Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne

Transkript

1 Fyring med tørt træ Fyring med rent, tørt træ Ved fyring med almindeligt tørt og ubehandlet træ afgives der også sod og partikler, men mængderne er betydeligt lavere end ved fyring med f.eks. vådt træ. Skorstenen Sod og partikler aflejres i et fint, tyndt lag i skorstenspiben. Skorstensfejeren kan normalt uden problemer fjerne soden ved den årlige fejning. Er din skorsten i orden, vil der normalt ikke være risiko for skorstensbrand, når du fyrer med rent og tørt træ. Røgen Når ovnen og skorstenen er blevet varm, ses kun en svag dis over skorstenspiben. Disen består mest af varm luft og vanddamp, som fortættes til små vanddråber, når den køles ned. Men selvom røgen ser ren ud, indeholder den dog stadig partikler, tjærestoffer og dioxin. Der er gennemført flere undersøgelser af udeluftens indhold af partikler i boligområder. Undersøgelserne peger alle på en tydelig sammenhæng mellem luftens indhold af partikler, myldretidstrafik og brug af brændeovne. Især om aftenen mellem kl. 22 og kl. 24 ses forhøjede koncentrationer, som i vid udstrækning kan tilskrives brug af brændeovne. Forurening med partikler (under 2,5 mikrometer) i Gundsømagle gennem fem dage i december Det ses tydeligt hvordan mængden af partikler især stiger i aftentimerne med en særligt høj top fredag den 13. december. Kilde: DMU-nyt, årg. 8, nr april 2004 Forklaring til model Dioxin Lugt Partikler Røg

2 Fyring med vådt træ Fyring med vådt træ Du gør dig selv, dine naboer og miljøet en bjørnetjeneste ved at fyre med vådt træ. Vådt bøgetræ indeholder eksempelvis 45% vand. Når træet brænder, bruges dels energi til at fordampe vandet i træet, og dels frigives der varme. Det er svært at få temperaturen i ovnens brændkammer høj nok til en ordentlig forbrænding af træet og de frigivne gasser. Sod på lågen Har din brændeovn glaslåge, vil du ofte opleve, at lågen hurtigt sværter til med sod og tjære, hvis du fyrer med vådt træ. Det skyldes, at ikke-afbrændte gasser og vanddamp kondenserer på den koldere låge pga. for lav temperatur i brændkammeret. Soden kan enten fjernes med børste og knofedt, eller ved at du fyrer ovnen rigtig varm med tørt træ og masser af luft. Skorstenen Vådt træ giver lav temperatur og højt fugtindhold og dermed en væsentlig øget risiko for opbygning af glanssod i skorstenen, hvilken kan medføre skorstensbrand. Røgen Lav forbrændingstemperatur og højt fugtindhold giver en sort og ildelugtende røg. Røgen indeholder mange sundhedsskadelige partikler, dioxiner m.v., og kan virke meget generende for naboer. Forklaring til model Dioxin Lugt Partikler Røg

3 Fyring med affald Fyring med affald En brændeovn er beregnet til fyring med træ ikke affald. Når du kommer affald i din brændeovn eller dit træfyr, udsætter du både dig og dine naboer for unødig forurening, ligesom du øger risikoen for skorstensbrand væsentligt. Put derfor affaldet i skraldespanden, så ender det på et forbrændingsanlæg, som forbrænder affaldet ved meget høje temperaturer, og hvor røgen ledes igennem et filter. Røgen Røg fra fyring med affald kan have mange farver bl.a. grøn og lilla. Det er indholdet af kemiske stoffer i affaldet, der afgør farven. Oftest vil farven dog være sort eller gullig, og kan nogen gange forveksles med den røg, som udsendes lige efter optænding i en kold brændeovn. Skorstenen Røg og partikler fra fyring med affald sætter sig i skorstenen som et fast lag glanssod. Skorstensfejeren kan nogen gange fjerne glanssod ved en almindelige fejning. Men lykkes det ikke, skal han sørge for, at skorstenen udfræses på ejerens regning og risiko. Skorstene belagt med glanssod, der ikke kan udfræses, skal udskiftes. Forklaring til model Dioxin Lugt Partikler Røg

4 Fyrer du om natten? Pas på luften Bliver brændeovnen for varm, er det en dårlig ide at regulere varmen ved at skrue ned for luften med spjældet. Brændeovnens varmeudvikling styres af, hvor meget brænde du har puttet i ovnen, og når du skruer ned for luften, giver det kun en dårligere forbrænding. Røgen Ved dårlig forbrænding vil røgen have et større indhold af partikler og uforbrændte gasser og være sort og ildelugtende. Natfyring Hvis du skruer ned for luften f.eks. for at holde gang i brændeovnen natten over, så bliver røgen og hørmen i kvarteret hurtig slem på en stille vinteraften. Skorstenen En større del af kulstoffet i træet forlader brændeovnen som uforbrændte partikler frem for CO2 og vand. Det betyder, at der afsættes mere løbesod og glanssol i skorstenen, og der er derfor større risiko for skorstensbrand. Vidste du... at du ved at udskifte en gammel brændefyret kedel med et moderne træpillefyr kan reducere partiklerforureningen fra din skorsten helt op til 90 procent? Skorstensbrand Forklaring til model Dioxin Lugt Partikler Røg

5 Brandbarhed Brandbarhed Alle træarter varmer lige meget pr. kilo brænde, men træarterne er ikke lige tunge. Let træ f.eks. gran og poppel godt til optænding, da det er letantændeligt brænder hurtigt og giver ikke så meget varme Tungt træ f.eks. bøg, eg og ask brænder længe giver meget varme Brændeværdien af 1 kg tørt træ er 19 megajoule. Det svarer ca. til ½ liter olie. Som tommelfingerregel kan man spare ca. 100 liter olie pr. kasserummeter brænde. Rumtæthed Træarternes egenskaber 3 (kg tørstof / m ) Kløvelighed Rumtæthed Kløvelighed 600 Meget let at 1 kløve Let at kløve 300 Svært at 3 kløve Bøg Eg Ask elm Birk Ahorn Bjergfyr Pil elm Skovfyr Lind Vanskelig at kløve Gran og poppel Skemaet viser, hvor mange kilo tørstof hver træart inde3 holder pr. m. Tungt træ indeholder mere tørstof end let træ. Hvor let træet er at kløve angives med tal fra 1 4. OBS: Brænde fra et nyfældet træ indeholder stort set ligeså mange kilo vand som træ. Kilde: Dansk Skovforening

6 CO2-neutralt Træ: optager en mængde CO2 (kuldioxid) fra atmosfæren, som det bruger ved fotosyntesen, hvor CO2 omdannes til ilt og sukkerstof. Ved forbrændingen afgives ikke mere CO2, end træet har optaget gennem sin vækst. Afbrændingen er derfor CO2-neutral. Olie og kul: kaldes fossile brændsler og består af omdannede rester af døde dyr og planter. Fossile brændsler indeholder kulstof (C), der ved afbrænding reagerer med atmosfærens ilt (O2) og danner CO2. Herved tilføres ekstra CO2 til atmosfæren. CO2 og drivhuseffekten Drivhuseffekten Jorden opvarmes af solen. En del af varmeenergien kastes tilbage fra jorden og ud mod verdensrummet. Men en del varme bliver holdt tilbage af skyer, partikler og bestemte luftarter de såkaldte drivhusgasser. I et havedrivhus sker noget tilsvarende: sollyset trænger ind gennem glasruderne og opvarmer luft og jord indenfor. Afkølingen i drivhuset hæmmes derimod af ruderne, der forhindrer en stor del af varmestrålerne i at trænge ud. Man taler om to former for drivhuseffekt: Den naturlige drivhuseffekt Har varieret gennem hele Jordens levetid og skyldes naturligt forekommende drivhusgasser i atmosfæren. Uden den, ville der være ca. 33 grader koldere på jorden Den menneskeskabte drivhuseffekt Forøgelsen af den naturlige drivhuseffekt, skyldes den menenskeskabte udledning af drivhusgasser. I takt med industrialiseringen (de seneste ca. 150 år) er CO2-indholdet steget med 30%. Denne stigning antages hovedsageligt at stamme fra afbrændingen af fossile brændsler. Konsekvenser Jordens klimasystem er meget kompliceret. Forskere diskuterer, hvor stor effekt den menneskeskabte drivhuseffekt har på klimaet og den globale opvarmning. Et er dog sikkert: den globale temperatur stiger. oc 1,000 0,800 0,600 0,400 0,200 0, Stigning i global middeltemperatur siden Kilde DMI.

7 Opmåling af brænde Stablet brænde En brændestabel måles i rummeter: højde x længde x bredde. Der er en masse luft mellem det stablede brænde, derfor er træmassen måske kun på 70 procent i en stabel. Man siger så, at fastmassetallet er Fastmassetal Jo mere omhyggelig man er med stablingen, jo mindre luft er der mellem brændet og jo højere fastmassetal har det. En stabel af små, lige stykker brænde har et højere fastmassetal end en stabel af lange, tynde, ukløvede eller krogede stykker brænde. Også selvom mængden af træ måske er den samme. En rummeter stablet brænde Skovrummeter Stablet brænde i lange stykker kaldes undertiden for skovrummeter. Men der er tale om en helt almindelig rummeter målt i højde, længde og bredde, derfor bør betegnelsen undgås. Køb og salg af brænde En skovrummeter For at undgå forvirring skal brænde, der sælges i rummeter, være opmålt på den form (kløvet/ikke-kløvet) og længde, hvori det leveres til kunden. Brænde i bunker Opmåling af brænde, der ikke er stablet, sker ved at fylde en kasse hulter til bulter. Brændemængden måles her i kasserummeter. Der er meget luft mellem træet i en kasse, og fastmassetallet kan være helt nede på Derfor er en kasserummeter brænde som regel billigere end En kasserummeter stablet brænde. Kilde: Dansk Skovforening

8 Bio-brændsler Træbriketter, økobriketter eller biostænger Det er samme produkt lavet af sammenpresset savsmuld, -støv eller høvlspåner som er restprodukter fra træindustrien. De bruges som almindeligt brænde og har de samme miljømæssige egenskaber. Det er dog langt dyrere at fyre med træbriketter. Gode træbriketter skal overholde disse kriterier: lugte som rent træ forbrændingen skal lugte som rent træ farven skal være træagtig uden farvede partikler skal være uden tilsætningsstoffer ikke indeholde for meget smuld højest indeholde 1 % lim ellers er det affald! Brunkul Det er dyrt at fyre med brunkul og det er langt mere skadeligt for miljøet end almindeligt brænde. Det kan dog med fordel bruges, hvis man ønsker at fyre over eller kun fylde på få gange. Energikoks Kaldes også petrokoks. Det kræver en speciel brændeovn, lavet til det. Fordelen er, at man kun behøver fyre ca. hver 12. time. Forbrændingen er ligeså god som ved brænde. Ulempen er, at det indeholder svovl, som lugter grimt og afgiver mere kultveilte ved forbrænding end træbrændsel. Kilde: Dansk Skovforening

9 Etablering og udskiftning Må man selv opstille en ny brændeovn og evt. en ny skorsten? Ja. Men du skal sikre dig, at gældende regler er overholdt. Reglerne skal forhindre fare for brand, eksplosion, forgiftning eller sundhedsfare for dig, din familie og dine naboer. Skal man søge om byggetilladelse for at opstille en brændeovn? Nej. Men kommunen skal have besked om, at der er blevet opstillet en brændeovn. Hvor kan man få gode råd om, hvilke krav der stilles i forbindelse med opstilling af nye brændeovne? Opstiller du selv en ny brændeovn, så kontakt din lokale skorstensfejer. Han ved, hvilke regler der er på området. Kravene kan være forskellige alt efter brændeovn, men vær opmærksom på: Afstand mellem brændeovnen, skorstenen og brændbart materiale i vægge og loft. Gulvet omkring brændeovnen skal være dækket af ubrændbart materiale mindst 30 cm foran fyringsåbningen og mindst 15 cm til hver side. Ved åbne ildsteder gælder skærpede krav. Hvor høj skal skorstenen være? Skorstenen skal være så høj, at trækforholdene er i orden, og røgen ikke generer. Der gælder særlige regler for huse med stråtag. Spørg skorstensfejeren, hvis du er i tvivl. Må man tænde op i sin nye brændeovn så snart den er stillet op? Nej. Skorstensfejeren skal først godkende hele installationen, inden den tages i brug. Hvor kan man få mere at vide? Du kan altid spørge skorstensfejeren om råd. I Bygningsreglement for småhuse 1998, findes en detaljeret beskrivelse af reglerne. Erhvervs- og byggestyrelsen har udgivet en folder om emnet. Ta brochurerne her...

10 Før du køber Før du køber brændeovn få gode råd af skorstensfejeren Køb ovnen i den rigtige størrelse Det er vigtigt, brændeovnen ikke er for stor, så varmen bliver for kraftig. Det frister nemlig til at regulere varmen ved at skrue ned for lufttilførslen, og det resulterer i, at temperaturen i brændkammeret falder, og forbrændingen bliver dårlig. Det giver dårlig økonomi, sort, ildelugtende røg og tilsodning af skorstenen det kan ende med en skorstensbrand. Brændeovnens ydelse angives i kilowatt. Som tommelfingerregel siger man, at én kilowatt kan opvarme et areal 2 på m afhængigt af, hvor godt huset er isoleret. Derfor er det vigtigt at overveje: Hvor stort et boligareal skal opvarmes? Er brændeovnen eneste varmekilde? Er din stue f.eks. 40 m2, så skal din brændeovn være på ca. 3-4 kw. Køb en god ovn Der findes et utal af forskellige brændeovne i forskellige prisklasser på det danske marked. Set ud fra et kvalitetsmæssigt og et miljømæssigt synspunkt er det en god idé at gå efter en brændeovn, der er mærket. Der findes en række danske og udenlandske mærkningsordninger på markedet. Blandt de mest udbredte er: Dansk Standard Svanen Norsk Standard De garanterer alle forskellige miljø- og kvalitetskrav til brændeovne. Forhandleren, producenten eller skorstensfejeren kan oplyse dig om mærkningerne, hvad de indeholder, og hvilke godkendelser de forskellige ovne har.