Vinylpladens renæssance i en moderne, digital tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vinylpladens renæssance i en moderne, digital tid"

Transkript

1 Vinylpladens renæssance i en moderne, digital tid Danmarks Biblioteksskole, København KK02 Dimitend: Nils Markvardsen Vejleder: Steffen Knak-Nielsen Antal normalsider: 72 Afleveringsdato: onsdag den 1. juli 2009

2 Abstract Since 2006 there has been an increasing growth in the sale of vinyl records. It is a surprising fact that an analogue media format undergoes a renaissance in a time, where digital formats rule. What causes this renaissance of the vinyl record in a modern, digital era? The vinyl record as an analogue media was primarily replaced by the digital media format, the CD in However the CD and the later digital variation download (MP3) didn t manage to replace the analogue vinyl record completely. Mainly because of the qualities of the vinyl record which separate the analogue vinyl record from the digital media formats. These qualities are primarily a better sound quality in the analogue media as the digital sound picture isn t able to reconstruct the complete natural sound structure. Furthermore the experience value of the vinyl record has certain advantages compared to the mobile, compact digital media. First there is an aesthetic value in the visually advanced record covers which also contains exclusive information to the interested music enthusiast. These qualities in the record cover enhance the contemplation value in sitting peacefully at home listening to a great sound performance while investigating the visually challenging and exclusively informative record cover. 2

3 Problemformulering Hvorfor har vinylpladen fået en renæssance i en moderne, digital tid? 3

4 Indholdsfortegnelse Abstract s. 2 Problemformulering s. 3 Indholdsfortegnelse s. 4 Indledning s. 5 Metode s. 7 Evolutionsteori s. 12 Lydbærende mediers historiske udvikling s. 17 Musiksalget statistisk set s. 29 Digital versus analog lyd s. 50 Pladecoveret s. 59 Konklusion s. 69 Kildefortegnelse s. 70 Bilag 1 korrespondance med IFPI Danmark s. 77 Bilag 2 kvalitativt interview med Kim Kofod, Rock Uglen s. 79 4

5 Indledning Jeg har valgt at skrive om vinylpladens renæssance, da jeg har været ivrig samler af vinyl og CDer siden midtfirserne. Musik er min store passion, og jeg booker bl.a. koncerter i det københavnske undergrundsmiljø. I slutningen af 2007 bed jeg for første gang mærke i skriverier omkring stigende salgstal for den analoge vinylplade. Jeg læste artiklerne med forundring, da vinylsalget ellers har været lavt lige siden de digitale CDer i 1989 overhalede i antal solgte enheder. Op gennem 90erne skilte folk sig af med vinylerne til fordel for CDer, og vinylen gik fra at være det dominerende musikformat til at være et nichemedie. Vinylen forsvandt aldrig helt, men har levet i skyggen af CDen. Det gør den fortsat. I dag er CD og download af MP3-filer så langt de mest populære musikformater, men vinylens salgstal stiger, og det er en interessant tendens i en moderne, digital tid. Jeg vil besvare problemformuleringen om vinylpladens renæssance i en moderne digital tidsalder ved at stille et andet spørgsmål. Hvad gør vinylen unik i forhold til de andre lydbærende medier (CD og MP3-filen)? Der er to forhold, som gør vinylen til noget særligt. Det første forhold hænger sammen med den analoge lyd. Kassettebåndet er også et analogt medie, men det er så godt som udfaset i dag, så vinylen er ene om at repræsentere den analoge lyd. Det andet forhold er den æstetiske dimension og de udsmyknings- og indpakningsmuligheder, som det 30x30cm store pladecover lægger op til. Ved at belyse vinylpladens mediespecifikke egenskaber vil jeg undersøge årsagerne til vinylpladens renæssance. Evolutionsteori I første del af opgaven vil jeg præsentere Niels Ole Finnemanns evolutionsteori fra bogen Internettet i mediehistorisk perspektiv. Det teoretiske grundlag er udvalgt i henhold til pladens historie, som strækker sig fra 1887 til nutiden og over flere udviklingstrin, hvor USB pladespilleren (fra 2006) der er en sammensmeltning af den analoge og digitale verden er seneste nyskabelse på pladefronten. Til at sætte denne historiske udvikling i ramme/perspektiv er Finnemanns teori velegnet, fordi han identificerer fem højdepunkter i menneskets kulturelle 5

6 udviklingshistorie talen, skriften, bogtrykket, de analoge/elektroniske medier og de digitale medier. Lydbærende mediers historiske udvikling I anden del belyser jeg de vigtigste lydbærende medier, da man skal kende udviklingshistorien for at forstå vinylpladens renæssance. Det begynder med de analoge medier i form af fonografen, grammofonen (først til lak og siden vinyl) og magnetbåndet. Derpå følger de digitale medier CD, MP3-filen og USB pladespilleren. Musiksalget statistisk set I tredje del belyses den statistiske udvikling i musiksalget. Udgangspunktet er det danske musiksalg fra og med branchens omsætningsmæssige højdepunkt i Den danske udvikling i musiksalget sammenholdes med det amerikanske salg, som er verdens største. Det amerikanske musiksalg sammenlignes endvidere med verdenssalget og på den baggrund drages konklusioner omkring musiksalgets situation. Digital vs. analog lyd I fjerde del kommer jeg ind på lyden, da den spiller ind på vinylens renæssance. Jeg sammenligner den digitale CDlyd med den analoge vinyllyd, og der fremkommer argumenter for og imod begge formater. Pladecoveret I femte del belyses den æstetiske dimension ved vinylpladens cover/indpakning, som er af stor betydning for mediets renæssance. Der indledes med pladecoverets historiske udvikling, som munder ud i en definition på et godt pladecover. Der skal lyde en stor tak til nedenstående personer for deres hjælp til udarbejdelse af dette projekt: Marketingsdirektør Jesper Bay fra IFPI Danmark De københavnske pladeforhandlere: Kim Kofod (Rock Uglen) og Troels (Repo Man Records) Kontorfuldmægtig Lotta Adelheid fra Danmarks Statistik 6

7 Metode Jeg har valgt et teoretisk fundament i form af Niels Ole Finnemanns evolutionsteori (Finnemann 2005, s ). Det teoretiske grundlag er udvalgt i henhold til pladens historie, som strækker sig fra den første fase af de lydbærende mediers historie til nutiden, hvor USB pladespilleren der er en sammensmeltning af den analoge og digitale verden er seneste udvikling på pladefronten. Finnemanns evolutionsteori, om hvordan menneskets kulturelle udviklingshistorie har forløbet sig, er yderst brugbar i forhold til nærværende problemformulering. Hans emergens begreb om de processer (tilfældigheder og samfundsforhold), der har ført til nyudvikling kan jeg afprøve på de lydbærende mediers udvikling ved at stille spørgsmål (hvordan er et givet medie fremkommet?). De lydbærende medier har i høj grad udviklet sig i samspil med hinanden og Finnemanns teori kan bruges til at analysere niveauspringene fra det ene lydbærende medie til det andet. Historisk set er der løbende kommet nye medier til. Når der kommer et nyt medie til, som har nye eller forbedrede funktioner i forhold til gamle medier, så aflastes/ændres gamle mediers funktioner og anvendelse. I de musikbærende mediers udvikling forekommer der netop eksempler på aflastninger, som kan identificeres og analyseres med Finnemanns teori. De gamle medier udgår først, hvis et nyt medie kan overtage alle dets funktioner (Finnemann, 2005, s ). Dette aspekt er netop interessant i forholdet mellem det digitale CD-medie og det analoge plademedie, hvor vinylpladen ikke er forsvundet på samme måde som kassettebåndet. Finnemans omtalte teori fungerer som en slags spørgemaskine (Finnemann, 2005, s. 18), der kan afprøves på et givet medie og derigennem belyse, hvad der ligger til grund for, at et givet medie har udviklet sig, som det har gjort. Finnemanns teori vil fungere som en rød teoretisk tråd gennem hele opgaven, da teorien er velegnet til at belyse mediernes udvikling. Lydbærende mediers historiske udvikling I opgavens anden del belyser jeg de lydbærende mediers udviklingshistorie. Det giver kun mening at tale om vinylpladens renæssance, hvis man kender historien. Derfor er det essentielt 7

8 at være bekendt med den historiske udvikling. Forud for vinylpladen ligger en medieteknisk udvikling, ligesom der i de senere år er fremkommet nyudvikling med USB pladespilleren, som spiller ind på vinylpladens renæssance. Vinylpladens genkomst hænger også sammen med nutidens øvrige lydbærende medier i form af CD og MP3-filen (som belyses i de efterfølgende dele). Det er derfor væsentligt med et indblik i de digitale medier og deres karakteristika. De lydbærende mediers udviklingshistorie bygger overvejende på følgende kilder: Cancel & Vigild & Dahlager (2004); Hein & Torp (2003); Knak-Nielsen & Kjær & Larsen (1996) samt Wikipedia (Compact Disc; Digital audio tape; DVD; Emile Berliner; Gramophone record; Loudspeaker; Mini-disc; Phonograph; Thomas Edison; Videotape format war; Wire recording). Cancel & Vigild & Dahlager belyser grundigt komprimering af digital lyd i henhold til MP3. Hein & Torp gennemgår lydbærende mediers historie fra fonografen til DVD. Jeg har suppleret med Knak-Nielsen & Kjær & Larsen, da der forekommer mange mediespecifikke oplysninger og de to kilder supplerer hinanden godt. Jeg har henholdt de lydbærende medier samt relaterede emner med Wikipedia for opdatering af seneste udvikling på området. Jeg bruger Finnemanns teori på de lydbærende medier for at få et større indblik i sammenhængen og udviklingen af medierne. Jeg inddrager Klaus Bruhn Jensens begreb mediekonvergens fra bogen Medier og Samfund (Jensen, 2008, s. 111). Det er et træk ved enkeltmedierne, som lægger op til større samspil med andre medier. Mediedivergens er derimod et udtryk for større forskellighed, fragmentering mellem medierne (Jensen, 2008, s. 112). Jeg vil bruge de begreber til at forstå nutidens udvikling af de lydbærende medier. Musiksalget statistisk set I opgavens tredje del analyserer jeg musiksalget for at finde ud af, hvordan henholdsvis CD, download og vinyl klarer sig. Jeg har valgt at belyse det danske og amerikanske musiksalg, som er vestlige markeder af vidt forskellige størrelser. Danmark rangerer end ikke blandt de tyve mest musiksælgende lande i verden, mens USA har verdens største salg. For at sætte de to landes musiksalg i perspektiv, så sammenholdes det med musiksalget på verdensplan. 8

9 De danske oplysninger om musiksalget er indhentet fra IFPI Danmark (den danske del af The International Federation of the Phonographic Industry), mens de amerikanske oplysninger er udsendt af RIAA (Recording Industry of America). For begge landes vedkommende er de statistiske oplysninger baseret på distributørernes salg til detailhandlen. Jeg har også ønsket at få indblik i detailhandlens salg til forbrugerne, da det er et udtryk for det reelle salg. Nelson SoundScan indhenter oplysninger fra amerikanske og canadiske detailhandlere, fysiske som på nettet, over salget til forbrugerne (udspecificeret på medier). Uafhængige kilder gør dog opmærksom på, at meget salg via uafhængige pladeforretninger ikke indgår i Nelson SoundScans registrering. Det er derfor ikke muligt at sætte nøjagtige tal på salget til de amerikanske og canadiske forbrugerne. Jeg har kontaktet Danmarks Statistik for at få indblik i musiksalget til de danske forbrugere, men der optræder ikke en særskilt kategori for musiksalget, der er blevet slået sammen med filmsalg i grupperingen Detailhandel med musik- og videooptagelser. Der foreligger dermed ikke noget retvisende dansk statistikmateriale over salget af musik til forbrugerne. Den danske udvikling i musiksalget må derfor alene baseres på IFPIs statistiske materiale. Udviklingen i salget af vinyl hænger også sammen med CD og MP3. Jeg inddrager Finnemanns teori til nærmere forståelse af udviklingen. Musiksalget bygger statistisk set overvejende på følgende kilder: 2008 Year-End Shipment Statistics; Bay (2009); (Bilag 1); Hansen (2009); Pladebranchens årsskrifter (04-08); Schollert (2008, 18. marts); Schollert (2008, 21. december); Skillings (2009) og Strøyer (2006). Den statistiske udvikling i det amerikanske musiksalg dokumenteres i 2008 Year-End Shipment Statistics, som udsendes af RIAA. Dertil kommer statistiske oplysninger fra Nielsen SoundScan (Skillings). Pladebranchens årsskrifter (04-08) dokumenterer det danske musiksalg og udsendes af IFPI. Derudover har jeg brugt kilder til seneste nyt omkring den statistiske udvikling i musiksalget i form af Bay og Hansen. Schollert og Strøyer har gennemført interviews med fremtrædende personer i musikbranchen, som er brugbare i nærværende opgave. 9

10 Digital versus analog lyd/pladecoveret I opgavens fjerde og femte del fremhæver jeg de forhold, som gør vinylen unik i forhold til de øvrige lydbærende medier (CD og download af MP3). Det drejer sig om henholdsvis den analoge lyd og det 30x30cm store pladecovers æstetiske kvaliteter. Vinylens renæssance hænger i høj grad sammen med de begrænsninger, som de digitale medier har, hvad angår lydkvalitet og den æstetiske indpakning. Fjerde del bygger overvejende på følgende kilder: Karbo (2003) og Knak-Nielsen & Kjær & Larsen (1996). Kilderne supplerer hinanden godt, når både Karbo og Knak-Nielsen & Kjær & Larsen omtaler lyd og digitalisering af lyd. Femte del bygger overvejende på følgende kilder: Azoulay, (2007); Bisbjerg & Larsen & Frederiksen (2008); Flyvbjerg (2008) og Knak-Nielsen & Kjær & Larsen (1996). Bisbjerg & Larsen & Frederiksen omtaler pladecoverets historie, som er vigtig baggrundsviden i udviklingen af pladecoveret. Knak-Nielsen & Kjær & Larsen har en definition på grafisk kvalitet i bøger og andre tryksager, som kan bruges i henhold til vinylpladens cover/indpakning, som er genstand for tekst og illustrationer. Azoulay og Flyvbjerg har gennemført interviews med fremtrædende personer i musikbranchen, som er brugbare i nærværende opgave. Digitale kilder I opgaven indgår digitale kilder fra danske som udenlandske medier, bl.a. fordi det ikke har været muligt at verificere de allernyeste oplysninger (eksempelvis statistiske) andet steds. Den engelske udgave af Wikipedia (http://en.wikipedia.org) bruges i opgaven til at tjekke seneste udvikling inden for de lydbærende medier. Jeg har valgt den engelske udgave frem for den danske, da den engelske generelt byder på mere dybdegående information (i hvert fald hvad angår de lydbærende mediers udvikling). Empirisk materiale Til udarbejdelse af denne opgave har jeg også indhentet empirisk materiale i form af et kvalitativt interview med en nøgleperson inden for dansk musiksalg. Jeg har valgt at lave et interview med netop Kim Kofod, da han har stor indsigt i pladeindustrien i kraft af sine mange 10

11 år i branchen. Kim Kofod har drevet pladeforretningen Rock Uglen siden 1983, der er Københavns ældste specialbutik for metal, punk, hardcore, rock og blues (transskriberet interview forelægger som Bilag 2). Derudover har jeg korresponderet med Marketingsdirektør Jesper Bay fra IFPI Danmark (forelægger som Bilag 1), der er pladeselskabernes brancheorganisation og den danske afdeling af The International Federation of the Phonographic Industry. Korrespondancen med Jesper Bay var specifikt møntet på at indhente oplysninger omkring vinylsalget i Danmark. Vinylsalget er ikke opgjort i Pladebranchens årsskrifter, så jeg har fået de statistiske oplysninger tilsendt. 11

12 Evolutionsteori Niels Ole Finnemann har med bogen Internettet i mediehistorisk perspektiv analyseret medieudviklingen fra de orale samfund til de digitale mediers fremkomst. Med Internettets komme mener han, at vi står over for den femte store mediematrice i menneskehedens udviklingshistorie. Den matrice udgøres af de digitale medier og ligger i forlængelse af de fire øvrige mediematricer talen, skriften, bogtrykket og de analoge/elektroniske medier. For at forstå Internettet og dets omkring sig gribende betydning, så forudsætter det ifølge forfatteren et kendskab til mediematricernes kulturhistoriske udvikling. Det er netop denne kulturhistoriske udvikling med tilhørende teoretiske begreber, som jeg vil benytte i opgaven. I det følgende redegøres for Niels Ole Finnemanns evolutionsteori (Finnemann, 2005, s ) Evolutionsteori niveauspring fra mindre til større kompleksitet Evolutionsteori forbindes ofte med Charles Darwin. Hans banebrydende værk fra 1859 Om Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller ved de heldigst stillede formers sejr i kampen for tilværelse regnes for måske det væsentligste input i videnskabelig biologi. Darwin beskæftiger sig bl.a. med survival of the fittest -begrebet (de der er bedst til at tilpasse sig omgivelserne). Denne form for tilpasningsegnethed er ikke Niels Ole Finnemanns sigte. Han beskæftiger sig derimod med niveauspring fra mindre til større kompleksitet. Disse niveauspring har ikke noget med fremskridt, naturlove eller metafysiske forhold at gøre. De handler tværtimod om at under visse omstændigheder, så kan mindre komplekse biosociale organisationsformer udvikle sig til højere kompleksitet (Finnemann, 2005, s. 16). I den forbindelse kommer emergens begrebet ind i billedet. Emergens er en proces, der fører noget nyt med sig og øger kompleksiteten. Emergens viser sig ofte som en kombination af tilfældigheder og samfundsforhold. Kernen i emergens er, at helheden er mere end de enkelte dele. Det, at der opstår noget ud fra de enkelte dele, som ikke kan ses, hvis der kun er fokus på delelementerne. Inden for kemiens verden kan det eksempelvis være sammensmeltningen af flere stoffer, der fører til noget uforudset, som det ikke ville have været muligt at forudsige, hvis man kun havde set på de enkelte stoffer hver for sig. 12

13 Finnemann antager, at niveauspringene lægger til grund for liv på jorden, det være sig menneskets biologiske udvikling fra det første stadie til det nuværende. På samme vis forekommer der spring i vores kulturelle udviklingshistorie (Finnemann, 2005, s. 16). I mediehistorisk henseende har Finnemann identificeret fem kulturhistoriske spring alle udviklingstrin til højere kompleksitet. De fem kulturhistoriske spring/mediematricer 1) Tale Samfund baseret på tale. Det kan for eksempel være jæger-/samlerkulturer. Det er uvist, hvornår de orale samfund opstod. Der er heller ingen efterladte sproglige spor. Men de orale samfund antages at være langt ældre end skriftkulturerne. De er i hvert fald ældre end det ældste skrift. Det antages, at mange orale samfund også har haft visuelle kommunikationsformer, som hulemalerier, røgsignaler og lyde fra diverse slagtøjsinstrumenter (Finnemann, 2005, s. 35). 2) Skrift (+ tale) Den ældste skriftkultur (Kileskrift) dateres tilbage til ca f.v.t. Den opstod i Babylonien (i det sydlige Mesopotamien, som i dag er Irak). Kileskrift var et skriftsystem indgraveret med en griffel i fugtige lertavler. Fra griflen, der gav tegnene et kileformet udseende, stammer navnet. Det antages, at der på ca. samme tid opstår skriftkulturer andre steder på kloden uafhængigt af hinanden i bl.a. Ægypten og Kina. Det danske runealfabetet, som havde rod i græsk skrift, dateres tilbage til omkring år 200 (Finnemann, 2005, s. 35). 3) Bogtryk (+ tale + skrift) De første bloktryk i træ kan spores tilbage til Kina i 500-tallet. I år 1000 blev der brugt løse typer i træ, ligeledes i Kina. I 1200-tallets Korea blev der lavet metaltyper. Tyske Johan Gutenberg opfandt blybogstavet, der var et enkeltbogstav, som kunne genbruges. I 1455 trykte han 200 bibler med sin nye teknik og blev krediteret for opfindelsen af bogtrykkerkunsten i den vestlige verden. Den første trykte bog i Danmark blev til i 1482 (Finnemann, 2005, s. 36). 13

14 4) De analoge/elektroniske medier (+ tale + skrift + bogtryk) Året 1843 markerer begyndelsen på brugen af energibaserede medier. Det sker med den elektriske telegraf i USA der siden kom til Europa i Medierne i denne matrice beror i høj grad på elektricitet som for eksempel telefon, grammofon, båndoptager, fjernsyn, radio, telefax, diverse måleapparater, skrivemaskinen (også den ikke-elektriske) osv. Den direkte tale bliver suppleret med den analogt medierede tale (sekundær oralitet), der fremkommer gennem brug af telefon, radio, fjernsyn osv. (Finnemann, 2005, s ). 5) De digitale medier (+ tale + skrift + bogtryk + de analoge/elektroniske medier) 1930ernes regnemaskineprojekter ligger til grund for de første computere som Eniac og Colossus, der blev udviklet i Tyskland, England og USA i løbet af 40erne. PC en, som stationær computer, udvikles sidst i 70erne den bærbare fra og med 87. Internettet åbnes op for befolkningen i 90erne. Matricen er en integration af IT, Internet og digitale medier (CD, DVD, telefoni osv.). Udover den direkte tale og den medierede tale, så tilføjes medieret tale i digital form (tertiære oralitet), der kan være digitaliserede menneskestemmer/syntetisk tale (Finnemann, 2005, s ). Modernitet Ifølge Finnemann spiller moderniteten en stor rolle i udviklingen af de tre seneste mediematricer. Som årstallene indikerer i de fem mediematricer, så afløses den ene matrice af den næste i et stadigt hurtigere tempo. Det er som nævnt uvist, hvornår talesproget opstod, men talen er i hvert fald langt ældre end skriftkulturen, der blev til for godt 5000 år siden. Bogtrykket er godt 1500 år gammelt, de analoge/elektroniske medier er små 200 år gamle og de digitale medier kom til verden for ca. 60 år siden. Ifølge Finnemann er denne acceleration i historien påvirket af den europæiske modernitet, som ligger til grund for den fjerde og femte mediematrice, men som også allerede spiller ind fra og med 1400-tallets trykte tekstkultur i Europa. I moderniteten, som udvikles efter oplysningstiden (fra ca ), lå en trang til at forny og forandre verden. Det skete bl.a. gennem øget produktion af viden og nye kommunikationsformer over afstand (brevforsendelser og telegrafen). Det er sådanne samfundsomvæltninger, der ifølge Finnemann ligger til grund for udvikling af de seneste mediematricer (Finnemann, 2005, s. 18). 14

15 På baggrund af mediematricernes inddelinger, tegner der sig et billede af fem forskellige typer informationssamfund, som hver især er epokedannende i forhold til kommunikation, viden samt sociale og kulturelle mønstre. Inddelingerne skal forstås på den måde, at indholdet i mediematricen er karakteristisk for den specifikke tid/periode. Den inddeling vil imidlertid ikke passe på alle samfund, da tidspunkterne samt rækkefølgen for brugen af de enkelte mediematricer og indholdet deri ikke har været ensartet kloden over. Eksempelvis kan der godt optræde samfund, der fik skriften og bogtrykket på samme tid. Der kan også være samfund, som sprang en matrice over, eller en del af medierne i en given matrice (Finneman, 2005, s. 38). Videreudvikling af eksisterende medier Alle fem mediematricer regnes for evolutionære spring, da de hver især er med til at øge kompleksiteten i samfundet. De tidligere medier består og benyttes. Fordi skriften kom til, forsvandt talen ikke. Men med skriftens komme var det for eksempel ikke længere strengt nødvendigt at være i stand til at genfortælle sagn udenad. Det kunne nedfældes i stedet og dermed fik talesproget en ny og anden funktion (en friere rolle). Medierne giver altså mulighed for at udvikle sig i samspil med hinanden og åbner op for at kunne benyttes på nye måder og i andre sammenhænge. Da fotografiet blev opfundet, døde malerkunsten ikke. Malerkunsten udviklede sig derimod i nye, mere eksperimenterende retninger som impressionisme og kubisme væk fra fotografiets akkurate gengivelse af virkeligheden. Når der kommer et nyt medie til, som har udbyggede funktioner i forhold til de tidligere medier, eller funktioner der ikke var indeholdt i de tidligere medier, så restruktureres den samlede matrix (Finnemann, 2005, s. 57). Samtidig aflastes et eller måske flere af de gamle medier og kan føre til andre funktioner. Det kan komme til udtryk via nye anvendelser, som i princippet kan være lige så interessante, som det nye medium, der skubbede hele processen i gang. Som sagt består og benyttes de tidligere medier, men der er dog tilfælde, hvor de udgår til fordel for noget nyudviklet, der har overtaget de gamle mediers funktion. Skrivemaskinen er i høj grad udskiftet af computeren, hvis tekstbehandling har gjort skriveprocessen enklere. Der vil sandsynligvis være dem, der holder fast i skrivemaskinen af nostalgiske grunde, men det vil være et fåtal. Skrivemaskinen er også et eksempel på et medie, der i samspil med andre 15

16 medier (som regnemaskinen) groft sagt er forløbere for computerens udvikling. Det er i hvert fald nogle af de samme tanker og ideer, der går igen. Så frem for at anskue computeren som en rendyrket nyopfindelse, så kan den betragtes som en videreudvikling af eksisterende medier. Mediernes interaktion danner altså tilsammen en ny mediematrice. Spørgemaskine Emergensbegrebet i Finnemanns udviklingsteori anskueliggør, at det nye integreres med det gamle i stedet for at se udviklingen som en stereotyp opdeling af det nye vs. gamle. Mediernes udvikling smitter helt naturligt af på samfundet, der løbende forandrer sig. Fordi samfundet er i forandring, så bliver samfundet ikke smidt ud eller erstattet med et andet. Det lever derimod videre som en medspiller i fortsatte forandringsprocesser. Til at beskrive sådanne udviklings-/forandringsforløb er evolutionær teori brugbar. Der er dog begrænsninger. Eksempelvis har evolutionær teori, såvel som andre teorier, ikke løst begyndelsen verdens og livets oprindelse. En anden begrænsning ligger i, at det ikke er muligt at forudsige næste spring/udviklingstrin. Fra den mundtlige kultur, kunne man ikke forudsige skriftkulturen. Og fra den skriftlige kultur, kunne man ikke forudsige bogtrykket osv. Så det er dermed ikke muligt at se hvordan det nye bliver til. Først når det nye har indfundet sig, kan de processer, der førte til det nye, studeres. Niels Ole Finnemanns evolutionsteoretiske vinkel på mediehistorien skal ikke opfattes som en påstand om, at det er den endegyldige sandhed om mediehistorien. Men han opfatter teorien i sin reducerede form som den bedst givne sammenfatning. Teorien/modellen er en slags spørgemaskine, hvis formål er at lade sig afprøve på et givet historisk materiale. Det er samtidig en model, der sætter mediehistorien i et tidsmæssigt perspektiv og giver mulighed for at studere mediernes udvikling set i bakspejlet. 16

17 Lydbærende mediers historiske udvikling herunder også apparaturer til optagelse/afspilning af lyd Introduktion I dette afsnit vil jeg ligeledes forholde mig til historien. Jeg vil fokusere på de vigtigste lydbærende medier historisk set. De lydbærende mediers udvikling udspiller sig i de to seneste mediematricer de analoge/elektroniske medier og de digitale medier. Det begynder med fonografen, grammofonen (til lakplader og dernæst vinyl) og magnetbånd i den fjerde mediematrice (de analoge/elektroniske medier). Derefter fortsætter det med CD, MP3-filen og USB pladespilleren i den femte mediematrice (de digitale medier). Fonografen Fra 1826 blev det muligt at se virkeligheden gennem linsen på et kamera og fastfryse øjeblikket for tid og evighed. På samme vis blev der gjort tanker om at optage og gemme lyd. Amerikanske Thomas Alva Edison blev i 1877 krediteret for opfindelsen af fonografen, hvis udtryk kommer fra oldgræsk phonos (lyd) og graphos (skrift). Apparatet blev også kaldt en talemaskine eller en lydskriver. Edison var en opfinder, der i sin levetid ( ) tog patent på en lang række opfindelser deriblandt diktafonen (1887). Edisons opfindelse af fonografen tillod at optage og gengive lyd. Teknisk set var det en slags lyddåse med et mekanisk urværk, der ligesom spilledåserne 1 skulle trækkes op ved håndkraft. Fonografen bestod af en membran i bunden af en tragt. Ved lyd påvirkning kommer membranen i svingninger. Disse svingninger overføres via en vægtstang til en stift, som indgraverer en rille, med mere eller mindre dybe hak alt efter svingningernes styrke, i en roterende valse (en vokscylinder). Derefter kunne man høre det indgraverede i valsen ved at lade stiften køre gennem rillen 2. Vokscylinderen havde den ulempe, at den ikke kunne 1 I 1700-tallet kom spilledåserne i produktion. Det var første gang, at det var muligt for private at erhverve sig et stykke mekanisk drevet musik. Det var dog kun de absolut mest velstående, der havde råd til den slags fornøjelser. Teknikken havde rod i et arbejde udviklet af schweiziske urmagere i 1600-tallet. Den fine mekanik blev indbygget i bl.a. snusdåser og smykkeskrin. Det var dog først i 1800-tallet, at spilledåserne opnåede større udbredelse, da de også blev udbudt i skrabede udgaver til de mindre velstående (Døssing, 2008). 2 Dette var faktisk Edisons forbedrede udgave af den originale model, som brugte tinfolie i stedet for den mere robuste vokscylinder, der kunne tåle at blive afspillet flere gange. 17

