VÆKSTFONDENS MAGASIN / NR. 3 / DECEMBER 2010

Transkript

1 venture VÆKSTFONDENS MAGASIN / NR. 3 / DECEMBER 2010 MYTEN OM SILICON VALLEY Den populære myte om, at Silicon Valley alene er et produkt af private initiativer, stemmer ikke helt overens med de historiske fakta. Ifølge professor Josh Lerner, Harvard Business School, blev succesen grundlagt på baggrund af massive offentlige investeringer. Side 4 KNOPSKYDNING SKAL REDDE DANSK VÆKST Spin-off-virksomheder har betydeligt større sandsynlighed for at få succes end andre vækstvirksomheder. Men knopskydning koster kræfter, og mange etablerede virksomheder tøver med at bruge de nødvendige ressourcer. Side 6

2 LEDER Langsigtet strategi betaler sig På vores årsmøde i foråret dristede jeg mig til at sige, at 2010 var året, hvor vi og venturefondene skulle levere nogle solide exitter fra porteføljerne. Det er nødvendigt for at levere et tilbageløb til investorerne og for at sikre, at der er kapital til nye investeringer. Det er derfor med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at vi faktisk har set en række gode exitter i løbet af året. Fra vores egen portefølje af virksomheder og fonde er Proxeon A/S, TPACK A/S og Kaleido Technology A/S i årets løb blevet solgt til stærke internationale selskaber eller nye investorer. Senest er Zealand Pharma A/S, som ligger i Sunstone Capital A/S portefølje, blevet børsnoteret, og det bliver umådeligt spændende at følge selskabets udvikling fremadrettet. Vi investerede i Zealand Pharma første gang i Den langsigtede investeringsstrategi, hvor vi leverer tålmodig kapital til perspektivrige virksomheder i de tidlige faser og understøtter deres udvikling frem til salg eller børsnotering, ser altså ud til at betale sig. Det lover godt for de kommende år. Vi er ved at runde 500 virksomheder, som har fået tilsagn om medfinansiering fra Vækstfonden i Det er det højeste aktivitetsniveau i Vækstfondens historie. Aktivitetsniveauet skyldes først og fremmest, at der i erhvervspakken fra 2009 blev afsat yderligere midler til vores kautionsordninger og til etablering af nye fonde. Puljen til Vækstkaution, hvor vi på vegne af staten kautionerer for virksomheders bank- og realkreditlån til forretningsudvikling, blev eksempelvis næsten tidoblet i forhold til tidligere år. Det høje aktivitetsniveau fortsætter til næste år. Erhvervspakkens pulje til Vækstkaution er blevet forlænget ind i 2011, og vi har åbnet en ny afdeling i Vojens, som skal sætte endnu større fokus på vores vestdanske aktiviteter. Hertil kommer investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital på 150 mio. kr., som blev afsat til vestdanske virksomheder i forbindelse med regeringens initiativ Danmark i balance. I dette nummer af Venture tager vi turen hele vejen fra Silicon Valley til vores nye afdeling i Vojens. Vi går tæt på resultaterne af erhvervspakken for Vækstkautions vedkommende og giver et spændende indblik i nogle af de virksomheder, som i årets løb har fået lånefinansiering med kaution fra staten. God fornøjelse med magasinet. Christian Motzfeldt direktør i Vækstfonden SIDE 2 VENTURE NR. 3 / 2010

3 INDHOLD Indhold 4 MYTEN OM SILICON VALLEY KNOPSKYDNING SKAL REDDE DANSK VÆKST HOTELKONCEPT HITTER I PROVINSEN I Silicon Valley har privat kapital og initiativ gennem tiden skabt nogle af verdens største it-succeser helt uden skyggen af offentlig indblanding og offentlige støtteordninger. Sådan bliver historien ofte udlagt, men holder den vand? Vi har talt med Josh Lerner, professor på Harvard Business School, der har fulgt udviklingen i Silicon Valley på tætteste hold. Når etablerede virksomheder skyder knopper i form af spin-off-selskaber, har de nye selskaber 23 pct. større chance for at udvikle sig til vækstvirksomheder end andre nystartede firmaer, viser forskningen. Men mange etablerede virksomheder tøver imidlertid stadig med at bruge ressourcer på at sætte børn i verden. For de er opmærksomheds- og ressourcekrævende. Hotel- og restaurationsbranchen er en af de brancher, der har været særligt hårdt ramt af den økonomiske afmatning. Det er ikke noget, man mærker hos Milling Hotels, der har flere gæster end nogensinde før. VÆKSTFONDEN ER EN STATSLIG INVESTERINGSFOND, DER MEDVIRKER TIL AT SKABE FLERE NYE VÆKSTVIRKSOMHEDER VED AT STILLE KAPITAL OG KOMPETENCER TIL RÅDIGHED. I SAMARBEJDE MED PRIVATE INVESTORER HAR FONDEN SIDEN 1992 MEDFI- NANSIERET VÆKST I MERE END DANSKE VIRKSOMHEDER FOR ET SAMLET TILSAGN PÅ OVER 8,1 MIA. KR. Venture nr. 3, december 2010 l Du kan tegne et gratis abonnement på Venture ved at sende en til mat@vf.dk Magasinet Venture udgives af Vækstfonden, Strandvejen 104 A, 2900 Hellerup l l Redaktion: Christian Motzfeldt (ansvarshavende redaktør) samt Kommunikation og analyse Tekst: Dreyer & Kvetny samt Kommunikation og analyse l Design: Kommunikation og analyse Tryk: Datagraf l Oplag: l Forsidefoto: Getty Images VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 3

4 INTERVIEW Myten om Silicon Valley I Silicon Valley har privat kapital og initiativ gennem tiden skabt nogle af verdens største itsucceser helt uden skyggen af offentlig indblanding og offentlige støtteordninger. Sådan bliver historien ofte udlagt, men holder den vand? Vi har talt med Josh Lerner, professor på Harvard Business School, der har fulgt udviklingen i Silicon Valley på tætteste hold Silicon Valley. Alene navnet på den solfyldte californiske dal med centrum ved den allersydligste ende af San Francisco Bay leder tankerne hen på vilde iværksættere, milliardformuer skabt på rekordtid og netværk af go-getters med fri adgang til truckloads af risikovillige dollar. Vel at mærke amerikanske trucks i den helt tunge klasse. Her er ikke behov for offentlige investeringer eller hjælp til iværksættere, og der har aldrig været det. Eller har der? Ifølge Josh Lerner stemmer myten om Silicon Valley som de frie kapitalkræfters legeplads ikke helt overens med de historiske fakta. Som professor i Investment Banking på Harvard Business School har han i årevis studeret teknologisk innovation og offentlige programmer samt gennemført analyser for OECD og World Economic Forum. Han har fulgt fænomenet Silicon Valley og de mange succesfulde selskaber på tætteste hold. Militæret var største kunde Mange i Silicon Valley kan godt lide at tænke, at de altid har været fuldstændigt frie og uafhængige af offentlige initiativer og kapital, men myten holder faktisk kun vand, hvis man kigger på de seneste årtier af områdets udvikling, fortæller Josh Lerner over telefonen på vej til Harvard Business School. Ifølge professoren ønskede den amerikanske regering at lave investeringer på vestkysten i tiden efter Anden Verdenskrig og op gennem 1960 erne. Formålet var at sikre, at det ikke kun var østkysten, som fik glæde af offentlige initiativer og indkøb. Derfor blev der skabt en lang række højteknologiske virksomheder omkring hele San Francisco-bugten. I modsætning til den populære myte om uafhængighed af det offentlige blev fundamentet for den erhvervssucces, vi i dag kender som Silicon Valley, faktisk skabt på baggrund af massive offentlige investeringer. Især militæret spillede en afgørende rolle for udviklingen i hele bugten, siger Josh Lerner. Han fremhæver også, at den særlige kultur, som er baseret på forskning og udvikling, samt samarbejdet mellem de akademiske miljøer og erhvervslivet har været altafgørende for Silicon Valleys succes. Stanford University førte an både i form af personlige initiativer fra professorer ansat ved universitetet og gennem de industriparker, som universitetet etablerede i området. Undervisere og studerende fra universitetet er helt tilbage fra 1950 erne blevet opfordret til at starte deres egne virksomheder. Den kultur gennemsyrer stadig hele området, mener Josh Lerner. I de seneste årtier har den offentlige efterspørgsel efter ydelser i Silicon Valley spillet en væsentlig mindre rolle end tidligere bortset fra en stigning umiddelbart efter 11. september 2001 som en reaktion på behovet for nye værktøjer i krigen mod terror. Lån for 211 mia. dollar Fra føderalt hold har der imidlertid også været iværksat flere direkte investeringsprogrammer, som har haft til hensigt at styrke etableringen af nye virksomheder i bl.a. Silicon Valley. Regeringsorganet U.S. Small Business Administration (SBA) blev grundlagt i 1953 for at understøtte væksten i de små virksomheder. Siden da har SBA ydet lån for 211 mia. dollar enten direkte eller i form af garantier. Et eksempel på en konkret ordning er SBIC (Small Business Investment Companies), hvor godkendte investeringsselskaber kan supplere deres egne midler med offentlig lånekapital, hvis de investerer i nystartede eller små etablerede virksomheder. Hvert år medfinansierer SBIC ca virksomheder, som fx i sin tid Intel, der i dag har omkring ansatte verden over. Ordningerne har ifølge Josh Lerner været udskældt undervejs og i nogle tilfælde været ramt af alvorlige konstruktionsfejl, som bl.a. betød, at det var de virksomheder og fonde, som var bedst til at søge om offentlige midler og ikke nødvendigvis de mest innovative og perspektivrige, som fik andel i de offentlige midler. Men erfaringerne har bestemt ikke kun været negative, mener professoren. Nogle af de programmer, som tidligere har været udråbt til fiaskoer, har faktisk vist sig flere år senere at have en rigtig positiv effekt ikke mindst i Silicon Valley. Problemet har blot været, at resultaterne har været længere tid un- SIDE 4 VENTURE NR. 3 / 2010

5 SILICON VALLEY ER SKABT PÅ BAGGRUND AF MASSIVE OFFENTLIGE INVESTERINGER. ISÆR MILITÆRET HAR SPILLET EN AFGØRENDE ROLLE FOR UDVIKLINGEN I HELE BUGTEN, MENER JOSH LERNER, PROFES- SOR I INVESTMENT BANKING PÅ HARVARD BUSINESS SCHOOL dervejs end forventet, og det er ofte en af de største udfordringer ved offentlige investeringsinitiativer, siger Josh Lerner og nævner ventureinvesteringer som et godt eksempel. Det tager typisk flere årtier at opbygge en velfungerende ventureindustri, og det kræver en tålmodighed, som de færreste politikere har. De tænker på at skabe resultater fra valg til valg, altså i perioder på fire til seks år, og det er sjældent muligt på det her område. Ikke let at kopiere Virksomheder i Silicon Valley høster i dag ca. en tredjedel af al venturekapital i USA, men her har udviklingen også været i gang i over 60 år. Af samme årsag er det heller ikke let for regeringer i andre lande blot at kopiere infrastrukturen og ideerne fra Silicon Valley. Det kræver tid og tålmodighed, men også en økonomi af en vis størrelse. I Kina ser vi udviklingstendenser, som dem vi har set i Silicon Valley. De høster i dag frugterne af de investeringer, de satte i gang i de tidlige 1980 ere, og det er for alvor blevet lukrativt inden for de sidste 3-4 år. En lignende udvikling har vi set i Singapore. Men den type langsigtede satsninger kræver næsten et regeringsapparat, som ikke skal genvælges med jævne mellemrum, mener Josh Lerner, som selv forelæser i Kina fra tid til anden. For Silicon Valleys vedkommende skal man heller ikke negligere betydningen af den amerikanske økonomis størrelse. Når den amerikanske regering beslutter sig for at satse på et bestemt område, kan det få dramatisk betydning for hele industrier. FOTOS: GETTY IMAGES VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 5

6 SPIN-OFF Knopskydning skal redde dansk vækst Når etablerede virksomheder skyder knopper i form af spin-off-selskaber, har de nye selskaber 23 pct. større chance for at udvikle sig til vækstvirksomheder end andre nystartede firmaer, viser forskningen. Men mange etablerede virksomheder tøver imidlertid stadig med at bruge ressourcer på at sætte børn i verden. For de er opmærksomheds- og ressourcekrævende Region Hovedstadens spin-off-projekt er finansieret af EU s Regionalfond og Vækstforum Hovedstaden med 15,8 mio. kr. og gennemføres af et konsortium bestående af Væksthus Hovedstadsregionen, Symbion A/S, C4 Hillerød, DTU Fotonik og Scion DTU A/S. Spin-off En spin-off-virksomhed er etableret med moderselskabet som aktionær. I virksomhedens første år fungerer moderselskabet typisk som inkubator. En spin-off-iværksætter er en person med branchekendskab, viden og ideer fra beslægtede teknologier, produkter og servicer, som etablerer ny virksomhed. Spin-off-iværksætterens tidligere arbejdsplads er ikke aktionær i den nye virksomhed. SIDE 6 VENTURE NR. 3 / 2010 Læs mere: Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder af Michael Dahl, Pernille G. Jensen og Kristian Nielsen. DJØF Forlag, 2009.

7 Ligesom børn, der får den rigtige opbakning hjemmefra, har spin-off-virksomheder større chance for at få succes i tilværelsen end nystartede virksomheder uden samme bagland. Modervirksomheder til spin-off har grund til at være stolte over afkommet. For både danske og internationale undersøgelser viser, at virksomheder, der er født ud af eksisterende virksomheders kompetencer, teknologier, ideer etc., har langt større chance for at udvikle sig til bæredygtige og robuste vækstvirksomheder end andre nystartede firmaer. Helt andre muligheder Rockwool Fonden udgav sidste år en analyse, der viser, at spin-off-iværksættere klarer sig væsentligt bedre end andre iværksættere på en lang række parametre. Eksempelvis vil 40 pct. af spin-off-iværksætterne stadig eksistere efter seks år. Til sammenligning når kun 30 pct. af øvrige iværksættere seksårsfødselsdagen. Undersøgelsen viser tydeligt, at spin-off-iværksættere er mere kommercielt succesfulde end andre iværksættere og skaber mere vækst og flere job, forklarer Michael Dahl, som er professor ved Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet og forfatter til Rockwool Fondens analyse. Michael Dahl understreger i den forbindelse, at hans undersøgelse handler om spin-off-iværksættere, der i modsætning til spin-off-virksomheder, hvor moderselskaberne er aktionærer ingen økonomisk tilknytning har til deres tidligere arbejdspladser. Spin-offiværksættere har alene netværk, viden, branchekendskab og ideer med i bagagen. Michael Dahl er ved at tage første spadestik til en analyse af spin-off-virksomheder, og han ser mange paralleller til spin-off-iværksætteren. Med opbakning fra moderselskabet får en spin-off-virksomhed helt andre muligheder for succes end andre virksomheder, siger Michael Dahl og henviser til erfaringer fra det amerikanske marked, hvor spin-off-virksomheder skaber flere job og lever længere end traditionelle nystartede virksomheder. Den opfattelse falder fint i tråd med Danmarks Vækstråds anbefalinger til, hvordan vi herhjemme kan sandsynliggøre større vækst. Et af rådets fire indsatsområder er netop spin-off, hvor det etablerede erhvervsliv fungerer som rugemor for de fremtidige vækstvirksomheder. Men selvom en virksomhed som eksempelvis Danfoss A/S fremstår som et godt eksempel på, hvordan store traditionsrige industrigiganter kan sætte nye innovative virksomheder i verden, er der ifølge de fleste iagttagere stadig langt imellem spin-off-virksomhederne. Det skyldes ifølge John Thesmer bl.a., at de etablerede virksomheder har svært ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer og sætte fokus på at give de små nye virksomheder gode levevilkår. John Thesmer er projektchef i Væksthus Hovedstadsregionen og leder et projekt om, hvordan Danmark får sat spin-offaktiviteterne i system og derved får styrket væksten. Det et år gamle projekt løber frem til marts 2012 og har indtil videre været med til at skabe tre nye virksomheder. Udfordringer i kerneforretningen Ifølge projektchefen er en væsentlig lighed mellem de tre succesfulde spin-off-virksomheder, at ledelsen i moderselskaberne er dedikeret til spinoff-virksomhederne, og at ildsjæle i moderselskab og spin-off-virksomhed driver projektet frem. Ellers er det alt for nemt for moderselskabets ledelse at trække opbakningen til sig, hvis der eksempelvis opstår udfordringer i moderselskabets kerneforretning, som skal have ledelsens fokus, vurderer John Thesmer, der er tidligere udviklingsdirektør i Coloplast A/S, og som selv har stået i spidsen for en spin-off hos Coloplast. I sin tid i den store danske virksomhed oplevede John Thesmer mange gode ideer, der blev i skuffen, fordi de ikke passede ind i virksomhedens kerneforretning. Netop den type ideer er det stof, som spin-offvirksomheder er gjort af. John Thesmer og hans kolleger i projektet hjælper virksomhederne med at overvinde praktiske og strategiske udfordringer, som fx markedsundersøgelser, patentrettigheder, så spin-off-virksomhederne kan gøre sig fri af moderbindingen og vokse sig store og interessante for ekstern kapital. Målsætningen for det treårige projekt, der er støttet af EU s Regionalfond og Vækstforum Hovedstaden, er dels at skabe ti nye virksomheder i hovedstadsregionen, som er spundet ud af etablerede virksomheder, og dels at skabe en generisk model for, hvordan moderselskaber udvikler nye virksomheder med potentiale for kommerciel succes. VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 7

8 FONDSKAPITAL FBC DEVICE Kapital i ryggen Med udviklingen af et nyt implantat, der kombinerer fordelene ved to kendte typer rygoperationer, vil danske FBC Device kunne hjælpe rygpatienter verden over til mere succesfulde behandlingsforløb. Og med kapital i ryggen fra Sunstone Capital er iværksættervirksomheden i fuld gang med at nærme sig markedet I 2005 blev professor og ortopædkirurg Finn Bjarke Christensen præsenteret for en undersøgelse af patienter med implantater i rygsøjlen. Modsat det ønskede resultat viste undersøgelsen, at knoglerne hos 60 pct. af patienterne var vokset hen over det kunstige led, som ikke længere var bevægeligt. Flere specialister så resultatet som en bekræftelse på deres skepsis over for indoperation af dynamiske implantater i rygsøjlen. Men for Finn Bjarke Christensen lagde det kimen til den ide, der i dag er kernen i FBC Device ApS, som er godt på vej til at blive en ny iværksættersucces, der vil hjælpe rygpatienter verden over. Undersøgelsen anskueliggjorde et tydeligt potentiale. For hvis implantater virker bedre, når det opererede led i ryggen kun kan bevæge sig i en kort periode, så kunne jeg jo se, at det handler om at skabe et implantat, der er designet til fri bevægelighed for derefter at smelte sammen med rygsøjlen, fortæller Finn Bjarke Christensen. Den optimale position Med det afsæt gik Finn Bjarke Christensen i gang med at udvikle en ny type implantat, der er bevægeligt, når det bliver sat ind i ryggen, så patientens naturlige svaj i ryggen bibeholdes. Implantatet er endvidere designet, så knoglen efterfølgende vokser sammen omkring det. På den måde bliver leddet stift i den optimale position for den enkelte patient. Finansieringen fra ide til virksomhed blev tilvejebragt af Østjysk Innovation A/S, og blot otte måneder efter, at Finn Bjarke Christensen fik ideen til implantatet, blev virksomheden FBC Device skabt i slutningen af I december 2009 investerede Sunstone Capital A/S i det Århus-baserede medtech-selskab og åbnede vejen for FBC Devices videre færd mod færdiggørelse af produktudvikling og kommerciel udrulning. Vi står foran en periode med kliniske forsøg og godkendelsesprocedurer, hvor det er essentielt, at man ikke skal bruge energien på at få økonomien til at fungere. Her gør investeringen fra SIDE 8 VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 8 VENTURE NR. 3 / 2010

9 FOTO: COLOURBOX RYGIMPLANTATET FRA FBC DEVICE ER DESIGNET TIL AT SMELTE SAMMEN MED RYGSØJLEN Sunstone Capital, at vi kommer et langt stykke videre mod målet og kan hellige os udviklingen og dokumentationen af produktet, fortæller Finn Bjarke Christensen. Marked i sigte FBC Device er nu gået ind i den endelige designproces og begynder snart at lave de første prototyper. Prototyperne skal gennem en godkendelsesproces for at opnå CE-mærkning. CE-mærket er en garanti for, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. Går det forløb som planlagt, vil virksomheden kunne operere de første testimplantater ind inden for ca. halvandet år og inden for en tidsramme på omkring tre år vil FBC Device kunne nå det kommercielle marked. Udvikling af et implantat er en krævende og omkostningstung proces, da der er en lang række test, kliniske forsøg og godkendelser, som produktet skal igennem, før det kan sælges kommercielt. Vi er i FBC Device kommet et stykke ad vejen, og vi har samlet et stærkt team med både danske og internationale eksperter omkring selskabet. Vi mener, at selskabet vil være succesfuldt på den meget krævende udviklings- og kommercialiseringsrejse, som FBC Device er i færd med, fortæller Investment Director i Sunstone Capital Magnus Corfitzen. Udviklingen i FBC Device har på alle måder nogle fantastiske aspekter. Rent finansielt har det potentialet til at blive en rigtig god investering for de involverede parter. For innovationsmiljøerne er det en god case, der bekræfter, at de spiller en vigtig rolle i at bringe lovende biotech- og medtech-selskaber op på et stadie, der gør dem interessante for såvel nationale som udenlandske ventureinvestorer. Og sidst, men absolut ikke mindst, har det nogle fantastiske sundhedsmæssige aspekter for de mange mennesker, der i stedet for at skulle leve med kroniske rygsmerter i fremtiden vil kunne leve et bedre liv med en succesfuld rygoperation i bagagen, slutter Magnus Corfitzen. Markedet for rygimplantater udgør på verdensplan over 45 mia. kr. årligt og forventes at stige til 149 mia. kr. i VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 9 VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 9

10 FONDSKAPITAL Menneskejagt i Nordjylland For det nordjyske investeringsselskab Vækst-Invest Nordjylland er det at kende og finde de rigtige mennesker i lokalområdet en hjørnesten i investeringsstrategien Man kan ikke overdrive betydningen af kendskabet til de lokale virksomheder, ledere og andre ressourcepersoner, hvis man vil have succes med regionale investeringer ildsjælene gør simpelthen forskellen. Så håndfast lyder beskeden fra Bent Pedersen, der er bestyrelsesformand for det nordjyske investeringsselskab Vækst-Invest Nordjylland A/S. Et stærkt lokalt netværk og ildsjæle både i selskabet og hos porteføljevirksomhederne er helt afgørende for at få succes som regionalt investeringsselskab, siger bestyrelsesformanden, som er tidligere direktør i bl.a. Unibank og LEGOs investeringsselskab Kirkbi A/S. Og så er han selvfølgelig nordjyde. Det var bl.a. på baggrund af de kriterier, at han i 2008 ved Vækst-Invest Nordjyllands etablering pegede på den nuværende direktør, Søren Mølgaard Kristensen, som nordjyden med det rigtige lokalkendskab og netværk til at gøre de nordjyske investeringer til gode forretninger. Det er direktørens opgave at placere selskabets 100 mio. kr. som egenkapital i kommercielt attraktive virksomheder. Og Søren Mølgaard Kristensen viderefører bestyrelsesformandens fokus på ildsjælene. Et hovedkriterium for vores investeringer er at finde vækstvirksomheder med de rigtige mennesker, som har et højt energiniveau, faglige kompetencer og entusiasme for deres produkt, fastslår Søren Mølgaard Kristensen. Bag ham og bestyrelsesformanden står 14 investorer, hvoraf de fleste er lokale pengeinstitutter med fingeren på den nordjyske forretningspuls. Mini private equity-fond Investeringsselskabets fokus er små og mellemstore virksomheder, som er ledet af personer med de rette faglige og menneskelige kompetencer samt skalerbare forretningskoncepter. Vækst-Invest Nordjyllands investeringshorisont er på mellem fire og syv år. Siden etableringen i 2008 har selskabet foretaget seks investeringer i brancher så forskellige som software, handel og industriproduktion. Alle virksomheder er lokalt forankrede i det nordjyske med et etableret salg og en omsætning på højst 200 mio. kr. Vi fungerer som en mini private equity-fond. Vores fokus er på væsentligt mindre virksomheder, end de store fonde traditionelt beskæftiger sig med, og vi har heller ingen reel konkurrence fra andre kapitaludbydere, konstaterer Søren Mølgaard Kristensen. Ifølge direktøren er det bare om at pumpe cyklen og begive sig ud i erhvervsområderne i eksempelvis Hobro, BENT PEDERSEN, BESTYRELSES- FORMAND FOR INVESTERINGS- SELSKABET VÆKST-INVEST NORD- JYLLAND SIDE 10 VENTURE NR. 3 / 2010

