Bilag 1: Interview med klassens matematiklærer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Interview med klassens matematiklærer"

Transkript

1 Bilag 1: Interview med klassens matematiklærer [Lidt opstartssnak] Spørger: Vi starter bare lige med sådan nogle generelle spørgsmål. Hvis du kan prøve at starte med at beskrive, hvad sådan den gode lærer er for dig? Matematiklærer: Den gode lærer? Den gode lærer er en lærer, der har en, øh, god relation til børnene, kan skabe et, øh trygt miljø og samtidig et miljø, hvor man hvor eleverne også har fokus på at udvikle sig, og det faglige ikke er noget negativt og noget kedeligt, men til gengæld både en faglig udvikling men også en personlig udvikling. Øhm Det siger jeg selvfølgelig fordi jeg er lærer i overbygningen. Jeg tror, den gode lærer er anderledes i de mindre klasser. Men dér hvor jeg står, og med overbygningseleverne, så er det en lærer der selvfølgelig har styr på fagligheden, øhh, men ikke sådan at han skal kunne alt. Men skal øh Man skal være god til at sige, hvis man ikke lige Nå, men det ved jeg ikke, det finder jeg lige ud af eller man skal være ærlig og man skal være sig selv og samtidig være professionel [Ler]. Og det er jo nok det dilemma, man står lidt i nogle gange, som, øh, som man skal finde ud af var det nok? Spørger: Ja. Hvordan ser du din rolle som lærer så? Matematiklærer: Jamen, det er jo meget det Øhm, jeg gør meget ud af når jeg får, når jeg møder nye elever at skabe et eller andet, en eller anden kultur som gør, at de kan tale sammen eller opstå noget, altså opstå en stor tillid til hinanden. Den er svær og det er ik (mekanisk fuglekvidren i baggrunden). Ja, de har så valgt et ur herinde som larmer, så vi lærere kan blive lidt generede engang imellem øhmm stil lige spørgsmålet igen. Spørger: Din rolle som lærer, hvordan ser du den? Matematiklærer: Altså her og nu, eller hvordan jeg prøver at være, eller? Spørger: Hvordan du sådan i praksis ser din rolle som lærer. Matematiklærer: Ja, jeg ser, jeg ser mig som en lærer, der gerne vil, øh der udtrykker, at jeg gerne vil børnene og også meget gerne vil, at de får et, øhm et fagligt niveau der er godt. Både fordi de, de er her på skolen, og den har et ry for det, og det vil jeg sådan set også gerne leve op til. Så ser jeg også, øh, så prøver jeg at skabe en lærerrolle netop med tilliden, og jeg kan tale med eleverne, og de kan hive mig til side og sige: Ej, i går der skete der altså det og det, øh, og derfor har jeg ikke nået det i dag. eller: Jeg er helt træt i dag, jeg orker simpelthen ikke og jeg kan godt sidde her. Det er sådan jeg meget gerne vil være som lærer, jeg håber også jeg er det. Jeg tror så ikke, jeg er det altid (griner), fordi der er den her, de er jo i udvikling børnene og så videre, og jeg når også at træde i, i nogle andre rolle engang imellem, ved at være: Så er der ro og stille og så gider vi ikke mere, og det skal der også være plads til, øhh. Men rollen som lærer den er, at, at jeg er mig selv, og at jeg er tillidsfuld og ærlig. Det tror jeg er det vigtigste sådan. Spørger: Hvornår oplever du at øh.. dine elever bliver særligt motiverede? Bilag 1 1 Matematiklærer: Ja, det kommer meget [ler] an på Det kan være Lige præcis én situation eller sådan forskellige situationer? Spørger: Jamen, du må gerne nævne nogle eksempler, øh, på nogle forskellige situationer hvis du Matematiklærer: Jamen, nogle gange kan det komme, hvis de har fokus på karakterer. Så kan de lige pludseligt god lige pludselig godt blive meget, øhh, sådan optagede af undervisningen og være med, øhh Spørger: Gælder det også, hvis der er test, for nu lige at? Matematiklærer: Ja øh Hvis der kommer en kommende test eller et eller andet, så vil de meget gerne så er de meget opmærksomme og vil gerne vise, at de er med og skriver ned og så videre. Noget af det kan være fordi, at jeg skal se det, men for 8.A, som er der, hvor i også kommer til at snakke med, der er det, virker det meget som om, det er deres egen lyst, at de faktisk gerne vil og de ved godt, at de skal arbejde Ej, nu røg jeg helt væk fra spørgsmålet allerede igen Spørger: Hvornår dine elever bliver motiverede? (Latter) Hvornår du oplever, at de bliver motiverede. Matematiklærer: Jamen, det gør de når jeg, når jeg lytter til dem. Når de hører, at, øh Når de kan sige noget til mig og sige: Dét her, det forstå jeg simpelthen ikke, det er vi nødt til. Og jeg tager deres spørgsmål og frustrationer alvorligt, øh og tager det op og prøver igen at forklare noget, eller få bedt dem om at forklare noget og simpelthen skabe en forståelse. Så den der forvirring de kan have, fordi de jo er, er, er ved at lære og udvikle og så videre at jeg prøver at være en eller anden form for vejleder til det og sige: Jamen, spørg mig, jeg prøver at hjælpe og så videre. Da er de motiverede, når der er skabt den her tillid igen, som jeg også sagde før Spørger: Ja Matematiklærer: At de, at de meget gerne vil spørge mig, og de godt tør spørge mig om ting. Det er sådan den positive del, og så er der også den del, når der kommer en test eller når der kommer karakterer, så, øhh... er der også elever, det er jo ønskeleverne jeg selvfølgelig snakker om, øh, der er også elever som er motiverede, fordi der falder en karakter: Nå, men på fredag skal vi have karakterer og det kan man godt mærke. Øh, de prøver lige noget ekstra, Jamen, jeg har faktisk nået at lave alt det her i timen. Også elever der måske ikke plejer at, at være så aktive Spørger: Så det er både? Matematiklærer: Motivering er for mig noget meget positivt, men i den henseende synes jeg måske ikke, det er såååå positivt. Spørger: Hvorfor? Matematiklærer: Fordi jeg synes, der er fokus et forkert sted. Der er fokus på et eller andet resultat, som de kan vise udadtil og ikke egen udvikling, ikke egen, øh, faglig udvikling. Jeg synes, der er fokus, der er fokus to forskellige steder. Og det skal nok være en vekselvirkning mellem de to Bilag 1 2

2 engang imellem, for at de også opdager: Gud, det var egentligt rart at forstå det, fordi så kan jeg, så kan jeg noget andet, eller så forstod jeg faktisk det, jeg ikke havde forstået tidligere. Så det er nok en, det er nok vigtigt at have begge former på en eller anden måde.. øh tror jeg... for netop at kunne komme derhen, hvor at, at der er, fordi de egentligt ønsker at udvikle sig, at Spørger: Den der motivation du snakker om, gælder den også for de elever som, som du normalt opfatter som værende svære at motivere, eller er det? Spørger: Øh du tænker svære at motivere eller fagligt svage eller? Spørger: Jeg tænker sådan motivation til at lære, altså lysten til at lære og lysten til at være med i timerne og Matematiklærer: Ja altså nej. Det er forskel, der er stor forskel på, hvordan jeg prøver at gøre det i hvert fald og prøver at få dem motiveret øhm Jeg skal måske relatere eller sige noget andet til dem, der har det svært, sådan: Nå hva så? Var det en, var det en hård aften? eller et eller andet. Lige ramme dér, hvor de er, så jeg viser en forståelse af Okay, han har set, at jeg faktisk er lidt træt i dag, og at jeg ikke gider eller sådan. Jeg har lagt mærke til, at du ikke har lavet noget det sidste stykke tid, øhm Skal vi lave en ny aftale? Er der et eller andet, er der noget der, der, der er galt eller? Eller det er i hvert fald øns Det er i hvert fald den måde, jeg godt vil være på, og den måde, jeg kan mærke, at jeg nogle gange griber de elever som har, ikke har så høj motivation, øhm Men det sker heller ikke altid. Altså, det er svært, det er svært nogle gange at få dem med, der har, der ligesom Nå ja, vi skal bare være her for at være her, og det betyder ikke så meget. Det synes jeg faktisk, det er næsten det sværeste at få dem med, fordi der træder man hurtigt i den rolle: Nå, så kan det fandeme også være lige meget, så må du jo, så må du se, hvordan det går agtigt øh så ja. Spørger: Vi har lidt været inde på det, men hvordan undervisningsdifferentierer du, øh mellem dine elever? Matematiklærer: Jeg prøver, øh nu har jeg været klasselærer tidligere, og der synes jeg faktisk, det var nemmere. Nu er jeg ren faglærer, øhm Jeg prøver på en eller anden måde, at lave nogle enkelt aftaler med hver elev, og sige: Jeg kan se, jeg fornemmer, at det i matematikken er det her område, du har svært ved, hvordan skal vi fokusere på det? Vil du have noget derhjemme, øhh, eller, eller skal du arbejde med noget herovre? Ved for eksempel den meget fagligt svage elev, så begrænser jeg området, eller rettere jeg begrænser mængden af de ting, der skal laves, øhm ved at indgå en aftale. Jeg kommer ikke og siger: Du skal lave dét mindre, for det er bedre for dig, jeg går hen og spørger og øh og laver sådan nogle aftaler med eleverne, eller prøver, men det er svært. Jeg synes, det er svært, når man ikke har den har klasselærerrolle, øh som jeg har haft tidligere. Det fornemmer jeg jo ikke, som faglærer kan det godt fordi der ikke er så meget tid til det, der er det svært og, og differentiere på den måde. Så øh... niveaumæssigt der, der synes jeg faktisk, at bogsystemerne er okay til at differentiere. Der er nogle opgaver, hvor at der kan være et sådan forholdsvist, øh, konkret facit eller hvad man kan sige. Og så er der også opgaver, øh de samme opgaver, hvor andre elever kan kører derudad eller hvor jeg kan sige til spørgsmålet: Jamen, hov, hvad med dér så? til de faks, eller fagligt dygtige elever, Hvad så den situation? Prøv lige at beskrive den. Hvad ville i tænke hvis det skete sådan og sådan? Der prøver jeg at differentiere i hvert fald, øh i undervisningen. Bilag 1 3 Spørger: Så du stiller forskellige krav til det svar, de ligesom giver til et givent spørgsmål? Matematiklærer: Ja Spørger: Okay Matematiklærer: Men For ikke at synliggøre det for meget, altså der kan også være noget positivt i, at, at alle er klar over: Nå, men du er lidt svagere der og så videre. Men, men det er jo svært også, når de er i den alder, de er i, øhm så er det ikke sådan, at jeg siger: Og i tre laver, i får de opgaver, og i laver de opgaver, fem opgaver. Øhm Som udgangspunkt er det de samme, de skal lave, og så prøver jeg, når jeg kommer ned og ser det, de er sat til, Ved du hvad, prøv at springe den der opgave og den der opgave over, prøv at springe her ned til, og så udvælge nogle af de opgaver, hvor jeg ved der, øh, der føler de i hvert fald, at de, at de kan noget. Og så forhåbentligt udvikle dem, så de. Altså, det er jo, det skulle forhåbentligt ikke være sådan det alt jeg skulle jo gerne fagligt udvikle dem, selvom de er fagligt svage eller fagligt stærke, øh. Men det altså det er den måde jeg prøver at gøre det på, altså stikker et grundlag ud, eller vi skal alle sammen arbejde ud fra et fælles grundlag og så indenfor det, så differentierer jeg så og laver nogle enkelte aftaler. Det er ikke sådan officielle aftaler på den måde. Spørger: Nej. Øhm... hvilken rolle spiller evaluering og tests i din undervisningspraksis? Øhh... ja, altså, hvordan bruger du evaluering og tests? Matematiklærer: Øhh, ja jeg bruger det, øhm Den har, den har ændret sig efter, at, øh. Jeg havde 9. klasse sidste år, og jeg kunne se, at der kom nogle andre, øh, at der kom nogle flere tests, og jeg ved, i år kommer der nogle flere, øh, flere tests både i 8. og i 9, så jeg. Min måde at evaluere og teste på, jeg har mere fokus på det, end jeg har haft tidligere, øhm specielt i biologi og i fysik, der har jeg mere fokus på, at jeg er nødt til at træne eleverne til at læse nogle spørgsmål og kunne svare ud fra det. Der har jeg tidligere kørt meget mundtlig evaluering eller foredrag. De fik noget de skulle, nogle sider de skulle på en eller anden måde gengive og forklare de andre om, som de alle sammen havde læst, og så skulle de ligesom gå i dybden med de sider, gerne finde noget ekstra et andet sted. Den måde har jeg evalueret på tidligere, gør det også stadig, men nu bliver det hovedsageligt, og det kan i også se på de ting, i får af mig. Det er nogle skriftlige tests, det er rapporter, og så har de også lave et mundtligt oplæg, øh, noget feltarbejde vi var ude at lave for eksempel i biologi, som de, som de så skal forholde sig til Så jeg har i hvert fald fået mere fokus på det, og det spiller en meget større rolle. Jeg er bevidst om at der, at de skal testes og de er bevidste om, at de skal testes Og der, øh, kunne jeg selvfølgelig godt tænke: Det skal ikke påvirke min undervisning, jeg skal undervise som jeg plejer. Det gør jeg sådan mere eller mindre også, men jeg kan ikke fuldstændig negligere, at børnene jo tænker: Hvad er det vi skal op til? og der er det jo, for netop også at give dem en ro og skabe en tillid, så viser jeg dem simpelthen, hvad det er for nogle former for opgaver, og jeg laver nogle der svarer til. Så, øh, så tests spiller en større rolle nu, en meget større rolle. Spørger: Hvad betyder det for dig? Matematiklærer: En hulens masse rette arbejde [Ler] Ej, det passer selv ik det, øh, det betyder faktisk, at i undervisningen, at jeg nogle gange er ude og, øh sådan virkelig pege ud og specificere nogle ting tydeligt og sige, nærmest stille et spørgsmål, det der Gæt hvad læreren tænker, fordi jeg tænker, jeg er nødt til at vide, om det er lige præcis, altså. Som regel så ved jeg jo Bilag 1 4

3 hvad hovedtingene er, man vil spørge om, og der, når jeg står og underviser, der tænker jeg ikke, inden jeg går ind i undervisningen: Nå, men jeg skal også huske at spørge om det og det og det. Dér, mens undervisningen kører, og når jeg ligesom, Hvad var det vi lavede sidst? og så snakker de, og så stiller jeg faktisk spørgsmål, hvor jeg tænker: Det vil være noget lignende de spørgsmål, jeg vil lave i den test, jeg laver, eller noget af det, det jeg kan se, at det er det, der normalt kommer. Øh simpelthen få dem til at høre spørgsmålene igen og igen på en eller anden måde, så de er lidt mere rolige, når de så skal, når de så skal testes eller evalueres. Så er jeg også begyndt, at lade dem, øh, bruge lidt tid herovre på at skrive noter, i forhold til hvis vi har arbejdet med et område, at de simpelthen får lov til at skrive noter herovre, så jeg ligesom kan hjælpe dem, de kan spørge. De får for eksempel to lektioner, hvor de bliver sat i gang og så skrive noter til et område, og det her det er hovedsageligt fysikken og kemien, eller fysik-kemien og biologien, at have et område hvor de skrive noter til, for netop så til testen at have et eller andet grundlag, øh: Nårh, det var, nårh ja! når jeg så stiller spørgsmålene. Så på den måde så har det ændret sig lidt. Jeg tænker mere, at hvert område skal afsluttes med en eller anden form for evaluering, øh. Mere eller mindre klar form for evaluering end tidligere i hvert fald, så, så det har en stor betydning. Spørger: Du har også sagt lidt, men hvordan er den konkrete situation i klassen, altså 8.A, sådan i forhold til evaluering og testning? Matematiklærer: Hvordan de forholder sig eller hvad tænker du? Spørger: Ja Matematiklærer: Altså deres reaktioner? Spørger: Ja Matematiklærer: Jamen, den er egentligt, den er egentlig positiv, øh hvilket overraskede mig lidt, fordi jeg startede med at komme ind i 8. og sige: I år bliver der altså flere tests, og jeg er nødt til at, jeg er nødt til at gå mere i dybden med nogle områder og teste. Og de var sådan lidt Nåå, okay Men nu spørger de faktisk: Hvornår skal vi have tests?, øh, Kan du sige hvornår testen er? og så vil de meget gerne forberede sig derhjemme, øh Men det er også lidt specielt faktisk ved 8.A, synes jeg. Det virker som om at de de synes det er meget rart, når den er overstået, og de får den tilbage, og de finder ud af Det kunne vi faktisk godt, der er faktisk noget jeg har på plads, og det giver dem også mod til i undervisningen, kan jeg mærke, Ej, men jeg kan jo se sort på hvidt, at der er noget jeg kan, jeg rækker hånden op, øh, fordi jeg kan faktisk godt nogle ting i det her fag. Det har ændret sig en lille smule, og det er jo positivt. Øhm Det negative er, at, at når jeg har kort ét område eller halvdelen af området, så bliver spørgsmålet stillet Skal vi have test i det her? og det, det er ærgerligt, synes jeg, fordi så flytter fokus fra, at vi i undervisningen og i timerne skal udvikle os til det målbare resultat, Nårh ja, øh, jeg ved jo også, at (matematiklæreren) sætter nogle hakker, og så har jeg så og så mange procent, øh Så jeg tror sådan, de tænker sådan, Uha, tests, det er hårdt, men at de egentligt som evaluering på sig selv bruger det en smule, øhm. Men jeg kan ikke selv finde ud af, om det er positivt eller negativt nogle gange, hvordan de tænker. Jeg tror sikkert, der er en masse negativt også. Der sidder også nogle elever og tænker: Jeg gider ikke testes mere og som også godt kan mærke Ej, vi bliver bare testet hele tiden. Spørger: Jeg tænker, også nu siger du, at dem der, altså, nu siger du, at de kan se sort på hvidt, at de kan klare sig, men hvad med dem der ikke kan se sort på hvidt, at de kan klare sig? Bilag 1 5 Matematiklærer: Ja, det er jo det Spørger: Hvordan, altså, hvordan forholder de sig til det? Matematiklærer: De forholder sig på den måde, at Nårh ja, men det var jo også lige meget, jeg gad heller ikke. Øhm Og det er jo nemlig den meget dårlige, det dårlige der kommer ud af det. Øhm Jeg synes, det er meget svært med de fagligt svage elever, at bruge sådan en test. En test og resultatet på en test. Jeg siger sådan: Nårh, men ved du hvad? Så kan vi se, der er altså nogle ting, du skal arbejde med. Eller jeg falder sikkert også i og siger: Jamen, ved du hvad? Du lytter heller ikke efter halvdelen af tiden, så nu kan du måske se det. Den her typiske lærerrolle som vi også påtager os, eller tager på os engang imellem. Øhm Jeg synes, det er svært med dem, for så ender det med, at der står et dårligt tal, og det er samtidig lidt sådan Nå ja ja, okay, jeg er nok heller ikke bedre, og det synes jeg er meget ærgerligt. Spørger: Så man kunne lidt ledende sige, at det virker lidt demotiverende for dem, at, øh, faktisk få de her resultater tilbage? Matematiklærer: Ja, fordi der er sikkert nogle af dem, der tænker: Jeg har prøvet i timen, jeg har prøvet og jeg har prøvet at give den, og alligevel klarer jeg mig ikke, og der synes jeg den er meget demotiverende, fordi får man den et par gange, det kender man vel også selv, så er det også lidt lige meget, ik, altså. Og der synes jeg, den er svær at hente. Der synes jeg tidligere, hvor jeg ikke har lavet så konkrete tests, at det har været nemmere på en eller anden måde at hive fat i personen i undervisningen og stille spørgsmål og teste/evaluere på den måde, øh, hvor at der er det ikke, altså der bliver det sort på hvidt, ik? Og der er, og altså i 8.A, som de selv sagde forleden, de er meget karakterhungrende, og det er selvfølgelig størstedelen, der er det. Men der er også en gruppe, som jeg tror, synes at det er hårdt. Og det er hårdt, at de hele tiden skal testes. Og de er svære, de er rigtigt svære at motivere og hive fat i Og der er det, jeg står i det dilemma, Hvad skal jeg gøre?, ik? Fordi der er krav fra ledelsen, fra ministeriet, fra forældre og også fra mange elever: Jamen, vi vil gerne testes, for vi skal testes på et eller andet tidspunkt. Og der tror jeg nogle gange det, det går lidt ud over dem. At jeg kommer til at forsømme dem, der måske har brug for netop at blive rejst lidt så Spørger: Øhm hvilke, øh, tests, hvilke slags tests og evalueringer foretager du i klassen? Matematiklærer: Jamen, altså det kommer an på, hvad jeg laver. Jeg skrev lidt ned faktisk, i forhold til det her, øh, fordi i matematikken har det, har det, har det ændret sig. Det, jeg vil give jer med, det er nogle af de tests, som 7. klassen, som hører til 7. klasses bogen og det er et andet bogsystem. Og der var simpelthen tests i områderne, lige efter de var afsluttede Det brugte jeg, øhm, og de var meget firkantede måske, men, øhm men det gav mig et billede af: Hvor er eleverne henne? Hvad skal, hvad skal jeg gå igennem igen?, og det jeg vil give også eleverne et billede: Nå, ja. Altså, der kom som regel to tests, og det vil sige, at i den første test klarede de fleste sig ikke så godt, eller de klarede sig okay, og næste Nå, men så, og der, på den måde kunne jeg faktisk bruge det positivt. Der kunne de se det: Vi har givet den lidt og, og nu har vi arbejdet, og det hjalp faktisk en smule. I år i matematik der er det hovedsageligt bogen, fordi bogen, åh, forlanger så meget skriftlig argumentation, øhm, og refleksion i forhold til de opgaver vi laver. Det er ikke bare plus/minus opgaver, det er, det er virkelig: Hvorfor var udfaldet som det var?, øhm Og de skal nu virkelig kunne beskrive, hvad det er de tænker, og hvad de har gjort Så jeg har ikke lavet tests Bilag 1 6

4 på den måde i matematik, på samme måde, og sagt: Nu har vi arbejdet med cirklen, nu laver jeg en test. Nu har vi arbejdet med koordinatsystem og nu laver jeg en test. Det er en af de ting, som jeg ligger i overvejelser om jeg faktisk skal gøre eller ikke gøre, men jeg har valgt med vilje ikke at gøre det så meget her i år Fordi de så, den form for test jeg laver, det er, at vi snakker om opgaverne, jeg læser deres ting, øhm, og de skal på en eller anden måde forklare mig, hvad er det de har skrevet. Så der er meget mundtlig evaluering de får, i den form i hvert fald. Så er der almindelige færdighedsregninger som 9. klasserne skal op til. Dem får de cirka fire-fem af her i år, øhm, og så problemregningerne også. Og det er opgaver der skal laves hjemme, problemregningerne. Og færdighedsregninger er, at de sidder herovre i 60 minutter bare og laver færdighedsregning, som man kender det fra folkeskolen selv. Det er egentlig den test og evaluering, der ligger i matematikken i år. Der er små projekter, hvor de i grupper skal gå fra til side og, og arbejde med nogle ting for eksempel koordinatsystem: Hvordan kunne man ( ) i svømmehallen? og sådan noget, Kunne det udtrykkes med en eller anden form for ligning, eller? og så fremlægge for hinanden. Det er jo også, det er jo også en test/evaluering. At jeg kan se Hvad er der egentligt, hvad er der egentligt røget på plads? Så den har ændret sig. I, øh, biologien, der havde jeg også hovedsageligt mundtlig, øh, mundtlig evaluering sidste år, og i år der ligger der tests, der ligger rapporter, og der ligger, øhm mundtlige oplæg også (Døren går op og en elev kommer ind i lokalet) Elev: Hov Alle: [Latter] Elev: Må jeg lige hente min matematikbog? Matematiklærer: Ja, skynd dig lidt. Spørger: Okay. Matematiklærer: Så, øh Så der er. Jeg tager altså lige det jeg har skrevet ned, fordi så er det måske lidt nemmere. Elev: Hej Matematiklærer: Hej hej (Leder i sin taske efter et papir) Matematiklærer: Et eller andet sted i de papirer her. Jeg er ikke sådan en, der har sådan en lille bærbar. Jo, det har jeg, men jeg bruger den aldrig. Alle: [Latter] Matematiklærer: Det er så også en masse evaluering her, men, øh Altså et eller andet sted. Fordi det har nemlig, jeg prøvede nemlig at skitsere, hvad det var jeg gjorde i år Og det var ikke i denne her (om det hæfte han lige har bladret igennem) Bilag 1 7 Spørger: [Latter] Spørger: Jeg kan måske spørge, imens du kigger Matematiklærer: Ja. Spørger: Du sagde før, at, øhm, at du gjorde dig lidt overvejelser omkring, øh, om du skulle begynde at teste mere, som du havde gjort i 7. klasses materialet, end det du egentligt gjorde nu. Matematiklærer: Ja. Spørger: Kan du uddybe, øhm, hvorfor du gør dig de overvejelser? Matematiklærer: Fordi jeg tænker, jeg har en rimelig stor forståelse af deres, øh, af den måde de problemløser på (døren bliver blæst op) i matematik. Det kan være at vi lige skal lukke døren. Spørger: Ja Matematiklærer: Så finder jeg altså lige det hæfte. Spørger: Ja. (Han leder) Matematiklærer: Ellers så ligger det sikkert mellem alt det, jeg sad med før Det var da irriterende, jeg sad og skrev det derhjemme i går, og så er det væk. Spørger: Ja, ja, ellers så kan vi finde det bagefter. Matematiklærer: Ja, ja Nej, jeg kan ikke, øh, det kan jeg ikke finde. Øh, jamen, det gør jeg fordi at jeg tænker, jeg kan jo se, hvad de kan, når de afleverer problemløsningsopgaver hjemmefra. Altså, så har de jo tre uger cirka, til at lave den her opgave, men der har jeg jo sagt: I må hellere end gerne, få hjælp og støtte, så I netop ( ) arbejde med det. I må ikke bare skrive af og så videre. Øh, det er der selvfølgelig måske nogle der gør, men øh, jeg har i hvert fald lagt op til, at det må de meget gerne. De må meget gerne, øh, hente inspiration og hjælp, for netop ik og gå fuldstændig i stå og tænke: Jamen, jeg kan ingenting. Øhm, og det gør jeg med den erfaring, de sidste seks år der her jeg kunnet se, at det her er faktisk en god ide, når de så skal evalueres eller testes til afgangsprøven. Så kan jeg selvfølgelig se, hvad de kan af færdighedsregning. Fordi den laver jeg herovre, hvor de ikke må snakke sammen, og de sidder helt alene i en time og retter. Så der kan jeg direkte gå ind og se Hvad kan du, når du skal arbejde uden lommeregner? Det jeg tænker, det er problemløsningsdelen, altså om at løse matematiske problemer, kan jeg jo se, at de kan, når de sidder og arbejder, øhm, og jeg snakker med dem, og jeg kigger i deres hæfter og kommer over og snakker om, hvad de har skrevet. Men jeg har egentlig ikke noget sort på hvidt, og siger: Kan han, kan han eller hun lige, kan hun virkelig gøre det, når hun så bliver sat alene, og ikke får noget hjælp eller noget? Og der er jeg sådan lidt, det er jo en balancegang, og jeg skal sige Også med karakterer og sådan noget jeg skal give, at, at, at jeg godt kan se hvad de kan, øhm og alligevel tænker jeg jo nogle gange Tænk hvis jeg er forkert på den, tænk nu hvis at, at jeg opdager, at de faktisk slet ikke kan noget. Altså, det tror jeg ikke, for jeg tror da, at jeg har så godt et billede af Bilag 1 8

5 dem. Men det er min usikkerhed. Jeg tænker: Det er jo heller ikke godt hvis jeg overser to elever som, som jeg tænker: Men de kan egentligt godt. og så ender det med, når de så skal, skal testes til slut her i folkeskolen, at, at de så ikke kunne. Men der tror jeg da på, at jeg er så god en lærer, at jeg kan se det, men, øh, øhm Jeg ved det ikke, jeg er meget, er meget i tvivl stadig. Både fordi jeg gerne vil se det, men også, øh Det kan også være, at nogle af eleverne også gerne vil, gerne vil have det resultat, men jeg synes bare, der er så rigeligt i forvejen, så så de behøver ikke. Spørger: Nej Matematiklærer: Men Det kan være om et halvt år, at jeg har ændret mening. Alle: [Latter] Matematiklærer: Det er sådan hvad, dér mit dilemma ligger i forhold til det. Spørger: Ja. Hvordan formidler du de der resultater, fra de forskellige tests, til eleverne? Matematiklærer: Jeg, øh, skriver som regel en note på Spørger: I bøgerne eller Matematiklærer: Hvad? Nej, på testen, så hvis. Der, hvor det er tests jeg får med hjem og retter, der skriver jeg som regel en note på, hvor jeg skriver, jeg påpeger selvfølgelig: Nå, men der tror jeg du har gjort dét og dét forkert, og jeg kan se, øh, det her har du gjort forkert eller Arh, men du har lige tænkt et eller andet. Så jeg laver en skriftlig, øhm Eller hvad, eller ja, jeg skriver noget skriftligt på, jeg melder noget skriftligt ud. Nogle overvejelser jeg har gjort mig, i forhold til det jeg har set Og så udleverer jeg dem og så, øh Øhm, jeg prøver at udlevere dem meget diskret, så der ikke er nogle, der kan se det, men så går der to sekunder, så får de altid tid til at snakke, for det vil de. Og så snakker de indbyrdes om det, hvordan det er gået. Så på den måde bliver det egentligt officielt. Bare ikke fra min side. [Ler] Spørger: Nej, okay. Hvor får du de her tests fra, som du laver og hvordan, altså ud fra hvilket grundlag udvælger du dem? Matematiklærer: Jamen, øh, jeg laver egentlig hovedsageligt mine egne tests, men ikke matematikken, det er simpelthen nogle jeg henter fra ministeriet, hvor der er de her grundlæggende eksamensopgaver, eller afgangsprøver. Øhm, i biologi og fysikken, og den jeg så vil lave i matematik, hvis jeg ender med at gøre det, det vil være nogle jeg laver selv. Spørger: Ja. Matematiklærer: Fordi jeg synes jeg har været igennem, jeg har formidlet stoffet til dem, eller bogen har i hvert fald, og jeg har stillet spørgsmål, og jeg har gået igennem det. Øhm, der synes jeg også det er vigtigt, at testen på en eller anden måde er, er lavet ud fra det, og det, det ved jeg ikke om jeg skal komme ind på nu, men det er noget af det der bekymrer mig med de nationale tests og så videre. Men det ved jeg ikke, om i kommer ind på? Bilag 1 9 Spørger: Jo, du må godt komme ind på de nationale tests, og dine oplevelser med at de bliver indført. Matematiklærer: Allerede nu, eller? [Ler] Spørger: Ja Matematiklærer: Fordi, nemlig, det jeg vil sige med dét er, at én ting er, at jeg laver mine egne tests, og jeg prøver at målrette dem efter, hvad jeg har været igennem, og hvad jeg ved at eleverne, hvis de har været aktive og, og deltaget og så videre, og har haft ørerne ude og været interesserede, så ved jeg i hvert fald, at så de tests jeg laver, kan man jo nærmest få alt rigtigt i, hvis man vil. Det der jo er ved de nationale tests, det er jo Jeg har bogsystemet i for eksempel fysik, et der hedder Prisma, i matematik har jeg noget Matematriks, og de vælger jo ud selvfølgelig, og siger: Det her det er pensum for en 9. klasse. Noget går de i dybden med, andet går de ikke i dybden med. Så Fysiktesten, som jeg havde elever der prøvede sidste år, klarede sig nu fint nok, men der var jo områder, som jeg ikke havde været inde på, fordi det var ikke det, jeg havde valgt ud. Fysik har jo altid været mere eller mindre valgfrit, man skal komme ind på så og så meget kemi og så og så meget fysik. At jeg så vælger at arbejde med nogle dele af fysikken og nogle dele af kemien, det er jo mit valg Og så kan det godt være, at vi ikke har arbejdet med solceller eller med, øh, vindkraft og så videre, og så kommer der, kan der komme en masse spørgsmål i det. Så på en måde så forholder jeg mig meget kritisk overfor de nationale tests. Jeg synes det I bund og grund er det fint nok, at de bliver testet, jeg synes bare ikke, der er helt fair at gøre det på den måde. Øhm, og så kan man sige: Ja, ja, men har de lyttet med og har du undervist i dit pensum, jamen så kan de det hele. Ja, ja, inden for det der er lovkravet, altså jeg har et vist par antal sider, jeg skal igennem, og det går jeg igennem, og så kan jeg lige så godt have forkastet nogle områder, som lige præcis bliver trukket ud. Øh, et godt eksempel var biologiprøven, hvor der kommer noget med Nu ik, eller det var faktisk første gang den skulle igennem, eller prøves, øh, skoven eller et eller andet, der var noget, det var meget specifikt, jeg kan ikke huske præcis hvad det var, der var jo mange elever, der ikke har arbejdet med det. Herinde har vi ikke nogen skov i nærheden, jeg skyndte mig allerede i år sådan at løbe ud og lave en felttur i skoven allerede i 8. klasse, for jeg tænkte: Uha, jeg bliver nødt til at tage, tage noget med skoven med, og det synes jeg ikke er helt, helt i orden. Det synes jeg er lidt ærgerligt, at det går den vej. Så hellere give nogle timer til, men det er selvfølgelig, fordi at det skal være ressourcefrit. Give nogle timer til, til de lærere og sige: Jamen, så laver i nogle, nogle prøver af en eller anden art., ik, fordi det er jeres elever. Spørger: Kan du uddybe lidt mere, hvorfor det er ærgerligt? Matematiklærer: At de er som de er...? Eller? Spørger: Ja, altså med de nationale tests, der Matematiklærer: Ja Jamen, som jeg siger, som udgangspunkt synes jeg, at det er okay, at de bliver testet, jeg synes bare at de nationale tests skyder for, for bredt på en eller anden måde, og siger, at, at vi tager hele området indenfor fysik og kemi, og giver nogle spørgsmål i. Noget går vi måske i dybden med, og andet det springer vi lidt over. Og mine elever kan risikere ikke at have været igennem det, og det synes jeg er meget ærgerligt. Så Spørger: Fordi at? Hvilke konsekvenser er det du tænker på, når du siger, at det er ærgerligt? Bilag 1 10

6 Matematiklærer: Nå ja. Jamen, det er simpelthen fordi, at når eleverne svarer på det, så vil de jo til testen sidde og tænke: Uha, det her ved jeg ingenting om, og det vil først og fremmest skabe et usikkerhedsmoment hos dem, som gør at det kan påvirke resten af testen, fordi man er menneskelig jo, måske er meget rystet over, men tænker: Jeg har læst alt hvad (matematiklæreren) har sagt, og alligevel så ved jeg ingenting om det her. Fordi jeg ved jo heller ikke, hvad, hvad testen handler om. Og så at der kan, jamen det er jo så igen, at det, at der kan komme spørgsmål i, øh, i områder de ikke har været direkte undervist i. Spørger: Uhm. Så man kan sige lidt ledende, at, at testen måske så ikke siger noget om Matematiklærer: Ja, ja. Jamen bestemt. Det synes jeg. Spørger: Ja. Matematiklærer: De viser noget om, hvad de kan svare i de områder, de har været igennem. Nogle er så heldige, og testene er bygget op på den måde. Jamen, vi kan jo se, sagde minist, eller sagde de jo også sidste år, at de klarer sig godt. Og ja, men det er også multiple choice. Og der er også en vis, matematisk, øh, hvad hedder det, chance for, at man kan ramme rigtigt og så videre, ik? Så jeg synes ikke at den viser, den viser ikke hvad eleverne kan. Det synes jeg ikke. Spørger: Tror du, at den vil få en yderligere betydning for din undervisningspraksis? Matematiklærer: Det har den, det har den jo allerede fået, i og med, at jeg både i fysik og i kemi, fra 8. klasse, tester meget mere, og laver mine egne tests. Men igen er det jo test jeg laver. Test i områder de har været igennem. Øhm, men den har fået betydning på den måde, at jeg tænker, at jeg er nød til at lade dem, lade dem ku læse nogle spørgsmål og kunne svare på dem. Jeg laver ikke multipel choice, jeg laver, at de skal, at de skal skrive en tekst. Så allerede der, er den jo ikke magen til alligevel. Øh, jeg ved så ikke næste år. Nu kommer der flere og flere prøver, og jeg vil lade dem prøve nogle af de prøver, der er, øh, forberede dem lidt på det, og også snakke med dem om at, at Det kan godt være, at der kommer et område, som jeg ikke er gået i dybden med, og det må I ikke gå i panik over, og I må ikke tænke, nej men, vi har ikke lært noget eller hvorfor var jeg der ikke den dag. Altså, jeg vil virkelig forsøge at synliggøre overfor dem, at de skal svare, på den bedste måde de kan, og det tror jeg, at jeg, at jeg vil bruge meget tid på i 9.. Lave nogle områder og nogle test hvor vi så snakker om at, Det her område, for eksempel, det var ikke et, jeg ville ha gået i dybden med, så hvis mange af jer sidder og ikke kan det, så er det simpelthen derfor. Og I skal ikke tro at det er fordi at I klarer sig dårligere. Så, jo det kommer de jo så til rent karaktermæssigt, og det er der, jeg synes, at den er rigtig rigtig, rigtig ærgerlig, ik. Så det for betydning for, på den måde, at jeg laver flere tests. De skal forholde sig til noget mere skriftligt, end de har gjort tidligere i hvert fald. Det øh sådan har det fået betydning, og sådan vil den sikkert også få betydning fremover. Spørger: I forhold til sådan din undervisningsplanlægning og sådan noget, øh, hvordan tænker du så, at alt det her evalueringskultur og testkultur påvirker? Øh, er det sådan noget du sidder og tænker særligt over, når du sidder og planlægger et forløb eller? Matematiklærer: Ikke sådan lige når jeg er i gang med forløbet. Øh, når jeg, mine første ideer der springer frem og jeg skriver brainstorm og sådan noget, hvor hvad, hvad skal vi ind på og så videre, Bilag 1 11 så er det måske ikke, det jeg umiddelbart tænker på men så snart jeg er i gang, og jeg har fået noget ro, og kan sige det kører, forløbet kører og de er med, øhm, og jeg ligesom ikke behøver at fokusere, uhm, forstår de overhoved hvad jeg siger eller forstår de hvad de læser og så videre, ik, altså jeg ser, de er egentligt med, altså, det går. Så begynder jeg jo også i min, i min refleksion at tænke, nå okay, men jeg skal også på en eller anden måde, jeg skal også på en eller anden måde evaluere dem. Så jeg har aldrig fra starten af, bestemt om de skal testes eller ikke testes øh, ved en skriftlig test. Jeg laver altid evaluering, men så kan det være, at det bliver mundtligt, og det kan også være, at det bare bliver kapitlet vi har læst. Så siger jeg Jamen, det her har vi læst, hvad kan vi sige og så stiller jeg nogle spørgsmål og så, og så tester vi det på den måde. Øhm så det får ikke betydning sådan, lige med det samme. Fordi, det kan også være, at der er elever som, kører ud af en eller anden gren, i for eksempel biologi, hvor jeg tænker, ej det skal simpelthen laves en rapport om eller det var rigtig spændende, at de lavede den her undersøgelse og de, de kører ud af en eller anden gren, jeg ikke havde forberedt. Så synes jeg, at det er synd, at jeg er fastlåst i Nej men, nu skal jeg stoppe det her, fordi de skal, indtil i morgen, nå at have lært, hvad ved jeg, om celle, celledelinger eller et eller andet, andet. Øhm men jeg tænker altid evaluering efter hvert forløb, af en eller anden form. Og endnu mere skriftlig test og evalueringer nu, end jeg har gjort tidligere. Spørger: Bruger du test og evaluering som et redskab til, når du sådan undervisningsdifferentierer? Matematiklærer: Ja, det kan jeg faktisk, det har jeg haft gjort, men mere, nogle af de test jeg laver, nogle af dem har jeg jo brugt igen, andre laver jeg om, fordi jeg kan se, jamen, øh, det var ikke så godt, så næste år der kommer en 8. klasse så laver jeg, så bruger jeg en ny test, selvfølgelig i samme område. Øh jeg bruger det på den måde at testene. Ej, jeg glemte faktisk også at sige, hvordan jeg går dem igennem. Hvis virkelig der er nogle ting, eller nogle områder hvor jeg kan se, der er mange elever der ligger dårligt, eller de samme ligger dårligt, så tager jeg en, øh, en forklaring med dem. Jeg tager dem ud, simpelthen, og snakker med dem, Hvorfor var det svært? Hvad var der svært ved det?. Øh, prøver at høre, kan de egentligt mundtligt forklare det bedre, er det fordi skriftligheden at de skal skrive ned og så videre, at de har svært ved det, og går, og blokker lidt, eller, eller er det bare generelt, at de har meget meget svært ved det. Og der prøver jeg at lave en lille plan med dem om, Det er vigtigt, at du lige for læst de sider, og prøv at lav en sides noter til min, og lad mig se om, om du egentligt, når du sidder der hjemme og bare jeg vil godt skrive det ned, jeg egentligt ikke kan finde ud af lige med det her, eller kigger i bøger, der, der laver jeg differentiering. Men den kommer først efterfølgende, når testen er afleveret og rettet. Spørger: Ja, okay. Oplever du nogen muligheder eller begrænsninger ved at bruge det som redskab til undervisningsdifferentiering, altså de her testresultater, eller? Matematiklærer: For mig kan det faktisk være, der kan være muligheder i det. Der kan være muligheder i det på den måde at jeg jo, det er jo også en evaluering af min undervisning på en eller anden måde. Altså, det er ikke, sådan så jeg tænker, det er også min skyld at, at lille Peter ikke kan finde ud af det her, men jeg kan, jeg kan jo i hvert fald se på klassen generelt, sådan, sådan nogle tests hvor jeg tester hele klassen i det samme, så kan jeg jo se, hvor er det virkelig det, hvor er det bare at det ikke hænger sammen, og hvor er det, at størstedelen af eleverne ikke har forstået noget af det. Der øh, der bruger jeg det, som en måde og, og så gå ind og ta noget frem igen, eller i hvert fald vide, hvis jeg kommer ind på et andet område, så øh, skal jeg lige gå i dybden der. Områder hænger jo meget sammen, og så skal jeg lige gå i dybden, når vi kommer til det, som for eksempel de fleste af dem har haft, har haft svært ved at, ved at forstå. Hvad var det du spurgte om igen? [Ler] Bilag 1 12

7 Spørger: Det var, hvilke muligheder og begrænsninger som du oplever ved, øh, ved tests i forhold til at bruge dem til at undervisningsdifferentiere. Matematiklærer: Ja Men det var vel egentligt det, eller? Var det okay svar? Spørger: Ja, det var det. Øhm, hvordan oplever du, vi har snakket lidt om det, men det der med, hvordan testene påvirker eleverne? Både sådan deres videre lyst til at lære og motivation, men også sådan, set, øh, socialt i klassen. Matematiklærer: Uhm Det der sker ved test, det er, at lyn hurtigt bliver det officielt, øh, hvem der har klaret sig godt og hvem der ikke har klaret sig godt. Og det kan både, det kan have den positive virkning, at nogle faktisk vælger, hvis der er en god social kultur der inde, at man går hen og siger Ej ved du hvad, jeg kan huske at du, øh, kan vi ikke lige, må jeg ikke lige sidde ved siden af dig, kan vi ikke lige arbejde sammen, øh, i en sådan 25 %, så vil jeg sige, faktisk, at det sådan lykkes for eleverne at gøre det. Øhm, og jeg opfordrer også til det. Matematiklærer: Altså, at de gode går hen og hjælper de? Matematiklærer: Ja både det, eller i hvert fald at de, at, også at dem der er lidt fagligt svage, med mindre at vi har en elev, som er meget ked af det, og som tænker Ej, jeg skal i hvert fald ikke sige mere, fordi jeg er blevet, det er blevet synliggjort, at jeg ikke ku det. Og det, altså, det er jo en meget meget negativ del af dem. Men det positive, hvis jeg nu lige starte med det, det er, at de på en eller anden måde finder du af Ej men, vi kan faktisk arbejde lidt sammen og det er der nogle der har sagt. Også til de efterfølgende skole-hjemsamtaler, har vi snakket om det, hvor nogle elever, jeg siger til nogle af elever, Prøv måske at samarbejd der. Eller jeg går ind og strukturerer, og jeg laver nogle grupper, hvor jeg sige, jeg sætter dem her sammen. Det er den meget positive del af det i hvert fald, af at det ligesom bliver synliggjort Det negative er også, som du siger, vi har snakket om, at der er nogle der hele tiden for at vide og til sidst giver op, Jamen altså, jeg kan ikke finde ud af det her. Det er nærmest også lige meget., ik og der er det meget meget svært, som lærer, og Ej, men det skal du ikke tage dig af, det, øh, det er okay, fordi det er det jo ikke, når de nu vælger at sige det så højt til hinanden omkring de har resultater. Og jeg har valgt ikke at sige, I må ikke sige det, fordi lige meget om de siger det her eller om de siger det udenfor skolen, det er fuldstændig lige meget, altså. Men øh, det er i hvert fald meget negativt. Spørger: Hvad så med det sociale samspil i klassen? Matematiklærer: Ja, nå ja, det var egentligt det spørgsmålet lød på. Spørger: Ja, nej det var også det første, så det er fint. Alle: [Latter] Matematiklærer: Øh, altså hvordan det påvirker testene? Spørger: Ja, oplever du at testene og evalueringerne påvirker? Bilag 1 13 Matematiklærer: Det har påvirket nogle. Jeg har, jeg her i år set nogle elever, som har fundet sammen, som rent socialt slet ikke, var i nærheden af hinanden, men fordi de faktisk fandt ud af, Ej, det øh, vi to kan faktisk noget indenfor det her, og så er de begyndt at snakke lidt sammen, øh og have sådan lidt et samvær og, og en go måde at være sammen på. Altså, hvor man kan se at der er faktisk sket noget, altså herover, jeg tror ikke at det er noget der sker, jeg tror ikke det er noget der sker udenfor skolen, men de tænker Ej, det her, det, øhm, det vil vi begge to rigtig gerne, og, og så har de fundet sammen på den måde. Så det, på den måde har det skabt nogle nye sociale konstellationer i hvert fald, men ikke sådan overordnet. Så her det ikke den store betydning, dem der er gode veninder og gode venner, det er mere, Ej, det var sku ærgerligt, nå, ej, ved du hva, næste gang, så prøver vi at læse sammen, eller gøre et eller andet Spørger: Uhm Matematiklærer: Det går ikke ind og, det går ikke sådan overordnet ind og, og rykker en hel del ved, ved øh, ved det sociale. Spørger: Nej. Matematiklærer: Det synes jeg i hvert fald ikke. Spørger: Dit eksempel er så, at de så ligesom hjælp, trøster hinanden sådan, er det dét, du generelt oplever, altså? Matematiklærer: Ja, det synes jeg faktisk. Øh, ja, jeg hører ikke sådan noget med Ej, du fik altså kun så og så meget, det øh, men der er også mange ting, jeg ikke hører, og der er sikkert nogle ting som I vil høre når I snakker med dem, som, som jeg slet ikke hører. Men jeg synes, fra lærerens side, at, der er nogle der bliver kede af det og der er nogle der bliver hidsige og arrige. Og det skal de også have lov til, fordi der er en vis reaktion, når man får sådan noget tilbage, men men det virker ikke som om de banker hinanden i hovedet og siger Du er alligevel også dårlig, og Nå ja, det vidste vi godt, sådan ser jeg det i hvert fald ikke. Måske nogle af dem der, men der er selvfølgelig også nogle herinde i 8. a. som ikke, som ikke helt er så meget med i det sociale som andre, og det kan godt være at at det yderligere kan bruges imod dem. Fordi de er heller ikke så fagligt dygtige, øhm at det faktisk kan bruges imod dem, det har jeg ikke helt forholdt mig til. Ja det er jo ærgerligt [Ler] Spørger: Men, du har talt om, men der bliver talt i klassen om, altså hvordan der, det er gået i de her evalueringer og tests, altså? Matematiklærer: I dag har de fået deres blækregninger tilbage, og de får dem jo alle sammen udleveret, med siden nedad og det hele, og så står karakteren på den anden side, og der går de rundt til hinanden Åh, har du får det, har du fået det og Nej, men det spørgsmål der, og så er jeg jo også, jeg skal jo også argumentere, fordi nogle har jeg måske givet nogle point færre og sådan noget, men der opstår jo en faglig diskussion i det, Nej, men det er fordi at dit spørgsmål og dit svar er, udformet på den måde. Jamen altså der, øh, der fik de, jeg kan alligevel ikke gøre noget, jeg kan lige så godt sige Sæt jer ned og jeg ved at de næste 5 minutter, der vil de ikke kunne sidde ned, fordi de skal lige, så de fik lige 5 minutter til at, til lige at snakke om det. Spørger: Ja Bilag 1 14

8 Matematiklærer: Og det er meget åbenlyst. Spørger: Ja, og det er alle, der er med i, i den snak? Matematiklærer: Det er grupperne, altså der er, der er jo nogle store grupper, selvfølgelig, fordi der er, altså, det kan man næsten ikke undgå, at der er delt op i nogle grupper her inde. Øh, og som udgangspunkt er det de forskellige grupper der snakker sammen Nå du fik, du fik det og du fik det. Så er der også nogle andre som ik, øh, som ikke rigtig hører med, øhm, og der tror jeg ingen gang, at de spørger, altså. De er desværre lidt, øh de er måske lidt, lidt sådan skubbet ud. Spørger: Er det de fagligt svage, oplever du så? Matematiklærer: Ja, jeg ved ikke om I vil have navn på nu, i forhold til jeres tidligere, eller rettere sagt, jeres interview med dem, om I hellere vil ikke vide hvad jeg ved, eller? Spørger: Jeg tror øh, ikke vi skal vide det. Matematiklærer: Ej, det var det jeg tænkte. Spørger: Ej, så hvis du bare kan lidt snakke om dem, sådan som en gruppe, så Matematik: Det er det jeg prøver, øh, så, de fleste af dem snakker om det, og så er det også nogle der bare, nå men så snakker de to måske lige sammen eller et eller andet, og så, og så er der ikke mere idet. Spørger: Nej Matematiklærer: Men jeg hører som regel ikke mere. Det er ikke sådan, at de kommer tilbage længe efter og siger Åh, jamen øh, hun fik sådan og sådan, og jeg fik sådan og sådan. Altså, det bliver ordnet inden for de der 5 minutter, og så øh, og så virker, alle virker heldigvis mere eller mindre tilfredse, når det sker. Altså, de har i hvert fald, der er ikke nogen der bliver sådan Ej, det troede jeg ik, øh, jeg troede jeg gjorde det meget bedre. De fleste er sådan Nå ja, men det kan de godt se. Og der vælger jeg også at bruge tid på, hvis de kommer med spørgsmål, og virkelig forklarer, hvorfor fik du, nu kører vi den nye skala, hvorfor fik du et 7-tal i stedet for et 10-tal, øh, 7 det er jo 8-9 stykker, jeg ved ikke om I også eller hvordan I gør men øh Spørger: Jo det. Matematiklærer: Øhm, så der øh, der vælger jeg at bruge tid på at snakke med den om det, og lade dem forstå hvorfor, og hvor at differentieringen ligger henne i forhold til karakter og sådan noget. Altså, ja Spørger: Hvad er deres umiddelbare reaktion så, når de sådan får at vide, du har også sagt lidt om det, men når du så ligesom, annoncerer at, nu er det tid til, at få taget en test. Hvordan oplever du så at de reagerer? Bilag 1 15 Matematik: Det kommer an på, hvornår jeg siger det. Hvis jeg laver den onde, og kommer ind i timen med dem under armen, og sige Nu skal vi have test, så, øhm så bliver de lidt, de bliver lidt sure, og de føler måske ikke, at jeg er helt fair. Fordi at øh, jeg plejer, og det vil jeg også blive ved med, at sige til dem, Der kommer en test. Vi skal for eksempel hvornår er det næste gang vi skal have et eller andet jo, der kommer noget i øh, fysikken om olie, hvor jeg sagde Der kommer en test efter påske, og der, der har jeg forberedt dem og de ved hvilken område det er. Øhm så hvis jeg forbereder dem, så 8. a., som den klasse, den øh, de umiddelbare de, de er selvfølgelig både lidt spændte, men også lidt, Ej, okay, vi skal virkelig, nu skal vi nå at læse, øh, nu skal vi nå at forberede os til den her test, så vi klarer os godt. Øhm, og det er selvfølgelig både positivt, men også lidt negativt, men øhm Som sådan, så ser jeg fra lærerens syns, synspunkt at, at, at de oplever det sådan, okay, men det kommer også det typiske Ej, vi gider ik eller Ej, vi vil ik og så videre, men det den tager jeg lidt, den vælger jeg at som om åh, det skal man lidt sige, altså fordi, det er ikke rart at blive testet og så videre og alligevel så er det jo en lille smugle rart. De er jo så pisse nysgerrige, så de vil jo gerne vide, hvordan klarer jeg mig, ik. Så, så reaktionen er vel jeg vil synes, ofte positiv, på den måde, at det kan godt være de sige Nej, det vil vi ik, men så ser jeg det lidt som om at, Puh, men vi vil egentligt gerne klarer os godt. Altså forstår I hvad jeg mener med det? Spørger: Ja. Matematiklærer: Det er, det er lidt svært at sige, og det er selvfølgelig det med menneskelig aflæsning og så videre. Jeg kan forhåbentligt gøre, øhm, og så må I jo sige, hvis jeg er helt forkert på den, når I snakker med dem. Alle: [Latter] Spørger: Oplever du, at de lærer mere, i perioder hvor de ved at der skal komme test, eller lærer de det der skal testes i, eller? Nu spørger jeg lidt ledende Matematik: Ja, men jeg forst, ja, ja, øh Ikke sådan, nej jeg tror egentligt der ofte, de ofte lærer lige så meget på den anden måde, selvom jeg ikke tester, men det er jo så fordi, der så i overbygningen ligger karaktererne, og dem stræber de jo også efter Så, man kan sige hvad skal vi, jeg har ik, jeg har ik, det er den eneste skole, jeg her været på her, øhm, og der er, der er højt fagligt fokus, og der er også en forventning om, at karaktermæssigt klarer de sig godt, fra forældrenes side. Det smitter selvfølgelig af her ovre også, og på eleverne, øh altså jeg, jeg tror måske, at der er nogle procent der, der gør mere ud af at lytte og få skrevet nogle noter, ind hvis ikke de skulle testes. Det tror jeg faktisk jo. Men, ej, ja det tror jeg. Var det svar? Spørger: Ja, det var det. Er der nogle af jer der? Spørger: Vi har ikke umiddelbart mere, men du må gerne fortælle [Matematiklæreren Ler] mere, hvis du har noget du sidder og tænker Hvorfor har I ikke spurgt om det? Øhm altså kun hvis der sådan. Matematiklærer: Ja nå, ikke i forhold til det. Ikke sådan lige nu. Spørger: Hvis du selv kunne vælge, ville du så helst have, at der ikke kom nationale test eller, omvendt? Bilag 1 16

9 Matematiklærer: Jeg ville helst have at der ikke kom. Spørger: Ja. Matematiklærer: Fordi, det er også det med, at jeg kan tilrettelægge min undervisning, efter de forskellige klasser og ikke efter en eller anden fællesnævner, at vi alle sammen vi skal ku det her. Øh, for der er også områder jeg tidligere har smidt ud, simpelthen, øh, i noget fysik, fordi jeg tænker, Jeg kan slet ikke motiverer dem, jeg kan slet ikke hive fat i dem, og overordnet er jeg alligevel inde på, på det jeg skal øh, og så hiver jeg et andet emne ind. Øhm, og det føler jeg måske ikke helt, at jeg kan nu. Jeg føler, at der er visse ting, jeg skal gennemgå, der er visse ting, jeg skal, altså evolutionen vi lige har været igennem i biologi nu, jeg er nød til at bede dem om og nu skal de lave sådan en halvanden side med deres noter, som de så kan bruge til eksamen næste år, men en, en form for rapport til mig, hvordan de med egne ord beskriver evolutionen, øhm. Det ville jeg ikke have gjort, men det gør jeg, fordi jeg ved, at det er et meget stort område og et meget vigtigt område. Så jeg tænker, jeg er nød til at jeg er nød til, jeg er i hvert fald nød til at være sikker på at de, at nej, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, jeg vil i hvert fald meget gerne se, at de har gjort sig nogle overvejelser og at de egentligt, i bund og grund, ved hvad evolution er, fordi det er så vigtigt for mig, at de har et begreb om det, når de skal testes på et eller andet tidspunkt, og det gør jeg fordi der er de her tests. Spørger: Uhm, ja. Spørger: Helt bortset fra test, hvad synes du så om ministeriets kanon, i de forskellige fag? Matematiklærer: [støn], Jamen jeg synes jo, at det er ærgerligt at det skal, ej, det er så svært fordi, jeg har jo ikke noget imod faglighed, jeg synes faglighed er godt, jeg synes bare det er vigtigt, jeg synes at alt det her der sker fra ministeriets side, det er at fratage os vores øh ret, det er sådan en frygteligt ord, men vores mulighed for at tilpasse og gøre det der er vigtigt. Altså, vi er der ude, vi er hos eleverne, det er dæleme os der ved, hvad der er godt og hvad der ikke er godt, og vi er fagligt dygtige nok til at kunne, og kunne forberede dem og give dem den viden de skal ha. Vi behøver ikke at komme og banke dem i hovedet oppefra, og ministeriet skal banke os i hovedet og sige, jeg ser det nærmest lidt som om Jamen, vi skal også se om I klarer det god nok. Øhm, vores inspektør er jo sød nok, Jamen det gør de, fordi at det faglige niveau har, er godt. Jeg ville ikke være ansat på en, jeg ville ikke være ansat på en skole, som almindelig folkeskolelærer, hvor fagligheden ikke er så god, hvor jeg hele tiden skulle kæmpe med det dilemma, at Puha, jeg skal igennem det og jeg skal ha nogle forventninger om, og skolen, nå, men jeg er på en eller anden måde med til at give den de karakterer, det tror jeg, at jeg ville have det dårligt med. Spørger: Så det er faktisk en fordel at være, altså, men har mere frihed, når du er på sådan en skolen som den her? Matematiklærer: Ja, altså jeg føler i hvert fald ikke den her uro i forhold til, at de skal, øhm, de skal lære noget, og lærer de nu noget eller ej, fordi det ved jeg, at de gør, øh, og det har jeg også kunne se de sidste fire år, jeg har haft elever ud til eksamen. De, de lærer en hel del, også selvom jeg ikke har haft testet, og det har jeg ikke gjort de sidste år på samme måde, øhm Altså som lærertype havde jeg faktisk næsten tænkt, at jeg skulle et sted hen hvor at, netop at, på et eller andet tidspunkt. Jeg ville starte et sted, hvor eleverne var sådan, der var ikke sådan de store sociale ting, der var Bilag 1 17 heller ikke sådan de store faglige ting, for ligesom og, jeg skulle finde ud af, hvor er jeg henne, øhm, og så ville jeg så hoppe videre til en skole, der så måske havde brug for noget mere socialt arbejde. Men, jeg ved ikke om jeg vil det nu, fordi jeg synes netop med tests, netop med det fokus det er på at, at vi skal ensrette, det synes jeg er umuligt, og det øh, den opgave tør jeg næsten ikke at tage på mig Fordi det synes jeg ville være, det ville skabe alt for meget uro, hvis jeg både skulle skabe det sociale rum, og jeg tror ikke på, at der kan ske nogen form for faglig udvikling, hvis ikke det sociale rum er på en eller anden måde i orden, altså så kan vi lige så godt droppe det hele. Og nogle skoler skal man bruge meget tid på det, og som lærer skal man bruge meget energi på det. Og hvis jeg samtidig havde hængende, at jeg kom ind og fik en 7. klasse, uha, ej det, jeg har gået et halvt år, og jeg kan ikke nå det og nu skal de testes i det og, så ville jeg slet ikke vide hvor jeg skulle begynde og slutte. Jeg ville da håbe, at jeg var så mand nok, at jeg kunne sige, ej, ja, ja, altså, det er jo altså ikke mit problem, det er vigtigere. Som udgangspunkt, så er det vigtigste for mig, det er at eleverne går hjem og har haft en god dag, det er selvfølgelig også at få højnet det faglige niveau, men det er, at de har haft en god dag, altså Man skal ikke gå herfra og være ked af det, eller være, være sur, eller føler at man ikke bliver hørt. Det skal der også være plads til, at det er sådan, men men der er sket en helt, et andet fokus i hvert fald, det er der også sket på vores lærerværelse, fra det sociale rum og at vi skal skabe nogle glade elever som på en eller anden måde kan være sammen indbyrdes, til faglighed, faglighed, faglighed. Jeg kan simpelthen se, at den snak der er på lærerværelset har ændret sig. Øhm der var en elev der rejste dig, eller en lærer der rejste sig op på et møde forleden dag og sagde, vi snakkede om, at der var nogle elever ude i gården, hun havde det sådan, at hun kunne slet ikke se, hvad børn skulle lave ude i gården. For undervisning var jo undervisning, hvad laver børn der ude?. Bare sådan, jamen hvis de sidder, jeg har også nogle 6. klasser, hvis jeg ikke giver dem 5 minutter ude i gården, mellem et og to eller mellem tolv og to hvor jeg har dem altså, så kunne jeg lige så godt droppe det hele, altså fordi der forgår igen form for, for lyst eller læring, hvis de bare skal sidde her inde i, øh, to lektioner, uden så meget som at få lov til at røre sig, ik. Så øh, der er, der er sket noget, men det er selvfølgelig med den regering, vi har nu, er der sket noget i hvert fald, for der er kommet så meget fokus på faglighed og ensretning, og det øhm, og det, altså nationaltest, det er jo bare en del af det. Så det er jo i hvert fald mit personlig synspunkt det kan jeg nok ikke ændre. Spørger: Nej [Latter], men det tror jeg er det. Bilag 1 18

10 Bilag 2: Interview med klassens dansklærer Spørger: Vi har startet båndoptageren nu, så hvis du er klar så har vi lige nogle spørgsmål. Altså, vi har lige først nogle generelle spørgsmål omkring din lærerrolle. Du ved jo at projektet handler om tests åh Dansklærer: Ja det fortalte (matematiklæreren) mig ja Spørger: Ja og ikke kun de obligatoriske tests, men også altså hele den der evalueringskultur der ligesom er Dansklærer: Ja, som har hersket i folkeskolen i lang kan jeg godt sige. Spørger: Ja Dansklærer: Nå der er den. Det var sgu da en smart lille en (om båndoptageren) Spørger: Ja. Jamen bare rolig. Den skulle være rimelig god den der mikrofon så man behøver ikke sidde Dansklærer: Nej så jeg behøver ikke at sidde og arghhhh og sidde og råbe. Nej. Godt. Spørger: Nej, men hvis du lige kan starte med at prøve at beskrive sådan hvordan den gode lærer ser ud for dig? Dansklærer: Øhhhh Spørger: Nu har du jo været lærer sikkert i mange år så Dansklærer: Ja ja. Ja men det har jeg. Det er 24. år. Altså man er ehhh engageret vil jeg sige. Det er et af nøgleordene. Engageret, en ildsjæl, brænder for det fag man nu har valgt. Om det er fransk eller dansk ehhh. Har selvfølgelig et vist tag på børnene og jeg vil sige, kan tale med dem, tror jeg også er vigtigt, så det ikke bare er sådan en gammel Nu kan du jo se. Jeg er jo ikke sådan helt ung længere. Jeg er en gammel stodder, men altså at man kan hygge sig med dem også. Det har altså betydning for mig i hvert fald. At jeg har det godt sammen med de elever jeg har. Men især engagement det tror jeg er meget vigtigt. Jeg har dansk og er klasselærer og jeg tror det er utroligt vigtigt at man brænder for det man laver for... Og selvfølgelig også en faglig dygtighed. Det skal der jo til for ellers hjælper det jo ikke at du er engageret hvis ikke du ved hvad du taler om. Nej og så kan man jo sige med 24 år på bagen så, så kan du efterhånden de der noveller og romaner mere eller mindre udenad, ik? I øjeblikket læser vi her Hosekræmmeren. Nå det har de visket kan jeg se mit fine Så det er det. Bilag 2 1 Spørger: Ja. Hvordan, hvis du skal prøve at beskrive din lærerrolle så i forhold til enten den her klasse som vi skal Dansklærer: Ja Spørger: Eller bare generelt. Dansklærer: Jamen altså det er et engagement øhhh Glæde ved børn og unge og være sammen med Altså samværet med eleverne kan du sige, ik? Det har jeg meget rart ved. Øhh jeg har altid drømt om. Kender du fra da jeg var student, om at komme til at formidle noget. Altså, jeg synes, det er utroligt meget mere vigtigt job, end det egentligt er gjort til, det at formidle de samlede kundskaber videre til næste generation og det er jo det, jeg eller nej det hedder jeg, mig og mine kollegaer står og gør. Og så vil jeg igen sige engagementet. Jeg nyder det at overlevere det og bliver endnu gladere hvis jeg ser at tilhørerne også er engageret ik og den dialog der opstår. Nu har jeg, hvad hedder det, udslusning det vil sige 7. til 9. og det vil sige du har dialoger okay? Spørger: Ja. Dansklærer: Hvad skulle jeg sige mere om det Engagement, samværet med eleverne, øhhh det faglige. Den faglige stolthed ligger der jo også i det. Det der at man tænker, nå men jeg ved hvad jeg taler om. Æhhh. Det gode Nu har jeg lige ført op sidste år 9. Og åhh det vil sige at man også er så gammel en rotte så du ved hvor du skal hen. Jamen man kan sige, hvad skal vi sammenligne det med en supertanker. Det der med at føre nogen op til eksamen. Og det at man ved hvad endemålet er. Det har, synes jeg, for mig stor betydning. At jeg er sikker, at jeg er på hjemmebane, der er ikke nogen rystelser. Som hvis jeg var helt ny øhhh på banen ikke? Spørger: (Den nyværende dansklærer), kan du uddybe det der med endemålet. Hvad det lige dækker over? Dansklærer: Jamen altså vi har, jamen der er jo lovgivning, der er jo nogle cirkulære, kommunale såvel som statslige om hvad der skal opgives for eksempel det kommer jo fra ministeriet. Dem kender jeg og jeg har jo lige haft det. Det vil sige alle opgivelser sidder jo inde i pæne mapper ik. Der er til gengæld orden ik. I mapperne. Og det vil sige du skal ikke ud. Jeg skal for mit vedkommende ikke ud til næste år og søge. Jeg kan nøjes med at sige; jeg har det hele så kan jeg bytte en enkelt ud. Altså en novelle vi taler om eller et enkelt digt eller et eller andet og sætte noget andet ind. Som passer bedre til målgruppen. Hvis jeg skal sige den på den måde ik. Altså, det er fordelen ved det ikke? Og så kan man sige at det er fordelen ved den praksis man jo indførte med tredeling. Det er at jeg ikke skal ned eller at jeg skulle ikke ned sidste sommer og starte her i år på en 1.klasse. Der er også minusser ved det for de er jo søde de der små og dem jeg lige har sagt farvel til dem har jeg haft siden 1. og det giver jo et helt andet forhold. Det gør det, det kan I næsten tænke jer til. End dem her som jeg overtager nu i 8. Men vi er efterhånden ved sådan at finde hvad skal vi sige jargonen. Altså, de forstår mig og jeg kender jo efterhånden deres styrkesider og deres svagheder ik. Jeg ved ikke. Vil I have mere på den der eller hvad? Spørger: Nej det Bilag 2 2

11 Dansklærer: Ellers så siger I til ik hvis der er noget Spørger: Ja vi skal nok spørge ind, men vi har nogle spørgsmål som vi håber at Sådan i samværet med klasserne hvordan oplever du så at eleverne bliver særligt motiveret. Er der noget du sådan tænker som det kunne være Det kunne være noget i undervisningen eller noget materiale eller Dansklærer: Ja udvælgelse af materiale. Det har betydning. Helt klart. Øhhh Det først du egentligt gør, det er vel at spore målgruppen. Altså hvad er det for nogle personer. Er det en meget tung klassen for eksempel. Det kan man med erfaringen, må jeg have lov at sige, så kan du meget hurtigt se: er det de tunge du har med at gøre eller er det nogle der kan ta noget af det der virkelig batter indenfor litteraturen. Og så indretter du selvfølgelig det du, både det du opgiver, men også det du har i det daglige efter det. Øhhh Nu tabte jeg vist tråden. Hvad sagde du mere? Spørger: Øhh Med eleverne. Hvordan du gør dem motiveret. Dansklærer: Uhh. Ja ja. Det er jo rigtigt nok. Det er jo selvfølgeligt noget med dit, som jeg siger, dit engagement, lærerens, skulle gerne smitte af. Øhhh. Det vil jeg næsten sige at det er sgu over 50 procent. Det er det der at du øhhh.. er utroligt engageret i det. Øhhh Og man.. Jeg tror også, jeg gør mig også utroligt umage med at forklare dem hvad jeg ser det som min rolle, ik? Nemlig at åbne øjnene; både for dem som i forvejen læser meget, men også for dem der læser knap så meget og finde ud af litteratur, det er en god ting. Faktisk. Og det ligger vel egentligt også lidt i engagement. Og så ligger der engagement, udvælgelse, kan jeg finde på mere. Æhh materiale tænkte jeg på, ik? Altså to klasser tager man noget lidt lettere, ik? Sidsel Bødtcher og ikke Pontoppidan for eksempel. Eller som i øjeblikket der har vi Steen Steensen Blicher, ik? Men altså det, det har også afgørende betydning. Hvad mere kan jeg sige til det Uhhh ah. Spørger: Må, må jeg spørge til det så øhhh Dansklærer: Jeg det må du gerne spørge ind til, som det hedder. Spørger: Den nye kanon, hvad synes du, synes du om det? Dansklærer: Jamen ved du hvad? Jeg kan godt sige dig, min personlige holdning er, at jeg synes det er fortrinligt. Øhhh Jeg oplevede, eller jeg oplever, må jeg hellere sige, når jeg er ude som censor, at der er utrolig stor forskel. Jeg oplevede en lærer, nu skal vi ikke næven nogen navne, skoler, det dropper vi, som opgiver, ud af tekstopgivelser, der er de 9-10 stykker billeder. Og det vil sige, ikke, ikke klassiske billeder. Altså, altså ikke billeder af de store malere, næh, det var af sådan nogle med, som man kunne have hentet fra en eller anden tegneserie. Altså, du ved sådan nogle muskelmænd med sværd og drager med flammer og sådan noget. Og jeg måtte sige til ham: Det her det går ikke?. Min holdning er helt klart. Dels er der nu lovgivning på området med tekster læst før, ( ) før 1850, men at man før i tiden måske har mange, måske på grund af usikkerhed, det ved jeg ikke, sluppet af sted med at lave noget med hvor der var Helle Helle og Bjarne Reuter og sådan noget. Og jeg mener, når de unge mennesker skal ud her fra, mange af dem går, flere og flere jo på gymnasiet og det vil sige at de både skal kende Bang, Pontoppidan, Blicher, Oehenslager, øhhh, Søren Kierkegaard også gerne, og Bilag 2 3 hvad har vi læst mere sidste år. Hvad hedder det, Karen Blixen selvfølgelig. Altså at de også kender det tunge, især også tiden før At der så er kommet en kanon. Jeg vil sige på denne her skole, som I godt kan, jeg håber (matematiklæreren) har sagt det samme, er en god skole, der har vi lagt vægt på at der også var tekster, altså det eleverne kalder gamle tekster. Fordi det er at svigte dem, at sende dem. For eksempel når 2/3 skal i gymnasiet og så sidder de: Ham har jeg aldrig hørt om når de siger Oehenslager for eksempel Det er sgu da synd. Og alle de andre sidder og tænker: Det er en mærkelig skole de har gået på plus at skolen får et dårligt ry af det, ik? De tænker: Har I sluppet af sted med det? Nu den skole der hvor jeg kom fra, ik, det er altså ikke Jeg vil sige, det er ikke første gang, jeg ser det, at det er tynde opgivelser. Det vil sige at før der kom denne her kanon-lovgivning, så har det været meget, meget, eller stor, kan man sige det, forskellighed, stor eller det var uensartet det, det man opgav fra skole til skole. Nogle slap af sted, hvor man tænkte: Hold da kæft hvor er det nemt og andre, de havde for eksempel en novelle af Karen Blixen, som jo ikke nødvendigvis, eller det er det ikke, det er ikke særligt nemt for et ungt menneske på år. Så, så jeg synes det er fint at den er kommet. Det må jeg sige. At, at, at vi var mange skoler der, vi er garanteret ikke den eneste, der i forvejen havde faktisk kanon indført i programmet, ik? For vi har jo ikke fået det med, med Bertel Bims, som vi kalder ham, ik? Det har vi haft længe. Spørger: Så du benytter i virkeligheden kanon lidt som måske et undervisningsredskab eller et redskab til at planlægge undervisningen eller Dansklærer: Ved du hvad. Jeg kan sige For nye. Jeg ved nogenlunde hvad jeg vil ha og hvad jeg, og det er selvfølgeligt nogen gange noget at gøre med hvad jeg selv kan lide, det skal ikke være nogen hemmelighed, ik? Æhhh Men, men jeg tror for De unge lærere der er det sikkert et godt redskab til at sige: Gud hvad skal jeg, ja jeg skal da i hvert fald have Herman Bang, jeg skal da have Pontoppidans ørneflugt eller hvad det nu kan være, ik? Hvorimod vi andre, vi andre som har været i gennem stoffet den første, anden, tredje, fjerde, femte, vi ved nogenlunde hvad vi vil have op, med Som opgivelse, ik? Men for de unge; en støtte. Altså, det er jo ligesom at du har en regel Æhhh ordensregler. Støtter også eleverne: Du ved, du må ikke det. At de så gør det alligevel, det er så en anden sag. Men altså her Jeg tror det er en støtte for, hvad hedder det, de unge lærere. Altså at de nu ved at det skal der faktisk hvis det skal være på den gode side af lovgivningen. Så skal der være det og det og det og så, så meget, så mange procent skal være tekster skrevet før Det var der jo sådan set ikke. Så kan man sige at det er en opstramning politisk. Selvfølgeligt politisk betonet, det er den helt klart Men, men æhhh Jeg vil sige, nå det skal jeg måske ikke sige? Spørger: Jo jo. Dansklærer: At alt det makværk de ellers laver på Undervisningsministeriet, men her har de dog lavet en ting som, hvis man er på en skole som i forvejen praktiserede det, så kan man jo sige: Jamen det gør vi jo allerede i fint nok. Så er det jo fair nok at de andre spiller efter samme regler. Den historie jeg fortalte med de der 10 billeder. Det er jo unfair og sige nogle elever herfra, de kommer på gymnasiet ved at læse Blixen, Pontoppidan og andre ved at kigge på nogle eventyrbilleder det er ikke fair. Det synes jeg ik, altså det er ligesom at spille fodbold, nogle spiller efter amerikanske regler og andre efter europæiske, ik. Bilag 2 4

