Nordisk hälso- och sjukvårdskonferens 2004

Transkript

1 Nordisk hälso- och sjukvårdskonferens 2004 Hvad gjør vi for å sikre trygge helsetjenester? Erfaringer med bruk av kvalitetsindikatorer til nytte for hvem? Sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Århus Amt Direktionen Nordisk hälso- och sjukvårdskonferens 2004

2 KVALITETEN AF SUNDHEDSVÆSENETS YDELSER OMHANDLER De sundhedsfaglige kerneydelser, dvs. forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering med tilhørende information Den organisatoriske kvalitet, herunder koordination og kontinuitet af sundhedsvæsenets ydelser Den patientoplevede kvalitet, dvs. patientens oplevelse af sundhedsvæsenets ydelser

3 KVALITETSINDIKATORER En indikator er en målbar variabel som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten et målepunkt eller et signalflag Må være meningsfuld, specifikke og målbare Udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag Afspejler kvalitetsaspekter relateret til en given ydelse Kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering

4 Indikatorer Ressource Struktur Proces Resultat

5 KVALITETSMÅLING OG MÅL VIRKNINGER - BIVIRKNINGER You manage what you measure Prioritering af måleområder Mål i sig selv indad/udad - eks. Ranglister/ Star rating Objektivisering af ideologiske vurderinger af sundhedsvæsnet: ex. forbrugerisme Negativ patientselektion / snyd

6 Præsentation af 2 eksempler Den kliniske kvalitet: Det Nationale Indikatorprojekt Den patientoplevede kvalitet: Patientundersøgelser i Århus Amt

7 Den patientoplevede kvalitet - patientundersøgelser i Århus Amt

8

9 Borgernes tilfredshed med sundhedsvæsenet i EU (i pct.) Tilfreds Danmark 90,6 Finland 81,3 Østrig 72,7 Holland 69,8 Luxembourg 66,6 Frankrig 65,0 Belgien 62,8 Irland 57,9 Sverige 57,5 Storbritannien 57,0 Tyskland 57,5 Spanien 43,1 Italien 20,1 Portugal 16,4 Grækenland 15,5 Kilde: E. Mossialos, Satisfaction with health care systems in the EU (1998), London School of Economics and Political Science.

10 Antal årlige ydelser og kontakter i Århus Amt udskrivninger fordelt på 107 sengeafsnit ambulatoriebesøg fordelt på 75 ambulatorier dagpatienter fordelt på 22 dagafsnit

11

12 Status september skemaer udsendt (1.,2. og 3. runde) 400 rapporter på afdelingsniveau 49 afdelinger på 8 hospitaler Viborg Amt, Ribe Amt og Fyns Amt 3. runde gennemført i Århus Amt

13

14

15

16 Eksempel: krydstabulering fra specifik afdelingsrapport Modtog du en omhyggelig sygepleje under din indlæggelse? (af alle plejepersoner du havde med at gøre) Ja Både og Nej % % % Antal patienter Afdeling i alt Afsnit Diagnose Hvordan indlagt Køn Alder Uddannelse Afsnit Afsnit Lever Tarm Andet Akut Indkaldt pr. brev Mand Kvinde år år år år år år eller mere Folkeskole/mellem/real Erhvervsudd./håndværker Videregående uddannelse

17 Hvorfor gav du det antal stjerner? Vidste ikke, at man blev sendt hjem få timer efter operationen. Kom som et nummer, gik som et nummer. En stjerne (uacceptabelt) år Diagnose: Anallidelser De havde ikke styr på min medicinske behandling. Jeg talte med en læge på gangen. Det var om noget meget vigtigt. Jeg græd. Det var en elendig læge. To stjerner (dårligt) år Diagnose: tarm De glemte at tilbyde mig middag en af dagene. De skulle tale med patienterne. Nogen gange oplevede jeg det som om jeg slet ikke var der. Tre stjerner (god og dårlig) år Diagnose: medicin Alt i alt fik jeg en god behandling. Men jeg ønsker at kritisere, at jeg var indkaldt til klokken 8.00, men jeg blev først scannet klokken Jeg fik svaret klokken Og først da kunne jeg tage hjem. Jeg synes at ventetiden var for lang. Fire stjerner (god) år Diagnose: tarm Fordi de behandler gamle og syge som menneskelige væsner og som intelligensvæsener. Fem stjerner (enestående) år Diagnose: medicin

18

19 Hospitaler (N = 8) Patienttilfredshed på sygehuse, afdelinger og afsnit Måling (% god eller enestående) Afdelinger (N = 45) Afsnit (N = 97)

20 Spredning af helhedsvurdering på sengeafsnit fra 1. til 2. måling % andel enestående eller godt

21 Sikre* ændringer for specialspørgsmål på amtsniveau - forbedringsmuligheder Indlagte Bevægelse Lyttede lægerne med interesse, når du sagde noget? 19% (21%) Har samspillet med din egen praktiserende læge og afdelingen været i orden omkring din sygdom?(henvisning, opfølgning mv.) Havde du kontakt med for mange forskellige læger under din indlæggelse?(kun den seneste indlæggelse) Ambulante 25% (27%) 18% (20%) Lyttede lægerne i ambulatoriet med interesse når du sagde noget 16% (18%) Forløb dine ambulatoriebesøg uden generende ventetid under 23% (24%) besøget?(røntgen eller prøvetagning) Fik du den information, du havde brug for i din kontakt med med 22% (25%) ambulatoriet? (om sygdommen, undersøgelser, behandlinger, bivirkninger mv.) Er du tilfreds med ambulatoriets hidtidige behandling af din sygdom? 16% (18%) * Signifikant ved 0.05 Pearson Qhi-Square

22 Helhedsvurdering fra patienterne på Skejby Sygehus opstillet efter tidsmæssig udvikling på afdelingsniveau 2003 og (2002) (procenterne angiver andelen af patienter, der vurderer afdelingen enestående eller godt ) Afdeling Patientgruppe Flere stjerner Uændret Færre stjerner Infektionmedicinsk Afdeling Q Børne Afdeling A Hjertemedicinsk Afdeling B Nyremedicinsk Afdeling C Urinvejskirurgisk Afdeling K Hjerte-lungekar-kirurgisk Afdeling T Gynækologiskobstetrisk Afdeling Y Skejby Sygehus Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Medicinske dagpatienter Posedialyse (grå) Hæmodialyse (grå) Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Kirurgiske dagpatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Medicinske dagpatienter Kirurgiske dagpatienter 94%(90%) 90%(92%) 82%(75%) 90%(82%) 98%(95%) 96%(94%) 82%(77%) 88%(86%) 95%(94%) 87%(87%) 82%(87%) 90%(89%) 87%(90%) 90%(88%) 88%(86%) 92%(92%) 83%(83%) 89%(89%) 86%(92%) 86%(92%) 89%(89%) 88%(89%)

23

24 Nye servicemål 2005 Patienternes oplevelser af kontinuitet og sammenhæng Patienternes helhedsindtryk af kontakten til sundhedsvæsenet

25 Den faglige kvalitet Det Nationale Indikatorprojekt Direktionen Nordisk hälso- och sjukvårdskonferens 2004

26 OVERORDNEDE MÅL FOR DET NATIONALE INDIKATORPROJEKT Bedre sundhedsfaglig kvalitet Dialog m.h.p. prioritering Åbenhed overfor patienterne/borgerne

27 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse

28 Kliniske observationer og dataregistrering Indtastning af data Datatransmission via internet NIP-database Data analyse Klinisk Epidemiologisk Enhed Afrapportering til afdeling. Hver måned. Kvalitetsudvikling Feedback af justerede data. 1 2 gange årligt. Regional klinisk audit National klinisk audit Offentliggørelse Direktionen Nordisk hälso- och sjukvårdskonferens 2004

29 SYGDOMSOMRÅDER I NIP Apopleksi Hoftenære frakturer Lungecancer Akut mave-tarm kirurgi Skizofreni Hjerteinsufficiens

30 INDIKATOROMRÅDER APOPLEKSI 1. Organisering af behandling, rehabilitering i en apopleksienhed 2. Diagnosticering ved CT/MR scanning 3. Medikamentel sekundær profylakse 4. Vurdering ved fysioterapeut 5. Vurdering ved ergoterapeut 6. Vurdering af ernæringsrisiko 7. Mortalitet

31 Organisering af behandling, rehabilitering i en apopleksienhed % af apopleksipatienter på apopleksienhed Amt Andel (95 % CI) (senest 2. ind-læggelsesdøgn) Ændring i forhold til sidste halvårsrapport (95 % CI) (procent-point) Bornholms Regionskommune 76 (61 ; 87) 27 (10 ; 43) Frederiksborg Amt 78 (74 ; 82) 3 (-2 ; 8) Fyns Amt 87 (83 ; 90) -2 (-7 ; 2) H:S 84 (81 ; 86) 21 (16 ; 26) Københavns Amt 93 (90 ; 96) 13 (-22 ; 49) Nordjyllands Amt 62 (57 ; 66) -10 (-16 ; -4) Ribe Amt 90 (85 ; 93) -3 (-8 ; 1) Ringkjøbing Amt 89 (84 ; 93) -8 (-13 ; -3) Roskilde Amt 94 (70 ; 100). Storstrøms Amt 26 (20 ; 32) 6 (-13 ; 24) Sønderjyllands Amt 89 (85 ; 92) 3 (-2 ; 8) Vejle Amt 89 (86 ; 92) 1 (-3 ; 5) Vestsjællands Amt 91 (87 ; 94) 7 (2 ; 12) Viborg Amt 44 (36 ; 53) 9 (-1 ; 19) Århus Amt 57 (53 ; 61) 3 (-2 ; 8) Landsresultat 76 (75 ; 77) 2 (1 ; 4)

32 Organisering af behandling, rehabilitering i en apopleksienhed % af apopleksipatienter på apopleksienhed Amt/afdeling Andel (95 % CI) (senest 2. indlæggelses-døgn) Ændring i forhold til sidste halvårsrapport (95 % CI) (procent-point) Silkeborg Centralsygehus, Medicinsk afdeling 55 (47 ; 63) 9 (-1 ; 20) Århus Sygehus, Medicinsk afd., Nørrebrogade 89 (76 ; 96) 3 (-10 ; 17) Århus Sygehus, Neurologisk afd., Nørrebrogade 87 (80 ; 92) -10 (-16; -3) Århus Sygehus, Med.-kardiologisk afd., Tage Hansens Gade 59 (53 ; 66) 0 ( -9 ; 9) Randers Centralsygehus, Med. afd. M2 (apo.afsnit) 20 (14 ; 28) 16 ( 8 ; 23) Århus Amt 57 (53 ; 61) 3 ( -2 ; 8) Landsresultat 76 (75 ; 77) 2 (1 ; 4)

33 AUDITKOMMENTARER Århus Amt overholder ikke standarden for denne indikator og amtets resultat ligger under lands-gennemsnittet. Årsagen til, at det fortsat er en relativt begrænset andel apopleksipatienterne, der indlægges på en apopleksi-enhed, kan henføres til en for lille kapacitet på amtets apopleksiafsnit som forstærkes yderligere af, at apopleksiafsnittene virker som buffer ved overbelægning på de medicinske afdelinger, dels for langsomt aftræk af patienter til primærsektoren (lang ventetid til visitation og mangel på rehabiliteringspladser).

34 1. audit Direktionen Nordisk hälso- och sjukvårdskonferens 2004

35 1. audit Direktionen Nordisk hälso- och sjukvårdskonferens 2004

36 1. audit

37 INDIKATORMÅLING GIVER KVALITETSUDVIKLING VED KOBLING TIL FAGLIG AUDITORGANISATION (1,2,3,4) VED STÆRK ORGANISATORISK/LEDELSESMÆSSIG FORANKRING (4,5) VED OFFENTLIGGØRELSE? (6,7) VED TILPASNING TIL MÅLGRUPPENS BEHOV (8,9) (EKS. TIDSTRO FEEDBACK, AGGREGEREDE DATA)

38 INDIKATORMÅLING GIVER KVALITETSUDVIKLING REFERENCER: 1.Schade, Charles P., et al. Using Statewide Audit and Feedback to Improve Hospital Care in West Virginia, Joint Commission J. 2004;30: Ferguson Jr., T. Bruce, et al. Use of Continuous Quality Improvement to Increase Use of Process Measures in Patients Undergoing Coronary Artery Bypass Graft Surgery, JAMA. 2003;290: Scottish Audit of Surgical Mortality data; 4. Khuri, Shukri F., et al. The Comparative Assessment and Improvement of Quality of Surgical Care in the Department of Veterans Affairs. Arch Surg. 2002;137: Kizer, Kenneth W., et al. Systematizing Quality Improvement and Quality Innovation. Medical Care. 2000;38:I-7-I Hannan, Edward L., et al. The Effect on Short-Term Mortality Among Medicare Beneficiaries. Medical Care. 2003;41: Baker, David W., et al. The Effect of Publicly Reporting Hospital Performance on Market Share and Risk-Adjusted Mortality at High-Mortality Hospitals. Medical Care. 2003;41: Bradley, E.H., et al. Data feedback efforts in quality improvement: lessons learned from US hospitals, Qual Saf Health Care. 2004;13: Hibbard, Judith, et al. Why Not Give Consumers A Framework for Understanding Quality. Joint Commission J. 2004;30:

39 Måling virker når man holder sig det virkelige liv for øje Min kone har det dårligt, sagde jeg. Hun bladede med synlig kompetence i papirbunken, studerede lidt og svarede absolut venligt: Det kan ikke passe. Vores tal viser. En anden fra plejepersonalet havde lyttet til samtalen. Hun snurrede rundt og gik ind på stuen. Kort efter lå min kone ved vinduet, der blev åbnet.

40

41