11 Et hovedkriterium for vores investeringer er at finde vækstvirksomheder med de rigtige mennesker, som har et højt energiniveau, faglige kompetencer og entusiasme for deres produkt Brønderslev, Fjerritslev og andre mellemstore nordjyske byer, som huser rigtig mange virksomheder i selskabets målgruppe. Når investeringerne er i hus, følger Vækst-Invest Nordjylland virksomhederne tæt. Både mentalt og fysisk er vi tætte på vores investeringer. Hvis en direktør ringer og har brug for sparring, er det betryggende for alle parter, at jeg kan sætte mig ind i bilen og være hos virksomheden få minutter efter, forklarer Søren Mølgaard Kristensen. Vil rejse ny kapital Vækst-Invest Nordjyllands seneste regionale investering er Actulux A/S. Virksomheden producerer og sælger intelligente åbningssystemer til bl.a. andet ovenlysvinduer. Kun tre år efter sin etablering er virksomheden blevet førende på det danske marked. Vinduessystemet opfylder alle EU-krav, og Søren Mølgaard Kristensen ser store skaleringsmuligheder for Hadsund-virksomheden, der nu sigter efter at blive førende i hele Europa. I løbet af de næste fem år vokser Actulux forhåbentlig fra de nuværende 20 mio. kr. i omsætning til ca. 100 mio. kr. Herefter vil vi sandsynligvis exitte investeringen. De mest oplagte exitkanaler er salg til en industriel aktør eller videresalg til en større venturefond, siger Søren Mølgaard Kristensen, der håber, at Actulux kan være med til at give så godt et afkast til investorerne, at det kan gøde jorden for et nyt investeringsselskab med endnu større kapitalgrundlag end det eksisterende, som har 100 mio. kr. Fakta om Vækst-Invest Nordjylland Investeringsselskabet blev etableret i januar Investeringsfokus er små og mellemstore nordjyske vækstvirksomheder. Investeringshorisonten er fire til syv år. Den nuværende portefølje er på seks virksomheder. Selskabet forventer ca. tre årlige investeringer. Vækst-Invest Nordjylland A/S ejes af 14 investorer. Heriblandt otte lokale pengeinstitutter og Vækstfonden. SØREN MØLGAARD KRISTENSEN HAR STÅET I SPIDSEN FOR INVESTERINGSSELSKABET VÆKST- INVEST NORDJYLLAND SIDEN ETABLERINGEN I 2008 VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 11

12 VÆKSTGUIDE Digitalt overblik over kapital og rådgivning Vækstguiden.dk er en ny portal, der giver virksomheder overblik over offentlige ordninger med tilbud om kapital og rådgivning Mange virksomhedsledere og iværksættere har oplevet at bruge utallige dage på at få overblik over ordninger, der kan hjælpe dem i udviklingen af deres virksomhed. Men ofte uden at finde de helt rigtige. Omfanget af ordninger med tilbud om kapital og rådgivning er nemlig stort. Og ved man ikke nøjagtig, hvad man søger, kan det være vanskeligt at finde frem til det helt rigtige. Den situation har fået otte ministerier med Erhvervsog Byggestyrelsen som tovholder til at gå sammen om udviklingen af en overbliksportal, der samler offentlige tilbud til danske virksomheder. På Vækstguiden.dk kan virksomheder søge blandt mere end 170 forskellige offentlige ordninger med tilbud om kapital og/eller rådgivning. Guiden rummer kapital- og rådgivningstilbud til både nystartede virksomheder og virksomheder, der står over for andre udfordringer i de senere udviklingsfaser. Ordningerne omfatter forskelligartede områder som fx kompetenceudvikling, grøn udvikling, markedsmodning, eksportlån, kautionsordninger og iværksætterrådgivning. Tre søgefunktioner Portalen er bygget op omkring tre søgefunktioner, så virksomheder kan få den rette hjælp, uanset om den pågældende virksomhed allerede ved, hvilken ordning den søger, eller helt grundlæggende prøver at finde ud af, om der findes ordninger, den er kvalificeret til. Én søgefunktion giver således mulighed for at søge på specifikke ordninger. En anden søgefunktion giver mulighed for at danne sig et overblik over ordninger ud fra branche, virksomhedstype m.v. Mens en tredje søgefunktion hjælper med at finde netop de ordninger, der er relevante for den situation, den pågældende virksomhed står i. Jo flere oplysninger, der indtastes om virksomheden (fx branche, størrelse, stadie, behov), jo mere kvalificeret bliver det søgeresultat, portalen viser. SIDE 12 VENTURE NR. 3 / 2010

13 Portalen og den bagvedliggende database omfatter såvel nationale som regionale ordninger samt ordninger i EU-regi. Vækstguiden.dk opdateres løbende, så der altid informeres om nye, aktuelle tilbud og initiativer. Callcenter guider dig Som en understøttende funktion har Vækstguiden.dk tillige tilknyttet et callcenter, hvor tre medarbejdere sidder klar til at hjælpe besøgende på hjemmesiden. Callcentret har til opgave at vejlede og guide i brugen af portalen medarbejderne må derfor eksempelvis ikke rådgive om mulighederne for tilskud eller vurdere sandsynligheden for at opnå støtte. Medarbejderne i callcentret kan til gengæld svare på specifikke spørgsmål eller henvise til myndigheder og kontaktpersoner, der har den relevante specialistviden. Endelig vil callcentret gennem kontakten med brugerne opsamle erfaringer til løbende udvikling og opdatering af bl.a. portalens FAQ-funktion. Ministerierne bag Vækstguiden.dk Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Udenrigsministeriet Klima- og Energiministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Fødevareministeriet Finansministeriet. VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 13

14 NYT VÆKSTFONDEN FRA VÆKSTFONDEN UPDATE Kom-i-gang-lån I september og oktober har vi ydet kaution for godt 30 kom-i-gang-lån. Dermed havde vi ved udgangen af oktober stillet kaution for 147 af de særlige iværksætterlån, hvor vi kan kautionere for 75 pct. af lån på op til 1 mio. kr. Banken skal samtidig med långivningen tilbyde rådgivning i virksomhedsopstart. Vores målsætning er at nå 180 kautioner i år. Speedometret viser det samlede antal kautioner via Kom-i-gang-lånordningen i perioden 1. januar til 31. oktober Vækstkaution Ved udgangen af oktober havde vi givet tilsagn til 254 virksomheder. Vi kan kautionere for 75 pct. af lån på op til 10 mio. kr. til forretningsudvikling og ejerskifte. Vores målsætning er at nå 300 lån med Vækstkaution i år. Vi har til dato givet tilsagn om kaution for lån til 87 pct. af de virksomheder, der har ansøgt. Speedometret viser det samlede antal tilsagn om Vækstkaution, vi har givet i perioden 1. januar til 31. oktober Vækstkapital 5 I 2010 har vi indtil videre foretaget 8 nyinvesteringer og 26 opfølgningsinvesteringer. Vores målsætning er at nå 10 nye investeringer i indeværende år. Speedometret viser det samlede antal nyinvesteringer i perioden 1. januar til 31. oktober Fondskapital Ved udgangen af oktober havde vores fonde investeret i 5 nye virksomheder i år. Vores fonde investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Vi har givet tilsagn til 21 fonde, og det samlede tilsagn er på 3,9 mia. kr. Speedometret viser det samlede antal nyinvesteringer i perioden 1. januar til 31. oktober SIDE 14 VENTURE NR. 3 / 2010

15 Vækstfonden åbner i Vojens Stig Poulsen, tidligere direktør i Danfoss Ventures, er Vækstfondens nye områdedirektør for Vestdanmark, og han glæder sig til at tage fat på udfordringerne. Den nye vestdanske afdeling kommer til at ligge i Vojens Vojens bliver hjemsted for Vækstfondens nye vestdanske afdeling. Herfra skal den nyudnævnte områdedirektør for Vestdanmark, Stig Poulsen, skabe endnu bedre relationer og samarbejde med vestdanske virksomheder, investorer og samarbejdspartnere. Med base i Vojens intensiverer vi nu dialogen med vores samarbejdspartnere og virksomhederne i Jylland og på Fyn. Herovre er det måden at finde endnu flere gode projekter på, siger Stig Poulsen og fremhæver, at afdelingen i Vojens vil lette adgangen til Vækstfondens ydelser. Vækstfonden har altid haft de samme tilbud til virksomhederne, uanset hvor i landet de hører hjemme. Men der kan være langt fra Esbjerg til København, så jeg forventer, at virksomhederne med den nye afdeling i Vojens vil føle, at de får lettere adgang til Vækstfondens ydelser. Stig Poulsen er tidligere direktør i Danfoss Ventures A/S og er uddannet civilingeniør. Han bor i Sønderjylland og har i 20 år arbejdet med investering i og udvikling af videntunge projekter og virksomheder i Vestdanmark. Stor interesse for placeringen Siden offentliggørelsen af den nye afdeling i regeringens udspil Danmark i balance har flere jyske byer stillet sig til rådighed med gode lokaliteter. For Vækstfondens bestyrelse var logistikken afgørende for valget af Vojens. Det har været vigtigt for os at etablere afdelingen, så virksomheder og samarbejdspartnere på Fyn og i Jylland får så nem adgang til afdelingen som muligt. Her var Vojens et naturligt valg, siger Walther Thygesen, bestyrelsesformand i Vækstfonden. Afdelingen i Vojens bliver fra første færd bemandet med erfarne folk, som både er bosiddende og har netværk i Vestdanmark. Afdelingen får selvstændigt ansvar for at identificere nye investeringsmuligheder og udvikle det i forvejen gode samarbejde med Vækstfondens vestdanske partnere. Der er adgang til alle Vækstfondens eksisterende finansieringsydelser i den nye afdeling, herunder investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital, der blev oprettet som led i regeringens udspil Danmark i balance. Jeg kender rigtig mange af vores samarbejdspartnere i forvejen, og det første, jeg skal i gang med, er at komme ud og møde så mange af dem som muligt for at informere dem om, hvad Vækstfonden kan tilbyde. Og så bliver det rigtig interessant at se, hvilke projekter de aktuelt beskæftiger sig med. Det ser jeg meget frem til, siger Stig Poulsen. STIG POULSEN ER VÆKSTFONDENS NYE OMRÅDEDIREKTØR FOR VESTDANMARK FOTO: TORBEN KLINT VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 15

16 VÆKSTKAUTION I hælene på kautionscheferne Alle virksomheder, der ansøger om Vækstkaution, får besøg af Vækstfondens kautionschefer. Vi var med en tur på landet en efterårsdag i oktober i hælene på landbrugets kautionschefer Kautionschef Anders Christian Andersen forlader hjemmet i Virum, mens det endnu er mørkt. Han er på vej til Vejle, hvor han kl skal mødes med kautionschef Palle Christiansen. Sammen sætter de kurs mod dagens første virksomhedsbesøg et landbrug uden for Løgstør, som bl.a. producerer smågrise. Ens kriterier for alle Alle virksomheder får besøg uanset branche og størrelsen af det lån, Vækstfonden skal kautionere for med Vækstkaution, fortæller Anders Christian Andersen og tilføjer: Kriterierne er de samme for alle uanset om der er tale om et lån på 1 eller 10 mio. kr. Hvis vi i sidste ende skal kunne sige ja til at kautionere på statens vegne, skal vi sidde tilbage med et klart indtryk af, at der er tale om en god ide og en sund virksomhed. Penge- eller realkreditinstitutterne har screenet virksomhederne, inden de sender kautionsansøgningerne til Vækstfonden. I løbet af de 2-3 uger, Vækstfondens kautionschefer typisk følger en lånesag, foretager de en risikovurdering og sikrer, at virksomheden lever op til betingelserne for Vækstkaution. Og et væsentligt element i den proces er virksomhedsbesøget. Landbrug syd for Løgstør Med en mindre forsinkelse ankommer Palle Christiansen og Anders Christian Andersen til landbruget lidt syd for Løgstør, hvor svineavleren tager imod på gårdspladsen. Efter en rundtur i staldanlægget, hvor de ansatte er i gang med dagens arbejde, bl.a. inseminering i løbestalden og rengøring af et afsnit i farestalden, fortsætter besøget omkring køkkenbordet over en kop kaffe og en hjemmebagt bolle. Under besøget får vi mulighed for at kigge virksomhedsejeren i øjnene og stille afklarende spørgsmål på baggrund af det ansøgningsmateriale, vi har modtaget fra virksomhedens finansieringspartner. Det kan være spørgsmål om det konkrete projekt, om virksomhedens organisering, strategi, regnskab og budget, om de væsentligste risikofaktorer for virksomheden og sidst, men ikke mindst, om den låneaftale, som ligger til grund for kautionsansøgningen, fortæller Palle Christiansen. I løbet af samtalen gør Palle Christiansen meget ud af at forklare, at Vækstfonden er med for at vurdere, om staten kan bære en del af risikoen ved investeringen. Han understreger, at det har stor betydning, at svineavleren fortæller så meget som muligt om bedriften, så kautionscheferne får mulighed for at forstå sagen helt til bunds. Svineavlerens bekymringer går primært på, om et lån med en vækstkaution fra Vækstfonden vil skabe problemer, hvis han på sigt ønsker at skifte pengeinstitut. Anders Christian Andersen forklarer, at vækstkautionen blot vil følge lånet, og at det alt andet lige vil være en fordel, at en del af risikoen er dækket ind af staten. Åbenhed og respekt Selvom kautionscheferne følger en fastlagt procedure og er underlagt klare retningslinjer i forbindelse med deres sagsbehandling, tilstræber de at være lydhøre og løsningsorienterede. Vi vil helst kunne bidrage positivt under alle omstændigheder. Ofte kan en tæt dialog hjælpe låneaftalen med Vækstkaution på plads til alle parters tilfredshed, så virksomhedsejeren får den kapital og handlefrihed, han eller hun har brug for, samtidig med, at risikoen er afstemt med såvel pengeinstitut som Vækstfonden, forklarer Anders Christian Andersen. De fleste lånesager ender med et tilsagn. I år har 9 ud af 10 ansøgninger resulteret i tilsagn om Vækstkaution. Ugentlige stroppeture Kautionscheferne er gerne af sted på besøg to og to sammen og bruger typisk et par dage om ugen på virksomhedsbesøg. Det bliver til en del timer bag rattet. Jeg har altid en to do-liste med telefonopkald med i bilen, fortæller Palle Christiansen, og på vej op gennem Jylland taler han med en kreditafdeling om betingelserne i en lånesag. Inden et virksomhedsbesøg har kautionscheferne sat sig grundigt ind i sagen og har typisk allerede været i dialog med virksomhedens finansieringspartner. På vej i bilen drøfter Palle Christiansen og Anders Christian Andersen dagens sager. De er enige om, at det er vigtigt at følge op på sagerne umiddelbart efter besøget, hvor vejen ofte er banet for en tæt og konstruktiv dialog mellem parterne. Sent på eftermiddagen afslutter kautionscheferne dagens sidste virksomhedsbesøg hos en svineavler i Hurup. SIDE 16 VENTURE NR. 3 / 2010

17 Vækstfondens kautionschefer Anders Christian Andersen og Palle Christiansen (med ryggen til) er typisk på virksomhedsbesøg et par dage om ugen. Her med udsigt til Limfjorden. Alle virksomheder får besøg uanset branche og størrelsen af det lån, Vækstfonden skal kautionere for med Vækstkaution. I 2010 har 9 ud af 10 ansøgninger resulteret i tilsagn om Vækstkaution. Et nyt lån med Vækstkaution betyder bl.a., at ejeren af de sultne smågrise her til højre får mulighed for at udvide sin bedrift. FOTOS: KOMMUNIKATION OG ANALYSE VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 17

18 VÆKSTKAUTION DAO AVIATION Vi kender ikke dagen, før den er forbi En almindelig dag fra 8 til 16 eller en uventet tur til Nepal? Hos DAO Aviation i Roskilde bliver dagen sjældent som planlagt, når arbejdsopgaverne bl.a. omfatter vedligeholdelse af det ene af blot to fly i verden, som er i stand til at bringe dristige bjergbestigere helt frem til foden af Mount Everest DAO Aviation A/S er en af fire internationale specialister i den særlige turbopropmotor TPE331, som bruges i mange mindre fly især i udviklingslande og i nogle af verdens mest barske områder. DAO Aviation yder eksempelvis service på de fly, der kan lande i Himalaya-bjergene tæt på Mount Everest. Med et lån i Sydbank med Vækstkaution fik DAO Aviation mulighed for at opkøbe et dansk flyelektronikfirma og sætte skub i planerne om at etablere en afdeling i udlandet. Begge dele er afgørende led i virksomhedens strategi. Med købet af Dansk Fly Elektronik ApS kan vi nu yde support på både de mekaniske og elektroniske dele på flyet og dermed styrke vores position på markedet. Det er et vigtigt element i vores strategi, hvor vi hele tiden er på udkig efter nye kunder og markedsandele. En af vores næste store opgaver bliver at finde de helt rigtige kompetencer, for det forpligter at operere som servicecenter på så specielt et nichemarked som vores, siger administrerende direktør og medejer Jimmy Binderup Andersen. Som andre virksomheder oplevede DAO Aviation, at det kan være vanskeligt at bruge erhvervsejendomme som sikkerhed for lån. Vi stod med den konkrete udfordring, at vi ikke kunne finansiere vores vækst med friværdien i hangarer og bygninger, selvom vi har oplevet stabil fremgang de seneste år. Beliggenheden i lufthavnen og de specielle bygninger gjorde det ganske enkelt vanskeligt, fortæller direktøren, der fandt en løsning i samarbejde med Sydbank. I Sydbank er lån med Vækstkaution ikke forbeholdt særlige kundegrupper, men ydes til en bred vifte af brancher. Vi har rådgivere, der er dygtige til deres håndværk, og hvis de vurderer, at et lån med kaution fra staten er hensigtsmæssigt i den pågældende sag, så bliver det brugt. Vækstkaution er en naturlig del af vores univers af produkter og løsninger, fortæller salgschef Nicolai Flemming Frederiksen. SIDE 18 VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 18 VENTURE NR. 3 / 2010

19 FOTO: UDLÅNT AF DAO AVIATION HOS DAO AVIATION ER MEDARBEJDERNE SPECIALISTER I TURBOPROPMOTORER, SOM BRUGES I MANGE MINDRE FLY DAO Aviation beskæftiger en helt særlig type mennesker, for arbejdsdagen er stort set uforudsigelig. Ofte bliver medarbejderne med kort varsel sendt ud i verden, når de møder på arbejde i Roskilde Lufthavn. Vi kender aldrig dagen, før den er forbi. Når man er en af de få specialister i verden, der kan håndtere denne specielle motortype, må man stå til rådighed og være klar til at pakke tasken og flyve til Nepal, hvis det er det, der kræves. Det er dyrt at holde fly på jorden, for de tjener kun penge, når de er i luften, siger direktøren, som ikke tøver med at kalde sine medarbejdere eventyrere. Turbopropmotoren oplever i disse år en renæssance. Den bruges i stigende grad til kystovervågning, miljøflyvninger og kortere passagerruter. Motoren er en kombination af en propel- og en jetmotor, men er langt billigere end den klassiske jetmotor. Fly med turbopropmotorer har ofte særlige egenskaber såsom at kunne lande på kortere landingsbaner eksempelvis i ufremkommelige egne, på græs eller på grusveje. DAO Aviation blev stiftet i 1979 af fire flyejere med det formål at vedligeholde egne fly. I dag har virksomheden 50 ansatte og en række tilknyttede freelancere, som beskæftiger sig med servicering, renovering og salg af mindre og mellemstore fly, turbopropmotorer samt fly- og motorkomponenter til hovedsageligt udenlandske kunder. DAO Aviation har oplevet kontinuerlig vækst siden 2006, hvor Jimmy Binderup Andersen sammen med 11 medarbejdere overtog virksomheden. VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 19 VENTURE NR. 3 / 2010 SIDE 19

20 VÆKSTKAUTION Sandheden om Vækstkaution Kendskabet til Vækstkaution er for lille. Bankerne vil ikke bruge statens kautionsordninger. Antallet af lån med Vækstkaution boomer. Udsagnene om Vækstkaution har været mange og meget forskellige i det seneste års tid, men hvad er fakta? Her er tallene Midt i den økonomiske krise i slutningen af september sidste år vedtog regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en erhvervspakke. Som led i pakken, der skulle hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe ny vækst, blev rammen for Vækstkaution udvidet, så Vækstfonden frem til slutningen af i år fik mulighed for at kautionere for en samlet lånevolumen på mere end 2 mia. kr. Og som noget nyt fik også de primære erhverv mulighed for at søge Vækstkaution til nye investeringer. Det krævede dog en godkendelse i EU-Kommissionen, som kom i april Hvordan er det så gået? På trods af mange gisninger om det modsatte har der været en rigtig stor efterspørgsel efter produktet. Antallet af ansøgninger steg umiddelbart efter, at erhvervspakken blev vedtaget. I løbet af foråret tog efterspørgslen til for så at skyde særdeles kraftigt i vejret i juni og juli. Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af ansøgninger og lånebeløb. Årsagen til den markante stigning i antallet af ansøgninger har foruden et stort behov været en bred informationsindsats over for pengeinstitutter, brancheorganisationer og virksomheder. Et foreløbigt toppunkt blev nået i sommermånederne, hvilket ikke mindst skyldtes, at de primære erhverv fik mulighed for at opnå Vækstkaution i april. Her var landbruget den helt store drivkraft. Tilgangen af ansøgninger er sidenhen faldet en smule, men niveauet ligger stadig betydeligt højere end i foråret. Fra erhvervspakken blev vedtaget sidste år til midten af november i år, har Vækstfonden modtaget i alt 455 ansøgninger. Aktuelt modtager Vækstfonden ca. ti ansøgninger om ugen, hvilket betyder, at det samlede antal ansøgninger forventes at nå op på ca. 500, inden året er omme. Tilsagn om kaution for 1 mia. kr. Stort set alle landets pengeinstitutter bruger nu Vækstkaution i deres rådgivning af kunder. De 455 ansøgninger, som Vækstfonden havde modtaget midt i november, omfatter et samlet lånebeløb på knap 1,4 mia. kr. fra penge- og realkreditinstitutter. Vækstkaution dækker 75 pct. af virksomhedernes lån, hvilket svarer til et kautionsbeløb på 1,1 mia. kr. KAUTIONSANSØGNINGER UNDER ERHVERVSPAKKEN Mio. kr Antal Lånebeløb SIDE 20 VENTURE NR. 3 / 2010