SInnDesign Underviser manual 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SInnDesign Underviser manual 2015"

Transkript

1 SInnDesign Underviser manual Andrea Liebhart (ibw), Maria Kalleitner-Huber (AIE), og alle partnere ansvarlige for udviklingen af teoretiske og praktiske moduler, baggrundsmateriale og værktøjer Denne manual er en del af det træningsmateriale, som er udviklet i forbindelse med projektet SInnDesign. Materialet kan bruges i sin helhed, eller delvis, til ethvert uddannelsesmæssigt formål med henvisning til kilden, uden speciel tilladelse fra forfatterne. Forfatterne bag vil være taknemmelige over at modtage en kopi af publikationer eller kursusprogrammer, der bruger materialet som kilde. ( Projektet er finansieret med midler fra EU Kommissionen. Materialerne afspejler udelukkende forfatternes holdninger, og Kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for indholdet.

2 Index 1. Introduktion Uddannelsesprogram Lektionsplan for baggrundsmateriale og værktøjer Introduktion og overblik Innovation og DfB (Design for Sustainability) og DfB processer Interessenter Analyse af bæredygtighedsprofil Design principper for bæredygtighed Generering og evaluering af DfB idéer Bæredygtighedskommunikation Design og bæredygtig ledelse Viden, færdigheder og kompetence oversigt Link til udviklingstrin for udviklingen af produkter og produkt/service-systemer... 43

3 1. Introduktion Følgende vejledningsmateriale er del af et uddannelsesprogram, som er udviklet på baggrund af det indhold og de erfaringer SInnDesign projektetet har afstedkommet. Uddannelsesprogrammet er baseret på 10 teoretiske moduler, der understøttes af dybdegående baggrundsmateriale og 7 praktiske moduler, der omhandler SInnDesign værktøjerne. SInnDesign manualen indeholder PowerPoint præsentationer med teoretiske og praktiske moduler, hvilket fremmer tilgængeligheden af de ofte komplicerede problemstillinger i DfB (Design for Sustainability/Design for Bæredygtighed). Præsentationerne kan downloades fra hjemmesiden i sprogene engelsk, portugisisk, spansk, dansk og tysk. Materialet kan downloades fra projektets hjemmeside: Figur 1: SInnDesign manualen og dens relation til baggrundsmaterialer og værktøjer

4 Vælg selv Ny indenfor bæredygtighed? Gå igennem emnerne i manualen og vælg hvilke materialer som er interessante for dig, eller kan understøtte og udbygge viden du allerede har. Baggrundsmaterialerne og værkstøjerne understøtter viden og tilbyder dig detaljeret information. Hvis du er ny inden for emnet bæredygtighed foreslår vi, at du gennemgår materialerne slavisk. I denne manual får du en trin for trin plan for undervisningslektioner. Overblik over lektionsplan: Varighed: Antal lektioner: Information per lektion: 50 timer 10 tematiske lektioner - Foreslået varighed - Produktudviklingstrin og produkt/servicesystemudviklingstrin - Indhold og mål - Læringsudbytte - Forbindelse mellem moduler, baggrundsmaterialer og værktøjer - Didaktiske anbefalinger

5 2. Uddannelsesprogram I Figur 1. blev SInnDesign baggrundsmaterialer og værktøjer fremvist i en cirkel, som indikerer, at der ikke nødvendigvis er en bestemt rækkefølge for brugen heraf. Dette skyldes, at de kan bruges individuelt til at udfylde huller i viden eller understøtte anvendelsen af et værktøj. Hvis alle baggrundsmaterialer og værktøjer bruges med uddannelse for øje, former de et omfattende studieprogram. I dette tilfælde er den anbefalede fremgangsmåde vist i Tabel 1 SInnDesign træningsprogram Lektion Nr Titel Introduktion og overblik Manual & baggrundsmateriale Introduktion Manual & baggrundsmateriale DfB overblik Manual & værktøj Innovation og DfB Motivationsfaktorer Manual & baggrundsmateriale Innovation og DfB DfBs processer Manual & baggrundsmateriale DfBs Processer Manual & værktøj Interessenter Design resumé Manual & baggrundsmateriale Involvering af interessenter Manual & værktøj Analyse af bæredygtighedsprofil Interessentanalyse Manual & baggrundsmateriale Analyse af bæredygtighedsprofil Manual & værktøj DfBs Principper ECODESIGN pilot Manual & baggrundsmateriale DfB principper Manual & værktøj Manual & værktøj Dannelse og evaluering af idéer i DfB DfB checklister QFD: Quality Function Deployment Manual & baggrundsmateriale Kreativitetsteknikker Manual & værktøj Matrix for evaluering af DfBs idéer Bæredygtighedskommunikation Manual & baggrundsmateriale Bæredygtighedskommunikation Design og bæredygtig ledelse Manual & baggrundsmateriale Ledelse af design og bæredygtighed Tabel 1.: SInnDesign uddannelsesprogram inkluderer manual, baggrundsmaterialer og værktøjer Varighed i timer

6 Pædagogiske anbefalinger: Uddannelsesprogrammet er baseret på aktiv læring, hvor der gøres brug af eksempelvis præsentationer, gruppearbejde, øvelser med værktøjerne, debatter, m.v. Disse metoder tillader udviklingen af nye analyse færdigheder, og giver den studerende oplevelsen af at løse konkrete, virkelighedsnære problemstillinger. Implementeringen af disse lektioner er mulig i forskellige miljøer; klasseværelset, møder mellem teams i virksomheder, seminarer, m.v. Det præsenterede uddannelsesprogram og strategier for implementering bør tilpasses den konkrete undervisningssituation således at den studerendes behov imødekommes på bedst mulig vis; niveau (begyndere eller med kendskab til emnet), virksomheds- eller produkttype, tid m.m. Anbefalinger til læringsevaluering: Uddannelsesskemaet er opdelt i ti tematiske lektioner, som kobler sig på forskellige materialer som vist herunder: Manualens teoretiske moduler Inkluderer en introduktion til hvert emne, slides og bibliografi Baggrundsmaterialer Mere avancerede læringsmaterialer om DfB Manualens praktiske moduler Inkluderer en introduktion til hvert værktøj, slides og bibliografi Værktøjer Interaktive værktøjer til individuel implementering Vidensniveau Ved kun at læse materialet vil den studerende opnå et vidensniveau Færdigheder og kompetencer I kombination med værktøjer og baggrundsmateriale, vil supplerende færdigheder og kompetencer udvikles. De teoretiske og praktiske moduler, baggrundsmaterialer og værtøjer vil blive beskrevet mere detaljeret i de ti tematiske lektioner i kapitel 3. Kapitel 4 giver en oversigt over læringsudbytte inddelt i viden, færdigheder og kompetencer.

7 I det sidste kapitel gives et overblik over produktudviklingstrin og produkt/servicesystemudviklingstrin. Her linkes de udviklede trin til SInnDesign moduler og værktøjer, samt gives anbefalinger til implementering af materialerne.

8 3. Lektionsplan for baggrundsmateriale og værktøjer 3.1 Introduktion og overblik Teoretisk modul og baggrundsmateriale Introduktion Foreslået varighed: 1 time Produktudviklingstrin: 1 Indhold og mål Det introducerende modul og det komplimenterende baggrundsmateriale introducerer og beskriver SInnDesign projektet og forklarer, hvordan man burger projektets teoretiske og praktiske moduler, baggrundsmaterialer og værktøjer. Indhold: Mål: - Modulets mål - SInnDesign projektet: Uddannelse inden for DfB - SInnDesign ressourcer - At vise studerende, undervisere og virksomheder den tilførte værdi af at beskæftige sig med SInnDesign - Kort at præsentere SInnDesign projektet - At præsentere SInnDesign s ressourcer og hvordan disse kan bruges Læringsudbytte - Ikke anvendeligt Forbindelse til SInnDesign manual, baggrundsmaterialer og værktøjer Som introducerende modul har dette modul ikke direkte forbindelse til andre moduler, baggrundsmaterialer eller værktøjer. Didaktiske anbefalinger - Præsentation af SInnDesign og projektets ressourcer - Udforske hjemmesiden, registrering af brugere ( - Spørgsmål og svar

9 Teoretisk Modul og Baggrundsmateriale DfB overblik Foreslået varighed: 1,5 time Produktudviklingstrin: 1 Produkt/service-systemudviklingstrin: 1 Indhold og mål Dette modul og baggrundsmateriale introducerer DfB koncepterne og relationen mellem sociale, økonomiske samt miljømæssige problematikker og design, produktion samt produkt/service. Indhold: Mål: - Hvad er DfB? - Hvorfor lave DfB? - Hvad er de drivende og motiverende faktorer i DfB? - Hvilke innovationer dækkes i DfB? - Hvordan laver man DfB? - Grundlæggende rammer for DfB: Innovationer I bygge og interiør industrien og lovgivningsmæssige rammer - At etablere en relation mellem sociale, økonomiske samt miljømæssige problematikker og design, produktion samt produkt/service - At forklare vigtigheden i tænke at tænke i et produkts levetid - At lære om hvorfor det er nødvendigt at medtænke DfB i design processen - At præsentere hvordan man implementerer DfB og SInnDesign s didaktiske materiale - Hvordan man finder frem til drivende og motiverende faktorer for at udvikle DfB - At præsentere forskellige rammer for DfB: Europæiske trends inden for politik og innovative trends inden for bygge og interiør industrien

10 Læringsudbytte Viden: - Viden om relationen mellem sociale, økonomiske samt miljømæssige problematikker og design, produktion og produkt/service - Viden om vigtigheden af at tænke i et produkts levetid - Viden om politiske tendenser som direkte eller indirekte understøtter og promoverer DfB. Færdigheder: - Evnen til at beskrive et produkts levetid - Evnen til at identificere og forstå de forskellige motiverende faktorer i DfB - Evnen til at forstå konteksten for DfB Kompetencer: - Evnen til at kunne identificere relationer mellem sociale, økonomiske og miljømæssige problematikker med faserne i et produkt/service levetid Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmaterialer og værktøjer - Motivationsfaktorer - Innovation og DfB Didaktiske anbefalinger For at nå de tidligere opsatte mål gives følgende anbefalinger til klasseundervisning: - 30 minutters præsentationer af indholdet. Forslag til øvelser: 1) Underviseren udvælger et af de givne eksempler og de studerende prøver; - at definere produktets levetid - at identificere mulige interaktioner med miljømæssige, sociale eller økonomiske dimensioner i hver fase af produktets livscyklus Inddel eventuelt gruppen i teams. Varigheden af denne øvelse er 1 time. 2) Underviseren kan gå mere i dybden med de drivende og motiverende faktorer ved at bruge værktøjet (se didaktiske anbefalinger for Motivations faktorer værktøjet)

11 Praktisk modul og værktøjer Motivationsfaktorer Foreslået varighed: 2,5 timer Produktudviklingstrin: 1 Produkt/service-systemudviklingstrin: 1 Indhold og mål Motivations faktorer værktøjet støtter virksomheden i at forstå, hvordan og hvorfor DfB er vigtigt, ambitionsniveauet og innovationselementet inden for DfB. Indhold: Mål: - Hvorfor det vigtigt at undersøge motivations faktorer i en virksomhed som gerne vil udvikle DfB? - Type af motivations faktorer (interne og eksterne) - Evalueringsprocedure for motivations faktorer, medregnet vigtigheden af hver faktor for firmaet og dets mulighed for/evne til at arbejde på og opnå faktoren - Hvordan man fortolker og analyserer diagrammet hvori resultaterne af evalueringen er visualiseret. De studerende skal forstå vigtigheden i at undersøge motivations faktorer involveret i beslutningsprocessen i udviklingen af et DfB projekt; at identificere og overveje alle typer af motivations faktorer (interne og eksterne), deres betydning, samt at vide, hvordan de udfører analysen af motivations faktorer i henhold til evalueringsværktøjet, herunder hvorledes man forstår resultaterne af evalueringsproceduren. Læringsudbytte Gennem Motivations faktorer værktøjet kan studerende forstå hvorfor analysen af motivations faktorer er vigtig og hvorledes de kan bruge evalueringsværktøjet til at udføre en sådan analyse. Viden: - Viden om vigtigheden af en analyse af motivations faktorer i udviklingen af et DfBs projekt - Viden om typer af motivations faktorer - Viden om evalueringsproceduren af sådanne faktorer Færdigheder: - Evnen til at anvende evalueringsværtøjet til en analyse af motivations faktorer - Evnen til at forstå de konklusioner der opnås gennem analysen - Evnen til at forstå konklusionerne i DfB projektets udvikling som heldhed Kompetencer: - Kompetencer inden for ledelse af og deltagelse i en analyse af motivations faktorer i et konkret DfB projekts udvikling. - Kompetence til at forbinde og bruge information og konklusioner opnået gennem analysen i de forskellige trin

12 - Kompetence til at definere konkrete strategier baseret på konklusioner fra analysen af motivations faktorer, eksempelvis strategier, der adresserer interessenter Forbindelse til SInnDesign Manual, baggrundsmaterialer og værktøjer - DfB Overblik - DfB Processer - Kort om DfB - Interessenters engagement Didaktiske anbefalinger For at nå de tidligere opsatte mål gives følgende anbefalinger til klasseundervisning: - 1 times introduktion: Præsentation og diskussion med de studerende med opfordring til aktiv deltagelse; forklar hvorfor analysen af motivations faktorer er vigtig og hvordan analysens konklusioner bruges gennem DfB projektets udvikling (Se baggrundsmaterialerne: DfB Processer ); forbind forklaringen med baggrundsmaterialet DfB Overblik for at få et overblik over motivations faktorer og type af faktorer (interne og eksterne) - 20 minutters præsentation af værtøjet - 40 minutters praktiske øvelser for at gøre brug af værtøjet. Evaluering af hver faktor, idet der i tænkes to kriterier; vigtigheden af hver faktor for at virksomheden kan udvikle et DfB projekt og niveauet af mulighed for/ evne til at arbejde på og opnå faktoren for virksomheden - 30 minutters fælles analyse af øvelsen for at forstå konklusionerne og hvordan man analyserer og ekstrapolerer dem i projektets kontekst for at definere fremtidige strategier, m.v. Forslag til relaterede øvelser: - Vælg en hypotetisk sammenhæng til at udføre øvelsen på - Inddel klassen i grupper således, at de kan blive familiære med værktøjet og udføre den foreslåede opgave - Hver gruppe præsenterer deres konklusioner og der gives mulighed for inddrage de øvrige gruppe, således at klassen deltager i en fælles analyse - Diskuter hvilke strategier der kan designes til en videreudvikling af DfB projektet i overensstemmelse med øvelsens konklusioner

13 3.2 Innovation og DfB samt DfB Processer Teoretisk modul og baggrundsmateriale Innovation og DfB Foreslået varighed: 2 timer Indhold og mål Produktudviklingstrin: 1 Produkt/service-systemudviklingstrin: 1 Dette materiale beskriver de grundlæggende koncepter og vigtigheden af DfB, baseret på forholdet mellem sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af produktion og forbrug af produkter eller produkt/service kombinationer i hele livscyklus. Indhold: - Mål - Introduktion til innovation - Hvorfor er innovation vigtigt for bæredygtighed? - Produkt og service innovationer - Overblik over produkt/service systemer - Organisatoriske innovations niveauer - SInnDesign og innovations typer - Referencer og yderligere læsning Mål: - At forklare hvad produktinnovation er og hvorledes dette relaterer sig til bæredygtighed og design - At præsentere de forskellige niveauer af innovation og hvorledes disse relaterer sig til Faktor X-tænkning - At etablere relationer mellem forskellige innovationsniveauer og SInnDesign baggrundsmaterialer og værktøjer. Læringsudbytte I denne lektion lærer de studerende hvad produktinnovation er og hvorledes det relaterer sig til bæredygtighed. De forskellige niveauer af innovation (fra inkrementel til radikal) bliver præsenteret og relateret til SInnDesign værtøjerne. Viden: - Viden om produktinnovation og dets relation med bæredygtighed. - Viden om Faktor X-tænkning - Viden om eksisterende innovationsniveauer og hvorledes man anvender dem i produkt design- og udviklingsprocessen - Viden om produkt/service-systemer og relaterede muligheder for anvendelse og opnåelse af bæredygtighed Færdigheder: - Evnen til at designe og udvikle innovationsprojekter og strategier gennem produkt design og udviklingsprocesser i relation til bæredygtighed - Evnen til at vurdere nuværende produktdesign og udviklingsprocesser i relation til bæredygtige forbedringsaspekter og innovationsmuligheder - Evnen til at håndtere nye situationer, der involverer organisatorisk innovation

14 Kompetencer:: - Evnen til at designe og udvikle innovationsprojekter og strategier gennem produktdesign og udviklingsprocesser i relation til bæredygtighed - Evnen til at vurdere nuværende produktdesign og udviklingsprocesser i relation til bæredygtige forbedringsaspekter og innovationsmuligheder - Evnen til at håndtere nye situationer, der involverer organisatorisk innovation Forbindelse til SInnDesign manual, baggrundsmaterialer og værktøjer - DfB Overblik - Interessenters engagement - Motivations faktorer - Kort om DfB - Interessent analyse Didaktiske anbefalinger Da dette er et komplekst modul set ud fra et konceptuelt synspunkt, er det vigtigt at afsætte tid til, at de studerende kan debattere samt at organisere øvelser, der omhandler emnet omkring forskellige innovations niveauer. Et muligt udgangspunkt kunne være at bruge et velkendt produkt (fx et bord, en flise, et gardin for at give et eksempel på de tre SInnDesign industrier) og diskutere, hvilke behov disse produkter opfylder, hvilke innovationer der kunne skabes i henhold til de fire innovationstyper, samt muligheder for at gøre disse produkter mere bæredygtige.

15 Teoretisk modul og baggrundsmaterialer DfB Processer Foreslået længde: 3 timer Produktudviklingstrin: 2 Produkt/service-systemudviklingstrin: 1 Indhold og mål Dette materiale forklarer udviklingsprocessen for et DfB projekt for (i) produktudvikling og (ii) produkt/service-systemudvikling og relaterer disse til de forskellige innovationsniveauer. Indhold: - Modulets mål - Introduktion - Bæredygtige produktforbedringer - Radikal innovation - Udviklingsprocesser i relation til produkt/service-systemer Mål: Dette materiale har til formål at præsentere hvorledes DfB kan interageres produktudviklings processen - i henhold til behov, ressourcer og strategiske mål relateret til innovative karakteristika for hvert projekt. Materialet er målrettet DfB teams, design teams topledelse og beslutningstagere. To processer præsenteres: En med produktforbedringer og re-design, en anden med udvikling af mere radikale og komplekse projekter med et højere innovationsniveau, som med produkt/service-systemer, skal metoden tilpasses og defineres for hvert projekt. Læringsudbytte Viden: - Viden om udviklingsprocessen af re-design og produktforbedringsprocesser - Viden om udvikling af mere radikale innovationsprojekter og produkt/service- systemer Færdigheder: - Evnen til at vurdere innovations niveau i et specifikt projekt - Evnen til at håndtere nye situationer der involverer organisatorisk innovation og ny virksomhedsudvikling - Evnen til at lave kritiske analyser af nuværende produktdesign og udviklingsprocesser - Evnen til bedre af forstå hvordan man udvikler et projekt - Evnen til at anlægge en innovativ tilgang på organisations niveau - Evnen til at følge og anvende en design metode i udviklingen af et nyt produkt eller en ny service Forbindelse til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer Dette modul og tilhørende baggrundsmateriale er ryggraden af alle moduler og værtøjer. Det inkluderer figurer, der viser, hvorledes disse relaterer sig til de to processer forklaret heri (produkt forbedringer/re-design og produkt/servicesystemer).

16 Didaktiske anbefalinger Dette modul introducerer udviklingsprocesser trin for trin for produktudvikling/redesign og radikale innovationer/ produkt/service-systemer. Modulet indeholder vigtige informationer relateret til procesudvikling og etablerer et link til de resterende moduler og værktøjer i SInnDesign og andre ressourcer fra eksterne kilder. I undervisningsøjemed er det meget vigtigt at forklare de studerende forskellen mellem disse to udviklingsmodeller og de implikationer, ressourcer, viden, tidsrammer og andre aspekter, der relaterer sig til hver af disse. Efter en kort introduktion af metoder, bør underviseren detaljeret forklare alle trin i udviklingsprocesserne, ved at forklare målene for hvert trin samt hovedaktiviteterne heri. Forholdet mellem hvert trin og de relaterede SInnDesign moduler og værktøjer bør forklares, og hver studerende bør klart forstå alle implikationer for udviklingen af nye produkter eller services.

17 Praktisk modul og værktøj - Kort om DfB Foreslået varighed: 1 time Produktudviklingstrin: 2 Produkt/service-systemudviklingstrin: 1+5 Indhold og mål DfB hjælper design teams til at udvikle et systematisk overblik over alle de nødvendige informationer der skal til, for at kunne forstå og præsentere målene for designprocessen. Indhold: Mål: - Deltaljer for virksomhed og projekt - Virksomhedsprofil - Motivations faktorer for DfB - Beskrivelse af projektet produkt re-design - Beskrivelse af projektet nyt produkt eller produkt/service-system design - Projekt inspirationer i DfB - Projekt planlægning Design resuméet er essentiel i forståelsen af design processens mål, idet den giver design teamet de vigtige informationer til udviklingen og præsentationen af løsninger, der møder de behov, forventninger og mål som virksomheden og dens interessenter har. I SInnDesign projektet blev der udviklet et layout med det formål at hjælpe design teams med at systematisere udviklingen af et designresumé. Hvert udviklingsteam skulle analysere tabellerne og tilføje eller slette som det var påkrævet i henhold til hvert projekt. Læringsudbytte Viden: - Viden om hvad et DfB designresumé er - Vide nom strukturen og layoutet i SInnDesign designresuméet - Viden om den tilførte værdi af et velstruktureret designresumé Færdigheder: - Evnen til at analysere behovet for data der skal indsættes i dokumentet - Evnen til at forstå relevant data og kilder i henhold til det specifikke projekt og den konkrete virksomhed Kompetencer: - Kompetencer i at samle den nødvendige data - Kompetencer i at udvælge den relevante data og syntetisere det i dokumentet

18 Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer Dette værktøj er forbundet med produkt eller service udviklingsprocesser og det bruges i flere trin. Didaktiske anbefalinger Underviseren bør starte med en forklaring af designresuméet: Hvad det er, hvad bruges det til og vigtigheden af et velstruktureret designresumé. Herfra bør følge en forklaring af indholdet og typen af data der er nødvendig i hver sektion. Det er vigtigt, at de studerende forstår, at det præsenterede layout er et forslag, og at for hvert projekt må strukturen ændres i henhold til de specifikke behov. Fra et didaktisk synspunkt kan det være godt at præsentere et eksempel af et udfyldt designresumé. Studerende kan herved lettere forstå kvantiteten og den type af information, der behøves for at udvikle dokumentet.

19 3.3 Interessenter Teoretisk modul og baggrundsmateriale Involvering af interessenter Foreslået varighed: 2 timer til at indføre og diskutere begrebet interessent engagement og hvordan det relaterer sig til DfB. Produktudviklingstrin: 1, 2 og 5 Produkt/service-systemudviklingstrin: Indhold og mål Generel beskrivelse: Herunder er vigtigheden af interessent involveringen i DfB forklaret. Materialet foreslår endvidere, hvordan dette engagement planlægges og gennemføres. Indhold: Hvad er en interessent, og hvorfor det er vigtigt at engagere sig med interessenter? Mål: - Interessent kategorier og potentielt modstridende interesser - Interessent interesser som en del af forretningsstrategien - Hvordan prioriteres interessenter i design projekter - Hvordan relatere interessenter til trinene i design processen - Inddragelse af interessenter og kommunikation At forstå konceptet, hvad og hvem interessenterne er, hvorfor og hvornår man bør engagere sig med dem, og hvordan man kan inddrage interessenter i design projekter. Læringsudbytte Viden: - Viden om, hvad interessenter og deres interesser er - Viden om formålet med at engagere interessenter som en del af DfB - Oversigt over forskellige kategorier af interessenter - Forståelse af, hvordan man kan identificere og prioritere interessenter samt deres interesser i forhold til DfB - Forståelse af hvornår og hvordan man bør engagere sig med interessenter i et DfB projekt - Forståelse af interessentinvolvering som en løbende samarbejdsproces Færdigheder: - Mulighed for at udføre en interessent analyse på et grundlæggende niveau - Mulighed for at prioritere de væsentlige interessenter i et DfB projekt - Mulighed for at udarbejde en plan for involvering af interessenter i et DfB projekt Kompetencer: - Kapacitet til at reflektere over hvorfor, hvornår og hvordan man kan engagere interessenter i et bestemt DfB projekt

20 Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer - Interessent analyse værktøjet gør det muligt for brugeren at angive, hvem interessenterne i en bestemt organisation og design projekt er; hvad deres relaterede interesser til bæredygtighed; hvordan kan man prioritere de forskellige interessenter og deres interesser for design projektet og hvordan man kan udarbejde en plan for at engagere interessenterne. - Quality Function Deployment værktøjet gør det muligt for brugerne at vægte interessenters bæredygtigheds relaterede interesser op imod andre parametre i beslutningsprocessen vedrørende produktudvikling. - Materialerne om design og håndtering af bæredygtighed, er nyttige når interessenter skal forbindes til virksomhedens strategiske prioriteter vedrørende bæredygtighed. - Bæredygtigskommunikation s materialet gør det muligt for studerende at udvikle kommunikation og dialog med de berørte parter og DfB Processer materialet skaber en baggrund for at forstå de processer som interessenterne kan relateres til i udviklingen af nye løsninger. Didaktiske anbefalinger og support Interessentrelation s materialet kan bruges på 2 måder i undervisningen: 1. Til at introducere, hvad interessenter er og hvad interessent engagement er som en del af DfB 2. At udvikle færdigheder i hvordan interessent analyser udføres og hvordan man engagerer sig med interessenterne Ad 1. Introduktion af interessenterne som en del af DfB: 2 timers præsentation og diskussion med de studerende. Anbefalinger: Gennemgå materialer om DfB Oversigt og DfB Processer før Interessent Engagement. Fokuser på det faktum, at formål og praksis med interessent-involveringen kan variere alt efter trin i DFB-processen. Forslag til relateret øvelse: Vælg et bestemt produkt, der er genkendelig for de studerende (en stol, et tæppe,...) og bed de studerende om at: - Skitsere design trinene, som skulle de designe og lancere et nyt produkt af denne type - Diskuter de forskellige nødvendige ressourcer i henhold til hvert trin. Ressourcer kan være materiale, finansielle, viden, produktionskapacitet, etc. - Diskuter, hvem der skal være med til at få adgang til de nødvendige ressourcer. Dette er de grundlæggende interessenter - Hvis de studerende har viden på dette punkt i deres læring proces, kunne de yderligere drøfte, hvilke bæredygtigheds problemstillinger som kunne være relevante og involverede i behandlingen af disse spørgsmål. Ad 2. Udførelse af en interessentanalyse: yderligere 4 timer til øvelser, se venligst interessentanalyse værktøjet for mere information.

21 Yderligere support: De fremsatte data i interessentinvolveringsmodulet er udviklet til at fungere som et visuelt grundlag for at skabe overblik over interessenter kategorier, interessentnetværk og relaterede værdier og prioritering af væsentlige interessenter.

22 Praktisk modul og Værktøj - Interessentanalyse Foreslået varighed: 4 timer Produktudviklingstrin: 1, 2 og 5 Produkt-Service-Systemudviklingstrin: Indhold og mål Interessentanalyse værktøjet understøtter processen med at identificere relevante interessenter og deres interesser eller krav vedrørende bæredygtighed, i relation til produkter og tjenester i hele livscyklussen. Disse indgange er derefter relateret til de forskellige stadier i designprocessen. Indhold: Mål: - Identificering af interessenter og deres interesser vedrørende bæredygtighed - Prioritering af interessenter i forhold til forretningsstrategi - Prioritering af interessenter i relation til design projektet - Sammenkædning af interessenter og deres interesser til trinene i DfB- Processer - Planlægning af involvering og kommunikation med interessenter At identificere og prioritere de relevante interessenter og deres interesser, og præcisere, hvordan disse interesser vedrører designprocessen. Endelig, at udarbejde en handlingsplan for, hvordan man kan inddrage interessenter i design projektet. Læringsmål (herunder brugen af interessent engagements modulet) Viden: - Viden om, hvad interessenter og deres interesser er - Viden om formålet med at engagere interessenter som en del af DfB - Oversigt over forskellige kategorier af interessenter - Forståelse af, identificering og prioritering af interessenter samt deres interesser i forhold til DfB - Forståelse af, hvornår og hvordan man bør engagere sig med interessenter i et DfB projekt - Forståelse af interessentinvolvering som en løbende, samarbejdsproces Færdigheder: - Mulighed for at udføre en interessent analyse på et grundlæggende niveau - Mulighed for at prioritere de væsentlige interessenter i en DfB projekt - Mulighed for at udarbejde en plan for involvering af interessenter i et DfB projekt Kompetencer: - Kapacitet til at reflektere over, hvorfor, hvornår og hvordan man kan engagere interessenter i et bestemt DfB projekt

23 Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer Involvering af interessenter materialet giver grundlag til at forstå begrebet interessent involvering og dets betydning i DfB. DfB Bæredygtighedskommunikation materialet gør det muligt for de studerende at udvikle kommunikationen og dialogen med interessenterne. Quality Function Deployment værktøjet gør det muligt for brugerne at vægte interessenternes bæredygtigheds relaterede interesser mod andre parametre i beslutningsprocessen vedrørende produktudvikling. De vigtigste resultater, herunder handlingsplanen, bør indgå i Designoplæg værktøjet. Didaktiske anbefalinger Anbefaling: Før du arbejder med interessentanalyse værktøjet, anbefales det at præsentere og diskutere begrebet interessent engagement i DfB (se Interessentinvolvering ). For at styrke evnen til i at udføre en interessentanalyse, kan de studerende gennemgå fire øvelser, af varighed på mindst en time hver. Efter en introduktion til værktøjet og de relaterede øvelser kan de studerende arbejde i grupper med øvelserne i rækkefølgen præsenteret herunder. Det anbefales at relatere øvelserne til en bestemt virksomhed og produkt/løsning. Vælg et produkt, der er genkendelig for de studerende. Forslag til øvelser: 1. Identifikation af interessenter samt deres interesser i forhold til bæredygtighed De studerende diskuterer i grupper for at finde eksempler på indsatser i relation til forskellige interessent kategorier relateret til interessent-netværket (se netværk figur i Interessent modul ). Bed de studerende om at reflektere over modstridende interesser blandt interessenterne. En mere detaljeret øvelse kunne være at bede hver gruppe om at repræsentere en given kategori af interessenter inden for netværket. Gruppen bør identificere og argumentere for "deres" indsatser. Hjemmearbejde kan tilføjes ved at bede grupperne om at identificere og indsamle flere indsatser, for eksempel ved at se nærmere på ISO standarden (nævnt i Interessent engagement materialet), eller ved at interviewe repræsentanter. Resultaterne kunne fremvises enten som en lille skriftlig rapport eller ved præsentation for klassen. 2. Prioritering af interessenter Bed eleverne om at tildele de identificerede interessenter i power-interesse matrixen i Interessentanalyse værktøjet og argumentere for fordelingen. Hvis de har identificeret modstridende interesser i den første øvelse, diskuter så hvilke interesser, der bør prioriteres og hvorfor. 3. Sammenkædning af interessenter til DfB Processer Baseret på trin i DfB-processen (se DfB Processer ), bed da de studerende om at

24 beslutte, hvilke interessenter der skal inddrages på hvilke trin. Angiv derefter, hvad formålet med at engagere de forskellige interessenter på de forskellige trin er. En mere avanceret øvelse kunne være at bruge Kvalitet funktion implementering værktøjet til at opveje interessent input mod andre produktkriterier. 4. Udvikling af en plan med hensigt på at inddrage og kommunikere med interessenter I den sidste øvelse, skal de studerende udarbejde en plan for, hvordan man kan inddrage og kommunikere med de forskellige interessenter. Planen kunne overveje flere niveauer af kommunikation, fra information til aktiv involvering. Øvelsen kan omfatte at definere formålet med dialog; hvilke medier bruges (en-vejs eller to-vejs kommunikation), og hvordan skal man håndtere de interessenters input (se DfB Bæredygtighedskommunikation ).

25 3.4 Analyse af bæredygtighedsprofil Teoretisk modul og baggrundsmateriale - Analyse af bæredygtighedsprofil Foreslået varighed: 3 timer Produktudviklingstrin: 2 og 7 Produkt/service-systemudviklingstrin: 1 Indhold og mål I dette modul bliver de grundlæggende begreber, metoder og værktøjer til at opnå miljømæssige, økonomiske og sociale profiler af produkter gennem hele deres livscyklus præsenteret. Indhold: Analyse af bæredygtighedsprofilen af et produkt og DfB - Rammer for vurdering af bæredygtighed - Trin i analysen af bæredygtighedsprofil - Analyse af miljøprofil for produkter: Introduktion og definition, miljøindikatorer, metoder og værktøjer til at generere miljømæssige profiler og hvordan man udfører en miljøprofil - Analyse af den sociale profil for produkter: Introduktion og definition af rammerne for social livscyklusvurdering og hvordan man udfører en social livscyklusvurdering - Analyse af den økonomiske profil for produkter: Introduktion og definition, hvordan man udfører en livscyklus omkostningsanalyse og analyse af omkostning og udbytte Mål: Dette modul indeholder oplysninger om tilgængelige metoder til at vurdere bæredygtighedsprofilen af produkter. Studerende behøver ikke at vide, hvordan man kan udvikle dem, analysere og få nøjagtige resultater, derimod er det er vigtigt, at de er i stand til at kende komponenter og forstå nytten og anvendeligheden af resultaterne fra vurdering af bæredygtighed. Refleksionen om de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af produkter gennem deres livscyklus er det vigtigste. Læringsudbytte Viden: - Viden om betydningen af den miljømæssige, sociale og økonomiske vurdering af produkter fra et livscyklusperspektiv - Viden om de forskellige eksisterende metoder - Viden om de indikatorer, der anvendes i hver vurderingstype - Viden om struktur og trin som kan foretages i en bæredygtighedsvurdering Færdigheder: - Evnen til at internalisere perspektivet af livscyklus tilgangen til produkter, i betragtning af de vigtigste indikatorer for hver søjle i bæredygtighed - Kapacitet til at identificere og analysere bæredygtige forbedringer af produkter

26 - Kapacitet til at fortolke en miljømæssig, social og økonomisk profil af produkter med henblik på at identificere/implementere forbedringer Kompetencer: - Kapacitet til at analysere (ikke nødvendigvis vurdere) et produkt fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv - Evnen til at forstå resultaterne af bæredygtighedsvurderinger Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmaterialer og værktøjer ECODESIGN pilot og DfB Checklisten er direkte relateret til analysen af bæredygtighedsprofilen. Begge er blevet udviklet til at forenkle udførelsen af de metoder, der indgår i dette teoretiske modul og baggrundsmateriale. Involvering af interessenter, Interessent analyse og Quality Function Deployment er relateret til social livscyklus vurdering. Didaktiske anbefalinger og support For at nå de tidligere mål er anbefalingerne for klasseundervisning: - 1,5 timers præsentation af indholdet - Forslag til øvelsen (1,5 timer): - Afhængig af antallet af studerende, opdeles de i grupper for at udføre denne øvelse. De studerende vælger et produkt, derefter skitserer de et flowchart for at definere alle faser af produktets livscyklus. Så vidt muligt skal der detaljeret tegnes processer af hver etape. Efterfølgende skal de identificere input og output af materialer og energi for proces (hvis det er muligt, ville det være godt at kvantificere også). Det anbefales at lave tre eksemplarer af dette flowchart. Når den fulde diagram er skitseret, klassificeres (subjektivt) input/output i forhold til deres konsekvenser for miljøet, samfundet og økonomien. De kan bruge én kopi for hver dimension. Denne klassificering foreslås udført med farvekoderne rød/orange/gul/grøn, hvor rød betyder meget dårlig, orange betyder slemt, gul betyder neutral og grøn betyder god. Eleverne kan bruge markører eller klistermærker. De input og output der har den værste klassificering i de tre dimensioner er de potentielle hotspots.. Som afslutning på øvelsen vil de studerende præsentere berettigelsen af deres klassifikation og tænke over, hvordan det er muligt at fremhæve de "gode" input/output og, hvordan man kan håndtere de "dårlige" input/output. Desuden kunne resultaterne fra denne øvelse være et godt udgangspunkt for at bruge checklisterne til ECODESIGN pilot og/eller DfB.

27 Praktisk modul og værktøjer ECODESIGN pilot Foreslået varighed: 7 timer 1 times forelæsning + 6 timers øvelse Produktudviklingstrin: Produkt/service-systemudviklingstrin: 2 Indhold og mål ECODESIGN pilot: Produkt undersøgelse, læring og optimeringsværktøj for bæredygtig udvikling" muliggør at finde egnede opgaver til gennemførelse af strategierne i produktets forbedringsproces. ECODESIGN pilot er ikke udviklet til SInnDesign, dog er der i forbindelse med dette projekt tilføjet nye specifikke data, der vil udvide anvendelsen af værktøjet og være tilpasset til udviklingen af nye projekter relateret til de tre SInnDesign målsektorer. Indhold: Baseret på et produkts miljøprofil (se også Analyse af bæredygtighedsprofil ) skal følgende trin udføres: Mål: - Trin 1: Vælg det mest relevante stadie i livscyklussen - Trin 2: Vælg den mest relevante miljøvenlige design strategi - Trin 3: Evaluer passende forbedringstiltag - Trin 4: Udfyld Checklister for relevante foranstaltninger med idéer til forbedring Baseret på den mest relevante produkt livscyklus fase (produkt analyse) vil produkt forbedrings idéer blive udledt ved hjælp af ECODESIGN pilot Checklister. Hvert trin består af en Anvend og en Lær del med henblik på at give yderligere forklaringer og eksempler på mulige produkt forbedrings idéer. Læringsudbytte Kompetencer: - Kompetencer til at vurdere et produkts livscyklus og udlede målrettede forbedringstiltag Viden: - Hvad er livscyklustankegang? - Hvad er relevant forbedring af et produkts strategier? - Hvordan kan miljømæssige forbedringstiltag, udledes langs en livscyklus? Færdigheder: - Livscyklustankegang - Struktureret produktforbedring - Erfaring med at arbejde med checklister for produktforbedring - Bygge analogier og kreativ tænkning Kompetencer: - Kompetence til at vurdere et produkts livscyklus og udlede målrettede forbedringstiltag

28 Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer Analyse af bæredygtighedsprofiler ECODESIGN pilot Quality Function Deployment Didaktiske anbefalinger og support Før ECODESIGN pilot benyttes bør en miljøprofil for et produkt være fastlagt, hvilket betyder, den mest relevante livscyklus fase bør være kendt. Et første indtryk kan opnås ved hjælp af en såkaldt MET matrix. En forenklet LCA eller et miljømæssigt vurderingsværktøj såsom ECODESIGN pilot Assistent kan bruges til at danne en miljøprofil. Når dette er gjort kan pilot anvendes. Forslag til øvelser: Hver gruppe (3-5 studerende) får en let opgave i at forbedre et produkt (en stol, kedel, T-shirt, etc.). Dette omfatter en produktbeskrivelse eller et kort design oplæg med relevante produktdata langs livscyklus. Følgende opgaver kan medtages: 1. Brug input/output i et flowchart (miljødimensionen) som nævnt i den didaktiske anbefaling i det teoretiske modul Analyse af bæredygtighedsprofil eller udvikl et nyt MET - Matrix 2. Brug ECODESIGN pilot Assistent ( og beregn efter de bestemte data eller realistiske skøn, en miljøprofil. 3. Skitser et andet anvendelses tilfælde, f.eks hyppigere brug af produktet. 4. Brug ECODESIGN pilot til at samle produktforbedringer. Piloten er tilgængelig under og er tilgængelig på 10 forskellige sprog. 5. Præsenter resultatet og vis de målrettede forbedringer.

29 3.5 Design principper for bæredygtighed Teoretisk modul og baggrundsmateriale Design principper for bæredygtighed Foreslået varighed: 3 timer Produktudviklingstrin: 3 Produkt/service-systemudviklingstrin: Indhold og mål Dette materiale præsenterer otte principper, der kan bruges til at identificere de vigtigste miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i et produkt/service livscyklus og har til formål at guide design teamet imod udviklingen af mere bæredygtige løsninger. Indhold:: Mål: - Målsætninger - Indledning - De otte DfB Principper og produktets livscyklus - De otte DfB Principper beskrevet - Eksempler på nye produkter som følge af anvendelsen af DfB principper - Referencer og yderligere læsning Dette modul etablerer forbindelsen mellem DfB Principper og værktøjet DfB Checklisten, hvori principperne er materialiseret og anvendt. Modulet indeholder også eksempler på anvendelsen af principperne i udviklingen af nyt produkt eller service. Læringsudbytte Viden: - Viden om DfB Principper, og hvordan de kan guide til design af mere bæredygtige produkter og produkt/service kombinationer - Viden om forholdet mellem principperne og produkters livscyklus faser Færdigheder: - Evnen til at anvende principperne i konkrete situationer - Evnen til at tilpasse strukturen, principperne og kriterierne til de reelle behov i et konkret projekt eller produkt Kompetencer: - Kompetence til at foretage en kritisk analyse af en aktuel profil på et produkt - Kompetence til at vurdere de miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier i udviklingsprocessen af et produkt og til at guide et design team imod udviklingen af mere bæredygtige løsninger - Kompetence til at relatere hotspots og de ideelle situationer som værktøjet DfB Checklisten peger på og foreslå forbedringer eller innovative muligheder

30 Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer ECODESIGN pilot hvorigennem brugeren vil være i stand til at finde specifikke strategier for forbedring af produkter og egnede opgaver for gennemførelse af strategierne i produktets forbedringsproces. DfB Checklisten : Et Excel-baseret værktøj udviklet efter otte principper for bæredygtigt design. Disse principper guider definitionen af en DfB strategi for hver vare eller produkt/service kombination. Værktøjet kan bruges til at definere et produkts bæredygtige profil (referenceproduktet) samt at vurdere og sammenligne det med en ny løsning. Anvendelsen af værktøjet til referenceproduktet vil også medbringe flere idéer som teamet kan anvende i et nyt produkt. Didaktiske anbefalinger Indledning: Præsentation og diskussion. I udviklingsprocessen kan anvendelsen af design principper for bæredygtighed føre til en kvalitativ definition af den bæredygtige profil af et referenceprodukt og forsyne DfB teams med værdifulde idéer til benyttelse i udviklingen af nye produktkoncepter. Præsentation og diskussion af de otte principper: Konceptet bag hvert princip bør forklares, og alle kriterier der understøtter anvendelsen af princippet bør fremlægges. Nogle kriterier er let forståelige, andre har brug for en mere grundig forklaring. Afhængig af målgruppen og deltageres vidensniveau, bør forklaringen være mere eller mindre fuldstændig. Hvert princip kan forklares med eksempler. Hvis muligt bør underviseren vælge eksempler relateret til publikum. Præsentation af eksempler på produkter, der illustrerer de principper og kriterier, der er vedtaget i udviklingsprocessen og konklusionerne.

31 Praktisk modul og værktøjer Checklister for bæredygtigt design Foreslået varighed: 4 timer Produktudviklingstrin: 3 Produkt/servicesystemudviklingstrin: Indhold og mål DfB Checklisten kan bruges til at evaluere referenceproduktet, at levere inspiration til fremtidige idéer og til at vurdere og sammenligne det nye produkt som er udviklet i DfB-projektet. Indhold: Mål: - Introduktion til værktøjet - General information - Principper: o Princip 1: Udvikling af nye koncepter o Princip 2: Forbedre de miljømæssige, sociale og økonomiske resultater af råmaterialer o Princip 3: Reducer brugen af materialer o Princip 4: Forbedre de miljømæssige, sociale og økonomiske resultater af egenproduktion o Princip 5: Fremme emballage og logistik med god miljømæssig, social og økonomisk resultat o Princip 6: Forbedre de miljømæssige, sociale og økonomiske resultater i brugsfasen o Princip 7: Øge produktets holdbarhed o Princip 8: Optimer endt-levetid-systemet - Identificering af Hotspots i referenceproduktet - "C's" - Identifikation af forbedringspotentiale i referenceproduktet - "B's" - Resultater Edderkoppediagram DfB Checklisten udgør et kvalitativt værktøj, der tillader en nem integration af miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier i produktudviklingsprocessen. De 8 principper er organiseret i henhold til livscyklussens stadier og adresserer de mest relevante spørgsmål som en designer kan have behov for at overveje i en bæredygtig produktudviklingsproces. Læringsudbytte Viden: - Viden om principper for bæredygtighed og de kriterier der udgør hvert princip Færdigheder: - Kapacitet til at fastslå forholdet mellem virksomheden, produktpolitik og karakteristika ved design principper for bæredygtighed

32 - Kapacitet til planlagt anvendelse af principper og kriterier i udviklingen af et nyt produkt eller service - Kapacitet til at identificere hotspots i livscyklus på et produkt eller service Kompetencer: - Kompetence til at analysere hvert kriterium og vurdere produktets livscyklus inden for det foreslåede pointsystem - Kompetence til at analysere og implementere resultaterne fra værktøjet i udviklingen af nye produkter eller servicekoncepter Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer Analyse af bæredygtighedsprofil DfB Principper ECODESIGN pilot Quality Function Deployment Didaktiske anbefalinger og support Dette er et meget omfattende værktøj til at støtte udviklingen af et bæredygtigt design projekt. I korte og mindre ressourcestærke projekter kan anvendelse af dette værktøj give DfB teamet værdifulde input til at udvikle en ny og mere bæredygtigt løsning. I træningslektioner bør dette værktøj blive fremlagt med en meget praktisk tilgang, ved hjælp af eksempler og en reel anvendelse af værktøjet i klasseværelset. For at opnå en vellykket lektion, bør lektionen være godt udarbejdet af underviseren. Hvis der ikke er nogen reel virksomhedscase til rådighed, skal underviseren supplere med en case. Start med at illustrere, hvordan Checklister udfyldes. Det er nødvendigt, at data fra et bestemt produkt, dækker alle principperne i værktøjet. Lektionen bør starte med en introduktion til værktøjet, hvordan det fungerer, resultaterne som værktøjet giver, og hvordan de kan bruges til at udvikle nye produktkoncepter. Underviseren skal derefter præsentere strukturen af værktøjet, udfyldningsmetoden og evalueringskriterierne som er struktureret efter en scoringsordning med ABCD for hvert kriterium, dette gør det muligt for brugeren hurtigt at identificere produktprofilen. For de studerende skal det være klart, at dette værktøj er udviklet til at blive brugt to gange i udviklingsprocessen. I første omgang til at evaluere og identificere referenceproduktets profil, og efter udvikling af konceptet, for at vurdere det nye produkt eller koncept. Med disse to benyttelser vil værktøjet sammenligne de to evalueringer og generere et edderkoppediagram med resultaterne. Efter forklaringen skal lektionen fortsætte med en praktisk øvelse med udfyldning af Checklister med de oplysninger og data der er fremsat af underviseren eller fra elevens eget eksempel. Hvis der er tid nok, skal eleverne tilskyndes til at undersøge nogle af de begreber, der er vist i beskrivelsen af kriterierne. Under alle omstændigheder er der yderligere informationer til rådighed.

33 Efter endt træning, skal resultaterne fra hver elev eller gruppe præsenteres, og resultaterne drøftes af alle. Det er ligeledes vigtigt at diskutere hvad man skal gøre, og hvordan man kommer videre med de opnåede resultater.

34 Praktisk modul og Værktøj - Quality Function Deployment Foreslået varighed: 3 timer 1 times forelæsning, 2 timer med eksempler Produktudviklingstrin: Produkt/service-systemudviklingstrin: 2 Indhold og mål I værktøjet Quality Function Deployment (QFD) er interessent krav fra kunden, medarbejdere, aktionærer m.v. oversat til teknisk designparameter. Dette understøtter produkt designeren til at forstå interessenterne og integrere dem direkte i produktudviklingen. Indhold: Mål: - Definition af relevante interessenter for reference produktet eller servicen - Indsamling og vægtning af interessent kravene - Definition af de tekniske parametre - Præcisering af sammenhængen mellem interessenternes krav og de tekniske parametre - Udregning af de mest relevante tekniske parametre. Formålet med dette trin er at identificere vigtige interessenter og omsætte dem til konkrete tekniske parametre. De mest relevante tekniske parametre bør derefter anvendes til at forbedre produktet. Læringsudbytte Viden: - Viden om typer af interessenter samt deres krav og fordringer - Viden om tekniske parametre for produkter Færdigheder: - Evnen til at identificere interessenterne - Evnen til at indsamle og prioritere interessenters krav - Evnen til at definere tekniske parametre - Evnen til at oversætte interessenter krav til relevante designparameter Kompetencer: - Kompetence til at udfører en interessentanalyse og til at indsamle de mest relevante tekniske parametre fra interessent perspektivet Forbindelser til SInnDesign manual, baggrundsmateriale og værktøjer Analyse af bæredygtighedsprofiler DfB Processer DfB Checklisten ECODESIGN pilot

SInnDesign Manual. Forfattere:

SInnDesign Manual. Forfattere: SInnDesign Manual Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Olatz Errazkin Oihana Hernaez Irina Celades Teresa Ros Dionísia Portela Elsa Faria Graça Bonifácio Maria Kalleitner-Huber Rainer Pamminger Stig

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Praktisk modul: Design for bæredygtighed - Checklister

Praktisk modul: Design for bæredygtighed - Checklister Praktisk modul: Design for bæredygtighed - Checklister Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Med bidrag fra: Dionícia Portela Graça Bonifácio Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere

Læs mere

Design for bæredygtighed RESUME

Design for bæredygtighed RESUME Design for bæredygtighed RESUME Ansvarlig partner: LNEG Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Med bidrag fra: Kirsten Schmidt Anna Gullmann SInnDesign - Design for bæredygtighed resumé Design resuméet

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Kategoriseringsmodel

Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Praktisk modul: Interessentanalyse. Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Teresa Ros Dosda

Praktisk modul: Interessentanalyse. Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Teresa Ros Dosda Praktisk modul: Interessentanalyse Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Teresa Ros Dosda Introduktion til modulet Formål med modulet At identificere interessenter og deres bæredygtigheds

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format Kort om konteksten for modulet (Årgang, sammenhæng med fagområdet, andre fagområder på årgangen, udvalgte kvalitetskriterier som afsæt for det didaktiske design/ format, andet) Hvorfor er det vigtigt med

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sådan HÅNDTERER du forandringer Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Gør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening

Gør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening Gør jeres gode idéer til handlinger - en vækstrejse imod en stærkere forening Min motivation og mål for dette oplæg Jeg elsker at arbejder med menneskers potentialer og de potentialer som omgiver disse

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan

I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan 2 I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan Pilottest og monitoreringsplan EPICURO-BYERNE I AKTION! Nu hvor The Urban Resilience

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

ESU NET LÆRINGSSPIL DIGITAL LÆRING

ESU NET LÆRINGSSPIL DIGITAL LÆRING ESU NET LÆRINGSSPIL DIGITAL LÆRING MÅL FOR WORKSHOPPEN Præsentation af projekt ide til NETLÆRINGSSPIL Tanker og ideer fra jer Fælles refleksion over underviserrollen i netlæringsspil TANKER BAG IDEEN ESU

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Opsummering Kinesiske områdestudier kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan: LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Skab jobmuligheder og gode relationer med LinkedIn

Skab jobmuligheder og gode relationer med LinkedIn Skab jobmuligheder og gode relationer med LinkedIn // 16. maj 2011 Vi tror på værdien i at dele viden //1 Vi tror på værdien i at dele viden! Hos Digital Works sikrer vi, at virksomheder og organisationer

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale. viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter

Læs mere

STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE (24:00), lokal tid i Alicante (CET)

STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE (24:00), lokal tid i Alicante (CET) STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE Stillingsbetegnelse Specialist i håndhævelse (M/K) Ansættelsesgruppe/lønklasse AD 8 Kontrakttype Midlertidigt ansat Reference VEXT/18/292/AD

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes

Læs mere