Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet"

Transkript

1 Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser. Livsindkomsten afhænger i høj grad af forældrenes livsindkomst Mie Dalskov Specialkonsulent Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Uddannelse betaler sig Uddannelse er en god investering både for den enkelte og for samfundet. Personer med kompetencegivende uddannelse har højere løn, lavere risiko for ledighed og dermed højere indkomster end personer uden uddannelse. En måde at betragte den private gevinst ved en uddannelse på er at beregne summen af disponibel indkomst over livsforløbet de såkaldte livsindkomster. Beregnes livsindkomsterne for forskellige uddannelser, kan den samlede gevinst af en uddannelse fastlægges. Hermed fås et klart billede af indkomsten, og dermed forbrugsmulighederne for personer med forskellige uddannelser. For at belyse det privatøkonomiske afkast af uddannelserne, er den disponible indkomst brugt. Livsindkomsterne er beregnet over livet fra 1 til år, og tager højde for at livet er sat sammen af en periode før uddannelse, en periode under uddannelse og livet som færdiguddannet. Da den disponible indkomst benyttes er ledighed, pension og andre former for indkomst medtaget i beregningerne. Beregningerne tager således hensyn til, at personer med nogle uddannelser er mere ramt af ledighed end andre, og at nogle uddannelser, som følge af højere bruttoindkomst, betaler mere i skat end andre. Den disponible livsindkomst viser så at sige, hvad der er tilbage til forbrug af fødevarer, bolig, rejser og andet, når skatten er betalt. Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Resultaterne er vist i tabel 1. Det ses, at der er en klar sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelsens længde. Mens en ufaglært over livet har en disponibel indkomst på 9,4 mio., så giver en erhvervsfaglig uddannelse en livsindkomst på godt 11 mio. kr. En kort videregående uddannelse giver mio. kr., en mellemlang videregående uddannelse giver knap 13 mio. kr. og en lang videregående uddannelse giver lidt over 1 mio. kr. Boks 1. Disponibel livsindkomst Den disponible livsindkomst følger Danmarks Statistiks definition, hvor disponibel indkomst betragtes i forhold til de personlige forbrugsmuligheder. Derfor dækker den disponible indkomst i AE s beregninger den samlede indkomst samt lejeværdi af egen bolig minus skat, renteudgifter og underholdsbidrag. Udgifter til a-kasse, fagforening, transport og andre ligningsmæssige fradrag er ikke fradraget i den disponible indkomst ligesom bidrag til privattegnede pensionsordninger også indgår, da de er en del af forbrugsmulighederne. Tabel 1. Disponibel livsindkomst fordelt på højest fuldførte uddannelse Ufaglærte 9,4 Erhvervsuddannelser, Køkkenassistent / Frisør 9, SOSU-assistent,1 Kok,7 Handel-uddannet,9 Kontor-uddannet 11,7 Mekaniker,2 Elektriker,5 Korte videregående uddannelser,2 Farmakonom/tandplejer m.v. 11, Formidling/erhvervssprog 11, Skuespiller/kunstner 11, Datamatik/merkonom,7 Politi/fængselsbetjente,9 Ejendomsmægler/økonomi,9 Mellemlange videregående uddannelser,9 Pædagog, Sygeplejerske 11, Socialrådgiver 11,9 Folkeskolelærer, Ergoterapeut/fysioterapeut 13,1 Journalist/bibliotekar 13, Bygningskonstruktør, Diplomingeniør 15, HD/HA 19,1 Lange videregående uddannelser 1,4 Kunstnerisk,2 Humaniora/teologi,1 Arkitekt, Naturvidenskabelig,3 Civ.ingeniør 19,7 Tandlæge/farmaceut 19,9 Jura/statskundskab 22,5 Økonomi 23,9 Læge 23,9 31

2 For de enkelte uddannelser er der stor variation i livsindkomsterne. Inden for de erhvervsfaglige uddannelser ligger elektrikere og mekanikere højest med livsindkomster på 13 mio. kr., mens servicefag som SOSU-assistenter og frisører ligger i bunden med livsindkomster på knap mio. kr. Til sammenligning viste tabel 1, at en ufaglært arbejder, dvs. en person uden kompetencegivende uddannelse, i gennemsnit tjener 9,4 mio. kr. Blandt de korte videregående uddannelser er der mindre spredning i livsindkomsterne. En økonomisk uddannelse som f.eks. ejendomsmægler ligger i top med en livsindkomst 15 mio. kr., mens farmakonomer, tandplejere og laboranter ligger i bunden med livsindkomster på 11 mio. kr. Også politibetjente ligger relativt højt med en livsindkomst på 13 mio. kr., hvilket er over den gennemsnitlige livsindkomst for korte videregående uddannelser generelt. En klar tendens i beregningerne er, at professionsbachelorerne blandt de mellemlange uddannelser har relativt lave livsindkomster. Både pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere ligger i bunden blandt de mellemlange videregående uddannelser med livsindkomster på under mio. kr. Til sammenligning har en kontoruddannet en livsindkomst på mio. kr. Derimod kan en HD-uddannet se frem til en livsindkomst på 19 mio., mens en diplomingeniør tjener mio. kr. over livet. Folkeskolelærere ligger nogenlunde midt i feltet med en livsindkomst på knap 13 mio. kr. Dette ses i tabel 1. Blandt de lange videregående uddannelser er der også stor forskel på livsindkomsternes størrelse. Mens økonomer og læger ligger pænt over gennemsnittet for gruppen med livsindkomster på 24 mio. kr., så har personer med humanistiske og kunstneriske kandidateksamener relativt lave livsindkomster. Dette ses i tabel 1. Den store variation afspejler dels forskelle i lønindkomst, men i høj grad også forskelle i arbejdstid, ledighedsrisiko og tilbagetrækningsalder. Forskellen inden for hovedgrupperne skyldes flere forskellige forhold, og den store variation i livsindkomsterne inden for flere af uddannelsesgrupperne viser, at det ikke kun er længden af uddannelsen, der er vigtig, men også retningen. Forklaringen er dels, at livsindkomsten afhænger af efterspørgslen efter typen af uddannelsen både målt på ledighedsrisiko og lønniveau, og dels afhænger livsindkomsten også af, hvornår uddannelsen færdiggøres. Samtidig har det også en betydning, hvilken sektor uddannelsen er rettet imod. Det er meget forskelligt om en uddannelse er snævert rettet mod én type af job eller er af mere generel karakter, der giver mulighed for forskellige jobs. Flere måder at måle livsindkomster på Livsindkomsterne måles i beregningerne på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst for forskellige uddannelsesgrupper. Livsindkomsten for en given uddannelse er beregnet på baggrund en 35 pct. stikprøve af Danmarks Statistisk IDA-register. For en given uddannelse beregnes livsindkomsten ved at summere den gennemsnitlige indkomst i de enkelte alders-grupper fra 1 til år. Der er ikke foretaget diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang modsvarer den forventede reale diskonteringsrate. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de statistiske forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestid således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching, og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelse, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. I den danske litteratur er livsindkomster blevet meget populære i de seneste år. Populariteten skyldes, at livsindkomster er meget velegnede til i kr. og ører at vise, hvad uddannelsen giver i økonomisk gevinst til enten den enkelte eller samfundet. Metoden er sådan set den samme i de fleste livsindkomstanalyser, det afgørende er, hvilket indkomstbegreb, der bruges. Ønskes det at vise, hvad uddannelse betyder for den enkelte, så bruges som her den disponible indkomst, mens markedsindkomst bruges for at vise, hvilken værditilvækst samfundet får en af uddannelse. Endelig kan livsindkomster også bruges til at vise, hvilken effekt uddannelsen har på de offentlige finanser ved at finde det nettobidraget fra skatteindbetalinger fratrukket overførsler og uddannelsesomkostninger. Den anden forklaring på, at livsindkomster som metode er blevet så udbredt er, at de også kan bruges til, at vise, hvor stor en gevinst, som de uddannede får i forhold til, hvis de samme personer ikke havde fået uddannelsen. Denne beregningsform omtales ofte afkast af uddannelse. Afkastet af en given uddannelse er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige livsindkomst for den pågældende uddannelse og livsindkomsten for den tilhørende kontrolgruppe, hvor kontrolgruppen er konstrueret, så den så vidt muligt minder om uddannelsesgruppen for så vidt angår køn, herkomst, civilstand, antal børn, niveau for grunduddannelser samt, om der er modtaget sygedagpenge i det forrige år. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. Naturligvis afhænger livsindkomsterne og afkastet af uddannelsen af, hvilken metode, der anvendes til at sammensætte livsforløbene på, af de valgte uddannelser og kontrolgrupper samt af, hvordan indkomstbegrebet defineres, men overordnet set er det den samme metode der bruges i de fleste analyser. Stor forskel på indkomst over livet En af livsindkomsternes helt store styrker, er at de er velegnede til at vise, hvordan indkomsten ændrer sig over livet, hvilket ses af figur 1 og 2. De lange videregående uddannelser giver typisk en lav indkomst i de 32

3 Figur 1. Disponibel indkomst over livet for faglærte og ufaglærte Figur 2. Disponibel indkomst over livet for videregående uddannelser kr. 1. kr. Faglærte kr. 1. kr. Lange videregående (mindst 5 år) Mellemlange videregående (3-4 år) Ufaglærte Korte videregående (2 år) Alder Alder Anm.: Figuren viser et 5-årigt glidende gennemsnit af de årlige gennemsnitlige indkomster for uddannelsesgrupperne. Anm.: Figuren viser et 5-årigt glidende gennemsnit af de årlige gennemsnitlige indkomster for uddannelsesgrupperne. tidlige leveår og højere indkomst senere i livet, mens erhvervsfaglige uddannelser omvendt giver en relativ høj indkomst tidligt i livet. Det ses da også af figurerne, at ufaglærte og faglærte allerede som årige begynder at opleve en vækst i den disponible indkomst, hvorimod de korte og mellemlange videregående uddannelser først oplever en vækst som 2-27-årige. De lange videregående uddannelser tjener relativt lidt helt frem til det 3. leveår, hvor deres indkomst for alvor begynder at stige. Forklaringen er, at dimissionsalderen typisk er stigende i takt med uddannelsens længde, så selvom job under studierne og SU tæller med i livsindkomsten, får personer med lange videregående uddannelser først rigtig gavn af uddannelse, når de har passeret i de 3 år. En af de omkostninger, der er ved at tage en uddannelse ud fra et privatøkonomisk perspektiv, er netop den manglende lønindkomst under uddannelsen kaldet alternativomkostningen. Det ses, at især mellemlange og lange videregående uddannelser har en omkostning i form af relativ lav indkomst sidst i 2 erne sammenlignet med de personer, der er ude på arbejdsmarkedet. Figurerne viser igen, at der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsens længde og størrelsen af livsindkomsten. Set over hele livet tjener personer med lange videregående uddannelser mest, idet de har den højeste disponible indkomst fra de er 3 til de er år. Et godt stykke under ligger de mellemlange og dernæst korte uddannelser. Der er dog knap så stor forskel på de gennemsnitlige årlige indkomster mellem de korte og mellemlange uddannelser, og det er først fra en alder i slutningen af 3 erne, at de mellemlange uddannelser begynder at have en højere årlig indkomst end de korte videregående uddannelser. Det ses desuden, at uddannelsen også har betydning for indkomsten i pensionisttilværelsen. Her er det højere pensionsudbetalinger og senere tilbagetrækning, der gør de længere uddannelser til en god investering. Tabel viser, hvor stor en andel af livsindkomsten de forskellige uddannelsestyper typisk har optjent som 3-årig, 5-årig og 7-årig. Som 3- årig har en faglært tjent en syvendedel af sin livsindkomst, mens en person med en mellemlang videregående uddannelse kun har tjent en ottendedel af sin livs-indkomst. Omvendt har en person med en lang videregående uddannelse kun tjent 2 procent af sin livsindkomst som 7-årig, mens en ufaglært har tjent 7 procent. Tabellen viser, at personer med korte uddannelser typisk tjener det meste af livsindkomsten tidligt i livet, mens højtuddannede tjener hovedparten af livsindkomsten senere i livet. Tabel 2. Andel af samlet livsindkomst fordelt på alderstrin 27-årige 4-årige -årige Pct. Ufaglært,7 52,,7 EUD 15,9 53,2, KVU,3 51,, MVU 11,9 47,7 4,1 LVU,4 42,3 2,2 Anm.: Tabellen viser andelen af livsindkomsten optjent pr. alderstrin.. 33

4 Boks 2. Social arv på livsindkomster Livsindkomster er beregnet for mænd og kvinder på de 59 uddannelsesgrupper, der er vist i tabel 1. Herefter er livsindkomsterne koblet på 2-befolkningen i IDA-registeret ud fra personernes, køn og uddannelsesniveau. I analysen ses særskilt på de årige, da der for disse generationer er fyldestgørende oplysninger om forældre og barndommens bopæl. Datamaterialet indeholder 743. observationer. Tabel 3. Marginale effekter på åriges livsindkomster Pct. Stigning på 1 pct. Forældrenes livsindkomst (vokser med 1 pct.),4 Ændringer i personlige karakteristika: Opvokset i storby (over. indb.) -, Opvokset i mindre by (under 4. indb.), Opvokset på landet,5 Anden etnisk oprindelse -2, Figur 3. Gennemsnitlig livsindkomst fordelt efter forældrenes uddannelse ,1 11,1 Mors uddannelse 11,7 11,5,4 11,9,4,7 13,7 13, Ufaglærte faglærte KVU MVU LVU Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem de åriges livsindkomster i mio. kr. og forældrenes uddannelsesniveau. Figur åriges livsindkomst fordelt efter forældrenes livsindkomst ,9, 11,1 11,1 11,5 Fars uddannelse Anm.: Decilfordelingen er dannet på baggrund af forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. 11, 11,9,1, Deciler , Anm.: Referencepersonen er dansk og opvokset i provinsby med 4.-. indbyggere. Tabellen viser, hvor mange procent livsindkomsten ændres ved ændring i forældrenes livsindkomst eller baggrundsvariable. Alle variable er signifikante på 1 % -niveau. Estimationen udført med robuste standardfejl. Stor sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Tidligere analyser har vist, at der er en klar sammenhæng mellem børns og forældres uddannelsesniveau, og da livsindkomst i høj grad hænger sammen med uddannelse, er det nærliggende at undersøge, om den sociale arv også gør sig gældende målt på livsindkomst. Desuden er livsindkomster som begreb en alternativ måde at kvantificere den sociale arv på. Man ved at børns og forældres uddannelse hænger nøje sammen, men hvad koster den sociale arv? Figur 3 viser sammenhængen mellem de åriges livsindkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Det ses, at de årige, hvis far ingen kompetencegivende uddannelse har, typisk tjener 11 mio. kr. over livet. Har faderen derimod en lang videregående uddannelse bliver livsindkomsten på mio. kr. Det samme mønster gør sig gældende for moderens uddannelse, om end sammenhængen her er lidt mindre klar. Fordeles børnenes livsindkomst efter forældrenes livsindkomst bliver den social arv af indkomst endnu mere klar. Figur 4 viser de åriges livsindkomst fordelt på deciler ud fra forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. De årige, hvis forældre har en høj livsindkomst, har selv en høj livsindkomst. Børn af de ti procent af forældrene med lavest livsindkomst tjener i gennemsnit 11 mio. kr., mens børn af de ti procent med størst livsindkomst tjener godt mio. kr. De børn, der har forældre med lav livsindkomst og dermed ingen eller lav uddannelse, vil sandsynligvis selv opleve en relativ lav livsindkomst. For at afgøre om der statistisk set kan siges at være sammenhæng mellem børn og forældres livsindkomster, er der estimeret en model, der forklarer de åriges livsindkomster ud fra flere faktorer. Metoden er beskrevet i boks 3. Estimationen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem åriges livsindkomster og deres forældres livsindkomst. Hvis forældrenes livsindkomst stiger med 1 procent, vil barnets livsindkomst vokse med,4 procent. Dette er vist i tabel 3. 34

5 Tabel 4. Marginale effekter på åriges livsindkomster Figur. Sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Kr. Stigning på 1 mio. kr. Forældrenes livsindkomst (vokser med 1 pct.) 377. Ændringer i personlige karakteristika: Opvokset i storby (over. indb.) -. Opvokset i mindre by (under 4. indb.) 94. Opvokset på landet 5. Anden etnisk oprindelse Anm.: Referencepersonen er dansk og opvokset i provinsby med 4.-. indbyggere. Tabellen viser, hvor mange procent livsindkomsten ændres ved ændring i forældrenes livsindkomst eller baggrundsvariable. Alle variable er signifikante på 1 % -niveau. Estimationen udført med robuste standardfejl. Tabel 5. Forskellige kombinationer af forældreuddannelse og livsindkomst Forældrenes gns. livsindkomst, mio. kr. Mors uddannelse Fars uddannelse åriges livsindkomst, kr. Ufaglært Tømrer,9 SOSU-hjælper Elektriker 11,3 Pædagog Journalist,1 Lærer Jurist,3 Læge Økonom 15,4 Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem forældrenes gennemsnitlige indkomst og de åriges estimerede indkomst ud fra modellen. Sammenhængen er estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset i provinsen. Anm.: Sammenhængen er estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset i provinsen. Udover forældrenes livsindkomst har etnicitet og geografisk opvækst også en betydning for livsindkomsten årige med anden etnisk oprindelse vil typisk have en livsindkomst, der er 3 procent mindre end etniske danskere med de samme karakteristika. Er man opvokset på landet eller i en mindre by, har man en livsindkomst, der er 1,3 til 1, procent større end personer, der er opvokset i en storby med over. indbyggere. Omregnes betydningen af de forklarende faktorer vil det give en typisk årig godt 377. kr. ekstra over livet, hvis forældrenes gennemsnitlige livsindkomst vokser med 1 mio. kr. fra 13 mio. kr. til mio. kr. Til sammenligning vil en årig med anden etnisk oprindelse have en livsindkomst, der er ca. 33. kr. lavere i forhold til en etnisk dansk årig med de samme karakteristika. Dette ses i tabel 4. Ud fra den estimerede sammenhæng kan livsindkomsten for de årige estimeres for forskellige uddannelseskombinationer hos forældrene. En mor, der er ufaglært og en far med tømreruddannelse, giver en årig i 2 en livsindkomst på knap 11 mio. kr. Er forældrene derimod læge og økonom, vil livsindkomsten for samme person blive 15 mio. kr. Dette er vist i tabel 5. Har forældrene en gennemsnitlig livsindkomst på 11 mio. kr., hvilket svarer til en SOSU-uddannet mor og en elektrikeruddannet far, så vil en typisk årig opnå en livsindkomst på 11 mio. kr. Hvis forældrene i stedet har en livsindkomst på 1 mio. kr., hvilket svarer til en bioanalytiker og en jurist, så vil den typiske årige opnå en livsindkomst på mio. kr. Dette er vist i figur. Naturligvis skal man holde sig for øje, at disse beregninger ser på den gennemsnitlige livsindkomst inden for de forskellige uddannelsesgrupper, og at modellen kun medtager få faktorer i bestemmelsen af børnenes livsindkomster, da der kun ses på uddannelsesretning, uddannelsesniveau, køn, bopæl og etnicitet. Mange andre forhold har givetvis også betydning for livsindkomsten som f.eks. arbejdsmotivation, evner, civilstand, sundhedstilstand etc. Det faktum at sammenhængen er estimeret på de gennemsnitlige livsindkomster inden for hvert uddannelsesniveau betyder endvidere, at livsindkomsten i virkeligheden godt kan blive større, end disse eksempler viser. Derfor kan et barn af en elektriker og en SOSU-assistent reelt set godt have en anden livsindkomst end de 11 mio. kr., der er estimeret her, da dette blot er det gennemsnitlige bud. En anden ting ved den estimerede sammenhæng er, at det ikke er muligt at adskille effekten af forældrenes uddannelse fra selve livsindkomsten, da livsindkomsterne er en direkte funktion af den enkeltes uddannelse. Derfor skal betydningen af forældres livsindkomst ses i 35

6 sammenhæng mellem den sociale arv på uddannelse. Social arv på livsindkomster er en direkte konsekvens af den sociale arv på uddannelse. På samme måde har det heller ikke været muligt at tage særskilt højde for forskellen i livsindkomster fordelt på køn i modellen, da livsindkomsterne netop er tildelt befolkningen på baggrund af køn. Beregningerne viser således, at den sociale arv også spiller ind på, hvor meget man tjener gennem livet. Hvis forældrene har en høj livsindkomst, vil deres børn med stor sandsynlighed selv opnå en høj livsindkomst og omvendt for børn, hvis forældre har en lav livsindkomst. I den forstand har forældrenes uddannelse stor betydning for børnenes indtjening over livet. Referencer Jeffrey M. Wooldridge, 22, Econometric analysis of cross section and panel data Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 25, Fordeling og levevilkår 25 AKF, 25, Lønninger og ledighed brikker i et mønster, akf Nyt nr Det økonomiske Råds Sekretariat, 2, Dansk økonomi, Efterår 2 Det økonomiske Råds Sekretariat, 23, Dansk økonomi, Efterår 23 Det økonomiske Råds Sekretariat, 21, Dansk økonomi, Efterår 21 Beregninger som disse slår således endnu engang fast, at det er vigtigt, at alle får en uddannelse. Uddannelse er den eneste vej til at bryde den sociale arv og at sikre lige vilkår for alle. Indtjeningen gennem livet afhænger nøje af, hvilken uddannelse du selv har, men også, hvilken uddannelse forældrene har. Boks 3. Estimation af social arv I analysen er åriges livsindkomster forsøgt forklaret ud fra forældrenes livsindkomst og en række baggrundsvariable, der ikke ændrer sig over livet. Da livsindkomsterne er dannet ud fra uddannelse og køn, tager modellen implicit højde for disse faktorer, og herudover er etnicitet og bopæl som 15-årig medtaget. Bopælen som 15-årig er valgt for at undersøge, om det har nogen betydning på livsindkomsten, hvor man er opvokset. Den estimerede model er: log(livsindkomst) i = α+β 1 log(forældrenes gennemsnitlige livsindkomst)i +β 2 (ej_dansk)i +β 3 (by mere end. indb.)i++β 4 (by mindre end 4. indb.)i +β 5 (landet)i + e Modellen estimeres således i forhold til etniske danskere, der er opvokset i en større provinsby på mellem 4. og. indbyggere. Modellen er estimeret ved en lineær regression med robuste standardfejl, og alle forklarende variable er signifikante på 1 % -niveau. Oplysningerne til modellen er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata, hvor knap årige og deres forældre er udvalgt. Det er valgt at estimere sammenhængen mellem livsindkomsterne ved hjælp af en logaritmisk transformation. Dels er der en række tekniske fordele under estimationen, og dels tillader man, at sammenhængen mellem børns og forældres livsindkomst kan være andet end lineær. 3

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Uddannelse er en guldrandet investering

Uddannelse er en guldrandet investering Uddannelse er en guldrandet investering Med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko, højere løn og alt i alt et liv med bedre forbrugsmuligheder. AE har analyseret livsindkomsten for knap 6 forskellige

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet

Store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet Store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet Set over et livsforløb har mænd en disponibel indkomst, der er mellem 17 og 9 pct. højere end kvinder med det samme uddannelsesniveau. Fordelt

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Enorme gevinster af uddannelse i Danmark

Enorme gevinster af uddannelse i Danmark 36 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 2 MAJ 2012 ENORME GEVINSTER AF UDDANNELSE I DANMARK Enorme gevinster af uddannelse i Danmark Uddannelse er en guldrandet investering både for samfundet og den enkelte. Uddannelse

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske

16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske ØKONOMISK ANALYSE 16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske gevinster Der er store positive effekter af videreuddannelse af faglærte. Effekterne for den enkelte er højere beskæftigelsesfrekvens

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Faglærte læser også videre

Faglærte læser også videre Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere