Individet i det senmoderne samfund. Dansk økonomi og velfærdsstatens udfordringer. Fattigdom og social arv i Danmark

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnen HF og VUC HFe Samfundsfag C Gülistan Ucak (GU) gu@vucv.dk Hold 3 PÆD Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Individet i det senmoderne samfund Dansk politik Dansk økonomi og velfærdsstatens udfordringer Fattigdom og social arv i Danmark Side 1 af 6

2 Titel 1 Individ og samfund i det senmoderne samfund Kernestof Intro til samfundsfagets metode: Luk samfundet op!, s Identitet og socialisation: Liv i Danmark, s.7-24 Om Gallups kompas på Luk samfundet op! v. Brøndum & Banke Hansen, s Socialgrupper, v. Erik Jørgen Hansen Tal - så skal jeg sige dig hvem du er, Information februar 1999 Statistik om social arv, to eksempler Tradition. Modernitet. Senmodernitet. En oversigt Familie på fire skal lave mad for 81 kr. om dagen Information, 2008 Rovdyret sidder stadig i mig Politiken, 2010 Social arv giver stor karakterforskel Film, Blodets bånd, 2013 (filmcentralen) Omfang Særlige Overordnet: Bevidsthed om problematikken: Individets frie valg kontra samfundsstrukturernes magt. Hvordan skabes identitet og livsbane? Delemner, temaer, begreber i overskrifter: Livsstil, Gallups kompas Bourdieu, kapitalbegrebet, habitus, (evt. det sociale felt, symbolsk vold) Socialgrupper, social arv Socialisation, primær og sekundær socialisation Ændrede socialisationsvilkår, dobbeltsocialisation, sociale arenaer Mønsterbrydere Lars Dencik, Thomas Ziehe Modernitet ifølge Giddens: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, refleksivitet, adskillelse af tid og rum, globalisering. Familier i det senmoderne Konstruktion af identitet, kontingens (Ericssons socialiseringsfaser) Side 2 af 6

3 Titel 2 Dansk politik Kernestof Luk samfundet op!: Politiske ideologier, Kap.6 s Luk samfundet op!: Om magtbegreber : Direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, strukturel magt. Side Introduktion til Molins model: Molins adfærdsmodel: B-bogen (2009), Skov & Bundsgaard, side Minervamodellen fra Luk samfundet op!, s. 89 Om grundloven, Helle Thorning Nytårstalen 2014: Lars Løkke Rasmussen Nytårstalen 2015: Film: DEMOCRATS! 2014 af Camilla Nielsson (Filmcentralen) Danskernes tillid til politikerne sætter ny bundrekord, RADIUS, 2015: Hartmann og den danske model: Globalisering Meningsmålinger over politiske partier. Lidt om EU's historie: (nyhedskriterier) Omfang Særlige Overordnet: Forståelse for processer, aktører, holdninger og konflikter i det danske politiske system Delemner, temaer, begreber i overskrifter: Demokrati, demokratibegreber, Eastons model Magtens tredeling Menneskerettigheder Grundloven Parlamentarisme, styreformer Politiske ideologier konservatisme, liberalisme, socialisme Gammelpolitik og nypolitik - fordelingspolitik og værdipolitik Politiske partier ideologi, program, vælgerbasis (kompassegmenter), udvikling Kernevælger, Marginalvælger. Folketingets rolle, lovgivningsprocessen. Side 3 af 6

4 Titel 3 Dansk økonomi og velfærdsstatens udfordringer Kernestof: Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark kap. 9 s i Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen Velfærdsstaten i fremtiden kap. 10 s i Luk samfundet op! Verden i Danmark kap. 11 i luk samfundet op! Skillingerne fra skyerne (Anders and tegneserie) Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdsstat, Politiken, Prisen for en dansker er kr., Berlingske Tidende, Opslag på Hvor der arbejdes med økonomiske termer: Offentlig balance, statsgæld, inflation, konjunkturudvikling, konkurrenceevne, kontraktiv/ekspansiv finanspolitik, blandingsøkonomi, BNP, økonomisk politik, økonomisk kredsløb, udbud og efterspørgsmål, betalingsbalance. Arbejdsmarkedet: statistik om befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsløse , Arbejdsløsheden i % af arbejdsstyrken, arbejdsløse i % af arbejdsstyrken Finanskrisens konsekvenser: Sikke en fest : Afsnit 1: Afsnit 2: Afsnit 3: Hartmann og den danske model: Flexicurity Danskernes akademi om velfærdsstatens udvikling, afsnit 1-3: HuWPI31mr7jomZI Forskellen på denne regering og den anden regerings finanslovsudspil: Finanslovens årshjul: Statens budget, Finansloven: Plads til fremgang på arbejdsmarkedet, Ove Kaj Pedersen: Vi er gået fra omsorg til motivering og kontrol, Side 4 af 6

5 Særlige Der i arbejdet med dette tema især fokuseret på at: opnå viden om økonomi og økonomisk politik kunne argumentere om simple økonomiske sammenhænge v.h.a. det økonomiske kredsløb kunne læse og anvende tabeller og figurer i økonomisk argumentation opnå viden om hvilke økonomiske mål, der er vigtige for Danmark. kunne vurdere partiernes økonomiske politik Velfærdsstatens udvikling; Fra skøns- til rets-princip. Velfærdstrekanten og herunder stat, marked og det civile samfund. Forskellen på markedsøkonomi og planøkonomi. De tre velfærdsmodeller; Den universelle, den korporative og den residuale. Udfordringerne for den danske velfærdsstat; de forskellige byrder eller pres. Herunder især forsørgerbyrden, forventningspresset og den øgede individualisering. Løsninger på udfordringerne; herunder især nedskæringsstrategien og udvidelsesstrategien. Titel 4 Fattigdom og social arv i Danmark Kernestof SociologiABC, Morten Hansen Thorndal, Columbus 2008, s AE Rådet, 16. april 2009, Fattigdommens Danmarkskort, s. 1-8 Fattigdom giver børn traumer, Kristeligt Dagblad, , Charlotte Bach Leder: Fattigdom i Danmark, 180Grader.dk, Ungdomssociologi, Social arv, Balvig m.fl., Columbus 2006, s og Ulighed grundlægges i barndommen, Berlingske Tidende, , Henrik Danneman, Sådan udrydder vi ekstrem fattigdom, 2015, Politiken, Film: Democrats! Fra 2014 af Camilla Nielsson. Der er fattige I Danamrk, Information, Her er Danmarks nye fattigdomsgrænse: , Dr.dk den 7. juli Af: Camilla Faurholdt og Maj Susanne Junker Regeringen afskaffer fattigdomsgrænse, 2015, Side 5 af 6

6 Omfang Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Mundtlig aflevering Særlige En forståelse af hvad fattigdom og ulighed er og hvordan det måles. En forståelse for konsekvenserne af fattigdom ikke bare for enkelte personer, men også for staten. Her er begreber som socialdevaluering, polarisering og marginalisering relevante. De skal forstå den onde cirkel som ikke bare enkelt personer men også hele områder (her tænker vi især på udkants Danmark) kan ende i. Have en ide om hvilke løsninger der kan være, til at løse disse problemer. En forståelse for begreberne social arv og mønsterbrydere. Kunne bruge Bourdieus teori aktivt, angående kapitaler og habitus, når vi snakker om problemet (og til dels Basil Bernstein) Have en ide om den historiske udvikling: Er det blevet nemmere eller sværere at bryde med den negative sociale arv, i det senmoderne samfund? (jf. til Giddens og til velfærdsstaten) En forståelse for problemerne med at både de velfungerende og knapt så velfungerende bor de samme steder (ghettoisering) Til sidst skal De kunne fremlægge diverse løsningsforslag (fordele og ulemper) til at komme negativ social arv til livs. Side 6 af 6