Kvalitetsrapport fra Distrikt Regstrup for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Regstrup for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Regstrup Leder, mail, tlf. Dorte Hansen, tlf Antal børnehuse 4 incl. dagplejen Antal pædagogiske ledere 4 Antal børn (enheder) 353 Bestyrelsesformand, navn, mail Charlotte Kjærside; nikitja@s-g.dk Kvalitetsrapport fra Distrikt Regstrup 2011

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse. Alle børnehusene overholder dagtilbudsloven. Der er lavet læreplaner, børnemiljøvurdering og der arbejdes med sprogvurdering. Holbæk Kommune beder om en vurdering af den samlede kvalitet i børnehusene. Som udgangspunkt er det svært at give svar på, da kvalitet er et subjektivt ord, som vi hver især ser forskelligt på. Det kunne derfor være ønskeligt, om der var knyttet en række parametre på, som bestyrelsen kunne vurdere på. Bestyrelsen udbyder derfor nedenfor, hvad vi ser som kvalitet. Kvalitet er, når børnene er glade for at komme i deres institution; når de bliver udfordret i deres hverdag med spændende aktiviteter og når de udviklinger sig i fællesskab. Distriktets fire børnehuse er alle kvalitetsintitutioner med forskellige præg, således at forældre har mulighed for at vælge præcis den type institution, der passer dem. De fire børnehuse har i det forløbne år har haft forskellige udfordringer. Væsentligst er nok, at en institution står over for lukning og en anden har været uden fast leder i det forløbne år. På tværs af børnehusene har vi oplevet et styrket fællesskab, hvor man har løftet i folk for at alle børnehusene har kunnet tilbyde en kvalitetshverdag for børnene. Alle børnehusene har udarbejdet læreplaner som en del af deres arbejde. Det er i det underliggende arbejde med læreplaner, at bestyrelsen har oplevet en forringelse af kvaliteten. Der ikke længere penge at tage på ture, i teater eller andre aktiviteter, som kunne være med til at underbygge netop det tema, der arbejdes med. Det stiller krav til personalet om at være endnu mere iderige med få midler. I forlængelse af dette ser vi et personale, som er nøglen til en kvalitetshverdag for børnene, der må løbe hurtigere og hurtigere. De seneste besparelser er der ikke kun skåret ind til benet, der er skåret IND I benet. Med flere opgaver, der skal løses på samme tid, samtidig med at de skal være endnu mere iderige i forhold til forberedelse af læreplanerne, så er personalet spændt hårdt for. Til trods for dette formår personalet at være nærværende for børnene, at arbejde på højt pædagogisk fagligt og kvalitetsbevidst niveau og skabe en udfordrende hverdag for børnene gennem aktiviteter. Bestyrelsens fokus området i det forløbne år. Bestyrelsen har i det forløbne år haft fokus på Sunde børn. En del af dette fokusområde var bevægelse. Der var ved at blive udarbejdet ideer til, hvordan børnehusene kunne indarbejde bevægelse i deres arbejd, da DGI-projektet kom ind fra sidelinjen. Bestyrelsen valgte derfor at lægge fokusområdet i forlængelse af DGI-projektet. DGI-projektet har resulteret i, at der er indarbejdet bevægelse i alle aktiviteter og på nye måder, så bevægelse bliver en naturlig ting i hverdagen. Når DGI-projektet afsluttes arbejder bestyrelsen videre med Sunde børn. 4

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Beskrivelse af evalueringsværktøj Der arbejdes med forskellige evalueringsværktøjer i Børnehusene. Hvert børnehus har tilpasset og udviklet på læreplanerne og der evalueres på processerne, ligeledes bliver Smtte-modellen også brugt som evalueringsværktøj. Stjernehuset har ingen målrettet arbejdsmetoder og evalueringsværktøjer i forhold til læreplaner, det er dog undervejs. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Barnets udviklingsplan sætter fokus på NUZ (nærmeste udviklings zone), der sætter fokus på det enkelte barn og inst. Praksis tilpasses efter de tiltag der sættes i fokus. Individuelle handleplaner, barnets trivsel i forhold til NUZ Sociale kompetencer Evalueringsresultat Børns interaktion med hinanden er i særlig fokus i alle inst. Der er fokus på samspilsrelationer, venskaber, konfliktløsninger m.m. Fastholdelse af de tiltag der allerede er igangsat. Eks. Fri for mobberi Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Stor fokus på sproglig opmærksomhed. Sproggrupper med handleplaner på børns specifikke problematikker. Arbejder i samlinger med hele børnegruppen, rim og remser, begrebstræning, ordforståelse. Der skal stadig arbejdes intensivt med sproget. Vi har i distriktet 9 medarbejdere der skal på sprogpakkekursus ( dagplejere, vuggepers og bhv pers) Krop og bevægelse 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 Evalueringsresultat Bestyrelsen har som indsatsområde i 2011 haft sunde børn. Alle børnehuse har fokus på bevægelse og motorik og sundhed. Alle personaler har deltaget i DGIkursus og forventes certificeret i april Kropsbevidste børn og ekstra opmærksomhed på fin og grovmotorikken. Sund mad og børns egen bevidsthed om hvad der er sundt og usundt. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Sdr.Jernløse Børnehus har i 2011 fået prisen Grønne Spirre et naturprojekt. DP- har specifikt arbejdet med børns sanser i et fælles læreplanstema for alle, Spirrekassen har haft særlig fokus på udelivet / legepladsen Viden og bevidsthed omkring naturen fra jord til bord Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Der er arbejdet med traditioner, dans og sang /rytmer bl.andet i projektuger. Stjernehuset har haft et særligt læreplansforløb i efteråret, hvor der blev arbejdet med forskellige former for udtryk. Samarbejdet mellem dagpl og vuggestue omkring læreplanstema stemninger I 2012 skabes der særlig fokus på emnet, idet vi har søgt statenshuskunstråd om midler til et projekt havets dans Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Tæt samarbejde mellem inst, dagpl og forældre. Der er skabt et godt samarbejde resultat med det tværfaglige team BKC. Der arbejdes med individuelle handleplaner. Ressourcepæd. Har været tilknyttet nogle af inst, til de børn der udfordre særligt meget. Fokus på individuelle handleplaner og tilpasning af disse. Fokus på barnets udviklingsplan. Arbejde med tydelige retning og rammer i hverdagen Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Der tages højde for børn med særlige behov i alle læreplansforløbene. Den enkelte voksne støtter barnet således at barnet får en positiv oplevelse og mulighed for at bidrage til fællesskabet. 2 Dagtilbudsloven 1 6

7 Pejlemærke: at alle børn til stadighed er i udvikling.. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Der er fokus på børnenes miljø i børnehusene. BMV gennemført i Alle børnehusene er bevidste om børnemiljøet også hjemme hos den enkelte dagplejer. Der skal stadig være fokus på kommunikationen den anerkendende tilgang. Flere af børnehusene arbejder med Fri for Mobberi Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Alle Børnehusene er meget godt med vedr. læreplaner. De bruges i hverdagen som en naturlig del af den pædagogiske praksis. De er med til at fastholde og udvikle kvaliteten i det enkelte børnehus og er med til at sikre at vi kommer alle temaerne igennem iløbet af et år, dog med en særlig fokus på mindst 2 af emnerne der har pæd. Forløb over længere tid. Vi har et stort udviklingspotentiale med læreplanerne i Stjernehuset, idet det her ikke har været en formaliseret naturlig del af det pædagogiske arbejde. Ligeledes kan vi med fordel blive meget mere skarpe på evalueringsdelen. Der er rigtig god dokumentation i de enkelte børnehuse så forældrene kan se hvad der o ptager børn og personaler. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale Materialet fra ministeriet for familie og forbrugsanliggender anvendes? Hvordan organiseres Der laves sprogscreeninger af de børn det skønnes nødvendigt. sprogvurderingerne? 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 4 Dagtilbudsloven 11 7

8 Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? sprogpædagogen eller også den primære voksen der foretager screeningen. Dagplejen laver ikke sprogscreeninger på børn. Generel indsats I hverdagen arbejdes der med navne, begreber, farver, rim og remser, rytmer, kommunikation m.m. blandet til samlinger og i mindre grupper Fokuseret indsats Der er sproggrupper i institutionerne, hvor sprogpædagogen arbejder intensivt med børnene, alt efter behov. Særlig indsats Tæt og godt samarbejde med talepædagog og sprogskolen. Talepædagogen kommer ugenligt i institutionerne og engang imellem i legestuen for konsutativ bistand Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 26.nov 31.dec 2011 Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 9 børn 3 børn 2 børn Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Vi har udarbejdet en overgangs procedure som vi arbejder udefra. Vi har godt samarbejde med SFO og skole. Vi besøger SFO og skole 3 gange og SFO,en kommer på besøg 3 gange i børnehaven inden skole start. Derudover har vi et overleveringsmøde med SFO, og BHK - lederen hvor vi drøfter børnenes skole start. 8

9 Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2011/2012 Skoleudsættelser Drenge 2 Piger 2 I alt 4 Antal 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 17,4 64,5 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 4 + Vi har et personale på PAU - uddannelse Personale uden en 11,5 pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse 24 dagplejere 1 35,5 Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 5 Elever tæller som ikke uddannet personale. 9

10 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 31/ Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 3 1 Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Vi har sat fokus på sunde børn. PT arbejder vi med bevægelse. Vi er i gang med DGI_ uddannelsen. Rummelighed og inkludering af børn med særlige behov er også et fokus område i Distrikt Regstrup Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Det faglige niveau i Regstrup er meget stort. Der er en enorm viden der omsættes til praksis. Alle vil rigtig gerne samarbejde og bruge hinanden Styrker Vilje til samarbejde og løfte i flok Udfordringer Sdr. jernløse børnehus lukker medio juli 2012 Stjernehuset skal tilføres rammer og retning samt højne det faglige niveau. Mange konstitueringer blandt ledelsen. 10

11 Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. Indsatser støtter godt op omkring børn med særlige behov. Vi er godt på vej men udfordringerne ligger hos de børn som kræver yderligere udredning. Handleplaner vedr. for tidligt fødte børn. Individuelle handleplaner i samarbejde med forældre. Særlig tilrettelagt overgange til børnehave. På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Godt forløb Via vores pædagogiske læreplaner og arbejdet med disse sikre vi os en udvikling hos vores børn som gør dem indskolingsparate. De sidste måneder inden skolestart har vi fokuseret indsat via vores skolegruppe. Dokumentation af læreplaner kan ses i legestuen og i dagplejehjemmene. Vi har foældrekaffe hvor indsatserne præsenteres. Vi udarbejdet en folder og sanser I forhold til institutionens overordnede læreplan laver vi projekter og udarbejder mindre læreplaner for at sikre at vi kommer igennem alle læringstemaerne. Vi dokumenterer alle vores projekter via billeder, plancher og børnenes udsagn. Alle vores læreplaner hænger tilgængeligt for forældregruppen. En gang årlig godkendes institutionens overordnede læreplan af forældrebestyrelsen Tilsynet foregik planmæssigt Forår

12 Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. Dagplejen har en kostvejledning som følges Institutionerne har ligeledes en kostpolitik Der er udarbejdet en procedure for overgagen imellem dagtilbuddene. Både forældre og dagplejer besøger børnehave inden barnet starter. Som udgangspunkt overflyttes børn fra dagpleje til børnehave i den måned hvor de fylder 3 år, men det sker i samarbejde med forældre. Fra vuggestue til bhv, er der ligeledes udarbejdet procedure med overleveringssamtaler, besøg m.m. Nogle overflyttes ved 2.9 år Der er udarbejdet en procedure for overgangen imellem dagtilbuddene. Vi besøger SFO og skole 3 gange og SFO,en kommer på besøg 3 gange i børnehaven inden skole start. Derudover har vi et overleveringsmøde med SFO, og BHKlederen hvor vi drøfter børnenes skole start. Vi har i 2011 haft et fælles forældremøde til kommende skolebørn sammen med skolen og sfoén. 12