DANSK MEDICIN HISTORISK ÅRBOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK MEDICIN HISTORISK ÅRBOG"

Transkript

1 DANSK MEDICIN HISTORISK ÅRBOG 2013

2 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013 Udgivet af Dansk Medicinsk-historisk Selskab Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland

3 2013 Dansk Medicinhistorisk Årbog og forfatterne Redaktionens medlemmer for årbog 2013 Ole Sonne, læge, universitetslektor, dr.med. (fysiologi), Aarhus (ansvarshavende) Gert Almind, professor em., dr.med. (almen medicin), Holbæk Gerda Bonderup, universitetslektor em., dr.phil. (historie), Aarhus Claus Fenger, professor em., dr.med. (patologisk anatomi), Odense Søren Hess, overlæge (nuklearmedicin), Odense Bernard Jeune, læge, universitetslektor (epidemiologi), Odense Anne Dorthe Suderbo, forskningskonsulent, cand.mag. (historie), København Per Vestergaard, professor em., dr.med. (psykiatri), Aarhus Redaktions adresse Ole Sonne Institut for Biomedicin (Fysiologi) Ole Worms Alle Aarhus C Ekspedition Som redaktionen Prepress og tryk Narayana Press, Gylling Sat med Minion og trykt på Arctic Silk 115 g ISSN Cand. pharm. Povl M. Assens Fond takkes for en gavmild og helt afgørende bevilling til støtte for udgivelse af Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

4 Indhold Forord Claus Fenger Fra en ende af års danske tekster om hæmorider og andet fra den kant Anders Frøland Om forplantningen Hippokrates, fosterets køn og Antikkens kvindesyn Annette Frölich og Marianne Schrøder Staphylagra Et romersk instrument til uvulectomi og haemorrhoidectomi? Luca Bianchedi Middelalderens Spongia somnifera en forgænger for moderne anæstesi Kristina Lenz St. Croix efter emancipationen Sundhedstilstanden hos den afrocaribiske arbejdskraft i Dansk Vestindien Svend Norn, Henrik Permin, Edith Kruse og Poul R. Kruse Pionerer bag heparinet og blodkoagulationen Finn Hanberg Sørensen Om professor Tage Hansen og hans virke Jan Jørgensen Spejderbevægelsens Donorkorps om oprindelsen til den danske bloddonororganisation Bloddonorerne i Danmark Indhold 5

5 Pernille Munksgaard Sonne og Ole Sonne Sygdoms- og ulykkesmønstret i handelsflåden illustreret gennem breve fra en skibselektriker i ØK Sven Erik Hansen Den 24. Nordiske Medicinhistoriske Kongres Helsinki 29. maj til 1. juni 2013 Boganmeldelser Ole Sonne Anmeldelse af Nils Ludvig Dahl: Makt og Medisin Strejftog i medisinens historie fram til Ole Sonne Anmeldelse af Samuel J.M.M. Alberti, Elizabeth Hallam (redaktører): Medical Museums. Past, present, future. The Royal College of Surgeons of England Jørgen Mikkelsen Anmeldelse af Niklas Thode Jensen: For the Health of the Enslaved. Slaves, Medicine and Power in the Danish West Indies, Gerda Bonderup Anmeldelse af Lars Ole Andersen: Før placeboeffekten. Indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin Finn Hanberg Sørensen Anmeldelse af Susanne Malchau Dietz: Køn, kald og kompetencer. Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser Ole Sonne Anmeldelse af Jens Chr. Skou: Om heldige valg Eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til Beretninger fra Selskaberne Curricula vitarum Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

6 Fra en ende af 700 års danske tekster om hæmorider og andet fra den kant Claus Fenger Litteraturen om hæmorider og andre analsygdomme er på verdensplan overvældende, og de ældste beskrivelser er mere end 3000 år gamle. De tidligste danske stammer fra 1200-tallet, og de fleste baserer sig på udenlandske kilder. Original dansk videnskab optræder først langt senere, så det følgende er mere en række nedslag end en opremsning af højdepunkter. Hæmorider er blandt de få sygdomme, som gennem tiderne er blevet beskrevet blot nogenlunde ensartet og nøjagtigt. Årsagen er utvivlsomt, at de er meget hyppige, direkte observerbare og har ret enkle lokalsymptomer. Men også fistler, abscesser og prolaps beskrives i de fleste danske lægebøger, både faglige og folkelige, og synes at have været mere almindelige end i dag, måske på grund af den dårlige hygiejne og de mange ofte vanskelige fødsler. Hertil kommer, at sygdommene har været yderst plagsomme, og at hæmorider den gang kunne medføre livstruende blødning. Endelig har anale misdannelser også været kendt fra oldtiden. Set med nutidens øjne er denne del af medicinens historie ikke særlig heroisk, og heltene i lægeromaner og TV-serier er vist aldrig proktologer. Men indtil for bare 150 år siden var den læge, der kunne behandle analfistler og hæmorider, blandt de mere estimerede, og hæmorider blev i århundreder anset for centrale i forståelsen af mange sygdomme. Der er gennem årene anvendt mange forskellige betegnelser for både anatomiske og patologiske forhold, og en blot nogenlunde fuld- Fra en ende af 9

7 stændig gennemgang af etymologien vil kræve en selvstændig artikel. I de danske tekster er rumpen ofte blevet benævnt artzen, bagtarm er endetarmen, og de hæmoridale vener og hæmorider kaldtes gyldenårer. En blind gyldenåre bløder ikke, men det gør en flydende. Betegnelsen ficus (figen) har oftest betydet hæmoride, men ind imellem også byld eller andet, og figenbyld og figenblegne dækker hyppigst over hæmoride, men nok også over abscesser i forbindelse med analfistler. Takker og marisker har været brugt helt op til sidste århundrede for blinde hæmorider, men også om bylder. Figenvorter har nok dækket over kondylomer, men er næppe altid blevet adskilt fra forskellige polypper. Først med indførelsen af histologiske undersøgelser blev nomenklaturen mere systematisk. Endelig må det nævnes, at betegnelsen hæmorider, som oprindeligt betød blødende årer eller blodgang, også har været anvendt om blødende kar i næsen, i urinblæren og uterus. Der er således rig mulighed for fejltolkning af litteraturen. Denne artikel begrænses til endetarmen, og i denne forbindelse bruges det nudanske ord hæmoride. De ældste tider Om danskerne i vikingetiden havde hæmorider ved vi ikke, men det har nogle nu nok haft. Og de har sikkert også haft fistler, hvis rengøring af regionen har betydning. For som den arabiske forfatter Ibn Fadlan (10. århundrede) skriver om ruserne, arabernes navn for nordboerne, som han mødte 922 ved Volga [1]: De er de mest beskidte af Allahs skabninger. De vasker sig hverken efter at have skidt, tisset eller efter seksuelt samkvem, og de vasker ikke hænder efter at have spist. Lægekunst omtales meget lidt i sagaerne og andre nordiske oldtidsskrifter eller hos Saxo. Sygdomme i genitalia nævnes yderst sjældent og analsygdomme slet ikke [2]. Man kunne behandle skader og skære bylder, og der er enkelte beskrivelser af brænding med jern og sutur med blandt andet silke. Herudover kunne man skære runer og gøre 10 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

8 anden trolddom. I Håvamålsamlingen står Mot ondt hjelper runer, men det kunne også virke modsat [3]. Men så var der jo de gamle husråd, hvis oprindelse er uvis. I svensk folkemedicin har man til hæmorider anbefalet sod fra gryder, talg fra gedebukke og badning med vand kogt med persille [4]. I Tana i Nordnorge har man også brugt maurlog, som består af tre spadefulde myretue kogt i en bøtte vand. Satte man sig over en sådan bøtte, blev man af med hæmoriderne. En anden metode blev anvendt af samerne i Kautekeino, som drak et udtræk af birkeblade [3]. Klostermedicin Mere sofistikeret behandling kan have været anvendt i Middelalderens klostre, hvor man anlagde såvel hospitaler (infirmerier) som klosterhaver med frugt, grøntsager og lægeplanter. De første danske klostre blev oprettet omkring år Af klostrene er der ikke meget tilbage, men ved udgravninger i Øm og Æbelholt har man fundet åreladningsjern, sonder og stiletter [5]. Og abbed Vilhelm ( ) ved Augustinerklosteret i Æbelholt, grundlagt i 1175, omtaler brændejern i et brev. Men om disse instrumenter har været anvendt til behandling af analsygdomme er uvist, og skeletfundene giver naturligvis ingen oplysninger i den henseende. Selv om der ikke foreligger klare vidnesbyrd herom, må det antages, at Oldtidens kirurgiske behandling har været kendt i Danmark. Kirkens holdning var imidlertid den, at de indviede gejstlige ikke måtte få blod på hænderne af religiøse årsager, for at opnå personlig vinding eller for at risikere at lave fejl, som kunne skade kirkens omdømme. Men man tillod gejstliges medicinske virke inden for deres egne institutioner. Kirurgien, herunder hæmoridebehandlingen, overlod man til lægbrødrene, laici. Disse havde af klostrets hospitalsforstander, infirmarius, fået en vis oplæring inden for ars physica (lægevidenskab og metafysik) og kunne varetage åreladninger, kopsætninger, behandling af sår og hæmorider. Lægbrødrene havde Fra en ende af 11

9 Figur 1. Middelalderkirurgi for hæmorider. Kirurgen er i kort frakke og derfor næppe akademiker. Han bruger en krog til at trække hæmoriderne frem og skærer dem af med en kniv. Blodet skulle vist opsamles i skålen under patientens fødder, men det lykkes nok ikke. Udsnit af Anglo-Normannisk illumineret manuskript fra ca Med tak til British Library (Sloane 1975 f. 93; Catalogue of illuminated manuscripts, free of known copyright restrictions). også erfaring som barberer, da de vedligeholdt munkenes tonsurer, og nogle af dem har sikkert senere forladt klostret til fordel for en mere komfortabel tilværelse og bedre indtjening udenfor [6,7]. Her er behandlingen blevet varetaget af kollegialt oplærte bartskærere (barber, der tillige virkede som kirurg og sårlæge), badere og den sædvanlige række af selvlærte og omrejsende kvaksalvere [6]. Og måske også af bødlerne, der som bierhverv var læger, og af dyrlæger [8]. Og smeden har jo altid kunnet lidt af hvert. Det er sikkert også gennem klostrene, at humoralpatologiens opfat- 12 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

10 telse af hæmorider kom til Danmark. I følge denne skyldtes mange sygdomme en ubalance mellem de fire kropsvæsker, blod, slim, gul og sort galde. Om hæmorider står der i De hæmorrhoidibus Liber, en bog tillagt Hippokrates (ca fvt.), at disse skyldes ophobning af sort galde (atra bile) eller slim (phlegma) i karrene i endetarmen. Dette opvarmer blodet og tiltrækker blod fra nærliggende områder, så karrene svulmer op og kan bløde, særligt når fæces passerer. Blødning fra hæmorider virkede som åreladning og ansås derfor for at være gunstig, dog kun i mindre omfang. Hvis den blev for kraftig, måtte den standses, om nødvendigt ved ligatur eller brændejern (fig. 1). (Underbinding af blødende kar kom ellers frem i Romersk tid og blev genoptaget af Paré). Dog skulle man altid efterlade en enkelt vene, da patienten ellers kunne få vattersot eller svindsot [9]. Senere forfattere har tilføjet lændesmerter, nyregrus, sten eller epilepsi og at blive melankolsk eller vanvittig. Så det råd skulle man tage alvorligt. Hvis på den anden side hæmoriderne ikke blødte tilstrækkeligt, kunne det blive nødvendigt med åreladning. Ifølge Galens (129-ca. 200) De Anatomia Vivorum Liber skulle det ske gennem vena saphena på foden. Andre har anvendt igler og kopsætning [10]. De første lægebøger De første skriftlige vidnesbyrd om behandling af anallidelser finder vi hos Henrik Harpestreng (d. 1244), kannik ved Roskilde Domkapitel og måske læge for Erik Plovpenning ( ). Han blev betegnet som magister og har formentlig studeret i udlandet. Det er uklart, hvor meget han selv har skrevet, da der ikke findes bevaret manuskripter fra hans egen tid, men det drejer sig muligvis om tre værker: Den Danske Urtebog, en latinsk urtebog Liber herbarum og en bog om laksativer De simplicibus medicinis laxativis [11,12]. Urtebøgerne er dog ikke originale, men har som hovedkilde urtedigtet De viribus herbarum fra omkring år [13]. Harpestrengs lægemidler omfatter 135 vegetabilske og 21 andre, hovedsagelig mineralske stoffer [14]. Hæmorider Fra en ende af 13

11 omtales som det kød, der vokser i ens bagdel eller byld forneden i ens bagdel (boldæ for næthæn a manz bakloth), og her kan anvendes blåsten, dild, ligustrum, rust, røgelse, segljord og stokrose. Saften af porre (Allium porrum) eller purløg (Allium schoenoprasium) skulle være godt mod blødning fra neden, og slangerod (Serpentina) kan anvendes ved fistler. I bøger tillagt Harpestreng findes også nøjagtige angivelser af åreladningssteder. Den næste vi møder er Christiern Pedersen ( ), som var kannik i Lund, men siden tog magistergraden i artes liberales fra universitetet i Paris. Her boede han i en årrække og lavede i 1514 den berømte udgave af Saxos (ca ) Gesta Danorum fra ca (Saxo Grammaticus krønike) og i 1515 af Peder Laale s gamle latinlærebog fra 1300-tallet (Peder Laale s ordsprog). Han overgik til Lutherdommen og støttede Christian 2. ( ). I 1529 udkom i Antwerpen hans oversættelse af Det Nye Testamente til dansk. Efter Christian 2. s tilfangetagelse fik han i 1532 af Frederik 1. ( ) tilladelse til at bo i Malmø. Her blev der også tid til andre værker, og i 1533 udgav han en lille bog kaldet En nøttelig Legebog faar Fattige och Rige, Unge och Gamle [15]. Pedersen var ikke selv læge, så indholdet stammer nok fra andre [12]. Formålet med bogen var, da der ikke fandtes så mange læger i Danmark, at give den menige mand råd i hænde til at bruge, når han selv eller folk omkring ham bliver syge. Midlerne måtte derfor være nogle, som var let tilgængelige for alle, og Gud havde i sin godhed sørget for, at de fandtes. Kapitel 74 78, svarende til 10 sider i nutidens tryk, omhandler anorektale sygdomme. Det første er Om Bag Tarmen gaar ud naar man skal gøre sit mag, altså prolaps. De næste handler om smerter ved defækation, hæmorider, bylder og fistler. Det fremgår tydeligt, at Pedersen kendte den opfattelse, der var nævnt i Hippokrates aforismer, nemlig at blødning fra hæmorider var gavnlig. Hans stavning er ikke helt konsekvent: 14 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

12 Om de Aarer bag i Artzen ville icke bløe lxxvi Der ere mange Aarer nederst paa Ende Tarmen i Artzen som Naturen der skicket haffuer paa det ath det onde wnaturlige blod som er i Menisken skall icke forderffue alt legemt, Thi naar same blod inde holdis oc icke vel vdladis aff same Aarer da kan mennisken fonge mange store Siwger der aff som icke vel staa till ath hielpe met nogen legedom side, Thi man ved icke hueden eller huoraff samme siwge kommer som er Ptisis Naar same Bag Aarer bløe formegit lxxvij Om de Aarer Bag i Artse Bløe formegit oc ville icke stillis ige, da ligger der stor mact paa ath ma finder der raad til met det første at det icke forderffuer meniskes nature Thi skal man tage Rølike oc siwde hende i vin eller i øll oc dricke deth Man Skal oc støde hende smaa, oc tage osen aff hende oc gøre plaster der aff, oc legge bag paa stede, thi det stiller Aarerne Faar Bulde som voxe i Artsen lxxviii Det skeer tit ath der voxer onde BuldeBag i Artse oc ende tarme paa meniske, oc mange ære saa blwe oc enfoldige, ath de bliuis oc skemis ved at spørge der raad till aff andre, Ocde vide icke heller selffue nogre gode raad der till, oc bruge ey heller noge legedo der til, Thi bliffuer der offte fistel i same bulde so aldrig vil lægiss Me de rinde altid, oc giffue megen vedske fra dem Oc naar de bliffue gamle, da staa de icke vel til ath læge, Oc bleffue de oc lægte, da vaare det megit farligt for meniskens liff Thi saadane fistel som plege megit at rinde, de skulle icke til lægis, for stor liffuis fare skyld. Fra en ende af 15

13 Som behandling foreslår Pedersen plastre med aloe, rosenolie og auripigmentum. Der har utvivlsomt været hyppige komplikationer ved hæmoridekirurgi, dels ukontrollabel blødning, dels efterfølgende infektion og dårlig heling, så det har man nok søgt at undgå. Næsten samtidig er Henrick Smid ( ), måske bedre kendt som Henrik Smith, som studerede både medicin og andet i Rostock og Wittenberg. Her hørte han Martin Luther ( ) og Philip Melanchton ( ) og medvirkede senere ved den ovennævnte oversættelse af Det Nye Testamente fra På grund af krigen mellem Christian 2. og Frederik 1., og senere Christian 3. ( ), kunne han først vende tilbage omkring 1536, og siden praktiserede han i Malmø. I 1546 udgav han En skøn lystig ny urtegaard, som var en oversættelse af forskellige tyske urtebøger. Her findes også grundige anvisninger på åreladning, stort set svarende til Harpestrengs. En samlet udgave af hans medicinske skrifter, Henrick Smids Lægebog, kom i 1577, 15 år efter hans død [16]. I fortalen skriver han om årsagen til sygdomme, at medens menneskene i de første tider spiste og drak sundt, levede de nu i fråseri, overflødighed, drukkenskab og ukyskhed. Thi Vandet/Æble/Pærer oc Rødder/vaare den tid fast bedre oc sundere/ end alle vore Apoteckeri nu ere. Derfor vaare de gamle Forfædre icke tit Siuge/oc de leffde lenge i mange Aar. Men for Syndens skyld bleffue alle ting forderffuede aff Vandet udi Syndfloden. Hæmorider og andre analsygdomme omtales i første bog, som hedder Mange skøne oc vdualde Lægedoms stycker for atskillige Siugdomme offuer det gantske Legeme fra Hoffuedet til Føderne. Her står: Det LXXXVIII Kapittel. Om de Aarer som sidde bag udi Artzen, Hemoroides kaldede Nu vil ieg handle om den sidste Tarm / oc først om de Aarers flydelse som er i den / huorledis mand skal komme dem til at bløe / og huorledis de skulle stillis. Oc paa det / at mand kand dissbedre forstaa dette / da skal mand vide / at udi den sidste Bagtarm ere fem Aarer / aff Lægerne Hemoroides kaldede / det er paa vort danske Tungemaal saa meget sagt / Blodsens Aarer. Fordi at igiennem dem / gaar meget ondt Blod 16 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

14 fra Mennisken / lige som der gaar och fra Quindfolck / naar som de haffue deris naturlige tids flod. Disse Aarer kaldis aff somme Læger / venæ aureæ / det er de gyldene Aarer / thi aff deris flydelse (om den rettelige skeer) beskermis Mennisket fra meget ont / oc fra atskillige Siugdomme / som ere / Vattersot / Spittals sot / oc andre saadanne / fordi haffue mange storlige behoff / at naar som de ere fulde / oc de icke obnis aff dem selffue / at mand da veed huorledis de skulle obnis / huilcket saaledes skal skee. Lægedom En Røg under op giort met Horse Mynte oc Jordeble obner disse Aarer. Denne Tap obner de gyldene Aarer visselige, om den indstingis bag udi Artzen, oc hand der indebliffuer sidendis om natten., Oc den skal giøris udi Apotecken saaledis: Recipe succi squille drag i. Succi Cicute drag ij. Succi Mercurialis drag iij. Serpentarie, salis communis, ano drag i. Mellis drag ij, fiat suppositorium. Om mand haffuer stor pine aff disse Aarers flydelse / da skal mand smøre Tarmen met Linolie / da factis pinen. Om mand væder Bomuld udi Ofen aff Løg / oc stinger den bag ind / da obnis de gyldene Aarer. Eller mand maa tage det som mit inde udi Løgen sidder / oc giøre en Tap der aff / oc sting den bag ind. Eller mand maa væde en Væge aff skaffuelse udi Oxe Galle / oc stinge den bag ind. Det LXXXIX Kapittel. For de gyldene Aarers flydelse Lige som der kommer meget gaat aff de gyldene Aarers flydelse / saa kommer der meget ont aff dem / om de flyde formeget / thi vil ieg her lære / huorledis deris offuerflødige flydelse skal stillis / huilcket saaledis skal ske (fig. 2). Her foreslår Smid blandt andet harehår, terra sigillata, aloe i sød vin, auripigmentum og spindelvæv, oftest blandet op i æg eller olie. For De Bylder eller Vaarter som vaare på Endetarmen, Ficus kaldet, anbefales åreladning på saphena eller, hvis de er nylige vaarne, da en klud vædet med olie. Men ere saadanne Bylder eller Vaarter store som Nødder / da skulle de brendis indtil grunden met it gloendis Jern / oc siden lægis met Olie giort aff Æggeblommer. Herudover har Hen- Fra en ende af 17

15 Figur 2. Henrik Smid s lægebog fra kapitel om For de gyldene Aarers flydelse. Faksimile [16]. 18 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

16 rick Smid også mange råd for prolaps, som må have været en hyppig sygdom. I kapitel 91 står således: Det skeer tit oc offte/at Bagtarmen udgaar/baade paa Mend oc Quindfolck. Naar som saa skeer da skal der met saaledis handlis: Lægedom: Mand skal vel verme Henderne udi varm Vin/oc subtilige indsætte Tarmen udi sin rette sted igien. Men er Tarmen hoffuen/da skal mand verme Vin oc usaltet Smør tilsammen/her udi skal Bomuld vaadgiøris/ oc den skal vindis om Tarmen oc saaledis der met badis/indtil Hueffelsen forgaar. Smid skrev også en bog til bartskærerne, En skøn nyttelig Lægebog indeholdendis mange atskillige skøne oc forfarne Lægedomme / huilcke som tiene Bartskerrene / oc dem som ville læge ferske oc gamle Saar. Disligeste oc om Bad / Aareladelse oc Koppesættelse / oc om de Lægedomme som findis i Apotecken sale. Her finder vi om koppesættelse: Kopper paa Lenderne sætte / fordriffue de Bylder som vaare udi Læggenis tycke Kiød / de rense de Gyldene Aaris Blod / stille Rygvuerk / oc Moderens pine. Flere bøger for folket Hans Christensen Bartsker (Hansz Christensen Bartske) (ca ) var barber i Ribe og arbejdede desuden som bartskærer. Han udgav 1596 en lægebog på dansk, En Liden Bog, om alle hande Siugdom, som Mennisken mangfoldeligen kand vederfares, formedelst voris Förste, for elders syndfald, wdi Paradis, som er Aarsagen, at wi wndfanges i sind, oc fodis Syndige Mennisker til denne Verden etc. [17]. Bartsker var næppe lægeuddannet, da han kaldte sig bartsker. Men han citerer og oversætter talrige autoriteter, så han har utvivlsomt kendt datidens medicinske litteratur, måske fordi han kan have haft adgang til biblioteket hos rigsråden Jakob Seefeld til Visborg ( ). Bogen er i hvert fald tilegnet ham. Og Bartsker ved også, at man ved hæmorider skal årelade under ankelen. Om hæmorider står der (fig. 3) Fra en ende af 19

17 Figur 3. Hans Christensen Bartsker s En liden Bog om allehande Siugdom fra Side 119 med kapitel 153 Om Fige Blegner at fordriffue. Hele bogen findes på Det Kongelige Bibliotek, tilgængelig via Early European Books på adressen [17]. 20 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

18 Om Fige Blegner at fordriffue CLIII. Fig. Blegnen graaer neden i Liffuit / oc yppis meinligen aff offuerflodige Blod / oc da skall du slaa Aaren under eller neden Enckelen / Ere di nyligen vorden oc er smaa / da giør Bom Olie Varm med ilden / saa dyppe en Klud der udi / oc leg paa Blegnerne / det giør tid / det hielper. Er de store som en Nød oc rodner megit / saa tag en Gloende Jern / oc brende dem aff i Grunden / der effter hele dem met Olie / som er giord aff Egeblommer oc brend der aff. En anden for Fig Blegner. Tag Lutter Huning / Buck Talle / oc en lidel Huid Røgelse / stød det tilsamen / oc bind det der Varm på. En Anden. Merck II. Ting / giør en Holl udvortis paa Tarmen / oc forvarme den / saa gaar den Ureenhed udaff Liffuit / oc saa lader det sig hele i / Er det saa at de ere lange / oc de haffuer lange røder / da skalt du icke hele dem / fordi den som heler dem / den Døder di. Er de i Liffuit / oc komer ickun lidet til siøne / da Bint en traa om dennem / oc drag dem ud saa lange at du kand Brende den Reent aff / der effter hele dem met Puluer aff Huid Røgelse oc med æg Olie. Det er tydeligt, at Bartsker har skelnet mellem interne og eksterne hæmorider og måske også tromboserede, som rodner megit. De skal behandles med brænding (fig. 4). Han har også beskrevet en kur mod prolaps, som må have været en mere almindelig tilstand. Naar Tarmen gaar ud aff liffuit / da skallthu tage Bucke Talle /Bliuit Glede / Agenskaller /Blodsteen / Rodelsteen / Drage Blod / aff huer en Lod / menge det tilsammen / oc smøre paa Tarmen / tag en lidel Puluer aff Hiort Horn som er Brend oc kom det bag ind. Fra en ende af 21

19 Figur 4. Kauterisation for hæmorider. Patienten hjælper til med at demonstrere hæmoriderne med venstre hånd. Operatøren, som bærer briller, holder en lampe i sin venstre hånd og et brændejern i den højre. En hjælper står med en blæsebælg, som kan holde gang i gløderne i den flade cylinder på gulvet. I porten står operatørens ridedyr parat, så han har kunnet forlade skuepladsen hurtigt. Tysk træsnit fra 15. århundrede. Fra Bensaude R.: Historique des hémorrhoïdes. La Presse Medicale Den lidt senere Niels Michelsen Aalborg ( ) studerede først medicin i København, Wittenberg og Rostock, men skiftede til teologi og endte som præst ved Holmens kirke i København, trods at han en overgang havde givet udtryk for det kætterske håb, at også hedninge kunne blive salige. Han udgav en række skrifter om teologiske, historiske og økonomiske emner, og i 1633 udkom en Medicin eller Lægebog, deelt ud i Fem smaa Bøger, tryckt paa hans egen Bekaastning med Kongl. Mayst. Privilegie aff Tyge Nielsen. Heri giver Michelsen gode råd mod forskellige anallidelser [18]. En del af dem genkender vi fra tidligere. Vin indgår i flere af de gode råd (fig. 5). 22 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

20 Figur 5. Det er blevet livligt diskuteret, om der blev dyrket vin i Danmark i Middelalderen. Kalkmaleriet her viser en vingårdsbonde, som høster druer, formentlig i oktober måned. Kalendariet i Sct. Mikael s Kirke i Sdr. Næraa på Fyn, fra ca Foto: Mogens Larsen, Nationalmuseet, som takkes for venlig tilladelse. Om Bagtarmen udgaaer Gaaer den ud uden at være hoven eller bulden, da kog Gallas og Egebark i Rødviin, og vadsk den deri. Men er den bulden, da vadsk den i Bygvand, som er kogt med Sukker, strøe derover Pulver af Brændt Gallas, som er afkjølet i Eddike eller Rødviin, og naar man da har stoppet Tarmen ind, Tag Gallas, Barken af Eg og Slaaentorn, lige meget af hvert, kom det i en linned Pose, kog det i Rødviin og læg den over Bagenden. Varm, det hjælper. Fra en ende af 23

21 Gyldenaarene (Harmorrhois kaldet) pleie undertiden at springe op af sig selv, saa at Blod gaaer ud med Stolgangen. Flyder det for længe, da er det Tiden at stille det. Naar Gyldenaarene smøres med det Fedt, hvor Tappene af Møllehjulet gaaer, stilles Blodet strax. Brændt pulveriseret Vitril strøet deri, stiller ogsaa Blodet. En skrubtudse brændt til Pulver og paastrøget, stiller også Blodet. Dette er et middel uden al Fare, da Giften forgaaer af Ilden. Mod bylder i bagenden, som han kalder takker, anbefales rødløg og oksegalde eller roden af hundetunge omviklet med dej og stukket op i enden. Bylder så store som nødder skal dog brændes med gloende jern. Lærde folk En nogenlunde samtidig, men internationalt kendt dansker var Peder Sørensen ( ), kaldet Petrus Severinus. Han kom også fra Ribe og studerede medicin i flere europæiske lande, hvor han blev formidler af Paracelsus ( ) tanker om iagttagelse og eksperimenter og vandt betydelig berømmelse for sin bog Idea medicinae philosophicae [19]. Om hæmorider skriver han næsten intet, hvilket er naturligt nok. Idea medicinae er ikke en lærebog i de enkelte sygdomme, men et forsøg på at forene det bedste fra Hippokrates og Platon med Paracelsus tanker. Humoralpatologien blev erstattet af teorier om, at sygdomme skyldtes stjernerne, klimaet, gifte, psykisk påvirkning og Guds magt. I kapitel XI Om legemsdelenes brug og udførelsen af alle handlinger samt om stjernernes betydning for den menneskelige organismes udvikling står der, at på himlen findes stjerner, der kommer frem ved årlige, månedlige eller daglige omløb. Månedlige stjerner kan tydeligt iagttages hos kvinder og hos enkelte mænd, og søvnens himmellegemer har et omløb på et døgn, men hæmorider overholder som regel en omløbstid på 24 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013

22 et år. I kapitel XII Om sygdommes opståen og omplantning skriver han blandt andet om sygdommes sæd og om de febervoldende urenheder, der ligger i blodet, og som besmitter blodets balsam i bestemte vener: Når der undertiden i blod af menstruøs karakter, som derfor er bestemt til udtømmelse, findes feberrødder og disse når til udfoldelse, kan man fastslå det ud fra den rigelige blødning, der foregår gennem livmoderen, gennem næsen og hæmorider. Selv om det ikke direkte nævnes, synes Sørensen ikke at have betragtet hæmorider som en egentlig sygdom, men snarere som et symptom, og blødning som et sundt tegn. Den også berømte Ole Worm ( ) blev født i Aarhus og allerede som 13-årig sendt på sin første udlandsrejse. Hans liv og virke som læge er grundigt beskrevet med mange citater, hvoraf nogle anføres nedenfor [20]. I dag er han måske mest kendt for at have oprettet Museum Wormianum, hvoraf dele nu findes genskabt på Geologisk Museum i København. Worm omtaler hæmorider adskillige steder i sine mange publikationer. I 1611 forsvarede han sin disputats i Basel. Den består af 100 små afsnit (controversaria), hvor han diskuterer medicinske emner. F.eks. diskuterer han, om man ved pleuritis skal årelade i samme eller i modsat side. Men han føler sig sikker på, at man skal åbne saphena, hvis lidelsen er forårsaget af tilbagevendende suppression af menses eller hæmorider (controversia 47). Ophovnede hæmorider mener han kan skabe vanskelighed for vandladningen (controversia 82). Men ellers anser han dem ikke for skadelige (controversia 87): Vi påstår, at fluxus haemorrhoidum er et sundhedstegn, hvis det sker på passende måde og ikke udmatter patienten, men omvendt vil vi erklære det for et sygdomstegn, hvis denne fluxus er altfor rigelig, tapper patienten for kræfter eller hindrer ham i at udføre sine sædvanlige gøremål. I 1624 bliver han professor i medicin ved Københavns Universitet. Her skulle man hvert år præstere en disputats med en af de studerende som respondent. Også disse består af en række diskussioner. Og også her diskuterer han, om man skal vælge bestemte årer ved de forskellige sygdomme, men nu er der kommet ny viden. På bogmessen i Frankfurt 1628 kunne man nemlig se en lille bog på 72 sider med titlen Exercita- Fra en ende af 25

MEDICIN HISTORISK DANSK ÅRBOG DANSK MEDICINHISTORISK ÅRBOG 2014 42. ÅRGANG

MEDICIN HISTORISK DANSK ÅRBOG DANSK MEDICINHISTORISK ÅRBOG 2014 42. ÅRGANG DANSK MEDICINHISTORISK ÅRBOG 2014 DANSK MEDICIN HISTORISK ÅRBOG Redaktion, Aarhus (ansvarshavende) Gert Almind, Holbæk Gerda Bonderup, Aarhus Claus Fenger, Odense Sven Erik Hansen, København Søren Hess,

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Instruktions Manual (UN-2000M)

Instruktions Manual (UN-2000M) Instruktions Manual (UN-2000M) Dobbelt virkende thumper Massage Apparat (UN-2000M) Brugsanvisninger - Sæt stikket i stikkontakten.. Brug knappen til at vælge intensiteten af massagen (Fig.1) Sæt knappen

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Stærk ryg og balance. Five Animals Qigong

Stærk ryg og balance. Five Animals Qigong Stærk ryg og balance Five Animals Qigong Five Animal Qigong - Wu Qin Xi Et komplet medicinsk Qigong System Five Animal Qigong (5 dyrs energi træning) er det ældste kendte dynamiske Qigongsystem skabt af

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Regne- og matematikundervisning i 200 år

Regne- og matematikundervisning i 200 år Regne- og matematikundervisning i 200 år Dagens tal d. 12. september 42,195 Slaget ved Marathon 460 f.kr. 36 0 Fodboldkampen Arbroath mod Bon Accord i 1885 1958 Jack Kilby demonstrerer det første integrerede

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Denne rive kan befri dig for trætte og tunge ben!

Denne rive kan befri dig for trætte og tunge ben! Denne rive kan befri dig for trætte og tunge ben! A.Vogel guide om hævelser og uro i benene Banebryder indenfor Naturlig helse - siden 1923 Denne rive befrier dig for trætte og tunge ben! Med den indsamlede

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

En historie fra den virkelige verden.

En historie fra den virkelige verden. Forandring er svær! Selv indlysende og logiske forandringer kan være svære at få accept af hos brugerne, hvis de rokker for meget ved den eksisterende opfattelse af hvad der virker og hvorfor. En historie

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3022/3023

Generation XI Ane nr. 3022/3023 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Madsen og Anna Christensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Madsen og Anna Christensdatter Torpe Ane nr. 3022/3023

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere