Udgravningsrapport MOE Holbæk Lergrav, etape 6

Transkript

1 Udgravningsrapport MOE Holbæk Lergrav, etape 6 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf Matr. 7a, Holbæk By, Holbæk Holbæk Sogn, Rougsø Herred, tidligere Randers Amt Stednr

2 Indhold Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 3 Øvrige data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 5 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 7 Sammenfatning Fremtidigt arbejde Abstract I forbindelse med den fortsatte lerudvinding i Holbæk Lergrav har Museum Østjylland foretaget en større arkæologisk undersøgelse i området. Undersøgelsen afdækkede tre huse fra ældre middelalderen samt hegnsforløb knyttet til husene eller vikingetidsbebyggelsen undersøgt ved etape 5. I den østlige enden af feltet blev fundet et grubehus. 1

3 Undersøgelsens forhistorie Museum Østjylland har af flere omgange fået henvendelser fra Anders Christiansen eller Kresten Hansen, Hammershøj Teglværk, om fortidsminder på muldafrømmede arealer i forbindelse med lerudvinding i Holbæk Lergrav. Efterfølgende har museet foretaget undersøgelser på i alt ti arealer svarende til seks udgravningsetaper fordelt over årene Herværende rapport omhandler etape 6, der dækker fem arealer undersøgt i perioden august 2014 til august Der er registreret få fortidsminder i den umiddelbare nærhed af det berørte areal, men i lidt større afstand er der registreret mange bopladsspor fra ældre jernalder. Mod nord er der registreret gruber og stolpehuler fra førromersk jernalder (500-0 f. Kr.) (sb-nummer -17). Mod nordøst er der tidligere blevet udgravet spor efter forhistorisk bebyggelse i form af affaldsgruber fra den ældre del af førromersk jernalder( f. Kr.) (sb-nummer -3). Vest og nord for Holbæk er der ligeledes fundet bosættelsesspor samt begravelser i form af jordfæstegrave og urnebrandgrave fra både ældre førromersk jernalder og ældre romersk jernalder (500 f. Kr. 250 e. Kr.) (sb-nummer -4, 7, 8, 9 og 10). Arealerne for etape 6 ligger i umiddelbar sydlig forlængelse af de fem foregående etaper. Ved de fire første etaper blev der primært registreret bosættelsesspor bestående af stolpehuller, kogestensgruber og gruber fra førromersk jernalder (500 0 f. Kr.). På den fjerde etape blev der dog også fundet grubehuse - værkstedshytter, fra vikingetid ( e. Kr.). Ved den femte etape blev der fundet rester af en gård fra anden halvdel af vikingetiden. Undersøgelserne fra etape 6 ligger i umiddelbar forlængelse af etape 5 og udgør den yngste del af denne gård. I forbindelse med etape 5 var der blevet lagt søgegrøfter ud i de tilstødende områder. Museet var derfor forberedt på, at der ville komme fortidsminder i det pågældende areal. Fig. 1. Registrerede fortidsminder omkring det berørte areal. Dette er markeret med en blå cirkel og sb. nummeret

4 Administrative data Undersøgelsen blev foretaget efter frivillig aftale med bygherren. Indledningsvist blev der i begyndelsen af august indgået en mundtlig aftale med Anders Christiansen om et budget på kr. til at undersøge de fortidsminder, der var dukket frem ved en muldafrømning i juli. Da det var planen af fortsætte lerindvendingen, udarbejdede museet et nyt budget på ,14 kr. inkl. moms. Med dette budget ville hele det område, der i forbindelse med etape 5 var blevet forundersøgt, kunne undersøges. Budgettet godkendtes 19. februar Ifølge museumsloven 27, stk. 4 finansieredes undersøgelsen af lokaliteten af bygherre. Bygherre er Hammershøj Teglværk, Tindbækvej 16, 8830 Tjele, kontaktperson Kresten Ejlskov Hansen, tlf.: Ansvarlig for undersøgelserne var Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, med overinspektør Ernst Stidsing som ansvarlige leder. Daglig leder var museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen. Derudover deltog arkæologerne Julie Lolk og Trine Fristed Jensen i udgravningen. For muldafrømningen stod Anders Christiansen eller maskinfører Brian Mogensen fra Døstrup Vognmandsforretning. Mulden blev afrømmet i dagene op til udgravningerne, uden overvågning af museet. Efterfølgende blev dele af området yderligere afrømmet under overvågning af en arkæolog. Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv, samt på museets server under sagsnummer MOE Holbæk Lergrav. Elektroniske dokumenter som mails, og den kulturhistoriske rapport findes ligeledes i sagen på museets server. Oldsager, naturvidenskabelige prøver m.v. opbevares i museets magasin. Alle data fra udgravningen er indtastet i MUD (Museernes Udgravningsdata). Øvrige data Udgravning stop på i perioden 7. august 2014 til 28. august Den primære arbejdsindsats blev lagt i august 2014 og til dels i februar Ved de efterfølgende undersøgelser blev der kun fundet meget få fortidsminder. Indledningsvist var det kun meningen af budgettet skulle dække det område, der var blevet forundersøgt under etape 5, men da mængden af fortidsminder tyndede kraftigt ud var det muligt at fortsætte for det godkendte beløb, således at et område på i alt m² blev undersøgt. Herved er hele det pågældende område færdigundersøgt. Det lange undersøgelsesforløb skyldes, at undersøgelserne skred frem i takt med teglværkets behov for ler. Ved den første undersøgelser i august 2014 var det meget tørt og varm. Samtidig var der gået et stykke tid fra muldafrømningen til arkæologerne kunne foretage undersøgelsen. Undergrunden var derfor stenhård og meget svær at arbejde med. Resultaterne fra denne del er derfor i høj påvirkede af den begrænsede mulighed for at fladskovle og finde yderligere anlæg samt for at undersøge registrerede anlæg. Ved de resterende undersøgelser var der enten en arkæolog tilstede ved muldafrømningen eller vejr var tilstrækkeligt fugtigt til, at overfladen var til at arbejde med. 3

5 Topografi, terræn og undergrund Arealet, hvor der graves ler ligger nordøst for Holbæk på en markant hævet landtunge, der på begge sider er afgrænset af lavereliggende våde områder med mindre vandløb. Hele området skråner ned mod Langvad Enge og Ingerslev Å. Vikingetids/tidlig middelalder bebyggelsen har således ligget tørt med let adgang til vand og engarealer til græsning. Det kan heller ikke afvises, at lokaliteten også har tjent et fortifikatorisk formål, idet der i fordums tiders langt mere våde miljø kun har været afgang til bebyggelsen fra nord. De undersøgte områder, der beskrives herværende rapport dækker den yderste spids af landtungen. Bebyggelsen har sat sig spor i eftertidens marknavn, idet området er kendt under navnet Gammeljord. Det samme gælder også en gård et par hundrede meter øst for bebyggelsen, der kaldes Gammelgård. Muldlaget i området har en tykkelse på cm. Undergrunden består af gulbrunt moræneler. Fig. 2. Det undersøgte areal, her markeret med en lilla prik, ligger nordøst for Holbæk, på en markant landtunge. 4

6 Fig. 3. Her ses området på et reliefkort, der viser højdeforskellene. Den hævede landtunge fremstår tydeligt, ligesom vandløbene på øst- og vest siden af den. Bebyggelsen er markeret med en lilla firkant. Målesystem Feltgrænserne og alle anlæg er opmålt ved brug af GPS i system DK-UTM 32N/ETRS89 af museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen. Alle data fra opmålingen ligger under sagsnummer MOE Holbæk Lergrav på Museum Østjyllands server. Udgravningsmetode Det undersøgte areal udgør 7 forskellige felter dækkende et samlet areal på m² (se fig. 4). Felterne er tilnærmelsesvist rektangulære og repræsentere teglværkets fremadskridende indvinding af ler. Undtagelsen er de to blå felter, der blev lavet henholdsvis 12. og 22. august De blev lavet på museets foranledning på baggrund af den forundersøgelse, der blev foretaget i februar under etape 5. Begge steder havde forundersøgelsen afdækkede rester af formodede bygninger, og for at sikre den bedst mulige dokumentation af disse blev felter gravet forud for teglværkets muldafrømning. Teglværket stillede maskine til rådighed og muldafrømningen til dirigeret af at arkæolog fra museet. Ved de andre felter blev mulden afrømmet uden overvågning af en arkæolog. Efterfølgende blev området gået systematisk over af en arkæolog i 5 m. brede baner af to omgange således at hver bane blev gået over fra både øst og vest af hensyn til solen. Ved den forrige undersøgelse, etape 5, var det en stor udfordring for arkæologerne, at muldafrømningen flere steder var mangelfuld og store partier af muld var efterladt. Der var derfor en del spekulation om, hvorvidt fundbilledet var 100 % retvisende. Med undtagelse af det første felt (markeret med rødt), der tørrede helt ud og var meget svært at lave overflade observationer i og umuligt at fladskovle i, var muldafrømningerne generelt tilfredsstillede og observationsforholdene gode. Den umiddelbare opfattelse var, at der heller ikke var gået særlig langt ned i undergrunden. Det kan dog undre en smule, at hele den sydlige del af landtungen er fundtom, når koncentrationen af anlæg er så høj omkring vikingetidsgårdene. De undersøgte stolpehuller havde sjældent en dybde på over 10 cm., så det kan ikke afvises at nogen kan være gravet væk under muldafrømningen. Omvendt virker det også usandsynligt at alle skulle være helt bortgravet. 5

7 Navnlig set i lyset af, at der var flere større, dybere anlæg tilknyttet bebyggelsen. Konklusionen fra etape 5 undersøgelsen var, at der på landtungen kun havde ligget én gård. Langhusene fundet i august 2014 bekræfter denne teori, idet de er yngre end det yngste landhus fra etape 5 undersøgelsen A1003. Med kun én gård er det ikke utænkeligt, at der ikke har været flere bygninger på landtungen. Hvor om alting er, så er der i hvert fald konklusionen fra undersøgelserne, at fundbilledet i langt overvejende grad er reelt. De erkendte huse er udelukkende blevet bearbejdet i overfladen. Alle fremstod tydelige og uden forstyrrelser, hvorfor det ikke var nødvendigt for udredningsprocessen at undersøge de enkelte anlæg yderligere. Da husene alle typologisk er meget typiske blev det ikke prioriteret at lede efter daterbart materiale i stolpehullerne. Der er derfor ikke blevet undersøgt stolper i håb om at finde daterbart materiale. Kun enkelte anlæg er blevet undersøgt nærmere. Det drejer sig om to mulig grubehuse A1006 og A654. Disse anlæg blev snittet med gravemaskine og profilerne registreret. Fig. 4: Feltgrænserne for de forskellige undersøgelser. Rød 7. august 2014, blå 12. og 22. august 2014, grøn 26. februar 2015, gul 19. juni 2015, lilla 28. august Udgravningsfeltet er ikke blevet gået over med metaldetektor, da resultaterne fra dette i februar 2014 havde været negative. Alle fyldskifter/anlæg får et A-nr. Tolkninger af komplekse strukturer (huse, hegnsforløb, gårdsanlæg osv.) bestående af flere anlæg får et overordnet A-nr. Genstande får et x-nr. Alle billeder er digitale og de gives fortløbende nr. fra MOE00252-DP

8 Undersøgelsens resultater Resultaterne af udgravningskampagnen etape 6 var tre etskibede huse uden indre tagbærende stolpekonstruktion (A1007, A1008 og A1009), et hegnshus med indre tagbærende stolpekonstruktion (A1011) samt et grubehus (A1006). Til bosættelserne var tilknyttet to hegnsforløb (A1010 og A1012). Der blev kun fundet ganske få, uinteressant anlæg udover husene, hvilket står i kontrast til etape 5 undersøgelse, hvor der blev fundet forskellige anlæg omkring langhusene såsom brønde, gruber og ildsteder. Nedenfor vil de enkelte konstruktioner blive beskrevet mere grundigt. Hvad angår bebyggelsens konstruktioner kan et par overordnede betragtninger dog allerede opridses her i generelle vendinger. Dateringerne af alle konstruktionerne er alene basseret på typologiske, konstruktionsmæssige træk. Der blev ikke fundet daterbart materiale ved nogen af husene, og der er heller ikke foretaget naturvidenskabelige dateringer. Udviklingen af vikingetidens huskonstruktioner er velbeskrevet af Hans Skov i Hustyper i vikingetid og tidlig middelalder. Udvikling af hustyper i det gammeldanske område fra e. Kr. Hikuin 21, s , Højbjerg 1994, og der er i høj grad skævet til dette arbejde i forbindelse med dateringen af husene. Udgravningsmetoden er den samme ved alle huse og beskrevet i afsnittet ovenfor. Den udgravningsansvarlige er i alle tilfælde, hvis ikke andet er anført, undertegnede museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen. Grubehus A1006 A-numre tilknyttet huset Tagbærende stolper: A446-A447 Beskrivelse: Huset har to tagbærende stolper i placeret i henholdsvis nord og sydsiden. Grubehusets nedgravning har været cirkulær. Det er kun omkring 250 cm. i diameter. Nedgravningen er fladbundet og omkring 45 cm dyb. I nordsiden er det kun omkring 25 cm dybt. Det kan være rester fra en lille jordbænk, men der er ikke skarp overgang til den dybere del af grubehuse, så den skulle i så fald være sammenfaldet. Der blev ikke observeret gulv i grubehuset. Tolkning/datering: Den beskedne størrelse taget i betragtning kan huset ikke have været anvendt til beboelse. Det ene af de bundskår, der blev fundet i grubehuset, var hugget om til vævevægt, hvilket kunne indikere, at grubehuset har været brugt til vævning. Det dateres bredt til vikingetiden. X-nr.: X27-X30 T-nr.: T17 DP nr.: Etskibet langhus A1007 A-numre tilknyttet huset Vægstolper: A448-A503, A666-A669. Dørstolper: A504-A508 Skillevægsstolper: A509-A515 7

9 Beskrivelse: Huset er uden indre tagbærende konstruktion, og med et grundplan der er let trapezformet. Det er orienteret NØ-SV og er 26,5 m. langt, 8,3 m. bredt i vestenden og ca. 6,6 m. bredt i sydenden. Huset er opdelt i tre rum. De to vestlige er jævnstore på henholdsvis 104 og 83 m², mens det østligste kun er 27 m². Der har været indgang fra syd- og nordsiden i forbindelse med husets skillevægge. De lille rum i øst har ikke haft egen indgang. Ingen af husets stolper er blevet nærmere undersøgt. Tolkning/datering: Husets konstruktion med lige langvægge og gavl samt den manglende indre tagbærende konstruktion placerer det i ældre middelalder, formodentlig i 1100-tallet. Det tolkes som hovedhus. Det synes ikke at have haft stald i øst, som ellers er typisk i oldtiden. Stald/lade funktion er formodentlig rykket ud af hovedhuset og placeret i bygning A1008. Etskibet lade/stald A1008 A-numre tilknyttet huset Vægstolper: A516-A559. Dørstolper: A560-A561. Skillevægsstolper: A600-A601. 8

10 Beskrivelse: Huset er uden indre tagbærende konstruktion og med lige langvægge og gavle. Det er orienteret NV-SØ, således at det ligger mere eller mindre vinkelret på A1007. Det er 11,2 m. langt og 5,7 m. bredt. En skillevæg i husets nordende opdeler det i to lige store del på tværs. Der løber flere stolpeforløb på tværs af huset, der kunne være yderligere skillevægge, men disse tolkes alle som del af hegnshuset A1011. Huset har haft indgang i vestlige siden lidt forskudt mod syd fra midten. Ingen af husets stolper er blevet nærmere undersøgt. Tolkning/datering: Husets konstruktion med lige langvægge og gavl samt den manglende indre tagbærende konstruktion placerer det i middelalderen. Der ligger som sagt næsten vinkelret på A1007, hvilket antyder en sammenhæng. I den kontekst passer husets dimensionerne godt med en funktion som lade eller stald. Det tolkes derfor som en lade/stald fra 1100-tallet. Etskibet langhus A1009 A-numre tilknyttet huset Vægstolper: A562-A583 Skillevægsstolper: A584-A591. 9

11 Beskrivelse: Huset er uden indre tagbærende konstruktion, og med et grundplan der er let trapezformet. Det er orienteret NØ-SV og er 21,3 m. langt, 6,2 m. bredt i vestenden og ca. 5,7 m. bredt i sydenden. Huset har været opdelt i flere rum men skillevæggene er for sporadisk bevaret til at man med sikkerhed kan sige noget om denne opdeling. Huset blev undersøgt efter det havde stået afrømmet i stærk varme i et par uger. Det var derfor næsten umuligt at se noget i overfladen, da alt var tørret ud, og det var ikke muligt vilkårligt at afsøge flade. Overflade afsøgningen tog derfor udgangspunkt i de stolper, der indledningsvist var dukket op og en hypotese om, at de kunne være fra et hus. Overflade afsøgningen er således meget subjektiv og den endelige tolkning noget forceret. Det var dog det eneste der var muligt i den stenhårde leroverflade. Husets orientering er identisk med A1007, og dette tales for, at det er reelt. Ingen af husets stolper er blevet nærmere undersøgt. Tolkning/datering: Husets konstruktion med lige langvægge og gavl samt den manglende indre tagbærende konstruktion placerer i middelalder. Den noget løsere konstruktion er typologisk yngre end A1007. Det tolkes som hovedhus og har formodentlig afløst A1007. Vinkelret på sydsiden af huset løber et hegn A1010. De to er sandsynligvis relaterede til hinanden. Omtrent midt på dette hegn blev undersøgt en mindre koncentration af stolpe i håb om, at det muligvis kunne være en mindre bygning. Det var dog ikke muligt at udrede noget af stolperne eller finde flere. 10

12 Toskibet hegnshus A1011 A-numre tilknyttet huset Tagbærende stolper: A645-A648. Vægstolper: A602-A644, A665. Skillevægsstolper: A649-A651. Beskrivelse: Huset er en toskibet konstruktion, der er bygget direkte på gårdens hegn. Det ligner til forveksling jernalderens saddeltagshegn men er noget bredere, hvorfor det tolkes som et regulært hus. Det er 33,5 m. langt og 3,4 m. bredt. Husets tag bæres af fire stolper placeret jævnt igennem huset. Der er rester fra mulige skillevægge i huset men altid kun ved én stolpe, hvorfor det er umuligt at sige noget præcist om husets opdeling. Der er fladskovlet intensivt under gode observationsforhold efter mulige forlængelser af hegnshuset eller hegnet mod NØ og SV uden resultat. Der er også ledt meget grundigt efter en parallel nordvæg i tilfælde af, at der skulle være tale om et langhus ligeledes uden resultat. Ingen af husets eller hegnets stolper er blevet nærmere undersøgt. Tolkning/datering: Hustypen savner tydelige typologiske træk til at datere det, da dets nærmeste paralleller er sadeltagshegn fra germansk jernalder. Ud fra konteksten og orienteringen imod hegnshuset A1005 dateres huset bredt til vikingetid. Det har været anvendt til stald eller lade. En samling stolpehuller i et nogenlunde lineært forløb, A1012, NØ for hegnshuset trækker op imod hegnshuset A1005 fra etape 5. Dette kunne tyde på at disse to hegnshuse har været del af en større tofte indhegning. 11

13 Sammenfatning Der er ved undersøgelsen MOE 252 Holbæk Lergrav etape 6 registret fortsættelsen på den velbarede bebyggelse fra anden halvdel af vikingetiden, der dukkede frem i februar 2014 i forbindelse med etape 5 undersøgelsen. Der blev registrerede to hovedhuse og en stald eller lade fra ældre middelalder samt et grubehus og et hegnshus, der formodentlig stammer fra vikingetiden. Der er ikke registreret andre anlæg med relation til bebyggelsen, hvilket står i kontrast til etape 5 undersøgelsen, hvor der blev registreret flere anlæg omkring bygningerne. Fig. 5: Hovedhusene registreret ved udgravningerne i Holbæk lergrav. Husene fra yngre vikingetid er markeret med grønt. Kronologisk er det ældste i vest og det yngste i øst. Huset med stalden fra ældre middelalder er markeret med turkis og det yngste middelalderhus er markeret med blåt. De to hovedhuse var ligesom ved vikingetidsbebyggelsen af forskellige konstruktionstyper, der kronologisk er adskilt fra hinanden. A1007 udgør den ældste type og A1009 den yngste. Dette understøtter således fint den teori, der allerede i forbindelse med etape 5 undersøgelsen blev fremført. Nemlig at gårdene ikke har stået samtidig, og at bebyggelsen kun har bestået af en enkelt gård. Typologisk set er gården A1009 den yngste. I løbet af middelalderen går man ofte væk fra at bruge jordgravede stolper, og placerer i stedet sine huse på syld eller fodrem. Spor efter sådanne vil ikke have været bevaret herude, hvorfor man ikke kan sige med sikkerhed, om A1009 også er den sidste gård. Omvendt ser man flere bebyggelser blive nedlagt i højmiddelalderen i forbindelse med pest og lavkonjunktur. Bebyggelsen betegnes som færdig undersøgt. Det har ikke været muligt at udrede de enkelte gårdes præcise struktur, men det synes klart, at de kun i begrænset omfang har været indhegnede, hvilket ellers kendetegner samtidens agrare bebyggelser. Kun omkring de to ældste 12

14 langhuse, A1001 og A1002, ser det ud til, at der i forbindelse med hegnshusene, A1005 og A1011, har været helt eller delvist indhegning. Dette kan skyldes at gårdene har ligget som enkeltgårde og derfor ikke behøvet en toftemarkering, samt at placeringen på den lille tange omgivet af vandløb har været indhegning nok. Fig. 6. Her ses området på et reliefkort. Vandløbende omkring tangen fremstår tydeligt. Fremtidigt arbejde De enkelte berørte arealer blev frigivet fra Museum Østjyllands side umiddelbart efter hver undersøgelserne. Landtungen med bebyggelsen fra vikingetid og ældre middelalder er med denne sidste etape fuldt undersøgt. Lerudvindingen fortsætter senere på markerne vest for landtungen på den anden side af vandløbet. Topografisk set er dette et helt andet sted end landtungen, men det ville fortsat være en oplagt placering for oldtidsbebyggelse. Bare ikke nødvendigvis en med tilknytning til bebyggelsen på landtungen. Museet er allerede i dialog med Hammershøj Teglværk om muligvis at foretage forundersøgelser på disse områder forud for lerindvindingens opstart, for så tidligt som muligt i forløbet at have klarhed over mængden af fortidsminder i området. 13

15 Randers den 17. juni 2016 Museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf