Strategiplan 2030 for Syddjurs Smart Community

Transkript

1 Strategiplan 2030 for Syddjurs Smart Community Tilbud 17. november 2015

2 Indhold 1 Indledning Potentialet i digitalisering Vi tilbyder et unikt kompetencemix Læsevejledning Kontaktoplysninger Tidsplan og honorar Tidsplan Honorar Bilag 1: CV er Bilag 2: Udfyldt tilbudsliste Opgaveforståelse Det stiller krav til alle involverede Fokusering og muligheder Hvad er et Smart Community Opgavetilgang Et forandringsteoretisk udgangspunkt Opgaveløsning Afklaringsfasen Vidensfasen Erkendelsesfasen Strategifasen Handlingsfasen Organisering Tilbudsgivers organisering Noget af baglandet Samspil med Syddjurs Kommune Kvalitetssikring

3 1 Indledning Pluss Leadership (Pluss) har i samarbejde med Devoteam og Alexandra Instituttet hermed fornøjelsen af at fremsende vores tilbud på at gennemføre en analyse- og strategiproces, som skal lede frem til strategiplan for Syddjurs Kommune frem mod En strategiplan, der bygger videre på Syddjurs Kommunes vision om at blive Syddjurs Smart Community. Devoteam og Alexandra Instituttet vil fungere som underleverandører til Pluss, hvis vi får mulighed for at løse opgaven. Vi vedstår vores tilbud frem til og med den 1. maj 2016, og vi er naturligvis åbne for en dialog, hvis Syddjurs Kommune måtte ønske dette, jf. afsnit 7.2 i Tilbudsbetingelserne. 1.1 Potentialet i digitalisering I Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark 1 fremhæves det, at Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og udnytte IT og data til at skabe vækst og job. Videre fremhæves det, at digitalisering og anvendelse af data er en vækstdriver og forandringskraft i dansk økonomi. Ved brug af ny teknologi og digitale løsninger kan virksomhederne styrke deres produktivitet og konkurrenceevne. En afgørende forudsætning er, at der er adgang til digitalt netværk og højhastighedsinternet og her er Syddjurs allerede på forkant med sin beslutning om, at der i årene etableres en digital fiberinfrastruktur i hele Syddjurs Kommune. En infrastruktur, der understøtter kommunens, erhvervslivets, bor- 1 Den 26. februar 2015 indgik den daværende Regering en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan for digitalisering i Danmark. gernes og turisternes behov for adgang til fremtidssikret højhastigheds- og kommunikationsnetværk. Adgangen til digitalt netværk og højhastighedsinternet bliver en hjørnesten i fremtidssikringen af kommunens samlede konkurrenceevne. Syddjurs vil i den forbindelse, som nabo til Danmarks næststørste by og tilknyttet vækstcenter Business Region Aarhus, lave en omstilling til at blive et Smart Community. Derfor skal etableringen af den digitale infrastruktur ledsages af strategiske indsatser, der udnytter og aktiverer de nye ressourcer og potentialer, der er og kan komme i Syddjurs Kommune både for erhvervslivet, blandt iværksættere, i det fysiske miljø og blandt kommunens borgere. På den baggrund har kommunen søgt og modtaget støtte fra kampagnen Yderområder på forkant til udarbejdelse af en strategiplan, der peger frem mod år Hvad er en smart city og et smart community? Begreberne Smart Cities og Communities bruges i mange sammenhænge, men tager grundlæggende fat i temaer, der har effekt på flere niveauer: Samfundsmæssigt: At vi indretter vores byer og communities på en smartere måde. Strategisk: At vi giver myndighederne et mere kvalificeret beslutningsgrundlag Teknologisk: At vi fremmer den teknologiske konvergens på tværs af sektorer, herunder at drive indførelsen af Internet of Things, åbne data, fremtidens Internet mm. I EU-projektet OrganiCity sætter borgere, foreninger og erhvervsliv i Aarhus, London og Santander dagsordenen for, hvordan man skal bruge 1,8 mio. Euro i borgerrettede Smart Community eksperimenter. 3

4 Smarte byer har traditionelt arbejdet med at udnytte data og udvikle smarte løsninger for at løse sektorspecifikke problemstillinger, som fx trafiktæthed, forurening, stigende energiforbrug og øgede affaldsmængder. Man har fx udviklet løsninger, der fremmer borgernes grønne valg, ligesom der er udviklet smarte parkeringsløsninger, bedre betingelser for cyklister, smarte affaldsløsninger og åbne dataplatforme m.fl. De senere år har man udvidet fokus til også at omhandle skabelsen af platforme, værktøjer og rum, der fremmer samskabelse ved at aktivere og involvere borgerne (herunder virksomheder og lokale communities). Dermed gøres de medansvarlige for udviklingen af de smarte byer og communities. Desuden har man udvidet fokus til flere sektorer end de traditionelle, som især er trafik og miljø. Nye sektorer er fx sundhed (bl.a. telemedicin og bevægelsesplatforme), uddannelse og urbane udfordringer, som fx butiksdød i mindre byer. Der er kommet et mere tværsektorielt fokus, samtidig med at man i Danmark har erkendt, at udviklingen i Land og By hænger sammen, hvorfor smarte løsninger skal fokusere på begge disse. I Aalborg fokuserer smart city arbejdet på at tiltrække unge, i Aarhus fokuserer man på vækst og arbejdspladser og i Vejle på intelligente løsninger til bedre læring Vi tilbyder et unikt kompetencemix Opgaven stiller komplekse kompetencekrav, som i vores optik i særlig grad indbefatter viden om og erfaringer med: Analyse-, udviklings- og strategiprocesser i byer og landdistrikter i Danmark at kunne omsætte mulighederne i den nyeste it-forskning til innovative løsninger. Det er baggrunden for, at Pluss har valgt at inddrage Devoteam og Alexandra Instituttet som underleverandører. Sammen kan vi tilbyde et unikt kompetencemix og erfaringsgrundlag, der sikrer Syddjurs Kommune et succesrigt projekt, der går morgendagen i møde. Pluss styrer som hovedleverandør gennemførelsen af de fem faser i projektet. Det er Pluss, der sikrer design af proces, aktørinddragelse og samskabelse på tværs. Strategiudviklingen vil desuden blive forankret i Pluss tunge erfaring med analyser af by- og landdistriktsudvikling i Danmark samt udvikling af vækststrategier. Devoteam skaber indsigt i de strategiske muligheder i den digitale infrastruktur. Devoteam - med 3600 medarbejdere i 20 lande - har med sin strategiske erfaring og store tekniske ekspertise det overordnede blik på de teknologiske muligheder, og vil på dette grundlag inspirerer og udfordrer de involverede aktører. Devoteam har endvidere stor indsigt i hvordan virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner kan anvende ny teknologi til at udvikle og optimere deres forretning og opgavevaretagelse. Alexandra Instituttet bidrager med indspil og inspiration funderet i sin forskningstunge viden om Smart Cities, Internet of Things, Big Data, Communityinvolvering og Data Mining. Alexandra Instituttet har gennem sine internationale samarbejder samtidig en unik viden om borgerinddragelse i forhold til at aktivere borgerne i en videre skabelse af et Smart Community. hvordan den nyeste teknologi, herunder fiberinfrastruktur, kan udnyttes strategisk 2 4

5 1.3 Læsevejledning I kapitel 2 er redegjort for vores forståelse af opgaven. Kapitel 3 indeholder vores forslag til opgaveløsning. Kapitel 4 beskriver vores organisering, herunder beskrivelse af det kerneteam, som vil være gennemgående i opgaveløsningen. Endelig er fast honorar angivet i kapitel 5, sammen med et vejledende timebudget. 1.4 Kontaktoplysninger Chefkonsulent Mette Christensen fra Pluss er kontaktperson i forbindelse med dette tilbud. Mail : mc@pluss.dk Mobil : Adresse : Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 4. sal, 8000 Aarhus C Aarhus, den 17. november 2015 Chefkonsulent Mette Christensen Pluss Leadership 5

6 2 Opgaveforståelse Det er udrulningen af fibernet i hele Syddjurs Kommune, der er anledning til at sætte gang i en langsigtet analyse- og strategiproces. Arbejdet skal afdække udfordringer og potentialer og munde ud i en strategiplan, der bygger videre på kommunens vision om at blive et Smart Community. 2.1 Det stiller krav til alle involverede Som mange andre kommuner i de såkaldte yderområder er Syddjurs påvirket af den aktuelle samfundsudvikling med centralisering til de store byer og deraf følgende økonomiske, infrastrukturelle og bosætningsmæssige udfordringer i de affolkede områder i primært de østlige dele af kommunen. Samtidig har Syddjurs Kommune en række styrkepositioner; på den ene side en enestående natur, og på den anden side en beliggenhed tæt på et af Danmarks største vækstcentre. Et væsentligt element i udviklingen er udrulningen af fibernet i hele kommunen. Dette skaber fundamentet for at tænke bredt og udvikle Syddjurs Smart Community til gavn for erhvervsudviklingen og civilsamfundet. Gennem en åben strategiproces kortlægges kommunens muligheder for at ændre udviklingen. Sådan en proces rummer et stort potentiale for at tænke anderledes, se alternative muligheder, udnytte ressourcer på en anden måde og dermed differentiere sig fra andre kommuner. I sin ansøgning om deltagelse i kampagnen Yderområder på forkant lægger Syddjurs Kommune op til at udvikle strategien på en måde, hvor politikere, embedsværk, erhvervsliv og borgere i kommunen sammen skaber ideer og udvikler planer og sammen fører dem ud i livet. Det kræver, som man selv konstaterer, at kommunen har modet til at slippe kontrollen med debatten. I projektet DigitalBydel afprøver Aarhus Kommune digitale medier til at understøtte medborgerskab og engagement blandt borgerne i aktuelle sager, hvor der er noget på spil for borgere i de bydele, der indgår i projektet. Ved at arbejde aktivt med borgerinddragelse gennem bydelsinstallationer, konkurrencer og visualisering af relevante data, skal projektet give erfaringer og bud på modeller for en ny slags borgerdialog i et nyt digitalt paradigme. En samskabende proces er en proces, hvor borgere og virksomheder er med til at udvikle indsatsområder. Dette stiller krav til alle involverede: Politikerne skal lytte og samtidig vise retning og vision indgå i nye forhandlingsrum og -situationer og tage andre udviklings- og beslutningsprocesser i brug. De skal finde balancen mellem på den ene side at være valgt til at træffe beslutninger i et repræsentativt demokrati, og på den anden side leve op til at indgå i en mere direkte dialog med erhvervsliv, borgere og lokalområder i kommunen. Den kommunale forvaltning skal indgå i og omstille sig til nye måder at sagsforberede på. Forvaltningen skal håndtere balancen mellem dialog og bottom-up udvikling på den ene side, og regelbundne rammer og vilkår på den anden. Det betyder, at embedsmænd i kommunen i stigende grad skal agere dynamisk og tilpasse processer, procedurer og tilgange til et mere uforudsigeligt og ukontrollerbart politisk-administrativt handlerum. I den spanske by Santander har man fx lavet en åben dataplatform, hvor borgerne åbent kan stille forslag og kommunikere med kommunen. Henvendelser, svar osv. er synlige for alle, hvorved borgerne (og pressen) kan følge 6

7 med i borgernes interesseområder, kommunens svartider og prioriteringer mv. Erhvervslivet skal forpligte sig til at indgå i processen med at omsætte potentialet i den digitale rygrad. Det kræver, at de kan se potentialet i forhold til deres egen virksomhed at de lader sig udfordre af utraditionel tænkning fra iværksættere og nye virksomheder og ser det som en mulighed for at øge innovationen i hele kommunen. Til gavn for deres virksomhed. Civilsamfundet 3 skal have engagement og ressourcer til at tage del i udvikling og implementering og kunne se meningen med aktivt og konstruktivt at involvere sig. Ikke kun på egne, men på hele lokalsamfundets vegne. Det kræver, at de skal være villige til at påtage sig ansvaret for at bidrage til udviklingen i deres lokalområde. Med afsæt i visionen om Syddjurs Smart Community vil tilgangen til det samlede strategiarbejde være med fokus på potentialerne i samspillet mellem digitalisering, kommune, erhvervsliv og civilsamfund. Denne flerstrengede tilgang understøtter muligheden for at udnytte kommunens samlede udviklingspotentiale, men kræver samtidig et skarpt fokus på fælles afklaring og afgrænsning af udfaldsrummet for de enkelte indsatsområder. En løbende forventningsafstemning, som et kerneelement i processen, vil derfor være helt central for, at processen bliver en succes og for, at man kommer i mål med udvikling af en strategi, der peger frem mod Sammenhæng Et vigtigt element i udviklingen af en strategi er, at den har sammenhæng med kommunens øvrige politiker, strategier, planer osv. for at undgå forvirring. Derfor vil vi hele tiden sikre, at den samlede strategi for Syddjurs Smart Community understøtter og medvirker til at virkeliggøre den overordnede vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet november Og på konkrete områder vil vi samordne den med fx Erhvervshandlingsplan Syddjurs Kommune , Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune og Planstrategi Samtidig har vi bemærket os, at byrådets ønske med etableringen af et fiberbåret højhastighedsnet i Syddjurs Kommune er, at Syddjurs bliver løftet op på et niveau, som tilgodeser såvel erhvervslivets og borgernes som turisternes behov for adgang til tidssvarende højhastighedsbredbånd. Den overordnede målsætning er, at højhastighedsnettet baner vej for at skabe et digitalt grundlag, der understøtter vækst, beskæftigelse, bosætning, udvikling og tiltrækning i hele Syddjurs Kommune Fokusering og muligheder Syddjurs Kommune peger i tilbudsbetingelserne på, at strategiplanen skal give inspiration og værktøjer til, hvordan udrulningen af digital infrastruktur kan styrke kommunens evne til at tiltrække og fastholde borgere i kommunen gennem: Skabelse af gunstige miljøer og netværk mv. for iværksættere Øget produktivitet i erhvervslivet Styrkelse af turistområdet Kommunen som virksomhed. De digitale muligheder er uendelige i forhold til ovenstående fire temaer derfor skal der inden for hvert tema fokuseres på konkrete indsatsområder. Fokus fastlægges i fase 1 af projektet og kan fx tage afsæt i nedenstående inspiration. 3 Som defineret i Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune. 4 Punkt 1918 Fiberbåret højhastighedsnet i Syddjurs Kommune, økonomiudvalgsmøde 12. december

8 Skabelse af gunstige miljøer og netværk mv. for iværksættere Fibernettet er et attraktivt fundament for virksomheder, som i deres forretningsmodel er afhængige af stabil internetforbindelse med høj hastighed. Det kan fx dreje sig om virksomheder inden for det grafiske område, medieområdet, teleservice eller databehandling. Nye iværksættervirksomheder kan etablere sig på et relativt lavt omkostningsniveau i Syddjurs, samtidig med at medarbejderne vil have nærhed til unik natur og let adgang til udnyttelse af udbuddet i Aarhus-området. Det vil gøre det lettere at tiltrække medarbejdere og samarbejdspartnere, som i en kortere eller længere periode (sam)arbejder remote fx i Aarhus, København eller i princippet et vilkårligt sted på jordkloden. Det gør det muligt, at der på sigt kan dannes klynger af virksomheder inden for bestemte områder, hvilket gradvist vil forstærke udviklingen. Øget produktivitet i erhvervslivet Alle virksomheder kan med de rette teknologier og den fornødne netværkskapacitet komme tættere på kunder og samarbejdspartnere. Desuden vil virksomheden internt vil blive tættere forbundet uafhængig af tid og sted. helt gratis internet, herunder også adgang til diverse lokalitetsbestemte services. Konkret kan dette etableres via hot spots i byerne og ved populære turistattraktioner, ligesom der kan etableres adgang til højhastighedsinternet i sommerhuse, på hoteller, vandrehjem og campingpladser. Ved at opsamle data fra tjenester, som turisterne bruger (fx mobile tjenester), kan Smart Community Lab analysere turisternes adfærd og opnå nye værdifulde indsigter, der kan anvendes i kommuneplanlægningen og i turisterhvervets services og indsatser. Bliver Syddjurs-området førende på dette felt, vil det alt andet lige stille Syddjurs Kommune bedre i konkurrencen om at tiltrække turister. Ud over traditionel turisme kan man også forstille sig, at adgang til højhastighedsinternet vil gøre det attraktivt for såvel ejere som lejere af sommerhuse at have ophold i længere perioder, hvor de evt. arbejder via internettet i sommerhuset. Dette vil skabe øget liv og omsætning i lokalområderne. Fuglsøcentret, der netop har vundet regionens TurismeVÆKSTpris, er et godt eksempel på, at der kan skabes vækst i Syddjurs Kommune, hvis strategien gentænkes. Dette kan danne grundlag for helt nye produkter og ydelser, innovative forretningsprocesser samt effektivisering af eksisterende forretningsprocesser. Alt sammen medvirker til at styrke produktiviteten og dermed konkurrenceevnen for erhvervslivet. Styrkelse af turistområdet Turister forventer i stigende grad at have samme digitale muligheder, når de er på ferie, som de har på egen bopæl i deres eget lokalområde og land. Det er derfor vigtigt, at såvel danske som udenlandske turister uanset hvor de bor eller opholder sig i Syddjurs Kommune oplever let adgang til billigt eller 8

9 Kommunen som virksomhed Alle tendenser, strategier og politiske udmeldinger peger i retning af øget digitalisering af borger- og virksomhedskontakten til kommunen. Det gælder både kommunikation, sagsbehandling og leverance af serviceydelser. Målsætningen er dels at yde en bedre og mere effektiv service til borgere og virksomheder, dels at effektivisere kommunens arbejdsprocesser. Der skal kort sagt leveres mere for mindre. Forudsætning for at kunne digitalisere kommunikation, sagsbehandling og leverance af serviceydelser er, at der er internetadgang til borgerne og virksomhederne. Der er i denne forbindelse en direkte sammenhæng mellem dækning, stabilitet og kapacitet og omfang, effektivitet og kvalitet af den service, som Syddjurs Kommune kan levere via de digitale kanaler. Velkendte områder, hvor dette gør sig gældende, er fx i ældrepleje, telemedicin, psykiatri, tolkeservice og uddannelse. Der er flere områder, og mange flere er på vej. Hertil kommer, at adgang til nye data fra det "digitale nervesystem" og Internet of Things, som fiberinfrastrukturen vil være grundlaget for, vil give helt nye muligheder i forhold til effektivisering af drift og vedligeholdelse af den samlede fysiske infrastruktur, herunder bl.a. bygninger, veje, trafik og energi. Den kommende fiberinfrastruktur åbner døren for mange nye muligheder for at udvikle Syddjurs Kommune til at blive et Smart Community, der griber både de muligheder, vi kender i dag, og de muligheder, som kommer i fremtiden. Helt indledningsvist finder vi det formålstjenstligt at få defineret, hvad et Smart Community egentlig er. 2.3 Hvad er et Smart Community Der findes forskellige definitioner på, hvad Smart Cities og Smart Communities er. For at formidle et ensartet budskab til virksomheder, borgere og civilsamfund i Syddjurs Kommune, er det vigtigt, at vi i starten af nærværende projekt sætter ord på, hvad vi mener, når vi taler om Syddjurs Smart Community. Én måde at definere Smart Community på findes hos John M. Eger, der er formand for Communications and Public Policy ved San Diego State University og præsident for The World Foundation for Smart Communities. John M. Eger definerer et Smart Community som et samfund, der har lavet en meget bevidst indsats for at bruge IKT 5 til fundamentalt at forandre livet og arbejdet inden for den geografiske region, samfundet dækker. Indsatsen gøres meget bevidst, frem for at lade udviklingen og forandringen komme mere gradvist. Et Smart Community har dermed fokus på at forandre hele samfundet i modsætning til Smart Cities, der alene fokuserer på at forandre enkelte elementer i et samfund eller en by. Smarte Communities gør fx borgernes liv nemmere ved at øge mobiliteten og mindske presset på den fysiske infrastruktur og ved at reducere miljøforurening. Borgerne i et Smart Community oplever fx, at de får øget indflydelse og kontrol i forhold til de krav, 5 Informations- og KommunikationsTeknologi 9

10 de mødes med, gennem den informationsinfrastruktur, der stilles til rådighed for dem. Samtidig er Smarte Communities økonomisk konkurrencedygtige i den nye globale økonomi ved at tiltrække handel som følge af en avanceret teleinfrastruktur. Mobilitet og Smart Community hænger sammen i John M. Egers definition. Der er på den ene side den fysiske mobilitet og de fysiske veje, og på den anden side den digitale informationsvej. De to ting er forskellige, men hænger sammen i det Smarte Community, hvor man arbejder bevidst med at lade IKT være med til at substituere dele af den fysiske transport. Fx ved at flytte informationer og tjenester til folk, i stedet for at personer skal flytte sig efter informationer og tjenester. På samme måde arbejder Smarte Communities med IKT som et redskab, der supplerer den fysiske transport på erhvervsområdet. Fx ved at understøtte mulighederne for at indgå forretninger elektronisk på en måde, der minimerer behovet for fysisk bevægelse eller via virtuelle markedspladser. 2.4 Opgavetilgang Det er en stor udfordring at udvikle og opbygge et Smart Community. Det er en kompleks og mangefacetteret proces, der vil strække sig over en lang årrække, hvor der undervejs vil være en rivende teknologisk udvikling, som vi ikke kender indholdet af, og hvor der vil være en økonomisk, politisk og samfundsmæssig udvikling, som vi heller ikke kender. Vi lægger derfor forenklet sagt op til, at strategiprocessen og strategiplanen skal skabe fælles drømme, fælles forståelse af muligheder og retning, fælles metoder samt en bred forankring som grundlag for den lange rejse frem mod et stadigt smartere community i Syddjurs Kommune. Denne tilgang er illustreret i Figur 1. Figur 1: Udviklingen af Syddjurs Smart Community Den blotte tilstedeværelse af teknologi er derimod ikke ensbetydende med at udnytte de teknologiske muligheder. Et Smart Community arbejder derfor målrettet med at give plads og rum til brugerne ved at give dem de redskaber og den uddannelse og støtte, de har brug for i forhold til at kunne acceptere og gøre brug af teknologien. Det Smarte Community etablerer desuden de institutionelle infrastrukturer, der letter brugen. Sidst, men ikke mindst, indser Smarte Communities, at der ikke er ressourcer nok til at støtte enkelte ønskede indsatser individuelt. Derfor arbejder de med at udnytte ressourcer og potentialer på tværs af traditionelle skel og til gensidige gevinster for alle parter i samarbejdet mellem myndighed, borgere og erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at man i det Smarte Community arbejder med offentlige-private partnerskaber. Noget man ofte taler om, men sjældent gør helhjertet. 10

11 Strategiplanen for Smart Community i Syddjurs Kommune skal, som illustreret i figuren, etablere: En attraktiv, ambitiøs og realistisk vision med strategiske pejlemærker for Syddjurs Smart Community, som er både forståelig og attraktiv for alle involverede interessenter. En handlingsplan for at komme i gang med processen, samt skabe de første konkrete resultater i Syddjurs Kommune. En solid organisering af arbejdet, en stærk forankring blandt de mange forskellige interessenter og effektive metoder for forandringsledelse. En god strategi skaber klarhed over, hvor man er, hvor man vil hen, og hvordan man kommer derhen. Selve måden, strategien udarbejdes på, er ofte forskellen mellem succes eller fiasko i den efterfølgende implementering. En god proces lægger grunden til en kompetent ledelse af og et ejerskab til de strategiske mål. Det bemærkes, at der i strategiplanen indbygges mekanismer, som sikrer, at det samlede setup vision, strategiske pejlemærker, handlingsplan, organisering, forankring og metoder løbende tilpasses udviklingen over tid. Derfor har vores procesdesign et forandringsteoretisk udgangspunkt, fordi omstillingen til et Smart Community i bund og grund er et forandringsprojekt Et forandringsteoretisk udgangspunkt Da en organisation (uanset hvilken, dvs. også en kommune) primært udgøres af mennesker, forstår vi forandringer af organisationer som forandringer af mennesker. Forandringer handler også om planer og systemer, men langt den største udfordring og mulighed vil altid være mennesker, der vil være villige til at forandre sig, hvis der er noget, der er værd at forandre sig for. Derfor er det så vigtigt, at det står lysende klart for de enkelte mennesker, hvorfor det er værd at forandre sig, ligesom det skal stå klart, hvordan de skal gennemføre forandringen. Vi tager udgangspunkt i en idealtypisk model for en antaget sammenhæng mellem et ønsket mål og den indsats, som skal lede mod det ønskede mål i form af en langsigtet effekt af indsatsen. Forandringsmodellen udvikles med henblik på efterfølgende at kunne efterprøve sammenhængen mellem indsats og ønsket effekt i praksis. Skåret ind til benet handler det om at stille skarpt på: Om indsatser implementeres som planlagt eller ej. Om indsatser virker eller ikke virker, dvs. sker det, vi forestiller os, vil ske, når vi designer en indsats: Fører den udførte indsats til de ønskede effekter? Nedenfor er skitseret en overordnet forandringsteoretisk model med årsagsvirkningssammenhængen. Figur 2: Forandringsmodel Når man arbejder med forandringsmodeller, starter man længst til højre, dvs. med fokus på de ønskede effekter (resultater på langt sigt). Dernæst går man så at sige baglæns og fastlægger outcome (resultater på kort og mellemlangt sigt), output (de umiddelbare ydelser/handlinger), aktiviteter (konkrete handlinger) og til sidst input (ressourcer som finansiering, mennesker, organisering mv). Så i forhold til arbejdet med strategiplanen er det vigtigt at få defineret, hvilket outcome og hvilke effekter man ønsker på de udvalgte fokusområder. 11

12 Strategiprocessen skal dermed både fokusere på konkrete effekter, som resultat af det smarte community, og på at processen skal understøtte en forandring i måden at samarbejde på i kommunen. 12

13 3 Opgaveløsning På næste side er illustreret den overordnede proces for det samlede projekt. I de følgende afsnit har vi beskrevet indhold i og tilgang til de enkelte faser, samt givet vores bud på de metoder og værktøjer, der kan bringes i anvendelse. For at skabe et Smart Community er det vigtigt at tilrettelægge en proces, der både tager højde for vigtigheden af at være så tydelig, at alle deltagere kan se, hvor man skal hen, og samtidig er så fleksibel, at den løbende kan inddrage den viden og indsigt, som opstår undervejs. Værdifuld viden og dybere indsigt ligger sjældent på den lige vej. Derfor foreslår vi, at de endelige valg af metoder i hver af processens faser fastlægges ved udgangen af den foregående fase i projektet. Vi foreslår således, at strategiprojektet gennemføres gennem en iterativ proces, hvor vi hele tiden bringer den viden i spil, som vi opsamler i hver enkelt fase, mens vi løbende kvalificerer designet af processen med afsæt i denne nye viden og de prioriteringer, der bliver foretaget på baggrund heraf. For at få succes med projektet som helhed er der sat god tid af til møder med Smart Community Lab et i processen, hvor de overordnede rammer løbende bliver sat, og detaljerne i den videre proces diskuteres med afsæt i den viden, vi opnår gennem projektets faser. Den iterative tilgang går hånd i hånd med den samlede styring af projektet i forhold til tid og økonomi, hvor beslutninger om de konkrete valg af metoder og planlægningen af opgaver hele tiden sker i forhold til milepæle og rammerne for projektet. Efter hver fase sammenholdes fremdriften i projektet med den brugte tid, og der foretages evt. tilpasninger i projektplanen, så det sikres, at vi har styr på projektet inden for den afsatte ramme. 13

14 14

15 3.1 Afklaringsfasen Interviewene skal medvirke til at fastlægge, hvorledes kvalificering af fokusområder foretages og give inspiration til oplæg til proces og inddragelse. Seminarer for udvalgte aktører: Kvalificering af fokusområder og forankring af proces og inddragelse. Opsamlingsmøde med styregruppe og Smart Community Lab: Her skærpes fokus, og processen justeres. Formål Formålet med afklaringsfasen er at få etableret det solide fundament for projektet. Et fundament, der bl.a. består af en tydelig definition af relevante begreber, herunder definition af Smart Community, et fælles sprogbrug, en afstemt leverance, herunder udvalgte fokusområder, og en solid organisering og forankring af projektet. Aktiviteter Hovedaktiviteterne er: Opstartsmøde med styregruppe og Smart Community Lab: Sammen skal der skabes en forventningsafstemning, en afstemning af processen og udvælgelse af fokusområder, der skal arbejdes videre med. Fastlæggelse af definitioner, sprogbrug etc. i samarbejde med Smart Community Lab Eksplorative interview med nøgleaktører: Fasen indledes med et opstartsmøde, hvor rammerne om projektet etableres og processen afstemmes. Inden for hvert af de fire temaer, der er defineret af Syddjurs Kommune, skal der snævres ind og vælges fokus. Fokus for hvert tema drøftes med styregruppen og Smart Community Lab, og der udpeges relevante aktører. Dernæst gennemføres eksplorative interview med 1-2 nøgleaktører inden for hvert tema, for at få afdækket deres syn på relevant fokus og hvad der skal til for, at de vil involvere sig. Det sidste for at få inspiration til, hvorledes inddragelse og forankring skal gribes an i forhold til de forskellige aktørgrupper. Resultatet vil sammen med de fastlagte definitioner etc. blive drøftet med Smart Community Lab, således at der skabes et solidt fundament for aktørinddragelsen. Der afholdes seminarer for udvalgte aktører, som kvalificerer de udvalgte fokusområder. Vi foreslår, at der inviteres til et på-vej-hjem møde af et par timers varighed. Afslutningsvist afholdes møde med styregruppe og Smart Community Lab, hvor oplæg og den videre proces justeres. De fire temaer: Skabelse af gunstige miljøer og netværk mv. for iværksættere Øget produktivitet i erhvervslivet Styrkelse af turistområdet Kommunen som virksomhed 15

16 Output Dokument med definitioner og begreber Oplæg til udvalgte fokusområder Inddragelse af aktører - organisationsplan 3.2 Vidensfasen Fx åbne interview eller fokusgrupper Opsamlingsmøde med Smart Community Lab. Viden om de udpegede fokusområder indsamles dels kvantitativt via statistikker, megatrends etc., dels kvalitativt fra aktørerne i kommunen. Det er vigtigt at give stemme til de grupper, der har en tæt-på viden om fokusområderne; på den måde skabes værdifuld indsigt, og der tages et første trin i forandringsprocessen gennem formulering af mulige initiativer, som kan føre til de ønskede effekter. Igennem desk studies bringes Pluss, Devoteams og Alexandra Institutet samlede viden om tendenser inden for de konkrete områder, om smarte teknologier og om anvendelsesmulighederne i disse i spil, og der indhentes data fra fx Danmarks Statistik til at kortlægge aktuelle udfordringer og muligheder. Formål I fase 2 er formålet at opbygge viden om, hvilke muligheder og udfordringer der er for at realisere Syddjurs Smart Community. Herunder at se på, hvilke forandringer det kræver, og hvad der står i vejen for at opnå forandringerne. Aktiviteter Hovedaktiviteterne er: Kvantitativ dataindsamling Desk study Baggrundsviden, megatrends mv. Afhængig af, hvilke fokusområder der udpeges, kan vi i denne fase evt. gennemføre antropologiske studier, hvor vi observerer, hvordan de relevante målgrupper agerer og spiller sammen i dag. Det kan fx være et landsbysamfund eller kommunens samspil med bestemte grupper. Derudover vil vi gennemføre en række kvalitative interview og/eller fokusgrupper af ressourcepersoner, fx virksomhedsledere, iværksættere foreningsfolk, embedsmænd, turister m.fl.., for at få belyst, hvor de ser muligheder, og hvilke behov de har på kortere sigt. Afslutningsvist opsamles og analyseres den indsamlede viden. Analysen af behov, udfordringer og muligheder drøftes med Smart Community Lab og danner afsæt for at justere næste fase. Der udvikles et lettilgængeligt materiale, som præsenterer fokusområderne og viden herom. Materialet kan afhængig af målgruppe præsenteres via app, pjece, infostander eller PowerPoint-oplæg. Kvalitativ dataindsamling Evt. antropologiske studier 16

17 Output Dokument med baggrundsviden om udfordringer og muligheder for hvert fokusområde. Inddragelse af nøgleaktører Præsentationsmateriale til de efterfølgende faser. 3.3 Erkendelsesfasen Stormøder Anvendelse af pressen, fx artikler, interview osv. Afholdelse af events, der tiltrækker udvalgte målgrupper. Fx formidling via standuppere, der kan formidle analysens budskaber og tiltrække bestemte målgrupper Inddragelse og idégenerering: Fysiske møder mellem aktørerne og politikere + embedsmænd Konkurrencer på sociale medier. I denne fase vil der være en åben proces, der har til hensigt at involvere flest mulige af kommunens borgere (virksomheder, foreninger, embedsmænd osv.). Dette kobles med en storstilet formidling af projektet. Det er utroligt vigtigt, at der sker en bred erkendelse af, hvad der skal forandres, og hvilken rolle aktørerne selv har i at få skabt ændringerne. Det vil sige, at der gennem de forskellige aktiviteter vil ske en kombineret erkendelse og idégenerering. Idégenereringen skal skabe et bruttokatalog over mulige indsatsområder. I denne fase er alt muligt, og ingen idéer skydes ned. Formål Formålet med erkendelsesfasen er at brede den viden ud, som er resultatet af vidensfasen. Ved at brede viden ud, skabes en forståelse for og en erkendelse af, hvad der skal til for at virkeliggøre Syddjurs Smart Community, og hvilke muligheder og barrierer der er for at blive smart. Det betyder, at det skal stå lysende klart for aktørerne, hvad det er, der skal ændres hos aktørerne i Syddjurs og hvorfor, for at det er muligt at opnå de resultater, man ønsker i Syddjurs Smart Community. Aktiviteter Hovedaktiviteterne er: Synliggørelse af fokusområderne: Der vil blive idégenereret på forskellige måder afhængig af målgruppen; det kan fx være gennem konkurrencer på de sociale medier, traditionelle møder, postkort etc. De konkrete metoder vil blive tilrettelagt i samarbejde med Smart Community Lab, så de matcher de udpegede fokusområder. Dvs. at der kan være forskellige initiativer afhængig af, om det er fx erhvervsfolk eller landsbysamfund, der skal inddrages. Nogle processer vil automatisk glide over i strategifasen. Fx kan det være en god idé, når man har samlet folk, både at idégenerere (erkendelsesfasen) og prioritere (strategifasen). 17

18 Output Formidlingskampagne Bruttokatalog over idéer Bred inddragelse af interessenter 3.4 Strategifasen Afholdelse af events, hvor vi ud over formidling gennemfører en struktureret inddragelsesproces, hvor man sammen med interessenter arbejder videre med den viden, interessenterne er blevet præsenteret for Evt. anvendelse af digital dialogplatform Møder og deltagelse i interessegruppernes eksisterende formelle og uformelle fora Opsamlingsmøde med Smart Community Lab. Det er vigtigt, at prioriteringen sker i åbenhed og ikke er en lukket proces for få udvalgte. Det skal give mening, hvorfor der prioriteres, som der gør og det skal synliggøres, at nogle initiativer kan sættes i værk nu, mens andre evt. gemmes til senere. I denne fase kan vi fx udnytte smart teknologi til at inddrage civilsamfundet, som typisk er mindre organiseret end fx virksomhederne. Samtidig vil vi pitche særligt vigtige aktører, der inviteres til at bidrage. Formål Formålet med denne fase er at få udpeget begrundede strategiske mål og opstillet konkrete initiativer. Samtidig er målet at få involveret flest muligt i udvælgelsesprocessen, således at der skabes et ejerskab til gennemførelsen af initiativerne. Aktiviteter Hovedaktiviteterne er: Åbne og lukkede workshops og seminarer Invitation af særligt udvalgte, vi vil have med Bred invitation Mobil borgerinddragelse Gennem de forskellige aktiviteter er alle interessenter med til at prioritere mellem de forskellige idéer og får dermed ejerskab til de indsatser, der skal virkeliggøres. I Idé-box Beder og Malling stemmer borgerne først om idéer til at forskønne togstationerne. I 2. etape skrues der op for konkurrencen. Nu er det ikke længere kun et spørgsmål om, hvilken ide der er den bedste. Denne gang er der også konkurrence imellem Beder og Malling. Det betyder, at den by, der har flest aktive borgere (når man tæller antal realiserbare, lovlige idéer og antal stemmer sammen), vinder pengene og dermed muligheden for at få en smukkere og mere attraktiv stationsbygning

19 Afslutningsvist beskrives strategi og handlingsplan. Handlingsplanen vil indeholde anbefalinger til iværksættelse, herunder økonomi (estimeret), deltagere, opfølgning. 3.5 Handlingsfasen I samarbejde med Smart Community Lab evalueres processen med henblik på at opstille en forandringsmodel, der sikrer, at den iterative proces kan fortsætte. Output Udkast til en samlet strategiplan 2030 indeholdende: Strategi for Syddjurs Smart Community og strategiske mål/pejlemærker frem mod 2030 Handlingsplan for de udvalgte fokusområder En plan for organisering af arbejdet frem mod 2030 Metode for change management (forandringsledelse) frem mod 2030 Forankring blandt interessenter: Forandring af mindset + ejerskab + begejstring Desuden diverse dokumentation fra kortlægningen mv. Formål Formålet er få præsenteret og godkendt strategi og handlingsplan, sammen med dden forandringsmodel, som Syddjurs skal holde levende og løbende bringe i anvendelse over de næste 15 år. Aktiviteter Hovedaktiviteterne er: Strategiseminar Udarbejdelse af præsentationer. Der gennemføres et strategiseminar med byrådet, som evt. udvides med nøgleaktører. På seminaret finpudses strategien, der skabes et politisk ejerskab, og handlingerne forankres. På baggrund af den samlede proces udarbejdes der præsentationer i de formater, som passer til den videreformidling, der skal ske. Output Strategiplan

20 4 Organisering Vi har designet en projektorganisation, der matcher opgavens kompetencekrav, jf. beskrivelsen i indledningen til dette tilbud. 4.1 Tilbudsgivers organisering Vi har nedsat et kerneteam, som vil være de gennemgående personer i alle fem faser. De tre personer dækker hver sin vinkel på projektet og vil holde tæt kontakt gennem hele forløbet, således at vores indsats er sammenhængende og koordineret. Figur 3: Kerneteam Mette Christensen er overordnet projektleder og ansvarlig for procesdesign gennem de fem faser. Mette har en betydelig faglig viden inden for regional udvikling, vækststrategier og klyngeudvikling og har ledet en række strategiudviklingsprojekter inden for området. Sune Dybdal bidrager med blikket på koblingen mellem digitalisering og smarte teknologier. Sune har stor erfaring med den kommunale digitalisering og har solide proceskompetencer. Mirko Presser bidrager med viden og erfaring om den strategiske og teknologiske udvikling, som danner grundlag for smarte byer og communities. Han arbejder bl.a. med inddragelse af borgere (inkl. foreninger og virksomheder) i skabelsen af de smarte byer. CV er fremgår af bilag 1. De tre personer i kerneteamet vil trække på ressourcepersoner i deres respektive virksomheder, således at der løbende sikres de nødvendige kompetencer i enhver fase af projektet Noget af baglandet Til at kvalitetssikre processen indgår adm. direktør og partner Jørgen Ulrik Jensen, Pluss, i vores projektorganisation. Jørgen Ulrik har stor erfaring med at lede og drive projekter i krydsfeltet mellem den offentlige og den private sektor herunder ikke mindst at tænke og formidle resultater ind i en politiskadministrativ kontekst. Han har stor erfaring inden for governance, city management, strategiudvikling, forretningsudvikling og ledelsesudvikling. På det generelle erhvervsområde har han bl.a. for Syddjurs Kommune etableret og drevet en erhvervstænketank med sigte på at øge områdets attraktivitet som erhvervsog bosætningsområde, ligesom han har bistået en række andre kommuner med udvikling af erhvervsstrategier og bysamfundsprojekter. 20

21 I design af processer vil konsulent Sidsel Groth Wos, Pluss, indgå. Med en baggrund i bl.a. MindLab har Sidsel stor kompetence inden for facilitering af tværgående samarbejder i politisk-administrative miljøer, anvendelse af forskellige metoder til samskabelse (co-creation) i udvikling af lokalt forankrede løsninger på komplekse problemstillinger. Herunder medarbejder- og brugerdreven innovation samt design og ledelse af workshops og udviklingsprocesser med strategisk omdrejningspunkt. 4.2 Samspil med Syddjurs Kommune Tilbudsgivers kerneteam vil være i tæt samarbejde med og referere til Syddjurs Smart Community Lab. Det afklares indledningsvist, hvorledes samarbejdet skal foregå rent praktisk, samt hvor ofte der fx afholdes statusmøder. Vi har i tidsplanen foreslået et antal møder dette kan reguleres efter behov. Det er imidlertid vigtigt, at der løbende sker en koordinering mellem vores projektleder og Syddjurs Kommunes projektleder, således at aktiviteter i forhold til eksterne aktører samordnes. I Figur 4 har vi illustreret det tætte samspil mellem vores kerneteam og Smart Community Lab. Figur 4: Koordinering i forhold til eksterne aktører 4.3 Kvalitetssikring Pluss arbejder med afsæt i manualen Kvalitet i Pluss Leadership: Politik, principper og praksis i services og opgaver. De helt grundlæggende kvalitetsprincipper er løbende dialog blandt kollegaer og kunder og det at få et par ekstra øjne på sagen for at sikre kvalitet i alle services og opgaver. I forlængelse af disse retningslinjer arbejder Pluss med detaljerede kvalitetsanvisninger for processer og procedurer, der understøtter særlige behov, hvilket samlet set skaber et solidt kvalitetssikringsmæssigt fundament for samarbejdet. Disse anvisninger mv. indbefatter bl.a. pilottest af dataindsamlingsværktøjer, procedurer for validering af data, korrektur, risiko- og interessentstyring samt styring og opfølgning på budget, tidsplan og leverancer. Konkret i forbindelse med opgaveløsningen vil vi anvende 7 nøgler, som er et enkelt værktøj, der giver en struktureret tilgang til projektopfølgning herunder i dialogen med Syddjurs Kommune. Værktøjet fokuserer på opmærksomhedspunkter knyttet til resultatmål, risici, fremgangsmåde mv. og vurderes med afsæt i et trafiklysprincip. 21

22 Skema 1: Kvalitetssikring via 7 nøgler 7 nøgler Opmærksomhedspunkter Konkrete opgaver, der projektmæssigt skal håndteres i processen Vurdering (bruges i processen mhp. en effektiv projektstyring) 1. Resultatmål: Er der styr på formål og omfang? 2. Risici: Er der styr på risici i projektet? 3. Fremgangsmåde/tilrettelæggelse: Er der styr på metodeanvendelse og leverancer i projektet? 4. Team og infrastruktur: Er der styr på, hvilke kompetencer der skal være til stede i projektets team og infrastruktur? Er ansvar og kompetencer klart afgrænset? 5. Interessenthåndtering: Er der styr på interessenterne, herunder afgrænsning af ansvar og kompetenceområder samt forventningsafstemning? 6. Nytteværdi og værdier: Er der klarhed over, hvilken nytte projektet skal give organisationen? Er processen i overensstemmelse med organisationens værdier? 7. Støttesystemer og kvalitetstjek i projektet: Foreligger de nødvendige støttesystemer og kvalitetstjek? Overordnet tidsplan Formål og succeskriterier Ressourcestyring og tidsregistrering Hvilke risikofaktorer findes i projektet? Hvordan kan risikofaktorerne håndteres effektivt? Mødekalender Strategi og aktivitetsflow Koordinering Plan for delleverancer og processer formuleres og godkendes Principper for samarbejdet Beslutningskompetencer og informationsstrømme Interessenter og interessentstyring Hvad skal nytten være af opgaven? Hvilke indikatorer skal eventuelt anvendes? Hvilke bærende ideer ligger i opgaven? Dokumentstandarder og -styring Fakturering og dokumentation Budget- og økonomistyring udlægsadministration Opfølgning og evaluering Kontraktstandarder og kontraktstyring leverandørstyring 22

23 5 Tidsplan og honorar 5.1 Tidsplan På næste side har vi indsat vores forslag til en overordnet tidsplan. Tidsplanen vil løbende blive justeret under hensyn til bagkanten og nedbrudt i aktiviteter. Minimum en gang om måneden fremsender Pluss projektleder en revideret tidsplan til Smart Community Lab. 23

24 Tabel 1: Overordnet tidsplan Aktiviteter Fase 1 Afklaringsfase Opstartsmøde Definitioner fastlægges Eksplorative interview Fastlægge fokusområder Inddragelse af nøgleaktører Opsamlingsmøde Fase 2 Vidensfase Desk Research Observationer og interview Opsamlingsmøde Fase 3 Erkendelsesfase Formidlingsplan godkendt Inddragelse (stormøder, w s etc.) Udarbejdelse af bruttokatalog Opsamlingsmøde Fase 4 Strategifase Inddragelse (events mv.) Møder (netværk) Udvælgelse af idéer Opsamlingsmøde Fase 5 Handlingsfase Rapportskrivning Evaluering af proces Fremlæggelse byråd m.fl. Justering og endelig aflevering Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Dec 24

25 5.2 Honorar Jævnfør nedenstående skema tilbyder vi at løse den samlede opgave til et fast honorar på DKK , ekskl. moms, men inkl. udgifter til transport, ophold mv. Honoraret er baseret på levering af 850 timer og en rabat på 20 %. Dette skal ses om udtryk for, at vi ser opgaven som strategisk spændende, hvorfor vi også tilbyder timepriser for kategori a + b til en enhedspris på DKK Nedenfor har vi indsat et vejledende timebudget, som er det, vi mener, skal til for at skabe et godt og solidt projekt. Timebudgettet justeres undervejs i overensstemmelse med projektets fremdrift. Efter hver fase orienteres Smart Community Lab om faktisk forbrug. Kategori a +b Kategori c Kategori d Timer i alt Kr. i alt, ekskl. moms Timepriser Fase 1 Afklaringsfasen Opstarts- og opsamlingsmøder Definitioner Interview Fase 2 Vidensfasen Desk research Observation og interview Opsamlingsmøde Fase 3+4 Erkendelses- og strategifasen Proces- og formidlingsplan Stormøder Events (digitale, fysiske mv.) Møder og workshop Opsamlingsmøder Fase 5 Handlingsfasen Udarbejde strategi og handlingsplan Fremlæggelse byråd mv Kvalitetssikring Projektledelse inkl. møder SCL I ALT Rabat 20 % TILBUDSSUM

26 Bilag 1: CV er Mette Christensen (medarbejderkategori a) er chefkonsulent i Pluss og har bl.a. ansvar for større analyser og evalueringer for offentlige kunder. Hun har 20 års erfaring som konsulent og rådgiver for den offentlige sektor og har et indgående kendskab til vilkårene for offentlige aktører. Mette har en betydelig faglig viden inden for regional udvikling, vækststrategier og klyngeudvikling og har ledet en række evalueringer og strategiudviklingsprojekter inden for området. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har efteruddannelse i Lokal og regional udvikling. Virksomheder, politik og globale udfordringer fra Syddansk Universitet. Mette har en bred viden om og stor erfaring inden for offentlig-privat samspil, strategi- og organisationsudvikling samt ledelsessparring. Med en baggrund i itbranchen har Mette samtidig et godt blik for betydningen af, mulighederne i og udfordringerne ved digitalisering. Derudover er Mette en meget erfaren projektleder og har haft ansvar for ledelse af komplekse rådgivningsprojekter for offentlige instanser. Blandt relevante projekter, som Mette har deltaget i kan fremhæves: Visionsprojektet Sønderjylland det vil vi, hvor udvikling af visioner foregik i arbejdsgrupper med deltagelse af lokale aktører fra erhvervslivet, organisationer, myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Mette var efterfølgende leder af en interim organisation, indtil der var etableret et fast udviklingssekretariat bestående af en udviklingschef og et antal projektledere. Projektet var initieret af UdviklingsRåd Sønderjylland (URS). Forundersøgelse af udviklingspotentialet for leverandører til vindmøllebranchen, iværksat af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. Undersøgelsen, der bl.a. indebar interview med producenter og slutkunder inden for vindenergi, mundede ud i opstilling af strategiske pejlemærker for den fremtidige udvikling i området. Analyse af virksomhedernes behov for støtte fra og dialog med Vejle Kommune med henblik på at etablere én indgang for virksomhederne til Vejle Kommune. Arbejdsområder: Strategisk analyse og evaluering i politisk administrative miljøer Politik- og strategiudvikling i kommuner Analyse- og udviklingsopgaver Projekt- og programledelse Domæneviden: Ledelse og organisering i den kommunale sektor Regional udvikling, klyngedannelser mv. Uddannelsesområdet (grundskole og ungdomsuddannelser) Velfærdsområdet, herunder sårbare og udsatte børn og unge Ansættelser: Pluss Leadership, Chefkonsulent COWI Økonomi og Management, Senior projektleder samt porteføljemanager for uddannelses-, arbejdsmarkeds- og energiområdet Systemforum A/S, Kommerciel projektleder for salg af it-løsninger ICL Danmark A/S (nu Fujitsu), Chefkonsulent for salg og implementering af bl.a. ESDH i kommuner NordPartner A/S, Systemkonsulent salg og implementering af it-løsninger i kommuner 26

27 Mirko Presser (medarbejderkategori b) har siden 2012 været forsknings- og innovationschef i Alexandra Instituttets Smart City Lab, hvor han har arbejdet med den strategiske og teknologiske udvikling, som danner grundlag for smarte byer. Mirko har bl.a. beskæftiget sig med åbne data og Internet of Things (IoT) til smart cities, ligesom han har arbejdet med inddragelse af borgere (inkl. foreninger og virksomheder) i skabelsen af de smarte byer. Mirko er desuden næstformand i Internet of Things International Forum. Mirko har forsket i og arbejdet praktisk med IoT og smart cities siden Alle projekter, som Mirko har deltaget i forskningsmæssigt, har været funderet i praktiske projekter og afprøvning af smart city tiltag og IoT. Han har skrevet over 20 videnskabelige artikler om disse emner og har siddet i adskillige forskningsudvalg og styrelsesråd. Kommercielt har Mirko fungeret som rådgiver for myndigheder og virksomheder, der laver smart city tiltag, smart city projekter og smarte produkter. Mirko fik sammen med Martin Brynskov fra AAU ideen til Smart Aarhus i 2011; En idé, de med succes forelagde for Aarhus Kommune, der siden 2012 har arbejdet med at gøre Aarhus og omegn til et smart community. Mirko sidder i bestyrelsen for Smart Aarhus. Blandt relevante projekter, som Mirko har deltaget i, kan fremhæves: SmartSantander, der er verdens eneste avancerede testinstallation i bystørrelse, som understøtter forskning i og udvikling af smart city-applikationer og -tjenester OrganiCity, der arbejder med borgerinddragelse i udviklingen af smart cities CityPulseprojektet, der udvikler softwaresystemer til analyse og behandling af datastrømme i byen IoT lab, der arbejder med udvikling af software og platforme til crowdsourcing og IoT URB-Grade, der designer, udvikler og validerer en platform til beslutningstagning til kommunale myndigheder og forsyningsselskaber ift. bæredygtig udvikling. Hitachi BDDI platform udvikling af en datamarkedsplads i København. Arbejdsområder: Rådgivning om, hvordan vi indretter byer på en smartere måde Teknisk rådgivning og prototypeudvikling inden for applikationer til smarte byer Rådgivning og udvikling inden for data og IoT Ledelse af store projekter Anvendelsesorienteret forskning inden for IoT og smart city Domæneviden: Ekspert i IoT og Smart Cities Førende position inden for forskning og innovation Ekspert i informations- og kommunikationsteknologi Ansættelser: Alexandra Instituttet, Forsknings- og Innovationschef (smart cities) Alexandra Instituttet, Forsknings- og innovationsspecialist (sundheds-it) Forskningsstipendiat ved University of Surrey, CCSR 27