Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA University College og Diakonhøjskolen. Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve år og placeres efter gældende praksis OG på institutionernes hjemmeside 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Møllevangskolens idræts SFO Møllevangsallè 20 og Spættevej Århus V SFO leder: Lars Hansen, FPL: Kurt Lange (fredag dog til 16.30) Alle aldre Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige x Børn og unge x Praksisform sæt gerne flere krydser se evt. nederst på denne blanket: Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. (se uddannelsesplan for de enkelte praktikperioder) Evt. målgruppekarakteristika Flygtninge/indvandrere Fysisk handicappede Fysisk og psykisk handicappede Psykisk handicappede Sociale vanskeligheder Udviklingshæmmede x x x 2

3 Foranstaltningstype sæt kun 1 kryds: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg./støtte og behandling x Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat x Hjemkommune: Århus Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Udfyldes af institutionen Ca. 300 børn fordelt på 2 afdelinger Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Udfyldes af institutionen Pædagoger og pædagogmedhjælpere Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: x Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Navne: Søren Skov Hansen og Henrik Kristensen Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Søren Skov Hansen og Kurt Lange Formål jf. lovgrundlag. Folkeskoleloven Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Ca. 50 % to-sprogede Ca. 10 % h-børn med blandede diagnoser Døve/hørehæmmede børn Socialt belastede børn Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens Anerkendelse/AI (fordi vi mener det 4

5 foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor er vigtigt for børnenes udvikling og selvværd, at vi møder dem i børnehøjde og at de føler sig lyttet på og respekteret) Rummelighed (fordi vi har så mange forskellige børn med hver deres behov i forskellige retninger, og derfor er det vigtigt at både personale og børn kan rumme dette, for at vi kan være her alle sammen) Tydelighed (fordi vi har nogle børn der ikke altid kan finde ud af hvor grænserne går og derfor har behov for tydelige voksne som de ved hvor de har) Konsekvens (fordi vi gerne vil lære børnene at der er en konsekvens af de handlinger vi gør og fordi flere børn har svært ved det at forpligte sig samt indgå og overholde aftaler) Struktur (fordi vi har nogle h-børn der har stort behov for struktur og forudsigelighed og fordi vi bedre kan få dagen til at hænge sammen hvis vi strukturerer vores hverdag) Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Lærere, psykologer, læger og socialrådgivere/sagbehandlere Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Vi arbejder primært sammen to eller flere i teams Øvrige oplysninger 5

6 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode (1. semester) Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 Uddannelsesmål: a) Vi ser den studerende som ligeværdig medarbejder, der tager del i dagligdagens praksis. b) Ved at indgå i hverdagen og aktiviteter med børnene. c) Den studerende har mulighed for på planlægningsmøderne at planlægge aktiviteter og lave aktiviteter med børnene i samarbejde med personalet. d) På vejledningsmøderne er der mulighed for at samle op og reflektere over praksis med vejlederen og der gives desuden plads til at den studerende kan gå fra til at lave noter/ logbog i løbet af en arbejdsdag. e) Gennem ovenstående f) Gennem daglidagens praksiserfaringer i samværet med børn og personale og i forbindelse med vejledning a) Vi forsøger at opdrage og lære børnene almindelige sociale færdigheder så de kan begå sig på 6

7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og en måde så de kan være her alle sammen og give plads til hinanden. Børnene har forskellige behov (især h-børnene) eller opvækstvilkår som vi forsøger at imødegå ud fra forskellige pædagogiske metoder. b) De forskellige indvandrerkulturer i området samt forskelle i sociale klasser spiller naturligvis en rolle for børnenes opdragelse og for vores pædagogiske praksis. Der er mange forskellige og modsatrettede behov at tage hensyn til. c) Se side 4 d) Vi diskuterer indimellem på personalemøder vores holdning til forskellige ting børnene gør eller de husregler vi har og herigennem berører vi menneskesyn og værdier. e) Vi laver handleplaner ud fra butterfly modellen på vores h- børn. Herudover arbejder vi meget ud fra det fælles tredje og med en anerkendende tilgang til børnene. Vi bruger bl.a. pædagogisk idræt som et redskab til at udvikle børnenes sociale kompetencer. Vi laver skriftlige iagttagelser på børnene til dokumentation af børnenes udvikling og vi evaluerer som regel på længere projektforløb og større arrangementer ved brug af SMTTE modellen. Desuden gør vi brug af sociogrammer og relationsskemaer. a) Anerkendende tilgang i mødet med børnene b) Vi vægter vigtigheden af positive relationer og oplevelser med børnene. Derigennem kommer den gensidige respekt. c) Anerkendende kommunikation og mediation som konfliktløsnings metode. 7

8 konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. d) Vi er bevidste om at det er os der skal sætte grænserne/rammerne (særligt for nogle børn), men samtidig ikke misbruge denne magt til at definere hvad der er rigtigt og forkert (definitionsmagten). Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Se særskilt uddannelsesplan. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Personalemøder Vejledningsmøder/konferencetimer Teammøder med lærerne Netværksmøder Pædagogiskrådsmøder Forældremøder/arrangementer Forældresamtaler Specialcentermøder Mødetider ligger ca. mellem kl Bente Lynge AI Berit Bae Anerkendelsesbegrebet Benny Lihme Det fælles tredje Sussie Humle Mediation Hver fredag kl Foregår mellem den studerende og vejlederen. Den studerende laver dagsorden og tager referat mens vejlederen er mødeleder. 8

9 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vi ringer til praktiklæreren Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode (3. semester) Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig Uddannelsesmål a) Den studerende indgår i planlægningen af dagligdagen sammen med det øvrige personale. Vi forventer at den studerende kommer med ideèr, forslag og holdninger til det der bliver drøftet og vi giver gerne plads til den studerendes ønsker og idèer. b) Den studerende deltager på personalemøder hvor man bl.a. drøfter den pædagogiske udvikling. 9

10 etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. c) Den studerende forventes selvstændig med støtte fra vejleder at planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere et projekt med børnene. Vi bruger SMTTEmodellen som evalueringsredskab. d) Den studerende forventes mundtligt, skriftligt og i billeder at dokumentere og formidle praksis både på vejledningsmøder og personalemøder (hvor den studerende har sit eget punkt). e) Den studerende forventes på personalemøder og til vejledning at demonstrere evnen til at kunne forholde sig kritisk/ reflekterende og indgå i en dialog herom. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. a) b) Den studerende vil være en naturlig del af hverdagen med børnene og vil herigennem drage erfaringer med omsorg, opdragelse og udvikling. c) Den studerende vil i hverdagen drage sine egne erfaringer med de kulturelle og samfundsmæssige vilkår der er her i området på baggrund af børnegruppen og vi vil kunne diskutere det på vejledningsmøder. d) Den studerende kan gøre egne erfaringer med vores organisation, kultur og ledelse samt deltage i oplæg fra vores SFO leder. e) Internt samarbejde vil den 10

11 f) studerende automatisk stifte bekendtskab med ved at være her og deltage i samarbejdsprocesser. Eksternt samarbejde vil den studerende få erfaring med (som observant) ved at deltage i netværksmøder, specialcenter møder og teammøder. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Se uddannelseplanen Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Personalemøder Vejledningsmøder Teammøder med lærerne Netværksmøder Pædagogisk rådsmøder Forældrearrangementer/forældremøder Forældresamtaler Mødetider ligger ca. mellem kl Bente Lynge AI Berit Bae Anerkendelsesbegrebet Benny Lihme Det fælles tredje Sussie Humle Mediation Hver mandag kl Foregår mellem den studerende og vejlederen. Den studerende laver dagsorden og tager referat mens vejlederen er mødeleder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vi ringer til praktiklæreren 11

12 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama:

13 Værksted, natur og teknik: 2 For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Uddannelsesmål Hvordan kan en opfyldelse af målene komme til udtryk i institutionen? a) Den studerende indgår på lige vilkår med de øvrige ansatte i planlægningsmøder, pædagogiske diskussioner og beslutninger på personalemøder. Her forventes den studerende at bidrage med meninger, holdninger og erfaringer. b) Gennem selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere et projekt med en udvalgt målgruppe og et bestemt pædagogisk mål. c) Gøres gennem ovenstående og på vejledningsmøderne d) Ved at forsøge at omsætte teori i praksis (f.eks. en konfliktløsningsmetode) og derefter diskutere det på vejledningsmøde. e) Den studerende laver en skriftlig pædagogisk profil. Til vejledning og i hverdagen demonstrerer den studerende at kunne forholde sig til professionens handlegrundlag. Specialiseringens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i a) I hverdagen med børnene og i 13

14 det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. særligt planlagte aktiviteter/forløb som den studerende enten selv står for eller er en del af. b) I samarbejde med personalet på personalemøder og børnemøder. c) På personalemøder og til vejledningsmøderne skal den studerende demonstrere evnen til at forholde sig kritisk. d) Både på møder og i hverdagen med børnene og med feedback fra vejleder på vejledningsmøderne. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder, jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til a) Gennem hverdagens erfaringer og snakke med vejleder, kollegaer og leder. b) Ved på personalemøder eller på vejledning at blive introduceret for handleformer og metoder som bruges i institutionen og som den studerende kan prøve af. Det drejer sig f.eks. om den anerkendende tilgang, den tydelige voksne, mediation som konfliktløsningsmetode, rummelighed samt forpligtende fællesskaber (se side 5 om arbejdsmetoder). c) Diskuteres ved vejledning 14

15 løsning af tværprofessionelle opgaver. d) Diskuteres og problematiseres ved vejledning e) Opnås bl.a. gennem egne praksis erfaringer og diskussioner på vejledningsmøder hvor der sættes ord på det der gøres f) Indsigt opnås gennem praksiserfaring (eksempelvis netværksmøder) og ved vejledning. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold for praktikstedet? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Se uddannelseplanen Personalemøder Vejledningsmøder Teammøder med lærerne Netværksmøder Pædagogisk rådsmøder Forældrearrangementer/forældremøder Forældresamtaler Mødetider ligger ca. mellem kl Angivelse af relevant litteratur: Bente Lynge AI Berit Bae Anerkendelsesbegrebet Benny Lihme Det fælles tredje Sussie Humle Mediation Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Hver mandag kl Foregår mellem den studerende og vejlederen. Den studerende laver dagsorden og tager referat mens vejlederen er mødeleder. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vi ringer til praktiklæreren 15

16 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? Vi arbejder ud fra AI tankegangen Vi ser en konflikt som en mulighed for udvikling af barnet Selv om vi har en anerkendende tilgang til børnene ved vi også at mange af børnene har brug for faste rammer og tydelige voksne og konsekvens af deres handlinger. Der hersker et lidt hårdt miljø i kvarteret, hvilket afspejler sig i sproget, tonen og omgangsformen. Der er mange to-sprogede med de problematikker de har og mange ressourcesvage familier. Dette spiller naturligvis en rolle i vores pædagogiske praksis som den studerende vil få erfaringer med Vi arbejder hele tiden med at inkludere vores h-børn. Vi planlægger på personale/børnemøder hvordan det skal foregå. Dilemmaet omkring magtdefinition vil den studerende stifte bekendtskab. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. 16

17 Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? Vi inddrager så vidt muligt børn og forældre. Nogle møder deltager børnene selv i. Det vil den studerende få mulighed for at opnå indsigt i g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Hvordan arbejder I med Børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? Vi arbejder ud fra butterfly modellen. Vi tilpasser vores pædagogik til de forskellige børns behov (her tænkes på h-børnene). Dette vil den studerende få mulighed for at stifte bekendtskab med. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? Folkeskoleloven Vi arbejder med mål og rammer for SFO`en. Et nyt arbejdsværktøj som netop er sat igang 17

18 k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Vi besøger hinanden for at lette overgangene og der afholdes overleveringsmøder mellem pædagogerne 18

19 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Udfyldes af institutionen b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Døve/hørehæmmede Vi forsøger at inkludere dem med de øvrige børn. De bevæger sig de samme steder og kommer med til de samme aktiviteter og ture. Vi forsøger at inkludere de døve/ hørehæmmede med de hørende børn, ved at sætte dem sammen i små grupper omkring en aktivitet som har deres interesse. 19

20 Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k)kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 20

21 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Udfyldes af institutionen b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? f) Aktiviteter og 21

22 udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse. g) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 22