DANSK KVALITET SKAKMAT?

Transkript

1 OVERBLIK & VIDEN 9. ÅRGANG / NR. 1 / MARTS 2012 Danske Business DANSK KVALITET SKAKMAT? Det er ikke længere kinesiske vækstrater, som kan skræmme på en dansk direktionsgang. Mere det faktum, at næste bølge af produkter fra kinesiske producenter ikke kun er konkurrencedygtige på prisen. Kvaliteten er nu så høj, at den kan sætte dansk og vestligt erhvervsliv skakmat I BUSINESSRAPPORTEN The quality gap 24 l Japansk syge Er den smitsom? 42 l Latinamerika Ikke kun Brasilien 48 l Verdenshandelen Den rykker mod syd

2 INDHOLD FRA SMALL TIL LARGE Klædt på til mere vækst DK Company i Ikast har i de seneste ti år præsteret en enorm ekspansion ved at opkøbe skrantende tøjmærker. Koncernchef Jens Poulsen (billedet) vil holde fast i iværksætterånden og de bløde værdier. SIDE 30 KRISEN I EUROPA HAR LIGHEDSPUNKTER MED KRISEN I JAPAN Kan japansk syge smitte Europa? Et hårdt presset boligmarked, store budgetunderskud, pressede banker, lave renter og lav vækst har lammet Europas økonomi. Krisen har mange lighedspunkter med den økonomiske krise, Japan oplevede op gennem 90 erne, og som stadig præger landet. SIDE 24 TOPCHEFEN SOM BRANDAMBASSADØR Det står og falder med topchefen VIRKSOMHEDERNES EKSPORTEVNE Eksport er ikke en sport for amatører Det bliver vigtigere og vigtigere, hvem der er topleder i en virksomhed. For som øverste chef er man firmaets absolut vigtigste brandambassadør. Apples aktiekurs faldt dramatisk i starten af 2011, da virksomhedens stifter, nu afdøde Steve Jobs (billedet), igen gik på sygeorlov. SIDE 28 Virksomhedernes eksportevne, som en forskerenhed ved Aarhus Universitet i spidsen har analyseret sig frem til, står på fem solide fundamenter. SIDE 32 2 marts 2012 danske business

3 9. ÅRGANG NR. 1 MARTS 2012 For mere end 50 år siden var godt lederskab ifølge den amerikanske ledelsesguru W.C.H. Prentice en leders evne til at skabe målopfyldelse i et tæt samarbejde med andre. Men hvad skal der til for at skabe godt lederskab? Og er forestillingen og kravene hertil i dag de samme, som de var for godt 50 år siden? Professor Flemming Poulfelt, CBS, giver i en kommentar i denne udgave af Klassikeren et bud på dette, samtidig med at han trækker nogle paralleller til nutidens ledelsesudfordringer. DERFOR KLASSIKEREN Intentionen med Klassikeren, som du nu sidder med i hånden, er at skabe sammenhæng i op til 60 år gamle teorier og tanker og nutidens tendenser inden for ledelse. Med kritiske 2012-briller bedømmer Danske Business, om tankerne og teorierne fra dengang stadig er visionære og relevante. Hvor meget nyt under solen er der reelt tale om. God fornøjelse med læsningen, og bedøm selv, hvor holdbare ideerne fra dengang er. INDHOLDSFORTEGNELSE 04 Leder LATINAMERKAS FEM STJERNER Latinamerika er andet end Brasilien Brasilien er i dag et vækstmirakel. Men det er ikke det eneste land i Latinamerika, der har klaret sig godt. Faktisk er der ikke mange af landene i regionen, der har klaret sig dårligt vækstmæssigt de sidste år. Denne analyse har fokus på de tre største: Brasilien, Mexico og Argentina samt højdespringeren Peru og duksen Chile. SIDE Business analyse: Fortsat stor risiko for krise i Eurozonen 10 Business analyse: Boligmarkedet er nøglen 12 Det bedste råd, jeg nogensinde har fået TEMA: 14 Kinesisk kvalitet kan sætte dansk erhvervsliv skakmat 18 Øget produktivitet bevarer forspringet 20 Kompleksitet og godt købmandsskab 22 Kina står ved en skillevej 24 Kan japansk syge smitte Europa? 26 Det sagde de faktisk 27 Business bøger: Forstå den finansielle alkymi bag krisen 28 Det står og falder med topchefen 30 Klædt på til mere vækst SÅDAN SIKRES TALENTUDVIKLINGEN Fra kapitalisme til talentismen 32 Viden ruster hurtigt 34 For lidt intuition i store beslutninger 36 Fra kapitalisme til talentisme 37 Talentet skal trække læsset i Grundfos 39 Eksport er ikke en sport for amatører 40 Ud over grænsen 42 Latinamerika er andet end Brasilien 46 Globalisering er en markant vækstdriver 48 Verdenshandelen rykker mod syd 50 Dansk økonomi: Dansk økonomi bedre end sit rygte Den globale talentkrise er lige så udtalt i industrilandene som i udviklingslandene, og succeskriteriet for fremtidens forretningsmodel og konkurrenceevne vil i mindre grad ligge på kapital og i langt højere grad på talent. World Economic Forums chef Hans Schwab (billedet) mener, at verden har ændret sig fra kapitalisme til talentisme. SIDE International økonomi: Lidt lysere udsigter for verdensøkonomien KLASSIKEREN: Hvad kræver det gode lederskab? Indstik midt i bladet KLASSIKEREN Hvad kræver det gode lederskab? danske business marts