18 reproduceres. Så hver optagelse var unik. Det blev imidlertid muligt at indspille på fem fonografer på én gang. Hvis ønsket var flere valser, så måtte der indspilles på ny. Edison tænkte ikke på det tidspunkt i et større kommercielt musikperspektiv, men opfattede først og fremmest fonografen som et redskab til at optage stemmer, der bl.a. kunne bruges ved sprogstudier. Det lykkedes først i 1901 at reproducere Edisons valser. Problemet var at støbe en valse, hvor man kunne få valsen ud igen efter endt afstøbning. Det problem blev løst med et materiale, der trak sig lidt sammen i processen, så valsen slap formen. 3 Den første grammofon Valsen var dog ikke det eneste medie på den tid, der blev brugt til at optage og gengive lyd. I 1887 tog den tyskfødte amerikaner Emile Berliner patent på The Gramophone (grammofonen) en plade frem for en valse. Rillen var spiralformet på den runde plade, der lå vandret på en roterende zinkplade. I modsætning til Edisons opfindelse var skæringen lateral (nålen har en konstant skæredybde), men bevæger sig fra side til side i den lidt bugtede rille. På Edisons valse var det muligt at indspille 2 minutter, hvorimod de spiralformede riller kunne indeholde 3 minutter. Tilmed viste det sig at være nemmere at lave et aftryk af lyden. Det var en form for spejlvendt proces, hvor stiften ridsede i et blødt voksmateriale ved indspilning af lyd. Når så voksen stivnede, kunne der tages et aftryk af rillerne og man kunne af den vej fremskaffe en eksakt kopi af indspilningen. De første år blev disse kopier lavet i et hårdt gummimateriale, som lydkvalitetsmæssigt ikke kunne måle sig med Edisons valser. I 1895 udskiftede Berliner gummiet med en blanding af asbest og shellak (materialet stammer fra skjoldet på en asiatisk bille). Dermed var lakpladen født, som var en forbedret udgave af den tidligere plade både hvad angår lyd og holdbarhed. Tilmed var pladerne nemmere at opbevare end Edisons uformelige valser. I begyndelsen af det 20. århundrede kæmpede pladen og valsen om markedet. Der var to afgørende grunde til pladens endelige sejr. For det første var pladerne billigere at producere end valserne og det gjorde pladerne billigere i udbud. For det andet var grammofonens anskaffelsespris væsentligt lavere end den teknisk mere komplicerede fonograf. 3 Afsnittet Fonografen bygger på: - Hein & Torp. (2003) - Phonograph. [Wikipedia] - Thomas Edison. [Wikipedia] 18

19 Uden at gå i nærmere tekniske detaljer opfandt danske Peter Laurids Jensen højtaleren i 1915 og videreudviklede siden ideen i 1920erne. Sideløbende kom forbedrede mikrofoner og forstærkere til. Det betød, at der kunne indspilles plader via elektriske optagelser frem for de akustisk-mekaniske. Den nye teknik øgede frekvensområdet betydeligt og gav dermed et bedre og mere nuanceret lydbillede. I slutningen af 20erne kom de første elektriske pladespillere på markedet dog i meget begrænset antal. Under 30ernes krise og 2. Verdenskrig kom der ikke nyudviklede grammofoner/plader på markedet. Men krigen satte skub i udviklingen af ny elektronik og i efterkrigsårene kom mange nye tiltag på banen. 4 Den moderne grammofon I 1948 introducerede CBS (Columbia Broadcasting System) LP-pladen (Long Playing-record) med 33 1/3 omdrejning i minuttet. Der var tale om to formater 10 (som svarede til størrelsen på lakpladerne) og 12. Sidstnævnte gav mulighed for at lagre op til 23 minutters musik på hver side (det er muligt i forsvarlig kvalitet at klemme omkring 30 minutter ind på hver side). I frygt for at blive udkonkurreret på plademarkedet udsendte RCA Victor 7 - formatet i De udgav to forskellige versioner af det format. SP (Single Play) som var beregnet på ét musiknummer på henholdsvis side A og B. Og dernæst EPen (Extended Play) som typisk var to numre på hver side. 7 -pladen fyldte mindre i omkreds end lakpladen, men kunne indeholde mere. For det første lå rillerne tættere på 7. For det andet så kørte de gamle lakplader med 78 omdrejninger i minuttet, hvorimod 7 havde sat hastigheden ned til 45 omdrejninger i minuttet. Lakpladerne havde en spilletid på 3-5 minutter, hvorimod 7 kunne indeholde helt op til 7 minutter på hver side. Hvor 12 -formatet var tiltænkt hele albums, så satsede 7 -formatet på singler (hitsingler). Efter nogle få år begyndte Columbia og Victor at bruge hinandens formater og få år efter var LP, SP og EP standardformater. De nye plader var lavet af vinyl (PVC) og bød på langt bedre lydkvalitet end lakpladerne. Teknisk set blev vinylpladerne indspillet ved at omsætte lydsignalet til mekaniske bevægelser 4 Afsnittet Den første grammofon bygger på: - Emile Berliner. [Wikipedia] - Hein & Torp. (2003) - Loudspeaker. [Wikipedia] 19

20 i en skærenål. Ved afspilning af pladen var det fortsat en nål, der fulgte den spiralformede rille på den runde plade, men det nye var en magnetspole, som var placeret oven over nålen. Ved denne magnetspoles bevægelser frem og tilbage, blev der frembragt nogle elektriske svingninger, der svarede til lydbølgerne. Der var fortsat kun ét lydsignal i rillen, altså mono lyd, men lydsignalet var langt bedre og renere end det hidtil kendte. I 1958 blev stereolyden introduceret. Der var nu to lydsignaler i pladerillen frem for kun ét (det ene lydsignal lå på indersiden af rillen og det andet på ydersiden). Den højre højtaler kunne så kobles til det ene lydsignal og den venstre til det andet og derved fremkom stereoeffekten. For at opnå stereoeffekt krævede det desuden stereo forstærker og stereo pladespiller (i stedet for én magnetspole oven på nålen, var der nu to). Grammofonen blev også introduceret i en billigudgave i form af rejsegrammofonen, som lydkvalitetsmæssigt lå langt under de stationære grammofoner. Der fandtes rejsegrammofoner tilbage i 30erne, men de nye modeller afspillede vinylplader og i kraft af den beskedne pris, var de møntet på unge menneskers værelse. Det var en rejsegrammofon med indbygget forstærker, som nemt kunne transporteres med til fest og på rejser, da den blev solgt i en kufferttaske. 7 formatet blev et kæmpe hit på rejsegrammofonen, da det var et format, som unge mennesker havde råd til (12 var betydeligt dyrere). Fra begyndelsen af 50erne blev pladernes optage-/skæreteknik løbende udviklet. Frem for at skære i voksmatricer uden mulighed for redigering, blev der nu indspillet på magnetbånd, hvor der undervejs kunne klippes og klistres i det indspillede. Pga. af flere optagespor blev det eksempelvis muligt at lave overdubbing, hvor der tilføjes lyd eller effekter til noget allerede indspillet. Der kunne så trækkes en kopi fra det færdige magnetbånd, som blev indspillet på en matrice i et plasticmateriale (frem for fortidens voks). Fra denne matrice kunne der produceres kopier. De nye grammofoner og vinylplader bød på komfort og lytteoplevelser, som lakpladen på ingen måde kunne konkurrere med og produktionen af lakplader blev da også indstillet i slutningen af 50erne. 5 5 Afsnittet Den moderne grammofon bygger på: - Gramophone Record. [Wikipedia] - Hein & Torp. (2003) 20

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

Fra Original til Digital

Fra Original til Digital Fra Original til Digital Morten Hein Hein Information Tools Dansk Selskab for Musikforskning Symposium Musik, Lyd og Digitalisering Lørdag den 24. april 2010 Fra Original til Digital Det handler mest om

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Opgaverne er lavet af: A er lavet af alle D er lavet af alle F er lavet af alle G er lavet af alle Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Sikkerhed og risikofaktorer

Læs mere

Køb af DVD afspiller

Køb af DVD afspiller Køb af DVD afspiller Markedet for DVD afspillere er stort, og der er mange producenter, der udbyder DVD afspillere. Som med meget andet HiFi, så gælder det også for DVD afspillere, at i langt de fleste

Læs mere

Digitalisering af lydmaterialer Der har i mange år været talt om bevaring af kulturarven gennem digitalisering. Nu tales der ikke blot om bevaring, men også om at formidle kulturarven gennem digitale systemer.

Læs mere

Du har nu en genvej på dit skrivebord hen til den mappe hvor dine filer med bøgerne kommer til at ligge, den virkelige sti = c:\bøger.

Du har nu en genvej på dit skrivebord hen til den mappe hvor dine filer med bøgerne kommer til at ligge, den virkelige sti = c:\bøger. Download af bøger i MP3 format Side 1 af 6 Forudsætninger for at kunne benytte denne mulighed er: En computer med rimelig diskplads (hvert bog fylder små 200 MB). En god Internetforbindelse, for ikke at

Læs mere

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront

Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide. Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront Music hall AV 2.1 Dansk kvik guide Findes i sort eller silver. Begge med kraftig børstet aluminiumsfront 1 Medier & introduktion: Tillykke med dit nye music hall anlæg. Med AV2.1 har du let adgang til

Læs mere

Arbejd med lyd i Audacity

Arbejd med lyd i Audacity Arbejd med lyd i Audacity Mange undervisningsprogrammer gør det muligt at tilføje lyd til din produktion. Brugeren kan enten optage hendes eller hans egen stemme og/eller tilføje forskellige lydeffekter

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

HDMI er en videreudvikling af DVI, og man kan konvertere HDMI til DVI ved at bruge stikket illustreret til venstre.

HDMI er en videreudvikling af DVI, og man kan konvertere HDMI til DVI ved at bruge stikket illustreret til venstre. Billedkabler præsentation HDMI står for High-Definition Multimedia Interface og er den nye standard for overførsel af video og audio-signaler mellem forskellige enheder som TV/Fladskærme/DVD-afspiller/PC/DVBmodtagere

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

ANTENNE For den bedste modtagelse, bør FM antennen benyttes.

ANTENNE For den bedste modtagelse, bør FM antennen benyttes. 1. Funktionsvælger CD/BÅND (OFF)/RADIO 2. FM-stereo vælger 3. FM antenne 4. CD låge 5. Stations søgehjul 6. Bass Boost søgehjul 7. CD springe/søge frem 8. CD springe/søge tilbage 9. CD programmerings knap

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

ipad for let øvede, modul 9 ipad og computer

ipad for let øvede, modul 9 ipad og computer 12052014AS ipad for let øvede modul 9 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås nogle af de muligheder, der er for samspil mellem computeren og ipad'en. På ipad'en findes app'en itunes Store.

Læs mere

Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart.

Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart. Side 1 Gratis program til at transponere lydfil og gemme den, link og vejledning Ole Skou 2009 Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart Gratis program til at transponere

Læs mere

Audacity. Arbejd med lyd computeren. Version: August 2012

Audacity. Arbejd med lyd computeren. Version: August 2012 Audacity Arbejd med lyd computeren Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Audacity...4 Få fat i programmet...4 Brugerfladen...5 Optag fra mikrofon / line in / cd osv...5 Klip...6 Fade-in og fade-out...6

Læs mere

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer 17112014AS ipad for let øvede modul 10 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås nogle af de muligheder, der er for samspil mellem computeren og ipad'en. På ipad'en findes app'en itunes Store.

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3 Lyd: Tastevejledning Audacity og CDex Generelt om lyd...2 Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2 Audacity...3 Optag fra mikrofon... 4 Marker en del af optagelsen... 5 Slet en del

Læs mere

Følgende systemer: Mini DV, Video 8, Video Hi 8, Video 8 digital, VHS, VHS-C, Super VHS, Super VHS-C, Betamax, U-Matic og Video 2000.

Følgende systemer: Mini DV, Video 8, Video Hi 8, Video 8 digital, VHS, VHS-C, Super VHS, Super VHS-C, Betamax, U-Matic og Video 2000. Video til DVD Max. spilletid pr. videobånd 120 min. Følgende systemer: Mini DV, Video 8, Video Hi 8, Video 8 digital, VHS, VHS-C, Super VHS, Super VHS-C, Betamax, U-Matic og Video 2000. Enheder: 1-5 Pr.

Læs mere

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: August 2008

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: August 2008 - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: August 2008 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Audacity...4 Få fat i programmet...4 Brugerfladen...5 Optag fra mikrofon

Læs mere

EKSPORTER DIN FÆRDIGE FILM

EKSPORTER DIN FÆRDIGE FILM EKSPORTER DIN FÆRDIGE FILM Målet med en film er som regel at andre skal se den. Derfor skal ens sekvens altså det der er klippet sammen på tidslinjen også ud af AVID en igen. Der er grundlæggende to måder

Læs mere

Internet@TV med Samsung Apps. Nem tilslutning med All Share. Blu-ray-DVD

Internet@TV med Samsung Apps. Nem tilslutning med All Share. Blu-ray-DVD Internet@TV med Samsung Apps Samsungs eksklusive Internet@TV-teknologi åbner op for flere verdener, end du kan forestille dig - og lægger det hele ud på din TVskærm. Uden større problemer kan du tilslutte

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense -

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - - Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - 1 Vedtaget i efteråret 2009 før kommunevalget delte nogle håndøre ud til vælgere. Sendte brev til

Læs mere

Pladebranchen.08 - årsskriftet fra pladeselskabernes brancheorganisation er kommet.

Pladebranchen.08 - årsskriftet fra pladeselskabernes brancheorganisation er kommet. Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del Bilag 328 Offentligt representing the worldwide Til Folketingets medlemmer af Kulturudvalget København K, 28/08 2009 Pladebranchen.08 - årsskriftet fra pladeselskabernes

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

Grundlæggende lydredigering Side 1. Hvis du ikke allerede har programmet så se bagerst i denne manualen.

Grundlæggende lydredigering Side 1. Hvis du ikke allerede har programmet så se bagerst i denne manualen. Grundlæggende lydredigering Side 1 Lyd redigering Hvis du ikke allerede har programmet så se bagerst i denne manualen. Denne vejledning er lavet med Audacity 1.3 beta, men de forskellige udgaver ligner

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Til dig som vil have et indblik i computeren

Til dig som vil have et indblik i computeren Vi håber du nu har fået indblik i computerens hardware. Til dig som vil have et indblik i computeren Brochuren er skrevet af Anders Bøge Paulsen, Betina Kopp Pedersen, Frederik Hejgaard Andersen og Oscar

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter

Brugermanual. EnVivo Cassette Converter Brugermanual EnVivo Cassette Converter INDHOLD Introduktion... 3 Produktegenskaber... 3 Udpakning af Cassette Converter... 3 Isætning / udskiftning af batterier... 4 Installation af software... 4 Beskrivelse

Læs mere

Brugermanual. 4GB MP3/ MP4 afspiller

Brugermanual. 4GB MP3/ MP4 afspiller Brugermanual 4GB MP3/ MP4 afspiller Mail: aldi@feiyue.dk 1 VIGTIGT! For optimal brugertilfredshed foreslår vi, at du bruger en pen eller negl, når du betjener skærmen. Mail: aldi@feiyue.dk 2 INDHOLD KNAP

Læs mere

Musik branchen i krise! Kvantitativt eller kvalitativt?

Musik branchen i krise! Kvantitativt eller kvalitativt? Musik branchen i krise! Kvantitativt eller kvalitativt? Københavns Universitet Økonomisk Institut Term Paper i faget Internet Økonomi Forfatter: Bjarke Jakobsen Vejledere Mich Tvede og Jens Leth Hougaard

Læs mere

Her er en guide til at lave BackUp af din DVD ved hjælp af DVDShrink og et brænderprogram.

Her er en guide til at lave BackUp af din DVD ved hjælp af DVDShrink og et brænderprogram. Side 1 af 12 DVD BackUp www.abmedia.dk Opdateret d. 28.12.2004 Ofte er der mere på en original DVD end der kan ligge på en Backup, så derfor kan man benytte dette lille program til at vælge hvad man vil

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Vælg en digital billedramme med hjertet!

Vælg en digital billedramme med hjertet! Guide fra FOTOHOUSE Vælg en digital billedramme med hjertet! Indhold: - Omkring digitale billedrammer Side 2 - Digitalbilledrammen til hjemmet Side 3 - Design eksempler Side 5 - Design eksempler og eksempel

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C COMPUTER ANATOMI Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT C Indhold Indledning... 2 Kravspecifikation... 2 Computerens historie... 2 Computerens ydre dele...

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

LYDOPTAGER ROLAND R-05

LYDOPTAGER ROLAND R-05 INTRODUKTION TIL LYDOPTAGER ROLAND R-05 Rolands R-05 er en lille lydoptager, der nemt kan ligge i tasken. Den har indbygget mikrofon men også mulighed for tilslutning af en ordentlig interviewmikrofon,

Læs mere

Brugervejledning. Stereomikrofon STM10

Brugervejledning. Stereomikrofon STM10 Brugervejledning Stereomikrofon STM10 Indholdsfortegnelse Grundlæggende...3 Oversigt over funktioner...3 Oversigt over hardware...3 Samling...4 Anvendelse af mikrofonen...5 Optagelse af lyd...5 Optagelse

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

1. Detaljeret beskrivelse

1. Detaljeret beskrivelse Digital Diktafon Indhold 1. Detaljeret beskrivelse... 3 2. Specifikation... 4 3. Sæt batterier i... 4 4. Anvendelse... 6 4.1. Tænd/Sluk... 6 4.2. Optagelse... 6 4.4.1 Vælg optagelsestilstand... 6 4.4.2

Læs mere

1 LÆRERINTRODUKTION Dansk og Interaktive medier Rumpetten og de syv små stole

1 LÆRERINTRODUKTION Dansk og Interaktive medier Rumpetten og de syv små stole 1 LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole I denne del af undervisningsmaterialet til Rumpetten og de syv små stole, vil vi inspirere til at inddrage

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Wavelet Analyse Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 Introduktion Numb3rs episoden on pengeforfalskning brugte wavelet analyse. Wavelet analyse er en relativt ny opdagelse, som

Læs mere

Digitalisering af Vinylplader. En introduktion til overspilning af vinylplader til digitalformat på Mac eller PC.

Digitalisering af Vinylplader. En introduktion til overspilning af vinylplader til digitalformat på Mac eller PC. Digitalisering af Vinylplader En introduktion til overspilning af vinylplader til digitalformat på Mac eller PC. Jamen hvad skal det nu til for? Der kan være mange gode grunde til at digitalisere sine

Læs mere

... fra vinyl og CD til bits og bytes

... fra vinyl og CD til bits og bytes ... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk

Læs mere

KAN DU LI at blive udfordret, VIL DU ELSKE DET HER Dubai, London, Tokyo og New York. Verden ligger åben som en østers, der pirrer dine sanser uanset hvor du er på vej hen. Arkitektur og design absorberes

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Miniguide USB-nøglens Hemmelighed

Miniguide USB-nøglens Hemmelighed Karina Lander Miniguide USB-nøglens Hemmelighed Landerby.dk Miniguide USB-nøglens Hemmelighed Skrevet af Karina Lander (2013) 1. udgave Landerby.dk 2013 Indholdsfortegnelse 1. Okay - på menneskesprog betyder

Læs mere

Mobiltelefonen som videokamera i undervisningen. Steen Grønbæk Mercantec Viborg

Mobiltelefonen som videokamera i undervisningen. Steen Grønbæk Mercantec Viborg Mobiltelefonen som videokamera i Steen Grønbæk Mercantec Viborg 1 Video i - Lærer-/skoleproduceret video Typer Barfodsoptagelse fra en undervisningssituation Ved barfodsmetoden anvendes der ikke tid på

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

ADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater.

ADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater. Garanti & Support Dette produkt har en ét-års garanti, der dækker over eventuelle problemer ved normalt brug. Misbrug af Easi-Speak eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle data, der er

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

Billedvideo med Photo Story

Billedvideo med Photo Story Billedvideo med Photo Story Programmer: Microsoft Photo Story 3 Microsoft Windows XP Microsoft Internet Explorer Anvendelse: Edb informatik - Almen Voksenuddannelse September 2006 Billedvideo med Photo

Læs mere

Drev. Brugervejledning

Drev. Brugervejledning Drev Brugervejledning Copyright 2006 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Oplysningerne indeholdt heri kan ændres uden varsel. De eneste garantier for HP's produkter og serviceydelser er angivet i

Læs mere

ScanDis Diktafonen FSV-510 PLUS

ScanDis Diktafonen FSV-510 PLUS Kom nemt i gang med diktafonen Lampe; lyser ved optagelse Skærm [M]-knap: menu Nederst vises hvor meget hukommelse der er tilbage [Afspil/pause]-knap [Spole]-knap: frem/tilbage [Optag/stop]-knap: optagelse

Læs mere

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................

Læs mere

PhotoStory. Et fedt program til præsentation af digitale billeder. Version: August 2012

PhotoStory. Et fedt program til præsentation af digitale billeder. Version: August 2012 PhotoStory Et fedt program til præsentation af digitale billeder Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er PhotoStory 3?...4 PhotoStory 3 i undervisningen / på skolen...4 Hvad skal jeg bruge?...4

Læs mere

Piano Tuning & String Analyzing Tool

Piano Tuning & String Analyzing Tool Piano Tuning & String Analyzing Tool Læs mig indeholder oplysninger om bedst brug af sitet samt oplysninger om Piano Tuning & String Analyzing Tool, operativsystemer og lydkort. Programmet vil herefter

Læs mere

DELER og GEMMER. guide. Sådan. du dine feriebilleder. Få styr på billederne Gode råd. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

DELER og GEMMER. guide. Sådan. du dine feriebilleder. Få styr på billederne Gode råd. sider. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan DELER og GEMMER du dine feriebilleder Få styr på billederne Gode råd 14 sider Gem dine feriebilleder INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

MM030 Sweex-videograbber med USB-stik

MM030 Sweex-videograbber med USB-stik MM030 Sweex-videograbber med USB-stik Tak, fordi du har købt dette Sweex-produkt. Her hos Sweex bestræber vi os altid på at udvikle pålidelige, funktionelle, driftsikre og brugervenlige produkter af høj

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Tak for tilliden af valget af et af vore podcast kompatible produkter. Denne fremragende software og hardware pakke muliggør produktion af podcasts af

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.1

Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.1 Brugervejledning ComX brugervejledning version 4.1 1 INDHOLD PAKKENS INDHOLD Pakkens indhold side 2 Fjernbetjening side 2 Tilslutning af Settop-boksen side 3 Introduktion til Bredbånds-TV side 4 Tilslutning

Læs mere

Side 1 af 10. Lydbreve. Indhold. Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter...

Side 1 af 10. Lydbreve. Indhold. Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter... Side 1 af 10 Indhold Indhold...1 Forord...2 Lydoptager...2 Ændring af indtalt lyd...4 Sende dit lydbrev...8 Lyde i Worddokumenter...8 Side 2 af 10 Forord Du har måske et barnebarn, der ikke har lært at

Læs mere

Vejledning til Audacity, version beta 1.3.7

Vejledning til Audacity, version beta 1.3.7 Vejledning til Audacity, version beta 1.3.7 Teknisk forberedelse: 1. Programmet Audacity kan frit downloades fra nettet. En simpel søgning på navnet vil angive en netside med den nyeste version. Programmet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Digital stemmeoptager

Digital stemmeoptager Digital stemmeoptager I. Funktionsbeskrivelse 1. REC (optagerknap) 2. STOP (stop/tænd og sluk) 3. UP (spring frem) 4. DOWN (spring tilbage) 5. HOLD (låseknap) 6. VOL+ (lydstyrke op) 7. VOL (lydstyrke ned)

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Question 1* Question 2* Question 3*

Question 1* Question 2* Question 3* Survey Invitations Invitations Sent: 0 Invitations Accepted: 0 Untracked Responses: 73 Total Responses Received: 73 Results Filtering Add Filter invitations & send reminders Question 1* Er du TDC/YouSee

Læs mere

LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole

LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole Denne udstilling henvender sig til mellemskoling, dvs. klassetrinnene 2.-5. klasse og til fagene Dansk,

Læs mere

BEVAR FAMILIENS DYREBARE MINDER FOR EFTERTIDEN. A-Photo. Jens Lassen Elverhøjen 21, Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Tlf.nr.

BEVAR FAMILIENS DYREBARE MINDER FOR EFTERTIDEN. A-Photo. Jens Lassen Elverhøjen 21, Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Tlf.nr. PRISLISTE 2016 BEVAR FAMILIENS DYREBARE MINDER FOR EFTERTIDEN A-Photo Jens Lassen Elverhøjen 21, Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Tlf.nr.: 4586 1053 E-mail: info@a-photo.dk Hjemmeside: www.a-photo.dk Telefontider:

Læs mere

Bredbånds-TV. Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.0

Bredbånds-TV. Brugervejledning. ComX brugervejledning version 4.0 Bredbånds-TV Brugervejledning ComX brugervejledning version 4.0 1 INDHOLD PAKKENS INDHOLD Pakkens indhold side 2 Fjernbetjening side 2 Tilslutning af Settop-boksen side 3 Introduktion til Bredbånds-TV

Læs mere

Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden

Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden Pressemeddelelse Sony, 14. september 2010 Sonys VAIO med Touch-skærm bliver nu lanceret i Norden Sony præsenterer nu den nye VAIO J-serie af ultra slanke og kompakte notebooks Multi-touch VAIO Display

Læs mere

Videoproduktion trin for trin

Videoproduktion trin for trin Videoredigering trin for trin Drejebog / manuskript Kamerateknik Storyboard Klippemanus Overfør videofiler til computer Capture Konvertering Redigering Færdigbehandling Vigtige begreber NAVN: KL: Videoproduktion

Læs mere

BeoLink Passive. Betjeningsvejledning

BeoLink Passive. Betjeningsvejledning BeoLink Passive Betjeningsvejledning B E O L I N K P A S S I V E 1 Med et BeoLink Passive system og et par passive Bang & Olufsen højttalere, kan De give Deres Bang & Olufsen hovedrumssystem en ekstra

Læs mere

Med Montana Sound kan du få usynlig lyd og skabe optimal opbevaring til dit hi-fi-udstyr.

Med Montana Sound kan du få usynlig lyd og skabe optimal opbevaring til dit hi-fi-udstyr. Montana Sound Med Montana Sound kan du få usynlig lyd og skabe optimal opbevaring til dit hi-fi-udstyr. Montana Sound er en opbevarings løsning, der skjuler kabler og elektronisk udstyr. Modulerne kan

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer Indledning

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer Indledning 040915 ipad for let øvede modul 10 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås, hvordan man kan få en computer og ipad'en til at spille sammen : * Hvordan overføres fotos fra PC til ipad? * Hvordan

Læs mere

Arbejde med forskellige video filtyper i Vegas Pro

Arbejde med forskellige video filtyper i Vegas Pro Arbejde med forskellige video filtyper i Vegas Pro Gary Rebholz Vegas Pro har altid støttet mange forskellige filformater. Fra begyndelsen for omkring 10 år siden, har Vegas Pro-brugere haft muligheden

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Brugermanual MP3 afspiller

Brugermanual MP3 afspiller Brugermanual MP3 afspiller Du kan downloade manualen via følgende link: http://www.accessionx.com/dow nload/manual_links/1331.pdf Importør: Accession ApS, Vandmanden 34, 9200 Aalborg SV 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Billedbehandling med XnView.

Billedbehandling med XnView. Billedbehandling med XnView. 2009 Dag 1: På skrivebordet finder du ikonet for Denne computer højreklik på ikonet og vælg Stifinder på pop-op skiltet. Nu viser Stifinderen de drev der findes på denne computer

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

Fakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang

Fakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang Kodas aktuelle medievane-undersøgelse viser, at næsten hver tredje dansker nu er hyppig bruger af en eller flere af de store musikstreamingtjenester. Det fremgår

Læs mere