Det var godt at se båden sejle ved hjælp af solceller - Evaluering af SEF s skolebesøg

Transkript

1 Det var godt at se båden sejle ved hjælp af solceller - Evaluering af SEF s skolebesøg Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) Februar

2 Det var godt at se båden sejle ved hjælp af solceller Evaluering af SEF s skolebesøg Rapporten er udarbejdet af Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Hvordan gjorde besøget en forskel? 7 De fleste er positive i forhold til besøget fra SEF 7 Om aktiviteterne 11 Om betydningen af gæsteunderviseren 12 Udbyttet af besøget Opsummering og bud på nogle veje frem 18 3

4 1. Indledning Skolernes EnergiForum (SEF) har eksisteret siden Formålet er at give børn og unge handlekompetencer særligt inden for vedvarende energi og energibesvarelser. SEF har flere forskellige tilbud, herunder online undervisningsmaterialer, rådgivning til undervisere samt inspirationsoplæg for lærere og pædagoger. Derudover gennemfører SEF 120 gratis skolebesøg om året. Ved et skolebesøg kommer en undervisningsmedarbejder og står for undervisningen. SEF har, med kontorer placeret rundt om i Danmark, mulighed for at komme ud i hele landet. SEF ved på nuværende tidspunkt ikke så meget om, hvordan skolebesøgene gør en forskel for de deltagende elever. I hvilket omfang gør besøgene indtryk? I hvilken grad er besøgene med til at give eleverne en større nysgerrighed og lyst til at handle i forhold til de problematikker, de bliver undervist i, f.eks. energibesparelser? Hvad betyder underviserne for udbyttet af undervisningen? Nærværende rapport, som tager afsæt i besvarelser fra 300 elever, har til hensigt at besvare nogle af disse spørgsmål. Formålet er at belyse betydningen af skolebesøgene, at se på, hvad der fungerer og herigennem komme med nogle fremadrettede, konkrete bud på, hvad der eventuelt kan optimeres. Målgruppen for rapporten er først og fremmest SEF s medarbejdere, og rapporten er som udgangspunkt tænkt som et internt arbejdsredskab. Hvad gjorde vi i praksis? For at få et bredt billede af betydningen af skolebesøgene, valgte vi at udarbejde nogle spørgeskemaer, som enten kunne besvares online eller returneres i papirform. For at nuancere besvarelserne i spørgeskemaerne og for at få et indblik i de forskellige valgte tilgange - valgte vi desuden at observere nogle skolebesøg forskellige steder i landet. Observationerne blev hvor det var naturligt suppleret af interviews før, under og efter skolebesøgene. Spørgeskemaerne blev bygget op ud fra følgende temaer: - Bevidstheden om klimaforandringer - Interessen for vedvarende energi - Underviserens formidlingstilgange og engagement - Aktiviteternes betydning - Det mest interessante og sjove ved besøget - Den tilegnede viden om vedvarende energi, fordele og ulemper ved brug af fossile brændstoffer, energibesparelser, udviklingen af handlekompetencer, lyst til videreformidling af besøget til familie og venner. Der blev anvendt både lukkede (skalainddelte) og åbne spørgsmål. 4

5 Hvem deltog i undersøgelsen? 12 skoler deltog i undersøgelsen, og i alt 300 elever valgte at udfylde spørgeskemaet. De fleste spørgeskemaer blev udfyldt i uge 39 under Dansk Naturvidenskabsfestival, hvor en række skoler fik besøg af en underviser fra SEF. Hvis vi ser på fordelingen på køn og klassetrin, deltog 42 pct. drenge og 58 piger pct. i undersøgelsen. Der er altså en væsentlig overvægt af piger. De fleste af respondenterne (60 pct.) går i 8. klasse. 25 og 15 pct. går i henholdsvis 9. og 7. klasse. Hvad handlede besøgene om? Respondenterne blev bedt om at skrive, hvad deres besøg handlede om. De fleste tilkendegav, at besøgene handlede om energi (61 pct.), 29 pct. tilkendegav, at de handlede om klimaforandringer. 10 pct. gav udtryk for, at de handlede om såvel klimaforandringer og vedvarende energi. Blot to pct. kunne ikke huske, hvad besøget handlede om. I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at nogle af respondenterne ikke skriver, hvad besøget overordnet gik ud på, f.eks. energi men i stedet beskriver, hvad det forsøg, de skulle udføre, gik ud på. En elev skriver f.eks.: Vi skulle lave en båd og få den til at sejle ved hjælp af solceller. Allerede i beskrivelsen af skolebesøget indikeres det, at det konkrete bliver husket. Tanker om klimaforandringer og interessen for vedvarende energi Der er mange nære ting på dagsordenen i klasse, blandt andet venner, kærester og fritidsaktiviteter (Grube & Østergaard 2010). Klimaforandringer, vedvarende energi og energibesparelser fremstår udgangspunkt som fjerne emner. Spørgsmålet er, hvor fjernt det er, og hvor meget eleverne interesserer sig for det. Er der tale om, at underviserne skal overvinde en kolossal interesse-hurdle? Det viser sig, at eleverne faktisk temmelig ofte tænker på klimaforandringer. For næsten seks ud af 10 (58 pct.) respondenter er klimaforandringer noget, der af og til dukker op på den mentale dagsorden. En mindre gruppe, 16 pct., tænker sjældent/aldrig på klimaforandringer. Så er der en gruppe på 10 pct., der ofte tænker på klimaforandringer. I og med der er mange ting, der fylder i teenageårene, er det interessant at notere sig, at for i alt syv ud af 10 respondenter står klimaforandringer mentalt ret højt på dagsordenen. Der er i den forbindelse ikke forskel på, hvor ofte piger og drenge tænker på klimaforandringer. 5

6 Hvordan ser det så ud, når det gælder interessen for et af løsningsmodellerne : den vedvarende energi 1? Procent Ja, i høj grad 24 Ja, i mindre grad 64 Nej, det er ikke interessant 12 I alt 100 Tabel 1. Synes du, det er interessant at vide noget om vedvarende energi? Hver fjerde tilkendegiver, at emnet i høj grad er interessant. 64 pct. oplever, at det i mindre grad er tilfældet. Blot 12 pct. oplever ikke, at det er interessant. Der er altså en ret stor gruppe, som umiddelbart er ret modtagelig for at vide noget mere om vedvarende energi og en større gruppe, som forholder sig mere tøvende. I modsætning til bevidstheden om klimaforandringer viser der sig her en ret stor kønsforskel: Dreng Pige Ja, i høj grad Ja, i mindre grad Nej, det er ikke interessant 9 15 I alt Tabel 2. Synes, du det er interessant at vide noget om vedvarende energi? Fordelt på køn. Procent. Den lidt mere tekniske karakter ved vedvarende energi er muligvis en af årsagerne til, at der reelt er flere drenge end piger, der interesserer sig for emnet. En undersøgelse af piger og drenges forskellige interessefelter viser ret kønsstereotype forskelle i klasse, hvor drengene umiddelbart interesserer sig mere for tekniske emner, mens pigerne er mere interesserede i lidt blødere emner. 1 Eftersom spørgeskemaet er udfyldt efter skolebesøget, er interessen ikke udtryk for elevernes forudgående interesse, men derimod den generelle interesse, som altså kan være påvirket af SEF s skolebesøg. 6

7 Fire ud 10 respondenter mener, at SEF s skolebesøg var rigtig godt. Lidt mere end halvdelen, at det var ok. Kun fem pct. mener, at det var kedeligt/ligegyldigt 2. Hvordan gjorde besøget en forskel? I det følgende afsnit vil vi se på, hvad respondenterne fik ud af besøget. Vi vil se på, hvad de forstår ved begrebet vedvarende energi, hvad de generelt synes om besøget, underviserens betydning, aktiviteterne eller forsøgenes rolle. Endelig vil vi konkret se på, hvad respondenterne fik ud af besøget, når det kommer til videnstilegnelse, lysten til at handle i forhold til energibesparelser og lysten til at dele deres viden med andre. Hvad forstår de ved vedvarende energi? Navnet giver naturligvis på mange måder sig selv, men hvilke ord sætter de på begrebet? Vi har grupperet de mere end hundrede åbne besvarelser og angiver dem i det følgende efter hyppighed. Hvis du kort skal fortælle, hvad vedvarende energi er hvad vil du så sige? Temagrupper: Energi, der ikke slipper op Sol, vind og bølger Energi, der ikke forurener God/sund energi Ved ikke Det lader til, at eleverne efter besøget har godt styr på, hvad det her med vedvarende energi går ud på. De fleste formulerer det i de åbne kommentarfelter på den måde, at vedvarende energi er noget, der ikke slipper op. Som det ligeledes fremgår af listen, har respondenterne fået et bredt kendskab til de forskellige energiformer og den miljømæssige side af vedvarende energi. Gennem beskrivelserne i spørgeskemaerne og gennem interviewene bliver det klart, at det for hovedparten af eleverne langt fra er første gang, de stifter bekendtskab med temaer inden for vedvarende energi. Langt de fleste er i forbindelse med den ordinære undervisning eller temauger blevet bekendt med emner inden for vedvarende energi. Det er i den forbindelse tydeligt, at eleverne har udviklet et betydeligt sprog omkring og kendskab til, hvad det handler om. I forlængelse heraf bliver det Desto vigtigere bliver det også at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvilket vidensniveau eleverne befinder sig på. De fleste er positive i forhold til besøget fra SEF Hvordan er elevernes generelle oplevelse af besøget? En stor gruppe, 4 ud af 10, tilkendegiver, at besøget var rigtig godt. Lidt mere end halvdelen, at det var ok og 7

8 blot fem pct. siger, at det var kedeligt/ligegyldigt. De fleste er altså positive i forhold til besøget. Hvis vi sammenholder interessen for vedvarende energi med oplevelsen af besøget, viser der sig følgende billede: Besøget var rigtig godt Besøget var ok Besøget var kedeligt/ ligegyldigt Det ved jeg ikke VE er i høj grad interessant VE er i mindre grad interessant VE er ikke interessant Tabel 3. Oplevelsen af besøget sammenholdt med interessen for vedvarende energi Som vi tidligere konstaterede, synes flere drenge end piger, at det er interessant at vide noget om vedvarende energi. Denne forskel viser sig dog ikke, når respondenterne skal udtrykke, hvorvidt de generelt er tilfredse med besøget. Her er pigerne ikke mindre negative end drengene. Der, hvor der til gengæld viser sig en forskel, er i forhold til grupperne af klimabevidste og mindre klimabevidste. I alt Klimabevidste Mindre klimabevidste Besøget var rigtig godt Besøget var ok Det var kedeligt/ligegyldigt 3 9 Det ved jeg ikke 1 0 I alt Tabel 4. Hvad synes du generelt om besøget fra Skolernes EnergiForum? Fordelt på klimabevidste og mindre klimabevidste 2. De respondenter, der i forvejen tænker over betydningen af klimaforandringer, angiver altså også en større tilfredshed med selve besøget, netop muligvis fordi de i forvejen orienterer sig mod dette emne. Hvorfor var besøget godt eller mindre godt? Vi bad respondenterne i en åben svarkategori om at uddybe deres begrundelse for, at besøget henholdsvis var godt eller mindre godt. Begrundelserne er grupperet efter tema og angivet efter antallet af besvarelser inden for hver gruppering: 2 Klimabevidste er de respondenter, der har angivet, at de ofte eller af og til tænker på klimaforandringer, mens mindre klimabevidste er de respondenter, der sjældent eller aldrig tænker på klimaforandringer. 8

9 Det var godt at se båden sejle ved hjælp af solceller Hvorfor var besøget godt? Temagrupper 1. Det var godt at se båden sejle eller radioen spille ved hjælp af solceller (to forsøg, der ofte nævnes). 2. Det var sjovt. 3. Det var interessant/spændende. 4. Det var letforståeligt. 5. Det var vigtigt 3. En stor gruppe af respondenter kommer med konkrete eksempler, når de bliver bedt om at forklare, hvorfor besøget var godt. Det var simpelthen godt at være med til at prøve at sætte solceller sammen på en bestemt måde og derved kunne få en båd til at sejle eller få en radio til at spille. I forbindelse med observationerne på de enkelte skoler er det tydeligt, at eleverne særligt koncentrerer sig i det øjeblik, hvor de skal have noget til at virke. Netop øjeblikket, hvor tingene pludselig virker, får en del ting til at falde på plads. For nogle elever har det også den afledte konsekvens, at de bliver nysgerrige på, hvordan tingene også kan foregå i deres hverdag i forhold til konkrete energibesparelser. Nogle af de unge forsøger i den forbindelse at koble deres egen mobil til solcellerne, og nogle er interesserede i at vide, hvor man kan købe solcellerne. Nogle af respondenterne beskriver, hvordan de bliver positivt overraskede over besøget, fordi nogle af dem på forhånd faktisk forventer, at det kan blive temmelig kedeligt. En af eleverne skriver i sin besvarelse: Jeg troede, det ville være dødkedeligt, men det var det faktisk ikke. Det var et sjovt forsøg En anden elev siger: Det foredrag, der var i starten, var kedeligt men forsøget var sjovt. Udover forsøgene fremhæves også undervisere, der er i stand til at formidle emnet på en relevant måde. I forhold til en uddybende forklaring på hvorfor besøget af nogle elever opleves som mindre godt, er der særligt to begrundelser, der går igen: 1. Det tog for langt tid/de ville gerne lave mere selv. 2. Kedeligt/det kunne godt have været sjovere. 3 Det var vigtigt forstået på den måde, at det er vigtigt at vide noget om, hvad der sker i fremtiden i forhold til klimaforandringer, og hvad man der kan gøres ved det. 9

10 Respondenternes begrundelser for, hvorfor besøget var mindre godt hænger tæt sammen med begrundelsen for, hvorfor det rent faktisk fungerede: De kunne godt tænke sig at blive noget mere inddraget/bruge sig selv noget mere. Derudover er en ret hyppig sammenstilling, at det var langtrukkent, fordi jeg vidste det meste i forvejen. Som tidligere antydet kan det være en god idé, hvis man i højere grad clearer med klassens faglærer i forhold til elevernes vidensniveau, og hvilke emner der er blevet gennemgået. I den forbindelse har CUR s har gode erfaringer med en eller begge dele af følgende elementer: - At få faglæreren til at udfolde et helt kort skema, hvor de bliver bedt om at beskrive niveauet for en række parametre det kunne f.eks. være (med afsæt i det eksisterende elevspørgeskema: - De har lært om fordelene og ulemperne ved brug af fossil energi (kul, olie, gas) og vedvarende energi (Hvor 1 er lidt viden og 10 er meget viden ) - De har lært noget om muligheden for, at Danmark kan udskifte kul, olie og gas med vedvarende energi (Hvor 1 er lidt viden og 10 er meget viden ) - De har lært om brugen af vedvarende energi gennem diverse forsøg (Hvor 1 er i mindre grad og 10 er i høj grad ) Jo mere specifik, man har defineret sit budskab og sine læringsparametre, jo mere specifikt er det muligt at spørge læreren om elevernes niveau. Den anden tilgang er at bruge 5-7 min. på at lave en kort vidensdelingssession på talen, hvor eleverne får mulighed for at kaste al deres viden ud i en fælles brainstorm. En kombination af begge er CUR s erfaring giver et særdeles godt afsæt for at vurdere elevernes niveau. Hvad var det sjoveste ved besøget? Respondenterne fik i spørgeskemaet mulighed for at sige, hvad der var det sjoveste ved besøget. Her er der ingen tvivl. Det er de konkrete, illustrerende forsøg: At bygge båden/at få radioen til at spille. Vi har grupperet besvarelserne og anført efter hyppighed: Temagrupper 1. At bygge båden /at få radioen til at spille 2. At lave solceller 3. At man skulle bruge sine hænder 4. Filmen 5. At der blev fortalt om energi på en sjov måde 6. Billederne på powerpoints 7. At det var anderledes end almindelig undervisning 8. Det hele Hvad eleverne oplever som det sjoveste fra besøget siger også noget om, hvad eleverne 10

11 reelt husker fra besøget. Som det ses fra listen, huskes især de fysiske, kropslige og visuelle elementer. De fleste respondenter oplever, at aktiviteterne er interessante. Kun 16 pct. tilkendegiver, at aktiviteterne ikke var interessante. Hvordan er besøget i forhold til den almindelige undervisning? Det kan være hensigtsmæssigt at finde ud af, om besøget skiller sig en smule ud fra elevernes almindelige undervisning, eller om det blot drukner i rækken af de daglige input. Procent Ja, meget 28 Ja, noget 36 Ja, lidt 23 Nej 13 I alt 100 Tabel 5. Synes du, undervisningen var anderledes og mere spændende, end den du oplever i skolen? Det viser sig, at besøget skiller sig ud på en positiv måde. Her er der ingen forskel på køn og de mere eller mindre klimabevidste. 64 pct. mener, at besøget var meget eller noget anderledes og mere spændende end undervisningen i skolen Om aktiviteterne Vi spurgte respondenterne, hvorvidt de oplevede, at aktiviteterne var interessante. Aktiviteter kan f.eks. i praksis forstås som forsøg eller formidling (plancher m.v.). Procent Ja, meget 31 Ja, lidt 53 Nej 16 I alt 100 Tabel 6. Synes du, at de aktiviteter, I lavede, var interessante? De fleste af respondenterne er positive over for aktiviteterne blot 16 pct. tilkendegiver, at aktiviteterne ikke var interessante. Under observationerne og de interviews, vi laver, i forbindelse med forsøgene, er det tydeligt at se, hvornår eleverne såvel har fattet formålet med forsøget, og hvordan de skal udføre det. 11

12 Det er også tydeligt at se, hvornår de ved, hvad de skal lave, men ikke er helt klar over, hvorfor de skal lave det, eller hvad forsøget mere nøjagtigt viser. Her lader det til, at de i særlig grad forstår det, hvis underviseren viser, hvad de skal lave frem for at fortælle det/udlevere en manual på skrift. Hvis det sidste er tilfældet, er der ikke langt til, at nogle måske de mest uopmærksomme mister koncentrationen og dermed kan være med til at forstyrre nogle af deres klassekammerater. Her er det væsentligt at tilføje, at eksisterende undersøgelser peger på, at sjovt og spændende dækker over forskellige perspektiver på en given aktivitet. Der refereres ikke nødvendigvis til den rene underholdningsværdi. Gennem interviews bliver det tydeligt, at sjovt i vid udstrækning dækker over den samlede oplevelse af at gå til/beskæftige sig med en bestemt aktivitet: Selve aktivitetens indhold, oplevelsen af de voksne ledere m.v., mens det spændende og interessante i høj grad knytter sig til selve aktiviteten (Grube & Østergaard 2010) 70 pct. mener, at underviseren var meget god til at forklare, hvad emnet gik ud på Om gæsteunderviserens betydning Hvilken rolle spiller underviseren for, hvordan gæstebesøget opfattes? Nyere pædagogisk forskning peger på, at dygtige undervisere bør have følgende tre kompetencer i mere eller mindre grad: Faglig kompetence, ledelseskompetence og relationskompetence (Nordenbo & Søgaard Larsen 2008, Nordahl 2007). I uddannelsesinstitutioner fokuseres først og fremmest på de faglige kompetencer, og mens der i de senere år er kommet øget fokus på klasseledelseskompetence, er relationskompetence, ifølge Svend Erik Nordenbo, et ret overset fænomen. Han peger på, at der hårdt er brug for, at der mere systematisk tages hånd om, at undervisere styrkes på det relationelle område, da underviserens relationskompetence spiller en rolle for, hvorvidt undervisningen opleves som relevant eller ej. Hvordan fungerer underviserne som formidlere? Vi spurgte respondenterne, om de oplevede, at underviserne var gode formidlere. Her er der en temmelig positiv respons. Hele 70 pct. mener, at undervisere var meget god til at forklare, hvad emnet gik ud på. 26 pct. mener, at underviseren var lidt god til at formidle emnet. Blot en pct. synes ikke, at underviseren var god og tre pct. er i tvivl. Der zoomes lidt mere ind For at få et større kendskab til respondenternes perspektiv på gæsteunderviseren, stillede vi to spørgsmål, der mere specifikt drejede sig om gæsteunderviseren: Hvorvidt gæsteunderviseren gjorde emnet sjovt og spænde, og hvorvidt underviseren kunne formidle på en sådan måde, at undervisningen blev relevant for vedkommendes hverdagsliv. 12

13 40 pct. har fået meget/noget lyst til at spare på energien Fire ud af ti (36 pct.) oplever, at gæsteunderviseren i høj grad gjorde emnet sjovt og spændende, 49 pct. angiver, at det lidt var tilfældet. Blot 10 pct. mener ikke, at gæsteunderviseren gjorde emnet sjovt og spændende. Det kan næppe overraske, at de klimabevidste elever, som i forvejen interesserer sig for emnet, mener, at underviseren i højere grad gjorde emnet sjovt og spændende. 41 pct. af denne gruppe, angiver, at det i høj grad lykkedes for underviseren, mens det til sammenligning blot er 26 pct. blandt de mindre klimabevidste. Her er der altså en væsentligt større interesse-hurdle, der skal overvindes. Hvordan kunne underviseren så formidle på en måde, så undervisningen kunne relatere sig til elevernes hverdagsliv? Hvorvidt lykkedes det at formidle på en sådan måde, at emnet også var relevant, når det ringede ud kl ? Halvdelen (50 pct.) mener, at gæsteunderviseren gjorde emnet lidt spændende for den enkeltes hverdagsliv. 17 pct. angiver, at emnet blev meget spændende. De, der af og til eller ofte tænker over klimaforandringer, er der en anden oplevelse af relevans. 22 pct. af de klimabevidste angiver, at gæsteunderviseren gjorde emnet meget spændende, mens det er seks pct. blandt de, der sjældent eller aldrig tænker over klimaforandringer. Men hvad er overordnet med til at gøre emnet spændende for den enkelte og livet uden for klasseværelset? Vi har igen grupperet de åbne besvarelser: - Underviserens humor. - Underviserens personlige engagement. Den måde, det blev forklaret på. gæsteunderviseren fortalte noget om, hvorfor det var vigtigt for ham/hende. - At formidlingen blev en øjenåbner. Det var ikke noget, man tidligere havde tænkt så meget over. - Fordi det var spændende/at man lavede noget Hvorfor opleves det mindre relevant? 1. Man fandt ikke rigtig ud af, hvad det skulle bruges til/hvad man kunne gøre 2. Det var kedeligt/langtrukkent Underviserens personlige engagement og inddragelse betyder, at man har lettere ved at overføre sin klasserumsviden til livet udenfor. Udbyttet af besøget Spørgsmålene, der vedrører respondenternes udbytte af besøget, kan ikke måle respondenternes tilegnelse af viden på en række vidensparametre. Det vil være respondenternes egen opfattelse af, om de rent faktisk har fået mere viden besvarelserne skal naturligvis ses i lyset af dette. 13

14 For overblikkets og sammenlignelighedens skyld er besvarelserne sat ind i denne oversigt: Meget/noget Lidt Nej Ved ikke Jeg har fået mere viden om vedvarende energi generelt Jeg har lært mere om fordelene og ulemperne ved brug af fossil energi Jeg har lært noget om muligheden for, at Danmark kan udskifte kul, olie og gas med vedvarende energi Jeg opdagede, at det er sjovt at arbejde med energi Jeg blev mere opmærksom på, hvad jeg selv kan gøre for at spare på energien Jeg har lært noget om, hvordan min egen familie kan gå over til brug af vedvarende energi Jeg har fået mere lyst til at spare på energien Tabel 7. Angivelser af udbytte af gæsteundervisningen. Kategorierne meget / noget er samlet i én kategori. Som det ses, oplever respondenterne, at de har fået et generelt vidensudbytte, at de har lært noget om fordelene og ulemperne ved fossil energi og om Danmarks omstilling til bæredygtige energiformer. Ikke så overraskende bliver procentdelen mindre, når det gælder den personlige interesse og lysten til at handle. Alligevel er det en ret stor andel, som oplever, at emnet potentielt også vedrører deres lyst til at handle i hverdagen, når det gælder energibesparelser. Hvis vi ser lidt nærmere på de åbne besvarelser, er den hyppigste begrundelse for, at de ikke får mere viden, som vi tidlige har set, at de vidste det i forvejen. I de følgende vil vi dykke lidt længere ned i de enkelte tematikker de steder, hvor der optræder forskelle i forhold til køn eller i forhold til, hvor mere eller mindre klimabevidst man er. De klimabevidste lærer mere om de danske energi-forhold og får mere lyst til at spare på energien De klimabevidste skiller sig signifikant ud fra de mindre klimabevidste på to områder: I forhold til, at man lært noget om muligheden for, at Danmark kan ændre sin energiforsyning og i forhold til, at man har fået mere lyst til at spare på energien, som det fremgår af nedenstående to tabeller: Klimabevidste Mindre klimabevidste Meget/noget Lidt Nej 9 10 Ved ikke 1 6 I alt Tabel 8. Jeg har lært noget om muligheden for, at Danmark kan udskifte kul, olie og gas med vedvarende energi. Fordelt på klimabevidste og mindre klimabevidste. 14