4 LEDER Vejen til vækst LEDER At afholde sig fra at forbedre forholdene for den globale handel er et af de allermest negative scenarier, man kan forestille sig i kølvandet på den økonomiske krise. Tonny Thierry Andersen, Bankdirektør, Danske Bank A/S Ifølge OECD og IMF har globaliseringen været afgørende for den økonomiske vækst gennem de seneste tre årtier. Bare inden for de seneste år er verdenshandelen faktisk vokset dobbelt så meget som den generelle økonomiske vækst. Kan verdenshandelens rolle som vigtig vækstdriver fortsætte og forstærkes? Ja, det mener jeg godt, at den kan. Teknologiske fremskridt, billigere og mere effektiv transport, langt færre handelsbarrierer og en generel liberalisering af handel og den finansielle sektor har drevet væksten i verdenshandelen, som dermed har fået stigende betydning for den globale økonomiske vækst. Og man skal fortsætte ad den vej. Og gerne i øget tempo. Alle de politiske og økonomiske liberaliseringstiltag, der er gennemført globalt over de seneste tre årtier skal fortsætte med uformindsket styrke til gavn for den internationale vækst. Ved finanskrisens start i 2008 noterede blandt andet OECD et fald i verdenshandelen på 12,5 procent. Selv om en bedring kan være på vej, er den økonomiske krise ikke overstået endnu. Tror du, at vækst på et forholdsvis lavt niveau vil kunne hæmme globaliseringen og dermed bremse den globale vækst? Til en vis grad og på kort sigt måske. Men ikke på lang sigt, hvor jeg mener, at en stadig mere liberaliseret verdenshandel vil blive en endnu stærkere vækstdriver, end vi ser i dag. Ikke mindst, når vi betragter den bedring i emerging markets, som vi ser i Afrika, Asien og Latinamerika. Kina var tidligere kendt som et land, der opstillede mange handelsbarrierer. Det har ændret sig i de senere år, hvor der er sket store fremskridt. Da Kina blev medlem af WTO, blev landets økonomi mere åben og endnu mere integreret i verdenshandelen. Kina er blevet - og bliver fortsat - en endnu større aktør. BRIKsamarbejdet, der ud over Kina tæller Brasilien, Rusland og Indien, vil ifølge alle prognoser øge de økonomiske aktiviteter betragteligt i de kommende årtier. For eksempel vil Kina om ti år være det fjerde største danske eksportmarked og dermed større end USA hvis den høje vækst i kinesisk efterspørgsel efter danske varer fortsætter. Billedligt talt kan man sige, at verdenshandelen flytter til varmere himmelstrøg mod syd, og dette er i høj grad med til at sætte mere fut under kedlerne. Det er jo også værd at bemærke, at det store fald i verdenshandelen, som vi så i 2008, ifølge alle analyser primært var udtryk for en konsekvens af, at virksomheder og forbrugere over hele verden pludselig gik i sort, hvorfor den globale efterspørgsel styrtdykkede. Men er der ikke også i krisetider netop en tendens til, at hvert land eller virksomhed hytter eget skind og indfører protektionistiske tiltag, trækker produktion hjem fra udlandet eller opgiver outsourcing. Kan det ikke bremse liberaliseringen af verdenshandelen? Den risiko er vel altid til stede i større eller mindre grad. Men umiddelbart ser det jo ud til, at den økonomiske krise kun i begrænset omfang har fået nogle lande til at indføre nye handelsbarrierer. Så vidt så godt. Men noget af det allerværste, der vil kunne ske, er hvis konsekvenserne af den økonomiske krise medfører en opbremsning i den reformproces af de eksisterende handelsbarrierer, som er i gang. Hvis den økonomiske krise har skubbet handelsreformerne alt for langt ned på den politiske dagsorden, vil det få meget negative effekter på verdenshandelen. At afholde sig fra at forbedre forholdene for den globale handel er et af de allermest negative scenarier, man kan forestille sig i kølvandet på den økonomiske krise. Jeg håber ikke, at det kommer så vidt, men jeg er meget optimistisk på dette punkt. Jeg mener, at det er vanskeligt at bremse den globale udvikling i handelen, og det skal vi alle glæde os over. Danmark har få store virksomheder, der klarer sig godt på den internationale scene, men også mange mindre virksomheder, for hvem overgangen fra national til international virksomhed er en ordentlig mundfuld. Hvordan ser du danske virksomheder i det store globale handelspolitiske billede? Danmark er en meget åben økonomi og mere end 50 pct. af landets BNP kommer fra eksport. Flertallet af de store danske virksomheder gør det godt internationalt, men internationale aktiviteter er heldigvis ikke kun for de største spillere. Der også mange mindre virksomheder, som har succes uden for Danmark. Det er positivt. Meget positivt. Men det er vigtigt, at endnu flere lader sig inspirere af dem, der klarer sig godt. For der er et betydeligt vækstpotentiale i international handel. Derfor er det ikke kun vigtigt, at de største danske eksportører klarer sig endnu bedre, men også at flere af de mindre virksomheder kommer ud på de udenlandske markeder. Man behøver ikke at starte med BRIK-landene, der geografisk ligger langt væk og er krævende. Man kan starte med nærmarkeder som Sverige, Norge, Tyskland og Polen, og med Danske Bank i ryggen får man som eksportør adgang til rådgivere og eksperter i 15 lande, og dermed hjælp til at løse finansielle udfordringer som risikoafdækning, likviditetsstyring og eksportfinansiering. Det er vigtigt, at danske virksomheder udnytter de internationale muligheder og kommer tættere på væksten. Danske Business Danske Business udkommer tre gange om året. Redaktionen er afsluttet den 23. marts Udgiver: Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Mail: z3communications@mail.dk Chefredaktør: Flemming J. Mikkelsen. Redaktionel tilrettelæggelse: Z3 Communications. Redaktion: Trine Ahrenkiel og Henrik Søndergaard Frederiksen. Ansvarshavende : Tonny Thierry Andersen. Produktion, grafisk tilrettelæggelse og repro: Boje Mobeck as og Danske Bank Kommunikation. Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk. Oplag: , ISSN Varenr Ved navne- og adresseændring rettes henvendelse til din erhvervsrådgiver i Danske Bank. Illustrationer: Solveig Agerbak, Bob Katzenelson. Fotos: Jacob Heibøll Tjellesen, Karsten Damstedt, istock, Alamy, Polfoto, Scanpix 4 marts 2012 danske business

5 BUSINESS NOTER VERDEN KORT USA EKSTRAORDINÆRT TALENT OG UDDANNELSE Multinationale skaber job andre steder end i USA Amerikansk konkurrenceevne afhænger i usædvanlig høj grad af dels talent og dels ekstraordinær uddannelse af medarbejderne. Når det i øjeblikket kniber lidt med udviklingen i den amerikansk industris internationale konkurrencekraft, hænger det ifølge de to forskere, Matthew Slaugther, professor på Tuck School of Business i Dartmouth, og Laura D Aqndrea Tyson, professor på Haas School of Business på University of California, sammen med, at det især er de multinationale selskaber i USA, som historisk har været uforholdsmæssigt gode til at skabe gode job og høj konkurrenceevne. Men de to forskere mener, at disse selskaber gennem de senere år i stigende grad har skabt disse job andre steder i verden end i USA, og det påvirker den amerikanske konkurrenceevne negativt. STORBRITANNIEN INNOVATION ER BLEVET EN FOLKESAG Forbrugerne kræver ikke betaling for at udvikle Ganske almindelige forbrugere er i stigende grad med til at udvikle nye eller modificere bestående produkter. Og erfaringerne fra en lang række undersøgelser viser, at forbrugerne absolut ikke behøver et personligt profitmotiv for aktivt at gå ind i udviklingen af et produkt. Dermed bliver disse innovative udviklere i stigende grad et modstykke til patentbeskyttet innovation, som gennemføres i mange dele af verdensøkonomien. De seneste analyser i Japan, USA og Storbritannien viser, at et stigende antal produkter bliver udviklet af forbrugerne i de pågældende lande i stedet for af de selskaber, der sælger produkterne. I Storbritannien for eksempel har 6,1 pct. af den voksne befolkning prøvet selvstændigt eller deltaget i udviklingen af nye forbrugerprodukter inden for de seneste tre år. Analyser viser også, at engelske forbrugere tilbringer ca. 2,3 gange så mange timer med at udvikle og innovere end britiske firmaer gør. Kun to pct. af de produkter, der udvikles af forbrugerne i Storbritannien, bliver patentbeskyttet. De fleste distribueres helt vederlagsfrit. FRANKRIG VIL DU SÆLGE MERE Efterab kunderne Salgspersonale i detailforretninger, der bevidst forsøger at efterligner kundernes måde at tale og opføre sig på, har betydelig større chance for at sælge noget til disse kunder. Det mener den franske forsker, Celine Jacob, Universite de Bretagne-Sud. Hun har fulgt 129 kunder, der i en butik har spurgt efter en MP3-afspiller. I halvdelen af tilfældene var sælgerne instrueret i at efterabe kundernes bevægelser, fagter, kropssprog og måde at tale på. Og det gav et meget synligt salgsresultat. 79 pct. af de kunder, hvor sælgerne efterlignede kundernes bevægelser, købte en afspiller, mens kun 62 pct. af de kunder, hvor sælgerne havde en mere neutral optræden, købte sig en MP3-afspiller. Ikke alene var der altså 17 procentpoint flere kunder, der købte, når sælgerne efterlignede dem. Disse kunder var ifølge den franske forsker også mere modtagelige for rådgivning, og de vurderede betjeningen i butikken som generelt bedre end de kunder, som mødte sælgere med neutral optræden. danske business marts

6 DANSKE INVEST KÅRET FOR FJERDE ÅR I TRÆK SOM DANMARKS BEDSTE TIL AKTIER Morningstar har for fjerde år i træk kåret Danske Invest som den bedste danske investeringsforening på aktieområdet målt på afkast til investorerne. Den titel er vi naturligvis stolte af, men vi deler i høj grad æren med vores lokale porteføljerådgivere, der verden over plejer investeringerne. Hos Danske Invest tror vi på, at indsigt i lokale forhold er den bedste forudsætning for at håndplukke de rigtige aktier. Kendskab til kultur, markedsforhold og tæt kontakt med virksomhederne støber fundamentet for et indgående kendskab til aktieinvesteringer. Derfor har vi valgt porteføljerådgivere, der er til stede på de markeder, vi investerer i. Deres ekspertise har medvirket til, at vores aktivt forvaltede aktieafdelinger i gennemsnit har klaret sig næsten 8 procentpoint bedre end markedet set over en fem års periode efter at omkostningerne er trukket fra. På danskeinvest.dk kan du læse mere om vores porteføljerådgivere og dine investeringsmuligheder hos Danske Invest. Knowledge at work 6 marts 2012 danske business

7 BUSINESS NOTER VERDEN KORT USA UDNÆVNELSE AF NYE TOPCHEFER Glem alt om markedets reaktion KINA VI KAN LÆRE MEGET AF USA Verdens mest innovative økonomi Hvordan ser amerikansk økonomi egentlig ud med kinesiske briller. Temmelig godt, faktisk. I hvert fald ifølge professor i økonomi og finans, Xu Xiaonian, på China Europe International Business School i Shanghai. USA har ganske vist nogle problemer, som ikke er blevet mindre under den økonomiske krise, skriver professoren i Harvard Business Review. Men den amerikanske økonomi er stadig langt den stærkeste og mest innovative økonomi i verden, hvilket Kina trods mange succes er de senere år må misunde USA. Professoren mener, at det såkaldte kinesiske mirakel gennem tre årtier er baseret på billig arbejdskraft og import af innovation og gode ideer udefra. Ifølge professoren skal Kina i fremtiden være mere kreative og selvskabende, og det kræver mere end billig arbejdskraft. Det betyder god finansiering, inspirerende entreprenører og topuddannede forskere og udviklere. Og her mener Xu Xiaonian, at Kina kan skæve til USA og lære noget af amerikanerne. Ganske vist er der behov for at reetablere tilliden til den amerikanske innovation. Men den er ifølge professoren en lille ting. Amerikansk økonomi er stadig verdens mest konkurrencedygtige, drevet af markedskræfterne og præget af lidt central styring. Det amerikanske samfund påskønner innovation, den har troværdige institutioner, og korruption er minimal, fastslår den kinesiske professor. Hver gang en virksomhedsbestyrelse udnævner en ny administrerende direktør, stiller den som oftest det relevante spørgsmål: Hvordan vil markedet reagere på den nye topchef. Det er naturligt, fordi de, der ansætter det ny topchef, selvsagt er nødt til at se deres eget valg af kandidat gennem deres investorers briller. Det er naturligt at opfatte udnævnelse af en ny topchef som et barometer på, hvordan den nye chef fremover vil performe. Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Ny forskning viser, at der ikke nødvendigvis er en positiv korrelation mellem, hvordan aktiekursen reagerer på udnævnelsen af topchefen og så hans performance efterfølgende. Faktisk tværtimod. I flere tilfælde har den amerikanske forsker James M. Citrin, Spencer Stuart s North American Board, fundet frem til det stik modsatte: I de tilfælde, hvor udnævnelsen af nye topchef førte til fald i virksomhedernes aktiekurs, klarede de pågældende topchefer sig faktisk bedre end topchefer, hvor deres udnævnelse resulterede i en her og nu stigning i aktiekursen. Forskeren har undersøgt kursreaktionerne både på kort og lang sigt for 314 amerikanske virksomheder, som i perioden 2003 til 2009 udnævnte nye administrerende direktører. Her nåede han frem til, at af 49 pct. af de virksomheder, hvis aktiekurs steg umiddelbart efter udnævnelsen, var det kun lidt over halvdelen 55 pct. der også på sigt oplevede stigende kurser. Stort set det samme viste sig for de 49 pct. af virksomhederne, der umiddelbart oplevede et kursfald ved udnævnelsen. 59 pct. af disse havde fremgang i aktiekursen på sigt. For de resterende 2 pct. af virksomhederne forblev aktiekursen flad. FINLAND/SCHWEIZ NÅR KONKURRENTER FUSIONERER Tænk dig om inden du følger trop Gennem de senere år er mange selskaber inden for telekom, bilindustri, farmaceutisk industri og finansvirksomheder blevet fusioneret for at stå stærkere i den globale konkurrence. Den udvikling har ofte ført til, at andre selskaber inden for samme branche har følt et pres for også at forbedre deres konkurrencekraft. For eksempel gennem fusion med en eller flere konkurrenter. Men er det nu en god ide? Egentlig ikke, hvis man skal tro professor på Aalto universitet i Finland, Thomas Keil, og professor på universitetet i St. Gallen i Schweiz, Tomi Laamanen. De to forskere har undersøgt en række high tech-firmaer, der er fusioneret og er nået frem til, at stik imod den hidtidige opfattelse, performer disse virksomheder, som reagerer på konkurrenters fusioner, dårligere end virksomheder, der ikke responderer på konkurrenternes samarbejde. De to forskere giver tre grunde til dette: (1) Topchefer, der presses til at udarbejde planer på grund af konkurrenters adfærd, kommer som regel ud med dårligt arbejde. (2) Hvis en virksomhed har påbegyndt opkøb animerer den andre i branchen til at byde, og det resulterer ofte i for høje priser. (3) Virksomheden, der starter opkøb eller fusion, får som regel den bedste bid af kagen. Det betyder, at andre i branchen må løbe efter mindre lukrative dele af branchens virksomheder. danske business marts

8 BUSINESS ANALYSE Fortsat stor risiko for krise i Eurozonen EUROPÆISK KOLLAPS UNDGÅET Europa stod efter alt at dømme helt ude på kanten af en meget dyb afgrund for bare få måneder siden. Hvad var årsagen, og hvordan er den helt store nedtur indtil videre blevet undgået? Analyse Af Frederik Engholm, CFA Senior Analyst Macro & Tactical Asset Allocation Danske Capital Europa var i en meget slem forfatning mod udgangen af 2011 betydelig værre end mange vidste. Nyligt offentliggjorte tal tyder endda på, at en liggende dynamik, som den der gjorde kreditkrisen i til en så ødelæggende økonomisk krise, var ved at vinde kraft i de sidste måneder i Det, der var under opsejling, var en eskalerende og voldsom lammelse af det europæiske banksystem, der truede adgangen til kredit for virksomheder og forbrugere. Problemerne i banksektoren var et resultat af, at gældskrisen over sommeren spredte sig bredt i regionen og særligt til Italien, Europas største statsobligationsmarked. Og med de italienske statsobligationer under pres og betydeligt ejerskab af italienske statsobligationer blandt banker i eurozonen, opstod der bekymring om bankernes overlevelsesevne og finansieringsmuligheder. Bankerne reagerede på det tiltagende pres ved at bremse kraftigt op i deres udlån og kreditvæksten faldt som en sten, særligt sydpå. midler. Sker det ikke, risikerer bankerne at få endnu mindre retur. Hvorfor ikke lade grækerne sejle i egen sø Men hvorfor vil de europæiske ledere overhovedet støtte Grækenland? Hvorfor ikke lade dem sejle i egen sø? Uden hjælp fra Europa er der større risiko for, at den betydelige slankekur Grækenland skal igennem ville blive langt mere rodet og medføre betydelig social uro. Risikoen for et Euro-exit ville også være langt højere, og netop det vil europæiske politikere gå langt for at undgå. For det første fordi det ville være endnu mere ødelæggende for græsk økonomi. Glem alt om at det ville gøre det nemmere for Grækenland alle fortilfælde har medført enorm økonomisk nedtur. Mere positiv stemning Men et kig på aktiemarkederne i dag afslører en anden og langt mere positiv stemning. Hvorfor? Jo, mens den Europæiske Centralbank (ECB) i en længere periode afslog at love støtte til de pressede obligationsmarkeder, så var det ikke desto mindre centralbanken, der endte med at vende dynamikken. Men før det var tilfældet, så var kravet fra ECB, at de europæiske ledere med tyske Merkel og franske Sarkozy i spidsen måtte igangsætte en proces, som skal stramme spillereglerne for at forhindre fremtidige gældskriser. Samtidig blev der krævet opstramninger og reformer af regeringslederne i en række sydeuropæiske lande et pres der endte med at lede til Berlusconis afgang. Men efter fremskidt i den politiske proces, regeringsskifte i Italien og Grækenland og ikke mindst betydelig forværring af den økonomiske situation, greb ECB ind. Centralbanken stillede ubegrænset og meget billige lån på tre års horisont til rådighed for europæiske banker, så usikkerheden omkring finansieringen blev nedbragt og påpasselighed i kreditgivningen kunne mindskes. Lang sej kamp Bedømt ud fra erhvervstilliden i Europa, finansmarkederne og ikke mindst Eurokursen, så har geværgrebet fra ECB fået bremset dynamikken. Bankerne har stadig udfordringer, men de mest akutte er fjernet, og en slem kreditklemme kan forhåbentlig undgås. Det ændrer dog ikke ved, at tilpasningen i Sydeuropa er en lang sej kamp, men det hjælper til at den kan foregå mere kontrolleret og til mindre skade på økonomierne. I Grækenland står denne kamp ikke til at vinde. Landet er statsbankerot, og der pågår forhandlinger med europæiske banker om en nedskrivning af deres tilgodehavende på græske statsobligationer. Det er betingelsen for, at Eurolandene vil støtte Grækenland med nye EU krævede opstramninger og reformer af regeringslederne i en række sydeuropæiske lande. Et pres, der endte med, at Italiens regeringsleder Berlusconi blev tvunget til at gå af. For det andet ville hele tilliden til euroen som valuta dale, og lande som Portugal og Spanien ville hurtigt komme under fornyet pres mens penge ville trækkes ud af Sydeuropa. En græsk exit ville simpelthen øge risikoen for at andre lande ville lide samme skæbne. For det tredje vil det få uforudsigelige konsekvenser i en meget økonomisk integreret region. De europæiske politikere synes meget klar over uoverskueligheden i konsekvenserne, og det er blandt grundene til, at man er villig til at kaste gode penge efter dårlige. Og det på trods af vanskeligheden med at overbevise særligt de tyske skatteborgere om fornuften bag det. Forår i krisens tegn Men trods fremskridt i forhandlingerne i Grækenland og indgrebet fra centralbanken, så vil foråret stå i krisens tegn i store dele af Eurozonen. Og gældskrisen løses som sagt kun endeligt, når statsunderskuddene i Sydeuropa er bragt længere ned og det tager årevis. I Danske Capital tror vi derfor ikke, at krisen er færdig med at spille en rolle for finansmarkederne, men vi mener man med støtten til banksystemet har undgået et kollaps med ligheder til nedturen tilbage i marts 2012 danske business

9 BUSINESS NOTER VERDEN KORT USA FÅ BEDRE PRODUKTIVITET Feedback må være ikke ligegyldig Chefens feedback på medarbejdernes indsats kan være en vanskelig affære. Men nu har to amerikanske forskere Shimul Melwani, Kenan Flagler Business School, og Sigal G. Barsade, Wharton School, overraskende nok fundet ud af, at ringeagtende og hånlig feedback til medarbejdere er mere effektivt end ligegyldig. Forskerne har undersøgt feedback på en lang række af deres studenter, og fundet frem til at ringeagt har mere effekt end ligegyldighed. USA ARBEJDET ER DET VIGTIGSTE Interesse for at blive på arbejdsmarkedet falder Antallet af seniormedarbejdere på amerikanske gymnasier, der ville fortsætte med at arbejde sent i tilværelsen selv om de ikke nødvendigvis er afhængig af de penge, de tjener, falder drastisk. Siden 1975 er denne villighed til at blive på arbejdsmarkedet blevet undersøgt, og i den nyeste undersøgelse, der er foretaget af Laura Wray- Lake, Claremont Graduate University, udgør antallet af dem, der ville fortsætte med at arbejde 70 pct. Det er et markant fald på ti år, idet antallet i 2002 var på 78 pct. Ifølge forskeren forventes dette antal at falde yderligere de kommende år, fordi jobbets evne som vigtigste ressource til at skabe tilfredshed i tilværelsen bliver mindre og mindre i den sene alder. KINA GOD FORTJENESTE PÅ OVERTRO Lykkepriser = højere priser Kineserne er meget overtroiske, når det gælder tal, og derfor er detailforretninger meget forsigtige, når de sætter prisskilte på deres varer. Det betyder, at de ofte lader deres priser starte med for eksempel lykketallet 8 og undgår tallet 4, som er et ulykkestal. Men denne manøvre realiseres ifølge Zili Yang, SUNY Bingham, som regel i form af at forretningerne hæver priserne. Ikke det modsatte. Ved at sammenligne med, hvad priserne ellers skulle have været, hvis de havde fulgt den normale prisudvikling har Zili Yang beregnet sig frem til, at denne trafik på årsbasis øger den kinesiske detailhandels indtægter med omkring 4,2 pct. Hvilket igen svarer til en lille kende mere end 1 pct. af det samlede kinesiske BNP. VERDEN UNDERVURDER IKKE FORBRUGERNE Forbrugerne gør det modsatte Mens amerikanske forbrugere reagerer fuldstændig efter bogen, når det gælder signaler fra mærkevare-navne og logoer, gør lige præcis det modsatte sig gældende, når det drejer sig om salgsslogans. Det viser et fælles forskningsprojekt mellem University of Miami, Hong Kong University of Science and Technology og Haas School of Business, University of California, Berkeley. Virksomheders navne, logoer og slagsslogans skal helst få forbrugerne til at tænke positivt. Det sker også med navne og logoer på den måde, at går forbrugeren efter et bestemt dyrt navn eller logo, køber de som regel for 26 pct. mere, end de ville have gjort, hvis de havde været eksponeret til navne og logoer med neutral klang. Omvendt køber de mindre, hvis navne og logoer signalerer, at de er i den billige ende. Faktisk bruger de for 37 pct. mindre, end hvis de havde været eksponeret for neutrale brands. Men når de samme forbrugere stilles over for slogans, der signalerer luksus, bruger forbrugerne færre penge, end hvis de blev eksponeret over for neutrale slogans. Faktisk hele 26 pct. hvis sloganet er Luxury, you deserve it. Til gengæld spenderer forbrugerne flere penge faktisk hele 29 pct. hvis sloganet signalerer prisbillighed: Dress for less. Forskerne forklarer forskellen med, at slogans i modsætning til navne og logoer, skal overbevise forbrugerne om noget. Og den naturlige reaktion på dette er, at man gør det modsatte af, hvad man bliver bedt om. 8 4 danske business marts

10 BUSINESS ANALYSE USA: Boligmarkedet er nøglen NØGLEN TIL VÆKST En sektor er endnu ikke kommet sig i USA: Boligmarkedet er underdrejet, og nøglen til stærkere amerikansk vækst og en mere robust økonomi findes her. Analyse Af Bo Bejstrup Christensen Chefanalytiker Chef for makro og TAA Danske Invest Det amerikanske boligmarked kan bedst beskrives som underdrejet. I foråret 2011 steg optimismen i USA. Erhvervstilliden var høj og væksten i beskæftigelsen steg. Nogle herunder undertegnede regnede med at opsvinget langt om længe havde bidt sig fast. I stedet satte skuffende arbejdsmarkedsrapporter en brat stopper for optimismen. I løbet af sommeren tiltog krisen i Europa og kombineret med roderiet omkring forhøjelsen af det offentlige gældsloft, blev optimismen afløst af fornyede bekymringer om endnu en amerikansk recession. Bekymringerne blev gjort til skamme. I stedet tog væksten endnu en gang til. Hvad nu? Væsentlig indflydelse Set i bakspejlets ulideligt klare lys, synes de to stød fra henholdsvis stærkt stigende oliepriser og katastrofen i Japan at have haft en væsentlig indflydelse på afmatningen frem til sommer. Læg dertil risikoen for en ny global bankkrise drevet af krisen i Europa og den usikkerhed det medførte for bl.a. de amerikanske banker. Men under overfladen ligger to vigtige historier, som er af mere vedvarende karakter og som hver især har gjort økonomien sårbar overfor negative stød boligmarkedet og finanspolitikken. Ligesom mange andre lande brugte USA finanspolitikken aggressivt i 08/09 til at modgå den globale finansielle krise. Det er et overstået kapitel og finanspolitikken vil være en negativ faktor i den amerikanske væksthistorie i lang tid fremover op til et fuldt procentpoint i negativt vækstbidrag. Det er til at tage at føle på for en økonomi der normalt vokser omkring 2.5 pct. Men politikerne gør ikke deres for at mindske konsekvenserne af denne smertefulde proces. Diskussionen om gældsloftet sidste sommer er et godt eksempel på, at begge parter spiller deres rolle i dette morads. Frem til allersidste sekund, var der tvivl om, hvorvidt et ødelæggende betalingsstop for såvel offentlige ydelser, som serviceringen af den offentlige gæld, ville blive undgået. Dette spil fortsatte med uenighed om at forlænge de udvidede støtteordninger for de arbejdsløse. Kompromiset blev en forlængelse på to måneder i starten af 2012 og nu senest til udgangen af Overordnet set skaber dette usikkerhed for virksomheder og forbrugere. Usikkerhed der højst sandsynligt betyder fx lavere privatforbrug, udskudte ansættelser og aflyste investeringer. Kort sagt lavere vækst. Til trods for dette er det amerikanske opsving nu to et halvt år gammelt. Og vi forventer, at det fortsætter. Grundlæggende set har der været tale om en normaliseringsproces. Ovenpå krisen i 08/09 skar virksomheder og forbrugere så dramatisk, at nogle ting blev uholdbare. Fx holdt virksomhedernes investeringer i maskiner og udstyr ikke trit med afskrivningerne i Det er aldrig set før på denne side af Denne proces kan fortsætte lidt endnu. Boligmarkedet er nøglen Men én sektor er endnu ikke kommet sig og det er boligmarkedet. Boligmarkedet kan bedst beskrives som underdrejet. Vi mener nøglen til stærkere amerikansk vækst og en mere robust økonomi findes her. Boligbyggeriet ligger så langt under det fundamentale behov drevet af befolkningstilvækst at en fordobling på sigt er nødvendig. Det vil få betydelige konsekvenser for væksten op til et procentpoint oveni den årlige vækstrate er ikke utænkeligt. Hæmskoen er et fortsat stort udbud af boliger. Det vil lægge en dæmper på boligmarkedet, men på et eller andet tidspunkt vender det. Og når det gør det, vil det hjælpe på det offentlige underskud. Det er lige nu 10 pct. af BNP, hvoraf noget skyldes netop det underdrejede boligmarked. Men en normalisering af boligmarkedet kræver et velfungerende finansielt system. Derfor må og skal den Europæiske krise inddæmmes. Vi mener dette er opnået med ECBs hjælp og forventer derfor fortsat pæn, men ikke prangende vækst i USA. Endnu en finanspolitisk katastrofe lurer ved årsskiftet med udløb af diverse støtteordninger og skattelettelser. Hvorledes dette håndteres er svært at spå om og på sigt skal de langsigtede finanspolitiske udfordringer også adresseres. Men ikke før boligmarkedet endegyldigt er vendt. 10 marts 2012 danske business

11 BUSINESS NOTER VERDEN KORT USA HVEM OPFATTES SOM EFFEKTIVE Kend lederen på stemmen En topleder med en venlig og appellerende stemme har nemmere ved at blive taget alvorligt og blive opfattet som effektiv. Hvorimod en leder med en stemme, der er knapt så appellerende, ofte opfattes som det modsatte. Tænk blot på de amerikanske præsidenter Bill Clinton (billedet) og George W. Bush. En analyse af 19 amerikanske og ni canadiske præsidenters stemmer foretaget af Timothy De Groot, Midwestern State University i Texas i USA viser dette. Analysen fortæller imidlertid intet om, hvorvidt der er et sammenhæng mellem præsidenternes stemmer og deres faktuelle evner og effektivitet som ledere. Kun hvordan de bliver opfattet. USA FÆNGSLERNE ER STOPFYLDTE Privatiser uddannelse af indsatte USA SÆT GANG I KREATIVITETEN Tilføj kontrol og konformitet Overraskende har tre forskere på Harvard Business School fundet ud af, at kreative teams af medarbejdere, der skal innovere nye ideer, rent faktisk bliver bedre til dette, hvis de kreative medarbejdere suppleres med meget detaljeorienterede medarbejdere og generalister. Normalt opfattes generalister ikke som drivkræfterne, når der skal tænkes nye og kreative tanker. Men de tre forskere, Ella Miron-Spektor, Miriam Erez og Eitan Naveh, har kunnet måle sig frem til mere effektive, kreative teams, hvis disse også består af praktisk orienterede medarbejdere. Opdagelsen bekræftes af selskaber som Toyota og Intel, der begge er begyndt at sammensætte deres kreative teams med kvalitetsingeniører, der kan sikre effektiviteten. Men de tre Harvardforskere gør opmærksom på, at detaljeorienterede ikke må komme i overtal i de kreative teams. 2,3 mio. amerikanere sidder i fængsel. Det svarer til 1 pct. af den voksne befolkning, og er udtryk for, at USA har den højeste fængslingsrate i verden. 68 mia. dollars koster dette årligt amerikanske skatteydere, hvilket er en stigning på ikke mindre end 336 pct. på 25 år. Den høje fængselsrate hænger bl.a. sammen med, at mange, der en gang har været i fængsel, begår ny kriminalitet. Ofte fordi de løsladte er uden uddannelse og sociale færdigheder i forhold til deres omgivelser. Derfor foreslår Eric Schmidt, formand for Googles bestyrelse, at der ofres mange flere penge på at uddanne mennesker, der er kommet på kant med loven, og at denne indsats privatiseres. Eric Schmidt mener ikke, at private skal drive fængsler. Det fungerer ikke, fordi disse fængsler ikke har noget incitament for at holde løsladte uden for fængslet. Tværtimod. Eric Schmidts forslag går på, at regeringen gør det muligt for private investorer at købe obligationer, hvor provenuet går til at give indsatte dels en uddannelse og dels sociale færdigheder, som vil gøre det nemmere for dem at skabe sig en tilværelse efter fængselsopholdet. Private firmaer eller personer kan også indgå i projektet med at varetage uddannelse og praktikophold. Efter en periode på eksempelvis fem år foreslår Eric Schmidt, at investorerne får deres penge tilbagebetalt med et godt afkast afhængig af, hvor succesfuld uddannelsesindsatsen har været. I stedet for at putte stadig flere penge i fængselssystemet, bør vi tænke nyt specielt på, hvordan vi forhindrer folk i at komme i fængsel, og at de vender tilbage til fængslerne, siger Eric Schmidt til Harvard Business Review. Tal for amerikansk fængselsvæsen indikerer, at der er behov for nytænkning. Californien bruger flere penge på fængsler end på uddannelse. 67,5 pct. af alle løsladte begår ny kriminalitet, 80 pct. af de indsatte har aldrig fået en uddannelse. danske business marts

12 BUSINESS PERSONLIGT DET BEDSTE RÅD, JEG NOGENSINDE HAR FÅET... BO LIDEGAARD (1958) historiker, dr.phil. på en disputats om diplomaten Henrik Kauffmann 1997, ansvarshavende chefredaktør på Politiken siden april Tidl. departementsråd og ambassadør i Statsministeriet, chef for Statsministeriets klimasekretariat, ledende stillinger i Udenrigsministeriet, udsendt til Genève og Paris. Virket som Danmarks faste repræsentant ved UNESCO. Kendt for sine bøger om Jens Otto Krag og H.C. Hansen samt bøger om nyere dansk historie, senest den anmelderroste En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Uha, der er jo mange gode råd, jeg har fået gennem tiden. Men skulle jeg slå ned på ét, som jeg ofte tænker på, så skal vi tilbage til min skoletid. Til 7. klasse, hvor der blandt mine lærere var tvivl om, hvorvidt jeg kunne fortsætte i realskolen, eller om jeg skulle i 8. klasse. Dengang blev eleverne delt efter 7. klasse. Jeg var ikke nogen særlig flittig eller velorganiseret elev, og som sagt var lærerne ikke sikre på, at jeg skulle i realen. Jeg var meget oprørt over det og betroede mig til min skrappe og dygtige matematiklærer fru Østergaard. Hun lyttede til mig, og så kom det: Det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt du kan gå i realen, men om du vil. Den ramte mig. Jeg tænkte, at selvfølgelig ville jeg. Og det lykkedes mig at få overbevist mine lærere om, at jeg faktisk ville fortsætte i realskolen. Siden har jeg mange gange tænkt på den samtale med fru Østergaard. Jeg har været i situationer, hvor jeg har tænkt, om jeg kan det her, eller jeg vil det her. Og hvis jeg har villet det for alvor, har jeg sat mig selv ind på det. Man kan, hvad man vil, sagde fru Østergaard. Og det er naturligvis ikke helt sandt, for der er jo situationer, hvor man prøver, og hvor det så ikke lykkes. Men har man forsøgt for alvor, har man virkelig givet sig selv, ja så kan man med god samvittighed sige, at man prøvede. Og så er det i hvert fald ikke derfor, det ikke lykkedes. Jeg har ofte været i tvivl om, hvorvidt noget kunne lade sig gøre. Nogle gange har jeg kastet mig ud i det med dødsforagt, og ofte er projektet lykkedes. Omvendt har jeg også ofte stillet mig selv spørgsmålet, om jeg vil det her for alvor, og hvis jeg føler, at jeg ikke rigtig har haft hjertet med i det, så har fru Østergaards råd sparet mig for at gøre noget, jeg egentlig ikke har villet. Da jeg havde været ansat i Udenrigsministeriet i 10 år, gik jeg rundt med en idé om at skrive en bog om den danske diplomat Henrik Kauffmann, der var Danmarks gesandt i Washington i 1941, og som underskrev en overenskomst med USA, der gav amerikanerne ret til at bygge militære anlæg på Grønland. Den danske regering afskedigede Kauffmann og sigtede ham for landsforræderi. Det emne ville jeg gerne dykke ned i og skrive en bog om. Det var først senere, det blev til en doktordisputats. Idéen voksede i mig. Jeg ville skrive den bog. Så jeg foretog en stor satsning. Jeg tog orlov fra Udenrigsministeriet i et år uden løn dog med støtte fra Udenrigsministeriets Uddannelsesfond. Jeg kunne vende tilbage efter et år, men jeg var ikke garanteret min gamle stilling. Så jeg følte, jeg var ude på dybt vand. Men viljen var der. I den tid sendte jeg mange tanker til fru Østergaard, og det har jeg faktisk gjort hver gang, jeg har stået i et valg: Er det her noget, jeg virkelig vil? Bo Lidegaard interviewet af Charlotte Bach 12 marts 2012 danske business

13 At stå stærkere er at kunne udnytte mulighederne for vækst i udlandet Kom tættere på væksten Lande som f.eks. Norge, Polen, Rusland og Kina kan give danske virksomheder øgede eksportog vækstmuligheder. Men hvordan minimerer jeres virksomhed risikoen på de nye markeder? Og hvordan finansierer I aktiviteterne? Hvis jeres virksomhed vil udnytte væksten i udlandet, så kan Danske Bank hjælpe med en række ydelser, som kan optimere og sikre jeres internationale forretninger. Som erhvervskunde i Danske Bank får I enkel adgang til ekspert-rådgivning i 15 lande. Og med unikke online services, enkel etablering af konti i udlandet, likviditetsstyring, risikoafdækning og eksportfinansiering står virksomheden stærkere internationalt. ONLINE SERVICES KONTI I UDLANDET LIKVIDITETS- STYRING RISIKO- AFDÆKNING EKSPORT- FINANSIERING Ring eller læs mere på danskebank.dk/international ank.dk/inter ational danske business marts

14 BUSINESS RAPPORTEN: THE QUALITY GAP KINESISK KAN SÆTTE DANSK ERHVERVSLIV SKAKMAT 14 marts 2012 danske business

15 Kinesiske high tech-produkter er ved at indhente vestlige produkter på kvaliteten. KVALITET DET LUKRATIVE QUALITY GAP UNDER PRES Det er ikke længere så meget gigantiske kinesiske vækstrater, der kan skræmme på en dansk direktionsgang eller blandt de økonomer, som afkræves bud på, hvad Danmark skal leve af i Det er mere det faktum, at den næste bølge af produkter fra det kinesiske marked ikke kun er yderst konkurrencedygtig på prisen. De har efterhånden også opnået en kvalitet, der sætter erhvervslivet i den vestlige verden skakmat. danske business marts

16 BUSINESS RAPPORTEN: THE QUALITY GAP Af Flemming J. Mikkelsen Traditionelt er det kvaliteten af produkterne, danske virksomheder har kunnet klare sig på i den internationale konkurrence. Ikke på pris, lave lønninger osv. Men måske er dette forhold ikke så entydigt mere. For noget tyder på, at det kvalitetsmæssige danske forspring efterhånden er ved at smuldre, så det lukrative quality gap, som der er talt så meget om, allerede er ved at være historie. Eller meget snart bliver det. Vi kan se en ende på, hvor meget vi kan konkurrere på kvalitet og allerede stille spørgsmålet, om vores produkter er så meget bedre, at vi kan opretholde den pris, vi har. Det er ikke længere en forudsætning, at vesten leverer en bedre kvalitet, og som udviklingen er nu, er det et spørgsmål om tid, før vi er indhentet, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen. Han har vurderet, hvordan danske virksomheder skal klare sig over for de fremstormende økonomier fra BRIK-landene, altså hvordan vores produkter kan klare sig over for de billige og stadig bedre produkter fra Østen, og i sidste ende hvordan en dansk samfundsøkonomi med stadig større ubalancer skal komme gennem det næste årti. Her skræmmer faktorer som lav vækst i produktiviteten, høje lønninger, høj skat og stigende ledighed. Og ikke mindst færre industrijob i Danmark bare inden for de seneste to år. Når man kigger på tallene, kan man godt undre sig over, at det trods alt er gået så godt i så lang tid, lyder det tørt konstaterende fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen. Vi kan se en ende på, hvor meget vi kan konkurrere på kvalitet og allerede stille spørgsmålet, om vores produkter er så meget bedre, at vi kan opretholde den pris, vi har. Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Ikke kun vækstrater skræmmer Tendensen bekræftes af en undersøgelse fra det ansete britiske magasin The Economists analyseenhed, Economist Intelligence Unit er et skelsættende år for Kinas boomende erhvervsliv, som kan give rystelser i den vestlige verden. På et eller andet tidspunkt i år vil de industrialiserede lande samlet i OECD udgøre mere end halvdelen af Kinas samlede eksportmarked samtidig med, at kinesisk ejede selskaber vil overhale selskaber med udenlandske ejere som den største producent til markeder uden for landet. Kinesisk erhvervsliv stod i 2010 for produktionen af ca. 14 procent af al industrieksport i verden mod 12 procent i 2009 og med en årlig stigning i eksporten på mellem 20 og 30 procent ventes det tal kun at blive ved med at vokse i et hastigt tempo frem mod Men det er måske ikke længere så meget de gigantiske kinesiske vækstrater, der kan skræmme på en dansk direktionsgang eller blandt de økonomer, som afkræves et godt bud på, hvad Danmark skal leve af i Det er mere, at den næste bølge af produkter fra det kinesiske marked ikke kun er yderst konkurrencedygtig på prisen, men efterhånden også har nået en kvalitet, der sætter erhvervslivet i den vestlige verden skakmat. Det gælder især inden for produktionen af Jens Tommerup, Vestas China President: Kvalitet og sikkerhed er nogle af grundpillerne for Vestas, og det er derfor nogle af de kinesiske kunder bliver ved med at købe vores løsninger. 16 marts 2012 danske business

17 Mens der i 2005 var en enkelt kinesiske producent på den globale top 10 liste over de største vindmølleproducenter, er der i dag fire: Sinovel, Goldwind, Dongfang og United Power. Meldingen fra disse producenter er, at væksten i stigende omfang skal komme fra de udenlandske markeder. Her ses ingeniører i gang med arbejdet på Goldwind Manufacturingfabrikken i Urumqi. maskiner og produktionsudstyr, eller et godt stykke højere oppe ad produktionskæden, hvor vi er vant til at se den kinesiske handlekraft. Kvalitetsforskel mindre og mindre En af de sektorer, der kan mærke det kinesiske tempo, er vindmølleindustrien. Mens der i 2005 var en enkelt kinesiske producent på den globale top 10 liste over de største vindmølleproducenter, er der i dag fire: Sinovel, Goldwind, Dongfang og United Power. Og meldingen herfra er, at væksten i stigende omfang skal komme fra de udenlandske markeder. Det afgørende indtog på et vestligt marked var, da Sinovel i juli sidste år vandt en ordre på samlet 1,5 milliard euro på en gigantisk vindmøllepark i Irland, øjensynligt medfinansieret af China Development Bank. De kinesiske vindmøller er rundt regnet en tredjedel billigere end de vestlige, så i dag er det helt afgørende for verdens største producent af vindmøller, Vestas, at virksomhedens produkter har en bedre kvalitet. Men Vestas kan også se en ende på, at de danske vindmøller per definition er en bedre vare end de kinesiske. Den kinesiske vindmølleindustri tog for alvor fart i 2005, hvor mange nye spillere kom til, men der er ingen tvivl om, at forskellen i produktets kvalitet gradvist vil blive mindre, men vi tror stadig på, at vi er nogle år foran. Kvalitet og sikkerhed er nogle af grundpillerne for Vestas, og det er derfor nogle af de kinesiske kunder bliver ved med at købe vores løsninger, lyder det fra Jens Tommerup, Vestas China President. Vestas har mange tangenter at spille på i forhold til at være på forkant med udviklingen, bl.a. arbejder vi konstant på, at bevare føringen inden for kvaliteten af vores produkter. Dernæst, at danske business marts

18 BUSINESS RAPPORTEN: THE QUALITY GAP de vindmøllerparker, vi sætter op, fungerer som hvilket som helst andet kraftværk, hvor det er muligt at kontrollere elproduktionen på en mere intelligent måde. Det er teknologier, hvor Vestas er langt fremme. Hele service-delen af forretningen er også et område, hvor Vestas læner sig op ad den erfaring, vi har akkumuleret ved at have installeret næste vindmøller på verdensplan og den erfaring og de data, som vi besidder, er ubetinget den største, siger han. Fremstillingssektor udfordret Vindmølleproducenterne er dog ikke de eneste, der har kunnet mærke konkurrencen fra den accelererende kinesiske industrimaskine. Hele den danske fremstillingssektor er i den grad blevet udfordret inden for de seneste par år i forbindelse med finanskrisen. Ifølge en rapport fra Copenhagen Economics har krisen øget presset på de danske virksomheder, hvor man de sidste to år har sagt farvel til industrijob. En almindelig fremskrivning af de sidste ti års udvikling tegner et dystert billede, hvor al industribeskæftigelse er nedlagt eller flyttet fra Danmark om 30 år. I 1990 stod industrien for knap 20 procent af landets beskæftigelse, mens den ved udgangen af 2010 udgjorde 12 procent af beskæftigelsen i Danmark. Erhvervsorganisationen DI kigger da også med alvor mod konkurrencen fra Kina, selvom danske virksomheder i høj grad har nydt godt af fremgangen i Kina og de andre vækstøkonomier. Det har genereret nye markeder for danske virksomheder og gavnet eksporten. Globaliseringen ruller, og frem til i dag har historien om Kina været en positiv fortælling. Nu kan det blive mere alvorligt, fordi vi i løbet af kort tid har fået betydelige økonomiske udfordringer i Danmark og Europa. Kvalitetsmæssigt kommer Kina tættere og tæt- tere på os og puster os allerede i nakken. Danske virksomheder får hele tiden nye konkurrenter, påpeger erhvervsøkonomisk chef i DI, Kent Damsgaard. Ifølge Kent Damsgaard vil det være halsløs gerning at forlade innovations-sporet, da det i vidt omfang er udvikling af nye produkter og ny og smartere teknologi, medicin ellers design, der gør danske virksomheder i stand til at få kunder til at betale procent mere, end hvad konkurrenterne kræver. Ved at satse på forskning, service og stabil levering har danske virksomheder været i stand til at bevare up-market segmentet. Så selvom den tid, kineserne bruger på at kopiere, markedsføre og udvikle vestlige produkter bliver kortere og kortere, er det eneste svar, at udvikle nyt i et tempo, der er mindst lige så hurtigt. Kvalitetsmæssigt kommer Kina tættere og tættere på os og puster os allerede i nakken. Danske virksomheder får hele tiden nye konkurrenter Erhvervsøkonomisk chef i DI, Kent Damsgaard. En voksende udfordring for mange danske virksomheder er imidlertid, at fremtidens vækst i høj grad kommer til at finde sted på de nye markeder, hvor kvalitet er vigtigt, men hvor prisen betyder mere, end virksomhederne måske har været vant til. Vi har bildt os selv ind i mange år, at bare kvaliteten var i orden, så var vi på den sikre side. Og engang sagde vi, at bare vi havde bedre viden og forskning, så var alt OK. Sådan er det ikke længere Øget produktivitet bevarer forspringet FABRIKATIONEN BLIVER I DANMARK Fremstillingen af en stikkontakt er et overraskende eksempel på, at det kan være en god forretning at bevare traditionelle produktionsarbejdspladser i Danmark. Af Flemming J. Mikkelsen Schneider Electric Danmark er eksemplet på, at det rent faktisk kan være en god forretning at bevare helt almindelige produktionsarbejdspladser i Danmark, og at mantraet om at lægge produktionen til lavtlønslande ikke altid holder. Men virksomheden er også eksemplet på, at markant stigende produktivitet og forbedret kvalitet er afgørende for, at produktionen fortsat foregår i Danmark. Virksomheden producerer de kendte Lauritz Knudsen stikkontakter på sin fabrik i Ringsted, selvom der sådan set ikke var noget i vejen for, at hele produktionen kunne ligge i Ungarn eller Kina. Hovedsædet og udviklingsafdelingen ligger i Ballerup, og det er en væsentlig grund til, at virksomheden har besluttet at fastholde en del af produktionen af stikkontakterne i Danmark. Direktør Ole Sander: Produktiviteten er et væsentligt parameter for at bevare arbejdspladser i Danmark. Herudover fokuserer vi vores produktion på produkter, vi ved, vi er specielt gode til.. 18 marts 2012 danske business

19 Siemens Wind Powers teknologichef, Henrik Stiesdal: På lang sigt skal vi kunne konkurrere på alle parametre, inklusive prisen. I dag er det parametre som kvalitet og innovation, der udgør vores primære konkurrencefordel. Men jo tættere, de fjernøstlige konkurrenter når, desto vigtigere bliver energiprisen fra vores produkter. og slet ikke i den situation, vi står i i dag. Næst efter Norge har vi verdens højeste lønninger, vi har verdens højeste skattetryk og en produktivitet, der samlet set er gået nærmest i stå.. Overalt i verden betyder prisen mere og mere, derfor trimmer alle virksomheder deres produktion og organisation, og alle indkøbere køber kritisk ind, siger Kent Damsgaard. Uret tikker nedad Hos Vestas store danske konkurrent, Siemens Wind Power A/S, kan man også mærke uret tikke nedad, når det gælder den konkurrencemæssige fordel, som de europæiske producenter traditionelt har kunnet læne sig op ad. Her er man godt klar over, at de kinesiske konkurrenter med tiden vil nærme sig vestlig kvalitet, og så bliver det endnu vigtigere at kunne konkurrere på både innovationsevne og pris. På lang sigt skal vi kunne konkurrere på alle parametre, inklusive prisen. I dag er det parametre som kvalitet og innovation, der udgør vores primære konkurrencefordel. Men jo tættere, de fjernøstlige konkurrenter når, desto vigtigere bliver energiprisen fra vores produkter, lyder det fra Siemens Wind Powers teknologichef, Henrik Stiesdal. Han tilføjer, at Siemens tager konkurrencen fra de kinesiske vindmølleproducenter alvorligt og henviser til, hvordan det gik med skibsværftsindustrien i Danmark og Europa i øvrigt: De betalte prisen, og sporene herfra skræmmer. Ifølge Stiesdal er de kinesiske konkurrenter gode til og det de samtidig får volumen på at vokse sig stærke på hjemmemarkedet, hvor de drager fordel af politiske og personlige relationer, som kan være svære at arbejde med for vestlige virksomheder. Mange af komponenterne i vindmøllerne er de samme som vores, men der er en stor fordel i at producere i et lavtlønsland, som er bakket op af et adræt arbejdsmarked samt korte beslutningsveje og stor risikovillighed bag investeringerne. Hvis man ser nogle år frem, vil kineserne trænge ind på nye markeder og herefter for alvor på konkurrencelandene, siger Henrik Stiesdal. Indtil videre hedder medicinen fra hovedkontoret i Brande business as usual: Vi skal gøre, hvad vi altid har gjort: være førende på innovation og benytte dette til konstant reduktion af energiprisen fra vores produkter. Vi gør det ikke for sjov, vi har bevaret produktionen i Danmark, fordi det kan betale sig, siger virksomhedens direktør Ole Sander. Fremstillingen af en stikkontakt er lige dele mekanik, elektronik og design. Produktionen af indmaden, de plastikdele, man ikke kan se, foregår i Polen. Men design og udvikling, og produktionen af kvalitetselementerne og selve samlingen foregår på fabrikken i Ringsted i et samarbejde med ingeniørerne i Ballerup, som også udvikler produkter til Skandinavien og resten af Europa. Vi kunne da godt have lagt hele produktionen i et andet land og overført kvalitetssikringen dertil. Men det er dyrt, vi skulle have egne folk udstationeret. I dag kan ingeniørerne fra Ballerup meget let komme til Ringsted, når der er ting, de skal diskutere med produktionen og dermed hele tiden sikre, at design og kvalitet er i orden, siger Ole Sander. Og dermed er fabrikken i Ringsted sådan set også grunden til, at Schneider Electric kan bevare de 60 ingeniørjobs i Ballerup. Skal kunne konkurrere Fabrikken i Ringsted skal dog leve op til skrappe krav for at kunne konkurrere med omverden. Schneider Electric er en global koncern med omkring 250 fabrikker, heraf også i Kina. Den danske fabrik bliver løbende målt med en gruppe af 25 andre fabrikker inden for koncernen, bl.a. for at sikre, at produktiviteten forbedres hvert år. Målsætningen for fabrikkerne er, at produktiviteten skal stige med 5-10 procent om året. Hvert år. Produktiviteten er et væsentligt parameter for at bevare arbejdspladser i Danmark. Herudover fokuserer vi vores produktion på produkter, vi ved, vi er specielt gode til. Det gør bl.a., at vi kan producere og sælge datastik til f.eks. routere på det kinesiske marked. Vi kan konkurrere på kvalitet med lang levetid og minimal fejlmargin, lyder det fra Ole Sander. Et helt konkret initiativ for at forbedre produktiviteten har været at undgå produktivitetsstop om natten, som tidligere betød længerevarende og dyre pauser. Nu er der ansat faglærte medarbejdere på natholdet i stedet for maskinoperatører, så produktionsstoppene bliver så korte som muligt. Det er afgørende, at vi bibeholder konkurrenceevnen, så vi kan blive ved med at have produktion i Danmark. Hvis produktionen forsvinder, forsvinder udviklingen også, og så kan vi bare se tilbage på visionen om at vi skulle leve af viden, siger Schneider Electrics danske direktør. danske business marts

20 BUSINESS RAPPORTEN: THE QUALITY GAP DI og CO-industri: Sådan skal Danmark tackle kinesisk konkurrencekraft: Folkeskoleeleveres kompetencer styrkes En styrkelse af de naturvidenskabelige fag i folkeskolen, så flere unges interesse for de fag øges tidligt i skoleforløbet. Styrkelse af erhvervsuddannelserne Behovet for faglært arbejdskraft øges i fremtiden. Den udfordring skal der tages hånd om nu. Derfor skal erhvervsskolerne hvert år øge optaget. Flere med en videregående uddannelse Øget erhvervsfokus på universitetsuddannelserne samt etablering af nye erhvervseliteforløb på universiteterne, der retter sig mod ansættelse i den private sektor. Tiltrækning af udenlandske specialister Der bør indføres et automatisk Green Card for udlændinge med lang videregående uddannelse, der allerede har haft 12 måneders beskæftigelse i Danmark inden for sit fag. Internationale studerende, der har læst i Danmark, bør have minimum ni måneders green card til at søge arbejde i Danmark. Mere forskning i produktionsteknologi Dansk forskningsindsats indenfor produktion er for beskeden til at imødekomme det behov for ny viden, der er i erhvervslivet. Behov for en markant oprustning i et tæt samarbejde med virksomhederne. Oprustningen skal resultere i et forøget flow af ny viden, kandidater og forskere til de danske virksomheder, Øget vidensspredning Erhvervsskolerne skal i højere grad lære deres elever at opsøge og anvende ny viden. Som et centralt element i styrkelsen af indsatsen på dette felt bør flere erhvervsskoler deltage i innovationsnetværk og fælles projekter med videnrådgivere. Konkurrencedygtig afgiftsstruktur Reduktion af afgifter ved industriel overskudsvarme. Det gør det muligt at fremme en større udnyttelse af overskudsvarmepotentialet, der svarer til den årlige opvarmning af ca parcelhuse. Færre administrative byrder Der skal arbejdes for indførelse af maksimale sagsbehandlingstider i den offentlige sektor og for, at private leverandører i højere grad kan benyttes, der hvor myndighedsskøn/ vurderinger ikke er nødvendige. Den maksimale sagsbehandlingstid bør være på en måned for ukomplicerede sager og tre måneder for mere komplicerede sager. Infrastruktur skal støtte produktion Investering i nye transportforbindelser, der binder landet sammen. På vejområdet er der behov for at styrke både øst-vest og nord-syd forbindelserne. På jernbaneområdet skal tog med høj hastighed binde landet sammen. Eksporten skal styrkes Intensivere EU-indsatsen i forhold til forskning, udvikling og innovation. Styrke arbejdskraftens mobilitet over grænser. Kompleksitet LYT TIL KUNDERNE Danske virksomheder læner sig for meget op ad deres gode navn og rygte og ofte bliver de låst af deres egne stærke brands. Af Flemming J. Mikkelsen Læner danske vindmølleproducenter sig for meget op ad deres gode navn og rygte, og tager de alt for let på konkurrencen fra udlandet. Det mener i hvert fald et internationalt konsulenthus, som bliver bakket op af en ny stor undersøgelse, der viser, at flere danske virksomheder har opbygget meget stærke brands, som langt hen ad vejen låser virksomhederne fast i deres nuværende positioner, der forhindrer dem i at være fleksible. I stedet bør virksomhederne lytte meget mere til kunderne og producere det, der bliver efterspurgt. Simpelthen tager udgangspunkt i need to have, snarere end nice to have. Spørger man Colin Morgan fra GL Garrad Hassan, en international konsulentvirksomhed, der arbejder med rådgivning inden for vedvarende energi, får man det klare svar, at de vestlige producenter skal tage kinesernes evner inden for vindteknologi meget mere seriøst. I Financial Times har han beskrevet stemningen i de vestlige vindmølleproducenter med en blanding af snobbethed og frygt som en reaktion på kinesernes evne til at kopiere og innovere i et hæsblæsende tempo. Innovation er hurtighed Og meget kunne tyde på, at danske og vestlige virksomheder læner sig for meget op ad deres gode navn og historiske renomé. I alt fald konkluderer en ny stor undersøgelse, at den kinesiske innovationskraft netop hænger sammen med evnen til hurtigt at udvikle produkter, efter hvad kunderne ønsker. Og de kan beskrives med to ord: billige og lokalt tilpassede. Asia New Business Creation hedder undersøgelsen, som Universefonden står bag, sammen med store danske virksomheder som Novozymes, FLS, Grundfos og Coloplast. En af projektets konklusioner er, at danske og vestlige virksomheder risikerer at hænge for meget fast i deres gode navn og veletablerede omdømme. Danske virksom- Lær af kineserne AsiaNBC Projektet har undersøgt sær kendet ved kinesisk/ asiatisk innovation og kommer dermed med et bud på, hvad danske virksomheder kan lære af de kinesiske virksomheder. Det er f.eks. at: De er meget tæt på kunden, lytter til kunden, og laver produkterne derefter De er hurtige til at tage konsekvensen, hvis produktet ikke falder i god jord De har ikke mærkevarer de skal forsvare Deres produktion og udvikling er organiseret, så de er meget fleksible De kopierer, kombinerer og tilpasser og udvikler hurtigt lovende produkter De producerer til en lav løn Kilde: DI og CO-industri 20 marts 2012 danske business