UCIATE HOS , F09V. 7. SEMESTER. AFLEVERE DUL 14, 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UCIATE HOS , F09V. 7. SEMESTER. AFLEVERE 30.06.2006 DUL 14, 7"

Transkript

1 A ANTERIOR CRU UCIATE LIGAMENT SKADER HOS KVINDER. KAN DET FOREBYGGES? AF LISA ALBÆK PEDERSEN, BACHELORPROJEKT, MOD DUL 14, 7, F09V. 7. SEMESTER. UNIVERSITYY COLLEGE NORDJYLLAND, PROFESSIONSBACHELOR I FYSIOTERAPI I. V VEJLEDER: BETINA RINGBYY E EKSTERN VEJLEDER: SØREN THORGAARD SKOU A AFLEVERE ET: Denne opgave - eller dele heraf - måå kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum.

2 Et systematisk litteraturstudie Effekten af skadesforbyggendee træning til at reducere ikke-kontakt ACL skader samt forbedre de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer hos unge kvindelige idrætsudøver. Af Lisa Albæk Pedersen, Professionsbachelorprojekt, Juni 2012 Vejleder: Betina Ringsby Ekstern vejleder: Søren Thorgaard Skou Fysioterapeutuddannelsen, University Collegee Nordjylland. Kontaktperson: Lisa Albæk Pedersen Baggrund: Igennem de årtier antallet af idrætsskader steget markant i sammenhængen med den øget deltagelse i idræt. Ikke-kontakt ACL skader er en aff de hyppigste idrætsskader, specielt hos unge kvinder indenfor kontakt sport. Formål: I dette systematiske litteraturr studie undersøges effekten af skadesforbyggende træning til at reducere antallet af ikke-kontakt der er relateret til disse skader hos unge kvindelige idrætsudøvere. Metode: Opgaven er udarbejdet som et systematisk litteraturstudie og indeholder en systematisk struktureret litteratursøgning i databaserne PubMed, PEDro, Cinahl, Cochrane og ACL skader, samt forbedre de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer Amed. Igennem litteratursøgninge og en kvalitetsvurdering er e der inkluderet 7 udvalgte studier. Studierne er kvalitetsvurderet ved brug af sundhedstyrelsens litteraturvurdering. Resultat: 3 af de 7 udvalgte studier opnår direktee reduceringg af antallet af ikke-kontakt ACL skader hos de unge kvindelige idrætsudøvere igennem skadesforbyggende træning. De resterende 4 studier opnår igennem i skadesforbyggende træning en forbedring af de biomekaniske og neuromuskulære faktorer der øger risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelig idrætsudøver. Konklusion: Der er stærk evidens for,, at man igennem skadesforbyggende træning kan forbedre de biomekansike og neuromuskulære risikofaktorer der er relateret til ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelige idrætsudøvere og reducere forekomstenen af disse skader. Nøgleord: Forebyggelse, øvelser, sports, ACL skader, kvinderlige idrætsudøvere.

3 A systematic review The effect of injury prevention exercise program on reducing noncontact anterior cruciate ligament injuries and improving g the biomechanical and neuromuskular risk faktorers of anterior cruciate ligament injuies in young female athletes. By Lisa Albæk Pedersen, Bachelorproject, June 2012 Supervisor: Betina Ringsby External supervisor: Søren Thorgaard Skou School af physiotherapy, University College of Northern Jutland. Contact person: Lisa Albæk Pedersen Background: Over the decades the number of sports injuriess has increased significantly in correlation with increased participation n in sport. Non-contact t ACL injuries are one of the most common sports injuries, especially among young women in contact sports. Purposes: This systematic literature study examines the effect of injury y preventionn exercise programs to reduce the number of non-contact ACL injuries, and improve the biomechanical and neuromuscular risk factors relatedd to these injuries in young female athletes. Methods: The study is designed as a systematic literature review and provides a systematic structured literature search in the databases PubMed, PEDro, Cinahl, Cochrane and Amed. Through literatur search and a quality assessment is includedd 7 selected studies. The studies are quality assessed using The literature evaluation of the office of healt. Results: 3 of the 7 selected studies obtained directly reduction in the incidens of non-contact ACL injuries in young female athletes through injury preventive exercise programs. The remaining 4 studies obtained through injury preventive exercise programs improvements of the biomechanical and neuromuscular factors thatt increase the risk of non-contact ACL injuries in young female athlete. Conclusion: Strong evidence supportss that through injury preventive training it is possible to improve biomechanical and neuromuscular risk factors related to non-contact ACL injuries in young female athletes and reduce r the incidence of these injuries. Key words: Prevention, Exercise, Sports, ACL injury, Female athletes.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning: Problembaggrund: Formål: Problemformulering: Baggrundsteori: Knæets anatomi: Knæleddet Ligamentum cruciate anterior Lårets forreste muskelgruppe Lårets bagerste muskelgruppe Funktionel anatomi og biomekanik: Knæets biomekanik: Knæleddets dynamiske stabilitet: Kraft: Musklerne: Ikke- kontakt ACL skader: Skadesmekanismer: Biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer hos kvinder Skadesforebyggende træning: Skadesforebyggende træning generelt Styrketræning: Plyometrisk træning: Proprioceptiv træning: Teknisk træning / Agility træning: Metode: Etiske overvejelser: Udvælgelse af ord: Limits: Søgning: PubMed: Cinahl: Amed: Cochrane Library:...17

5 6.3.5 PEDro: Udvælgelse af artikler: sortering: sortering: Sortering Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: sortering: Kvalitetsvurdering: Analyse af litteratur: Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Opsummering af resultater: Diskussion: Resultater: Resultater i forhold til, at reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader Resultater i henhold til forbedring af de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer Metode: Litteratursøgning og udvælgelse af litteratur: Kvalitetsvurdering af litteratur: Konklusion: Perspektivering:...37 Referenceliste:...39 Bilag Søgestrategier:...43 PubMed:...43 Cochrane:...45 Cinahl:...46 Amed:...48 PEDro:...49

6 Bilag Litteraturvurdering:...50 Artikel 1:...50 Artikel 2:...51 Artikel Artikel 4:...53 Artikel 5:...54 Artikel 6:...55 Artikel 7:...56 Bilag Skadesforebyggende trænings programmer:...57

7 1.0 Indledning: Denne bacheloropgave er udarbejdet som et systematisk litteraturstudie, der undersøger effekten ved skadesforebyggende træning, for at reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelige sportsudøvere indenfor kontaktsport. I opgaven undersøges effekten af skadesforebyggende træning i forhold til at forbedre de biomekaniske og neuromuskulære faktorer, der hos unge kvindelige idrætsudøvere øger risikoen for ikke-kontakt ACL skader. Målgruppen er de unge kvindelige idrætsudøvere i alderen år. Dette emne har faglig relevans, da antallet af ACL skader og idrætsskader er vokset med 35 % de sidste 30 år (Neergaard, C. & Andersen, B., 2008). Studier viser desuden, at kvinder i alderen år har 3-4 gange så stor risiko for at få en ACL skade end mænd i samme alder (Bien, D., 2011). 2.0 Problembaggrund: Befolkningens idrætsdeltagelse er steget markant inden for de sidste år. Andelen af aktive danskere er steget fra 15 % i 1964 til 60 % i dag. Dette ses hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), som har oplevet en fordobling af medlemsantallet siden 1966 (Hansen, T & Krogsgaard, M., 2007). De nyeste tal fra DIF viser en fortsat stigning på over medlemmer fra 2007 til 2010/2011 (Danmarks idræts-forbund, 2011). Den øgede fysiske aktivitet og idrætsdeltagelse hos den danske befolkning har stor positiv effekt både på samfundet og individet. Mennesket er designet til at være fysisk aktiv, men den teknologiske udvikling de sidste år har gjort, at det ikke længere er nødvendigt at være så fysisk aktiv i hverdagen. Der er evidens for, at fysisk inaktivitet øger risikoen for livsstilssygdomme (Beyer, N. et al, 2008.). Deltagelsen i sport og idræt er derfor meget vigtig, da undersøgelser viser, at man ved at være fysisk aktiv 3-4 timer ugentlig reducerer risikoen for sygdom og død med 30-40% (Beyer, N. et al, 2008). Der er mange positive resultater ved den øgede idrætsdeltagelse både for individet og samfundet. Den øgede idrætsdeltagelse resulterer i en forøgelse af fysisk aktivitet, hvilket reducerer risikoen for livsstilssygdomme, og dermed reduceres de samfundsøkonomiske omkostninger, der følger med livsstilssygdomme (Haskell, W.L. et al., 2007). Individet bliver også påvirket ved den øgede fysiske aktivitet, da risikoen for livsstilssygdomme reduceres markant. Derudover er der for individet også positive personlige og sociale gevinster ved deltagelse i idræt. Et studie af Eime et al. viser at forsøgspersonerne, der deltager i holdsport, oplever større livskvalitet, et bedre mentalt velbefindende og et bedre socialliv end personer der ikke deltager i holdsport (Eime, Rochelle M. et al, 2010). Side 1

8 Som følge af den øgede deltagelse i idræt er der opstået en forøgelse i antallet af idrætsskader. Det er svært at få et overblik over hvor mange sportsskader, der opstår i Danmark om året. Dette skyldes, at mange sportskader ikke bliver registreret, fordi en stor brøkdel ikke får behandling, eller først får behandling lang tid efter skaden er opstået. Hos Statens Institut for Folkesundhed registrerede man i idrætsskader på 4 sygehuse, hvilket skønnes at svare til ca registrerede idrætsskader på landsplan (Statens Institut for Folkesundhed, 2009). I tilfælde hvor det er muligt, og der er effekt af at forebygge, vil forebyggelse være at foretrække fremfor behandling. Derfor bruger man i det danske samfund mange økonomiske ressourcer, på at få befolkningen til at være sundere og derved reducere risikoen for livsstilssygdomme. Der findes et utal af kampagner og projekter, som forsøger at få danskerne til at være mere fysisk aktive, drikke mindre og spise sundere (Sundhedstyrelsen, ). Det er langt mere alvorligt at pådrage sig en livsstilssygdom, end det er at pådrage sig en idrætsskade. Idrætsskader har dog lige som livsstilssygdomme både store samfundsmæssige og personlige omkostninger. Finch et al. beskriver at en reducering med 50 % af Australske fodboldrelaterede knæskader, vil give det Australsk samfund en økonomisk besparelse på 60 millioner dollars ( Finch, C. et al., 2009). På trods af en øget interesse for idrætten er forskningen og belysningen af forebyggelse af idrætskader ikke tilstrækkelig. En forstærket offentlig indsats og interesse for forebyggelse af idrætsskader, vil muligvis kunne reducere de samfundsøkonomiske og individuelle omkostninger, der opstår som følge af idrætsskader. I en undersøgelse blev anterior cruciate ligament(acl) skader bevist, at have en hyppighed på 3.2 antal skader pr indbygger pr. år. Studiet viste ligeledes at skaden opstår 7 gange hyppigere hos idrætsudøvere i kontaktsport, end hos deltagere i andre former for sport (Hansen, T & Krogsgaard, M., 2007). ACL opstår ofte ved kontaktsport, men sjældent pga. direkte kontakt med en modstander. Derimod opstår skaden oftest som følge af et vrid i knæet, der sker ved finter, retningskift og landinger. Antallet af ACL skader er langt højere hos kvindelige idrætsudøvere end hos mandlige. Undersøgelser viser, at kvindelige fodboldspillere har 3 gange så stor risiko for at erhverve en ikke-kontakt ACL skade end mandlige fodboldboldspillere. Indenfor basketball viser undersøgelser, at de kvindelige spilleres risiko for ikke-kontakt ACL skader er 4 gange så stor som de mandlige spilleres (Grindstaff, T. et al. 2006). Det høje antal af ikke-kontakt ACL skader hos kvinder er påvirket af mange forskellige faktorer. Ifølge artiklen sports-related Side 2