12 Spørger: Så, så kanon er måske i virkeligheden så et, øh, et princip der skaber lighed, tænker jeg, eller hva? Dansklærer: Jeg skulle lige til at sige, at i virkeligheden er det jo faktisk et socialdemokratisk princip, for det skaber jo i virkeligheden enighed, ik. Spørger: Ja Dansklærer: Og, og så kan man være uenig, det kan jeg også uden at vi skal gennemgå de forfattere der ligger i kanon, der kan være nogle hvor jeg har sagt, immervæk synd at der ikke er en Sisse Bødker med, som er en stor forfatterinde, og som de unge godt kan lide, at hun ikke, altså vi kan begynde at skændes om, og jeg ved ikke hva hold, jeres holdning er, men det kunne vi godt og sige ej, jeg synes i hvert fald og så er der måske nogle der siger ud med Oehenslager, han er sku for kedelig, ik. Men, men jeg siger så har man da i hvert fald præci, jeg vil hellere sige præciseret. For det er gjort før, det er ikke første gang vi laver det her. Det er gjort før, men få præciseret overfor andre, som måske er hoppet over der hvor gærdet er lidt laver, ik, at, at det er faktisk og omgå lovgivningen. Altså ud fra den, der er jeg enig med, for en gang skyld, det er kedeligt at skulle sige at man er enig med en venstremand, men nå okay, det kan ske for en hver. Spørger: [Latter]. Hvis du skulle prøve at beskrive hvilken rolle evaluering og tests spiller i din undervisningspraksis, gerne i denne her klasse, men også i andre. Altså vi har jo været inde på det der med kanon. Dansklærer: Ja, og jeg har taget det generelt, og jeg kan sige dig at jeg tror at jeg. Nu siger du tests, og det, det, jeg var lige ved at sige stinker, men det må man nok ikke sige til båndoptageren, lidt af det her Bertel Bims og nationale tests, som jeg synes er helt vanvittigt, altså der er øh, det er i orden med tests, men de skal kunne bruges til noget. Det jeg har gjort da jeg kom ud som ung lærer, jeg havde fag som geografi, biologi, historie, det du kalder orienteringsfag, jeg gjorde det at når du havde læst fra et sted mellem 25 nogle gange måske op til 50 sider, jeg vil sige, det er bedst med 25, fordi der er nogle der stejler hvis de skal læse så meget op, ik, så havde man stopprøve, det kan du godt kalde en form for test, og deri stod for eksempel hvis du havde haft om Christian IV, det er jo dem jeg ikke kan give jer fordi jeg sletter dem, der stod så Hvem var, eller hvornår regerede Christian IV?, så stod der, øh Hvordan gik det Christian IV i 30, øh i 100 års krige for eksempel, ik? Og sådan nogle spørgsmål, så kan du gå ind, når du sidder og retter dem, så vil de jo så gerne have karakterer, i hvert fald de store, så kan du gå ind og sige der er nogle der har fået noget undervisning, hvad har du fået ud af det? Hvad har alle svaret forkert på? Hvor er der sorte pletter?. Og det kan du så gå ind, enten og gentage og tage det med i en kommende prøve, du kan også sige fint nok, det ser rimeligt ud. Det betyder ikke at hvis der er 20 spørgsmål, eller hvis der er 10-12, at alle har svaret rigtigt, det er sjældent. Det er måske 1, 2, 3, til en historieprøve, der har svaret rigtigt, men du kan se at, lad og sige, de ligger på, hvis der er 12, så skal de helst ligge fra 8 og opad. Så har du, så kan man sige, så har noget af undervisningen, i hvert fald det meste af den, bundfælled sig. Og det har jeg brugt dem til. Ja jeg tror jeg, jeg blev send lærer, jeg tror jeg var færdig i 83, ja. Og tror jeg har brugt det siden 84 85, altså kørt det der. I biologi, i historie, øh, i dansk gør jeg det samme, øh men især i sådan nogle orinteringsfag er de gode, er det godt. Øh, og der var det jo altså at jeg skulle have overrakt den der fra Bilag 2 5 samfundsfag, men den handlede om demokrati og selvfølgelig, hvad er demokrati, hvor mange medlemmer er der af folketinget, altså sådan nogle spørgsmål, ik. Og det er udelukkende, hold da kæft hvor jeg kan snakke, det har jeg jo, det har jeg også ry for kan jeg godt sige jer. Spørger: [Latter] Dansklærer: Nogle gange så sidder åhr, (nævner sit eget navn) du lader ikke os komme til, du snakker. Så vil jeg sige, at dels kan det, med en hvis usikkerhed, denne her ikke (blinker med øjnene), med lange øjne, det er der selvfølgelig når man sidder sådan her og tager en prøve, at man kan nå, hvad har han skrevet Blicher, ik ( ), men eller kan, det kan gi dig et præg, læreren, om hvor meget af undervisningen er fiset ind på lystavlen, øh, og det har jeg brugt dem til. Så har jeg sagt Ved du hva, øh, man kan også se hvilke personer der slet ikke læser, øh, det er dem der har svaret ud af 12 spørgsmål, 2. så tænker jeg, der er sku ikke læst meget. Og, og det vil sige så skal de jo have en eller anden form for, øh hvad skal vi kalde det, støtteundervisning, det betyder for mit vedkommende at jeg hører dem tit. Jeg siger du har ikke klaret det der særligt godt, nu prøver vi at høre næste gang, om du har fået læst på det du skal. Og her oppe (peger på en plads i klassen) Kåre kan vi kalde ham, ham der sidder her ovre, han læser aldrig historie. Dels har det selvfølgelig påvirkning for karakteren, men det er jo også noget med at Kåre så skal ha den hjælp, ved at han ved at jeg, i gåseøjne, er efter ham, ik? Og siger, Du, ved du hvad du, øh, skal læse hver gang og så videre, ik. Den der moral, ik? Prikken, ik? Spørger: Så, prøv lige at, øh, ja, du kan tage noget vand. Dansklærer: Ja nu tager jeg imens du snakker. Spørger: Så det er både en evaluering. Altså, du bruger de her, hvad skal vi kalde dem, tests Dansklærer: ja lad os bare kalde dem, eller stopprøver. Spørger: Stopprøver, ja, som en evaluering af din egen undervisningspraksis, til at, altså Hvor meget er nået ud til eleverne, men også i forhold til undervisningsdifferentiering, eller? Dansklærer: Ja det er det jo også. Det er jo helt klart at hvis du har, lad os bare sige, et slag på tasken, fire af den slags om året, øh, så har du gemme dem, det er jo, så tager du den på computeren kan du gemme den, eller du kan sætte den i en mappe, og så kan du ved årskarakterer, eller i det hele taget ved karakterer se hvordan det gik til prøven. Du bruger det også til skole hjem samtaler, det er rigtig godt, kan jeg sige dig, hvis du nogen sinde skulle finde på at være lærer, og ligge på bordet og sige, Ved du hvad, prøv lige at se her. Vi havde en prøve den og den dato, og der svarede du på to. Hvis forældrene for eksempel siger Jamen det kan de ikke forstå hvis han på den nye skala for har fået 02 for eksempel i historie, så siger jeg Prøv lige at se her. Det er jo et tegn på, enten at han ikke forstår bogen, 2. er doven og ikke har læst, altså så kører du den der, ik? Så jo, jeg vil sige begge dele, som du sagde. Ja delvis evaluering, dels er den en hjælp, en støtte, til hvor meget af undervisningen er, er, er fiset ind på lystavlen, for nu at sige det, og øhm dels bruger du det selvfølgelig også til karaktergivningen og skole-hjem samtalerne med forældrene. Så, ja. Bilag 2 6

13 Spørger: Er der andre måder, hvordan øh, når du undervisningsdifferentierer, hvordan gør du så ellers det, er der andre Dansklærer: Se, der kommer vi jo ind på, jeg vil sige et kildent problem, nu ved I jo godt, at vi strejker på grund af de elevplaner. Spørger: Ja Dansklærer: Det er jo sådan at jeg tror, de fleste lærere på det her sted, og i det hele taget i dette land, vi har oppe, jeg siger det er netop bedre end en harddisk, der har man oppe, mig, jeg ved udmærket, for eksempel alle de har i dansk, hvem der er rigtig gode, hvem der er sådan middel og hvem der er tunge i det. Jeg ved også hvem der ikke læser. Når man har to tre gange sagt øh, Hallo, hallo, der nede siger jeg og kigger der ned, ik, (kigger et bestemt sted i lokalet) der sidder nemlig en, der ikke har læst. Så ligger det der oppe (Peger på sit hoved). Det er jo så det, der er blevet gjort obligatorisk nu, og bliver gjort skriftligt, for det er blevet gjort altid, det der med at du lige præcis ved hvor du har dem, det er bare sket her oppe. Nu skal det så være skriftligt, og det er jo det, det vil sige det er jo den skriftlige meto, jeg vil hellere sige, det er den skriftlige form der ligger i det, som vi har på Frederiksberg, det vil vi ikke. Vi mener, at enten så skal det være en anden form, uden at vi skal diskuterer, hva Bertel Haarders øh, tests, så skal det være en anden form, så man får noget større udbytte til skole-hjem samtalerne, og ellers så kan, ja altså det sker jo ikke, altså at vi får lov at køre videre, som vi har gjort, hvor det ligger her oppe, det gør det jo ikke. Altså der skal nok komme en skriftlig form, for det er ikke selv, det er ikke selve den skriftlige form, den er sådan set fin nok, og så er der det med, med tiden, ikke. Det er jo sådan det store skisme, ik, eller stredspunkt,ik? At vi synes at hvis de tager, der er jo lærere her der skal udfærdige måske 200 elevplaner. Jeg er heldig, jeg har faktisk kun de her nå jo, så har jeg gymnastik, men, men, men altså der er ikke så, det er ikke så galt. Men der er andre, alle dem der har orienteringsfag biologi, historie og så videre på mellemtrinnet, , de får noget at se til. Og det, det gør, at det er jo ikke første gang at der bliver puttet mere arbejde på, uden at man får noget tid til det. Så siger jeg, og det er jo så min private holdning, det tror jeg ikke jeg er, jeg ved ikke om alle er enige, det er, at den tid, det kan jeg jo godt regne ud, og det kan i også, som jeg skal ta, måske, hvis jeg får den, og bruge til elevplaner, den bliver taget fra kateter tiden. Og det er fandeme synd, fordi hvis jeg ser på min skoletid tilbage i 60 erne, så er der skåret for eksempel 40% på danskfaget. Vi havde lørdagsundervisning og det har man heller ikke mere, gud ske lov, er jeg lige ved at sige, det er så noget helt andet, hvem gad og sidde der til kl. 2, men altså, at det hele tiden, så er det undervisningen, den siger man fra politisk hold, den skal være bedre samtidig skærer man ned og ligger flere og flere opgaver ind, og så er det klart, jamen så når du da ikke det som du skulle. Skal der så elevplaner oveni, så tør jeg vædde med, og de holde det indenfor de samme økonomiske rammer, så siger de Jamen ved I hvad, vi kan ta, vi tager og skærer en time ned på dansk, en time ned på tysk, eller hvad de nu finder på, ik? Hvis det går igennem. Men det kan jo også være at de banker os på plads, de ved jeg ikke, det vil tiden vise. Ja, men det var ikke det? Spørger: Nej, det var det med undervisningsdifferentiering, hvis du bare lige hurtigt skal, du siger det der med at du bruger de der tests eller stopprøver til bland andet et redskab, er der andre? Dansklærer: Vi skal desuden ja, så skal vi jo selvfølgelig tilgodese elever der skal til ekstra dansk, og det ser du gennem de opgaver. Øh der tænker du uha, øhm vi har nogle, kender i st-systemet? Bilag 2 7 Spørger: Øhm nej Dansklærer: Som gir, øh hvad hedder det, diagnosticerende prøver, det vil sige at man kan se elevens stærke og svage sider rent sprogligt, grammatisk. Dem tager vi, der bliver afholdt, på denne skole, og har været gjort i mange år, læseprøver, ved 6. og 8. klassetrin. Er der nogle der er tunge, så ligger differentieringen i at dels kan du sætte ekstraopgaver ud, og det gør vi jo også i den daglige undervisning, i matematik ved jeg, men det har (matematiklæreren) nok sagt, dels ovre i den villa (Peger), kan du komme til specialundervisning. Og der er nogle der er så tunge, også af mine her, så de går til specialundervisning i dansk. Der i ligger der jo en differentiering. Så er der i det der hedder ekstraopgaver, øh, hovedsageligt indenfor matematik, øh, er der jo meget med at, det har (matematiklæreren) nok sagt, ik?, men at, at man giver nogle, en anden kategori, sværhedsgrad af opgaver, øh, det kan du også i øh, dansk, de skriftlige er differentierede forstået på den måde at der er a og b. a det er dem der er, øh, måske lidt tunge, fra middel og til det tunge, diktater og for eksempel stile. Og så er der de gode, det er, i gamle dage hed det boglige, det er dem der klarer b opgaven. Det er den samme tekst, men de ord, for eksempel i en diktat som du skal stave til, de er sværere i den ene, end de er i den anden. Der staver man altid til det nemme, hvorimod der er ordet alliance, bare for at finde på et eller andet, i den svære, ik? Så deri ligger også en skriftlig differentiering. Så er der differentiering selvfølgelig i, øh, at man øhm, kan uddelegerer specialopgaver til folk, ik? Man kan for eksempel se at der er en der overhoved ikke forstår et eller andet, så kan man tage dem op, og derigennem hjælpe dem personligt. Man kan også sende dem over til en kollega som jeg sagde før, ik. Men altså, der ligger en differentiering også i det skriftlige materiale, i a og b opgaver. Øh er der mere jeg kan komme i tanke om øh, nu skal det så siges at den mundtlige dansk, hvis vi nu holder os til den, den er jo af en sådan beskaffenhed, at det er meget dialog, og i dialog kan jeg selvfølgelig høre forskel på dem, det er 100%, men, men hvordan skal man sige det det er svært, skal vi sige, at differentierer med at forstå en novelle som du skal læse hjemme. Jeg er jo ikke der hjemme og det siger jeg, det vil jeg heller ikke. Men, men man kan få, der kan man så gøre det at man kan henvise til specialcenter og sige Gider du at læse, vi har lektiecafe i øvrigt også, og sige Ved du hvad, du skal have hjælp med en forståelse, for eksempel, med fremmedsproget. Du skal have hjælp med det her, for du forstår ikke det du læser. Fordi det er svært for mig når jeg har 23, så kan jeg ikke trække vedkommende ud ved bordet. Det kan du gøre med nogle af de gode, I går ud og laver en ekstra svær opgave, ude ved bordet, mens resten fortsætter her inde, der ligger også en form for differentiering. Skr arh, arh, ja, ja ing, det der med at tage nogle ud, det har (matematiklæreren) sikkert også sagt, det gør han i matematik, sender nogle grupper ud. Så er der, jeg glemte helt, så er der hele IT området. Der ligger jo differentierede systemer, i gramatik og stavning, hvor du kan tage en elev og sige, du har lige fået en ny elev ind, lad os lege det, øh, og du er dansklærer, tilfældigvis, og så ser du, uha det kniber gevaldigt med udsagnsord, for eksempel, i grammatikbogen, fatter ikke et kuk, så ligger der altså, øhm, hvad hedder det, nogle, vi har nogle, købt nogle IT-systemer, der går ind og udelukkende træner den ene ting. Øh, det kunne også være en anden der kan sidde ved siden af og lave navneord. Og så er der nogle hvor du kan lave fælles. Og af de fælles der kan du se om der er nogle der er tunge og skal have ekstra navneord, for eksempel. Så der ligger i hvert fald differentiering i det. Er det ikke sådan stort set hvad jeg kan komme i tanke om, sådan på siddende røv, var jeg lige ved at, øhu, nå ja, jeg skal jo passe på der er båndoptager. Det skal vel ikke spilles for professorer håber jeg. [Latter] Bilag 2 8

14 Spørger: Nej det skal det ikke. Dansklærer: Det er godt du. Spørger: Du har lidt været inde på det, men øh, altså der er det der hvad var det st? Dansklærer: Ja, st, øh, de findes, forstået på den måde at jeg har to-sprogs undervisning for eksempel, og øh, der prøver vi at teste dem med de her st-prøver. Jeg kan vise dig en af dem. Jeg har tilfældigvis en med (han henter den). Uha, uha, uha, alle de papirer jeg har fået med, det er helt vildt. Det var den, der var jeg heldig. Der var gevinst. Hvis du kigger på sådan en der. Nu er den rette Så kan du se når du bladre op på dem Nå ja jeg skal blive herovre. Og æhh Det er så stavning ik? Selvfølgelig. Det er den skriftlige del af, men det kan jo, der går jo også grammatik ind i det. For der står nogle tal ovenover, hvis I kan læse kragetæerne? Otte kan for eksempel være navneords endelser. Når vi så ser gentagende og den næste side, at hver gang der er noget med navneord så kniber det. Så ved vi: Åh ohh det skal sættes ind med endelser hos navneord og det kan være egennavne man glemmer med stort. Og så er det simpelthen at gå ind og tage vores grammatikbog på de store klasser og sige: Denne her regel 16. Den går du hjem og laver ekstra sider af. Vi har sådan en grammatikbog hvor, hvor man selvfølgeligt kan gå ind med navneord, udsagnsord osv. Men det er sådan en test. Den lægger du sammen, og så hvordan er det nu det er, det står et eller andet sted på den, at nul er ok, minus du kan læse ( ) Jeg kan ikke helt huske ( ) Men det står på en eller anden Skal vi se om det er på Jeg tror det er. Hvor er det? Det skal stå på en af siderne Skal jeg tage briller på og finde det? Spørger: Nåmen, det er jo ikke Dansklærer: Det gør jeg lige. Spørger: Ellers kan vi kigge den bagefter. Dansklærer: Jeg er hurtig. Den kan jeg finde. Skal jeg lige prøve at kigge på den? Spørger: Men det er kun de tosprogede der får den der, ikke? Dansklærer: Æhhh. Det er det. Ja Den står her kan du se. Ikke? For nul til en. Æhhh lad os se. Hvor har vi den henne? Hvor er vi?jo der har vi den. Plus, det er hvis du i de der tolvere, lad os bare lege det er egennavne, har nul til en fejl, så er det plus betyder: Helt okay. Ikke noget at være bange for. Nul, dvs. to fejl, ikke? Så er du i, skal vi kalde det, gult lys. Og den der tre eller flere, der skal der gøres noget. Så kan det være et problem, og dvs. at man skal være opmærksom på det. Dem har vi selvfølgelig. Jeg kan sige dig, vi bruger dem også på normal-klasser. Altså, jeg kan jo se at deres tidligere klasselærer har indført, har lavet en i efteråret her på en almindelig 8.klasse for at se, hvor lå de henne æh med grammatikken. Spørger: Så der er både stave- og læseprøver i dansk? Bilag 2 9 Dansklærer: Og du kan se Så kan du se. Så er der her noget med håndskrift og der er noget med at kunne skrive en almindelig besked af. Og hvad er der mere. Her er noget med store bogstaver kan jeg huske. Sammen. Ja du kan selv læse det ikke? Sammensatte ord osv. Og, og. De findes fra nummer et til nummer ni. Når du har en tung elev, så går du ind og differentiere. Og her kommer noget; Skriv (henvendt til 2. interviewer). Og differentiere og så går du ind og så siger du: Ved du hvad? Eleven går i 8., men du tænker med din erfaring: Han skal sgu ikke have en 8. test. Du giver ham en fra 5. klasse. Så aflæser du resultatet og så er den jo alvorlig, hvis han stadig har grove fejl. Eller jeg vil sige, har plus, æh minussen. Fordi han skulle, han har taget en 5. klasse test. Hvis han klarer den, så gør du det at du prøver med 6. Den kan han også klare. Fint nok. Og så ligge han altså et eller andet sted mellem 6. og 8. Men han går i en 8.klasse. Og der er det, der er det også at de medfører mange gange de her: At så er det over til specialundervisning. Altså hvis du har en der for eksempel klarer en 4. klasse, men går i 8. eller 9. så skal han altså over og have specialhjælp. Hvor jeg jo ikke kan gøre det, jo det kunne jeg måske godt, hvis jeg fik ham ud privat. Men det har jeg ikke tid til. Så ryger han på specialcenter, og så ved I det. Og det er jo en differentiering i hvert fald. Men altså de her blev indført også på, eller vi bruger dem også til normalklasser. Jeg har nu fundet ud af at da (siger navnet på den tidligere dansklærer), som hun hed, havde klassen, har lavet en i efteråret, og laver jeg en til foråret for at se hvor de ligger. Så har jeg den med mig og kan handle derefter. Spørger: Okay. Øhh De fysiske rammer som testene bliver Det er i klasselokalet simpelthen? Dansklærer: Øhhh. Prøv. Det kommer an på. Med mine tosprogede der sidder vi æhhh Alene ovre i et værelse ovre på kvisten derovre (henviser til en bygning ved siden af skolen hvor al specialundervisning foregår). Men de andre her bliver man bedt om at gå ud ved bordet derude. Så har jeg almindelig undervisning, de sidder derude med testen. Evt. med en støttelærer på. Det kan være at for eksempel (matematiklæreren) og jeg har aftalt: Gider du tage klassen? Du får en ekstra matematiktime, jeg tager to ud og klarer den. Og så på den måde gør du det. Så rammerne. Det er en gang som regel. Eller herovre; et kvistværelse ik? Og, og. Hvis jeg har tre tosprogselever så siger jeg til de to: Bliv i klassen. Følg med i engelsk og så tager jeg ene, næste gang tager jeg den anden ik? Så der er testen, kan man sige, meget personlig ik? Det er så n: Fire under fire øjne ik? Spørger: Så læreren er til stede? Dansklærer: Læreren er til stede, jeg er til stede ja. Som tosprogslærer for eksempel Spørger: Okay. Hvordan bliver resultaterne så af de her tests så formidlet til eleverne? Dansklærer: Jamen de gør de simpelthen ved, nu har jeg lagt den væk. Men ude i siden, der kan du jo se. At for det første står der navneordsendelser. Så går man ind og viser eleven: Prøv at se her. Du havde seks fejl og det er altså alt, alt for mange. Det er du ikke god til. I de store klasser har de sådan nogle regelbøger: Matematik øhh sludder dansk. Og så går du ind og siger: Den regel, lad os bare sige nummer 16, den kan du jo ikke. Hvordan man skal bøje navneord. Og så siger man Enten til eleven, hvis det er en fornuftig elev, man kan stole på. Du kender dem jo. Så siger man: Det skal du gå hjem og læse på og så laver vi den. Så tager vi nogle fotokopier af navneord og prøver eleven om hun kan dem. Hvis ikke så skal du have, enten kan du benytte specialcenter. Du kan også sende eleven i en almindelig time: Ved du hvad? Du følger ikke med. Du går ud og laver den her side. Og der er da Bilag 2 10

15 altså ikke nogen Så kommer du ind og kigger sammen med eleven på resultatet og siger: Prøv lige at gå ud og lave den næste side også hvis du har taget flere med navneord ikke? Så altså Lad os kalde det på den måde man dyrker det Hvor der er minus ved i de der tests. Og er der ikke noget, selvom det kan være en der har, hvad hedder det, plus, øh nul, det vil sige at det er gult lys ikke? Så siger man: Fint nok. Altså, det er 8. klassetrin, følger rimeligt med, kan rimeligt lave sin grammatik. Så er karakteren selvfølgeligt bare derefter ikke? Altså, det er dem der i gamle dage fik æhhh, hvad skal vi sige, seks, syv i de gamle karakterer. Dem er der jo også nogle af. Spørger: Men tager du dem ud hver især, når du for eksempel har lavet en stavetest med dem? Altså, bliver det sådan formidlet til dem ude på gangen eller er det noget du tager {} Dansklærer: Ja. Det virker mere privat. Ja det gør det. For det rager ikke hele klassen og de er jo meget sådan. Sådan en 8.klasse især pigerne er meget, meget ømfindtlige over for alt hvad der har med hjemlige forhold, kæresteforhold og også med karakterer. Holder man tæt. Så det bliver formidlet privat. Det kan være efter at de andre er gået. Så siger man ( ) Man sender de andre hjem. Det gør vi nogle gange ti minutter, et kvater før tid. Og så siger du: Du bliver lige tilbage. Så sådan Ja? Spørger: Øhhh. (den nuværede dansklærer) øhh. Kan du uddybe, hvorfor holder de det tæt? Dansklærer: Uhhhh. Ja se. Der skulle vi jo faktisk eller I skulle jo have haft en elev med i virkeligheden. Altså, det er jo noget med deres alderstrin, hvor de æhh Svæver et sted mellem, som jeg siger, pigerne mellem at være pige og kvinde, ikk? Er, er der er det jo puberteten for pokker vi har med at gøre, og der er de altså meget, skal vi kalde det sensitive. Det er sådan set det tætteste på. De vil. De konkurrerer meget med hinanden, på udseende, på tøj, på karakterer. Og jeg kan også godt huske, at jeg ikke var så god til matematik. Æhh det var ikke det, jeg råbte højst op om. Og jeg fik fem i matematikprøver og så n. Det var lidt pinligt ikke? Altså, det er nok den der flovhed over for hinanden, fordi man skal, man skal helst være, som de andre er. Jeg tror der lægger noget i det. Altså, og, og, og øhh alt fra beklædning til karakterer. Der skal man helst ikke, altså være på ydrefronter. Det er lige så galt næsten at være for dygtig. For jeg har en pige der sidder der. Som er utroligt dygtig og som får 12 over det hele ikke? Æhh. Og hun går så meget stille med dørene tror jeg. Og jeg vil sige; sød klasse for de respektere hende, men de kan lige så godt mobbe dem. Og sige morakker og hvad man ellers kan finde på af udtryk ikke? Men jeg tror det har noget at gøre med deres pubertet. Fordi nede i de små klasser der har de jo ikke karakterer. Men jeg tror at hvis de havde det så var de egentligt lidt lige glade, for de forstår ikke, hvad der ligger i det vel? Og så har de så, på de her klassetrin, nu har de lige, de skal have karakterer her på fredag. Så har de noget med at de har nogle drømme og, og, og en Deres evne til at sige: Hvis det er klassen, linie. Hvor ligger jeg på denne her linie? Den er meget dårlig. Vi har, vi havde en UE-vejleder. Har I snakket med ham? Det gør I ikke? Undervisning og erhverv? Nå. Han har været oppe, og der sad folk hvor jeg tænker: Hold da kæft, der måske ligger på to i dansk og to i matematik, og rækker hånden op og siger: Jeg skal i gymnasiet, jeg skal være læge. En tosprogs pige. Og der tænker man som voksen: Hold kæft. Altså, det, det, nu er det groft ikke. Men det viser hvor meget, hun sidder i øvrigt der ja (peger på en plads ved en af bordene i klasselokalet), hun mangler at kunne se sig selv ude fra og sige: Jamen det skal jeg slet ikke. Jeg skal i, måske i modebutik eller Irma eller et eller andet. Eller også skal jeg i hvert fald og det er jo så det mit, når de får karaktererne, så siger vi jo altså ikke: Du er altså ikke den skarpeste kniv i kuffen, øh iskuffen. Vi siger til dem i stedet for: Så skal du sørme anstrenge dig utroligt meget. At de så, eller Bilag 2 11 man som voksen nogle gange tænker: Mirakler måske. Men det bliver meget svært ikke? Det er sjældent du ser det,det, men det kan henne. Spørger: Men oplever du så de her testresultater eller karakterer at de så motiverer dem så? Hvis man netop fremlægger det til dem som {} Eller hvad? Spørger: At, du tænker på karakterer om det er sådan en gulerod? Spørger: Nej. Det er mere fordi du selv siger det der med at At jeres udlægning til dem er: Så må I, så skal I tage jer sammen hvis I skal have Dansklærer: Jamen ved du hvad. Det er jo afhængigt af intelligens også. Altså hvis du har, for at sige det meget, meget hårdt og brutalt, hvis du har nogle der ikke er så skarpe Så er det svært at gøre altså, så du kan blive læge. Ikke? Så Jeg vil sige for mange Også for dem der for eksempel er, hvad hedder det, specialklasseelever, det er sgu svært. Men altså for en almindelig elev. Ansporer det dem? Ja, det tror jeg det gør. Denne her klasse, og så kan man sige at klasserne er meget forskellige, denne her klasse er utrolig Karakterfikseret. Og det er altså ikke mig. Fordi I ved også. Karakterer. Første gang studentereksamen: Nå ja. Den er i orden. Den, færdig, næste. Altså, det er jo ikke noget man sidder og studerer længere. Ned i en skuffe med den. Huen hænger et eller andet sted eller ligger oppe i et skab. Sådan er det jo ikke? Og det ved jeg jo også godt. Der skal ses når de skal i gymnasiet, htx og så videre. Og så bliver der sgu ikke kigget ret meget mere på den. Og så måske på en højere uddannelse senere hen ikke? Men altså de her er meget, altså, det, du kan jo også kalde det motiveret, du kan også kalde det ambitiøst. Det er ord for det samme. De går meget op i både hvad de selv har fået, især det, men også Ikke? Så hoverer man lidt over: Ovr. Har du ikke fået mere end, i den gamle skala, otte ikke? Det går de meget op i. Så jeg vil sige, ja jeg tror, det ansporer dem. Men, men det har noget at gøre med klassesammensætningen. Som sagt, de her er enormt fikseret. Dem jeg afgav. De var bare dygtige. Ved I hvad vi havde? Et snit på 10, 1. Det er sgu sjældent i en klasse på, hvad var vi, 21. Meget, meget dygtige. Det var de. Så æhhh. Jeg vil sige, altså, afhængigt af hvem du har med at gøre. Kan I godt skrive noget om. Men de her vil I som sagt tænke: Hold da kæft. Altså, det er sådan noget med at jeg er nødt til at stå og sige til dem: Kære venner altså. Et er karakterer, men det er altså også hvordan man er som menneske. Det synes jeg sgu er mere, altså der er elever der får to til eksamen. Arh, måske ikke her. Så lad os sige at der er nogle der får fire, det er der, og der er nogle der får 12. De kan være lige gode af den grund. Måske er, er den pige eller dreng der får fire, måske meget, som menneske, æh hvad hedder det, elskværdig end den der får 12, ikke? Så dels, altså det prøver jeg så også at indgive dem, men de har meget svært ved, for dem er det, og det er jo, er det karaktererne ikke? Og det er jo fordi forældrene sidder der hjemme og siger Erik, du skal være ingeniør, eller hvad de. Og får fremmede, det vil sige to-sprogs, der skal de være læge, ingeniør eller advokat. Jeg ved ikke om I så i tv-avisen, der havde man fundet ud af, man havde lavet en analyse, et eller andet analyseinstitut, og det var de tre. Men hvad hvis de har en søn eller en datter der er, om ikke dum, så, skal vi sige middelbegavet, så er det fandeme svært. Og doven. Og sige du skal være advokat. Det kan også godt være, der sagde jeg, jeg havde en snak med dem forleden, dog uden at sige sådan noget, for det skal man jo ikke. Så siger jeg I skal tage hvadihar lyst til, og ikke hvad far og mor siger der hjemme. Det skal de sku heller ikke. Hvem fanden kan læse jura i seks år, hvis man tænker aarhh, ikke? Og er ved at brække sig over det. Godt, ja. Bilag 2 12

16 Spørger: Øhm, de der læsetests som du har vist os, hvordan øh Dansklærer: Ja ST. Spørger: Ja ST eller også de andre tests som du har {}. Altså, hvor får du dem fra og altså ud fra hvilket grundlag vælger du dem? Er det nationalt bestemt, eller er det noget du, øh, som lærer tager Dansklærer: Ja altså jeg kan sige, de der stop-tests, dem laver jeg selv. Fordi jeg ved, hvad har vi været igennem. Øh, og øh, selvfølgelig kunne det da være lækker nok hvis vi havde dem oppe på biblioteket liggende i alle mulige afskygninger. Så, så sparede det mig. Jeg sidder der hjemme på skrivemaskinen og laver dem, ikke? Ja, ja nu er det jo computer ikke? Men det, før var det skrivemaskine. Og øh, STtestene dem får du når du begynder at lurer på, nu har vi lavet dem, som sagt, på klassebasis, men ellers kan det være enkelt elever, du tænker Det var da underligt, for eksempel i stilene, altid bliver vi ved med det der med navneordene. Ja tænker Det vat da underligt, og så tænker du Jeg laver sku en test. Så går man over i specialcenteret, der skal man have den udleveret, fordi dem sidder de på, det er deres øh, skal vi sige, regi. Og siger Må jeg få en ST6, jeg har tænkt at tage af den og den elev. Fint nok, så får man det, og en lærervejledning. Og så har jeg så fået undervisning i hvordan man retter den, for det kunne jeg ikke finde ud af. Jeg tænkte Det var sku noget underligt noget det der, men det ved jeg nu. Altså på den måde gør du det. Spørger: Okay. Øhm, hvad er dine erfaringer med undervisning, eller evaluering og tests i forhold til din undervisningsplanlægning? Dansklærer: I forhold til planlægningen? Spørger: Jeg, altså ligger du det ind? Dansklærer: Jeg kan sige. Ja, vi har lagt, nu siger jeg vi fordi jeg vidste at (den daværende dansklærer) lagde det, vi har lagt de to, hvor (den daværende dansklærer) afholdt den ene, øh, ST-test. Vi ved at der ligger læseprøve. Den er taget. Det var mens jeg ikke var klasse, eller jeg mener før jeg kom i klassen. Og så ligger der en test som sagt, til foråret. Og den har jeg mere eller mindre bestemt. Men helt klart, til næste år for eksempel, der vil jeg selv ligge dem, og jeg ved også at der, at vi laver en kommunal læseprøve her, som ikke er landsdækkende. Jeg mener 6. og 8. det er Bertel Haarder der har indført dem, men vi havde dem i forvejen, vil jeg lige sige. Uanset hvad han siger, så havde læsetests. Nu er der nogle gange i nogle, en politiker der står og siger et eller andet, og så tænker du Jamen det har vi sku da haft i årevis, hvad er nyheden i det?. Så vi har haft læsetests siden, nu har jeg glemt hvad den hedder, I ved godt den der, øh, PISA undersøgelse, hedder den. Spørger: Ja. Dansklærer: Der har Frederiksberg kommune virkelig satset på kurser til lærerne. Øh, opmærksomhed, det vil sige både specialcenter og læsetests, på 1. klasse, på 2. klasse, på 6. og 8.. Der ligger i hvert fald faste læsetests. Og det har vi haft i mange år. Men efter PISA undersøgelsen, der blev øjnene jo endnu større, altså hvor man blev endnu mere opmærksom på, at vi skal det altså løftes. Bilag 2 13 Spørger: Men bruger du det som, øh, når du sidder og undervisningsplanlægger, tænker du så jamen Dansklærer: Altså jeg får besked på, kan man sige, at de der tests, dem får jeg besked på af specialcentret. Det er dem der afholder de tests. Og det, dem inkorporerer jeg sammen med Susanne, som hun hedder. Hvad skal vi holde, den 6. august, jamen fint nok. Ind på årsplanen. Så der er de planlagt. Med stop-prøver, det gør jeg fuldstændigt selv. Altså forestil dig at du underviser og nogle gange så bliver du fuldstændig forstyrret. Der er nogle der skal fortælle om noget andet og der kommer ham erhvervslederen ind og tager en dansktime eller en historietime. Så der er det noget med at jeg siger, at nu har vi læst, kan du bare kalde det 25 sider, så hvor jeg hjemme i weekenden uph, hvem var Napolion? eller hvad det nu er. Der handler om det afsnit. Nogle, hvad skal vi sige, relevante, øh, spørgsmål som ikke hænger sig i detaljer. Altså, vi kræver ikke cowboy-tal, og jeg vil sige, altså kan man århundrede så er vi glade for det og så videre, ikke? Og dem laver du selv. Jeg gør i hvert fald. Spørger: Men det vi osså tænker på er, at hvis du ved at der kommer en test, øh Dansklærer: Ja, som læsetest for eksempel? Spørger: Øh, ja, underviser du så i de ting du ved, som testen tager udgangspunkt i? Dansklærer: Arh. Ved du hvad, det har jo været fremme i forbindelse med den nationale test, hvor jeg tror jeg engang har sagt på, på læreværelset her for, jeg tror en 14. dage side, at jeg var bange for at det gik hen og blev sådan at lærerne de så at sige løfter og tænker nå for pokker, testene plejer at ligge i det og det i samfundsfag, så underviser jeg i det. Og se det synes jeg er en fare, for det kort så, så går det ud over alsidigheden. Så foreløbig har jeg overhoved ikke, nu her jeg lige fået at vide at i maj måned, inden 29. juni, skal jeg have til test i dansk. Men altså, jeg er rolig med dem her. Fordi de er gode, det er et godt hold. Men, men, hvis jeg, lad og bare sige, jeg har slet ikke været inde og kigge, der er et eller andet web-sted jeg kan gå ind og kigge, men lad og sige at lærerne havde været inde og kigge og jeg var startet i august måned. Ville jeg så, måske var det menneskeligt at jeg tænkte Ja så skal vi i hvert fald gøre meget ud af det område. Det andet område som jeg måske ellers ville have taget, det dropper jeg.. Måske synes jeg at det var meget interessantere, og måske også eleverne synes det var meget mere spændende, og læse, og nemmere, at læse Sisse Bødker, men jeg tænker Nej, nej, hende skal vi ikke have, for vi skal have Pontoppidan. For det kommer der test i, ikke? Eller Oehenslager, ikke? Så det tror jeg at jeg er bange, eller jeg vil hellere sige skriv: Jeg er bange for, at man går hen og bliver sådan dyneløfter, og tænker arh ha.. Vi ved jo for eksempel ikke hvad der kommer i samfundsfag hvis det bliver trukket. Og så er det jo pinligt, nu har jeg demokrati sådan i øvrigt, men tænk hvis man ikke læst det, men havde læst noget om arbejdsmarkedsforhold. Og så kommer der nogle spørgsmål i demokrati, og eleverne sidder øh, folketinget?, siger de. Altså de er jo også af den opfattelse at der er flere partier i regeringen og sådan noget, ikke? Øh, altså Dansk Folkeparti blandt andet, tror de. Fordi de har været igennem stuen hvor der blev sagt noget i Tv-avisen. Så det er jo ligepræcis, jeg er bange for at det bliver sådan en slags Hvad skal der gennemgås. Bare i meget specialiseret form. Nå, i samfundsfag, der skal vi læse demokrati. Øh, hvad kunne det mere være? Det kunne være marginaliserede grupper, slut. Det skal være 8. arbejder vi med. Og så en frivillig opgave til sidst, eller et eller andet, ikke? Og fordi man havde kigget og set Nå for pokker, det bliver sku. Eller gættet sig til det, ikke? At det bliver det nok. Det kan man jo aflæse af de næste prøver. Så kan man sige Hvad er det de er interesserede i at høre?, ikke? Og det kunne måske bliver for Bilag 2 14

17 nogle, ikke? Vi andre vi prøver forgæves at sige Jamen tager I hensyn til det. Men det, det gør man jo altså. Hvis man har et hold oppe der sækker( 43.06) sig i den grad. Så tænker man Ups, det skal de altså igennem. Så, ja, ja. Spørger: Hvordan er den konkrete situation i klassen i forhold til tests? Altså er de opmærksomme på for eksempel, at nu bliver der indført de her nationale obligatoriske tests, eller er de opmærksomme på at der komme en læseprøve eller? Dansklærer: Ja, altså jeg har lige meddelt dem at der kom. Jeg har allerede taget en dato, så kan jeg sige 7. maj, bliver den afholdt her i klassen, hvis det står til mig. Æhh. Og de får også årsplanen at vide, så de ved. Øhhh hvad hedder det, hænger den ikke stadig deroppe? Nej det kan godt være Nej det er analysemodellen. Nej hvad var det jeg ville sige. De ved også hvornår testen er og får det at vide. Det synes jeg man skylder dem altså. At sige: At det er det her I skal og nu skal I tage det helt stille og roligt. Spørger: Jamen hvordan oplever du så at de reagerer på Altså. Dansklærer: Jamen nu har jeg jo sagt om dem her, for at bruge et andet udtryk, ikke, karakterliderlige så det batter ikke? Så, jamen de går jo voldsomt op i det: At jeg skal klare mig. Dog er det ikke min opfattelse så at nogle bliver dårlige af det. Heldigvis ikke. Det kan man jo nogle gange have. Folk der går fuldstændigt, de kan slet ikke, de bliver dårlige. Men det er der ikke her. De skal bare fremad ikke? Altså, det er jo rige folks, jeg vil ikke sige dumme børn, for det er jo kloge. Men altså, de er gode. Så de går op i sådan noget ja. Det gælder om at klare sig ikke? Det har de fået at vide hjemmefra. Helt fra tidligt. Spørger: Ja. Så du oplever at testene påvirker eleverne på den måde at de, de faktisk får motivation for at lære og Dansklærer: Ja de yder. De yder så godt som de overhovedet kan tror jeg i den der time sådan en test, nu har jeg jo heller ikke prøvet dem, og det er jo det lidt kedelige ved det. Men jeg går ud fra den time, der er der ro, og der, der yder man bare, ikke? Spørger: Oplever du at testene påvirker dem sådan socialt set i forhold til sådan nogle selektionsmekanismer, at der er? Dansklærer: Øjeblikkeligt ja. Altså forstået på den måde, imens situationen, måske samme dag, men ellers så falder det tilbage i gode veninder og sådan noget. Selvom den ene er god og den anden er dårlig til matematik, eller hvad det, eller dansk eller hvad det nu kan være, ikke? Altså i øjeblikket, ja. Når de sidder i situationen, ikke? Spørger: Hvordan påvirker det dem så? Dansklærer: Jamen der er der noget med at, at øh ssh, du må ikke forstyrrer mig, jeg er travlt optaget siger stræberen, ikke? Og så den anden der sådan er mere ligeglad, der er jo alle typer, ikke? Hvor man skal sige shh, næste gang bliver du smidt ud og man tænker Åh, nej, fordi så skal man tage en ny Bilag 2 15 ikke? Men altså øjeblikket og situationen, der tror jeg at en hver er sig selv nærmest. Det ligger i tiden hos de unge. Det der navlebeskuende, ikke? Så snart det er overstået, så er det de samme sociale konstellationer der går tilbage. Eller der, der dukker op igen, ikke? Spørger: De konstellationer der så er der i forvejen? Dansklærer: Ja, lige præcis ja. Spørger: Ja, men har de så noget med fagligt niveau at gøre, eller er de helt? Dansklærer: Nej. De er spredt over. Altså du kan godt have, lad os bare sige, en der ligger højt i klassen, der er sammen med nogle der ligger på mellem, eller hvis du laver sådan. (rejser sig) Nu går læreren til tavlen, det elsker jeg, øh, ja, ja jeg elsker at være her oppe. Jeg er født til det, var jeg lige ved at sige. Se her, hvis du har sådan en her, det her skal man også kunne, ikke? (at lave en figur på tavlen) Det skal I jo også ude på RUC. Og vi siger det her oppe X, Y og Z, det er klassen. Her har du et fåtal, du kan også sætte navne på, det skal jeg nok lade være med at gøre. En herfra kan sagtens være gode venner med en herfra. De adskiller sig til testene ved at denne her person er meget meget meget hyber motiveret, fordi dels er man vant til at få 12 eller 10, eller 13 gammel skala, og dels så er far og mor der hjemme sikkert meget strikte med at du har at præsterer. Altså jeg går ud fra at forældrene sidder Du er i skole for at lære noget, jeg vil ikke høre læreren sige og så videre. Det prøver de har også, men af en eller anden årsag har eleven, efter min mening, enten kommet skævt ind på skoleforløbet, er langsom, eller gider bare ikke. Og de kan godt være gode venner, men i prøvesituationen der er det den der siger sshhh, jeg skal lave det her. Og den anden sidder måske og, hvis man kan lave, eller hvis de sidder sammen, det er jo ikke altid de gør det, men der er ikke noget, hvis de sidder sammen så vil man prøve at kigge, det, øh, vi er jo mennesker. Ej hvor man ser det der, hvad jeg kalder girafhals eller øjne, der sådan kigger. Det ser man også tit i diktater. Men, altså det sociale, det brydes, og det synes jeg er godt ved folkeskolen. At, at de her nede, de får en gunstig påvirkning, og de her de lærer, at det er sku ikke bare at gå igennem livet og så bare scorer det hele. Fordi, altså jeg vil næsten sige, det er min personlige holdning, der er mange gange den der karl smart type, der bare, scorer de gode karakterer, eller sådan en rigtig nørd, vil man kalde det, ikke? At de også lærer at nogle er mærkelige, har vi jo også her inde, der sidder og ryster deres lange hår midt i en time pludselig. Altså fuldstændigt umotiveret, man tænker hoveddokter!. Ja okay. Det var det. Spørger: Yes. Oplever du at testene kan være med til at fremme eller hæmme elevernes, øh, motivation til læring? Dansklærer: Ja, der vil jeg sige at, øhm, vi er jo ikke psykologer, men jeg vil sige, baseret, jeg vil lige sige, på min egen skolegang, at jeg tror både og. Jeg tror igen hvis du tager de her grupperinger, øhm, X-gruppen heroppe kan vel få, kan få ( ) jeg tror at den her elev heroppe, der plejer at få 12, vil enten opleve en kæmpe succes. Øh, undskyld ikke en kæmpe succes, opleve jeg får som jeg plejer, scorer topkarakter, men kan selvfølgelig også, hvis det går galt, synke fuldstændigt i grus, over at man ikke får 12 hver gang, hvad jeg synes er sundt. Denne her elev, kan vel, jeg husker mig selv fra matematik, opleve endnu et nederlag. Det er jo altså fejlen ved det. At tests også kan give nederlag. For mange tests til de svage, det er jo sikkert en katastrofe, ikke? Nu har vi igen, ik, fået -3. Det har jeg så aldrig Bilag 2 16

18 givet endnu, men øh. Men altså 3 og 5 kender i fra den gamle karakterskala, ikke? Så er man bare yt, ikke? Spørger: Oplever du de tendenser du lige har beskrevet sådan helt konkret i klassen? Dansklærer: Ja, ja det gør jeg. Og jeg vil sige, måske fordi det var et længere tidsrum jeg havde den forrige klasse, hvor jeg havde dem i ni år, ikke? Helt klart. Der var nogle der var rigtig kede af det. Og der er nogle der gang på gang bliver rigtig kede af det, og jeg ved det fra min egen matemetik. Jeg var sku ked af det. Jeg ville gerne være ligesom nogle af de andre der bare Det var sku en nem terminsprøve. ikke? Og jeg tænkte Hold kæft, jeg har ikke skrevet andet end mit navn og prøvet at tegne en trekant ikke? Det var sku ikke godt. Spørger: Men oplever du så at de der klarer sig mindre godt i testen, for eksempel, at de så ikke er så motiverede til at lærer, for eksempel dagen efter, eller efter sådan en læseprøve, eller? Dansklærer: Ja. Altså du tænker på om, om det tager fuldstændigt modet fra dem der ikke har succes. I nogle tilfælde, ja. Øh, jeg tror ikke øh, jeg vil sige nogle gange skal de hjælpes til succes. Hvordan kan du gøre det? Det kan du gøre for eksempel ved at give dem en karakter højere. Det har jeg faktisk gjort. Det er første gang jeg har givet karakter, og jeg har, jeg har været ærlig overfor dem og sagt Nogle af jer skulle vel egentligt måske have haft 2, for eksempel hvor i har fået 4. Og så vil jeg prøve at se, jeg sagde Så skal det jo holdes, og måske skulle du, (en dreng i klassen), som sidder der, ikke have haft 10 i mundtligt dansk, jeg har tænkt lidt over det. Du har perioder hvor du er tavs. Nu skal der kæmpes for det. Så er jeg spændt på, det er sådan et lille forsøg jeg så kører med min selv, at næste gang til årskaraktererne, har det så motiveret (navnet på den pågældende dreng) til at række hånden endnu mere op, for at forsvarer det 10 tal, eller tænker han måske Nå, ik, jeg plejer at få syv for stilene, så skide være med det. Det er egentligt jo, sjovt at se. Og ligesådan dem på 4 og 2. men ellers så vil jeg sige jeg tror godt du kan blive knust og være fuldstændig opgivende over at du bare, undskyld jeg siger det til båndoptager, lortekarakterer. Altså som sagt, jeg husker det selv, og det var ikke noget. Altså jeg prøvede virkelig, og det tror jeg sku også det gør, for i bund og grund er det jo også et spørgsmål om intelligens. At hvis du prøver og prøver og forældrene siger måske også noget Du skal og du skal, jamen hvis man ikke kan, hvad så? Og det skal man jo, når man sidder her oppe også tænke på. At det er jo ikke alle, altså den der type som bare er doven, den kan man bliver hidsig over, fordi de kunne gøre bedre, men dem der virkelig gør hvad de kan. Det er sku da en skæbne, altså der ligger der nede i Z-gruppen, og prøver virkelig, fordi man vil gerne være, nu kan jeg bruge den her igen, man vil gerne være som veninden der oppe i X-gruppen. Men ved godt, at på venindeplan, at de har masser at snakke om, men skolemæssigt, uddannelsesmæssigt, der er de bare ikke i samme liga. Ikke? Det er superliga og det er 3. division, ikke? Ja. Spørger: Du har været lidt inde på det, men de der klarer sig godt så, i testene, hvordan oplever du at, om det motiverer deres videre læring eller? Dansklærer: Altså der kan jeg så godt sige at de er, i denne her klasse, men jeg tror det er, jeg tror det er forskelligt fra klasse til klasse. Der er de, øhm der reagerer de på den måde at de skal holde niveauet. Øh, det er noget med at der er en gruppe her, og der er åbenbart mange her der vil i gymnasiet så jeg jo så sent som i dag, da Michael var her inde, vores erhvervs. Øh, de skal begå sig overfor hinanden, og Bilag 2 17 de skal sørge for og holde snittet. Det begynder man allerede på i 8. hvad jeg synes er helt vildt. Men altså det er jo så fordi det er mange år siden jeg blev student. Men altså, de skal prøve at holde de karakterer de har. Det vil sige de bliver nok lidt morakkere der på mange måder, og så er der også presset hjemmefra, som jeg jo ikke kender til, men jeg ved at det er der ikke? Det er jo hjem, man skal jo regne med at det er det sociale der slår igennem. Far er læge, mor er ingeniør, eller et eller andet, ikke?... Og jeg kan sige jer et eksempel, og vi kan godt sætte navn på. (Navner en på i klassen der ikke er med i fokusgruppen) sidder der nede. Hendes far er (hans navn), ham fra (Navnet på et tvprogram). Øh, moderen er talskvinde i (større dansk koncern). Hendes datter har meget meget svært ved dansk, og jeg tror det, at det er hun meget ked af. Altså, hun har en bror, det var ham der skulle have haft 16, da han var oppe hos mig i ( ), jeg havde sidste år. Utroligt god, og han kunne det hele. Det oplever man mange gange at de kan sku også matematik!... Det kunne jeg så ikke. Jeg var go til at lærer andet, sprog og sådan noget. Men, men, men hvad hedder det, (Den pågældende piges navn) tror jeg godt vil ligge her (peger på X-gruppen i modellen). Det gør hun altså ikke. Hun ligger snarere her (Z-gruppen). Og går til specialundervisning. Og der er det vel noget med, jeg ved ikke hvordan, altså der skal i jo spørge forældre, hvordan reagerer forældre, forældre på det. Med (storebroderens navn), Idde lykke, med (pigens navn), uha, det er lidt tungere. Altså om de bare prøver at, at, hvad hedder det, at motiverer og motiverer, altså hvis hun ikke kan, så kan hun altså ikke. Vi prøver jo også her over, ikke? Blandt andet ved at, at sende hende til specialundervisning, ikke? Men, men helt klart, jeg tror det påvirker dem. Jeg tror at der er et pres på dem der kæmper sig til det for at ligge oppe i, i X- gruppen. Men der er også nogle der ligger der fordi de bare er super intelligente. Og de kommer rimeligt nemt til det, og scorer 12 i matematik, og Gud, får du også 12 i fysik?. Spørger: Så du oplever ikke at de bliver yderligere motiverede ved at de har tests. Dansklærer: Nej det gør jeg egentligt ikke. Jeg vil sige, det er dem som ligger, hvis vi skal lege med de her grupper, som ligger lige på kanten her (mellem X- og Y-grupperne), som måske egentligt burde være her, men har scoret nogle gode karakterer, der kan det måske være et pres, at de gerne vil prøve at være har oppe. Som regel synes jeg bare ikke, rent erfaringsmæssigt, at det lykkes. Som regel ender de her, ikke? Altså lad os bare tage den gamle karakterskala, den kan vi også bedst alle sammen, at hvis man har ligget oppe og haft et snit på 10,8, men i virkeligheden burde ligge et sted mellem 8 og 9, men har fået nogle karakterer der var 10, så ender det med som regel at du får et eksamensgennemsnit på måske 9 komma et eller andet, 1, 2, 3, 4. Det vil sige, du går lidt ned ikke, men der er dem som ham (storebroderen fra før), som bare suser igennem. 13 i matematik, 13 i fysik fik han også. Han var bare, og sådan har jeg aldrig været, og der har jeg altså svært ved at sætte mig ind i, egentligt hvordan de reagerer. Han var ikke højrøvet, det synes jeg ikke. Han var lidt arrogant ligesom far, som i øvrigt er en flink fyr, faderen. Men, men jeg synes ikke det gik så meget ud over, at det var det faglige han var arrogant, det var sådan i almindelighed, ikke? Stærkt højreorienterede meninger havde ham. Jeg har haft nogle diskussioner med ham. Men altså, ja, jeg tror, for at vende tilbage til jeres, og det er jo der vi skal til, jeg tror at dem her oppe, de har et vidst pres til at holde niveauet, de øjner gymnasiet allerede, og de kører, er meget modne i øvrigt, i den her, det er jo også et spørgsmål om modenhed, for de klasse i har. Er det en umoden klasse. Parallelklassen for eksempel, er møg umodne siger (deres lærers navn). De her de er meget målrettede. Og så er der selvfølgelig nogle har nede, en fem-seks stykker, ha, ha, ha ikke? Altså, er børn endnu, ikke? Var det svar nok? Bilag 2 18

19 Spørger: Ja det er fornemt. Øhm, altså bliver der i klassen talt om hvordan testene er gået, og øhm, og hvordan sådan hver enkelt elev har klaret sig, er det noget? Dansklærer: Ja det gør der. Og der bliver også talt karakterer. Altså, men, det kan I, det kan I sku da også huske fra jeres tid. Jeg kan da også huske, de kom da hen til mig og spurgte mig Hvad har du fået i matematik?, og jeg stod der og prøve at sige noget andet, og jeg skulle på toilettet, eller et eller andet, ikke? Ja, ja. Hvorimod havde jeg fået noget godt, ikke? Så står man der, ikke? Og det gør de også her. Hvad har du fået, hvad har du fået?, det lyder det, ikke? Når man, når jeg deler karakterer ud. Nu har jeg jo så ikke oplevet at de har fået endnu, men det, hvorfor skulle det være anderledes? Altså i de andre klasser jeg har haft, der sammenligner man, ikke? Hvad har du fået i tysk, hvad har du fået i tysk? og sådan kører den. Spørger: Men også bare i testene, altså også når det gælder.. Dansklærer: Ja, ja. Det er jo det samme, ikke? Hvordan har du klaret det, ikke? Altså karakterer eller tests, og uanset om du får karakterer eller ej, så kan du jo tælle Hvor mange rigtige har du? Har du alle rigtige?. Det kører de jo også på, ikke? Så det, det håber jeg at I kan bruge, ikke? Fordi det synes jeg er meget meget klart. Altså, man konkurrerer med hinanden, man konkurrerer med sig selv, hvis man er oppe i den gode. Det gør, tror jeg ikke man gør så meget nede i Z-gruppen. Det tror jeg ikke. Der er man mere stille. Men bliver spurgt jo, Hvad har du fået?. Og jeg er ikke helt sikker på hvordan, nu sidder jeg jo og kigger på alle ansigter som ikke er her, hvordan de reagerer, dem der ligger her, i Z- gruppen. Jeg ved ikke, og altså, om de gør som jeg gjorde dengang, gik lidt stille med dørene. Men, men jeg tror at veninden har oppe (X-gruppen) får det at vide. Det var, det var ikke så godt. Spørger: Oplever du at de opdeler sig? Altså både fagligt når der skal laves grupper og sådan noget, men også socialt efter hvem der er fagligt dygtige, eller? Dansklærer: Ja, det gør de jo, til en hvis grad gør de nok. Men jeg, nu har jeg jo lige sagt, at det er ikke umuligt for jer, at have en social sammensætning der hedder X og Z. Spørger: Nej Dansklærer: Men, jeg vil sige. Hvis jeg tager klasser generelt så vil jeg sige. Normalen er vel nok at du henter. Åh jo, nu skal jeg herop igen, at du henter dine venner herfra hvis du er X, ikke? Det kan være en god ( ) men lidt mere sjældent her nede fra ikke? Igen; jeg er ked af at skulle sige det, og det er jo forfærdeligt, for de er jo utroligt søde og rare mange af dem der er hernede og man tænker: Ej hvor er det synd ikke? Og man tænker også nogle gange, man er lidt hjælpeløs. Man tænker: Hold kæft mand. Jeg har snakket så meget om Napoleon, og så kan du ikke. Nej hvad skal jeg gøre. Og der er man så n lidt. Der tror jeg, for at vende tilbage til det der, hvad hedder det, sociologi-spørgsmål, at det, du henter dem herfra normalt. Veninder der er, gåseøjne, ligeså kloge som dig selv. Har de samme interesser, ser de samme film, læser de samme bøger. Altså, der kan man jo godt sige, inden for danskfaget, at en heroppe og en her, hvor hende her måske læser en masse bøger. Cecil Bødtcher, måske Tolstoj og alt muligt. Denne her er lidt tungere. Måske kun tegneserier og sådan noget. Og, og, og det vil jo måske på længere sigt være noget der splitter dem. Kunne man forestille sig. Altså, hvis vi lavede sådan en ønske-parring, at de så blev uenige om ting. Den anden her ikke et ondt ord om at gå Bilag 2 19 i byen, vil hellere i byen ikke?. Hende her hun vil hellere sidde hjemme og læse. Og, og jeg følger dem jo ikke videre. Det gør Michael til de er 25. Men jeg tror at hvis, hvis der var sådan et par. Så tror jeg de ville blive skilt når den ene kommer i gymnasiet. For så er der masser af lektier og foredrag og nye venner. Og hende her, øhh hvad skal vi lege? Hun kommer i butikslære. Det vil sige hun kommer ud på en HTX eller sådan noget. Så tror jeg. Så ryger det. Der er ikke nødvendigvis. Jeg kan tage fejl. Men altså det ved jeg ikke noget om. Det er rent gætteværk. Men jeg vil skyde på at normalen er at de dygtige omgås med nogle der er ligeså eller næsten ligeså dygtige. Og så har du. Du ser det jo for Hvis vi tager ( ) sådan nogle gadebander. Det er jo alle taberne vi har i de forskellige klasser. Jeg har undret mig, men de finder hinanden. Ud af en klasse, og desværre er det jo ofte i øjeblikket fremmedsprogede. Det er trist, men heldigvis, og det glæder mig, er der også danske børn. Så har du to, tre fra Pakistan og to af vores svage elever fra klasse. De starter med at stå hernede på hjørnet og ryge smøger. Så får de af vide at det må de ikke. Og så hører man næste gang at de har været involveret i, at de har slået en gammel dame ned, stjålet hendes taske Og, og de. Det er helt klart. Det er et mønster der. Hvis du tager banderne. De mødes her nede. Det er den gruppe (henviser til Z-gruppen). Der er ikke nogle herfra (X-gruppen). Det har de ikke tid til. Så der kan man se tydeligt, hvad hedder det, mønster med, at, det vi kalder på skolerne, når vi ikke siger det højt, taberne. De kommer her nede fra og de mødes. Spørger: Hvad med sådan en konkret faglig situation her i klassen? Altså er der så tendens til at eleverne hellere vil være sammen med, med nogle på deres eget faglige niveau, eller hvordan? Dansklærer: Undskyld nu siger du være sammen med? Først taler du om faglig situation? Spørger: Jamen det er fordi jeg tænker i gruppearbejde, eller hvor de skal fremlægge eller oplever du det eller er det? Dansklærer: Ja, ja, der differentierer vi også, det glemte vi faktisk helt. Til gruppearbejde, der har du to måder, I laver selv grupperne, så bliver det den der før med, at, nu leger vi bare at vi ikke tager Y- erne med. Så bliver det alle X-erne i to grupper for eksempel, ikke? Spørger: Og det gør de selv? Dansklærer: Det gør de selv. Spørger: Okay. Dansklærer: Derfor går du ind som lærer og differentierer og siger arh, arh. Og der var blandt andet ved projektopgaven, som jo er indført obligatorisk. Øh, der har vi, øh, gjort det, at i år, der sammensatte vi grupper, til 9. klasses. Der får de lov, at kører selv, og der er det ligesom mere betydningsfuldt, og der slutter de dygtige sig sammen. To tre veninder, som i forvejen er, er dygtige. Man kan godt, for heldigvis er der jo også piger her, oppe fra X-gruppen, som har social forståelse, tage en med, og jeg ved jo navnene, men dem får I ikke, øhm, der kommer nede fra Z-gruppen. Og, og så kan man iagttage den, Du laver det, og det, og det, og det skal du have lavet til den og den dato. Så sidder de faktisk og er arbejdsledere, eller arbejdsgivere, ikke? Og sørger for, og siger, jamen jeg måder dem også Du skal lave det der om. Nogle oppe fra den gode gruppe, til en der er tung i det. Og især det der med du Bilag 2 20

20 sidder og spiller eller du laver ikke noget. Der er de meget om sig med Du skal også lave noget, og det er, synes jeg, fint. Altså hvorfor sidde i en gruppe, hvis I to laver hele arbejdet, og jeg sidder bare og tænker arh eller sidder og spiller warcraft eller sådan noget, ikke? Så, jo, jo, altså det gør de. Men, men lader du dem køre på slap line, det vil sige selv danne grupper, så kører det efter mønsteret; interessefællesskab, og, øh, karaktermæssigt fællesskab. Det gør det. Spørger: Oplever du at testen så forstærker de har tendenser? Dansklærer: Om den forstærker dem? Humm ej, gør den det? Ja, det, det er sku svært egentligt at sige. Eller jeg kunne sige, om det er der i forvejen, altså uanset om du havde en test, så ville det være sådan alligevel. Vi har jo eksamener. Og der tror jeg sku også at det ville være sådan, altså. Så om testen forstærker, skal jeg lige tænke Ville den gøre det? [Pause] [Latter]. Øh ved du hvad, jeg tror faktisk at jeg vil, det er lidt et skud, ikke? Men jeg tror faktisk at jeg ville sige nej, jeg tror ikke den forstærker det. Det er der i forvejen, øh, det ligger i det sociale liv udenfor skolen, interessefællesskabet. Og så er det selvfølgelig noget med det der kommer ud af munden og interesser, som jeg siger, ikke? Der gør at bliver veninder, det ved i jo for eksempel, ikke? Og det er sku også noget at gøre med, øh, hvad er dine inter, dine fritidsinteresser for eksempel og sådan noget. Altså, jeg tror ikke, for så, jeg tror ikke på at det forstærker det. Det tror jeg sku egentligt ikke. Spørger: Nej, men det er jo også Dansklærer: Ej, og det jeg sagde, og det står jeg jo så også fast ved, at i sjældne tilfælde, så er der et mønster der hedder X og Z. Og om det fortsætter, når de kommer i gymnasiet, jeg tvivler, men det kan jo godt være at jeg tager fejl, ikke? At det fortsætter. Ja. Spørger: Ja, men øh, det var sådan det. Dansklærer: Hvis der er noget kan I bare komme igen. I kan også, øh, ringe til skolen eller et eller andet. Jeg fandt aldrig den der, gør det noget? (ST-testen) Spørger: Nej, det, øhm har du tid til at finde den nu hvis det er eller? Dansklærer: Jeg kan godt prøve at finde den. I skal sidde og snakke lidt privat hvad i skal have til aftensmad og sådan noget. (Han går og leder efter testen) Bilag 2 21 Bilag 3: Interview med gruppe 1 de testsvage elever [Lidt småsnak] (Der bliver delt vand og slik rundt.) Moderator: Men det kan være vi lige skal starte med en navnerunde, af hensyn til båndoptageren, så vi lige ved så vi kan kende forskel på jeres stemmer og sådan, hvem der er hvem. Når det bliver udskrevet, så skriver vi ikke jeres navne ud, så I kommer ikke til at optræde Det er bare for vores egen skyld. Vil du ikke starte så? Pige A: Jo, øhm Jeg hedder (siger sit navn). Moderator: (Gentager navnet)? Pige A: Ja Moderator: Uhm. Pige B: Jeg hedder (siger sit navn). Pige C: Øhm (siger sit navn). Moderator: Ja Pige D: (Siger sit navn, og staver det). Moderator: (Staver den første stavelse)? Pige D: (Staver resten). Moderator: Ja Jeg hedder (siger sit navn). Moderator: Og jeg hedder (siger sit navn). Pige E: Og jeg hedder (siger sit navn) Moderator: Det kan også være, du også skal stave til det. Pige E: (Staver sit navn) Moderator: (Henvendt til anden Moderator) (gentager navnet). Moderator: Nå, okay, nå men så er det jo ikke, øh Pige F: (Siger sit navn) Bilag 3 1

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb?

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? 1 Interview 2 Lasse I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? S: Ja. Jamen det synes jeg da. Øhh...jeg snakkede om omkring øh, hvordan det med det sundhedsfremmende

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Bilag 3: Transskription af interview med Marva

Bilag 3: Transskription af interview med Marva Bilag 3: Transskription af interview med Marva Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, at Marva til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Københavnerdrengen 2

Københavnerdrengen 2 19. DECEMBER Københavnerdrengen 2 Nu er der stille på mejeriet. Det er søndag, jeg har lige hørt Ønskekoncerten og jeg tror, far sover til middag. Jeg ved ikke, hvor Frederik er, han er nok ovre hos Niels

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Bilag 2. Informant: Mette Interviewer: Josephine

Bilag 2. Informant: Mette Interviewer: Josephine Bilag 2 Informant: Mette Interviewer: Josephine Det er Mette Hej Mette, det er Josephine. Ja hej. Hej. Passer det okay med, at jeg øhh, ringer nu? Ja, det er helt fint. Det lyder godt. Har du fået det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Bilag 3 interview IP3

Bilag 3 interview IP3 Bilag 3 interview IP3 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Drengen med flyveørerne og fregnerne

Drengen med flyveørerne og fregnerne Drengen med flyveørerne og fregnerne Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Drengen med flyveørerne og fregnerne Skrevet af: Rikke og Jan Have Odgaard Forlag: JHOconsult 997731 ISBN:

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Min er i gang nu E: Sådan dér A: Super! A: Yesshh, øhm Hvordan benytter du, eller hvorfor

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 14. D E C E M B E R Spøgelsestoget 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70 1 Jeg kan snart 7-tabellen, jeg skal bare øve mig lidt mere. Det er bare så flovt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vi har valgt at bruge navnet på de personer, som eleverne spillede, hver gang der bliver sagt noget

Vi har valgt at bruge navnet på de personer, som eleverne spillede, hver gang der bliver sagt noget Bilag 5. Vi har valgt at bruge navnet på de personer, som eleverne spillede, hver gang der bliver sagt noget 02:15-02:24 (dommer): Ja Ooooooog, øhm øhm Nu vil jeg så spørge nogen fra Højre.. Hvad synes

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!

En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning! En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning! Godt arbejdsmiljø i køkkenet - Fokus på konstruktiv kommunikation og positiv stemning. Den 5. april 2018 TEMA 1 - Et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere