Politikerne skal ikke blande sig i bestyrelsesvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politikerne skal ikke blande sig i bestyrelsesvalg"

Transkript

1 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV marts 2012 #4 UD AF LÆRER- VÆRELSET OG IND PÅ VIRKSOMHEDERNE FIND BALANCEN MELLEM ENERGI- EFFEKTIVITET, MILJØ OG KONKURRENCEEVNE DETAILHANDLEN SPARER KRAFTIGT PÅ ENERGIEN DANMARKS TRE SUNDESTE VIRKSOMHEDER FUNDET > 07 > > 13 > bagsiden Politikerne skal ikke blande sig i bestyrelsesvalg Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv mener 78 procent af virksomhederne ikke, at politikerne bør forsøge at påvirke, hvem der sidder i en bestyrelse. Af Kristian Kongensgaard Det er af Europa-Kommissionen blevet foreslået at stille krav om, at mindst 30 procent af en bestyrelses poster skal gå til kvinder. I en medlemsundersøgelse i Dansk Erhverv er virksomhederne blevet bedt om at angive deres syn på et sådant forslag. I alt 78 procent af de adspurgte har svaret, at man ikke fra politisk hånd bør forsøge at påvirke, hvem der sidder i en bestyrelse. Kun 7 procent vurderer, at det er et nødvendigt indgreb for at sikre ligestilling - i hvert Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført via internetbaserede spørgeskemaer sendt til et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i perioden 22. februar til 2. marts I alt har 150 virksomheder medvirket i undersøgelsen. fald midlertidigt. To ud af tre virksomheder vurderer, at det ikke ville give et positivt økonomisk afkast at bruge ressourcer på at få en mere lige kønsfordeling på ledelsesniveau. Kun 12 procent mener, at det ville give et positivt afkast, mens 23 procent har svært ved at vurdere det og svarer ved ikke. Det afspejler efter alt at dømme, at virksomheder er fokuserede på at vælge de mest egnede kandidater til lederstillinger. Politiske indgreb eller andre tiltag, der tvinger virksomheder til at vælge bestemte kandidater, vil derfor efter virksomhedernes opfattelse næppe få en positiv effekt på bundlinjen. Skader konkurrencekraften I Dansk Erhverv er direktør Christian T. Ingemann heller ikke begejstret for kønskvotering. I en artikel inde i bladet om bestyrelsesarbejde siger han blandt andet: Det er klart, at kvoter, der begrænser ledelsesretten, kan virke hæm- Det diskuteres i øjeblikket i EU at indføre kønsvoter, således at mindst 30 procent af en virksomheds bestyrelse skal udgøres af kvinder. Hvilket af følgende udsagn er mest dækkende for din holdning til forslaget: Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar Et klart flertal af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder vil selv bestemme, hvor mange mænd henholdsvis kvinder, der skal sidde i deres bestyrelse. (Foto: Colourbox). mende for produktiviteten, og det skader vores konkurrencekraft. Men når det så er sagt, så er det afgørende for virksomhederne, at de får den bedste kvinde eller mand, derom skal der ikke herske nogen tvivl. Vagn Sørensen, der er professionelt bestyrelsesmedlem med formandsposter i blandt andet TDC, KMD og F.L. Schmidt, pointerer i et andet interview her i bladet, at han gerne ser flere kvinder i bestyrelser - men ikke gennem tvang: Der skal flere kvinder i bestyrelser, ikke mindst fordi det vil forbedre kvaliteten af beslutningerne. Men jeg tror ikke på kvoter, og de er hverken til gavn for kvinderne eller virksomhederne. Jeg bestræber mig på at få flere kvinder ind i de bestyrelser, jeg er medlem af, men man skal have tålmodighed. Læs mere om bestyrelsesarbejde på side 3 og på midtersiderne.

2 DANSK ERHVERV leder marts 2012 S 2 UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Erhvervslivet klar til vækst - er politikerne? De seneste måneders økonomiske nøgletal peger i retning af, at væksten er på vej tilbage i dansk økonomi. Særligt eksporttallene har været gode, ligesom ledigheden, privatforbruget og investeringerne viser spæde tegn på forbedringer. Selv om vi langt fra er på niveauet fra før krisen, så er der altså noget, som tyder på, at vi har fået bremset nedturen og snart kan se fremad igen. Udviklingen er glædelig og skyldes ikke mindst erhvervslivets evne til at skære til og omstille sig til den virkelighed, som fulgte i kølvandet på den finansielle nedsmeltning. Desværre har politikerne ikke fulgt op og sideløbende vist vilje til at gøre det at drive virksomhed i Danmark mere attraktivt. Tværtimod. Det er dog ikke for sent at håbe på, at politikerne også vil bidrage til at genskabe væksten. Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde i sin nytårstale, at vi står foran historisk store forandringer. Regeringen har med annonceringen af arbejdsmarkedsreformer, skattereform og produktivitetskommission lagt op til et ambitiøst år. Desuden er der nedsat et tværministerielt udvalg med ikke mindre end 13 ministre, som skal kigge på muligheden for at styrke Danmarks position inden for blandt andet de kreative erhverv, sundhed og velfærd samt turisme og oplevelse. Hvis alle de ovennævnte initiativer gribes an med det ene mål for øje, at de skal bidrage til at øge væksten, så er der håb forude. Hvis der i stedet blot bliver tale om ideologisk omfordeling eller signalpolitik, så vil de seneste måneders positive nøgletal igen hurtigt kunne få negativt fortegn. Det positive er, at regeringen har set rigtigt i forhold til, hvor den kan gøre en forskel. Spørgsmålet er blot, om den har viljen til at følge op og gennemføre det på en måde, så det bidrager til væksten. Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager, anne margrethe køster design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2012 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Kan din organisation blive mere effektiv? Arbejd Smartere bevægelsen, der består af Microsoft, Telenor, Dansk Erhverv, Djøf, Miljøorganisationen 10:10 og Dansk Energi, inviterer til seminar med inspiration til, hvordan du kan skabe en smartere og mere fleksibel arbejdskultur i din virksomhed. Onsdag den 18. april Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Alle virksomheder skal være mere produktive for at overleve den internationale konkurrence. Men hvordan henter man nogle ekstra procenters effektivitet oveni de forbedringer, som virksomhederne allerede har gjort? Der ligger et stort produktivitetspotentiale i smartere arbejdsgange og i at have medarbejdere, der kan arbejde fleksibelt. Udover øget individuel produktivitet, viser undersøgelser og cases samtidig, at øget produktivitet også kan øge work-life balancen hos medarbejderne. På Arbejd Smartere-seminaret vil repræsentanter for tre virksomheder fortælle, hvordan de i praksis arbejder med forandring og fleksibilitet. Fremtidsforsker Anne Skare vil give sit bud på det paradigmeskifte, vi lever i. Hvordan danske virksomheder er tvunget til at arbejde på en ny måde for at kunne følge med i den internationale konkurrence. Carsten Hallund Slot, der er Vice President, Market Insight and Excellence i Vestas, vil dele sine erfaringer med metoder til at styrke samarbejdet på tværs af organisationen. Grundlæggeren af RobotLab, Lars Ringe, vil give et indblik i, hvordan man skaber high-performance virtuelle teams. Deltagerne kan også få indblik i, hvordan Microsoft har fastholdt sin position som en af Danmarks bedste arbejdspladser ved at slippe medarbejderne fri fra kontoret og dermed øge den individuelle produktivitet. Divisionschef Nana Bule kommer med sit bud på, hvordan vi gearer virksomhederne til et mere fleksibelt arbejdsmiljø og leder selvledende medarbejdere. Derudover vil Dansk Erhverv præsentere en ny undersøgelse om produktivitet og komme med gode råd til at skabe en fleksibel arbejdsplads. Målgruppe Administrerende direktører og HR-chefer. Tilmelding Det er gratis at deltage. seminar Arbejd Smartere Microsoft, Telenor, Dansk Erhverv, Djøf, Miljøorganisationen 10:10 og Dansk Energi er initiativtagerne bag Arbejd Smartere bevægelsen, der sætter fokus på fordelene ved at arbejde fleksibelt - både for medarbejdere, virksomheder og samfundet. Ved at belyse fordelene og vise gode eksempler på fleksible arbejdspladser, er målet at give flere danske virksomheder og medarbejdere muligheden for at arbejde hjemmefra, på farten eller på andre lokationer end den fysiske arbejdsplads. Målet er samtidig at tilbyde vejledning omkring, hvad virksomheder og medarbejdere med fordel kan forholde sig til, for at den fleksible arbejdsplads bliver en succes, herunder rådgivning om udstyr samt politikker for fleksibelt arbejde. Konsortiet stod også bag Den Nationale Hjemmearbejdsdag, der blev gennemført den 2. maj 2011 i samarbejde med det daværende Videnskabsministerium.

3 DANSK ERHVERV ledelse marts 2012 S 3 Danskerne imod kønskvoter i erhvervslivet En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv dokumenterer, at danskerne er imod kønskvoter og andre politiske indgreb, der skal skabe en mere lige kønsfordeling på lederniveau. ledelse Af Kristian Kongensgaard Hele 68 procent har i undersøgelsen angivet, at man ikke fra politisk hånd bør forsøge at påvirke, hvem der sidder i en bestyrelse. 64 procent er overvejende eller helt uenige i, at man fra politisk hånd bør gennemføre lovtiltag for at få en mere lige kønsfordeling. Desuden vurderer befolkningen, at mænd i højere grad end kvinder er interesserede i at blive ledere, mens tendensen er, at kvinder sætter familielivet højere. Dermed handler kønsforskelle i et væsentligt omfang om forskellige prioriteter og ønsker. Derfor er det nødvendigt at se mere nuanceret på kønsdebatten og ikke automatisk gå ud fra, at der er tale om diskrimination eller urimeligheder, hvis kønsfordelingen på ledelsesniveau på en arbejdsplads eller i en branche ikke er 50:50. Konkret er der spurgt til et EU-forslag om, at mindst 30 procent af en virksomheds bestyrelse skal være kvinder. Kun 12 procent mener, at det er et nødvendigt indgreb. Yderligere 10 procent mener, at man bør anvende andre politiske tiltag end kvoter - også selvom de ikke får lige så stor effekt. Dermed er det mere end to ud af tre danskere, som er imod kønskvoter i erhvervslivet. Kvoter er en lappeløsning Det er meget glædeligt, at der er en bred forståelse af, at kvoter er en lappeløsning. Vejen til flere kvindelige ledere går ikke via en begrænsning af ledelsesretten. For uanset hvordan vi pakker det ind, så vil en begrænsning af ledelsesretten være hæmmende for produktiviteten og skadende for konkurrencekraften. Dét grundvilkår må vi ikke negligere i et behjertet forsøg på at nå målet - flere kvindelige ledere. Vi ved jo, at den demografiske forskydning betyder, at erhvervslivet kommer til at mangle den rette arbejdskraft. Lægger man yderligere begrænsninger på virksomhedernes råderum, så gambler man med rammevilkårene for sund virksomhedsledelse, siger Birgitte Meisner, chef for HR & ledelse i Dansk Erhverv. Det diskuteres i øjeblikket i EU at indføre kønsvoter, således at mindst 30 procent af en virksomheds bestyrelse skal udgøres af kvinder. Hvilket af følgende udsagn er mest dækkende for din holdning til forslaget: Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, februar Birgitte Meisner: Chancen og magten skal gribes aktivt. Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Interresearch A/S i februar Der er indsamlet besvarelser via internettet fra et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning, vægtet på både køn, alder, uddannelse og politisk ståsted. Kvinder kan godt - men prioriterer anderledes Befolkningsundersøgelsen har også afdækket danskernes syn på forskellene mellem mænd og kvinder. Der er opstillet en række udsagn om arbejdsliv. Svarpersonerne er blevet bedt om at angive, om de generelt set synes, at det passer bedst på mænd eller kvinder. Godt halvdelen af danskerne vurderer, at beskrivelsen er interesserede i at blive ledere passer bedst på mænd. Kun 1 procent mener, at det passer bedst på kvinder. Der er også en klar tendens til, at der er flere, som mener, at beskrivelsen udnytter deres kompetencer optimalt og er ambitiøse med deres karriere generelt set passer bedre på mænd end på kvinder. I begge tilfælde mener flertallet af de adspurgte dog ikke, at der er nogen forskel mellem mænd og kvinder. Tilsvarende er der mange, som mener, at kvinder lægger mere vægt på at få en del fritid og at have et fleksibelt arbejdsliv. Flertallet vurderer dog, at der ikke er nogen kønsforskel i forhold til disse udsagn. Derimod er det 76 procent af danskerne, som vurderer, at beskrivelsen sætter familielivet højere end karrieren passer bedre på kvinder end på mænd. Kvinderne rammer ikke mod et glasloft, men står på et limgulv. Birgitte Meisner, chef for HR & ledelse, Dansk Erhverv Tøver med at gribe magten Undersøgelsen bekræfter, hvad vi tidligere har set, nemlig at kvinderne tøver med at gribe magten. Lidt groft kan man sige, at forestillingen om, at kvinderne rammer mod et glasloft, ikke er korrekt. Der er mere tale om, at kvinderne står på et limgulv. Chancen og magten skal gribes aktivt, der er tale om et tilvalg. Det er både paradoksalt og ærgerligt, at det valg så ikke tages. For kvinderne har jo både evnerne og kompetencerne. De optager størstedelen af pladserne på de gymnasiale, mellemlange og videregående uddannelser. Det undrer mig, at det enorme privilegium, det er at have evner og kompetencer, ikke omsættes til karrieremæssige ambitioner. Det uforløste potentiale er for stort til at overse, siger undersøgelsen. Ligesom den siger, at drøftelserne naturligvis skal tages på virksomheden rundt om mødebordet. Men den primære og måske altafgørende drøftelse af prioriteringer skal tages i hjemmet, rundt om middagsbordet, påpeger Birgitte Meisner.

4 DANSK ERHVERV fakta marts 2012 S 4 Foto: Stagis A/S. Lige pa webben Forfatteren Nikolaj Stagis udgav sin nye bog Den autentiske virksomhed i forbindelse med en ledelseskonference på Børsen i København. Vi har ikke kunder - vi har fans Forfatteren Nikolaj Stagis har udgivet en ny bog om Den autentiske virksomhed. Topchefer og ledere på alle niveauer skal fremover være i stand til at kortlægge, analysere og lede virksomhedens autentiske identitet, hvis de vil bevæge virksomheden fra krise til succes eller indtage en førende position på markedet. Sådan siger forfatteren Nikolaj Stagis, der er anerkendt for sin design- og kommunikationsvirksomhed, og som nu har udgivet en bog om Den autentiske virksomhed. Bogudgivelsen blev ledsaget af en række danske og europæiske såkaldte topbrands fra erhvervslivet. Blandt andre den italienske motorcykelfabrikant Ducatis tidligere direktør, Federico Minoli, der fortalte om, hvordan han formåede at vende krise til vækst ved at gøre brug af Ducatis autentiske styrker og lade sig inspirere af deres passionerede brugere, de såkaldte Ducatisti : Vi har ikke kunder - vi har fans, berettede han. Professor Majken Schultz, Copenhagen Business School, benyttede lejligheden til at lægge afstand imellem Nikolaj Stagis bog og andre bøger om ledelse: Meget tænkning inden for managementlitteraturen arbejder med forsimplede modsætninger. Denne bog gør det modsatte. Den demonstrerer, hvordan mange af de førende virksomheder bliver autentiske, sagde hun. Bedre adgang til eksportfinansiering for SMV er For at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til vækst- og eksportfinansiering har regeringen for nylig indgået aftale om en udviklingspakke. De seneste års økonomiske krise har resulteret i, at især SMV er har fået svært ved at få adgang til finansiering til at realisere deres planer om vækst og eksport. I dag kan danske virksomheder få hjælp gennem Eksport Kredit Fonden - EKF. De muligheder bliver nu styrket med udviklingspakken. Hos EKF kan en virksomhed få en eksportgaranti. Det betyder, at den bliver forsikret mod de økonomiske og politiske risici, der kan opstå ved at handle med andre lande. Udviklingspakken styrker denne eksportlåneordning med yderligere 15 milliarder kr. til i alt 35 milliarder kr. Det er primært større virksomheder, der anvender denne ordning. Men små og mellemstore danske underleverandører vil også få glæde af den. Forlængelsen af EKF s reducerede krav til kapitaldækning giver også mulighed for at hjælpe endnu flere eksportvirksomheder. Det vil gavne alle typer eksportvirksomheder, som har særligt svært ved at finde finansiering. Kapitalkravet forlænges til udgangen af 2015, og det betyder, at EKF kan yde ekstra eksportgarantier og dermed understøtte eksportordrer for mange danske virksomheder for mindst 20 milliarder kr. i de kommende år. I Dansk Erhverv er vi meget positive over for disse tiltag. De gør det lettere for små og mellemstore virksomheder at komme i gang med deres eksportprojekter og vil på længere sigt styrke dansk eksport og skabe nye arbejdspladser, siger eksportkonsulent Mimi Ipsen. Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Hold øje med kemikalielisterne Virksomheder har god grund til at holde øje med kemikalier, som er på vej til at blive identificeret som særligt problematiske - de såkaldte SVHC-stoffer - eller hvor der er forslag om en harmoniseret klassificering og mærkning af stoffet i EU. Kom med dine forslag til EU's strategi for bæredygtighed EU s strategi for bæredygtigt forbrug og produktion skal revideres. Europa- Kommissionen har i den forbindelse åbnet en online konsultation, hvor relevante aktører har mulighed for at indsende synspunkter og forslag til tilføjelser. Skudår sikrer lille fremgang i dankortomsætning Nye tal for dankortomsætningen i februar 2012 viser en stigning på cirka 0,8 milliard kr. set i forhold til samme måned sidste år. Skuddagen har en effekt, vurderer Dansk Erhverv. Skal din virksomhed profileres i Berlingske-tillæg om, hvad Danmark skal leve af? Nu har du muligheden for at profilere din virksomhed i et Berlingske-tillæg om erhvervslivets konkurrencekraft, der udkommer op til Dansk Erhvervs Årsdag den 15. maj Nye afgifter skyld i højere dansk inflation Efter faldende inflation gennem 2. halvår 2011 har den danske inflation taget et hop opad efter nytår - fra 2,4 procent i december til 2,8 procent i januar - det er en direkte konsekvens af en række nye danske afgifter.

5 DANSK ERHVERV ok marts 2012 S 5 Nye overenskomster 2012 Alle de nævnte overenskomster indgår som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Overenskomsterne er således i skrivende stund ikke endeligt vedtaget endnu. Derfor skal virksomhederne følge de gældende overenskomster for , frem til, at mæglingsforslaget er vedtaget. Regulering af løn, tillæg mv. skal ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2012, når overenskomsterne er endeligt tiltrådt. Foto: Colourbox. Foto: Colourbox. Bagere og slagtere Dansk Erhverv og Fødevareforbundet NNF har for en 2-årig periode fornyet overenskomsterne for henholdsvis bagere og slagtere: Landsoverenskomst for Bager- og konditorsvende i supermarkeder mv. Landsoverenskomst for Slagtere og delikatesseassistenter i supermarkeder mv. Under de afsluttende overenskomstforhandlinger ses fra venstre Jørgen Aarestrup Jensen - forhandlingssekretær i 3F Transport, Jørgen Egeskov - formand for Dansk Transport og Logistiks arbejdsgiverforening, Kim René Busch - faglig sekretær i 3F Transport, samt Morten Schønning Madsen - underdirektør i Dansk Erhverv og forhandlingsleder for DTL s arbejdsgiverforening. Transport Aftalen mellem Dansk Transport og Logistiks arbejdsgiverforening og 3F Transport omfatter cirka chauffører og er i tråd med de øvrige forlig, som er blevet indgået på DA/LO området. Aftalen betyder lønstigninger på normallønnen på kr. 1,60 pr. time pr. 1. marts 2012 og kr. 1,85 pr. 1. marts Forskudttidstillæg hæves med 1,4 procent pr. år. Andre centrale elementer i forliget er blandt andet, at der indføres øget adgang til uddannelse i forbindelse med opsigelse: Pr. 1. oktober 2012 er medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer eller lignende berettiget til i opsigelsesperioden at deltage i kurser af to ugers varighed, udover de i overenskomsten allerede gældende to uger. Der indføres også en seniorordning: Der bliver mulighed for at indgå aftaler om seniorordninger fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Som led i seniorordningen konverteres hele eller dele af pensionsbidraget til seniorfridage. Der er tale om et økonomisk ansvarligt forlig. Men det er også helt afgørende for at sikre vores medlemsvirksomheder og de ansattes arbejdspladser i de vanskelige år, som vi befinder os i, siger Morten Schønning Madsen, underdirektør i Dansk Erhverv og forhandlingsleder for DTL s arbejdsgiverforening. (Foto: Dansk Erhverv). Kontor og lager Aftalen om en ny kontor- og lageroverenskomst mellem Dansk Erhverv og HK Handel og HK Privat får betydning for cirka ansatte. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, udtrykker på trods af det langstrakte forhandlingsforløb tilfredshed med de opnåede resultater. I lighed med de øvrige overenskomster er der tale om en økonomisk ansvarlig aftale, som vil være med til at styrke konkurrenceevnen og dermed bevare arbejdspladser i virksomhederne. Desuden er det lykkedes at bevare fleksibiliteten i overenskomsten, hvilket også vil bidrage positivt til konkurrenceevnen, siger han. I en fælles udtalelse fra formanden for HK HANDEL, Jørgen Hoppe, og formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, hedder det blandt andet: Samlet set er der tale om forbedringer for vores medlemmer, og vi er tilfredse. Især forbedringerne i forhold til 50 procent reglen er endnu et skridt i den rigtige retning. Men derudover er efteruddannelsen vigtig, og uddannelsesambassadørerne er et godt værktøj. Aftalen er retningsvisende for en lang række af de mindre overenskomster på kontor- og lagerområdet. Samtidig med kontor- og lageroverenskomsten er IT-overenskomsten med HK også blevet fornyet. Forliget på kontor- og lagerområdet indeholder blandt andet: Aldersgrænsen for opsparing af pension nedsættes fra 20 år til 18 år. Seniorordning, der giver mulighed for at opspare pension, fritvalgskontoen og feriefridage til køb af frihed efter at være fyldt 60 år. Etablering af fælles uddannelsesambassadører, som skal inspirere til øget efter- og videreuddannelse. Virksomheder kan elektronisk aflevere lønsedler, feriekort og andre dokumenter, som skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold. Èn fælles sats for aflønning af unge under 18 år. Forbedret adgang for arbejdsgiver til at rette fejl og mangler ved ansættelsesbeviser uden at skulle betale bod. HK talsrepræsentant, hvor overenskomsten ikke er sat i kraft. Ret til akkumulering af frihed til selvvalgt uddannelse. Øget fleksibilitet og forøgelse af timebetaling under forældreorlov. Forhøjelse af ekstra pensionsbidrag under barselsorlov. Detaljerne i de fornyede overenskomster kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside:

6 DANSK ERHVERV eu marts 2012 S 6 Udnyt mulighederne bedre i det indre marked Kontakt Indre Markeds Center - og få gratis råd og vejledning om eksporthindringer i løbet af højst 5 dage. Af Kristian Kongensgaard Dansk Erhverv er godt tilfreds med, at det danske EU-formandskab har sat fokus på at få det indre marked til at fungere mere effektivt for at skabe vækst og beskæftigelse og hermed styrke Europas globale konkurrenceevne. Der er efter organisationens opfattelse brug for at få ryddet ud i de mange tekniske handelshindringer, virksomhederne støder på, når de forsøger at afsætte deres varer og tjenesteydelser i andre EU-lande. Tal fra Europa-Kommissionen viser, at det indre marked har et uudnyttet eksportpotentiale på 108 milliarder kr. som følge af netop disse handelshindringer. For Dansk Erhverv er det helt afgørende, at EU s indre marked med sine 500 millioner indbyggere fungerer smidigt og effektivt. Det er meget vigtigt, at danske virksomheder, når de støder på barrierer i andre lande, Flere adgange til det indre marked For virksomheder, der ønsker at tilbyde serviceydelser i andre EU-medlemslande, skal der findes Kvikskranker i alle medlemslande. Formålet er, at virksomhederne gratis skal kunne orientere sig om, hvilke regler, der gælder i de enkelte medlemslande, og klare alle nødvendige administrative formaliteter online. Kvikskranker for tjenesteudbydere: Virksomheder kan også få bistand til individuel juridisk rådgivning, støtte til at finde samarbejdspartnere eller hjælp til at ansøge om EU-fondsmidler gennem Enterprise Europe Network, der består af mere end 580 erhvervsorganisationer fordelt over 47 lande. Enterprise Europe Network: Bekendtgørelser om europæiske offentlige udbud, der er offentliggjort i tillæg til Den Europæiske Unions Tidende, kan findes online på TED - Tenders Electronic Daily, hvor information om hvert udbud kan findes på alle EU s officielle sprog. TED: Generel information om virksomheders rettigheder i EU kan findes på Dit Europa. Dit Europa: ved, hvor de skal gå hen for at få råd og vejledning. Således at de ved, hvordan de kommer videre, om barrieren er reel, eller om det drejer sig om en national handelshindring, der er sat i verden for at holde konkurrenter ude af et marked, siger EUchef Anne Marie Damgaard, og fortsætter med en opfordring til virksomhederne om at tage fat i Indre Markeds Center. Hvad er Indre Markeds Center? I Danmark kan virksomhederne kontakte Indre Markeds Center, der ligger hos Erhvervsstyrelsen. Centeret har en hotline og en hjemmeside, hvor virksomheder kan blive direkte vejledt om regler eller praksis, der vanskeliggør deres aktiviteter på det indre marked. Indre Markeds Center yder danske virksomheder gratis og anonym rådgivning og undersøger sager og problemstillinger inden for 5 dage. Indre Markeds Center henvender sig til alle, der udøver forretning på tværs af grænser eller overvejer at eksportere til andre EU-lande. Centeret bistår med informationer om praksis ved salg i andre EU-lande og kan vurdere, hvorvidt andre landes regler eller praksis kan betragtes som en handelshindring. Indre Markeds Center kan hjælpe med at fjerne handelshindringen og herved styrke væksten og antallet af arbejdspladser i Danmark ved at øge eksporten til EU-landene. Indre Markeds Center kan findes på hjemmesiden: Dansk Erhvervs EU-chef, Anne Marie Damgaard, opfordrer medlemsvirksomhederne til at benytte Indre Markeds Center. Textil & Tøj skifter navn til WEAR Brancheforening: Efter mere end 30 år med navnet Textil & Tøj er brancheforeningen nu blevet til WEAR. Navneskiftet signalerer samtidig en ændring af foreningens fokusområder, som fremadrettet vil handle mere om blandt andet CSR, e-handel, miljø og handelspolitik. Det har længe været et ønske, at der skulle ske en fornyelse af foreningen - den kommer her i 2012, og vi glæder os meget til at kaste os over den proces. Man vil fremover se og opleve WEAR langt flere steder og i mange andre sammenhænge end tidligere, siger WEAR s sekretariatschef, Torben E. Hoffmann Rosenstock, og fortsætter: Mode- og tekstilbranchen er et af Danmarks største eksporterhverv, og der ligger en stor talentmasse af unge designere i branchens underskov. WEAR skal være med til at støtte op og sikre, at mode- og tekstilbranchen også i fremtiden kan være blandt kronjuvelerne i dansk eksport. WEAR præsenterer ny hjemmeside den 20. april 2012, hvor foreningen også holder generalforsamling. Men allerede nu kan man smugkikke på den midlertidige hjemmeside: Textil & Tøj hedder fremover WEAR. Men brancheforeningen skal blandt andet fortsat være med til at sikre mode- og tekstilbranchen som et af Danmarks største eksporterhverv. (Foto: Colourbox).

7 DANSK ERHVERV innovation marts 2012 S 7 Ud af lærerværelset og ind på virksomhederne De danske erhvervsskoler ligger inde med viden, der kan styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder, lyder det i en ny rapport fra tænketanken DEA. Af Amalie Kipp innovation Hvad skal vi leve af i Danmark? Dette spørgsmål er blevet stillet igen og igen de sidste mange år, alt imens udflytningen af industriproduktion har taget fart, og talrige arbejdspladser er blevet nedlagt. Svaret ligger imidlertid ikke lige for - især ikke efter at det er gået op for os, at også serviceydelser og vidensopgaver som eksempelvis programmeringsarbejde, kontaktcenterarbejde og grafisk tilrettelæggelse nu også flyttes ud i stor stil. Det er ikke kun de virksomheder, som arbejder internationalt, der er udsat for konkurrence. Det gælder også hjemmemarkedserhvervene. Det er ikke tilstrækkeligt at få en god idé, som virksomhederne gennemfører og så regner med at kunne leve af resten af dit liv. Om et par uger, måneder eller år har andre også fanget idéen og er blevet dine konkurrenter. Der er brug for, at vi konstant arbejder med nytænkning og udvikling af produkter og ydelser. Vi skal udvikle os - hele tiden! Vi har brug for innovation og nytænkning i erhvervslivet - det er det, vi skal leve af i fremtiden. Det er derfor helt centralt og livsnødvendigt for virksomhedernes overlevelse at have en udviklingskultur - og at have øje for hvordan de bliver bedre til at løse opgaver på nye måder. Det kræver ofte hjælp og inspiration udefra. Er erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner sådanne steder, hvor man som virksomhed kan gå hen og få hjælp til at tænke anderledes, hjælp til at gennemføre ændringer og planlægge kompetenceudvikling af sine medarbejdere - ja måske! Mangler strategi Tænketanken DEA s nye rapport Erhvervsskoler på Nyt Arbejde - BAGGRUNDSRAPPORT ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST Baggrundsrapporten om Erhvervsskoler på nyt arbejde kan downloades fra hjemmesiden: dea.nu/publikation Samspil med virksomheder om innovation og vækst sætter fokus på samarbejdet mellem erhvervsskolerne og erhvervslivet samt hvilke barrierer og gevinster, skolerne oplever herved. Erhvervsskolerne skal ikke give sig ind på områder, hvor andre, som for eksempel revisorer og væksthuse, har mere erfaring og viden. Svend Berg, uddannelseschef, Dansk Erhverv Stort set alle adspurgte uddannelseschefer i DEA s undersøgelse mener, at erhvervsskolerne skal agere som aktive medspillere i erhvervslivet. Erhvervsskolerne mener selv at have et indgående kendskab til de udfordringer, som lokalområdets virksomheder oplever, og at de har lærerkræfter med kompetencer til at omsætte ny viden og forskning til praktisk anvendelse i virksomhederne. Erhvervsskolerne ligger uden tvivl inde med en viden, som erhvervslivet kan drage nytte af. Men skolerne skal gennemtænke og planlægge, hvordan de vil formidle denne viden til virksomhederne, så virksomhederne føler, de kan drage nytte af den og gerne vil købe den. Den viden, erhvervsskolens undervisere har og bruger i deres undervisning, kan være svær at omdanne til en viden, som kan bruges til at inspirere og hjælpe virksomheden til at tænke i udvikling. Så meget desto mere vigtigt er det, at erhvervsskolerne lægger en strategi for, hvordan de vil formidle deres viden. Det er kun halvdelen af de adspurgte skoler i undersøgelsen, som rent faktisk har en strategi for, hvordan de kan bidrage til innovation i erhvervslivet, siger uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv. Skolen skal fokusere på egen viden Svend Berg mener også, at det er vigtigt, at erhvervsskolerne først og fremmest tager udgangspunkt i den viden, de almindeligvis anvender i undervisningen: Skolen skal ikke give sig ind på områder, hvor andre, som for eksempel revisorer og væksthuse, har mere erfaring og viden. For at undgå, at skolen falder igennem, er det vigtigt, at erhvervsskolen trækker på eksterne parter, hvor den ikke selv slår til, påpeger han. Debat i vidensalonen Med afsæt i rapporten har DEA holdt en såkaldt Vidensalon, hvor resultaterne i undersøgelsen blev vendt og debatteret. Blandt andet præsenterede uddannelsesleder Henrik Nyby, HTX ved EUC Nordvest i Hjørring, uddannelsesinstitutionens Nulenergihus. Et projekt med fokus på miljø og nytænkning, samt samarbejde mellem elever på erhvervsuddannelserne og færdiguddannede tømrere, murere, elektrikere og VVS-installatører. Huset giver mulighed for at lære at arbejde med og afprøve nye teknikker og materialer, som mange ellers ikke ville vove sig ud i at bruge. Under debatten blev panelet præsenteret for spørgsmålet: Hvad er den største barriere for samarbejde? Svaret kom prompte fra både Peter Enevoldsen fra Danske Erhvervsskoler og Kjeld Skovsgaard fra Aalborg- Tech: Os selv! - altså erhvervsskolerne. De to herrer pegede begge på behovet for en holdningsændring og et øget engagement, hvis erhvervsskolerne skal bruges som samarbejdspartnere. Svend Berg, Dansk Erhverv, påpegede, at skolerne skal fokusere på egen viden og systematisere den. Han tilføjede, at arrogance hos skolerne skal elimineres, hvis et samarbejde med erhvervslivet skal realiseres: Det er essentielt for et samarbejde, at begge parter får gevinst af det. Erhvervsskolerne skal kende deres begrænsning Gennem hele debatten var der i det store hele enighed om, at erhvervsskolerne ligger inde med viden, som skal udnyttes. Der skal finde videndeling sted, men skolerne skal være opmærksom på at kende deres begrænsning. Essentielt for skolens serviceapparat er engagerede uddannelseschefer, som tør og vil gå nye veje. På spørgsmålet Hvordan kommer vi videre? svarede Peter Enevoldsen, Danske Erhvervsskoler, at politisk anerkendelse af erhvervsskolerne er et vigtigt skridt på vejen. Men love og regler er ikke, hvad der er brug for i denne tvist: Der er brug for konkret og brugbar viden, som kan sælges til virksomhederne, konkluderede han. Svend Berg, Dansk Erhverv, fulgte det op ved at påpege behovet for personale- og strategiudvikling, for at skolen kan agere samarbejdspartner. Ifølge Kjeld Skovsgaard, Aalborg- Tech, skal skolerne anerkende det paradigmeskifte, som sker i samfundet, og indse, at de ligger inde med ny og anderledes viden. Afsluttende sagde han: Vi skal ud af lærerværelset og ind på virksomhederne. Ifølge uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv, mangler mange erhvervsskoler en strategi for, hvordan de kan bidrage til innovation i erhvervslivet.

8 DANSK ERHVERV bestyrelsesarbejde marts 2012 S 8 Bestyrelser vil blive langt mere aktive De dage er for længst talte, hvor en bestyrelsespost i en dansk virksomhed var en påskønnelse og et retrætejob af navn og mindre af gavn. Der bliver arbejdet i danske virksomhedsbestyrelser, men de vil ifølge det professionelle bestyrelsesmedlem Vagn Sørensen blive endnu mere aktive, hvis man skal tro tendenserne fra udlandet og fra især kapitalfondsejede virksomheder. Af Kristian Kongensgaard Med en lang karriere i international luftfart er det ikke så mærkeligt, at Vagn Sørensen i dag også sidder i bestyrelsen for en række forskellige selskaber med tilknytning til luftfart og andre transport- og rejsebrancher. Ud af de 11 tunge bestyrelsesposter, han varetager i dag, sidder han for bordenden for de seks. De tre af dem, henholdsvis TDC, F.L. Schmidt og KMD, har dog ikke umiddelbart så meget med transport og rejsebranchen at gøre: Jeg tror, at mine forskellige bestyrelsesposter skyldes et mix af de kompetencer, jeg har indhentet som dels operativ leder inden for primært luftfart, dels min deraf følgende internationale erfaring, og ikke mindst at jeg har arbejdet meget med kapitalfondsejede virksomheder. Det er også især kapitalfondene, jeg vil beskæftige mig med på Den Store Danske Bestyrelseskonference 2012 mandag den 19. marts. Tror på kapitalfondenes værdiskabelsesmodel Vagn Sørensen skal på konferencen tale om Det aktive ejerskab og internationale erfaringer med bestyrelsesarbejde : Jeg tror meget på den værdiskabelsesmodel, der findes i kapitalfondsejede virksomheder. Alle bestyrelser har brug for at være et team bestående af personer med de kompetencer, der aktuelt er behov for. Derfor er der også behov for at skifte bestyrelsesmedlemmer ud undervejs, når behovene for kompetencer ændrer sig. I kapitalfonde, der typisk kun har én eller få ejere, er det let at skifte, og dermed er kapitalfonde meget bedre til at reflektere udfordringer. Den skarpe fokus på værdiskabelse er også årsagen til, at Vagn Sørensen ikke har ønsket at have offentligt ejede selskaber i sin bestyrelsesportefølje. De kan eksempelvis blive nødt til at tage andre hensyn end rent forretningsmæssige. Som optakt til Den Store Danske Bestyrelseskonference 2012 vil han imidlertid gerne svare på spørgsmål om hans eget syn på bestyrelsesarbejde: Den Store Danske Bestyrelseskonference 2012 Du kan også møde: Lars G. Nordström. (Foto: Nordea). Birgit Aagaard- Svendsen. (Foto: J. Lauritzen). bestyrelsesarbejde KONFERENCE Peter Schütze. (Foto: Bjarke Ørsted). Vagn Sørensen, der er professionelt bestyrelsesmedlem med 11 tunge poster, er en af hovedtalerne på den kommende bestyrelseskonference. (Foto: Søren Wesseltoft). Vagn Sørensen 52 år. Direktør, professionelt bestyrelsesmedlem i 11 virksomheder: Formand for TDC, KMD, F.L. Schmidt, Scandic Hotels AB, Select Service Partner og British Midland. Næstformand for DFDS og menigt bestyrelsesmedlem i Air Canada, Lufthansa Cargo AG, Braganza AS og Royal Caribbean Cruises Ltd. Uddannet cand.merc fra Handelshøjskolen i Århus. Karriere i SAS , senest som Senior Vice President for SAS Business Systems Division og koncerndirektør for Danmark. Administrerende direktør for Austrian Airlines Kapitalfonde kræver medejerskab Hvilken rolle spiller det, at et bestyrelsesmedlem også er aktionær i virksomheden? Personligt synes jeg, at man skal være det, og jeg opfordrer medlemmerne i de bestyrelser, jeg er formand for, til at have aktier i virksomheden. Det viser, at man tror på virksomheden, men det er ingen garanti for, at man også bliver et bedre bestyrelsesmedlem. I kapitalfondsejede virksomheder er det altid et krav, at både ledelse og bestyrelse for egne penge skal investere og blive medejer i virksomheden - ofte med betragtelige beløb." Sigter på at følge Corporate Governance I hvilket omfang bør man følge anbefalingerne til Corporate Governance - god selskabsledelse? Jeg sigter i høj grad på at følge og at leve op til så mange af dem som muligt. Men da de netop er anbefalinger og ikke krav, er der også plads til ikke at følge dem og i stedet forklare, hvorfor man vælger ikke at følge dem. En del af anbefalingerne er ikke relevante for eksempelvis kapitalfonde, der typisk kun har én eller ganske få ejere og ikke en bred aktionærkreds. Større fokus på aflønning og på bestyrelseskomitéer Hvilke væsentlige udviklingstræk i udenlandske virksomhedsbestyrelser er på vej til danske virksomheder? Det ene er større fokus på kompensation eller aflønning til direktion og bestyrelse, og det fylder mere i USA og Nordamerika i øvrigt, end det gør herhjemme. Tendensen vil brede sig til Danmark. Jeg tror ikke på kvoter, og de er hverken til gavn for kvinderne eller virksomhederne. Vagn Sørensen Det andet er bestyrelseskomitéer, og det vil sige underudvalg bestående af bestyrelsesmedlemmer, der eventuelt sammen med rådgivere udreder bestemte punkter eller problemstillinger, inden bestyrelsen træffer sin endelige beslutning. Dem har man rigtig mange af i USA, og bestyrelsesarbejdet derovre baserer sig i højere grad end i Danmark på det forarbejde, som gøres i komitéerne. Jeg tror, at vi i Danmark kun har set starten på anvendelsen af komitéerne som et bestyrelsesværktøj. Komitéerne forøger effektiviteten og beslutningskvaliteten i bestyrelsen uden at indskrænke det enkelte bestyrelsesmedlems ansvar." Kvindekvoter gavner ingen Hvor stort er behovet for kønskvotering i virksomhedsbestyrelser? Der skal flere kvinder i bestyrelser, ikke mindst fordi det vil forbedre kvaliteten af beslutningerne. Men jeg tror ikke på kvoter, og de er hverken til gavn for kvinderne eller virksomhederne. Jeg bestræber mig på at få flere kvinder ind i de bestyrelser, jeg er medlem af, men man skal have tålmodighed. For det handler først og fremmest om, at der skal flere kvinder i virksomhedernes topledelse, så der bliver et bredere grundlag at rekruttere bestyrelsesmedlemmer fra.

9 DANSK ERHVERV bestyrelsesarbejde marts 2012 S 9 Foto: Colourbox. Strategisk bestyrelsesarbejde i fokus Den 19. marts 2012 gennemføres Den Store Danske Bestyrelseskonference hos Dansk Erhverv. En af hovedtalerne, Vagn Sørensen, der er aktiv i 11 bestyrelser, fortæller her om det strategiske bestyrelsesarbejde i et internationalt perspektiv, og direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, forklarer, hvad det er for udfordringer, bestyrelserne i de danske virksomheder står overfor. På en stor konference sætter Dansk Erhverv sammen med en række partnere fokus på det strategiske og ledelsesmæssige arbejde, der venter i virksomhedernes bestyrelseslokaler. Lavvækst stiller krav til bestyrelser Det er blevet langt mere krævende at drive virksomhed i dag end for bare 10 år siden. Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, beskriver her, hvordan den økonomiske, teknologiske og samfundsmæssige udvikling har nødvendiggjort et tempo- og kompetenceskifte i bestyrelseslokalet. Af Anne Køster De danske virksomheder har en lang række udfordringer, som ud over de forretningsmæssige også er politiske, og de stiller høje krav til virksomhedernes ledelse. Derfor er spørgsmålet om udvikling af bestyrelsesarbejdet og professionalisering af ledelse også mere aktuelt end nogensinde før. Danmark befinder sig ligesom resten af EU i et sejlivet lavvækstforløb, hvor der skal arbejdes hårdt for at komme tilbage til tidligere tiders positive økonomiske udvikling. Vi har været for langsomme til at omstille os, både i forhold til at få de nødvendige reformer, at reagere på demografiske forskydninger, udnytte teknologiske muligheder, og i det hele taget at forstå, at vi ikke længere kun er et industrisamfund, men et vidensamfund. Det i kombination med internationale konkurrenter, der buldrer af sted, er en meget farlig cocktail. Det er den virkelighed, som virksomheders direktion og bestyrelse skal manøvrere i, forklarer direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. bestyrelsesarbejde sen viser, at flere og flere af de små og mellemstore virksomheder helt dropper en professionel bestyrelse. Seneste tal viser, at andelen af SMV er med en bestyrelse er faldet fra 52 procent i 2000 til blot 39 procent i Et fald, der vækker bekymring hos Dansk Erhverv: Det er ikke kun de store kapitalfondsejede virksomheder, der skal være knivskarpe i deres virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde. De små og mellemstore virksomheder har også udfordringer, når det kommer til både udvikling og vækst. Det skærper behovet for kompetente profiler i bestyrelserne rundt omkring i SMV erne. De rette bestyrelsesmedlemmer kan med hver deres kompetencer, erfaringer og netværk virkelig gøre en forskel i forhold til at skabe værdi for virksomheden. Formår man at sætte det rette hold med kompetencer, der for eksempel kan trække på internationalt udsyn og erfaring fra andre markeder og brancher, kan bestyrelsen ikke blot bidrage til drift, men også fortsat udvikling og måske decideret forretningsudvidelse, påpeger Christian T. Ingemann. Udnyt de rette kompetencer De danske virksomheder har især udfordringer i forhold til at konkurrere med billige og masseproducerede varer fra udlandet. Det har fået dansk erhvervsliv til at forstå, at vejen til vækst går gennem at være mere innovative, fylde et meget stort indhold af viden ind i vores serviceydelser og produkter. Den nye dagsorden stiller komplekse krav til bestyrelsessammensætningen. Ligesom alle andre steder i virksomhederne handler det om, at kompetencerne skal skærpes. Den gode bestyrelse afhænger selvfølgelig alt sammen af virksomhedstypen og den situation, som virksomheden står i. Som medarrangør af Den Store Danske Bestyrelseskonference håber vi i Dansk Erhverv, at vi kan medvirke til, at ny viden og inspiration finder vej til bestyrelseslokalerne, siger Christian T. Ingemann. At sætte det rette hold Når man taler om at sætte det rette hold i bestyrelsen, er det helt oplagt at spørge ind til, hvad erhvervslivets organisation mener om kvindekvoter i bestyrelser: Det er klart, at kvoter, der begrænser ledelsesretten, kan virke hæmmende for produktiviteten, og det skader vores konkurrencekraft. Men når det så er sagt, så er det afgørende for virksomhederne, at de får den bedste kvinde eller mand, derom skal der ikke Christian T. Ingemann: Det er ikke kun de store kapitalfondsejede virksomheder, der skal være knivskarpe i deres virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde. SMV erne har også udfordringer. (Foto: Søren Wesseltoft). herske nogen tvivl. Men det er en debat, der ikke kun skal tages omkring mødebordet. Skal vi virkelig have ændret noget her, må diskussionen også tages omkring middagsbordet i hjemmet og handle om arbejdsfordelingen på hjemmefronten, mener Christian T. Ingemann. Den Store Danske Bestyrelseskonference 2012 KONFERENCE Mød toppen af Danmarks mest erfarne bestyrelsesformænd og -medlemmer på Den Store Danske Bestyrelseskonference Hør deres bud på værdiskabelsen gennem det strategiske og ledelsesmæssige bestyrelsesarbejde. SMV er har meget at vinde på professionalisering Desværre går udviklingen - især for SMV erne - herhjemme i den forkerte retning: En større analyse udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrel- Mandag den 19. marts 2012, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmelding

10 DANSK ERHVERV energi marts 2012 S 10 Find balancen mellem energieffektivitet, miljø og konkurrenceevne I rækken af debatarrangementer i Danmarks Energi-stafet nåede Europabevægelsen, Dansk Erhverv, Dansk Energi, DI og Shell til Energieffektive løsninger giver resultater på bundlinjen. energi Af Kristian Kongensgaard Hvordan kan danske virksomheder blive mere energibesparende - kan det gøres samtidig med, at det bliver til gavn for bundlinje, klima og arbejdsmiljø? Det skulle direktør Laurits Rønn give Dansk Erhvervs bud på i et oplæg om Optimering af energi som vækstdriver. Han sagde blandt andet: For os handler det om at skabe en både bæredygtig og ansvarlig vækst. Når energipriserne stiger, så er det at være energieffektiv nemlig et konkurrenceparameter for virksomhederne. Desværre er det svært at klemme en partnerskabsaftale om et ESCO-projekt ned i reglerne om offentlige udbud. Morten Dahl, forretningsområde direktør, Schneider Electric Læs mere på side 13 om medlemsundersøgelsen om energibesparelser i detailhandlen Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv: Hensynet til miljøet og virksomhedernes økonomi og konkurrencekraft kan gå hånd i hånd. (Foto: Kaj Bonne). I Dansk Erhverv har vi taget temperaturen på en række af vores detailhandelsvirksomheder for at se, hvor langt de er i deres arbejde med energibesparelser. Undersøgelsen viser, at langt de fleste detailhandlende allerede har taget mulighederne for at gennemføre energibesparende tiltag til sig. Det handler om økonomi og besparelser, og det er ikke så underligt set i lyset af den økonomiske situation. For virksomhederne handler det altid om at holde omkostningerne nede, så de kan sælge deres varer og services til konkurrencedygtige priser. Det er også én af grundene til, at Dansk Erhverv har indgået et partnerskab med Go Energi - netop for at give virksomhederne en hjælpende hånd til at komme i gang eller videre med energispareindsatsen. Laurits Rønn understregede også, at det er vigtigt, at der bliver bedre adgang til attraktive lånemuligheder for virksomhederne: Hensynet til miljøet og virksomhedernes økonomi og konkurrencekraft kan på den måde gå hånd i hånd, konkluderede han. Danmarks Energi-stafet Danmarks Energi-stafet, der består af henholdsvis debatarrangementer, en energikonkurrence samt en energimesse er arrangeret i et samarbejde mellem: Europabevægelsen. Dansk Erhverv. Dansk Energi. DI. Shell. Ambitioner? foto: colourbox, Carsten Snejbjerg E Udbudsregler spænder ben Fra virksomheden Schneider Electric skulle forretningsområde direktør Morten Dahl tale om Energieffektivitet som samarbejdsmodel. En af hans kæpheste er den såkaldte ESCO-model. Den går i korthed ud på, at en bygningsejer indgår samarbejde med en leverandør af energiløsninger, hvor sidstnævnte garanterer for rentabiliteten i investeringen, så den er uden risiko for ejeren af bygningen. Der kan typisk spares procent på energiforbruget og på CO2-udslippet. Der kræves ingen offentlige tilskud, og hver investeret million kr. giver 1,9 grønne arbejdspladser: ESCO er designet til en stor bygningsmasse, helst mindst kvadratmeter, og er derfor stort set kun relevant for offentligt ejede bygningskomplekser. Men dér er der til gengæld også et stort uudnyttet potentiale i Danmark. Desværre er det svært at klemme en partnerskabsaftale om et ESCO-projekt ned i reglerne om offentlige udbud. Det er ikke så meget reglerne, der er noget i vejen med, men snarere den måde vi fortolker dem på i Danmark. Desuden er der uklarhed om finansieringen, fordi den skal bindes op på at kunne opfylde kravene til energimærket, sagde Morten Dahl blandt andet. Det sidste betyder, at det offentlige i stort omfang ikke kan udnytte besparelsespotentialet i sine bygninger. Man bliver aldrig færdig Sekretariatschef Henrik Teglgaard Lund, GO Energi, Center for Energibesparelser, talte varmt for Energibesparelser i virksomheder - til gavn for bundlinje, klima og arbejdsmiljø : Udfordringen i små og mellemstore virksomheder er, at energispørgsmål ikke fylder særlig meget i det daglige arbejde. Derfor kan det være svært at komme i gang. Der er ikke samme fokus på energibesparelser som i store virksomheder, hvor der er udpeget ansvarlige, og indsatsen er sat i system. Men der behøver ikke altid nødvendigvis at være et forkromet energiledelsessystem for at gøre noget og opnå positive resultater. Vores opgave er at inspirere til her og nu at tage fat i overskuelige områder, der kan give succes. Henrik Teglgaard Lund understre- ENERGI- STAFFETEN Energi-Stafetten består af en række forelæsninger og debatarrangementer med Danmarks førende politikere og virksomhedsledere, som til daglig beskæftiger sig med energipolitik. Fra at have levet et mindre profileret liv er energi blevet et højpolitisk emne. Det skyldes dels de klimamæssige udfordringer, dels udsigten til udtømning af traditionelle energilagre samt den øgede afhængighed af energi fra få energiproducerende lande. Hvis Danmark og EU skal bevare en førerposition på det globale marked, skal vi fortsat forske og udvikle markant på området. Klik ind på:

11 DANSK ERHVERV energi marts 2012 S 11 Energistafettens debatpanel bestod af forretningsområde direktør Morten Dahl - Schneider Electric, energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil - Socialdemokraterne, sekretariatschef Henrik Teglgaard Lund - GO Energi, samt Henrik Høegh - medlem af folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg samt Europaudvalget for Venstre. (Foto: Kaj Bonne). gede, at virksomhedernes arbejde med at optimere energiforbruget aldrig bliver færdig: Selv i virksomheder, der i forvejen gør meget, er der stadig noget at komme efter. Det kan godt være, at alle de lavthængende frugter allerede er plukket. Men ingen er færdige, og man kan altid blive bedre. Han pointerede, at det er nødvendigt, at tiltagene giver mening for virksomhedernes økonomi: Men energiforbedringer skal også ses i et større perspektiv, for der er også sidegevinster - for eksempel et bedre arbejdsmiljø. Det var Morten Dahl, Schneider Electric, enig i: Forbedringer af indeklima og arbejdsmiljø betyder langt mere end økonomi og det globale klima, understregede han. Den såkaldte ESCO-model, hvor investeringer i energibesparelser knyttes sammen med en garanti for forrentningen, spillede en central rolle under debatarrangementet. (Foto: Kaj Bonne). Hovedmotorvejen til energiforbedringer Med i debatpanelet var også Socialdemokraternes energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, og Henrik Høegh, Venstre, medlem af folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg samt Europaudvalget. Pernille Rosenkrantz-Theil havde forståelse for problemerne med at få ESCO-modellen til at virke i mindre energiprojekter: En af hovedmotorvejene til energiforbedringer er en ESCO-light-udgave. I mindre projekter er der ikke brug for garantier og sikkerhedsstillelse til energilån. Der er også behov for mindre rådgivning og færre rapporter, pointerede hun. Pernille Rosenkrantz-Theil udtrykte også forståelse for, at det er vigtigt at finde den rette balance i kravene: Det går galt, hvis man bliver pålagt noget uden hensyn til bundlinjen. Europa-Huset i København var rammen om Energi-stafetten. (Foto: Kaj Bonne). Men pointen er, at energibesparelser forbedrer bundlinjen, og at evnen og viljen til at begrænse energiforbruget bliver et større og større konkurrenceparameter. Derfor er der et sammenfald imellem kravene til energiforbedringer og virksomhedernes konkurrenceevne - men der er jo altid en balance. Slæbetov og vandkantsdanmark Selv om Henrik Høegh mødte op som oppositionspolitiker, var han ikke på kollisionskurs med Socialdemokraternes energiordfører: Der er ikke de store politiske forskelle. Men i vandkantsdanmark er det ikke altid så nemt at få finansieret energiforbedringer, og kravene til forrentning af investeringerne kan være svære at opnå. Derfor skal vi være opmærksomme på konkurrenceevnen, når de lavthængende frugter er plukket. Jeg ved godt, at jeg af nogen bliver opfattet som et slæbetov. Men det nytter ikke noget, at forudsætningerne for Danmarks energipolitik ikke holder, hvis vi i mellemtiden har sendt arbejdspladserne ud af landet. Se annoncen på side 13 om næste debatarrangement med Energi-stafetten

12 DANSK ERHVERV seminarrække marts 2012 S 12 seminarrække Optimér dit salg til det offentlige Dansk Erhverv, UdbudsVagten og Institut for Business to Government - B2G har taget initiativ til en seminarrække om, hvordan din virksomhed kan få mere succes med salg til den offentlige sektor. Har du en vindende salgsstrategi over for det offentlige? Torsdag den 12. april Det vanskelige valg. Torsdag den 21. juni Kør dig i stilling til den næste offentlige ordre. Torsdag den 9. august Få værdi i relationerne i det offentlige. Torsdag den 11. oktober Hvordan sælger du i dybden i det offentlige. Torsdag den 13. december Tidspunkt: Kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Det er et stort marked - og det vokser. Den offentlige sektor i Danmark køber hvert år ind for cirka 270 milliarder kroner. Markedet vil vokse i takt med, at flere opgaver bliver udsat for konkurrence. Din virksomhed står derfor over for et marked, som kan blive vigtigere og vigtigere. Den globale økonomi er i recession, og det mærkes først og fremmest på den private efterspørgsel. Forbrugere og virksomheder spænder livremmen ind, og der vil i de kommende år være flere og flere usikre kunder samt større risiko for ubetalte regninger. I en tid med recession og usikkerhed har det offentlige den særlige kvalitet, at indkøbene er stabile, at kunderne betaler - og at de ikke går konkurs. Mange taler med rette om offentlig-privat samarbejde som en kriseknuser. På seminarrækken kan deltagerne møde de største kapaciteter på området og prøve kræfter med konkrete cases fra virksomheder og gå derfra med en viden og nogle værktøjer, der kan fremme salget til den offentlige sektor. Pris Kr ,- + moms pr. seminar pr. person for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms pr. seminar pr. person for ikke-medlemmer. Det første seminar - Tjen på sparekniven - er allerede gennemført, og melder man sig til alle 6 seminarer, får man 2 af seminarene gratis. For yderligere deltagere fra samme virksomhed er der 50 procent rabat. Tilmelding Skal ske til UdbudsVagten: Hjemmeside: Telefon: På hjemmesiden kan der også læses mere om de enkelte seminarer. Undervisere Repræsentanter for Institut for Business to Government. For det meste er det Claus Nordahl-Petersen, der skal undervise. Dansk Erhverv med i Miljøministeriets grønne omstilling Virksomhedspanel: Medlemsvirksomhederne i Dansk Erhverv er også repræsenteret i Miljøministeriets nye virksomhedspanel. Det er nedsat for at komme med anbefalinger til regeringen, om hvordan rammebetingelserne på miljøområdet kan styrkes, så erhvervslivet bliver bedre i stand til at bidrage til den grønne omstilling i Danmark. Anbefalingerne skal være konkrete, så regeringen kan få inspiration til effektive politiske initiativer, som skal igangsættes til efteråret Panelet skal primært fokusere på, hvordan Danmark får udviklet et mere ressourceeffektivt erhvervsliv ved at ændre rammebetingelserne. Både internationalt, på teknologiområdet og den danske miljøregulering i bredeste forstand med hensyn til blandt andet lovgivning, grønne indkøb, skatter og afgifter, fortæller Dansk Erhvervs repræsentant i virksomhedspanelet, Jakob Lamm Zeuthen, der er organisationens miljøchef. Anbefalingerne skal inddrage både virksomhedernes og myndighedernes fremtidige rolle i en mere ressourceeffektiv økonomi. Foruden Dansk Erhverv er panelet sammensat af repræsentanter for udvalgte virksomheder samt andre erhvervs-, branche-, arbejdstager- og grønne organisationer. Virksomhedspanelet skal holde i alt fire møder frem til sommeren Har du en holdning eller en god idé til at fremme grøn omstilling? Hvis du og din virksomhed har en holdning eller idé til, hvordan erhvervslivets rammebetingelser kan styrkes, så danske virksomheder bliver bedre i stand til at bidrage til grøn omstilling, så vil Dansk Erhverv meget gerne høre fra dig. Skriv din holdning eller idé til miljøchef Jakob Zeuthen på: konference Hvilken rolle skal vikararbejde spille på fremtidens arbejdsmarked? Hvilken rolle skal vikararbejde spille på fremtidens arbejdsmarked? Det spørgsmål søger vi svar på, når Dansk Erhverv - sammen med vikarbureauernes europæiske sammenslutning - Eurociett - afholder konferencen Fleksibel arbejdskrafts rolle i Flexicurity - betydningen af fleksibel arbejdskraft for mere effektive arbejdsmarkeder. På konferencen bliver du blandt andet præsenteret for en ny og omfattende analyse af vikararbejdets betydning for arbejdsmarkedet. Hør også økonomisk vismand Michael Rosholms bud på vikararbejdets betydning for lediges reintegration på arbejdsmarkedet og Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør Marie Hansens bud på succesen og nye udfordringer for det danske Flexicurity arbejdsmarked. Sted Konferencen finder sted fredag den 23. marts 2012 kl hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Deltagelse er gratis. Konferencen afholdes på engelsk. Tilmelding Senest den 20. marts 2012 på: Miljøchef Jakob Zeuthen er Dansk Erhvervs repræsentant i Miljøministeriets nye virksomhedspanel.

13 DANSK ERHVERV energi marts 2012 S 13 Detailhandlen sparer kraftigt på energien En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at en stor del af detailhandlen er i gang med energibesparende projekter. energi Af Pernille Thorborg Jasper Det gavner på bundlinjen, forbedrer klimaet og giver et godt image. Derfor er 64 procent af de danske detailbutikker i gang med energibesparende tiltag, viser en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv. Samtidig svarer 15 procent, at de overvejer det. Detailhandlen gør en flot og frivillig Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv: Detailhandlen gør en flot og frivillig indsats for at spare på energien. indsats for at spare på energien. Det er vigtigt, at danske virksomheder i det hele taget bliver støttet og hjulpet på vej til at foretage energieffektiviseringer. Ikke bare til gavn for miljø og klima, men det styrker også virksomhedernes bundlinje, konkurrenceevne og arbejdsmiljø, påpeger politisk konsulent Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv. Drivkraften er økonomi og klima Når man spørger virksomhederne, hvorfor de sparer på energien, så svarer et flertal, at det især skyldes økonomiske besparelser. Klimahensyn kommer ind på andenpladsen. Energirenoveringen starter måske som et projekt, der skal sænke driftsomkostningerne. Men med tiden viser det sig, at der er en række andre positive effekter - for eksempel at man som virksomhed får en mere grøn profil og gør noget godt for klimaet - og det får mange af butikkerne til at fortsætte med de energibesparende projekter og sætte nye initiativer i søen, siger Marie Louise Thorstensen. Fakta om undersøgelsen Medlemsundersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer inden for detailhandel. Derudover har Dansk Erhvervs sikkerhedsudvalg, der fortrinsvis består af et antal af de største kæder i detailhandlen, modtaget undersøgelsen. Dermed er undersøgelsen bredt dækkende for danske detailhandlende. I alt 111 virksomheder har deltaget. Det er svært at drive en butik uden at bruge energi. Men langt de fleste i detailhandlen er opmærksomme på at spare dér, hvor det er muligt. (Foto: Colourbox). Har virksomheden gennemført eller igangsat energibesparende tiltag? DEL 5/6 Danmarks Energi-stafet Hvordan skabes en energieffektiv transport i fremtiden? Kan der skabes grønne løsninger og hvordan? 64 procent af de danske detailbutikker er i gang med energibesparende tiltag. (Kilde: Dansk Erhverv, medlemsundersøgelse). Hvad er de vigtigste årsager til, at virksomheden har valgt eller overvejer at gennemføre energibesparende tiltag? DEBATARRANGEMENT Energieffektiv grøn transport i fremtiden Program: Velkomst Erik Boel, Landsformand, Europabevægelsen Energieffektiv transport i fremtiden Transportminister Henrik Dam Kristensen (TBC) Erhvervslivets bud på grøn transport Laurits Rønn, Direktør, Dansk Erhverv Novozymes bud på en grøn transportløsning Lars Hansen, Præsident, Novozymes, Region Europa Få råd til miljø få både gode råd og penge på bundlinjen Erik Østergaard, Administrerende Direktør, DTL Politisk debat: Anne Baastrup, MF (SF) og Anne E. Jensen, MEP (V) samt de to deltagende virksomheder Afslutning Erik Boel, Landsformand, Europabevægelsen TID: 30. marts 2012 kl STED: Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 KBH K PRIS: Gratis entré TILMELDING: Senest d. 26. marts 2012 til foto: colourbox, fotoviva.co.uk Det er først og fremmest økonomien, der driver værket. De adspurgte medlemsvirksomheder har haft mulighed for at opgive flere svar, og derfor løber resultaterne op i sammenlagt meget mere end 100 procent. (Kilde: Dansk Erhverv, medlemsundersøgelse).

14 Erhvervsavis 4 NY kopi:dansk Erhverv DANSK ERHVERV 09/03/12 8:38 Side 14 kurser marts 2012 S 14 "Show me the money" få kapital til din virksomhed i en krisetid KURSUSKATALOG Aarhus Torsdag den 22. marts 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Aarhus C. Forår 2012 København Tirsdag den 24. april 2012, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 17. april Dansk Erhvervs kursuskatalog for foråret 2012 findes på hjemmesiden: Uddybende oplysninger om samtlige af organisationens kurser og øvrige arrangementer findes også på denne hjemmeside under Arrangementer og kurser, og dér kan man også tilmelde sig on-line. TILMELDING Det gælder virksomheder, der skal have finansieret etablering, modne virksomheder, som skal have finansieret vækst, eller det kan være virksomheder, som skal generationsskiftes, oplever behov for refinansiering eller restrukturering, eller som enten skal opkøbes eller finde kandidater at købe. I dette forløb er det nødvendigt at være velforberedt: Hvordan kan man positionere sin virksomhed i forhold til banker, kreditorer og/eller investorer? Hvilke typer investorer findes? Hvilke bør man gå efter? Hvordan skal man præsentere sig for dem, og hvilken forberedelse er nødvendig? Kurset giver dig opskriften på en "Sælger Due Diligence", som virksomheder og rådgivere kan benytte som en "checkliste", når man står i en situation, hvor der er behov for kapital til en virksomhed. Undervisere MAGNUSSON ADVOKATFIRMA. Sådan undgår du at havne i Forbrugerklagenævnet Aarhus Mandag den 2. april Kl Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Mandag den 26. marts Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 200,- + moms for ikke-medlemmer. Orienteringsmøde om Landsoverenskomsten for Butik København Onsdag den 11. april Kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 4. april Formål Selvom de fleste forretningsdrivende yder god service, og langt de fleste kunder er tilfredse, så sker det ofte, at forbrugerne klager over varer, og i visse tilfælde indbringer klagesager for Forbrugerklagenævnet. En klagesag ved nævnet fylder imidlertid meget for den forretningsdrivende. Det er både tidskrævende og kan koste søvnløse nætter. Sidst - men ikke mindst - kan det være en bekostelig affære, hvis man taber sagen. Dansk Erhverv har igennem mange år været repræsenteret i Forbrugerklagenævnet, både ved egne medarbejdere og medarbejdere fra medlemsvirksomheder, der er indstillet til nævnet af Dansk Erhverv. På kurset gennemgår vi relevant forbrugerlovgivning og seneste praksis fra Forbrugerklagenævnet. Formålet med kurset er at give deltagerne kendskab til de mest relevante dele af forbrugerlovgivningen, så klagehåndteringen sker bedst muligt. Indhold På kurset behandler vi følgende emner: Hvilke informationer om produktet skal forbrugeren som minimum have i forbindelse med salget? Hvilke rettigheder har forbrugeren både ved handel i fysiske og netbutikker? Hvordan behandles sagerne ved Forbrugerklagenævnet, og hvad koster det at tabe en sag? Tips til god reklamationsbehandling. Pris Det er gratis at deltage for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Århus Tirsdag den 20. marts 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Århus C. København Torsdag den 22. marts 2012, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 16. marts Dansk Erhverv gennemfører orienteringsmøder for at præsentere de ændringer, som vil træde i kraft med fornyelsen af Butiksoverenskomsten. Den vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Overenskomsten er således i skrivende stund ikke endeligt vedtaget endnu. Derfor skal virksomheden følge den gældende butiksoverenskomst for frem til, at mæglingsforslaget er vedtaget. Regulering af løn, tillæg mv. skal ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2012, når overenskomsten er endelig tiltrådt. Pris Det er gratis at deltage for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Gå-hjem-møde om personalegoder Fredag den 30. marts 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Århus C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. marts Med finansloven for 2012 fik vi samtidig en række ændringer af reglerne for medarbejderbeskatning. Multimedieskatten er afskaffet, og reglerne for fri telefon er genindført. Herudover er skattefriheden for arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling og sundhedsforsikringer ophævet - ligesom reglerne for medarbejderaktier er afskaffet. Undervisere Lars Quistgaard Bay, advokat og chefkonsulent. Martin Jørgensen, advokat. Begge er fra Dansk Erhverv og medlemmer af Forbrugerklagenævnet. Underviser Bjarne Sall Hansen, senior manager, Deloitte. Pris Det er gratis at deltage for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Lars Quistgaard Bay. Martin Jørgensen.

15 DANSK ERHVERV fakta marts 2012 S 15 Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet følgende rabataftaler. Se hvordan man bruger den sanselige og nøje konstruerede kundeoplevelse til at få folk til at bruge penge i din butik. (Foto: Colourbox). konference Sådan forfører du kunderne i din butik Dansk Erhverv, Musikzonen og Videncenter for Design og Business inviterer til Sensorial Shopping konference. Mandag den 26. marts 2012, kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Hvad skal der til, for at nutidens kunder føler sig involveret, og hvordan gøres butikken til et sted, kunden ønsker at komme igen? I en tid med mange udfordringer i detail kræves der bud på nye løsninger. En butik, der appellerer til kundernes sanser, er en oplevelse, der får opmærksomhed. Derfor er viden om brug af sanser i detail en god investering. Som afslutning på projektet Sensorial Shopping formidles viden og resultater inden for området til den danske detailbranche. Konferencen vil give indsigt i kerneområderne og svar på spørgsmålene: Hvad er sensorial shopping? Hvordan bruges sanserne - i teori og praksis? Hvordan kommer vi i gang? Det er gratis at deltage, men der er en no-show fee på kr. 500,-. Program Sensorial Shopping - Mødet mellem det kommercielle og det kreative - en appel til sanserne. Kan man blande pærer og bananer? Erfaringer fra aktører i projektet Sensorial Shopping. v/bruuns Bazaar, Designa, Bibi Chemnitz og Bureau Detours. Kreative erhverv - som kommerciel partner. v/julius Nørbo, indehaver af konsulentvirksomheden NyX. The Multi-Sensory Brand-Experience and Human Senses - how to appeal to the five senses when creating a superior shopping experience in enhancing store image. v/bertil Hultén, docent fra Linnéuniversitetet i Sverige, international ekspert i branding/retailing med fokus på succesfaktorer inden for retail i Skandinavien, forfatter til flere udgivelser inden for sensory marketing. Frokost. Forførelsens arkitektur - Lad os lære af de bedste - og de dårligste - og se hvordan man bruger den sanselige og nøje konstruerede kundeoplevelse til at få folk til at bruge penge i din butik. v/antony Aconis, forfatter til bøgerne Retailization og Storegasm samt medindehaver af virksomheden Fireball. - og hvad kan vi lære af det? v/signe Mørk Madsen, TEKO, VIA UC, der fortæller om Sensorial Shopping som nyt vidensområde i detailuddannelserne. Debat og spørgsmål - Hvordan kommer vi i gang? Kaffe og networking. Program og tilmelding Læs mere om arrangementet og se programmet på: Tilmelding skal ske til: Sidste frist er mandag den 19. marts Offentlige udbud via TED Alert Elektronisk overvågning af offentlige udbud via Tenders Electronic Daily - TED Alert. Ved at tilmelde din virksomhed fordelsaftalen, modtager I alle relevante udbud, som bliver publiceret efter EU s udbudsdirektiver. Udbuddene modtager din virksomhed via mail eller fax samme dag, som de bliver offentliggjort. Med TED Alert udbudsløsningen betaler du kun for de udbud, du modtager: Komplet udbud via 5,5 Euro (DKK 41,25) Resumé af udbud via 2,2 Euro (DKK 16,50) Hvis du ønsker mere information om TED Alert, er du velkommen til at sende en mail til: eller ringe på Telenor Mobil Pro Med Telenors Mobil Pro kan du vælge mellem klassiske forbrugsabonnementer eller fordelagtige pakkeløsninger. Du kan for eksempel få 24 timers fri tale, 1 GB data, fri sms/mms og fri tale til kolleger for kr. 249,- pr. måned. Dansk Erhverv kan - afhængigt af din ønskede aftaleperiode - tilbyde din virksomhed følgende rabatter: Mobilabonnement 12,5-17,5 % i rabat Udlandstelefoni 20 % i rabat Supplerende fastnet minutters fri tale Hvis du ønsker mere information om Telenor-rabatterne, er du velkommen til at kontakte os i Dansk Erhverv på: Telefon: Økonomisk Ugebrev CFO er et fagtidsskrift rettet mod finans- og økonomifunktionerne i moderne virksomheder. Som medlem af Dansk Erhverv får du 20 procent rabat på halv- og helårsabonnementer. Du kan desuden få Økonomisk Ugebrev CFO gratis på prøve i 2 uger. Et abonnement giver dig adgang til: Økonomisk Ugebrev CFO med de seneste tendenser, ratings og brancheanalyser. Elektronisk artikelarkiv med mere end analyser og artikler. Du kan læse mere om abonnementet og bestille det på: Du er ligeledes velkommen til at kontakte Jørn Olling hos Økonomisk Ugebrev for yderligere information på: Telefon: Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på en lang række andre produkter og serviceydelser. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: Nat Valente, telefon: Mette Herskind, telefon:

16 DANSK ERHVERV sundhedsbørsen marts 2012 Magasinpost MMP ID-nr Meldgaard Gruppen i Aabenraa nøjes ikke med sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen. Det foregår også ude i marken, hvor medarbejdernes familier også kan være med. (Foto: Meldgaard Gruppen). Danmarks tre sundeste virksomheder fundet 145 virksomheder meldte sig til konkurrencen, 10 gik videre til anden runde, og nu er Danmarks tre sundeste virksomheder så fundet: Electrolux, Meldgaard Gruppen og Kvadrat er med i kampen om at blive kåret til Danmarks Sundeste Virksomhed. Vinderen afsløres på Sundhedsbørsen den 21. marts sundhedsbørsen Af Pernille Thorborg Jasper Snart kåres Danmarks Sundeste Virksomhed, og de tre nominerede er netop blevet udpeget: Electrolux - producent af blandt andet køkkenudstyr, Meldgaard Gruppen - der blandt andet løser en bred vifte af transportopgaver, og tekstilvirksomheden Kvadrat A/S kan således bryste sig af at være helt fremme i eliten blandt danske virksomheder, når det gælder sundhed: Niveauet har været rigtig højt her i den sidste fase af konkurrencen. Men alle de tre nominerede udmærker sig ved at have en meget bredt funderet indsats med en bred forankring fra ledelsen til den enkelte medarbejder. De satser ikke kun på nogle få faktorer, men når hele vejen rundt. De har alle opnået imponerende resultater, siger direktør Søren Agerskov Hansen, Sundheds- Doktor. Ingen løftede pegefingre Sundhedsfremme på arbejdspladsen skal altid være baseret på medarbejdernes input. Det er utrolig vigtigt, at man som virksomhed kender sin målgruppe og derfor kan sætte ind det rigtige sted. Der er stor forskel på, om man har med lastvognschauffører eller kontorassistenter at gøre - og nogen gange skal man måske håndtere begge grupper på samme arbejdsplads. Det har de tre nominerede forstået, siger formanden for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard. Hvis vi skal bevare vores velfærd, skal danske virksomheder bidrage til at højne danskernes sundhed. Det er positivt, at knap 150 virksomheder har deltaget i konkurrencen og ønsker at tage et samfundsansvar ved at sætte sundhed på dagsordenen. Vores erfaringer fra vores egen arbejdsplads viser, at man bedst lykkes med sundhedsfremme, hvis man ikke har løftede pegefingre og formår at tilpasse sundhedsinitiativer til kulturen og værdierne på arbejdspladsen. Det er de tre nominerede virksomheder gode eksempler på, siger underdirektør Trine Thorn, Nordea Liv & Pension. Fra lagermand til direktør For at en sundhedsplan skal lykkes, så kræver det, at man arbejder strategisk med den, og at den er forankret på alle niveauer i virksomheden - fra manden på lageret til den administrerende direktør. Det har Electrolux, Meldgaard Gruppen og Kvadrat taget meget alvorligt, og også derfor er de tre nominerede, siger sundhedspolitisk chef Martin Koch Pedersen, Dansk Erhverv. Den endelige kåring finder sted onsdag den 21. marts 2012, når arrangørerne Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Nordea Liv & Pension og SundhedsDoktor holder Sundhedsbørs på Børsen i København. Fakta om prisen Prisen Danmarks Sundeste Virksomhed er en sammenlægning af de to tidligere priser "Danmarks Sundeste Arbejdsplads" og "Danmarks Sundeste Virksomhed". Med den nye pris får Danmark én samlet landsdækkende pris, der honorerer det innovative og professionelle arbejde med sundhed på arbejdspladsen. Bag prisen står Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, SundhedsDoktor og Nordea Liv & Pension. De foregående år er prisen uddelt til Sparekassen Farsø, Novo Nordisk i Måløv, FødevareErhverv, Nordea Liv & Pension og Regionshospitalet i Horsens. Læs mere om Danmarks Sundeste Virksomhed 2012 her: DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode. Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

NOCA Årsberetning 2014

NOCA Årsberetning 2014 NOCA Årsberetning 2014 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCAåret 2014 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 16. april 2015 INDLEDNING Året 2014 i NOCA var et

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Team Europe-foredragsholdere

Team Europe-foredragsholdere Team Europe-foredragsholdere Team Europe er et netværk af uafhængige foredragsholdere, som har til formål at udbrede information om EU samt øge danskernes lyst til debat om EU-politikområder f.eks i foreninger,

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER UDBYTTE Omdrejningspunktet for uddannelsen er professionelt og værdiskabende bestyrelsesarbejde i finansielle virksomheder.

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Efteruddannelse. Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013

Efteruddannelse. Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013 Efteruddannelse Det Grønne Område Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Morten Gass, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks uddannelsesindsats Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet NNF: Mejeribrugets

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014

Overenskomstforhandlingerne 2014 Overenskstforhandlingerne 2014 Vikal'nvCr(~l1Sko,nstcn Fagligt Fælles FOI"bund Dansk Erhverv Arbejdsgiver Nedennævnte parter har dags dato i regi af forligsinstitutionen indgået aftale fornyelse af Vikaroverensksten

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere