UCIATE HOS , F09V. 7. SEMESTER. AFLEVERE DUL 14, 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UCIATE HOS , F09V. 7. SEMESTER. AFLEVERE 30.06.2006 DUL 14, 7"

Transkript

1 A ANTERIOR CRU UCIATE LIGAMENT SKADER HOS KVINDER. KAN DET FOREBYGGES? AF LISA ALBÆK PEDERSEN, BACHELORPROJEKT, MOD DUL 14, 7, F09V. 7. SEMESTER. UNIVERSITYY COLLEGE NORDJYLLAND, PROFESSIONSBACHELOR I FYSIOTERAPI I. V VEJLEDER: BETINA RINGBYY E EKSTERN VEJLEDER: SØREN THORGAARD SKOU A AFLEVERE ET: Denne opgave - eller dele heraf - måå kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum.

2 Et systematisk litteraturstudie Effekten af skadesforbyggendee træning til at reducere ikke-kontakt ACL skader samt forbedre de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer hos unge kvindelige idrætsudøver. Af Lisa Albæk Pedersen, Professionsbachelorprojekt, Juni 2012 Vejleder: Betina Ringsby Ekstern vejleder: Søren Thorgaard Skou Fysioterapeutuddannelsen, University Collegee Nordjylland. Kontaktperson: Lisa Albæk Pedersen ( Baggrund: Igennem de årtier antallet af idrætsskader steget markant i sammenhængen med den øget deltagelse i idræt. Ikke-kontakt ACL skader er en aff de hyppigste idrætsskader, specielt hos unge kvinder indenfor kontakt sport. Formål: I dette systematiske litteraturr studie undersøges effekten af skadesforbyggende træning til at reducere antallet af ikke-kontakt der er relateret til disse skader hos unge kvindelige idrætsudøvere. Metode: Opgaven er udarbejdet som et systematisk litteraturstudie og indeholder en systematisk struktureret litteratursøgning i databaserne PubMed, PEDro, Cinahl, Cochrane og ACL skader, samt forbedre de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer Amed. Igennem litteratursøgninge og en kvalitetsvurdering er e der inkluderet 7 udvalgte studier. Studierne er kvalitetsvurderet ved brug af sundhedstyrelsens litteraturvurdering. Resultat: 3 af de 7 udvalgte studier opnår direktee reduceringg af antallet af ikke-kontakt ACL skader hos de unge kvindelige idrætsudøvere igennem skadesforbyggende træning. De resterende 4 studier opnår igennem i skadesforbyggende træning en forbedring af de biomekaniske og neuromuskulære faktorer der øger risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelig idrætsudøver. Konklusion: Der er stærk evidens for,, at man igennem skadesforbyggende træning kan forbedre de biomekansike og neuromuskulære risikofaktorer der er relateret til ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelige idrætsudøvere og reducere forekomstenen af disse skader. Nøgleord: Forebyggelse, øvelser, sports, ACL skader, kvinderlige idrætsudøvere.

3 A systematic review The effect of injury prevention exercise program on reducing noncontact anterior cruciate ligament injuries and improving g the biomechanical and neuromuskular risk faktorers of anterior cruciate ligament injuies in young female athletes. By Lisa Albæk Pedersen, Bachelorproject, June 2012 Supervisor: Betina Ringsby External supervisor: Søren Thorgaard Skou School af physiotherapy, University College of Northern Jutland. Contact person: Lisa Albæk Pedersen ( Background: Over the decades the number of sports injuriess has increased significantly in correlation with increased participation n in sport. Non-contact t ACL injuries are one of the most common sports injuries, especially among young women in contact sports. Purposes: This systematic literature study examines the effect of injury y preventionn exercise programs to reduce the number of non-contact ACL injuries, and improve the biomechanical and neuromuscular risk factors relatedd to these injuries in young female athletes. Methods: The study is designed as a systematic literature review and provides a systematic structured literature search in the databases PubMed, PEDro, Cinahl, Cochrane and Amed. Through literatur search and a quality assessment is includedd 7 selected studies. The studies are quality assessed using The literature evaluation of the office of healt. Results: 3 of the 7 selected studies obtained directly reduction in the incidens of non-contact ACL injuries in young female athletes through injury preventive exercise programs. The remaining 4 studies obtained through injury preventive exercise programs improvements of the biomechanical and neuromuscular factors thatt increase the risk of non-contact ACL injuries in young female athlete. Conclusion: Strong evidence supportss that through injury preventive training it is possible to improve biomechanical and neuromuscular risk factors related to non-contact ACL injuries in young female athletes and reduce r the incidence of these injuries. Key words: Prevention, Exercise, Sports, ACL injury, Female athletes.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning: Problembaggrund: Formål: Problemformulering: Baggrundsteori: Knæets anatomi: Knæleddet Ligamentum cruciate anterior Lårets forreste muskelgruppe Lårets bagerste muskelgruppe Funktionel anatomi og biomekanik: Knæets biomekanik: Knæleddets dynamiske stabilitet: Kraft: Musklerne: Ikke- kontakt ACL skader: Skadesmekanismer: Biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer hos kvinder Skadesforebyggende træning: Skadesforebyggende træning generelt Styrketræning: Plyometrisk træning: Proprioceptiv træning: Teknisk træning / Agility træning: Metode: Etiske overvejelser: Udvælgelse af ord: Limits: Søgning: PubMed: Cinahl: Amed: Cochrane Library:...17

5 6.3.5 PEDro: Udvælgelse af artikler: sortering: sortering: Sortering Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: sortering: Kvalitetsvurdering: Analyse af litteratur: Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Opsummering af resultater: Diskussion: Resultater: Resultater i forhold til, at reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader Resultater i henhold til forbedring af de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer Metode: Litteratursøgning og udvælgelse af litteratur: Kvalitetsvurdering af litteratur: Konklusion: Perspektivering:...37 Referenceliste:...39 Bilag Søgestrategier:...43 PubMed:...43 Cochrane:...45 Cinahl:...46 Amed:...48 PEDro:...49

6 Bilag Litteraturvurdering:...50 Artikel 1:...50 Artikel 2:...51 Artikel Artikel 4:...53 Artikel 5:...54 Artikel 6:...55 Artikel 7:...56 Bilag Skadesforebyggende trænings programmer:...57

7 1.0 Indledning: Denne bacheloropgave er udarbejdet som et systematisk litteraturstudie, der undersøger effekten ved skadesforebyggende træning, for at reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelige sportsudøvere indenfor kontaktsport. I opgaven undersøges effekten af skadesforebyggende træning i forhold til at forbedre de biomekaniske og neuromuskulære faktorer, der hos unge kvindelige idrætsudøvere øger risikoen for ikke-kontakt ACL skader. Målgruppen er de unge kvindelige idrætsudøvere i alderen år. Dette emne har faglig relevans, da antallet af ACL skader og idrætsskader er vokset med 35 % de sidste 30 år (Neergaard, C. & Andersen, B., 2008). Studier viser desuden, at kvinder i alderen år har 3-4 gange så stor risiko for at få en ACL skade end mænd i samme alder (Bien, D., 2011). 2.0 Problembaggrund: Befolkningens idrætsdeltagelse er steget markant inden for de sidste år. Andelen af aktive danskere er steget fra 15 % i 1964 til 60 % i dag. Dette ses hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), som har oplevet en fordobling af medlemsantallet siden 1966 (Hansen, T & Krogsgaard, M., 2007). De nyeste tal fra DIF viser en fortsat stigning på over medlemmer fra 2007 til 2010/2011 (Danmarks idræts-forbund, 2011). Den øgede fysiske aktivitet og idrætsdeltagelse hos den danske befolkning har stor positiv effekt både på samfundet og individet. Mennesket er designet til at være fysisk aktiv, men den teknologiske udvikling de sidste år har gjort, at det ikke længere er nødvendigt at være så fysisk aktiv i hverdagen. Der er evidens for, at fysisk inaktivitet øger risikoen for livsstilssygdomme (Beyer, N. et al, 2008.). Deltagelsen i sport og idræt er derfor meget vigtig, da undersøgelser viser, at man ved at være fysisk aktiv 3-4 timer ugentlig reducerer risikoen for sygdom og død med 30-40% (Beyer, N. et al, 2008). Der er mange positive resultater ved den øgede idrætsdeltagelse både for individet og samfundet. Den øgede idrætsdeltagelse resulterer i en forøgelse af fysisk aktivitet, hvilket reducerer risikoen for livsstilssygdomme, og dermed reduceres de samfundsøkonomiske omkostninger, der følger med livsstilssygdomme (Haskell, W.L. et al., 2007). Individet bliver også påvirket ved den øgede fysiske aktivitet, da risikoen for livsstilssygdomme reduceres markant. Derudover er der for individet også positive personlige og sociale gevinster ved deltagelse i idræt. Et studie af Eime et al. viser at forsøgspersonerne, der deltager i holdsport, oplever større livskvalitet, et bedre mentalt velbefindende og et bedre socialliv end personer der ikke deltager i holdsport (Eime, Rochelle M. et al, 2010). Side 1

8 Som følge af den øgede deltagelse i idræt er der opstået en forøgelse i antallet af idrætsskader. Det er svært at få et overblik over hvor mange sportsskader, der opstår i Danmark om året. Dette skyldes, at mange sportskader ikke bliver registreret, fordi en stor brøkdel ikke får behandling, eller først får behandling lang tid efter skaden er opstået. Hos Statens Institut for Folkesundhed registrerede man i idrætsskader på 4 sygehuse, hvilket skønnes at svare til ca registrerede idrætsskader på landsplan (Statens Institut for Folkesundhed, 2009). I tilfælde hvor det er muligt, og der er effekt af at forebygge, vil forebyggelse være at foretrække fremfor behandling. Derfor bruger man i det danske samfund mange økonomiske ressourcer, på at få befolkningen til at være sundere og derved reducere risikoen for livsstilssygdomme. Der findes et utal af kampagner og projekter, som forsøger at få danskerne til at være mere fysisk aktive, drikke mindre og spise sundere (Sundhedstyrelsen, ). Det er langt mere alvorligt at pådrage sig en livsstilssygdom, end det er at pådrage sig en idrætsskade. Idrætsskader har dog lige som livsstilssygdomme både store samfundsmæssige og personlige omkostninger. Finch et al. beskriver at en reducering med 50 % af Australske fodboldrelaterede knæskader, vil give det Australsk samfund en økonomisk besparelse på 60 millioner dollars ( Finch, C. et al., 2009). På trods af en øget interesse for idrætten er forskningen og belysningen af forebyggelse af idrætskader ikke tilstrækkelig. En forstærket offentlig indsats og interesse for forebyggelse af idrætsskader, vil muligvis kunne reducere de samfundsøkonomiske og individuelle omkostninger, der opstår som følge af idrætsskader. I en undersøgelse blev anterior cruciate ligament(acl) skader bevist, at have en hyppighed på 3.2 antal skader pr indbygger pr. år. Studiet viste ligeledes at skaden opstår 7 gange hyppigere hos idrætsudøvere i kontaktsport, end hos deltagere i andre former for sport (Hansen, T & Krogsgaard, M., 2007). ACL opstår ofte ved kontaktsport, men sjældent pga. direkte kontakt med en modstander. Derimod opstår skaden oftest som følge af et vrid i knæet, der sker ved finter, retningskift og landinger. Antallet af ACL skader er langt højere hos kvindelige idrætsudøvere end hos mandlige. Undersøgelser viser, at kvindelige fodboldspillere har 3 gange så stor risiko for at erhverve en ikke-kontakt ACL skade end mandlige fodboldboldspillere. Indenfor basketball viser undersøgelser, at de kvindelige spilleres risiko for ikke-kontakt ACL skader er 4 gange så stor som de mandlige spilleres (Grindstaff, T. et al. 2006). Det høje antal af ikke-kontakt ACL skader hos kvinder er påvirket af mange forskellige faktorer. Ifølge artiklen sports-related Side 2

9 knee injuries in female athletes.what gives? (Dugan et al. 2005) har følgende faktorer indflydelse på det øgede antal ikke-kontakt ACL skader hos kvinder i forhold til mænd: Hormoner og menstrualcyklus. Anatomiske forskelle. Dynamisk stabilitet. Neuromuskulære faktorer Muskelstyrke. Ved at optimere nogle af disse faktorer, må man derfor antage at man kan reducere risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos de unge kvindelige idrætsudøvere. 3.0 Formål: Formålet med denne opgave er igennem et systematisk litteraturstudie, at undersøge om der er evidens for, at skadesforebyggende træning kan reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelige deltagere i kontaktsport, og forbedre de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer for ikke-kontakt ACL skader hos disse idrætsudøvere. 4.0 Problemformulering: Hvilken effekt har specifik skadesforbyggende træning på at reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader, samt på de biomekaniske og neuromuskulære faktorer, som øger risikoen for disse skader hos unge kvindelige idrætsudøvere i forhold til deres almindelige træning? 5.0 Baggrundsteori: I det følgende afsnit beskrives teorien, som er relevant for at skabe forståelse og sammenhæng af opgavens resultater. Side 3

10 5.1.Knæets anatomi: Knæleddet. Knæleddet forbinder underbenet og lårbenet. Leddet er et sammensat modificeret hængselled og kroppens største led. Leddets bevægelser består af fleksion fra grader, ekstension fra 0-15 grader samt fleksionsrotation (Magee, D. 2008). Knæleddet er dannet af femur, tibia og patella. Da leddet er placeret mellem de to længste knogler i kroppen, er dette led udsat for større mekaniske påvirkninger end noget andet led. Det fibiofemorale led består af to konvekse femurkondyler, som hviler på et konkavt tibiaplateau. Denne opbygning gør leddet ekstremt ustabilit og derfor forstærkes leddet af muskler, ligamenter og meniskerne ( Bojsen- Møller, 2008) Meniskerne består af en medial og en lateral menisk, og er opbygget af fibrocartilago. Pga. det store bruskindhold fungerer de som elastisk eftergivelig polstring på femurkondylerne. Meniskerne fordeler derved trykket over så stor en overflade muligt, og bidrager derfor til støddæmpningen (Bojsen-Møller, 2008). Meniskerne beskytter også leddet mod artrose (Gigtforeningen, 2011) Ligamenterne består af ligamentum collaterale fibulare og collaterale tibiale, samt ligamentum cruciatum anterior og posterior. De collaterale ligamenter sidder på medial og lateral side af knæet, og har som funktion at forhindre varus og valgus stillinger i knæet. Ligament cruciate posterior er et intreartikulært ligament. Ligamentets funktion er i enhver stilling at modsætte sig fremad glidning af femur i forhold til tibia (Bojsen-Møller, 2008). Side 4

11 Ligamentum cruciate anterior. Ligament cruciate anterior er fæstnet til area intercondylaris, hvorfra den går skråt bagud, opad og lateralt og derefter hæfter på indersiden af laterale femurkondyl. Ligamentet er 11 mm i diameter, ca 4 cm langt og er opbygget af fascikler, der indeholder 90% type 1- kollagen. Ligamentet strækkes især ved 90 graders fleksion og har en trækstyrke 2000 n, svarende til ca. 200 kg. Det indeholder mekanoreceptorer og er derfor følsom overfor tryk, stræk og acceleration. Ligamentets funktion er, at støtte og stabilisere knæ, samt i alle stillinger at forhindre en fremadglidning af tibia i forhold til femur (Krogsgaard, M. 2002) Lårets forreste muskelgruppe. Lårets forreste muskelgruppe består af m. sartorius og m. quadriceps femoris. M. sartorius er en lang og remformet superficiel muskel. Den udspringer fra spina iliaca anterior superior, løber langs forsiden af låret og hæfter på pes anserinus i en sene sammen med musklerne m. gracilis og m. semitendinosus. M.quadriceps er legemets største muskel og består af 4 muskler: m. rectus femoris, m. vastus medialis, m. vastus lateralis og m. vastus intermedius. M. rectus femoris er en biartikulær muskel, der udspringer fra spina iliaca anterior inferior og hæfter i ligamentum patellae. De 3 vastus muskler er monoartikulære muskler, der udspringer fra øverste del af femur og hæfter også i ligamentum patellae. De fire muskler forenes i en fælles sene, hvori patella også er indlejret. Denne sene hæfter på tuberositas tibia og kaldes ligamentum patellae. Musklerne fungerer primært som knæleddets ekstensor, men rectus femoris fungerer også som fleksor for hofteleddet (Bojsen-Møller, 2008). Side 5

12 5.1.4 Lårets bagerste muskelgruppe. Musklerne i lårets bagerste muskelgruppe, også kaldet hamstrings, er alle biartikulære muskler, da disse krydser både knæ og hofteled. Muskelgruppen består af musklerne m. biceps femoris, m. semitendinosus og m. semimembranosus. M. biceps femoris har et kort og et langt udspringshoved. Det lange udspringshoved, caput longum udspringer fra tuber ischiadicum, og det korte hoved, caput breve udspringer fra labium laterale lineae. Hovederne smelter sammen nederst på låret og hæfter på caput fibulare. M. semitendinosus udspringer sammen med biceps femoris fra tuber ischiadicum og insererer sig som en del af pes anserinus på tibia. M.semimembranosus udspringer også fra tuber ischiadicum. Musklenss insertionssene deler sig ud for knæet ledlinie i 3 dele, hvor første del hæfter på medialsiden af mediale tibiakondyl, mens de to andre hæfter på den bagerste knæledskapsel. Hamstrings funktion er at ekstendere hofteleddet og flektere knæleddet, men under gang og løb bruges de også til at bremse det fremadsvingende ben og derefter accelerere det bagud. ACL funktion ved, at forhindre en fremadglidning af tibia i forhold til femur understøttes ved cokontraktion også af hamstrings (Bojsen-Møller, 2008). 5.2 Funktionel anatomi og biomekanik: Knæets biomekanik: Knæets mekaniske længdeakse går igennem caput femoris til midt i talus. Går denne linie medialt for knæets midtlinie, hvilken er lokaliseret patella, er knæet i varus stilling, går linien derimod lateralt for knæet midtlinie er knæet i valgus stilling. Fleksions- og ekstensions bevægelsen foregår omkring en transversal akse. Ved fleksion i knæet ruller femurkondylerne bagud mens ligamenterne strammes. Sidst i fleksionsbevægelsen glider femurs ledflader fremad på tibia. Ved ekstension foregår den samme bevægelse omvendt, så ekstensionen starter med en glidning af femur efterfølgt af en rullen af femur. Rotationsbevægelsen mellem femur og tibia, som kun kan udvikles ved flekteret knæ, foregår omkring en vertikal akse(bojsen-møller, 2008). Side 6

13 5.2.2 Knæleddets dynamiske stabilitet: Knæet dynamiske stabilitet er afhængig af et harmonisk sammenspil mellem quadriceps og hamstrings. Hvis ikke sammenspillet er optimalt, påvirker dette ACL. Den belastning ACL udsættes for under aktivitet afhænger nemlig af en afbalancering i muskelaktiviteten omkring knæet (Krogsgaard, M. 2002). Ved fleksion under belastning bliver kraften i quadriceps oftest større end i haserne og denne kraft absorberes i ACL. Patellas placering i quadricepssenen resulterer i en forlængelse af musklens vægtstangsarm, hvilket gør, at muskelen skal producere større kraft for at kontrahere sig. Knæleddets stabilitet er ikke kun afhængig af velfungerende ligamenter og muskler, men afhænger også af at mekanoreceptorerne fungerer normalt (Whiting, W. & Zernicked, R., 2008) Kraft: Kraft måles i newton ( N), og er enten et skub eller et træk. Kraften er karakteriseret ved at afhænge af én størrelse, én retning og ét angrebspunkt. Disse egenskaber bestemmer bevægeretningen og hastigheden. Begrebet kraft opdeles i to former: de ydre kræfter og de indre kræfter. De ydre kræfter er bl.a. tyngdekraften, friktionskræfter og elastiske kræfter. De indre kræfter er de kræfter, der virker i kroppen såsom muskelkraft, trækkræfter i f.eks. sener og ligamenter samt kompressions og forskydningskræfter mellem knogler (Simonsen, E. & Hansen, L., 2007). Disse kræfter kan opdeles i de aktive kræfter, som produceres når musklerne kontraherer sig, og de passive kræfter som opstår fra udspændte sener, ligamenter og passiv muskulatur. Muskelkraften er afhængig af muskelkontraktionen samt kontraktionsmåden (Danmarks Idrætsforbund, 2006). De kræfter der opstår mellem faste legemer kaldes kontaktkræfter, mens den kraft der opstår bl.a. mellem sko og gulv kaldes den vandrette friktionskraft. Kompressionskraften er en kontaktkraft, der opstår i et led, mens forskydningskraften er den kraft, der virker i samme retning som ledfladerne i et led. Et kraftmoment er et udtryk, der beskriver kraftens drejende virkning. Kraftmomentet er afhængig af kraften og momentarmen 1.Et andet begreb indenfor dette område er begrebet reaktionskraft, som er newtons 3. lov (Simonsen, E. & Hansen, L., 2007). Reaktionskraften er en modsatrettet kraft, der opstår når en person påvirker underlaget 1 Momentarmen er den vinkelrette afstand fra kraftvektoren til rotationsaksen. Side 7

14 med en aktionskraft og underlaget derefter påvirker personen med en lige så stor modsatrettet kraft Musklerne: En muskel er opbygget af muskelfibre, som er i stand til at kontrahere sig. Der findes to typer muskelfibre; de langsomme og udholdende samt de hurtige og mindre udholdende. Muskelens mekaniske egenskaber afhænger af hvilke muskelfibre den primært er opbygget af. I hjernen og rygmarven sidder det motoriske system, som styrer aktiveringen af musklerne igennem nerveimpulser. Derfor afhænger muskelens kontraktionskraft også af mængden og frekvensen af nerveimpulser, som sendes til muskelen. Muskelens kontraktionskraft afhænger også af musklens længde, da jo mere forkortet en muskel er, des mindre muskelkraft er den i stand til at producere. Rate of force development( RFD) er en betegnelse for hvor hurtigt en muskelkraft stiger under en kontraktion. RFD beskriver forholdet mellem ændring af kraft i relation til tid, og har samme betydning som begrebet eksplosiv styrke. Den eksplosive muskelstyrke er afgørende i specielt kraft- og accelerationsbetonede idrætsgrene, hvor musklerne skal være i stand til at udvikle høj kraft hurtigt ved f.eks. pludselige retningsskift Ikke kontakt ACL skader: Skadesmekanismer: Omkring 70 procent af alle ACL skader er ikke-kontakt ACL skader. Ikke-kontakt ACL skader er defineret som: skader der opstår uden nogen fysisk kontakt med en anden person eller et objekt (Bien, D., 2011). Studier viser at ikke-kontakt ACL skader i % af tilfældende opstår under sport bl.a. ved hop, landinger og pludselige retningsskift (Ali, N. & Rouhi, G., 2010). ACL skader opstår oftest som en kombination af valgusstilling i knæet samtidig med en udadrotation af tibia, eller en kombination af hyperekstension i knæet samtidigt med en indadrotation af tibia. Kombinationen med valgusstilling og udadrotation af tibia er oftest den der forårsager ikke-kontakt ACL skader. Dette opstår når foden er placeret på gulvet med en udadrotation af underbenet, og et næsten fuldt ekstenderet knæ kollapser til valgus stilling. Når knæet kollapser til valgus stilling kan dette resultere i en ruptur af ACL (Whiting, W. & Zernicked, R., 2008). Det er dog svært helt konkret at definere årsagssammenhængen til ikke-kontakt ACL skader, da det er en kompleks og dynamisk Side 8

15 skade, som er påvirket af flere forskellige faktorer. Mekanismerne under en ikke-kontakt ACL skade er meget komplekse, da de involverer en interaktion mellem muskelkraft, eksterne kræfter, ligamentstyrke og kontaktkraften i leddet (Ali, N. & Rouhi, G., 2010) Biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer hos kvinder. Kvinder har 4-6 gange højere risiko for, at pådrage sig en ikke-kontakt ACL skade end mænd, der deltager i samme sport og på samme niveau (Dugan et al. 2005) Det er ikke muligt at tilskrive nogen specifik årsag til ikke-kontakt ACL skader, men forskere har i forskellige studier undersøgt hvilke faktorer, der øger risikoen for disse skader hos kvinder. Dog mangler der stadig meget forskning på dette område. Det følgende afsnit beskriver nogle af de faktorer, som ifølge forskningen øger risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos kvinder. Kvinder har tendens til, at lande fra et hop med mindre knæfleksion end mænd, hvilket indikerer en neuromuskulær ubalance i knæets dynamiske stabilitet. Forskning viser, at kvinder bruger deres quadriceps mere, end mænd, til at stabilisere og stivne knæet. Når kvinder kontraherer deres quadriceps for at stabilisere knæet, ekstenderer de derved knæet, hvilket resulterer i en mindre knæfleksion end hos mænd. En reduceret knæfleksion under bl.a. landing øger risikoen for ACL skader (Whiting, W. & Zernicked, R., 2008). Når kvinder stabiliserer knæet ved kontraktionen af quadriceps opstår et træk i patellasenen, som hæfter på tibia, derved trækkes tibia anterior i forhold til femur. Dette giver et øget stress på ACL, hvis funktion er at undgå en fremadførelse af tibia, i forhold til femur (Hewett, T et al., 2010). En HQ-ratio er forholdet mellem hamstrings muskelstyrke og quadriceps muskelstyrke målt i isokinetisk dynamometer (Mortensen, P. et al., 2006). Kvinder har ofte en nedsat HQ ratio, hvilket betyder at der i hamstrings produceres en nedsat muskelkraft i forhold til i quadriceps ved samme kontraktions form (Dugan et al. 2005). HQ-ratio er et vigtigt begreb i forhold til knæets stabilitet og ACL skader, da hamstrings har samme funktion som ACL i forhold til at forhindre anterior translation af tibia. Den translation skabes af quadriceps, som trækker tibia anterior i forhold til femur. Forskellen af afviklet muskelkaft i de to muskler ses f.eks. under landing efter hop, hvor studier viser, at kvinder har øget quadricepsaktivitet før landing, mens hamstrings først aktiveres efter fodisæt, og samtidig producerer mindre kraft end quadriceps. Dette resulterer i en øget belastning af ACL, og derved øges risikoen for ACL ruptur (Alentorn-Geli, E. et al., 2009). Side 9

16 Valgusstillingen og den neuromuskulære ubalance hos kvinder resulterer også i en manglende evne i musklerne til at absorbere ground reaction force ( GRF). GRF er den reaktionskraft, der overføres fra underlaget til kroppen under bla. løb og hop (Irmischer, B. et al., 2004). Dette gør, at leddet og ligamenterne derfor er nødt til at absorbere en stor mængde kraft over kort tid. Vigtige faktorer for at undgå, at knæleddet og ligamenterne bliver udsat for de store krafter, er musklerne i underekstremiteterne, specielt er gluteus maxius, gluteus medius, hamstring, gastrocnemius og soleus vigtige. En anden relevant faktor der kan øge risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos kvinder, er nedsat corestabilitet, hvilket kan skabe en lateralfleksion af trunkus. En lateralfleksion af trunkus giver en øget vægtstangsarm i forhold til GRF og en øget risiko for valguskollaps (Alentorn-Geli, E. et al., 2009). Kvindelige sportsudøvere har oftest en større hofteadduktion og indadrotation end mænd, hvilket resulterer i en nedsat knæfleksion, samt øget valgusstilling i knæet ved gang, løb, retningsskift og landing i forhold til hos mænd (Bien, D., 2011). Gluteus medius har derfor også indflydelse på risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos kvinder. Hvis en svag gluteus medius ikke kan bibeholde abduktionen i hoften, kan dette øge risikoen for dynamisk valguskollaps og derved øge risikoen for ACL skade. Gluteus medius er ligeledes vigtig i forhold til at holde hoften abduceret ved bevægelser med vægtbæring på et ben, som ved landing og retningsskift. Gluteus maximus har som hoftens kraftigste udadrotator en vigtig funktion i forhold til at forhindre den øgede indadrotation og derved reducere valgusstillingen i knæet. Undersøgelser viser, at kvindelige sportsudøvere ofte har nedsat aktivitet i gluteus maximus og medius under landinger på et ben (Bien, D., 2011). Kvinder har lige som mænd ét dominant ben, men hos kvinder er forskellen i muskelstyrke på det dominante og ikke dominante ben betydeligt større end hos mænd. Kvinder har derved større risiko for, at erhverve en ACL skade når alt, eller næsten alt, kropsvægten kommer på det ikke dominante ben (Hewett, T et al., 2010). Kvinder har generelt større anterior og posterior slaphed i knæleddet end mænd. Et studie viser, at sportsudøvere med ACL skader har en signifikant større slaphed i knæet (Bien, D., 2011). Øget slaphed i knæet har i flere studier vist en relation til øget valgus- og varusstilling, samt øget indad og udad rotation i knæet og derved øget risiko for valgus kollaps. Den hormonelle forskel mellem kvinder og mænd, har i studier vist at have en effekt på den øgede ledslaphed hos kvinder. Specielt den kvindelige menstruationscyklus har i studier vist at have en association til øget slaphed i knæleddet, og derved give en øget risiko for ikke-kontakt Side 10

17 ACL skader (Ali, N. & Rouhi, G., 2010). De hormonelle forskelle har også vist, at påvirke andre risikofaktorer til ACL skader hos kvinder, men der er stadig relativt lidt forskning indenfor dette område. Nogle forskere mener dog at hormonforskellen påvirker bl.a. muskelstyrken, den neuromuskulære funktion, knæets dynamiske styrke og ligamenternes fleksibilitet (Ali, N. & Rouhi, G., 2010,) 5.4 Skadesforebyggende træning: Skadesforebyggende træning generelt. Forskningen indenfor skadesforebyggende træning er stadig begrænset, men en øget forståelse for de faktorer der øger risikoen for skader, har givet en forståelse af hvilke former for træning, der er relevante i forhold til at forebygge skader igennem træning. Da idrætsskader oftest opstår som et sammenspil af mange forskellige faktorer, er skadesforebyggende træning oftest baseret på forskellige former for træning. Indenfor skadesforbyggende træning arbejde man ofte med neuromuskulære træningsprogrammer, der skal forbedre det neuromuskulære system og de biomekaniske forhold. Et neuromuskulært træningsprogram er et sammensat program, der indeholder forskellige træningformer, som påvirker det neuromuskulære system. Indenfor forskning af skadesforbyggende træning mod ACL skader består de neuromuskulære træningprogrammer oftest af styrketræning, plyometrisk træning, proprioceptiv træning og teknisk træning. I dette afsnit beskrives de former for træning som oftest benyttes i skadesforbyggende træning Styrketræning: Igennem styrketræning kan man opnå en forbedret evne til muskelaktivering og muskelkoordination, og derved opnå en optimal udførelse af bevægelser, da alle menneskelige bevægelser er udløst af en kontraktion i en eller flere muskler. Kontraktionen skaber en kraft, som påvirker de relevante knogler og, derved skaber en bevægelse i de gældende led. Styrketræning er en højeffektiv træningsform, der har til formål at forbedre både generel og specifik muskelfunktion ved at medføre en øget muskelstyrke. Igennem styrketræning skabes forskellige fysiologiske ændringer, da styrketræning har en påvirkning på både muskelvævet og nervesystemet. Styrketræning påvirker det muskulære væv ved at skabe en forøgelse af musklens størrelse, hvilket giver musklen mulighed for at skabe en større kraft, da der er tydelig sammenhæng mellem musklens størrelse, og den kraft musklen er i stand til at producere. Styrketræning ændrer også på fibertypefordelingen i musklen, da antallet af Side 11

18 hurtige muskelfibre øges. Dette medfører en øget muskelskraft og gør musklerne mere eksplosive. Nervesystemet påvirkes også igennem styrketræning, da evnen til at aktivere en muskel, samt den neurale koordination mellem muskler, forbedres igennem træning. Styrketræningens påvirkning på nervesystemet er også med til at skabe en øget eksplosiv muskelstyrke, da mængden og hyppigheden af nerveimpulser til musklen øges. Styrketræning er relevant i forhold at reducere risikoen for ACL skader. Specielt styrketræning af hamstrings er vigtigt, for at reducere risikoen for ACL skader. En forbedret styrke af hamstrings vil forbedre den dynamiske stabilitet, samt reducere valgusstillingen i knæet og derved reducere risikoen for ACL skader. Samtidig har hamstring samme funktion som ACL, og derfor vil en forbedring af styrken i hamstring give øget støtte til ACL (Bien, D., 2011). Da kvinder har tendens til quadriceps dominans og derved også reduceret fleksion i knæet under bl.a. landing fra hop, vil en øget styrke i hamstring forbedre den lave HQ-ratio Plyometrisk træning: Plyometrisk træning består af højintensitets øvelser, der har til formål at øge eksplosivitet og spændstighed. Den plyometrisk træning udsætter kroppen for øvelser, hvor man hurtigt skal skifte retning. Plyometrisk træning bruges ofte som springtræning, da den arbejder med at øge den eksplosive kraft. Plyometrisk træning hos idrætsudøvere kan være med til, at optimere deres landingsteknikker. I plyometrisk træning arbejder man altid med en forspænding af musklen efterfulgt af en hurtig og kraftig kontraktion (Bien, D., 2011). Plyometrisk træning har i studier vist, at kunne reducere hofteabduktionen og adduktionen, samt reaktionskraften, der opstår under landinger efter hop (Bien, D., 2011) Proprioceptiv træning: Proprioception defineres som en bevidst opfattelse af en ekstremitets placering i rummet og ekstremitetens bevægelse. Proprioceptorerne er receptorer der er lokaliseret i et led i ligamenter, menisker eller kapseler. Disse receptorer sender informationer til centralnervesystemet og bidrager derved til den sensorisk information (Simonsen, E. & Hansen, L., 2007). Proprioceptiv træning kaldes i nogle tilfælde også for balancetræning, da den proprioceptive træning forbedrer balancen. Balancetræning har i studier vist, at have positiv effekt i forhold til at forbedre nogle af risikofaktorerne for ACL skader. Et studie har vist en forbedring i HQ-ratio efter balancetræningen. Studier har ydermere vist at balancetræning forbedrer den dynamiske stabilitet i knæet, hvilket reducerer risikoen for ACL skader. I et Side 12

19 studie med 6 ugers proprioceptiv træning opnåede deltagerne en forbedring i den dynamisk balance ved stand på et ben, samt forbedret anterior-posterior balance (Bien, D., 2011) Teknisk træning / Agility træning: Denne træningsform er varierende afhængig af sportsgren, og fokuserer på de relevante bevægelser i den givne sportsgren. Teknisk træning arbejder med øvelser for at forbedre evnen og teknikken ved retningsskift og sidebevægelser. Igennem denne træningsform forbedrer man de neuromuskulære mekanismer og feedforward mekanismerne under retningskift. Igennem teknisk træning er det muligt at forbedre styrken af hamstrings, samt reducere valgusstillingen der opstår under retningsskift. Den tekniske træning har til formål, at forbedre den dynamiske stabilitet igennem forbedret neuromuskulær aktivitet og forbedret biomekaniske forhold og derved reducere risikoen for ACL skader ved retningsskift (Bien, D., 2011). 6.0 Metode: Et systematisk litteraturstudie består af en gennemgang af eksisterende videnskabelig litteratur indenfor et givent område. Det indeholder en systematisk og udtømmende litteratursøgning i relevante sundhedsvidenskabelige databaser. Et systematisk litteraturstudie indeholder ligeledes en kvalitetssikring af den relevante og udvalgte litteratur. Systematiske litteraturstudier danner det bedste grundlag for evidensbaseret praksis, da disse giver en større præcision af interventionseffekten end ved blot en enkelt undersøgelse ( Lindahl, M. & Juhl, K. 2010). Formålet med dette litteraturstudie er at indsamle alt eksisterende viden indenfor emnet igennem en systematisk litteratursøgning og en systematisk udvælgelse af litteratur. For at sikre validiteten i opgaven indgår der i det følgende afsnit en gennemgang af søgehistorien, udvægelse af litteratur samt litteraturvurderingen. Inden søgningen blev der foretaget en udvælgelse af søgeord, hvor efter der blev foretaget søgninger i de relevante sundhedsfaglige databaser. Efter søgningen blev der gennemført en fire-trins sorteringsproces af søgeresultaterne. For at sikre den interne validitet af dette litteraturstudie benyttes sundhedsstyrelsens tjekliste for systematisk review til vurdering af studiet. Side 13

20 Score Begrundelse 1.1 Er der en velafgrænset og klinisk relevant problemstilling? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative virkninger af interventionen? 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne? 1.7 Kan artiklens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 1 Problemformuleringen har stor klinisk relevans, da ACL skader er en hyppig skade indenfor idrætten. 1 Der er udført en uddybende beskrivelse af metoden i studiet. 1 Der er lavet litteratursøgning i relevante databaser: Pubmed, Cinahl, PEDro, Cochrane, Amed. 1 Der er i studiet en uddybende beskrivlse af litteraturvurdering og kriterier for udvalgte studier. 1 Studiet beskriver både positive og negative virkninger ved implementering af skadesforbyggende træning. 1 Deltagerne i studierne er alle kvindelige idrætsudøvere. Studierne undersøger alle effekten af skades forbyggende træning. 1 Opgavens konklusion bygger på Kilde: Sundhedsstyrelsens litteratur vurdering (Sundhedsstyrelsen, 2007) evidens fra udvalgte studier Etiske overvejelser: De etiske overvejelser er vigtige i alt videnskabelig forskning, og er også gældende i udarbejdelsen af et litteraturstudie. Det er vigtigt at man under udvælgelsen af studier forholder sig objektivt, da et litteraturstudie skal indeholde alle de artikler, som indeholder søgekriterierne. Et litteraturstudie skal indeholde alle studierne, som indeholder søgekriterierne uafhængigt af studiets resultat (Lindahl, M. & Juhl, K. 2010). Det er ligeledes vigtigt, at forholde sig kritisk til de inkluderede studier og hvorvidt disse overholder de etiske retningslinger i forhold til de involverede deltagere. De inkluderede studier skal være godkendt af den regionale vidensskabssetiske komite. Deltagerne i de inkluderede studier skal have afgivet informeret sammentykke og behandles ens, for at studier ikke er uetiske ( Birkler, J., 2010) Side 14

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Bachelorprojekt Fysioterapeutuddannelsen VIA University College Campus Holstebro

Bachelorprojekt Fysioterapeutuddannelsen VIA University College Campus Holstebro EFFEKTEN AF NEUROMUSKULÆR TRÆNING PÅ FOREKOMSTEN AF ACL-SKADER OG KNÆVALGUS HOS KVINDELIGE ELITEIDRÆTSUDØVERE Bachelorprojekt Fysioterapeutuddannelsen VIA University College Campus Holstebro Udarbejdet

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk

Indholdsfortegnelse. 2012 TriLab.dk Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 IT bands (Tractus iliotibialis, m. gluteus maximus og m. tensor fascia latae)... 4 Den firehovede knæstrækker (m. Quadriceps)... 6 Haser (m. biceps femoris, m. semitendinosus,

Læs mere

Overordnet rehabiliteringsprotokol for ACL rekonstruktion

Overordnet rehabiliteringsprotokol for ACL rekonstruktion Overordnet rehabiliteringsprotokol for ACL rekonstruktion Jeg har valgt at lave denne træningsprotokol for at skabe et overblik over progressionen i et ACL (forreste korsbånd) genoptræningsforløb. I protokollen

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Børn idræt og behandling Specielle forhold

Børn idræt og behandling Specielle forhold BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige knæproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Børn idræt og behandling Specielle forhold Motivation Forældres

Læs mere

Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL

Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Børn og unge op til 18 år, der har fået foretaget rekonstruktion af ACL, følger

Læs mere

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt.

Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Sole-MET træning. Sole-MET anbringer modstanden under fodsålen, herved placeres modstanden så distalt som muligt med nær fodkontakt. Baggrunden for, og fordelen ved at der er brugt en sål og at trækøjerne

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Fagbeskrivelse. Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt

Fagbeskrivelse. Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt Fagbeskrivelse Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport Kandidatuddannelsen i Fysioterapi

Læs mere

Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion.

Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion. Styrke- og neuromuskulær træning efter ACL- rekonstruktion. Mats Gran Hansen Niklas Tangen Bergseth Tine Jeanett Andersen Bacheloropgave F09s 7. Semester Modul 14 Fysioterapeutuddannelsen University College

Læs mere

The Joanna Briggs Institute Database EBP

The Joanna Briggs Institute Database EBP Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Maria Jørgensen Anne-Mette Olsen. Eksterne vejledere: Jakob Lindberg Nielsen Mette Kreutzfeldt Zebis. Afleveringsdato: 09.01.2014

Maria Jørgensen Anne-Mette Olsen. Eksterne vejledere: Jakob Lindberg Nielsen Mette Kreutzfeldt Zebis. Afleveringsdato: 09.01.2014 Effekten af seks ugers eksplosiv styrketræning med træningselastikker på risikofaktorer for anterior cruciate ligament skader hos kvindelige fodboldspillere Udarbejdet af: Ulrik Laursen Maria Jørgensen

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field.

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field. Cinahl Vejledning (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

indgang knæ for nogle år tilbage, så findes der ingen at udvikle effektive træningsprogrammer kan halvere for at forebygge idrætsskader.

indgang knæ for nogle år tilbage, så findes der ingen at udvikle effektive træningsprogrammer kan halvere for at forebygge idrætsskader. Opvarmningsprogram forebygger Knæ- og ankelskader udgør omkring halvdelen af alle akutte skader i bold-spil. Nogle af disse skader er meget alvorlige og fører til at idrætskarrieren er slut eller i værste

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led

Læs mere

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler

Underekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Sammenhængen mellem H/Q ratio, målt med håndholdt dynamometer, og valg af styrketræningsøvelser samt styrketræningstid hos U18 håndboldpiger

Sammenhængen mellem H/Q ratio, målt med håndholdt dynamometer, og valg af styrketræningsøvelser samt styrketræningstid hos U18 håndboldpiger University College Lillebælt Sammenhængen mellem H/Q ratio, målt med håndholdt dynamometer, og valg af styrketræningsøvelser samt styrketræningstid hos U18 håndboldpiger et tværsnitsstudie Ina Brink Jakobsen

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Litteratursøgning i PubMed

Litteratursøgning i PubMed Litteratursøgning i PubMed 1 En introduktion til PubMed PubMed er National Library of Medicine s webadgang til Medline, produceret i samarbejde med tidsskriftudgiverne. Tidsskriftudgiverne leverer data

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Et kvantitativt deskriptivt studie baseret på EMG målinger. A quantitative descriptive study based on EMG measurements

Et kvantitativt deskriptivt studie baseret på EMG målinger. A quantitative descriptive study based on EMG measurements Neuromuskulær aktivitet i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser til forebyggelse af forreste korsbåndsskader hos kvindelige eliteidrætsudøvere Et kvantitativt deskriptivt studie baseret på EMG målinger

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Styrketræning af ben

Styrketræning af ben Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Din fysioterapeut tilrettelægger din træning Du kan udføre styrketræning på forskellige måder

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field.

Cinahl Vejledning. Hvis man er i tvivl om hvilket felt, man skal søge i, så anbefaler vi, at man lader den stå på Select a Field. Cinahl Vejledning (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point Udviklet af support energy point Støttefunktion S.E.P. strømpen yder støtte til fodens svang i tværgående retning og indirekte på langs af svangen. Den støtter kun hvis, og hvor det er nødvendigt. Der

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion

Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion Fyraftensmøde d. 26. nov. 2015: Ambulant genoptræning til patienter med ACL-læsion (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.00-17.20: Sandwich og velkomst v/ Centerchef Inge-Lis Gøthgen

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN 1 En samling af de bragte månedens muskel FODEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL)

Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL) Du har fået foretaget en rekonstruktion af dit indvendige ledbånd i knæet, og du skal nu i gang med at genoptræne dit knæ. GODE

Læs mere

Behandle m. erector spinae med et udspændende greb. Gør rede for dine overvejelser før du skal forflytte en patient. Vis et eksempel.

Behandle m. erector spinae med et udspændende greb. Gør rede for dine overvejelser før du skal forflytte en patient. Vis et eksempel. UC Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Januar 2011 Eksamensspørgsmål Modul 2 eksamen Vinter 1 Eksamensspørgsmål: 1. Lav en lokal inspektion af columna lumbalis. Lav en undersøgelse af huden i området. Fremkald

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen

Læs mere

Træning til heste med knæledsproblemer

Træning til heste med knæledsproblemer Træning til heste med knæledsproblemer Knæleddet hos hesten er et meget kompliceret led, da det består af hele 3 led. Det er samtidigt et af de mest voluminøse i hele hestens krop. Leddet er det, som man

Læs mere

Træningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota

Træningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota Træningsterapeut Genoptræning & Skadesforebyggende træning Opgave Træning af bugpres og vejrtræning Find en RNT øvelse for ankel, knæ, skulder, hofte og nakke. Case - find 2 øvelser til at træne en funktionel

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Genoptræning af knæskader

Genoptræning af knæskader Lægedage 2015 Genoptræning af knæskader v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Klinisk ræsonnering Knæ Struktur Patologi Biomekanik Externe årsager Psykosocialt Hvilken vævsstruktur er skadet?

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Hvorfor styrketræning?

Hvorfor styrketræning? Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,

Læs mere

Litteratursøgning. Program

Litteratursøgning. Program Litteratursøgning Janne Lytoft Simonsen, cand.scient., ph.d. Forskningsbibliotekar for Odontologisk Institut Tlf. 8946 2366 janne.lytoft.simonsen@odontologi.au.dk Program 1. Systematiske søgninger i PubMed

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

SportFys Tlf

SportFys   Tlf Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere