ALBERTSLUND KOMMUNEPLAN FORSLAG

Transkript

1 ALBERTSLUND KOMMUNEPLAN FORSLAG

2

3 ALBERTSLUND KOMMUNEPLAN INDLEDNING... 7 Invitation til debat... 8 Introduktion Brugervejledning Høring HOVEDSTRUKTUR Strategi for et klimavenligt Albertslund Byens arealanvendelse Byens trafik Byens grønne og blå struktur Kulturarv og arkitektonisk kvalitet ALBERTSLUND STORE PERSPEKTIVER Nye opgaver Den moderne, bæredygtige by Regionplan Fingerplan Ringbyen langs Ring Vestegnens erhvervsperspektiv Regional redegørelse Den regionale udviklingsplan KLIMA Klimaindsats i Albertslund Klimavenlig bystruktur Klimarigtigt nybyggeri Klimarigtig bygningsrenovering Banebrydende og klimarigtig arkitektur Mål for klimaindsats BY- OG LANDOMRÅDE By og land i Albertslund Mål for byområdet og landområdet

4 Retningslinjer om byområdet og landområdet CENTEROMRÅDER Centre og detailhandel Behov for nybyggeri og omdannelse Albertslund Centrum Bydels- og lokalcentre Særligt pladskrævende varer Mål for centerstruktur og detailhandel Retningslinjer for detailhandel Rammer for centerområder ERHVERVSOMRÅDER Erhverv i Albertslund store erhvervsområder Fremtidens erhverv er stationsnært Albertslund Centrum Værkstedskvarteret Røde Vejrmølle Industrikvarter Hersted Industripark Rækkefølge Mål for erhverv og arbejdsmarked Retningslinjer for erhvervsområder Rammer for erhvervsområder BOLIGOMRÅDER Befolkning i Albertslund Boliger i Albertslund Fremtidigt boligbyggeri og rækkefølge Mål for befolkning og boliger Retningslinjer for boligområder Rammer for boligområder OFFENTLIGE OMRÅDER Offentlige områder i Albertslund Institutioner til børn og unge Institutioner og boliger til voksne og ældre Kultur- og fritidstilbud Sundhed

5 Mål for offentlige områder Retningslinjer for offentlige områder Rammer for offentlige områder KULTURARV OG BEVARINGSVÆRDIER Kulturarv og bevaringsværdier Oldtiden frem til år Middelalderen år 1050 til Nyere tid år 1536 til i dag Velfærdssamfundets kulturarv Mål for kulturarv og bevaringsværdier Retningslinjer for kulturarv og bevaringsværdier NATUR OG GRØNNE OMRÅDER Natur og grønt i Albertslund Grønne og blå kvaliteter i byen Kiler og Ringe Fritidsanlæg og kolonihaver Beskyttelse i Albertslund Vandløb og søer Landbrug og lavbund Skov Mål for natur og grønne områder Retningslinjer for natur og grønt Rammer for grønne områder TRAFIK OG PARKERING Trafikken i Albertslund Den kollektive trafik Stier Støj Parkering for cykler og biler Mål for trafik og parkering Retningslinjer for trafik og parkering TEKNISKE ANLÆG Varme- og energiforsyning Regnvand og spildevand Grundvand og drikkevand

6 Affald Master og antenner Mål for tekniske anlæg Retningslinjer for tekniske anlæg MILJØVURDERING

7 Menu / Indledning Indledning 7

8 Menu / Indledning / Invitation til debat Invitation til debat Albertslund har aldrig været bange for at gå forrest. Vi gjorde det i 70'erne, da vi planlagde byen og byggede mange almene boliger i kvarterer med vægt på sociale og bymæssige kvaliteter. Vi gjorde det i 90'erne med en målrettet indsats for at forbedre miljøet - og med borgerne som de mest ivrige. Nu gør vi det for at reducere energiforbrug og klimapåvirkninger. Hvert fjerde år skal alle kommuner udarbejde en ny kommuneplan eller revidere den gamle. Vi har valgt en helt ny udgave. En række nye behov skal tilgodeses - klimaforbedringer, omdannelse og ikke mindst byfortætning. Der er nye opgaver, kommunen har skullet overtage. Nu skal vi selv tage vare på natur- og kulturværdierne i det åbne land, som tidligere hørte til i regionplanen. Men selv om det er en ny plan, er det samtidig det velkendte Albertslund, vi planlægger for. Der er ikke så meget, der kan flyttes definitivt rundt på. Med Kommuneplan forbinder vi de tre grundsætninger om bykvalitet, demokrati og mangfoldighed med de tre mærkesager om børn, kultur og miljø og Albertslundstrategiens 10 strategiske emner. Planen giver mulighed for at realisere visionerne, når der udarbejdes lokalplaner, trafikplan, belysningsplan eller projekter for byggeri og anlæg. Kommuneplanen indeholder strategier for, hvordan byen og det grønne i Albertslund skal udvikle sig. I Kommuneplan har vi fokus på at planlægge for et bedre klima. Vi planlægger at giver mulighed for at bygge højere og tættere på arealer med den bedste kollektive trafik. Vi planlægger for bedre kollektiv trafik i Ring 3, allerhelst en letbane. En letbane vil effektivt kunne transportere mange pendlere fra A til B. Ikke mindst vil den åbne for byomdannelsen i en Ringby helt fra Kgs. Lyngby til Køge Bugt. Vi planlægger for bedre forhold for cyklisterne, med pendlerruter, nye strækninger og bedre parkeringsforhold for cykler. Vi bygger videre på Albertslunds tradition for at bruge regnvandet til at forskønne byen i parker og byrum. Vi samarbejder målrettet og eksperimenterende med boligselskaber, grundejerforeninger og byggebrancher om at udvikle metoder og bygningselementer, der resulterer i, at de mange boliger fra 60'erne og 70'erne ikke bare i Albertslund, men over hele landet kan opnå store energibesparelser og bidrage til klimaforbedringer, når de i de kommende år står over for renovering. Vi har gjort Albertslund til et klimalaboratorium, der kan bidrage til nationale mål om grøn vækst. Noget helt nyt i denne kommuneplan er et afsnit om kulturarv og bevaringsværdier. Der er ikke mange historiske spor tilbage i Albertslund. Så meget desto vigtigere er det at passe godt på dem, vi har. Men vi har også en bemærkelsesværdig kulturarv fra nyere tid. Man kan kalde den "velfærdssamfundets kulturarv" - den planlagte by, store boligområder med gode almene boliger, hele vores grønne struktur og en række bemærkelsesværdige enkeltbygninger. Alt det, vi kan være stolte af og føre med ind i fremtiden i tråd med de oprindeligt tænkte byplanidealer. 8

9 Nu inviterer vi borgere og virksomheder til debat. Vi har valgt, at denne kommuneplan udelukkende er digital - det sparer på papiret, reducerer belastningen af miljøet og gør den dynamisk at arbejde med. Gå ind i læsevejledningen og gå i gang med de afsnit, der har din interesse. God fornøjelse. Finn Aaberg borgmester 9

10 Menu / Indledning / Introduktion Introduktion Kommuneplanen Kommuneplanen er Kommunalbestyrelsens samlede plan for den fysiske udvikling i Albertslund Kommune for de kommende 12 år. Planen giver borgere, erhvervsliv og andre interesserede mulighed for at orientere sig om mål og rammer for udviklingen af byerne og det åbne land i kommunen. Kommuneplan afløser Kommuneplan 2017 og de efterfølgende kommuneplantillæg. Med strukturreformen overtog kommunerne 1. januar 2007 en række nye ansvarsområder som tidligere hørte under amterne. Denne kommuneplan erstatter derfor retningslinjer fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, som er relevante for Albertslund Kommune. Herudover ligger til grund en række statslige direktiver og forpligtende samarbejder som afsnittet Albertslund store perspektiver beskriver nøjere. Albertslundstrategien - en strategi for kommunens udvikling er det planstrategiske grundlag for Kommuneplan Den er en samlet strategiplan for både den lovpligtige kommuneplanstrategi og Agenda 21 strategien, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde indenfor de første to år af hver valgperiode. Kommuneplanens elementer Kommuneplanen er struktureret efter fem elementer: hovedstruktur redegørelse mål retningslinjer rammer Hovedstrukturen fastlægger kommunalbestyrelsens overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen. I denne kommuneplan er der sat særlig fokus på emnerne 'Strategi for klimavenligt Albertslund', 'Byens arealanvendelse', 'Byens trafik', 'Byens grønne og blå struktur' og 'Kulturarv og arkitektonisk kvalitet'. Redegørelsen er opdelt i 10 afsnit efter emne, der hver beskrives med hensyn til status af nuværende forhold, regionale og lokale udviklingstendenser, der ligger til grund for mål, retningslinjer og rammer. Redegørelsen er ikke juridisk bindende, men den kan bruges til at fortolke de bindende retningslinjer og rammer. Mål beskriver konkrete mål for hvert emne som står i hovedstrukturen. Retningslinjer er generelle bestemmelser for emnet i hele kommunen. Retningslinjer er juridisk bindende regler, der kan være relevate for alle arealer i kommunen samt ved lokalplanlægning. Retningslinjer med relevans for Albertslund Kommune er overført så de erstatter de dele af Regionplan 2005 for hovedstadsregionen som kommunen har overtaget. Rammerne er konkrete bestemmelser til brug for lokalplanlægning for specifikke arealer i kommunen. Rammerne fungerer som administrativt grundlag for sagsbehandling, men giver først den enkelte grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom når de er vedtaget i en lokalplan. 10

11 Kommuneplanens retsvirkninger Kommuneplan retsvirkning indtræder ved Kommunalbestyrelsens endelig vedtagelse af planen som erstatter gældende Kommuneplan Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at virke for Kommuneplan gennemførelse. Kommunalbestyrelsen har visse beføjelser efter planloven til at administrere på grundlag af planen, herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse, der strider mod planen. Miljøvurdering Der er udarbejdet en miljøvurdering af Kommuneplan i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer". Formålet er at bidrage til, miljøhensyn fra start i indtænkes planen for derved, at fremme en bæredygtig udvikling. 11

12 Menu / Indledning / Brugervejledning Brugervejledning til digital kommuneplan Kommuneplanen præsenteres 100% digitalt. Den digitale kommuneplan kobler kommuneplanens tekst med digitale og visse steder zoombare kortdata. Dvs. at man ved at klikke på kortene kan enten zoome ind for at se detaljer eller zoome ud for at få et overblik. Den digitale form gør det muligt at holde kommuneplanen opdateret med løbende ændringer af kommuneplantillæg og nye lokalplaner. Opbygning Menuen i venstre side af skærmen er fast. Den indeholder alle kommuneplanens kapitler, der hver svarer til et menupunkt. Når du vælger et kapitel ved at klikke på menupunktet, folder menuen sig ud, så du kan se de enkelte afsnit som kapitlet består af. Der indledes med kapitlerne: 'Indledning' (som denne læsevejledning er en del af), 'Hovedstruktur' samt 'Albertslund - de store perspektiver'. Herefter følger 10 emner, der hver udgør et kapitel med et menupunkt. Hvert emne indeholder redegørelse, mål og retningslinier. Til 5 emner hører der desuden rammebestemmelser. Derefter følger 'Miljøvurdering'. Tilsidst er vist 'Kommuneplan kort', hvor der er link til at se fx hvad der gælder for enkelte ejendomme eller for hele kommunen. I den øverste vandrette bjælke finder du genveje til kommuneplanens 'Hovedstruktur' samt planens bindende bestemmelser 'Retningslinier' og 'Rammer'. Der er også en genvej 'Din ejendom', der linker til en digital samling af kort 'Kommuneplan Kortservice', der viser kommuneplanens arealinteresser og relaterede plan-temaer. Links Som understreget blå tekst i redegørelserne er der links til andre informationer. Det kan enten være links til andre sider i kommuneplanen eller eksterne links til eksempelvis andre kommunale planer, baggrundsnotater, lovtekster eller kort. Når du klikker på et eksternt link, åbnes der altid et nyt vindue. Print og PDF-filer Du behøver ikke printe hele Kommuneplanen, men kun de afsnit du har brug for. Ved at bruge 'Udskriv' funktionen kan du udskrive enkeltsider, afsnit, kapitler eller særlige dele af kommuneplanen. Printfunktionen kan bruges til at sammensætte PDF-filer, som du enten kan gemme på din harddisk eller udskrive på en printer. Det anbefales at bruge farveprint. Det er målet med den digitale kommuneplan, at du som bruger skal opleve en lettere, hurtigere og mere overskuelig kommuneplan med adgang til mange andre relevante informationer. Vi håber, at du vil opleve den som et brugervenligt værktøj, og at du vil bruge den digitale kommuneplan konstruktivt og i klimategnets ånd. 12

13 Menu / Indledning / Høring Høring Forslag til Kommuneplan er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. december 2009, og høringsperioden forløber i 9 uger fra den 12. januar 2010 til den 16. marts Kommuneplanforslaget vil være tilgængeligt digitalt på hjemmesiden samt i printet udgave i borgerservice på Rådhuset og på bibliotektet. I høringsperioden er der mulighed for digital dialog via blogs med politikere indenfor de forskellige blog-temaer. Bloggen kan findes her: (endnu ikke oprettet) Der arrangeres byvandringer i Albertslund Centrum den 4. februar 2010 og i Hersted Industripark den 4. marts Flere oplysninger om arrangementerne kan læses i Albertslund Posten og på kommunens hjemmeside Indsigelser eller ændringsforslag til kommuneplanforslaget skal udformes skriftligt og være modtaget af Albertslund Kommune inden den 16. marts Adressen er: Miljø- og Teknikforvaltningen Nordmarks Allé 2620 Albertslund eller på MTF@albertslund.dk 13

14 Menu / Hovedstruktur Hovedstruktur 14

15 Menu / Hovedstruktur / Strategi for et klimavenligt Albertslund Strategi for et klimavenligt Albertslund Kommuneplan forfølger følgende mål for miljø- og klimaforbedringer sætte dagsordenen for miljø- og energirigtigt nybyggeri og bygningsrenovering med den gode arkitektur i centrum og anvendelse af vedvarende energikilder fremme brugen af kollektiv transport og cykel ved lokalisering af arbejdspladser med god tilgængelighed, forbedring af stinettet og påvirkning af trafikadfærd forstærke de grønne og blå værdier i byen og passe på det, der er udenfor sikre et bæredygtigt vandkredsløb, med særligt fokus på håndtering af øgede nedbørsmængder samtidig med, at vandet bruges til bykvalitet og fremme af rekreativ udnyttelse profilere Albertslund som en innovativ klimaby og et energilaboratorium. Søg adresse Signaturforklaring Albertslund har været foregangskommune på miljøområdet helt tilbage fra 1992, hvor man indførte de første grønne regnskaber. Herefter står milepælene støt op gennem de efterfølgende to årtier. Forud for klimatopmødet i 2009 placerer kommunen sig i en strategisk position ved at gøre klimaforbedringer og bæredygtighed til omdrejningspunktet for Kommuneplan Hvis 15

16 Albertslund skal gøre sig håb om at nå det formulerede mål om reduceret CO 2 - udledning på 25 % i 2015, skal der sættes ind på alle tænkelige fronter. Derfor går klimatemaer som en rød tråd gennem alle kommuneplanens emner. Byens struktur tæthed, anvendelse og trafik Albertslund er en funktionsopdelt by med lav bebyggelse og skarp adskillelse mellem boliger og erhverv. Byen er i dag tæt på at være fuldt udbygget. For at opnå en mere klimavenlig by må byen fortættes og flere byfunktioner blandes i udvalgte stationsnære byområder. Tættere og højere bebyggelse er den rigtige vej at gå, når man vil opnå en mere klimarigtig by, optimere benyttelsen af eksisterende investeringer i infrastruktur og opnå reduktion af CO 2 -udslip pr. arbejdsplads og bolig. Større tæthed og højere bebyggelse fører bl.a. til mindre energitab end fritliggende parcelhuse og lagerbygninger bedre udnyttelse af kommunens begrænsede arealmuligheder et mere pulserende byliv højere befolkningstæthed og dermed et bedre passagergrundlag for kommunens busser flere passagerer til S-tog, hvis der især bygges tæt i nærheden af stationen, et bedre passagergrundlag for letbanen bedre udnyttelse af kommunens eksisterende veje og stier bedre økonomi og dermed øget interesse for nybyggeri og fortætning fra developere og investorer. Kommuneplanen vil begrænse bilbenyttelsen ved at tilbyde lokalisering af nye arbejdspladser med den bedste kollektive betjening og begrænse parkeringmulighederne, hvor der er god kollektiv trafik. Arealanvendelsen i stationsnære områder omkring Albertslund Station og letbanestationen ved Hersted Industripark optimeres. Muligheder for at benytte anden miljøvenlig transport indgår i planer for byens struktur, bedre cykelparkering, manglende links på stierne, bedre tilgængelighed til kollektiv trafik og bedre busbetjening. Byens arkitektoniske kvalitet Albertslund er præget af industrielt montagebyggeri, store ensartede boligområder, en del beton, men også af velplanlagte kvarterer som Albertslund Centrum, almennyttige boligområder af enestående kvalitet og planlagte, funktionelle industriområder samt en velplanlagt grøn struktur på alle niveauer fra skoven til boligområdernes fælles friarealer. Kommuneplanen bidrager til, at byen får et nyt og smukkere udseende ved at fastholde væsentlige træk af byens historie, de velplanlagte områder og arkitektoniske kvaliteter. Planen stiller krav om, at god energiøkonomi skal gå hånd i hånd med arkitektonisk kvalitet i nybyggeri og omdannelsesprojekter. Målet er at skabe banebrydende byggeri af høj arkitektonisk værdi, som er samtænkt med miljø- og energirigtige løsninger. Kommunen går selv foran med opførelse af tre nye børneinstitutioner som passivhuse energistandard. Kommuneplanen peger på erhvervsområder og særlige boligområder med klimaforbedrede prøvehuse, hvor energiøkonomi og klimaforbedringer skal sættes i højsædet. Den grønne og blå by Albertslund er omgivet af store grønne områder, der fungerer som byens grønne lunger. Kommunen har også en lang tradition for at bruge beplantning og regnvandsanlæg til at opnå bykvaliteter, selvom man ikke oprindeligt tænkte på, at det samtidig er godt for luftkvaliteten i en storby og behov for afledning af stigende regnvandsmængder. 16

17 Kommuneplanen indeholder en ny grøn hovedstruktur, som på den ene side bidrager til forbedring af klimaet med beplantning og nye anlæg, der kan optage stigende regnmængder og bidrage til bedre luftkvalitet. Mere grønt og blåt i byen vil også betyde, at flere vælger cyklen, fordi man kan få en dejlig oplevelse på vejen. Kommuneplanen stiller krav om klimatilpassede regnvandsløsninger som nedsivning, kanaler, grøfter og bassiner eller anden kompensation for byfortætningen. 17

18 Menu / Hovedstruktur / Byens arealanvendelse Byens arealanvendelse Kommuneplan forfølger følgende mål for byens arealanvendelse optimere arealanvendelsen med tættere og mere blandet by, der begrænser energiforbruget, og som med sin placering fremmer brugen af kollektiv transport, cykel og gang profilere Albertslund som boligby med planer for et attraktivt udbud af boliger, der kan tiltrække nye borgere, vidne om mangfoldighed og fremme mobiliteten i den eksisterende boligmasse bidrage med muligheder for et alsidigt udbud af arbejdspladser og tilbud om nye arbejdspladser til byens borgere sikre udbygningsmuligheder og kundegrundlag for Albertslund Centrum. Søg adresse Signaturforklaring Albertslund er udbygget som en by med lave bygninger i ensartede bolig- og industriområder af høj kvalitet. Statistikken viser en procentvis stor befolkningstilbagegang inden for de seneste 10 år. Hvis yderligere befolkningstilbagegang og et gradvist ringere skattegrundlag skal undgås, må kommuneplanen anvise flere muligheder for boliger. Der er i dag kun få arealer 18

19 ledige til ny bebyggelse. Det er derfor på tide at planlægge for en tættere og samtidig mere klimavenlig by, hvis befolkningsudviklingen skal vendes. Albertslund har behov for nye ejerboliger til børnefamilier for at opnå en afbalanceret befolkningssammensætning samt nye boliger, som frigør ældre parcelhuse til nye familier og giver mobilitet i boligmassen. Albertslund Centrum kan fortættes med bl.a. etageboliger, og i omdannelsesområdet ved letbanen i Hersted Industripark tillader kommuneplanen, at der kan bygges boliger i flere etager, når det kan ske uden væsentlige miljøgener fra eksisterende virksomheder. Med forøgelse af bebyggelsesprocenterne i de eksisterende boligområder muliggør kommuneplanen tilbygning og energirenovering af parcelhuse, og indretning af tagetager i områder med etageejendomme, når der kan sikres mod støj fra bane og vej. Fingerplan 2007 har ændret stationsnærhedsprincippet, som skal anvendes til planlægning af kommunes muligheder for nyt erhvervsbyggeri. Det nye stationsnærhedsprincip består af et kerneområde på 600 m nærmest stationerne til funktioner med høj tæthed, mange arbejdspladser og mange besøgende. I et område med radius 1200 m om stationerne kan der fortættes med bl.a. kontor- og serviceerhverv på betingelse af, at byggemulighederne i kerneområdet er begrænsede, og at der gøres rede for, hvordan brugen af kollektiv trafik kan forbedres. Fingerplan 2007 anbefaler, at der ikke planlægges for bebyggelsesprocenter under 100 % i stationsnære områder. Albertslund er bygget som en funktionsopdelt by med skarpt adskilte bolig- og erhvervsområder. Det var nødvendigt i 60 erne og 70 erne at adskille boliger og virksomheder i forstæderne pga. miljøgener. Erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen går nu fra produktion og tung transport til mere administration og service, som på den ene side bygger højt og tæt, og som på den anden side er fri for miljøgener, og derfor kan blandes med boliger og institutioner. Kommuneplanen peger på stationsnære områder, som er egnet til blandet by med mange anvendelsesmuligheder, større bygningsvariation, flere aktiviteter og byliv over døgnet og bedre udnyttelse af P-pladserne. I Albertslund Centrum og i de stationsnære erhvervsområder Værkstedskvarteret, Røde Vejrmølle Industrikvarter og Hersted Industripark forbedres byggemulighederne med højere bebyggelsesprocenter og bygningshøjder. Hermed forbedres områdernes mulighed for at konkurrere med andre omdannelsesområder på Vestegnen om bygherrer og investorer og tiltrække nye kontor- og servicevirksomheder. Albertslund Centrum er kommunens hidtil eneste blandede byområde. Centret kan rumme både flere boliger, flere stationsnære kontorarbejdspladser, kulturelle aktiviteter og aktivitetsanlæg på ubebyggede og lavt udnyttede arealer eller som fortætning. I Albertslund Centrum øges byggemulighederne med bebyggelsesprocenter på enkelte udpegede arealer til omkring 200 % og bygninger op til 6 etager. Fortætningsmuligheder i Albertslund Centrum til boliger og kontor vil gavne centrets kundeunderlag og konkurrencesituation over for store centre i nabokommunerne. Der gives mulighed for høje bebyggelsesprocenter på bebyggede ejendomme i centret, hvor der kan bygges ovenpå en eksisterende ejendom. I den sydlige del af Værkstedskvarteret langs med Roskildevej er der potentiale for en væsentlig højere kontorbebyggelse, der bag de grønne forarealer kan præsenteres mod vejen og tilføre Albertslund fornyet arkitektonisk kvalitet. Kommuneplanen forøger bebyggelsesprocenten i denne del af 19

20 Værkstedskvarteret. For at opnå en ønsket bymæssighed, skabe økonomisk motivation for omdannelse og fortætning samt opbygge et passagergrundlag for letbanen forøges bebyggelsesprocenterne i centerområdet samt i det øvrige fortætningsområde ved letbanestationen i Hersted Industripark. Der tillades bygningshøjder i fortætningsområdet på op til 12 etager, med de højeste bygninger i centret nærmest ved ringvejen for at synliggøre området udadtil. Selv om en kommende letbanestation kan afvikle en del af pendlertrafikken, forudsætter bebyggelsesprocenterne, at der planlægges parkering i konstruktion enten på egen grund eller i P-huse. Kommuneplanens nye byggemuligheder vil øge interessen fra investorer og bygherrer afhængig af konjunkturerne, og af hvornår der kan træffes en konkret beslutning om at anlægge letbanen eller på anden måde forbedre den kollektive trafikbetjening i Ring 3. Når Vridsløselille Statsfængsel som planlagt flytter fra Albertslund i 2015, frigøres et vigtigt og centralt beliggende potentiale for omdannelse og fortætning i det stationsnære kerneområde med mange anvendelsesmuligheder. Når fængselsvæsenets planer for fraflytning af Statsfængslet er blevet mere konkrete, kan planlægningen af den fremtidige anvendelse af bygninger og arealer indgå i næste kommuneplan for Albertslund. 20

21 Menu / Hovedstruktur / Byens trafik Byens trafik Kommuneplan forfølger følgende mål for byens trafik reducere trafikkens klimaeffekt og miljøgener ved at optimere arealanvendelsen med tættere og mere blandet by med god adgang til kollektiv transport, cykel og gang begrænse trafikkens miljøgener ved at fremme brugen af cykel, gang og kollektiv trafik profilere Albertslund som en by, der fremmer sunde transportvaner og mobilitet ved brug af cykel og gang ved at fastholde trafikdifferentieringen og forbedre stinettet begrænse parkeringsmuligheder ved arbejdspladser med nærhed til kollektiv trafik forbedre trafiksikkerheden og mindske utrygheden ved at færdes i trafikken forbedre det visuelle miljø langs veje og stier sikre, at der ikke bygges nye boliger belastet med trafikstøj. Søg adresse Signaturforklaring Albertslund er anlagt med brede vejprofiler og en veldefineret vejstruktur, der over årene har vist sig at kunne afvikle de stadigt stigende mængder biltrafik. Som resultat af Fingerplanen er Albertslund desuden bygget som en stationsby længe før begrebet stationsnærhed blev opfundet. Med kommunens veludbyggede 21

22 stisystem er det oven i købet nemt at komme til og fra stationen på cykel og til fods. Selvom hjemmearbejdspladser skrider hastigt frem, vil fortætning med flere boliger og arbejdspladser føre til stigende trafikmængder. Kommuneplanen samtænker derfor fortætningsplanerne med en målrettet indsats for at afvikle mere trafik med kollektiv transport, gang eller cykel. I kommuneplanens miljøvurdering vurderes konsekvenserne af fortætning og omdannelse i de stationsnære områder. For bl.a. at nedbringe det samlede støjniveau, øge trafiksikkerheden og mindske trafikkens barriereeffekt, samles trafikken i Albertslund på et begrænset antal veje uden eller med få boliger som randbebyggelse. Ved udpegning af byggemuligheder for nye boliger tager kommuneplanen højde for, at de ikke belastes med trafikstøj fra vej og bane. Således peger planen ikke på fortætningsmuligheder i boligområder ud til Roskildevej. Der arbejdes med konkrete planer for forskønnelse af Roskildevej, nedsat hastighed, indsnævring af vejprofilet og anlæg af rundkørsler, der kan forbedre trafiksikkerheden. Kommunerne langs Ring 3 arbejder for en letbane mellem Lyngby og Ishøj, der forbinder flere store arbejdspladser og en række industriområder med stort omdannelsespotentiale. Letbanen med standsningssted ved centerområdet i Hersted Industripark vil give en markant forbedret tilgængelighed og åbne for anvendelse af kommuneplanens fortætningsmuligheder, der tilfører letbanen et større passagergrundlag. I omdannelsesfasen og indtil letbanen kan anlægges, kunne områdets nye arbejdspladser og boliger betjenes med et højklasset bussystem med stationer, separate busbaner og busprioriterede kryds. Der vil være behov for at se nærmere på vejstrukturen i Hersted Industripark, når omdannelse skal iværksættes. Fortætning og byomdannelse i de stationsnære områder vil i det hele taget forbedre passagergrundlaget til den kollektive trafik. Højere arealudnyttelse med flere boliger og arbejdspladser fører til højere udnyttelse af såvel det eksisterende vejnet som den kollektive infrastruktur. I de udlagte blandede byområder udnyttes parkeringsarealer mere optimalt over døgnets timer. Men biltrafikken vil stadig være den store CO 2 -synder. Derfor suppleres flere stationsnære arbejdspladser med virkemidler fra Vestegnskommunernes fælles busstrategi, som i 2015 skal føre til 20 % flere passagerer. Busstrategien indeholder virkemidler som busbetjening af væsentlige rejsemål, bedre bushyppighed, fremkommelighed og venteforhold og bedre stiforbindelser til stationer og busstoppesteder for at få flere til at bruge kollektiv trafik til arbejde. For at begrænse biltrafikken indeholder kommuneplanen begrænsede parkeringsnormer, hvor der er kollektive trafiktilbud. Ved kontorbyggeri i stationsnære områder tilbydes et mindre antal P-pladser end i områder med dårlig kollektiv betjening. Albertslund vil informere om rejseplaner, delebiler og samkørselsordninger, som kan ændre transportvalg, ligesom cykelkampagner og tilbud om pendlercykler foreslås anvendt. Virksomheder opfordres til at lave transportplaner og tilbyde erhvervskort udbetalt som en del af lønnen. I Albertslund Centrum kan der indføres parkeringsregulering, eksempelvis p-zoner eller betalt parkering for at styrke den kollektive trafiks position over for bilbenyttelse. I fortætningsområdet i Hersted Industripark kræves det som betingelse for at opnå de højeste bebyggelsesprocenter, at parkering indrettes i konstruktion på egen grund, eller at bygherren bidrager til en fælles 22

23 parkeringsfond, som etablerer P-huse i området. Sammenhæng og fremkommelighed på stisystemet og fra sti til busstop forbedres med manglende strækninger og bedre forbindelser mellem vej- og stiniveau, så cykeltransport mellem arbejdspladser, boliger og stationer bliver mere attraktivt. Nye cykelstiforbindelser for pendlere planlægges bl.a. til letbanestationen på Ring 3 samt på sydsiden af S-banen, hvis 5. spor til Roskilde ikke besluttes. Ved Statsfængslets ophør kan der etableres en ny stiforbindelse mellem Herstedlund og Albertslund Syd under Roskildevej og banen. Kommuneplanen indfører P-normer for cykler rettet mod f.eks. at forbedre forholdene for cykelparkering ved stationer, centre, erhverv og boliger. Pladser, parker og gaderum langs stierne åbnes og gøres mere attraktive for at indbyde til at gøre ophold. På den måde bliver det mere trygt og forbundet med gode oplevelser at færdes på stierne. Der etableres indblik fra stisystemet til boligområder mm. for at give variation og forbedre muligheden for at orientere sig, øge fornemmelsen af tryghed og oplevelsen af byens kvarterer. 23

24 Menu / Hovedstruktur / Byens grønne og blå struktur Byens grønne og blå hovedstruktur Kommuneplan forfølger følgende mål for kommunens grønne kvaliteter profilere Albertslund som en by, der er kendt på grønne og blå kvaliteter både i og uden for byen styrke de rekreative kvaliteter og tilbud forbedre og synliggøre mulighederne for leg, motion og idrætsaktiviteter i nærområdet udvikle livsbetingelserne for vilde dyr og planter og således øge naturens mangfoldighed også i byen benytte og beskytte hele vandkredsløbet i vandløb og søer i balance med naturen drive grønne områder med respekt for naturens betingelser. Søg adresse Signaturforklaring Albertslund by er omgivet af en masse grønt på tre sider af byen, og der er en stolt tradition for at bruge beplantning og vand til bykvalitet i byens parker og langs veje og stier. Boligområdernes friarealer supplerer de offentlige grønne områder, så der allerede er et fint net af grønt også inde i byområdet. Men vi har også en Roskildevej og en jernbane, som fysisk skærer byen over. Planen vil forbedre byens profil og tiltrække nye borgere ved at tilføre flere grønne og blå 24

25 kvaliteter samtidig med, at byen fortættes. Kommuneplanen vil med en ny grøn hovedstruktur binde byens grønne elementer sammen på tværs og på langs af Roskildevej og bane samt prioritere de grønne og blå elementer i byen, der har særlig betydning for planter og dyr. Det bidrager samtidig til forbedring af klimaet med reduktion af CO 2 og binde luftens partikler, når storbyens områder tilføres mere grønt. Kommuneplanen bidrager med en ny grøn hovedstruktur fra Vestskoven i nord til Kongsholmparken i syd. Et grønt parkforløb, der forstærker byens grønne struktur, styrker kommunens grønne profil og reducerer indtrykket af de fysiske barrierer ved Roskildevej og bane. Ved Roskildevej er der mulighed for at åbne for indblik til grønne områder omkring Herstedlundstien. Forbindelsens fortsættelse syd for Roskildevej blokeres indtil videre af Statsfængslets lukkede grønne arealer, som kan åbnes, den dag fængslet nedlægges. Den grønne hovedstruktur tænkes som et parkbånd og stiforløb med et eller flere særlige fysiske kendetegn som f.eks. belægning, en vandrende, belysning eller beplantning, der vil gøre det nemmere at orientere sig. Ved kommende boligbyggeri i den nordlige del af Roholmsparken, på Teglmosegrunden Syd og ved senere planlægning af den fremtidige anvendelse af Statsfængslets arealer skal der ved planlægning af byggeri og omdannelse tages hensyn til indpasning af parkbåndet. Kommuneplanen anviser løsninger for de forventede problemer med større regnmængder. Traditionen med at bruge vand som bykvalitet, som f.eks. i Rådhussøen, Kanalen og parkernes regnvandsbassiner, er med til at strukturere byen og give den karakter. Vandet som bykvalitet videreføres som et væsentligt middel til at opnå flere grønne og blå værdier, der på samme tid forbedrer klimaet. Klimatilpasningen vil give flere oplevelses- og aktivitetsmuligheder og kan samtidig bidrage til bedre sundhed. Planen indeholder krav om klimatilpassede regnvandsløsninger som nedsivning på egen grund, regnvandsbassiner brugt som natur- og bykvalitetselement i nye oaser, grøfter i matrikelskel samt let sænkede P-pladser som regnvandsopsamling i omdannelsesområder. Vandet skal beskyttes, håndteres og udnyttes bæredygtigt dvs. både regnvand, spildevand, grundvand, vand i søer og vandløb. Vandressourcen skal håndteres i samspil med naturen, når vi indvinder grundvand formindsker det typisk vandstanden i søer og åer, og når vi udleder store mængder forurenet regnvand, risikerer vi at forringe naturkvaliteten. Ved at håndtere lokale vandkredsløb smart og nænsomt, kan der opnås forbedring af den våde del af naturen f.eks. i forbindelse med fremtidig indvinding af grundvand i Vestskoven og øget udledning af regnvand til de naturlige recipienter. Med små tilføjelser eller forbedringer af byens eksisterende grønne områder, søer og stiforløb styrkes det sammenhængende net af mindre grønne områder, grøfter og eksisterende søer. Disse forbedringer i byen giver planter og dyr bedre levevilkår og muligheder for at spredes fra område til område. Med spredningsstrøg og udpegning af søer i byen, der skal tages særligt hensyn til, forbedrer kommuneplanen mulighederne for naturoplevelser i byområdet. Det er en vigtig opgave for kommuneplanen, at optage regionplanens bestemmelser om beskyttelse af landskabs- og naturværdier uden for byen. Naturen og landskabet indgår i et større biologisk system, hvor en lille forandring kan få uheldige konsekvenser for balancen. Kommunens grønne arealer rummer både vigtige lavbundsarealer og kulturlandskaber, der fortæller om naturens mangfoldighed og egnens historie. Værdier, det er vigtigt at beskytte; de kan ikke erstattes og er svære at genoprette. 25

26 Menu / Hovedstruktur / Kulturarv og arkitektonisk kvalitet Kulturarv og arkitektonisk kvalitet Kommuneplan forfølger følgende mål for at bevare kulturarven og opnå arkitektonisk kvalitet sætte en dagsorden for, at der fremover skal værnes om kulturarven skabe banebrydende byggeri af høj arkitektonisk kvalitet ved at bruge miljø- og energirigtige løsninger værne om elementer, der kan fortælle industrihistorie, når erhvervsområderne fortættes og omdannes stille krav til byens pladser og parker, der kan sikre et arkitektonisk løft af rummene mellem husene. Søg adresse Signaturforklaring Albertslund er et skoleeksempel på den planlagte by, der er bygget over en kort periode fra 60 erne til 80 erne. Det er i virkeligheden essensen af byens kulturarv, der omfatter alt lige fra den store skala den planlagte by omkring stationen med det separerede trafiksystem til de velplanlagte bebyggelser med almennyttige tæt-lave boliger af enestående kvalitet til planlagte og funktionelle 26

27 industriområder. Byen er oprindelig anlagt med parker, beplantning og synlige regnvandsanlæg, som også er en del af den kulturelle arv. Mange af byens huse vidner om industrialiseringen af byggeriet. Med en bevidst indsats og en vision om at bevare de mange gode intentioner og løfte kvalitetsniveauet, kan kommuneplanen være medvirkende til at gøre Albertslunderne og omverdenen opmærksom på byens mange kvaliteter. Der har ikke tidligere været særlig opmærksomhed på at bevare de træk, der vidner om byens historie. Meget er revet ned i forbindelse med byens kraftige vækst efter 1960, og mange landsbyhuse er ombygget med parcelhuset som forbillede. Kommuneplanen styrker byens identitet ved at pege på beskyttelse af tilbageværende historiske træk og ny arkitektur, der kan være med til at give byen et nyt og smukkere udseende. Kommuneplanens udpegninger af kulturspor, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer medfører, at der skal tages hensyn ved senere planer om at ændre områder og bygninger.det gælder f.eks. det gamle tingsted Tinghøjen, vadestedet over St. Vejleå Appevad, landsbymiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Bjerget af affaldsjord Herstedhøje, Lille Amalienborg, Røde Vejrmølle, Wittrup Motel, Statsfængslet og Bakkehuset. Udpegningerne medfører visse begrænsninger ved senere planer om at ændre områder og bygninger. Listen er ikke udtømmende, da det ligger uden for kommuneplanarbejdets rækkevidde at udføre en gennemgribende SAVE-registrering for alle bygninger i Albertslund. Der er valgt et repræsentativt udsnit, som skal kunne formidle Albertslunds udvikling fra den tidligste bosætning til i dag. Kommuneplanen udpeger nyere byområder og hele bebyggelser af særlig høj kvalitet, der vidner om Albertslunds ekspansive byplanhistorie som Hersted Industripark, Albertslund Syd, Hyldespjældet og Galgebakken. I erhvervsområder, der kan omdannes, peges på bygninger, som kan være med til at give området identitet. Bygninger som bør gives særlig opmærksomhed og overvejes genanvendt i forbindelse med omdannelse og renovering, fordi de kan vidne om områdets industrielle historie og bidrage med bygningsmæssig variation midt i nybyggeriet. Kommuneplanen udpeger nyere bygninger af høj arkitektonisk kvalitet som f.eks. Musikteatret, biblioteket og DIC, som kan vises frem med stolthed, selvom de ikke kan fredes. Planen stiller krav om, at god energiøkonomi skal gå hånd i hånd med høj arkitektonisk kvalitet i nybyggeri og omdannelsesprojekter. Målet er at skabe banebrydende byggeri af høj arkitektonisk værdi, som er samtænkt med miljø- og energirigtige løsninger. Kommuneplanen peger på særlige områder eller zoner, hvor energiøkonomi og klimaforbedringer sættes højsædet. 27

28 Menu / Albertslund - store perspektiver Albertslund - store perspektiver 28

29 Menu / Albertslund - store perspektiver / Nye opgaver Nye opgaver På planområdet er Albertslund relativt lidt påvirket af Strukturreformen, da kommunen hverken blev sammenlagt med andre kommuner ved strukturreformen eller skal administrere store områder i det åbne land. Efter nedlæggelse af amtet skal kommuneplanen dog leve op til flere nye statslige krav til planlægningen i Region Hovedstaden, og kommunen er pålagt at vurdere planens udviklingsmuligheder i forhold til udviklingen i hele Hovedstadsregionen. Albertslund er centralt placeret i Hovedstadsregionen, som en kommune på Vestegnen i den inderste del af Roskildefingeren. Til den ene side ikke langt fra regionens absolutte tyngdepunkt for befolkning og arbejdspladser i København. Til den anden side tæt på regionens landområder og regionale friluftsområder. Det giver store fordele med hensyn til både bosætning og beskæftigelse. For borgere i Albertslund er der kort vej til et stort arbejdsmarked med mange beskæftigelsesmuligheder, og samtidig er der nærhed til rekreative områder med mange muligheder for naturoplevelser, leg og idræt. Virksomhederne i kommunen har adgang til et stort arbejdsmarked. For både borgere og virksomheder er der optimale transportmuligheder med enhver transportform, samtidig med at virksomhederne har god adgang til både motorvejsnettet og et stort afsætningsmarked. Kommuneplanen for Albertslund skal som landets andre kommuneplaner leve op til en række statslige krav og forventninger til den fysiske planlægning. Herudover deltager Albertslund i flere forpligtende samarbejder med andre kommuner i Hovedstadsregionen, som får væsentlig indflydelse på Kommuneplan

30 Menu / Albertslund - store perspektiver / 'Den moderne, bæredygtige by' "Den moderne, bæredygtige by" - bypolitik Miljøministeriet melder i sit bypolitiske udspil "Den moderne, bæredygtige by" ud, at der er brug for bedre by ikke mere by. Fremtidens forstæder skal fortættes og omdannes til tidssvarende former for by, der baseres på andre former for transport end bilen. Forstæderne kan forbindes til bymidten med letbaner eller moderne sporvogne, der på et beskedent areal og med hyppige afgange effektivt kan transportere mange passagerer. Andre steder kan flere busser og med bedre fremkommelighed nedsætte behovet for bilkørsel. Attraktive cykelparkeringer ved stationer og stoppesteder kan, kombineret med holdningsbearbejdning, opmuntre flere til at benytte busser eller tog. Der anbefales flere måder, hvorpå man kan gøre fremtidens forstæder tættere og bedre egnede til betjening med kollektiv trafik og betyde, at cyklen bliver et godt alternativ til bilen. Når industrien flytter ud af de store industriparker, der findes i forstæderne, og kommunerne skal planlægge for fornyelse af de eksisterende forstæder, anbefaler staten, at man bygger flere boliger pr. ha., blander boliger med detailhandel og andre erhverv uden miljøgener. Disse og andre relevante klimarelaterede anbefalinger er indarbejdet i Kommuneplan for Albertslund. 30

31 Menu / Albertslund - store perspektiver / Regionplan 2005 Regionplan 2005 landsplandirektiv Frem til 2004 varetog regionplanen arealplanlægningen i det åbne land. Da kommunalreformen trådte i kraft blev regionplanens retningslinjer ophøjet til et landsplandirektiv, og planens retningslinjer er gældende som landsplandirektiv, indtil de enten er indarbejdet i kommuneplanen eller ophævet som uaktuelle for den pågældende kommune. De elementer fra Regionplan 2005, der har betydning for Albertslund, er delvist omformuleret og indarbejdet i kommuneplanens retningslinjer. Det drejer sig bl.a. om sikringen af landskabelige bevaringsværdier, naturbeskyttelsesinteresser, grundvand og spildevand. Regionplan hovedstruktur 31

32 Menu / Albertslund - store perspektiver / Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 landsplandirektiv Fingerplan 2007 erstatter en række af regionplanens retningslinjer om byudviklingen i hovedstadsregionen og fastsætter de overordnede rammer for kommunernes udbygningsmuligheder. For Albertslunds vedkommende er det specielt stationsnærhedsprincippet, reservation til en letbane i Ring 3 og de muligheder det vil give for at planlægge omdannelse af nedslidte erhvervskvarterer langs Ring 3. Fingerplan 2007 foreskriver, at stationsnærhedsprincippet anvendes, når trafikskabende erhverv og aktiviteter placeres i Hovedstaden. Virksomheder med mange arbejdspladser, institutioner med stort antal besøgende, tæt boligbyggeri mv. skal placeres tæt ved en station. Stationsnær lokalisering skal fremme brugen af kollektiv trafik og gøre afhængigheden af bil mindre. Det betyder, at anvendelsen af stationsnære arealer skal intensiveres med flere arbejdspladser og flere indbyggere pr. arealenhed. Der skal afgrænses et "stationsnært kerneområde" med en gangafstand på maks. 600 m fra stationerne samt et stationsnært område med udgangspunkt i en afstand på 1200 m. Byfunktioner med høj tæthed, mange arbejdspladser eller besøgende skal placeres i det stationsnære kerneområde. Hvis der ikke er plads i kerneområdet, kan disse funktioner placeres i det stationsnære område. Uden for stationsnære områder og kerneområder kan der bygges erhverv af lokal karakter med op til m 2. 32

33 Fingerplan 2007 Hvis kommuneplanen muliggør kontorbyggeri i stationsnære områder udenfor kerneområdet, skal der gøres rede for, hvordan der arbejdes med at fremme cykeltrafik og kollektiv trafik frem for bil. Hvis der ikke er byggemuligheder i kerneområder i hverken Albertslund eller i nabokommunerne tillader staten umiddelbart, at erhvervsbyggeri med mere end m 2 placeres inden for 1200 m cirklen, når der er tale om udvidelse af en eksisterende kontorvirksomhed eller på betingelse af, at der tillades højst 1 parkeringsplads pr 40 m 2 etageareal til nye virksomheder. Endelig forlanges en rækkefølge for byudvikling af regional betydning, der kan fremme udbygning af stationsnære arealer. Det nye stationsnærhedsprincip er anvendt til afgrænsning af stationsnære områder og kerneområder ved Albertslund station og en fremtidig stationen i Hersted Industripark. Begge steder forøges rummeligheden til kontorarbejdspladser og nye boliger. Indtil anlæg af letbanen er besluttet modsvares intensiveringen i Hersted Industripark af en gradvis ekstensivering af erhvervsaktiviteten i den vestlige del af området, der omdannes til boliger. Derudover skal kommuneplanen også overholde et Landsplandirektiv om bymidter og detailhandel i hovedstadsområdet, som er indarbejdet i afsnittet om centerområder. Retningslinjer om vandkvalitet i vandløb og søer fra Regionplan 33

34 2005 overføres, indtil de statslige vand- og naturplaner offentliggøres i starten af

35 Menu / Albertslund - store perspektiver / Ringbyen langs Ring 3 Ringbyen langs Ring 3 Kommunerne langs med Ring 3 er gået sammen om at udvikle en fælles byvision for en Ringby, som kan udvikles langs letbanen i Ring 3. Byvisionen forventes færdiggjort i løbet af Den foreslåede letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Brøndby Strand, Avedøre Holme og Ishøj i syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag findes der regionale sygehuse, uddannelsesinstitutioner og idrætsanlæg samt omkring arbejdspladser og indbyggere i et opland, som letbanen kan betjene. I fremtiden vil banen åbne for et stort udviklingspotentiale i den inderste del af byfingrene. Banen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs letbanen. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker de stolte byplantraditioner og kan markere sig i det 21. århundrede. Byvisionen og letbanen styrker gensidigt hinanden. Byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Tilsammen vil letbanen og udviklingen af den tætte, bæredygtige by skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. Ringbyens styrker Stor regional betydning og høj tilgængelighed Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for hovedstadsområdet. Set i et regionalt perspektiv har det derfor stor betydning, at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og højnes som følge af etableringen af en letbane langs Ring 3. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne. Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruktur med veje, stisystemer, kollektiv trafik, varme, el, vand m.v. samt det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres behov. Kommunerne langs Ring 3 er kendt for at have et højt kommunalt serviceniveau, som det er vigtigt at bygge videre på. Stor forskellighed og variation Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være høj og tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse. 35

36 Ringbyens nye muligheder Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning for udviklingen i Ringbyen kan bidrage til at udnytte det fulde potentiale i en letbane, der løber gennem byen som den røde tråd og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelses- og kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i Ringbyen. Den bymæssige tætte by Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store, byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved deres arkitektoniske kvaliteter. Ved at skabe en tæt by, en bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan nås med letbanen, kan biltrafikken mindskes. Det er også et potentiale for et klimavenligt CO 2 -regnskab og giver uafhængighed. Tilgængelighed En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod City. Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen. Ringbyen har derfor et fint forgrenet net af cykelstier, som sammenkobler letbanen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med cykelstier i den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- og gangstier vil gennemløbe Ringbyen. Bæredygtighed Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder for at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det derfor en målsætning, at det skal være CO 2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling. Letbane langs Ring 3 I den statslige investeringsplan er der afsat 1,5 milliard til undersøgelser af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Ring 3. Kommunerne samarbejder om at fremme etablering af en letbane langs Ring 3. Kommuneplanerne vil sikre, at der kan etableres en letbane eller en anden form for højklasset kollektiv trafikbetjening fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en letbane kræver, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne. 36