9 knee injuries in female athletes.what gives? (Dugan et al. 2005) har følgende faktorer indflydelse på det øgede antal ikke-kontakt ACL skader hos kvinder i forhold til mænd: Hormoner og menstrualcyklus. Anatomiske forskelle. Dynamisk stabilitet. Neuromuskulære faktorer Muskelstyrke. Ved at optimere nogle af disse faktorer, må man derfor antage at man kan reducere risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos de unge kvindelige idrætsudøvere. 3.0 Formål: Formålet med denne opgave er igennem et systematisk litteraturstudie, at undersøge om der er evidens for, at skadesforebyggende træning kan reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader hos unge kvindelige deltagere i kontaktsport, og forbedre de biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer for ikke-kontakt ACL skader hos disse idrætsudøvere. 4.0 Problemformulering: Hvilken effekt har specifik skadesforbyggende træning på at reducere antallet af ikke-kontakt ACL skader, samt på de biomekaniske og neuromuskulære faktorer, som øger risikoen for disse skader hos unge kvindelige idrætsudøvere i forhold til deres almindelige træning? 5.0 Baggrundsteori: I det følgende afsnit beskrives teorien, som er relevant for at skabe forståelse og sammenhæng af opgavens resultater. Side 3

10 5.1.Knæets anatomi: Knæleddet. Knæleddet forbinder underbenet og lårbenet. Leddet er et sammensat modificeret hængselled og kroppens største led. Leddets bevægelser består af fleksion fra grader, ekstension fra 0-15 grader samt fleksionsrotation (Magee, D. 2008). Knæleddet er dannet af femur, tibia og patella. Da leddet er placeret mellem de to længste knogler i kroppen, er dette led udsat for større mekaniske påvirkninger end noget andet led. Det fibiofemorale led består af to konvekse femurkondyler, som hviler på et konkavt tibiaplateau. Denne opbygning gør leddet ekstremt ustabilit og derfor forstærkes leddet af muskler, ligamenter og meniskerne ( Bojsen- Møller, 2008) Meniskerne består af en medial og en lateral menisk, og er opbygget af fibrocartilago. Pga. det store bruskindhold fungerer de som elastisk eftergivelig polstring på femurkondylerne. Meniskerne fordeler derved trykket over så stor en overflade muligt, og bidrager derfor til støddæmpningen (Bojsen-Møller, 2008). Meniskerne beskytter også leddet mod artrose (Gigtforeningen, 2011) Ligamenterne består af ligamentum collaterale fibulare og collaterale tibiale, samt ligamentum cruciatum anterior og posterior. De collaterale ligamenter sidder på medial og lateral side af knæet, og har som funktion at forhindre varus og valgus stillinger i knæet. Ligament cruciate posterior er et intreartikulært ligament. Ligamentets funktion er i enhver stilling at modsætte sig fremad glidning af femur i forhold til tibia (Bojsen-Møller, 2008). Side 4

11 Ligamentum cruciate anterior. Ligament cruciate anterior er fæstnet til area intercondylaris, hvorfra den går skråt bagud, opad og lateralt og derefter hæfter på indersiden af laterale femurkondyl. Ligamentet er 11 mm i diameter, ca 4 cm langt og er opbygget af fascikler, der indeholder 90% type 1- kollagen. Ligamentet strækkes især ved 90 graders fleksion og har en trækstyrke 2000 n, svarende til ca. 200 kg. Det indeholder mekanoreceptorer og er derfor følsom overfor tryk, stræk og acceleration. Ligamentets funktion er, at støtte og stabilisere knæ, samt i alle stillinger at forhindre en fremadglidning af tibia i forhold til femur (Krogsgaard, M. 2002) Lårets forreste muskelgruppe. Lårets forreste muskelgruppe består af m. sartorius og m. quadriceps femoris. M. sartorius er en lang og remformet superficiel muskel. Den udspringer fra spina iliaca anterior superior, løber langs forsiden af låret og hæfter på pes anserinus i en sene sammen med musklerne m. gracilis og m. semitendinosus. M.quadriceps er legemets største muskel og består af 4 muskler: m. rectus femoris, m. vastus medialis, m. vastus lateralis og m. vastus intermedius. M. rectus femoris er en biartikulær muskel, der udspringer fra spina iliaca anterior inferior og hæfter i ligamentum patellae. De 3 vastus muskler er monoartikulære muskler, der udspringer fra øverste del af femur og hæfter også i ligamentum patellae. De fire muskler forenes i en fælles sene, hvori patella også er indlejret. Denne sene hæfter på tuberositas tibia og kaldes ligamentum patellae. Musklerne fungerer primært som knæleddets ekstensor, men rectus femoris fungerer også som fleksor for hofteleddet (Bojsen-Møller, 2008). Side 5

12 5.1.4 Lårets bagerste muskelgruppe. Musklerne i lårets bagerste muskelgruppe, også kaldet hamstrings, er alle biartikulære muskler, da disse krydser både knæ og hofteled. Muskelgruppen består af musklerne m. biceps femoris, m. semitendinosus og m. semimembranosus. M. biceps femoris har et kort og et langt udspringshoved. Det lange udspringshoved, caput longum udspringer fra tuber ischiadicum, og det korte hoved, caput breve udspringer fra labium laterale lineae. Hovederne smelter sammen nederst på låret og hæfter på caput fibulare. M. semitendinosus udspringer sammen med biceps femoris fra tuber ischiadicum og insererer sig som en del af pes anserinus på tibia. M.semimembranosus udspringer også fra tuber ischiadicum. Musklenss insertionssene deler sig ud for knæet ledlinie i 3 dele, hvor første del hæfter på medialsiden af mediale tibiakondyl, mens de to andre hæfter på den bagerste knæledskapsel. Hamstrings funktion er at ekstendere hofteleddet og flektere knæleddet, men under gang og løb bruges de også til at bremse det fremadsvingende ben og derefter accelerere det bagud. ACL funktion ved, at forhindre en fremadglidning af tibia i forhold til femur understøttes ved cokontraktion også af hamstrings (Bojsen-Møller, 2008). 5.2 Funktionel anatomi og biomekanik: Knæets biomekanik: Knæets mekaniske længdeakse går igennem caput femoris til midt i talus. Går denne linie medialt for knæets midtlinie, hvilken er lokaliseret patella, er knæet i varus stilling, går linien derimod lateralt for knæet midtlinie er knæet i valgus stilling. Fleksions- og ekstensions bevægelsen foregår omkring en transversal akse. Ved fleksion i knæet ruller femurkondylerne bagud mens ligamenterne strammes. Sidst i fleksionsbevægelsen glider femurs ledflader fremad på tibia. Ved ekstension foregår den samme bevægelse omvendt, så ekstensionen starter med en glidning af femur efterfølgt af en rullen af femur. Rotationsbevægelsen mellem femur og tibia, som kun kan udvikles ved flekteret knæ, foregår omkring en vertikal akse(bojsen-møller, 2008). Side 6

13 5.2.2 Knæleddets dynamiske stabilitet: Knæet dynamiske stabilitet er afhængig af et harmonisk sammenspil mellem quadriceps og hamstrings. Hvis ikke sammenspillet er optimalt, påvirker dette ACL. Den belastning ACL udsættes for under aktivitet afhænger nemlig af en afbalancering i muskelaktiviteten omkring knæet (Krogsgaard, M. 2002). Ved fleksion under belastning bliver kraften i quadriceps oftest større end i haserne og denne kraft absorberes i ACL. Patellas placering i quadricepssenen resulterer i en forlængelse af musklens vægtstangsarm, hvilket gør, at muskelen skal producere større kraft for at kontrahere sig. Knæleddets stabilitet er ikke kun afhængig af velfungerende ligamenter og muskler, men afhænger også af at mekanoreceptorerne fungerer normalt (Whiting, W. & Zernicked, R., 2008) Kraft: Kraft måles i newton ( N), og er enten et skub eller et træk. Kraften er karakteriseret ved at afhænge af én størrelse, én retning og ét angrebspunkt. Disse egenskaber bestemmer bevægeretningen og hastigheden. Begrebet kraft opdeles i to former: de ydre kræfter og de indre kræfter. De ydre kræfter er bl.a. tyngdekraften, friktionskræfter og elastiske kræfter. De indre kræfter er de kræfter, der virker i kroppen såsom muskelkraft, trækkræfter i f.eks. sener og ligamenter samt kompressions og forskydningskræfter mellem knogler (Simonsen, E. & Hansen, L., 2007). Disse kræfter kan opdeles i de aktive kræfter, som produceres når musklerne kontraherer sig, og de passive kræfter som opstår fra udspændte sener, ligamenter og passiv muskulatur. Muskelkraften er afhængig af muskelkontraktionen samt kontraktionsmåden (Danmarks Idrætsforbund, 2006). De kræfter der opstår mellem faste legemer kaldes kontaktkræfter, mens den kraft der opstår bl.a. mellem sko og gulv kaldes den vandrette friktionskraft. Kompressionskraften er en kontaktkraft, der opstår i et led, mens forskydningskraften er den kraft, der virker i samme retning som ledfladerne i et led. Et kraftmoment er et udtryk, der beskriver kraftens drejende virkning. Kraftmomentet er afhængig af kraften og momentarmen 1.Et andet begreb indenfor dette område er begrebet reaktionskraft, som er newtons 3. lov (Simonsen, E. & Hansen, L., 2007). Reaktionskraften er en modsatrettet kraft, der opstår når en person påvirker underlaget 1 Momentarmen er den vinkelrette afstand fra kraftvektoren til rotationsaksen. Side 7

14 med en aktionskraft og underlaget derefter påvirker personen med en lige så stor modsatrettet kraft Musklerne: En muskel er opbygget af muskelfibre, som er i stand til at kontrahere sig. Der findes to typer muskelfibre; de langsomme og udholdende samt de hurtige og mindre udholdende. Muskelens mekaniske egenskaber afhænger af hvilke muskelfibre den primært er opbygget af. I hjernen og rygmarven sidder det motoriske system, som styrer aktiveringen af musklerne igennem nerveimpulser. Derfor afhænger muskelens kontraktionskraft også af mængden og frekvensen af nerveimpulser, som sendes til muskelen. Muskelens kontraktionskraft afhænger også af musklens længde, da jo mere forkortet en muskel er, des mindre muskelkraft er den i stand til at producere. Rate of force development( RFD) er en betegnelse for hvor hurtigt en muskelkraft stiger under en kontraktion. RFD beskriver forholdet mellem ændring af kraft i relation til tid, og har samme betydning som begrebet eksplosiv styrke. Den eksplosive muskelstyrke er afgørende i specielt kraft- og accelerationsbetonede idrætsgrene, hvor musklerne skal være i stand til at udvikle høj kraft hurtigt ved f.eks. pludselige retningsskift Ikke kontakt ACL skader: Skadesmekanismer: Omkring 70 procent af alle ACL skader er ikke-kontakt ACL skader. Ikke-kontakt ACL skader er defineret som: skader der opstår uden nogen fysisk kontakt med en anden person eller et objekt (Bien, D., 2011). Studier viser at ikke-kontakt ACL skader i % af tilfældende opstår under sport bl.a. ved hop, landinger og pludselige retningsskift (Ali, N. & Rouhi, G., 2010). ACL skader opstår oftest som en kombination af valgusstilling i knæet samtidig med en udadrotation af tibia, eller en kombination af hyperekstension i knæet samtidigt med en indadrotation af tibia. Kombinationen med valgusstilling og udadrotation af tibia er oftest den der forårsager ikke-kontakt ACL skader. Dette opstår når foden er placeret på gulvet med en udadrotation af underbenet, og et næsten fuldt ekstenderet knæ kollapser til valgus stilling. Når knæet kollapser til valgus stilling kan dette resultere i en ruptur af ACL (Whiting, W. & Zernicked, R., 2008). Det er dog svært helt konkret at definere årsagssammenhængen til ikke-kontakt ACL skader, da det er en kompleks og dynamisk Side 8

15 skade, som er påvirket af flere forskellige faktorer. Mekanismerne under en ikke-kontakt ACL skade er meget komplekse, da de involverer en interaktion mellem muskelkraft, eksterne kræfter, ligamentstyrke og kontaktkraften i leddet (Ali, N. & Rouhi, G., 2010) Biomekaniske og neuromuskulære risikofaktorer hos kvinder. Kvinder har 4-6 gange højere risiko for, at pådrage sig en ikke-kontakt ACL skade end mænd, der deltager i samme sport og på samme niveau (Dugan et al. 2005) Det er ikke muligt at tilskrive nogen specifik årsag til ikke-kontakt ACL skader, men forskere har i forskellige studier undersøgt hvilke faktorer, der øger risikoen for disse skader hos kvinder. Dog mangler der stadig meget forskning på dette område. Det følgende afsnit beskriver nogle af de faktorer, som ifølge forskningen øger risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos kvinder. Kvinder har tendens til, at lande fra et hop med mindre knæfleksion end mænd, hvilket indikerer en neuromuskulær ubalance i knæets dynamiske stabilitet. Forskning viser, at kvinder bruger deres quadriceps mere, end mænd, til at stabilisere og stivne knæet. Når kvinder kontraherer deres quadriceps for at stabilisere knæet, ekstenderer de derved knæet, hvilket resulterer i en mindre knæfleksion end hos mænd. En reduceret knæfleksion under bl.a. landing øger risikoen for ACL skader (Whiting, W. & Zernicked, R., 2008). Når kvinder stabiliserer knæet ved kontraktionen af quadriceps opstår et træk i patellasenen, som hæfter på tibia, derved trækkes tibia anterior i forhold til femur. Dette giver et øget stress på ACL, hvis funktion er at undgå en fremadførelse af tibia, i forhold til femur (Hewett, T et al., 2010). En HQ-ratio er forholdet mellem hamstrings muskelstyrke og quadriceps muskelstyrke målt i isokinetisk dynamometer (Mortensen, P. et al., 2006). Kvinder har ofte en nedsat HQ ratio, hvilket betyder at der i hamstrings produceres en nedsat muskelkraft i forhold til i quadriceps ved samme kontraktions form (Dugan et al. 2005). HQ-ratio er et vigtigt begreb i forhold til knæets stabilitet og ACL skader, da hamstrings har samme funktion som ACL i forhold til at forhindre anterior translation af tibia. Den translation skabes af quadriceps, som trækker tibia anterior i forhold til femur. Forskellen af afviklet muskelkaft i de to muskler ses f.eks. under landing efter hop, hvor studier viser, at kvinder har øget quadricepsaktivitet før landing, mens hamstrings først aktiveres efter fodisæt, og samtidig producerer mindre kraft end quadriceps. Dette resulterer i en øget belastning af ACL, og derved øges risikoen for ACL ruptur (Alentorn-Geli, E. et al., 2009). Side 9

16 Valgusstillingen og den neuromuskulære ubalance hos kvinder resulterer også i en manglende evne i musklerne til at absorbere ground reaction force ( GRF). GRF er den reaktionskraft, der overføres fra underlaget til kroppen under bla. løb og hop (Irmischer, B. et al., 2004). Dette gør, at leddet og ligamenterne derfor er nødt til at absorbere en stor mængde kraft over kort tid. Vigtige faktorer for at undgå, at knæleddet og ligamenterne bliver udsat for de store krafter, er musklerne i underekstremiteterne, specielt er gluteus maxius, gluteus medius, hamstring, gastrocnemius og soleus vigtige. En anden relevant faktor der kan øge risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos kvinder, er nedsat corestabilitet, hvilket kan skabe en lateralfleksion af trunkus. En lateralfleksion af trunkus giver en øget vægtstangsarm i forhold til GRF og en øget risiko for valguskollaps (Alentorn-Geli, E. et al., 2009). Kvindelige sportsudøvere har oftest en større hofteadduktion og indadrotation end mænd, hvilket resulterer i en nedsat knæfleksion, samt øget valgusstilling i knæet ved gang, løb, retningsskift og landing i forhold til hos mænd (Bien, D., 2011). Gluteus medius har derfor også indflydelse på risikoen for ikke-kontakt ACL skader hos kvinder. Hvis en svag gluteus medius ikke kan bibeholde abduktionen i hoften, kan dette øge risikoen for dynamisk valguskollaps og derved øge risikoen for ACL skade. Gluteus medius er ligeledes vigtig i forhold til at holde hoften abduceret ved bevægelser med vægtbæring på et ben, som ved landing og retningsskift. Gluteus maximus har som hoftens kraftigste udadrotator en vigtig funktion i forhold til at forhindre den øgede indadrotation og derved reducere valgusstillingen i knæet. Undersøgelser viser, at kvindelige sportsudøvere ofte har nedsat aktivitet i gluteus maximus og medius under landinger på et ben (Bien, D., 2011). Kvinder har lige som mænd ét dominant ben, men hos kvinder er forskellen i muskelstyrke på det dominante og ikke dominante ben betydeligt større end hos mænd. Kvinder har derved større risiko for, at erhverve en ACL skade når alt, eller næsten alt, kropsvægten kommer på det ikke dominante ben (Hewett, T et al., 2010). Kvinder har generelt større anterior og posterior slaphed i knæleddet end mænd. Et studie viser, at sportsudøvere med ACL skader har en signifikant større slaphed i knæet (Bien, D., 2011). Øget slaphed i knæet har i flere studier vist en relation til øget valgus- og varusstilling, samt øget indad og udad rotation i knæet og derved øget risiko for valgus kollaps. Den hormonelle forskel mellem kvinder og mænd, har i studier vist at have en effekt på den øgede ledslaphed hos kvinder. Specielt den kvindelige menstruationscyklus har i studier vist at have en association til øget slaphed i knæleddet, og derved give en øget risiko for ikke-kontakt Side 10

17 ACL skader (Ali, N. & Rouhi, G., 2010). De hormonelle forskelle har også vist, at påvirke andre risikofaktorer til ACL skader hos kvinder, men der er stadig relativt lidt forskning indenfor dette område. Nogle forskere mener dog at hormonforskellen påvirker bl.a. muskelstyrken, den neuromuskulære funktion, knæets dynamiske styrke og ligamenternes fleksibilitet (Ali, N. & Rouhi, G., 2010,) 5.4 Skadesforebyggende træning: Skadesforebyggende træning generelt. Forskningen indenfor skadesforebyggende træning er stadig begrænset, men en øget forståelse for de faktorer der øger risikoen for skader, har givet en forståelse af hvilke former for træning, der er relevante i forhold til at forebygge skader igennem træning. Da idrætsskader oftest opstår som et sammenspil af mange forskellige faktorer, er skadesforebyggende træning oftest baseret på forskellige former for træning. Indenfor skadesforbyggende træning arbejde man ofte med neuromuskulære træningsprogrammer, der skal forbedre det neuromuskulære system og de biomekaniske forhold. Et neuromuskulært træningsprogram er et sammensat program, der indeholder forskellige træningformer, som påvirker det neuromuskulære system. Indenfor forskning af skadesforbyggende træning mod ACL skader består de neuromuskulære træningprogrammer oftest af styrketræning, plyometrisk træning, proprioceptiv træning og teknisk træning. I dette afsnit beskrives de former for træning som oftest benyttes i skadesforbyggende træning Styrketræning: Igennem styrketræning kan man opnå en forbedret evne til muskelaktivering og muskelkoordination, og derved opnå en optimal udførelse af bevægelser, da alle menneskelige bevægelser er udløst af en kontraktion i en eller flere muskler. Kontraktionen skaber en kraft, som påvirker de relevante knogler og, derved skaber en bevægelse i de gældende led. Styrketræning er en højeffektiv træningsform, der har til formål at forbedre både generel og specifik muskelfunktion ved at medføre en øget muskelstyrke. Igennem styrketræning skabes forskellige fysiologiske ændringer, da styrketræning har en påvirkning på både muskelvævet og nervesystemet. Styrketræning påvirker det muskulære væv ved at skabe en forøgelse af musklens størrelse, hvilket giver musklen mulighed for at skabe en større kraft, da der er tydelig sammenhæng mellem musklens størrelse, og den kraft musklen er i stand til at producere. Styrketræning ændrer også på fibertypefordelingen i musklen, da antallet af Side 11

18 hurtige muskelfibre øges. Dette medfører en øget muskelskraft og gør musklerne mere eksplosive. Nervesystemet påvirkes også igennem styrketræning, da evnen til at aktivere en muskel, samt den neurale koordination mellem muskler, forbedres igennem træning. Styrketræningens påvirkning på nervesystemet er også med til at skabe en øget eksplosiv muskelstyrke, da mængden og hyppigheden af nerveimpulser til musklen øges. Styrketræning er relevant i forhold at reducere risikoen for ACL skader. Specielt styrketræning af hamstrings er vigtigt, for at reducere risikoen for ACL skader. En forbedret styrke af hamstrings vil forbedre den dynamiske stabilitet, samt reducere valgusstillingen i knæet og derved reducere risikoen for ACL skader. Samtidig har hamstring samme funktion som ACL, og derfor vil en forbedring af styrken i hamstring give øget støtte til ACL (Bien, D., 2011). Da kvinder har tendens til quadriceps dominans og derved også reduceret fleksion i knæet under bl.a. landing fra hop, vil en øget styrke i hamstring forbedre den lave HQ-ratio Plyometrisk træning: Plyometrisk træning består af højintensitets øvelser, der har til formål at øge eksplosivitet og spændstighed. Den plyometrisk træning udsætter kroppen for øvelser, hvor man hurtigt skal skifte retning. Plyometrisk træning bruges ofte som springtræning, da den arbejder med at øge den eksplosive kraft. Plyometrisk træning hos idrætsudøvere kan være med til, at optimere deres landingsteknikker. I plyometrisk træning arbejder man altid med en forspænding af musklen efterfulgt af en hurtig og kraftig kontraktion (Bien, D., 2011). Plyometrisk træning har i studier vist, at kunne reducere hofteabduktionen og adduktionen, samt reaktionskraften, der opstår under landinger efter hop (Bien, D., 2011) Proprioceptiv træning: Proprioception defineres som en bevidst opfattelse af en ekstremitets placering i rummet og ekstremitetens bevægelse. Proprioceptorerne er receptorer der er lokaliseret i et led i ligamenter, menisker eller kapseler. Disse receptorer sender informationer til centralnervesystemet og bidrager derved til den sensorisk information (Simonsen, E. & Hansen, L., 2007). Proprioceptiv træning kaldes i nogle tilfælde også for balancetræning, da den proprioceptive træning forbedrer balancen. Balancetræning har i studier vist, at have positiv effekt i forhold til at forbedre nogle af risikofaktorerne for ACL skader. Et studie har vist en forbedring i HQ-ratio efter balancetræningen. Studier har ydermere vist at balancetræning forbedrer den dynamiske stabilitet i knæet, hvilket reducerer risikoen for ACL skader. I et Side 12

19 studie med 6 ugers proprioceptiv træning opnåede deltagerne en forbedring i den dynamisk balance ved stand på et ben, samt forbedret anterior-posterior balance (Bien, D., 2011) Teknisk træning / Agility træning: Denne træningsform er varierende afhængig af sportsgren, og fokuserer på de relevante bevægelser i den givne sportsgren. Teknisk træning arbejder med øvelser for at forbedre evnen og teknikken ved retningsskift og sidebevægelser. Igennem denne træningsform forbedrer man de neuromuskulære mekanismer og feedforward mekanismerne under retningskift. Igennem teknisk træning er det muligt at forbedre styrken af hamstrings, samt reducere valgusstillingen der opstår under retningsskift. Den tekniske træning har til formål, at forbedre den dynamiske stabilitet igennem forbedret neuromuskulær aktivitet og forbedret biomekaniske forhold og derved reducere risikoen for ACL skader ved retningsskift (Bien, D., 2011). 6.0 Metode: Et systematisk litteraturstudie består af en gennemgang af eksisterende videnskabelig litteratur indenfor et givent område. Det indeholder en systematisk og udtømmende litteratursøgning i relevante sundhedsvidenskabelige databaser. Et systematisk litteraturstudie indeholder ligeledes en kvalitetssikring af den relevante og udvalgte litteratur. Systematiske litteraturstudier danner det bedste grundlag for evidensbaseret praksis, da disse giver en større præcision af interventionseffekten end ved blot en enkelt undersøgelse ( Lindahl, M. & Juhl, K. 2010). Formålet med dette litteraturstudie er at indsamle alt eksisterende viden indenfor emnet igennem en systematisk litteratursøgning og en systematisk udvælgelse af litteratur. For at sikre validiteten i opgaven indgår der i det følgende afsnit en gennemgang af søgehistorien, udvægelse af litteratur samt litteraturvurderingen. Inden søgningen blev der foretaget en udvælgelse af søgeord, hvor efter der blev foretaget søgninger i de relevante sundhedsfaglige databaser. Efter søgningen blev der gennemført en fire-trins sorteringsproces af søgeresultaterne. For at sikre den interne validitet af dette litteraturstudie benyttes sundhedsstyrelsens tjekliste for systematisk review til vurdering af studiet. Side 13

20 Score Begrundelse 1.1 Er der en velafgrænset og klinisk relevant problemstilling? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative virkninger af interventionen? 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne? 1.7 Kan artiklens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 1 Problemformuleringen har stor klinisk relevans, da ACL skader er en hyppig skade indenfor idrætten. 1 Der er udført en uddybende beskrivelse af metoden i studiet. 1 Der er lavet litteratursøgning i relevante databaser: Pubmed, Cinahl, PEDro, Cochrane, Amed. 1 Der er i studiet en uddybende beskrivlse af litteraturvurdering og kriterier for udvalgte studier. 1 Studiet beskriver både positive og negative virkninger ved implementering af skadesforbyggende træning. 1 Deltagerne i studierne er alle kvindelige idrætsudøvere. Studierne undersøger alle effekten af skades forbyggende træning. 1 Opgavens konklusion bygger på Kilde: Sundhedsstyrelsens litteratur vurdering (Sundhedsstyrelsen, 2007) evidens fra udvalgte studier Etiske overvejelser: De etiske overvejelser er vigtige i alt videnskabelig forskning, og er også gældende i udarbejdelsen af et litteraturstudie. Det er vigtigt at man under udvælgelsen af studier forholder sig objektivt, da et litteraturstudie skal indeholde alle de artikler, som indeholder søgekriterierne. Et litteraturstudie skal indeholde alle studierne, som indeholder søgekriterierne uafhængigt af studiets resultat (Lindahl, M. & Juhl, K. 2010). Det er ligeledes vigtigt, at forholde sig kritisk til de inkluderede studier og hvorvidt disse overholder de etiske retningslinger i forhold til de involverede deltagere. De inkluderede studier skal være godkendt af den regionale vidensskabssetiske komite. Deltagerne i de inkluderede studier skal have afgivet informeret sammentykke og behandles ens, for at studier ikke er uetiske ( Birkler, J., 2010) Side 14

