe bankernes kreditekspansion - selv efter at strømmen af privat kapital fra udlandet standsede. Og det blev tilladt af et ESCB præget af en uheldig incitamentsstruktur. Derved har de europæiske kapitalmarkeder ikke alene fået mistillid til PIIGS landenes statsgældsbeviser, men også til deres kommercielle banker, og til virksomheder placeret i landene. References [1] Bruun, C. (2015), Den Europæiske Gældskrise - Fra Tysk parabel til Græsk tragedie. [2] Delors, J. (1989), Report on economic and monetary union in the European Community [3] Eurostat (2012), Macroeconomic Imbalances Procedure Scoreboard. Headline Indicators, Statistical information. [4] Goodhart, C.A.E. (1999), Myths about the Lender of Last Resort I International Finance vol. 2 nr. 3 ss [5] Goodhart, C.A.E. (2011), Europe After the Crisis, Instituite for New Economic Thinking. [6] Heinsohn, G. og O. Steiger (2002), The Eurosystem and the Art of Central Banking, Studi Economici, vol. 76, nr. 1 ss [7] Heinsohn, G. og O. Steiger (2006) Interest and Money: the Property Explanation. I P. Arestis og M. C. Sawyer: A Handbook of alternative monetary Economics. Edward Elgar Publishing 2006, s [8] Mayer, T., J. Möbert og Christian Weistroffer (2012) Macroeconomic Imbalances in EMU and the Eurosystem I CESifo Forum Ss

19 [9] Moody s (2012) Investor Service Announcement: Moody s changes the outlook to negative on Germany, Netherlands, Luxembourg and affirms Finland s Aaa stable rating. 23. Juli [10] Mundell, R. A. (1961). A Theory of Optimum Currency Areas. American Economic Review 51 (4), s [11] Nationalbanken (2009), pengepolitik I Danmark. [12] Rixtel, A.v. og G. Gasperini (2013), Financial crisis and bank funding: recent experience in the euro area. Bank for international settlement - BIS Working Paper nr [13] Scitovsky, T. (1958), The Theory of the Balance of Payments and the Problem of a Common European Currency I Economic Theory and Western European Integration, Stanford University Press. [14] Scitovsky, T. (1969), Money and the balance of payments, George Allen & Unwin Ltd. [15] Sinn, H.-W. (2011), The ECB s Stealth bailout I VOX - Research-based policy analysis and commentary from leading economists, 1. Juni [16] Sinn, H-W og T. Vollmershaeuser (2011), Target Loans, Current Account Balances and Capital Flows: The ECB s Rescue Facility, NBER Working Paper nr [17] Steiger, O. (2005), The Endogeneity of money and the Eurosystem I M. Setterfield (ed), Complexity, Endogenous Money and Exogenous Interest Rates: A Festschrift in Honour of Basil Moore. Edward Elgar [18] Tornell, A. og F. Westermann (2012), Europe needs a federal reserve I New York Times 21/

Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk?

Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Euro en og Det Europæiske System af Centralbanker - Offer eller Syndebuk? Charlotte Bruun Institut for Statskundskab Aalborg Universitet cbruun@dps.aau.dk July 5, 2013 Abstract Med den Europæiske gældskrise

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Aalborg Universitet. Finansielle institutioner I Danmark 6/ Krull, Lars. Publication date: Document Version Accepteret manuskript

Aalborg Universitet. Finansielle institutioner I Danmark 6/ Krull, Lars. Publication date: Document Version Accepteret manuskript Aalborg Universitet Finansielle institutioner I Danmark 6/10-2014 Krull, Lars Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Aalborg Universitet. "One Way Ticket" For garanterne Krull, Lars. Publication date: Document Version Accepteret manuscript, peer-review version

Aalborg Universitet. One Way Ticket For garanterne Krull, Lars. Publication date: Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Aalborg Universitet "One Way Ticket" For garanterne Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007 University Colleges Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta Publication date: 2007 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished version

Læs mere

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication University Colleges Leg og læring Pedersen, Annette Published in: Reflexen Publication date: 2008 Link to publication Citation for pulished version (APA): Pedersen, A. (2008). Leg og læring. Reflexen,

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ Evaluering af Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ med fokus på MedCom s funktionsevnevurdering

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 28, 2016 Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Nielsen,

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009 University Colleges Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation

Læs mere

Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil

Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 29, 2016 Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Hver dag skal være som på skabelsens første morgen... Om hvordan skabende processer danner betydning for de kunstneriske, naturfaglige, håndværksmæssige og tekniske faglige aspekter

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Røntgenundersøgelse af lungerne Bedre billeder og mindre dosis til patienten Debess, Jeanne Elisabeth; Vejle-Sørensen, Jens Kristian; Johnsen, Karen Kirstine; Thomsen, Henrik

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Analyse af finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter for året 2012 Krull, Lars

Analyse af finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter for året 2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter for året 2012 Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009 Universitet Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2009 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for published

Læs mere

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis?

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Rasmussen, Helle Lohmann; Nielsen, Susanne Balslev; Møller, Anders B. Published in: FM Update

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning Trettvik, Johan Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid. Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid. Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars. Publication date: 2014. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars. Publication date: 2014. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Restrepo-Giraldo, John Dairo ; Bansler, Jørgen P.; Jacobsen, Peter; Andersen, Henning Boje Publication date:

Læs mere

Aalborg Universitet. Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2018 Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Nielsen, Ulrik Dam; Andersen, Ingrid Marie Vincent Publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010 Universitet Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2010 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

Analyse af de første 3. kvartalers (2012) finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter Krull, Lars

Analyse af de første 3. kvartalers (2012) finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af de første 3. kvartalers (2012) finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Accepteret manuscript, peer-review

Læs mere

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 13, 2015 Nettoafgiftsfaktoren Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link

Læs mere

Citation for published version (APA): Friberg, C. (2011). Æstetik opdrager os og former vores adfærd. InForm, (1), 44-47.

Citation for published version (APA): Friberg, C. (2011). Æstetik opdrager os og former vores adfærd. InForm, (1), 44-47. Aalborg Universitet Æstetik opdrager os og former vores adfærd Friberg, Carsten Published in: InForm Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Den nationale vindtunnel

Den nationale vindtunnel Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Den nationale vindtunnel Bak, Christian Publication date: 2013 Link to publication Citation (APA): Bak, C. (2013). Den nationale vindtunnel [Lyd og/eller billed

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Nordbjerg, F. E. (1993). Objektorientering = Programkvalitet? Prosabladet. De it-professionelles fagblad, (4).

Citation for pulished version (APA): Nordbjerg, F. E. (1993). Objektorientering = Programkvalitet? Prosabladet. De it-professionelles fagblad, (4). Danish University Colleges Objektorientering = Programkvalitet? Nordbjerg, Finn Ebertsen Published in: Prosabladet. De it-professionelles fagblad Publication date: 1993 Document Version Pre-print: Det

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2017 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Jørgensen,

Læs mere

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 24, 2017 Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Gregersen, Ida Bülow; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date:

Læs mere

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Danske Cykelvaner Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Publication date: 2013 Document Version Forfatters version

Læs mere

Aalborg Universitet. Grounded modelskitse for dimensioner i lederadfærd Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Grounded modelskitse for dimensioner i lederadfærd Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Grounded modelskitse for dimensioner i lederadfærd Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark 24/9-2013 En finansieringsanalyse Krull, Lars. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Banker i Danmark 24/9-2013 En finansieringsanalyse Krull, Lars. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Banker i Danmark 24/9-2013 En finansieringsanalyse Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015

Danish University Colleges. Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015 Danish University Colleges "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017). Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi: Et undervisningsnotat

Citation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017). Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi: Et undervisningsnotat Syddansk Universitet Sådan skriver du gode opgaver i politisk teori og politisk filosofi Et undervisningsnotat Nielsen, Lasse Publication date: 2017 Citation for pulished version (APA): Nielsen, L., (2017).

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere