PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Int. Inst. Havblik Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Gerbrandsvej 5 D, 2300 København S 37506@buf.kk.dk Åbningstider: Kl Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik - sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet. De 3 farver går igen nede i skabelonen nedenfor rettet mod de tre forskellige specialiseringsområder. Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) X Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Beskrivelse af brugergruppen: Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes værdigrundlag en servicevirksomhed som er bevidst om kvaliteten af vores serviceydelser, og bevidst om at møde brugerne med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Brugergruppen er børn og forældre med bosted i lejlighedskomplekserne omkring Sundbyvester Plads, samt de omkringliggende villakvarterer. Forældrene deltager 1

2 Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) aktivt i deres børns hverdag og deltager også ved de forskellige arrangementer i institutionen. Hovedparten er ressourcestærke forældre, der er gode til at samarbejde og komme med undrende og udviklende tiltag. Havblik er godkendt til at modtage 5 børn i såkaldte plus-pladser. Plus-pladser er til børn hvor der tidligt i barnets liv, skønnes at der er brug for en ekstra indsats i forhold til udvikling af barnets sprog. 80 børn 0-6 år I Havblik arbejder vi anerkendende, dvs. vi bruger den anerkendende tilgang som udgangspunkt i relationen mellem børn, personale og forældre. At arbejde professionelt med anerkendelse, betyder at man begynder at forholde sig bevidst til brugen af anerkendelse, man bliver klogere på hvad anerkendelse betyder og hvordan man udviser den. Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Ansatte (Antal og faggrupper pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Se hjemmesiden: 1 klyngeleder 1 pædagogisk leder 10 pædagoger 5 medhjælpere 5-6 tilkaldevikarer 1 kostfaglig eneansvarlig 1 køkkenmedhjælper Rengøringsselskab 1 gårdansvarlig Dato for sidste revidering: 28. Juli

3 B. Uddannelsesplan Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, I Havblik får den studerende lov til at være studerende. Udover en grundig introduktion af Havblik som institution og arbejdsplads vores arbejdsmetoder og pædagogiske tilgang, vil den studerende deltage i ugentlige stuemøder hvor en del af planlægningen af det pædagogiske arbejde foregår. Vi forventer at den studerende aktivt deltager i den daglige pædagogiske praksis på stuen. Både i samspillet med børnene, men også rent praktisk som eks. oprydning osv. Den studerende får mulighed for igangsættelse af pædagogiske aktiviteter - enten alene eller sammen med vejlederen, og der sættes tid af så den studerende kan fordybe sig i et projekt. Projekter og pædagogiske aktiviteter vil løbende blive evalueret både på de ugentlige stuemøder samt under vejledning. Den studerende deltager i stuemøder, personalemøder, mandagsmøder og på de pædagogiske dage. Herved for den studerende også mulighed for at være med til at sætte dagsordenen i forhold til pædagogiske aktiviteter. 3

4 Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I Havblik dokumenterer vi de pædagogiske aktiviteter. Vi laver bl.a. plancher så forældrene kan se hvad vi laver i dagligdagen, men bruger også Ipads og sender billeder ud på forældreintra. Udover det skriver vi dagbog. Dette gøres ligeledes digitalt via Ipad eller PC. Den studerende vil få introduktion til de programmer vi bruger. Vi arbejder med Pædagogiske planlægnings og evalueringsskemaer, hvor vi beskriver mål og metode samt følger op med evaluering. Ved at deltage aktivt i dagligdagen, er den studerende også med til at gennemføre de aftalte pædagogiske aktiviteter. Vi opfordrer den studerende til at skrive log-bog over praktikforløbet, og heri notere episoder, forløb mm. Som den studerende efterfølgende kan vende med vejlederen. Vi opfordrer den studerende til at have en kritisk tilgang til egen og andres praksis, samt undre sig på en anerkendende måde og konstruktiv måde. Vi har madordning i Havblik, hvor kvaliteten af maden der serveres vægtes højt. Både mht. økologi samt det sundhedsmæssige aspekt. Vi værner meget om vores måltidskultur hvor pædagogerne også spiser det samme som børnene. Vi taler om maden, børnene øser selv op på tallerkenen mm. Havbliks Mad og måltidspolitik finder du på hjemmesiden. Se også afsnittet om Krop og bevægelse i vores pædagogiske læreplan, som du også finder på hjemmesiden. Anbefalet litteratur i 1. praktik: Anerkendende pædagogik af Bente Lynge Mere anerkendelse i børnehøjde af Hertz og Iversen Relationer i teori og praksis af Ritchie m.fl. Div. litteratur om 0-6 års barnets udvikling 4

5 Praktikvejledning i 1. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Det er praktikvejlederens ansvar at sætte tid af til vejledning. Der er vejledning ca. en gang om ugen. Det er den studerendes ansvar, sammen med sin praktikvejleder at lave en dagsorden, som danner grundlag for selve vejledningen. Den studerende har mulighed for at henvende sig til andre ansatte end vejlederen, for f.eks. at få specifik viden. Alle uddannede pædagoger har en generel forpligtelse til at vejlede. Portfolien anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne. 5

6 C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, Færdighedsmål: Den studerende kan.. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? I Havblik tager vi udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov, så alle kan deltage i de pædagogiske aktiviteter på deres egne præmisser. I praksis arbejder vi inkluderende, og det betyder, at barnet aldrig bliver taget ud af gruppens aktiviteter, men at miljøet derimod bliver tilpasset, således at barnet kan lære og udvikles i omgivelser der er tilpasset barnet. Tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde foregår på stuemøderne. Her planlægges stuens aktiviteter, samt aktiviteter på tværs for en uge af gangen. På stuemøderne har den studerende mulighed for at komme med input og forslag til aktiviteter. 6

7 samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, dialog og professionel kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Se værdigrundlag på Havbliks hjemmeside: Alle børn skal have en plads i fællesskabet, og vi vil altid forsøge at fremme børnenes udvikling på forskellige niveauer. Den studerende får i Havblik mulighed for selv at se, samt vurdere (med lidt hjælp fra andre pædagoger) hvilke børn der har brug for en hjælpende hånd til at blive inkluderet i et fællesskab og derved støtte det enkelte barn til at opnå en relation til et andet barn/de andre børn. I Havblik har vi særligt fokus på sprog og kommunikation se hjemmeside omkring sprogstimulering. Vi forsøger altid at arbejde ud fra en anerkendende vinkel, så både børn, familier og kolleger føler sig hørt og forstået. Det er vigtigt at kunne differentiere kommunikationen i forhold til det enkelte barn og dets familie, og den studerende skal i 2. praktik, selv begynde at tage kontakt til forældrene og gå i dialog med dem omkring deres børns hverdag. leg, legeteori og legekulturer rammesætte børns leg, I den pædagogiske planlægning rammesætter vi i Havblik hvad børnene skal lave. Men udover de fastsatte aktiviteter, vægter vi den frie leg højt. Her sker legen -og dermed udviklingen- på barnets egne præmisser. Den studerende får ved stuemøder og personalemøder mulighed for at være med i den daglige planlægning samt projekter på tværs, men støttes også i selv at sætte aktiviteter i gang. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Tilegnelse af kropslige færdigheder foregår som en integreret del af det pædagogiske arbejde med børnene. Aktivitetsrummet i kælderen bruges f.eks. til rytmik, motorik og andre pædagogiske aktiviteter. Legepladsen og andre lokaliteter bruges til fysiske udfordringer. Aktiviteter på stuerne bruges til den finmotoriske del af de kropslige udfoldelser. Den studerende vil i Havblik være med til at målrette, tilrettelægge og evaluere de pædagogiske aktiviteter på de ugentlige stuemøder. Desuden er der til hvert 7

8 personalemøde afsat tid, hvor den studerende fortæller om de forskellige ting han/hun arbejder med i øjeblikket. Den studerende er i Havblik udover normeringen, så der er rig mulighed for at gå fra, hvis der er brug for at finde litteratur, planlægge aktiviteter, opdatere portfolie mm. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Når man kender sin krop og kan styre sine bevægelser kan man erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af kropslige færdigheder så som bevægelighed, udholdenhed og fysisk styrke, skabes forudsætningen for børnenes udvikling. I Havblik vil vi gerne være med til at lægge grundlaget for sunde kostvaner, og vi mener at det vigtigt at barnet præsenteres for en varieret kost. Barnet skal lære om hygiejne; at man smider bleen og begynder at gå på toilettet, at man vasker hænder inden mad, at man pudser næse osv. Hygiejne er vigtig for barnet, af sundhedsmæssige og sociale årsager. Ved at være med på stuemøderne, samt ved at få tid til at opdatere sin portfolie, får den studerende mulighed for at tilrettelægge og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Alle pædagoger vil kunne give råd og vejledning i, hvad vi har fået anbefalet fra sundhedsplejerskerne netop omkring dette emne. Anbefalet litteratur i 2. praktik: Anerkendende pædagogik af Bente Lynge Mere anerkendelse i børnehøjde af Hertz og Iversen Relationer i teori og praksis af Ritchie m.fl. Div. litteratur om 0-6 års barnets udvikling Div. litteratur om iagttagelse 8

9 Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Det er praktikvejlederens ansvar at sætte tid af til vejledning. Der er vejledning ca. hver 14. dag. Det er den studerendes ansvar, sammen med sin praktikvejleder at lave en dagsorden, som danner grundlag for selve vejledningen. Den studerende har mulighed for at henvende sig til andre ansatte end vejlederen, for f.eks. at få specifik viden. Alle uddannede pædagoger har en generel forpligtelse til at vejlede. Portfolien anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne. 9

10 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsprocesser og innovation, inddragelse af børn og forældres perspektiv i Færdighedsmål: Den studerende kan.. identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? 10

11 udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. Praktikvejledning i 3. praktikperiode Anbefalet litteratur i 3. praktik: Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Det er praktikvejlederens ansvar at sætte tid af til vejledning. Der er vejledning ca. hver 14. dag. Det er den studerendes ansvar, sammen med sin praktikvejleder at lave en dagsorden, som danner grundlag for selve vejledningen. Den studerende har mulighed for at henvende sig til andre ansatte end vejlederen, for f.eks. at få specifik viden. Alle uddannede pædagoger har en generel forpligtelse til at vejlede. Portfolien anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne. 11