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet:

Vælg det emneord, du vil bruge og klik på Continue. Nu vises de subheadings som knytter sig til emneordet: Embase Quick Guide Fritekstsøgning (Basic Search) Skriv dine søgeord i søgefeltet og klik på Search. Der er mulighed for at gøre søgningen bredere ved at vælge Include Related Terms". Avanceret søgnng

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

De studerendes pris. Neuromuskulær aktivitet i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser

De studerendes pris. Neuromuskulær aktivitet i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser De studerendes pris 1 i hasemusklerne under udvalgte træningsøvelser Maria Højland Petersen, PT, Tanja Lærke Jensen, PT, Tine Cederkvist Viskær, PT, Mette K. Zebis, ph.d. Petersen MH, Jensen TL, Viskær

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

08-04-2014. Forskning i idrætsmedicin. Korsbåndsskader i håndbold hvor galt står det til? Long term consequences

08-04-2014. Forskning i idrætsmedicin. Korsbåndsskader i håndbold hvor galt står det til? Long term consequences Forskning i idrætsmedicin Korsbåndsskader i håndbold hvor galt står det til? Jesper Bencke, cand.scient, PhD Laboratorieleder Ganganalyse-Laboratoriet Ortopædkirurgisk Afdeling Hvidovre Hospital jesper.bencke@hvh.regionh.dk

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR

ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR 1 ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR Baggrund En anterior cruciate ligament (ACL)-ruptur er en hyppig akut skade i knæleddet, der er forbundet med funktionel instabilitet i knæleddet, og uanset behandling

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Styrketræning. Lars Olesen

Styrketræning. Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen 2014 Lars Olesen Indhold Eksplosiv styrketræning..................................... 1 Myter om styrketræning.................................... 1

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater PubMed Vejledning Vælg PubMed fra Fagbibliotekets hjemmeside. Så får du samtidig adgang til mange artikler i fuldtekst. Udenfor hospitalets netværk skal du gå ind via fjernadgang til DEFF. (www.tidsskrifter.deff.dk

Læs mere

Kinesiotapes effekt på neuromuskulær aktivitet i hasemuskulaturen et RCT studie

Kinesiotapes effekt på neuromuskulær aktivitet i hasemuskulaturen et RCT studie Kinesiotapes effekt på neuromuskulær aktivitet i hasemuskulaturen et RCT studie The effect of kinesiotape on the neuromuscular activity in the hamstrings - a RCT study Bachelorprojekt, juni 2012 Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2015 NB. Med forbehold for ændringer. Undervisning i 2015 10. januar Andre behandlingsformer: Thai massage, Zoneterapi, Akupunktur. 11. januar Andre behandlingsformer:

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Information vedrørende forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Level 2 Advanced Knæ og hofte

Level 2 Advanced Knæ og hofte Level 2 Advanced Knæ og hofte Udarbejdet af: Morten Skjoldager, Kjetil Nord-Varhaug og Marius Fredriksen Siden sidst Patient-typer Hvad lykkes I med? Reliabilitet for Ultralydsscanning? Tlbagemelding fra

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Knæortoser. www.camp.dk

Knæortoser. www.camp.dk www.camp.dk Patellavator Patellavator knæortose giver ved kompression mod patellasenen lindring af smerter i knæet ved patella tendinitis. Ortosen er fremstillet af et CoolFlex materiale som tillader huden

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search)

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search) Embase Vejledning Der er adgang til Embase fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk ) Har du ikke

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

The Cohrane Library Søgevejledning

The Cohrane Library Søgevejledning The Cohrane Library Søgevejledning Udarbejdet af: Hanne Christensen, Fagbiblioteket, Sygehus Viborg Conni Skrubbeltrang og Lise Nørregaard Christensen, Medicinsk Bibliotek, Aalborg Sygehus The Cochrane

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Effekten af en ACL-forebyggende intervention på 13-15-årige håndboldpigers resultat i Dropjump-test,

Effekten af en ACL-forebyggende intervention på 13-15-årige håndboldpigers resultat i Dropjump-test, Effekten af en ACL-forebyggende intervention på 13-15-årige håndboldpigers resultat i Dropjump-test, målt i 2D The effect of an ACL-preventive intervention on 13-15 years old female handball players score

Læs mere

VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Århus. Udarbejdet af: Gro Kappel, Lisbeth L. Knudsen & Morten K. Olesen

VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Århus. Udarbejdet af: Gro Kappel, Lisbeth L. Knudsen & Morten K. Olesen Interreliabilitet af to testeres high/low risk klassificering til at identificere kvindelige U16 håndboldspilleres potentielle risiko for ACL-skade under en Sportsspecifik Sidestep Cutting Maneauver. -

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte Sådan undgår du alpine skiskader foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte På ski uden skader foto: head Hvis du vil undgå at blive én af de 5.000 danske alpinløbere, der hvert år vender hjem

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015 FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015 Der er mange gode grunde til at dyrke sport i ens sommerferie. Dette dokument er en hjælp til alle jer der ønsker at være i så god en form som mulig, når vi mødes igen

Læs mere