15 Meget noget Lidt Nej Ved ikke Klimabevidste Mindre klimabevidste Tabel 9. Jeg har fået mere lyst til at spare på energien. Fordelt på klimabevidste og mindre klimabevidste. Som det ses, er der reelt en ret stor forskel på de to grupper i forhold til de to emner. 41 pct. er blevet mere nysgerrige på at vide noget mere om vedvarende energi Er det sjovt at arbejde med energispørgsmål? Ja, det oplever reelt flertallet. Hvis det gøres rigtigt. Således er der i alt tre ud af fire (76 pct.), der efter besøget opdager, at det er lidt/noget/meget sjovt at arbejde med energispørsgsmål. De resterende angiver, at det enten ikke er tilfældet (18 pct.) eller at de ikke ved det (6 pct.). Drengene er tilsyneladende væsentligt mere begejstrede end pigerne, som det fremgår af tabellen: Meget/noget Lidt Nej Ved ikke Dreng Pige Tabel 10. Jeg opdagede, at det er sjovt at arbejde med energi. Den interesse, som drengene på forhånd demonstrerer, bliver altså boostet under skolebesøgene. Drengene har i højere grad end pigerne fundet ud af, at det er sjovt at arbejde med energispørgsmål Har besøget gjort eleverne mere nysgerrige efter at vide endnu mere om vedvarende energi? Ja, besøget har reelt gjort en forskel, når det gælder respondenternes nysgerrighed. Fire ud af ti er blevet mere nysgerrige, en tilsvarende gruppe, fire ud af 10, er hverken blevet mere eller mindre nysgerrige. 15 pct. er ikke blevet mere nysgerrige. Enig 41 Hverken/eller 44 Uenig 15 I alt 100 Tabel 11. Besøget har gjort mig mere nysgerrig efter at vide noget mere om vedvarende energi 15

16 Her er der forskel på drenge og piger, som det ses af nedenstående tabel. Flere drenge er efter besøget reelt blevet mere nysgerrige på vedvarende energi. Drengene er som udgangspunkt mere interesserede i vedvarende energi og er også den gruppe, som er blevet mere nysgerrige på dette emne. Dreng Pige Enig Hverken/eller Uenig I alt Tabel 12. Besøget har gjort mig mere nysgerrig efter at vide noget mere om vedvarende energi. Fordelt på køn Snakken med forældrene om besøget Når man nu har haft besøg af Skolernes EnergiForum, er det så et besøg, der har gjort så relativt stort indtryk, at man også ønsker at fortælle sine forældre om det, når man kommer hjem? Spørgsmålet kan være relevant at få svar på, fordi det også kan sige noget om, hvad der er med til at præge den miljømæssige dagsorden i hjemmet, f.eks. når det gælder energibesparelser. Knap halvdelen (47 pct.) er enige i, at det ville god mening for dem at fortælle deres forældre om besøget, når de kommer hjem. Knap en tredjedel (31,4 pct.) har ikke nogen præference på området og knap hver femte synes ikke rigtigt, at det giver nogen mening at fortælle forældrene om besøget. Hvad er bestemmende for, om det er den ene eller anden holdning, der gør sig gældende? Vi har grupperet besvarelserne: Positive over for at fortælle forældrene: - Fordi jeg synes, det var sjovt og spændende ( Jeg vil fortælle dem om radioen! ) - Så kan de måske også lære noget mere ( Måske vi kan få solceller på vores tag ). Afventende: - Hvis de spørger, så svarer jeg! Negative: - Manglende interesse. - Har allerede viden. - De lytter generelt ikke. Snakken med vennerne Hvordan spreder oplevelsen sig i vennegrupperne? Det viser sig faktisk, at 27 pct. har lyst til at fortælle deres venner om besøget. Lidt over 1/3 forholder sig tøvende til at 16

17 fortælle vennerne om besøget mens knap en ud af fire ikke synes, at det er nogen god idé. Hvilke begrundelser har de unge for at fortælle det videre til deres venner? For nogen af dem gælder det, at de synes, det var så sjovt eller anderledes og ikke som almindelig skoleundervisning. De unge, der ikke har lyst til at fortælle om oplevelsen til deres venner, har flere grunde til ikke at gøre det: - Mangel på interesse. Vennerne er ligeglade. De interesserer sig ikke for det. - Ikke højt på dagsordenen i vennegruppen. Det er jo ikke noget, man snakker om - De har allerede en viden. De ved det i forvejen Men altså, det at det er anderledes og tilstrækkeligt sjovt, gør altså, at man også har lyst til at fortælle om besøget til sine venner. Her er der en hel del forskel på de klimabevidste og de mindre klimabevidste. De klimabevidste har reelt mere lyst til at fortælle om, hvad de har oplevet, som det fremgår af nedenstående tabel. Klimabevidste Mindre klimabevidste Enig Hverken/eller Uenig I alt Tabel 13. Jeg har lyst til at fortælle mine venner om besøget. Fordelt på klimabevidste og mindre klimabevidste. Procent. 17

18 3. Opsummering og nogle bud på veje frem Der er ikke nogen tvivl om, at SEF s skolebesøg giver en masse elever en række gode oplevelser og ny viden. Eleverne udtrykker overordnet set, at skolebesøgene skiller sig ud fra anden undervisning. Skolebesøgene er en god ramme for læring. I det følgende vil vi kort opsummere undersøgelsen i hovedpunkter: Respondenterne har en god grundforståelse af, hvad vedvarende energi handler om. Fire ud 10 respondenter mener, at SEF s skolebesøg var rigtig godt. Lidt mere end halvdelen, at det var ok. Kun fem pct. mener, at det var kedeligt/ligegyldigt. Det, der huskes bedst fra skolebesøgene, er de enkle budskaber og de konkrete illustrerende forsøg, som respondenterne meget gerne vil inddrages i. De fleste af respondenterne er positive over for aktiviteterne blot 16 pct. tilkendegiver, at aktiviteterne ikke var interessante. Hele 70 pct. mener, at underviserne var meget gode til at forklare, hvad emnet gik ud på. 26 pct. mener, at underviseren var lidt god til at formidle emnet. Blot en pct. synes ikke, at underviseren var god og tre pct. er i tvivl. Personligt engagement, humor og formidlingsevner er afgørende. Besøgene gør tilsyneladende en forskel, når det gælder vidensniveau og personlig stillingtagen i forhold til energibesparelser. Respondenterne har generelt fået mere viden om vedvarende energi og forskellen på vedvarende energi og fossile brændstoffer. Færre, men dog stadig en stor andel, får mere lyst til at handle og dele deres viden med forældre og venner. Det er værd at lægge mærke til, at der kun i få tilfælde er forskel på drenge og pigers udbytte af undervisningen. Det lader overordnet til, at skolebesøgene formår at ramme begge køn, selvom drengene dog som udgangspunkt er blevet mere nysgerrige efter at vide noget mere om vedvarende energi. Nogle veje frem : I det følgende vil vi pege på nogle konkrete veje frem i forhold til at optimere SEF s skolebesøg, som allerede gør en stor forskel: At den enkelte underviser til hver gang finder på en eller måske to hovedpointer, som man gerne vil formidle. Pointen styrer den mundtlige formidling og den illustrerende øvelse, hvor eleverne skal være helt med på, hvad øvelsen skal demonstrere i pointen. Formidling, powerpoint og øvelser bygges op omkring denne pointe. At den enkelte underviser på forhånd undersøger, hvor meget og hvad eleverne ved i forvejen at det bliver kedeligt skyldes ofte, at eleverne tilsyneladende allerede har hørt om det. At forsøgene demonstreres snarere end at de beskrives i en forsøgsmanual. Hvis forsøgsmanualen anvendes, skal beskrivelserne være mere lettilgængelige. Ikke fordi eleverne ikke forstår, hvad der står men koncentrationen eller interessen mistes. 18

19 Besøgets klimaks er for mange elever forsøget. Underviserne kunne derfor med fordel overveje, hvordan forsøget kan tilrettelægges, så det bygger op med en aha -oplevelse. Aha-oplevelsen fremmer reelt også personlig stillingtagen og evnen til at koble erfaringen til egen hverdag. Underviseren er den, der skal overvinde en eventuel interesse-hurdle. Personligt engagement og humor er afgørende. Det kan være værd i højere grad at overveje, hvordan humor kan inddrages i undervisningen. Litteraturliste: Grube, K. & Østergaard, S. (2010): Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske, Ungdomsanalyse.nu Nordahl, T. (2007): Gutter og jenters situasjon og læring i skolen, Nordenbo, S.E. & Søgaard Larsen M. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet 19