Faktaark om. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark om. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse:"

Transkript

1 Faktaark om Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse: 1. En landsdækkende internet- og tværsnitsbaseret spørgeskemaundersøgelse med unge mellem år fra de gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx og Htx) og de erhvervsfaglige uddannelserne (EUD, produktionsskoler og egu). Spørgeskemaundersøgelsens svarprocent er på 9,1 % af den samlede elevpopulation på ungdomsdannelserne i alt indgår der besvarelser fra gymnasieelever, 488 EUD-elever, 285 produktionsskoleelever og egu-elever. 61,8 % af respondenterne er piger, 37,1 % af dem er drenge, 1,2 % er transpersoner/transkønnede. 89,7 % af respondenterne har en etnisk majoritetsbaggrund, 10,3 % en etnisk minoritetsbaggrund. Undersøgelsen har en stor repræsentation af gymnasieelever og inddrager forholdsvis få besvarelser fra EUD-uddannelserne bl.a. fordi de tekniske skoler ikke har været mulige at inddrage i undersøgelsen. 2. En kvalitativ felt- og interviewundersøgelse med 50 elever og 30 undervisere, vejledere og uddannelsesledere på udvalgte ungdomsuddannelser over hele landet. En række interviews og dialogmøder med repræsentanter fra elevforeninger, skoleforeninger, ungdomspolitiske organisationer, faglærerforeninger, fagforeninger, kommuner og ministerier. Eleverne på ungdomsuddannelserne er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. Kortlægningen viser, at eleverne både på tværs af de forskellige uddannelsestyper og inden for samme uddannelse er en særdeles heterogen målgruppe med forskellige sociale, kulturelle, faglige og læringsmæssige behov og forudsætninger. Det betyder, at der på tværs af ungdomsuddannelserne, og navnlig mellem de studieforberedende gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige og individuelt tilrettelagte uddannelser produktionsskoler og egu, er forskellige ønsker og behov i forhold til seksualundervisningens indhold, form og metode. 1

2 Gymnasierne (Stx, Hf, Hhx, Htx): Køn: 65 % kvinder på Stx og Hf, 61 % mænd mænd på Hhx og Htx. Etnicitet: 13 % har en etnisk minoritetsbaggrund flest kvinder på Stx/Hf og lidt flere mænd på Hhx og Htx. Gymnasieleverne er generelt mere boglige og teoretisk orienterede; eleverne lærer gennem læsning og lytning; de bruger mere nye medier som internet og mobil. Men der findes også i målgruppen af elever med forskellige sociale og faglige kompetencer og forudsætninger og således også elever med læseproblemer etc. Erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb): Køn: Generelt er 56 % mænd; for Teknik, håndværk og transport er 88 % drenge; Merkantil (fx HG) er 66 % piger; Krop, Natur og Service er 58 % piger og Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter) er 92 % piger. Etnicitet: 11 % har en etnisk minoritetsbaggrund. Produktionsskolerne: Køn: 58 % er mænd. Etnicitet: lidt under 10 % har en etnisk minoritetsbaggrund, flest drenge. Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Køn: 64 % er mænd. Etnicitet: 12 % har en etnisk minoritetsbaggrund, flest drenge. Eleverne på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD, prod. og egu) er generelt mere praktiske orienterede; de har i højere grad læse-, koncentrations- og motiveringsvanskeligheder, og de lærer gennem gørende, praktiske og kropsaktiverende undervisning. Dette billede er mest udpræget blandt eleverne på egu-uddannelsen og produktionsskolerne og i mindre grad udpræget blandt EUD-elever. Ingen obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne Der foregår ikke nogen systematisk seksualundervisningsindsats på de danske ungdomsuddannelser. Der foregår nogle spredte og uensartede undervisningsaktiviteter på en del produktionsskoler og EUDuddannelser, samt på nogle gymnasier i forbindelse med primært biologiundervisningen. Kun 13 % af de adspurgte unge har haft seksualundervisning på deres ungdomsuddannelse. 2

3 Eleverne har behov for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne Eleverne på både gymnasierne og særligt på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu) har behov for seksualundervisningstilbud på ungdomsuddannelsen, der bygger videre på undervisningen fra grundskolen. 42 % af de adspurgte elever angiver ungdomsuddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop og vigtigere. 15,5 % de adspurgte elever på ungdomsuddannelserne mener ikke, at seksualundervisning hører hjemme på ungdomsuddannelserne. 62 % af de adspurgte unge på ungdomsuddannelserne taler ikke og næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Elevernes egen vurdering af, hvad de mangler viden om: 30 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om seksuelle rettigheder. 29 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om forskellige former for sex. 27 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om sexsygdomme og seksuelle overgreb. 25 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om graviditet og abort. 20 % af de adspurgte elever er enige i, at de mangler viden om seksualitet og krop. 15 % af de adspurgte unge er enige i, at de mangler viden om prævention. Eleverne får ny viden når de deltager i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen: 63 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, giver udtryk for, at de har fået ny viden om sexsygdomme. 55 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, har fået ny viden prævention. 50 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, har fået ny viden om krop og seksualitet. 49 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, har fået ny viden om uønsket graviditet og abort. 3

4 Elever og undervisere efterlyser målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på ungdomsuddannelserne Elever og undervisere på ungdomsuddannelserne efterspørger et mere intensivt seksualundervisningstilbud på deres ungdomsuddannelse, der bygger videre på undervisningen i grundskolen. Hvilke emner skal seksualundervisningen indeholde? Eleverne på ungdomsuddannelserne efterspørger overordnet set et seksualundervisningstilbud, der både indeholder viden og oplysninger om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet, forskellige former for sex, kroppens og kønsorganernes udseende og funktion og almendannende dialogundervisning og holdningsdiskussioner om seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, kærlighed, følelser, parforhold, køn, lyst og ulyst og grænser og ansvar for andre. På tværs af ungdomsuddannelserne vægter eleverne følgende ti emner højest: 1. Sexsygdomme, herunder symptomer ved sexsygdomme (79 %) 2. Graviditet og abort (75 %) 3. Testning for sexsygdomme (75 %) 4. Grænser og ansvar for andre (74 %) 5. Seksuelle rettigheder (74 %) 6. Sundhed og livskvalitet (74 %) 7. Præventionsformer (73 %) 8. Sex og parforhold (72 %) 9. Følelser (70 %) 10. Forholdet til kroppen (70 %) 11. Lyst og ulyst ved sex (70 %) Særtræk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne ønsker i højere grad, at undervisningen adresserer de samme emner som i seksualundervisningen i grundskolens udskoling med vægt på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort, køn, krop og seksualitet. Eleverne ønsker i højere grad fokus på forelskelse i flere på samme tid, ansvar og grænser, seksuelle overgreb, forskellige former for sex, sexstillinger, pornografi, cybersex og internet. Særtræk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efterspørger i høj grad fokus på symptomer og behandlingsformer ved sexsygdomme, alternative præventionsformer, bivirkninger ved præventionsformer, forholdet til kroppen, hetero-, bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte rammer og grænser for udfoldelsen af sit sexliv og sin lyst, etnicitet og sex. Eleverne ønsker fokus på emner som seksuelle normer på tværs af kulturer; seksuel sundhed globalt og i ulandene og seksualitet, kunstig befrugtning og forplantningsteknologi. Hhx- og Htx-elever efterspørger i højere grad end Stx- og Hf-elever de samme emner som de erhvervsfaglige elever. 4

5 Hvilke undervisningsformer ønsker eleverne? Eleverne på ungdomsuddannelserne foretrækker i høj grad dialogbaseret seksualundervisning i mindre grupper og på klasse-, hold- eller værkstedsbasis frem for kampagner, events og fællesforedrag på uddannelsen. Eleverne på tværs af ungdomsuddannelserne foretrækker, at den dialogbaserede seksualundervisning tager udgangspunkt i visuelle og interaktive undervisningsmaterialer. Foretrukne undervisningsformer: 1. Film og dokumentarer (49 %) 2. Oplæg fra lærer og seksualvejleder (37,6 %) 3. Værdi- og vurderingsøvelser (35 %) 4. Quizzer og opinionsundersøgelser (34,5 %) 5. Caseøvelser (35 %) Særtræk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne er generelt ikke til tavleundervisning og oplæg fra lærere, men foretrækker udover at se film de gørende, praktiske kropsaktive undervisningsformer som casebaseret dialogundervisning og inddragelse af værdi- og vurderingsøvelser, quizzer og opinionsundersøgelser. Spil, leg, konkurrencer, gerne med præmier, har stor interesse. Særtræk ved gymnasiale uddannelser: Gymnasieeleverne prioriterer udover at se film i højere grad dialogbaseret undervisning, der tager afsæt i oplæg fra faglærer eller seksualvejleder. De er dog også interesseret i at bruge værdi- og vurderingsøvelser, caseøvelser og quizzer. Der er større interesse for konkurrenceelementer i undervisningsmaterialerne på Hhx end på Stx og Hf. Hvem skal undervise på ungdomsuddannelserne? De adspurgte elever på ungdomsuddannelserne foretrækker, at seksualundervisningstilbud varetages af: 1. Eksterne seksualundervisere (52 %) 2. Sundhedsplejersker (21 %) 3. Egne lærere/undervisere (18 %) Ung-til-ung-undervisere Eleverne på tværs af ungdomsuddannelserne giver udtryk for, at de helst vil have seksualundervisning af eksterne ung-til-ung-undervisere, fordi de ønsker seksualundervisning af en de ikke kender, en der ikke er tæt på dem i det daglige, en der ikke har en autoritet i forhold til dem, en de kan have tillid til og identificere sig med, en der aldersmæssigt er tæt på elevernes egen generation, sprog, situation og interesser, en der har en stærk faglighed omkring seksualundervisning og en som har sans for at kommunikere sjovt og engageret om emnet. Seksualundervisning med egen underviser De interviewede elever er generelt ikke afvisende over for muligheden af, at seksualundervisningen varetages af deres egne undervisere eller af fagpersoner på uddannelsesinstitutionen. Høj faglighed, tillid og professionalisme fremhæves af eleverne som vigtigt for seksualundervisning med deres egen underviser eller interne undervisere i det hele taget. Elevernes prioritering underbygges af international forskning, der peger på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for undervisningens kvalitet og muligheden for at fremme en forandringsproces hos 5

6 eleverne (Forsberg 2007). 1 Nogle elever vurderer dog, at deres undervisere ikke er kompetente eller interesserede i at stå for seksualundervisningen. Der er gode muligheder for at integrere seksualundervisning inden for de eksisterende rammer på ungdomsuddannelserne Selv om seksualundervisning ikke er obligatorisk på ungdomsuddannelserne, og der heller ikke har været nogen udbredt tradition for disse aktiviteter på ungdomsuddannelserne, er der på både gymnasier og på EUD-uddannelserne (sosu-uddannelserne, HG og Krop og stil-indgangen) og produktionsskolerne ønsker om at inkludere seksualundervisningstilbud mere aktivt på ungdomsuddannelserne. Der er ønsker om at inkludere en seksualundervisning, der både har fokus på formidling af en sundhedsfaglig viden om seksuel sundhed og på en åben dialogbaseret undervisning om seksuel sundhed, seksualitet og krop med et pædagogisk-didaktisk udgangspunkt. Der tegner sig særligt følgende indgange til seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser: Gymnasierne (Stx, Hf, Hhx, Htx): Seksualundervisning tager udgangspunkt i de eksisterende fag og flerfaglige undervisningsforløb, fx biologi, samfundsfag, dansk, historie, idræt, sprogfag, almen studieforberedelse (AT) etc. På Hhx og Htx kan seksualundervisning med fordel indgå som en del af det på 1. år obligatoriske forløb om personlig sundhed og fysisk udfoldelse, der udbydes som erstatning for idræt. Relevante faglærere står for undervisningen, evt. suppleret af ung-til-yngre-undervisere og/eller sundhedsplejersker. Erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne: Seksualundervisning kan indgå i de tværfaglige og tematiske gruppe- og projektarbejde i klasser, hold og værksteder om fx krop og sundhed eller i den almene fagundervisning, fx i dansk, engelsk og samfundsfag. Elevcoaches og -vejledere på uddannelsen står for undervisningen, evt. suppleret af ung-tilyngre-undervisere og/eller sundhedsplejersker. Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Seksualundervisning kan indgå som en del af uddannelsens introduktionsforløb eller i forbindelse med elevernes tilbagekald fra praktik og skoleforløbene. Elevvejledere på uddannelsen står for undervisningen, evt. suppleret af ung-til-yngre-undervisere og/eller sundhedsplejersker. Underviseres og fagpersoners behov og kompetencer Mange af de adspurgte undervisere og fagpersoner på ungdomsuddannelserne udtrykker et ønske om, at seksualundervisningstilbud varetages af eksterne seksualundervisere, fx sundhedsplejersker og gerne ung-til-yngre-undervisere af de samme grunde som eleverne. 1 International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education, Paris: UNESCO. 6

7 Mange undervisere og fagpersoner på især de gymnasiale uddannelser føler sig hverken fagligt kompetente, særligt motiverede eller ser sig selv som særlig oplagte til at stå for seksualundervisningen på deres uddannelser. Mange undervisere og fagpersoner ser det også som en mulighed selv at varetage hele eller dele af undervisningen, men efterspørger faglig viden og efteruddannelse. Mange undervisere og fagpersoner på ungdomsuddannelserne mangler viden om, hvilke metoder og pædagogiske-didaktiske tilgange de skal anvende i seksualundervisning. En stor del af underviserne og fagpersonerne på især de erhvervsfaglige uddannelser er interesserede i at udvikle deres kompetencer og kvalifikationer til at forestå seksualundervisning gennem kurser og efteruddannelse i seksualundervisning og dens metoder, hvis det prioriteres af deres ledelse. Mange undervisere efterspørger tidssvarende, differentierede og målrettede undervisningsmaterialer og litteratur om metoder og retningslinjer til brug i seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. Underviserne efterspørger også fælles sparring og et fagmiljø omkring seksualundervisningen på deres uddannelse. Barrierer og udfordringer Selv om der vurderes at være en generel positiv indstilling over for at inkludere seksualundervisning på ungdomsuddannelserne på både ledelses- og underviserniveau, er der også en række barrierer og udfordringer, der i praksis kan gøre det vanskeligt at integrere seksualundervisning på de forskellige ungdomsuddannelser. Blandt de vigtigste udfordringer og barrierer er: Manglende tid på skemaet til seksualundervisning Manglende økonomiske midler til at prioritere området Berøringsangst over for emnet Emnet er ikke obligatorisk og ikke beskrevet konkret i love og bekendtgørelser om ungdomsuddannelser etc. Faget ligger uden for mange underviseres faglighed og uddannelses og er ikke er beskrevet konkret i læreplaner og læseplaner på uddannelserne. Konkurrence med andre need-to-know-felter, fx sundhed rygning, alkohol, kost, stofmisbrug førstehjælp, psykisk sygdom og tredjeverdensindsatser. Manglende kompetencer og metodekendskab hos fagpersoner. Sex & Samfund, november

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark samt strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på Sex &

Læs mere

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark samt strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på Sex &

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,

Læs mere

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark Hovedrapport Sex & Samfund September 2011 Præambel Sundhedsstyrelsen har med

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 Fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i det

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Program for workshop Velkomst og introduktion v/ Morten Emmerik

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 - Bilag

Virksomhedsplan 2012 - Bilag Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Fra ABC til ph.d. 2017/2018

Fra ABC til ph.d. 2017/2018 Fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2017/2018 Om kortlægningen Fonden for Entreprenørskab har siden skoleåret 2009/2010 hvert år lavet en kortlægning

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak

Læs mere

Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab

Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab 2019-21 Anbefalinger 1. Tænk i synergi med eksisterende infrastruktur Der eksisterer allerede mange og forskelligartede netværk, events og institutioner,

Læs mere

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 Dato: 2. juli 2014 Kvartalsrapport for 2. kvartal 2014 Hvert kvartal udarbejder UU Vesthimmerland en rapport med fokus på forskellige aspekter af den vejledningsindsats

Læs mere

Brugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning

Brugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2012 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse har i marts og april 2012 evalueret den vejledning, som de har modtaget

Læs mere

Dette notat om udskolingen i 2012 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler.

Dette notat om udskolingen i 2012 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler. Udskolingen 202 0. Indledning Dette notat om udskolingen i 202 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler.. Elevernes uddannelsessøgning

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Fra ACB til ph.d. Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

Fra ACB til ph.d. Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem Fra ACB til ph.d Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundskolen... 3 Antallet af elever som har deltaget i entreprenørskabsundervisning...

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...1. Grundskolen...2. Hvor mange elever har entreprenørskabsundervisning?...2

Indholdsfortegnelse. Indledning...1. Grundskolen...2. Hvor mange elever har entreprenørskabsundervisning?...2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Grundskolen...2 Hvor mange elever har entreprenørskabsundervisning?...2 Hvor mange skoler har entreprenørskabsundervisning?...3 Ungdomsuddannelserne...4 Hvor mange elever

Læs mere

Notat om de kommunale udskolingselevers omvalg i perioden 15/3 5/9 2011

Notat om de kommunale udskolingselevers omvalg i perioden 15/3 5/9 2011 Notat om de kommunale udskolingselevers omvalg i perioden 15/3 5/9 2011 I dette notat redegøres for status den 5/9 2011 på de kommunale udskolingselevers uddannelsesvalg den 15/3 2011 1. Udskolingsresultatet

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse

VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra 0.-9. klasse Uge Sex 2020 Sex & Samfund, 2019 ISBN nr.: 978-87-93654-17-4 Kopiering

Læs mere

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om elev- og uddannelsesplanen Fra 8. klasse indeholder elev- og uddannelsesplanen

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Velkommen til inspirationsmøde om seksuel sundhed for børn og unge i Region Nordjylland

Velkommen til inspirationsmøde om seksuel sundhed for børn og unge i Region Nordjylland Velkommen til inspirationsmøde om seksuel sundhed for børn og unge i Region Nordjylland Robert Holm Jensen, rhj@sexogsamfund.dk Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk Nationale projektledere i Sex & Samfund PROGRAM

Læs mere

Der kommer en tid efter 9. klasse og hva så?

Der kommer en tid efter 9. klasse og hva så? Der kommer en tid efter 9. klasse og hva så? Dagsorden erhvervsuddannelser gymnasiale uddannelser erhvervsgrunduddannelse (EGU) 10. klasse produktionsskoler Brobygningskurser - praktik Uddannelsesplan

Læs mere

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED UNDERVISNINGSPAKKE TIL HHX MÅLRETTET TIL SEKSUALUNDERVISNING OG PERSONLIG SUNDHED OVERSIGT s. 3 s. 4 Indledning Unge har behov for seksualundervisning

Læs mere

Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole

Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole Job & uddannelse 0.- 3. klasse Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job. Eleven kan beskrive forskellige

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge? Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

...10. klasse. Vinderup Realskole. 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C

...10. klasse. Vinderup Realskole. 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C ...10. klasse Vinderup Realskole 10. klasse på Vinderup Realskole - et godt valg, fordi: De vildeste lærere. Martin 10.C Man får et godt sammenhold og venner for livet. Undervisningen er i top og lærerne

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg. Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser

Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg. Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser skolen Skole Skolen Ungdomsskole Hovedtotal Grundskolen 82 53 33 34 13 4 219 10.Andet 1 2 1 4

Læs mere

1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven.

1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven. Notat vedr. Vejles 9. og 10. kl. elevers tilmelding til optagelse.dk Det skal i første omgang bemærkes, at UU Vejle har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 16 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 63% (347 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole 77 77 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel 77 79 77 [+2]

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10)

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven Efter 9. eller 10. klasse skal du vælge ungdomsuddannelse.

Læs mere

FØLGEFORSKNINGSPROGRAM - GYMNASIEREFORMEN 3. DELRAPPORT PRÆSENTATION SIP JANUAR 2019

FØLGEFORSKNINGSPROGRAM - GYMNASIEREFORMEN 3. DELRAPPORT PRÆSENTATION SIP JANUAR 2019 FØLGEFORSKNINGSPROGRAM - GYMNASIEREFORMEN 3. DELRAPPORT PRÆSENTATION SIP JANUAR 2019 DET KOMMER VI IND PÅ Rammer og evalueringsdesign for følgeforskningen til gymnasiereformen Overordnede fund fra delrapport

Læs mere

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 9% (588 besvarelser ud af 653 mulige) Baggrund for valg af skole Skolen havde den bedste beliggenhed i forhold til mit hjem 79%

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016 Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse

Læs mere

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail: SSP læseplan Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: 21 46 92 42 Mail: runsch@gladsaxe.dk 1 Baggrund for revideringen Den eksisterende læseplan har eksisteret siden 2007 uden at være blevet

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2018 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2018 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Hobro - Kirketoften 5 Hadsund - Tempovej 3

Hobro - Kirketoften 5 Hadsund - Tempovej 3 Hobro - Kirketoften 5 Hadsund - Tempovej 3 Design dit eget år i 10. klasse Valg af studieretning (gym./ erhverv/ afklarende/eud10) Valgfag (brobygningslinjer tømrer, elektriker, handelsskole, kok, sosu,

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Nr. Indsatsområde Dagtilbud Grundskole Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser. Voksen- og efteruddannelser 1 Sprogstimulering og sproglig

Nr. Indsatsområde Dagtilbud Grundskole Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser. Voksen- og efteruddannelser 1 Sprogstimulering og sproglig Indsatsområder for udlodningsmidler til undervisning 2016 Nr. Indsatsområde Dagtilbud Grundskole Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser Voksen- og efteruddannelser 1 Sprogstimulering og sproglig

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere