valg med s52 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

Transkript

1 Et sundere valg med Nøglehullet Pia Rosenlund & Christine Bendix Konsulenter for Fødevarestyrelsen. Uddannede folkeskolelærere med bachelor i hjemkundskab s52 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

2 Indledning Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri. Ministeriets vision er, at børn og unge får sunde mad-, måltids- og bevægelsesvaner. I Fødevarestyrelsen gøres der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og institutioner sundere. Fødevarestyrelsens portal oplyser om den nyeste viden inden for ernæring og sundhed, og her kan du downloade og bestille materialer til brug i undervisningen i folkeskolen. Kapitlets opbygning Kapitlet er inddelt i fem overordnede afsnit: kom godt i gang med Nøglehullet spar på fedt spar på sukker spar på salt spis flere kostfibre og fuldkorn Som indledning til hvert afsnit er der et kort teoriafsnit, henvendt til dig, som skal undervise. Til hver opgave er der opstillet konkrete læringsmål i forhold til emnet sundhed, hvilke alle kan relateres til trinmålene i faghæfte 21. Nøglehullet nemt at vælge sundere Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der kan hjælpe alle med at træffe sundere valg. Hvis et produkt på hylden i supermarkedet er mærket med Nøglehullet, betyder det, at det lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre og fuldkorn sammenlignet med andre fødevarer af samme type. Der er fire råd bag Nøglehullet: spar på fedt spar på sukker spar på salt spis flere kostfibre og fuldkorn Endvidere er der til hver opgave opstillet dansk- eller matematikfaglige mål, som ligeledes kan kobles til trinmålene for disse fag. Bagerst i kapitlet finder du de udvalgte trinmål. Under hver opgave er der henvisninger til hjemmesider, hvor du kan få mere viden om det konkrete emne. Kopisiderne, som der løbende henvises til i opgaverne, finder du på og på Materialer og undervisning. Bagerst i kapitlet er et uddrag af kopisiderne vist i lille format. God fornøjelse! Formålet med kapitlet Formålet med kapitlet er, at eleverne tilegner sig viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed. At eleverne får sat deres egne ord på, hvad sund mad er, og bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed. Kapitlets indhold I kapitlet skal du og dine elever arbejde med Nøglehullet og Fødevarestyrelsens anbefalinger for ernæring og sundhed. I de forskellige opgaver vil der være fokus på henholdsvis fedt, sukker, salt, kostfibre og fuldkorn. Afslutningsvis er der idéer til opsamlende opgaver og evaluering af kapitlet. Ved at arbejde med kapitlet får eleverne indsigt i Nøglehullet samtidig med, at de tilegner sig viden om fedt, sukker, salt, kostfibre og fuldkorn. Denne indsigt og viden kan inddrages i en klassediskussion om valg og vaner i elevernes hverdag. s53 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

3 Kom godt i gang med Nøglehullet Spar på fedt Spis flere kostfibre og fuldkorn Spar på sukker Spar på salt Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket? Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre - derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen. spar på fedt spar på sukker spar på salt spis flere kostfibre og fuldkorn Nøglehullet kan hjælpe os med at vælge sundere produkter men Nøglehullet gør det ikke alene. Det er vigtigt at spise varieret, det vil sige at spise frugt, grønt, kød, mejeriprodukter, fisk og forskellige typer af brød. Et sundt liv hænger ikke kun sammen med, hvad man spiser, men også hvor meget man bevæger sig. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Læs mere på s54 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

4 Hvilke fødevarer kan få Nøglehullet? Fødevarerne, der kan få Nøglehullet, består af i alt 25 produktgrupper. Produktgrupperne kan overordnet inddeles i ni grupper: mejeriprodukter margarine og madolie kød og kødprodukter fisk og skaldyr færdigretter brød, mel, korn og pasta frugt og bær kartofler, rod- og bælgfrugter og andre grøntsager vegetabilske produkter Læs mere om kravene på Mærkning med Nøglehullet er frivillig Nøglehulsmærket er et myndighedsmærke, men det er frivilligt for fødevareproducenterne, om de vil sætte Nøglehullet på deres produkter. Det kan betyde, at den samme fødevare, fx minimælk, har et Nøglehulsmærke hos én producent, men ikke hos en anden. I februar 2012 lancerede Fødevarestyrelsen Nøglehullet på spisesteder til kantiner, restauranter, catering, hoteller, kursussteder. En frivillig certificeringsordning for spisesteder, som skal gøre det nemmere for danskerne at træffe et sundere valg, når de spiser i kantinen på jobbet, på restaurant eller på farten. Læs mere på I april 2012 lancerede Fødevarestyrelsen nøglehulsmærkede opskrifter. På (også på mobilen) kan forbrugeren hente opskrifter på sundere måltider, som gør det nemt at spare på fedt, sukker og salt og få flere kostfibre og mere fuldkorn i madlavningen derhjemme. s55 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

5 Tv spot om Nøglehullet Sundhedsmål: At vække elevernes forforståelse af Nøglehullet Varighed: 10 minutter Materialer: Billede af Nøglehullet (kopiark 1), computer og projektor 1. Det er langt fra sikkert, at eleverne har de samme forestillinger om, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor med en fælles snak i klassen om, hvad eleverne mener er sundt og usundt 2. Introducer bagefter eleverne for Nøglehullet. Lav en brainstorm om Nøglehullet, vis eleverne et billede af Nøglehullet og spørg dem: Kender I Nøglehullet? Hvad forbinder I Nøglehullet med? 3. Se et kort tv-spot om Nøglehullet med eleverne ved at gå ind på kampagner Kampagnen 2011 (i venstre side) Tv-spot (i højre side). Eventuelt: Download Nøglehulsavisen 24/7 fra Nøglehullets hjemmeside og udvælg nogle artikler, som eleverne skal læse og snakke om på klassen. Gå ind på Materialer Nøglehulsaviser. Eleverne kan gå ind på Nøglehullets facebookside via computer eller mobil og skrive spørgsmål vedrørende Nøglehullet. Så vil Fødevarestyrelsen svare på dem. Gå ind på Én fra klassen kan på facebooksiden skrive deres klasse, antal elever samt skolens adresse, og så sender Fødevarestyrelsen nøglehuls-badges af sted til klassen, så længe lager haves. s56 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

6 wagawaga.dk På jagt efter Nøglehullet Sundhedsmål: At eleverne får kendskab til Nøglehullet og bliver i stand til at vurdere, hvorfor en fødevare/produkt er mærket Nøglehullet Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres tanker ud fra tidligere erfaringer og forestillinger Varighed: minutter Materialer: 2x ark med Nøglehullet (kopiark 1 print to kopiark sæt et kryds over det ene Nøglehul/ark), forskellige produkter/emballager med og uden Nøglehulsmærket, fx en mælkekarton med mærkningen (minimælk) og en uden mærkningen (letmælk) 1. Produkterne/emballagerne med og uden Nøglehullet placeres rundt omkring på et afgrænset område fx legepladsen. 2. Eleverne får til opgave at finde produkterne og tage dem ind i klassen. Hver elev må kun tage et produkt ad gangen. I klassen skal produktet anbringes på arket med eller uden Nøglehullet. 3. Når alle produkter er samlet ind, mødes alle i klassen. Tag fat i udvalgte produkter og stil eleverne følgende spørgsmål i forhold til alle produkterne: Hvordan kan det være, der er et Nøglehul på den ene, når der ikke er på den anden? 4. Forklar kort om årsagen til Nøglehulsmærkningen. Eventuelt: Bed eleverne gå på jagt efter Nøglehullet derhjemme. Link: Forbruger. s57 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

7 Spar på fedt Foto: Lars Bahl Ikke lige fedt Alt fedt er ikke lige sundt. Spis helst fedt fra planteriget (vegetabilsk, enkeltumættet fedt) og fra fisk og spar på fedt fra kød og mejeriprodukter (animalsk, mættet fedt). Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men man skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Spiser man for fedt, øger det risikoen for at blive overvægtig og få livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. For voksne og børn over to år bør maks procent af det daglige energiindtag komme fra fedt. Spar på fedtet ved at vælge mager mælk, yoghurt og ost. Vælg magert kød og skær det synlige fedt væk fra kødet på tallerknen. Undlad eller skrab smørret på brødet og smid stegefedtet væk. Spis fisk I de følgende opgaver er der fokus på fisken, fordi fisk indeholder n-3 fedtsyrer, som gør den vigtig i vores kost. Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen stoffer, man ikke får så meget af i anden mad. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser g fisk om ugen, både fede (fx makrel) og magre (fx torsk). Det svarer til, at man spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. Link: Fedt. Spar på fedt hvordan? Sundhedsmål: At eleverne opnår viden om vegetabilsk fedt og animalsk fedt, at eleverne får mulighed for at diskutere, hvordan de kan spare på/spise mindre fedt i deres hverdag og bliver i stand til at vurdere, hvordan de ændrer på deres vaner Danskfagligt mål: At eleverne giver udtryk for deres erfaringer, lytter til andres ytringer og argumenterer i fællesskab Varighed: minutter Materialer: Mødes på midten ark (kopiark 2) 1. Spørg ud i klassen, hvad for noget mad eleverne mener indeholder fedt? 2. Spørg eleverne, om de mener, fedt er sundt eller usundt? 3. Fortæl, at det er bedst at få fedt fra planteriget (fx rapsolie, avokado, nødder) og fra fisk frem for fra kød og mejeriprodukter. 4. Eleverne inddeles i grupper på fire og får udleveret et Mødes på midten -ark. 5. Arket er inddelt i fire felter og et midterfelt. Der er et felt til hver elev, hvori den enkelte elev skal skrive punkter om, hvordan man kan spare på fedt i sin hverdag. Giv eleverne en tidsramme, fx tre minutter. (Fx: Smid stegefedtet ud, vælg minimælk i stedet for letmælk, kom mindre smør på brødet, vælg planteolier frem for fedt fra mejeriprodukter). 6. Når tiden er gået, skal hver elev på skift fremlægge sine punkter for gruppen. Herefter skal gruppen sammen finde tre punkter, som de er enige om, og skrive dem ind i midterfeltet. 7. Grupperne fremlægger deres tre punkter for klassen. Link: Fedt. s58 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

8 Fisk hele ugen Sundhedsmål: At eleverne præsenteres for forskellige fisk og fiskeretter, så de får lyst til at spise mere fisk. Endvidere, at de selv tager stilling til, hvordan de kan ændre deres vaner og få fisk i dagligdagen, hvis de ikke allerede spiser fisk. De skal desuden opnå en forståelse for, hvorfor det er sundt at spise fisk Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres, og lytte til andres, viden og ideer ud fra tidligere erfaringer og forestillinger Varighed: 20 minutter Materialer: Fiske-madplan (kopiark 4) Foto: Line Falck Kend fedtet Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om animalsk og vegetabilsk fedt og bliver i stand til at give eksempler på fødevarer, der indeholder disse Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge samt lytte til andres fremlæggelser Varighed: 45 minutter Materialer: To plancher (kopiark 3), reklamer, sakse, limstifter 1. Hold, med udgangspunkt i teorien øverst i afsnittet, et lille oplæg om fedt. Fokus skal være på animalsk og vegetabilsk fedt. 2. Eleverne inddeles i små grupper. Hver gruppe skal, ved brug af reklamer, lave en planche med fødevarer, der indeholder animalsk fedt, og en planche med fødevarer, der indeholder vegetabilsk fedt (eksempler på vegetabilsk fedt er olivenolie, majsolie, sojamælk, avokado, banan, nødder, og eksempler på animalsk fedt er kød, ost, mælk, yoghurt, smør, fisk). 3. hver gruppe fremlægger deres plancher. 1. Skriv i fællesskab en brainstorm på tavlen med: Alle de fisk, I kender (fx ål, torsk, tun). Alle de fiskeprodukter, I kender (fx makrel i tomat). Alle de fiskeretter, I kender (fx fiskefrikadeller). 2. Snak med eleverne om, hvorfor fisk er sundt. 3. Eleverne udfylder deres egen fiske-madplan for en uge. De skal have fisk én gang til aftensmad og fire gange til frokost. 4. Fiske-madplanerne kan hænges op i klassen. Eventuelt: Aftal at lave en fiskemadpakke sammen en af dagene i forløbet, hvor hver elev laver deres bedste fiskemad. Læg eventuelt billeder ud på Intra. Gå ind på Nøglehullets hjemmeside under opskrifter og se, hvilke fiskeopskrifter eleverne kunne have lyst til at lave derhjemme med deres forældre. De kan tage et billede af retten derhjemme og uploade billedet med en kommentar på Nøglehullets facebookside. Links: Fakta Fødevarer Fisk. Leksikon (for viden om forskellige fisk). Link: Fedt. s59 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

9 Spar på sukker Søde børn Seks ud af ti børn og unge spiser for meget sukker. Næsten halvdelen af sukkeret kommer fra slik, kager og is. Mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand. Søde sager indeholder mange kalorier og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Op til ti procent af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer til maks. 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, for et skolebarn g og for unge g sukker. Til sammenligning er der ca. 15 g sukker på en spiseske med top og 50 g sukker i ½ liter sodavand. Spar på sukkeret ved ikke at drikke sodavand og spise slik og kager hver dag. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad og medfører risiko for at blive overvægtig og få livsstilssygdomme som diabetes. Sluk tørsten i vand Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge maksimalt drikker ½ liter sodavand og saft om ugen. Drikker man meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne. Frugt til den søde tand I de følgende opgaver er der sat fokus på frugt og grøntsager. Al frugt er sund og indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler. Frugt er et sundt mellemmåltid i stedet for andre fristelser som kage, chokolade og slik. Drik ikke for meget juice, det indeholder lige så mange kalorier som sodavand og saft. Spis også masser af grøntsager. Alle grøntsager er sunde, og de indeholder kun få kalorier. Det er godt, hvis mindst halvdelen af grøntsagerne er grove som fx rodfrugter, kål og bønner. De indeholder mange kostfibre, som mætter og holder maven i gang. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem fire og ti år spiser g frugt og grønt om dagen, mens børn og unge over ti år bør spise 600 g frugt og grønt om dagen. Links: Fakta Sukker. Sukkerspionen Sundhedsmål: At eleverne bliver bevidste om, hvor meget sukker de indtager, og får en viden om, hvad der kan ske, når man spiser for meget sukker. Endvidere skal de diskutere og tage stilling til sukkervaner i deres hverdag Danskfaglige mål: At eleverne giver udtryk for deres erfaringer, lytter til andres ytringer og argumenterer i fællesskab Matematikfagligt mål: At eleverne i fællesskab opstiller og behandler et diagram, der viser klassens indtag af sukker ift. anbefalingen Varighed: 60 minutter Materialer: Sukkerspion-ark (kopiark 5), sukkerdiagramark (kopiark 5a), computere s60 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

10 1. Eleverne tester sig selv på: og skriver sukkertallene ind på det tilhørende kopiark. 2. Lav på klassen et fælles søjlediag, der viser, hvor meget sukker eleverne hver især indtager dagligt. Tegn en vandret linje, der viser anbefalingen om 45 g sukker pr. dag for de syv-ti-årige (se eksempel på kopiark 5a). 3. På klassen tages en snak om: hvor meget sukker indtager vi i klassen sammenlignet med anbefalingen? Har kroppen brug for sukker? Hvad kan der ske, når vi spiser for meget sukker? hvornår er det i orden at spise slik og kager og drikke sodavand? hvad kan vi spise i stedet for slik og søde sager? (Fx vælge Nøglehullet, spise sundere snacks). Links: Forbruger Spar på sukker. Fakta Sukker. Foto: Line Falck Eventuelt: Køb plakaten Sukkerspionen på og hæng den op i klassen. Plakaten kan også downloades på Materialer og undervisning Publikationer. Smoothie på en sundere måde Sundhedsmål: At eleverne oplever og tilegner sig viden om, at sukker kan erstattes med frugt og grøntsager, og at de får en idé til en sundere læskedrik Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver læskedrikken Klassetrin: Varighed: 45 minutter Materialer: Opskrift (kopiark 6), blender, knive, skærebrætter, råvarerne ifølge opskriften 1. Gå i skolekøkkenet og lav smoothies. 2. Snak med eleverne om, hvorfor denne læskedrik er sundere end andre (fx sodavand). Link: Eventuelt: Læs Ruth og Rasmus opdager nyt om frugt og grønt på: Publikationer Søg på Ruth og Rasmus. Digt med frugt og grønt Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om forskellige frugter og grøntsager Danskfagligt mål: At eleverne søger informationer på nettet, forstår fagbegreberne og kan omsætte den faglige viden til en anden genre Varighed: 3 timer Materialer: Computere, karton i forskellige farver, sakse, lim 1. Alle elever vælger en frugt eller en grøntsag. 2. Eleverne skal nu finde oplysninger om den valgte frugt eller grøntsag: farve og form sorter smag (surt, sødt, bittert, salt, umami) vitaminer sæson tilberedning historie Disse oplysninger kan fx findes på: 3. Hver elev skal skrive et digt, hvori oplysninger om den valgte frugt/grøntsag indgår. 4. Når digtet er færdigt, skal eleven sætte det op på en lille planche, udformet som frugten/grøntsagen. 5. Eleverne læser digtene højt for hinanden. Spørg ud i klassen, hvilken viden eleverne fik ud fra digtet. s61 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

11 Spar på salt Salte vaner Vi spiser for meget salt. Vores spisevaner og madlavning medvirker til, at vores mad ofte indeholder alt meget salt. For meget salt kan være medvirkende årsag til livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og blodpropper. Det anbefalede daglige maksimumsindtag afhænger af alder og energibehov. Fødevarestyrelsen anbefaler, at saltindtagelsen for børn i alderen seks-ni år ikke overstiger 3,9 g salt pr. dag (1,5 g natrium). Det svarer til ca. en tsk. groft salt og 2/3 tsk. fint salt. Salt i fødevarer Nogle fødevarer har altid et højt saltindhold på grund af den måde, de produceres på. Andre fødevarer som brød og morgenmadsprodukter kan også bidrage med meget salt, fordi vi spiser meget af dem. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, færdigretter og morgenmadsprodukter bidrager også med en del. Spar på saltet ved at spare på de fødevarer, der indeholder meget salt. Gå efter Nøglehulsmærkede produkter, når du handler, og spar på soja, sovse og dressinger, som kan indeholde meget salt. Link: Salt. s62 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

12 Tv-spot: Spar på saltet Sundhedsmål: At eleverne bringer deres forforståelse om salt i spil og tager stilling til, hvordan man kan spare på salt i hverdagen Varighed: 5-10 minutter Materialer: Computer og projektor 1. Se tv-spottet: Spar på saltet på: Fakta Salt Spar på saltet (i højre side). 2. Snak med eleverne om, hvilke fødevarer og produkter der indeholder meget salt. 3. Snak med eleverne om, hvordan man kan spare på salt i sin hverdag. Foto: Colourbox Bliv klog på salt Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om salt i fødevarer og salts negative betydning for kroppen Danskfagligt mål: At eleverne søger information om faglig viden vha. forskellige læsestrategier Varighed: 45 minutter Materialer: Computere, skimning og to-kolonne-notat (kopiark 7) 1. Eleverne skal gå ind på Fakta Salt. 2. Eleverne får et minutter til at skimme denne side og finde oplysninger (se kopiark). 3. Snak med eleverne om svarene. 4. Eleverne skal vha. to-kolonne-notat gå mere i dybden med teksten om salt (se kopiark). 5. I grupper sammenligner eleverne deres resultater. Regn med salt Sundhedsmål: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor meget salt der er i udvalgte fødevarer, og sammenligner med anbefalingerne for det daglige saltindhold Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode en oplysning og bruge denne i beregninger Varighed: 30 minutter Materialer: Vægt, salt, Janne og Mortens måltid (kopiark 8), lommeregnere 1. Fortæl eleverne, at der på produkter og fødevarer ikke står salt, men natrium. Forklar dem herefter, at man ganger med 2,5, når man omregner natrium til salt. (Fx 0,5g natrium i 100g rugbrød 0,5g x 2,5 = 1,25g salt i 100g rugbrød). 2. Eleverne skal beregne saltindtaget for Janne og Mortens måltid (se kopiark). 3. Snak om elevernes resultater og fortæl dem, at anbefalingen for det daglige saltindtag er fem-seks gram. Hos børn fra seks-ni år er anbefalingen max. 3,9 gram. Vis evt. eleverne de fem-seks gram salt på en vægt. Svaret på Janne og Mortens saltindtag: (1,062g natrium 2,5) = 2,66 g. salt i dette måltid s63 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

13 Spis flere kostfibre og fuldkorn Fuld af korn Brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de er fedtfattige og bidrager med mange næringsstoffer især hvis man vælger fuldkorn. Med fuldkornslogoet er det nemt at vælge fuldkorn først. Fuldkornslogoet er garant for sunde produkter med masser af fuldkorn og findes på en lang række varer inden for brød, knækbrød, ris, pasta, mel, gryn og morgenmad. Fødevarestyrelsen er med i Fuldkornspartnerskabet, der står bag fuldkornslogoet. Hvad er kostfibre? Kostfibre er kulhydrater fra korn, frugt og grønt. Mad med et højt indhold af kostfibre fremmer fordøjelsen og er med til at forebygge forstoppelse. Undersøgelser har vist, at kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man får g kostfibre dagligt gennem maden. Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kernen. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med, også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. Fuldkorn bliver brugt i mange produkter, fx rugbrød, lysere fuldkornsbrød, havregryn, müsli og fuldkornspasta. Og faktisk er det vigtigt at spise fuldkorn fra forskellige produkter og variere sine kilder til fuldkorn. Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 g om dagen. For at få den anbefalede mængde er fx en portion havregryn og en-to skriver rugbrød om dagen nok. Kun seks procent af den danske befolkning spiser de anbefalede 75 g om dagen. I gennemsnit spiser danskerne 30 g fuldkorn om dagen. Børn mellem fire og ti år skal have g om dagen. Link: Frøhvide Har et højt indhold af stivelse. Hvedemel er lavet af frøhviden. Skal/klid Indeholder hovedparten af kornets fibre. Kim Er rig på B- og E-vitaminer samt protein og sunde fedtstoffer. Klid (aleuronlag) Koncentration af mineraler, proteiner samt B-vitaminer s64 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte Foto: Dalhoff Design

14 Kend dit mel Sundhedsmål: At eleverne bliver i stand til at skelne mellem hvede-, grahams- og fuldkornshvedemel og tilegner sig en viden om, hvad der er sundest Danskfagligt mål: At eleverne lytter og er i stand til at huske centrale oplysninger Varighed: 20 minutter Materialer: Almindeligt hvedemel, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sier, tre glasskåle x antal grupper, billede af hvede og af et korn (kopiark 9) Foto: Line Falck 1. Eleverne deles op i små grupper. Meltyperne hældes op i hver sin skål og stilles ud på bordene. 2. Lad eleverne mærke på de tre meltyper og beskrive forskellene. 3. Hold et kort oplæg om de tre meltyper med fokus på, hvilken type der er sundest uden at fortælle eleverne, hvad der er i de enkelte skåle. Vis billedet af et korn (se kopiark). (Almindeligt hvedemel: Hvede uden kim og skaldele. Grahamsmel: Hvede med alle kim og skaldele, men malet fint. Fuldkornshvedemel: Hvede med alle kim og skaldele, men groft malet). 4. lad eleverne sigte melet, så kan de se, om der er skaldele, der ligger tilbage i sien. Eleverne skal nu komme med et bud på, hvilket mel der er hvad. Link: Vælg guide (i højre side) Korn, mel og gryn. Lav dine egne fuldkornsboller Sundhedsmål: At eleverne tager stilling til, hvilke meltyper de vil anvende i deres grovbrød, og kan forklare hvorfor Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver grovbollerne Klassetrin: Varighed: 90 minutter Materialer: Opskrift (kopiark 10), materialer og råvarer ifølge opskriften 1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet. 2. Grupperne skal lave deres egne grovboller (se kopiark). 3. Grupperne præsenterer deres boller og argumenterer for valg af meltyper. Smæk kostfibre Sundhedsmål: At eleverne får indsigt i, hvilke grøntsager der indeholder mange kostfibre Varighed: 15 minutter Materialer: To plancher (kopiark 11), grøntsagskort (kopiark 12), to fluesmækkere, computer og projektor 1. Spørg eleverne, hvad deres yndlingsgrøntsag er 2. Tal med eleverne om, at alle grøntsager er sunde, men at de grove grøntsager indeholder mange kostfibre. Hold et kort oplæg om grove grøntsager ved at vise eleverne billeder af grove grøntsager på: 3. Plancerne Grov og Fin hænges op ved siden af hinanden, fx på tavlen eller på en mur udenfor. 4. Eleverne deles i to grupper, som hver får en fluesmækker og stiller sig i den modsatte ende af plancherne. 5. vend et grøntsagskort fra bunken, og læs grøntsagen højt for eleverne. Den forreste elev fra hver række løber op til plancherne og slår med fluesmækkeren på den planche, der passer til grøntsagen. Fx passer blomkål til Grov, mens salat passer til Fin. 6. Det hold, der rammer den rigtige planche først, får et point. 7. Punkt 3 og 4 gentages, til alle grøntsagskort er brugt eller til alle elever har været igennem minimum én gang. Eventuelt Lad eleverne smage på grove grøntsager og føle fibrene i munden. Sammenlign evt. med fine grøntsager, og lad dem beskrive forskellene. Link: Fakta Fødevarer Frugt og grønt. s65 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

15 Opsamling og evaluering Nøglehullet på opskrifter Som opsamling på arbejdet med Nøglehullet kan klassen sammen lave et nøglehulsmåltid. Gå ind på Snak med eleverne om, hvorfor dette måltid er et nøglehulsmåltid. Inddrag de fire råd bag Nøglehullet: spar på fedt spar på sukker spar på salt spis flere kostfibre og fuldkorn Skriv til forældrene, at de kan gå ind på dk/opskrifter (også på mobilen) og hente nøglehulsmærkede opskrifter på sundere måltider, som gør det nemt at spare på fedt, sukker og salt og få flere kostfibre og fuldkorn i madlavningen derhjemme. Eleverne kan selv, eller sammen med deres forældre, skrive på Nøglehullets facebookside, hvilke opskrifter de synes der mangler, eller hvilke af de nøglehulsmærkede opskrifter der er deres favorit. Gå ind på: Tip en 13 er Som evaluering på arbejdet med Nøglehullet, kan du lave Tip en 13 er med eleverne (se kopiark 13). Svar til Tip en 13 er: 1: x 2: 1 3: 2 4: x 5: 1 6: 2 7: 1 8: x 9: 2 10: x 11: 1 12: 1 13: 1 Foto: Line Falck s66 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

16 5. 6. klassetrin Kopiark 8 tørsten Et sundere valg med Nøglehullet Et uddrag af kopiarkene til opgaverne Kopiarkene finder du på: og på Materialer og undervisning klassetrin Aktiv rundt i Danmark 2012 Et sundere valg med Nøglehullet klassetrin Aktiv rundt i Danmark 2012 Et sundere valg med Nøglehullet KOPIARK 4 DIN FISKEMADPLAN FOR EN UGE KOPIARK 5 SUKKERSPIONEN klassetrin Aktiv rundt i Danmark 2012 Et sundere valg med Nøglehullet KOPIARK 5A SUKKERTAL-DIAGRAM klassetrin Aktiv rundt i Danmark 2012 Et sundere valg med Nøglehullet KOPIARK 2 MØDES PÅ MIDTEN Foto: Jes Busmann SUKKERTAL MÅLTID EKSEMPEL FISK FISKERET Gå ind på: HVAD KAN MAN GØRE FOR AT SPARE PÅ FEDTET? Frokost MÅLTID Aftensmad Makrel Makrel i tomat på rugbrød FISK FISKERET 1. Start med at udfylde Dine oplysninger. Du får nu at vide, hvor meget sukker du må spise dagligt. Skriv tallet her: 2. Du skal nu teste hvor meget sukker, du spiste i går. Tryk på de søde sager, der er på hjemmesiden. Du får nu at vide, hvor meget sukker du spiste i går. Skriv tallet her: SUKKERBAROMETERET Frokost 3. Se på sukkerbarometeret. Er du i det grønne, gule eller røde felt? Frokost Skriv her: Tegn sammen med eleverne klassens sukkertal-diagram på tavlen. ELEVER Frokost Klassens sukkertal kan vises vha. et søjlediagram som ovenstående. Stregen ved sukkertal = 45 gram viser det anbefalede maksimale sukkerindtag pr. dag. Frokost Frokost Aktiv rundt i Danmark 2012 Et sundere valg med Nøglehullet Kan hentes på og på Materialer og undervisning Kopiark 4 Kan hentes på og på Materialer og undervisning Kopiark klassetrin KOPIARK 8 JANNE OG MORTENS MÅLTID Aktiv rundt i Danmark 2012 Et sundere valg med Nøglehullet KOPIARK 13 Kopiark 5 Kan hentes på og på Materialer og undervisning Kan hentes på og på Materialer og undervisning Aktiv rundt i Danmark 2012 Et sundere valg med Nøglehullet KOPIARK 7.1 BLIV KLOG PÅ SALT Janne og Morten er på skovtur sammen. De smurte madpakker sammen inden de tog af sted. Du skal beregne, hvor meget salt Janne og Morten spiser. På en varedeklaration står der ikke, hvor meget salt der er i varen, men hvor meget natrium der er. I skemaet nedenunder kan du se, hvor meget natrium de forskellige fødevarer/produkter indeholder. Du skal gange dette tal med 2,5 for at få, hvor meget salt det er. (Ex 0,5 g natrium i 100 g rugbrød 0,5 2,5 = 1,25 g salt i 100 g rugbrød) Hver madpakke indeholder: 100 g fuldkornsrugbrød, 20 g leverpostej, 30 g agurk, 10 g spegepølse, 10 g makrel i tomat, 100 g gulerod, 130 g æble, 500 g vand. Foto: Colourbox TIP EN 13 ER NR SPØRGSMÅL 1 X 2 Hvad er de fire råd bag Spar på frugt, grønt Nøglehullet? og fuldkorn og spis mere sukker Hvilken af disse mælketyper Minimælk kan få Nøglehullet? Fra hvilke af disse fødevarer Letmælk får man vegetabilsk fedt? Fra hvilke af disse fødevarer Solsikkeolie får man animalsk fedt? Spar på fedt, sukker og salt og spis flere kostfibre og fuldkorn Letmælk Spegepølse Spar på fedt, sukker, kostfibre og fuldkorn og spis mere salt Sødmælk Avokado klassetrin Kopiark 5A Gå ind på: Fakta Salt SKIMMEØVELSE: Du får 1 min. til at skimme hjemmesiden og finde svar på disse spørgsmål: 1 Hvor meget salt får mænd dagligt i gennemsnit? 2 Hvad skal saltindholdet ned på dagligt? 3 Skriv to helbredsproblemer, man kan få ved at spise for meget salt: 4 Skriv 5 fødevarer, der har højt saltindhold: Foto: Lars Bahl Foto: Colourbox FØDEVARE/PRODUKT NATRIUM PR. 100 G. Fuldkorns rugbrød 0,5 g Leverpostej 0,7 g Spegepølse 1,9 g Makrel i tomat 0,2 g Gulerod 0,07 g Æble 0,03 g Agurk 0,01 g Vand 0,02 g Hvor meget salt spiser Janne og Morten hver ved dette måltid? Kan hentes på og på Materialer og undervisning Kopiark 7 NATRIUM PR. 1 G. 0,005 g 0,007 g 0,019 g 0,002 g 0,0007 g 0,0003 g 0,0001 g 0,0002 g I hvilken fødevare er fedtet sundest? En skoleelev bør maks spise/drikke hvor mange gram sukker om dagen? Hvorfor er det sundt at spise frugt i stedet for slik, is og kager? Hvad gør det ved kroppen, hvis man spiser for meget sukker? Hvad skal den mængde salt vi spiser dagligt ned på? Hvilke fødevarer er der især meget salt i? Hvorfor er fuldkornsmel et sundere valg? I hvilke grønsager er der især mange kostfibre? Hvorfor skal man spise mange kostfibre? Fisk gram Fordi frugt er fyldt med vitaminer, mineraler og kostfibre, som er sunde for kroppen Kroppen stopper med at vokse 1-2 gram Appelsiner og æbler Fordi alle kim og skaldele er med, og her er vitaminer, mineraler og kostfibre Kål og gulerod Fordi kostfibre er gode for fordøjelsen og nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme Kan hentes på og på Materialer og undervisning Smør Nødder Smør Kød gram gram Fordi frugt indeholder Fordi frugt indeholder omega 3 fedtsyrer fuldkorn Man risikerer at blive Kroppen vokser dobbelt overvægtig og få sukkersyge hvad den ellers gør så hurtigt i forhold til, gram 5-6 gram Kød og ost Fordi alle kim og skaldele er sigtet fra Salat og agurk Fordi kostfibre giver større muskler Mælk og yoghurt Fordi alle kim og skaldele er med, og her er det animalske fedt Tomat og peberfrugt Fordi kostfibre slukker Kan hentes på og på Materialer og undervisning Kopiark 13 s67 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012

17 Trinmål Trinmål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klasse Årsager og betydning: Beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet. Handling og forandring: have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet. Trinmål for faget dansk efter 6. klasse Det talte sprog: udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer. Trinmål for faget matematik efter 6. klasse Matematiske kompetencer: Opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagmer (modelleringskompentence). Matematiske emner: Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse vha. hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger. Matematiske arbejdsmåder: læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Det skrevne sprog læse: Anvende forskellige læseteknikker Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form, Det skrevne sprog skrive: Kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser. Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer. Sprog, litteratur og kommunikation: Bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden. s68 Aktiv rundt i Danmark 2012 Inspirationshæfte

18 s69 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark 2012