At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøcertifikat. F.5.1 April 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøcertifikat. F.5.1 April 2002"

Transkript

1 At-VEJLEDNING F.5.1 April 2002 Arbejdsmiljøcertifikat Vejledning om virksomhedernes arbejde med egenindsats med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat samt eksempelsamling

2 2 Denne vejledning er en af flere At-vejledninger, der vejleder virksomhederne om, hvordan de kan opfylde kravene til opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat, som de er fastlagt i lov om tilskud til arbejdsmiljøafgift til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Der er indtil videre udgivet tre vejledninger til virksomhederne om arbejdsmiljøcertifikat: 1. Vejledning om arbejdsmiljøcertifikat 2. Vejledning om sundhedsfremme på arbejdspladsen 3. Vejledning om det rummelige arbejdsmarked. Vejledningen er ikke bindende for virksomheder, inspektions- og certificeringsorganer eller andre, men bygger på de regler, der ligger til grund for opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen og eksemplerne kan således bruges til at give et billede af, hvad der skal til for at opnå arbejdsmiljøcertifikat. At-vejledningerne kan fås ved henvendelse til Arbejdstilsynet eller på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen

3 3 Indhold 1. Arbejdsmiljøcertifikat Indragelse af de ansatte Arbejdsmiljølovgivningens krav til egenindsats Arbejdspladsvurdering Sikkerhedsorganisation Lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Lovpligtige eftersyn Bedriftssundhedstjeneste Opfyldelse af krav til egenindsats ifølge lov om arbejdsmiljøcertifikat Arbejdsmiljøpolitik Formanden for sikkerhedsorganisationen Retningslinjer for oplæring og instruktion Retningslinjer for inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægningen Ulykkesundersøgelse og -forebyggelse Gennemgang af arbejdsmiljøet Retningslinjer for information om arbejdsmiljøforhold Andre krav Det materielle arbejdsmiljø Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Krav til virksomhedens arbejde med sundhedsfremme Krav til virksomhedens arbejde med det rummelige arbejdsmarked Krav til dokumentation af arbejdsmiljøindsatsen

4 4 At-vejledningen handler om de krav, der er til virksomhedernes egen indsats for at strukturere og systematisere arbejdsmiljøarbejdet, når de ønsker at opnå et arbejdsmiljøcertifikat. Formålet med vejledningen er at give et samlet billede af de krav, som virksomheden skal opfylde for at opnå certifikat, med særlig vægt på de formelle egenindsatskrav. Vejledningen skal hjælpe de akkrediterede inspektions- og certificeringsorganer, når de skal vurdere, om en virksomhed opfylder de krav, der skal være opfyldt for at opnå et arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen indeholder en række eksempler på, hvordan de nye krav, som ikke følger af arbejdsmiljøloven, kan opfyldes. Eksemplerne tager udgangspunkt i konkrete virksomheder og er ikke udtømmende eller dækkende for, hvilke initiativer en virksomhed kan sætte i gang, fx i forbindelse med en arbejdsmiljøpolitik. Det er virksomhedens eget ambitionsniveau, der afgør, hvilket omfang og indhold initiativerne skal have. Til virksomheder uden pligt til at etablere sikkerhedsudvalg er der dog færre krav til dokumentationen. Eksemplerne handler både om den ambitiøse og mindre ambitiøse virksomhed. Alle eksemplerne har det til fælles, at de opfylder de minimumskrav, der er for at opnå certifikat. For de krav, der allerede følger af arbejdsmiljøloven, skal vejledningen give virksomhederne et overblik over, hvilke krav i arbejdsmiljøloven der måles på, og hvor der findes mere vejledning. På Arbejdstilsynets hjemmeside findes udførlig vejledning og henvisninger til relevant vejledningsmateriale for alle de krav, der skal være opfyldt både for de formelle krav til egenindsats og for de krav, der vedrører selve arbejdsmiljøet. 1. Arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder kan opnå arbejdsmiljøcertifikat på to forskellige måder: Gennem akkrediteret inspektion eller gennem akkrediteret certificering. Certifikatet kan også opnås for den samlede virksomhed eller for en eller flere produktionsenheder. Uanset, om virksomheden opnår certifikat på den ene eller den anden måde, skal virksomheden opfylde følgende krav: Virksomhedens materielle arbejdsmiljø skal være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens krav. Virksomhedens egenindsats skal være på et højt niveau. Virksomheden skal have besluttet, hvordan den vil arbejde for et rummeligt arbejdsmarked. Virksomheden skal have besluttet, hvordan den vil arbejde for sundhedsfremme.

5 5 Virksomheden skal kunne dokumentere, at kravene er opfyldt. Ved recertificering/reinspektion skal det, for nogle af punkternes vedkommende, dokumenteres, hvilke resultater der er opnået. Ved certificering skal de nævnte punkter være integreret i et ledelsessystem. Kravene til det materielle arbejdsmiljø, det vil sige de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden, og mange af de krav, der handler om virksomhedens egenindsats, skal opfyldes ifølge arbejdsmiljøloven. Så uanset om en virksomhed ønsker certifikat eller ej, skal kravene under alle omstændigheder opfyldes. De krav, der handler om virksomhedens egenindsats, ligger både inden for og uden for arbejdsmiljølovens regler. Kravene er udvalgt på baggrund af Arbejdstilsynets erfaring med, hvilken egenindsats der sikrer et godt arbejdsmiljø. En egenindsats på et højt niveau forebygger, at de ansatte udsættes for arbejdsskader på både kort og lang sigt. 2. Inddragelse af de ansatte En lang række krav i arbejdsmiljøloven medfører, at de ansatte skal inddrages i beslutninger, der påvirker arbejdsmiljøet. Det gælder især reglerne om sikkerhedsorganisationens pligter og opgaver samt reglerne om arbejdspladsvurdering. Disse to krav er meget centrale i ordningen. Medarbejderinddragelsen går igen i enkelte andre krav i ordningen. Det gør den, fordi ledelsens engagement og de ansattes inddragelse er en forudsætning for, at fx initiativer om sundhedsfremme bliver succesfuldt implementeret i virksomheden. Ud over de regler, der følger af arbejdsmiljøloven, er der metodefrihed til at beslutte, hvordan de ansatte inddrages. Fx kan sikkerhedsorganisationen og samarbejdsudvalget på virksomheden stå for at forberede, at virksomheden kan opnå certifikat. Man kan også vælge at have en høring af sikkerhedsorganisationen og samarbejdsudvalget. Eller man kan vælge at lade enkelte ansatte, fx den daglige sikkerhedsleder, stå for at udarbejde udkast til de forskellige retningslinjer. På virksomheder uden formelle organer kan det foregå på et mere uformelt plan.

6 6 3. Arbejdsmiljølovgivningens krav til egenindsats 3.1. Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Den skal indeholde følgende fire elementer: Identifikation og kortlægning Beskrivelse og vurdering Prioritering og opstilling af handlingsplan og løsninger Retningslinjer for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen. Alle fire elementer skal kun gennemgås, hvis det er relevant. Hvis virksomheden ønsker at opnå et certifikat, skal den i arbejdspladsvurderingen have forholdt sig til alle de væsentlige problemområder, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelserne om inspektion og certificering. Problemområderne er også nævnt i afsnit 4.1. Sikkerhedsorganisationen skal vurdere, hvad der er væsentligt at undersøge nærmere på den enkelte virksomhed. Til det kan sikkerhedsorganisationen bruge de af Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere, der er relevante for den enkelte virksomhed. Nærmere vejledning om, hvordan man udarbejder APV, kan fås ved henvendelse til Arbejdstilsynet eller på Arbejdstilsynets hjemmeside Sikkerhedsorganisation Virksomheder med fem ansatte skal danne en sikkerhedsorganisation. Når virksomheden har 20 ansatte, skal den danne et sikkerhedsudvalg. Store virksomheder med flere sikkerhedsudvalg skal danne et hovedsikkerhedsudvalg. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i alle relevante opgaver, der vedrører arbejdsmiljøforhold. Sikkerhedsorganisationens medlemmer skal have gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen eller være tilmeldt uddannelsen i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler. Generel vejledning om reglerne for sikkerhedsorganisationens opbygning, funktion og opgaver findes i At-anvisning nr Lovpligtige uddannelser Virksomheden skal sørge for, at de ansatte har gennemført de lovpligtige uddannelser, der gælder i forbindelse med udførelse af forskellige arbejdsfunktioner.

7 7 I forskellige sammenhænge stilles der krav om følgende lovpligtige uddannelser: Kranførercertifikat, At-vejledning B Gaffeltruckførercertifikat, At-meddelelse nr Svejsning, skæring mv. i metal, At-meddelelse nr Uddannelse af personer ved arbejde med stilladser højere end 3 meter, Atmeddelelse nr Epoxyharpikser og isocyanater, At-meddelelse nr Nedrivning, reparation og vedligeholdelse af asbestholdige byggematerialer, At-meddelelse nr Kræftrisikable stoffer og materialer, At-meddelelse nr I de nævnte vejledninger findes mere information om, hvornår der udføres arbejde, som kræver en lovpligtig uddannelse. Virksomheden skal i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler sørge for at oplære og instruere nyansatte og ansatte, der overføres til andre opgaver. Der er redegjort nærmere for pligterne i afsnit Brugsanvisninger Ifølge arbejdsmiljøloven skal leverandørbrugsanvisninger om CE-mærkede maskiner samt leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger om stoffer og materialer findes og være tilgængelige på en virksomhed eller produktionsenhed. I At-meddelelse nr om brugsanvisninger for stoffer og materialer informeres om kravene for, hvordan arbejdspladsbrugsanvisninger skal udformes Lovpligtige eftersyn Virksomhedens tekniske hjælpemidler, der er omfattet af reglerne om lovpligtigt eftersyn, skal have gennemgået eftersynet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Følgende tekniske hjælpemidler er omfattet af reglerne om lovpligtigt eftersyn foretaget af en sagkyndig: 1. Hejseredskaber 2. Løfteredskaber 3. Transportredskaber 4. Spil 5. Presser 6. Kontrolklasse 2-beholdere (trykluftsbeholdere og F-gastanke) 7. Centrifuger. Vejledning om kravene om lovpligtige eftersyn kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

8 Bedriftssundhedstjeneste Hvis virksomheden har pligt til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste (BST), skal der være indgået en tiltrædelsesaftale med en bedriftssundhedstjeneste. I overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen kan der også være retningslinjer for virksomhedens samarbejde med bedriftssundhedstjenesten. I At-vejledning F.3.2 om virksomhederne og bedriftssundhedstjenesten findes udførlig vejledning om BST-pligten. 4. Opfyldelse af krav til egenindsats ifølge lov om arbejdsmiljøcertifikat Her følger eksempler på, hvordan kravene til egenindsatsen kan opfyldes. Generelt gælder det, at der er fastsat krav om metoder og ikke om indhold. Hvor ambitiøs en virksomhed ønsker at være med hensyn til indholdet, er derfor i høj grad op til den enkelte virksomhed og dens ansatte. Eksemplerne afspejler forskellige typer af virksomheder med hensyn til størrelse og branche Arbejdsmiljøpolitik Virksomheden skal på skrift beskrive arbejdsmiljøarbejdet. Beskrivelsen skal indeholde en bredt formuleret principerklæring fra ledelsen om vigtigheden af arbejdsmiljøet, og den skal angive klare grundlæggende mål. Den øverste ledelses, ledelsesstabens, de ansattes og sikkerhedsorganisationens grundlæggende pligter og opgaver om arbejdsmiljøindsatsen skal være beskrevet. En arbejdsmiljøpolitik kan for virksomheder uden pligt til at etablere sikkerhedsudvalg være begrænset til en skriftlig principerklæring om arbejdsmiljøet og en beskrivelse af mål for arbejdsmiljøarbejdet. Politikken skal: Indeholde ledelsens overordnede principerklæring. Målsætningen skal være bredt formuleret, og principperne for arbejdsmiljøarbejdet skal fremgå klart. Indeholde klare grundlæggende mål. Politikken skal angive klare grundlæggende mål for, hvordan man vil realisere principerklæringerne, som skal være dækkende for hele arbejdsmiljøpolitikken. Tilkendegive pligter og opgaver vedrørende arbejdsmiljøindsatsen. Politikken skal indeholde en beskrivelse af fordelingen af de grundlæggende pligter og opgaver mellem den øverste ledelse, ledelsesstaben, de ansatte og sikkerhedsorganisationen.

9 9 På virksomheder uden sikkerhedsudvalg er der ikke krav om at beskrive pligter og opgaver vedrørende arbejdsmiljøindsatsen. I det følgende gives en række eksempler på en arbejdsmiljøpolitik, der lever op til kravene for certifikat opnået gennem inspektion. Eksempel A: Andersens Maskinfabrik, der beskæftiger 75 ansatte, har udarbejdet en arbejdsmiljøpolitik, hvoraf det fremgår, at virksomheden vedvarende vil arbejde for at sikkerhed, sundhed og trivsel prioriteres højt, og at arbejdsmiljøet er en integreret del af virksomhedens øvrige forretningsgange (principerklæring). Virksomheden har som mål, at antallet af ulykker skal halveres over en periode på fem år, og at alle andre arbejdsmiljørisici skal fjernes. For at gennemføre dette, vil virksomhedens sikkerhedsorganisation rutinemæssigt (ved månedlige sikkerhedsinspektioner og indberetning af ulykker og ulykkesrisici) holde øje med ulykkesrisikoen på virksomheden. I forbindelse med interne transportopgaver vil virksomheden gennemføre et projekt, der skal søge at forbedre arbejdsgangene på virksomheden, så ulykkesrisikoen ved intern transport nedbringes. Endvidere har virksomheden besluttet, at der i forbindelse med alle nye ordrer, indkøb af nye maskiner og andre forhold, der kan have betydning for arbejdsmiljøet, skal udarbejdes en vurdering af risici for nedslidning, uheldige kemiske påvirkninger mv. Vurderingerne skal være foretaget senest 14 dage efter, at ordren er indgået. Det fremgår af politikken, at det er Andersen selv, der en gang årligt skal sikre, at der sker en fremgang med de iværksatte aktiviteter i forbindelse med politikken. Produktionschefen skal i samarbejde med sikkerhedsorganisationen sikre, at projektet om arbejdsgangene gennemføres inden for et år. Sikkerhedsorganisationen skal sikre, at der gennemføres månedlige sikkerhedsinspektioner. Eksempel B: Et plejehjem i Bykøbing, der har 17 ansatte, ønsker at opnå certifikat og har derfor udarbejdet en arbejdsmiljøpolitik for institutionen, der lever op til kommunens generelle intentioner om at reducere gennemstrømningen af personale. Plejehjemmet har i den forbindelse vedtaget at arbejde med arbejdsmiljøet i virksomheden, så at gennemstrømningen af personale på plejehjemmet kan reduceres. For nærmere at kunne vurdere årsagen til gennemstrømningen af personale får de ansatte mulighed for anonymt at indrapportere årsager til eventuelt sygefravær. Samtidig vil plejehjemmet afholde fratrædelsessamtaler. Plejehjemmet vil endvidere kulegrave de løftesituationer, der optræder i forbindelse med plejearbejdet, for at vurdere, om der er behov for, at belastningerne reduceres.

10 10 Eksempel C: Dagligvarebutikken Din Købmand, der har 14 ansatte, ønsker at opnå et certifikat. Virksomheden har ikke nævneværdige problemer, men vil løbende sørge for, at arbejdsmiljøet har høj prioritet i butikken. For at opfylde intentionerne vil virksomheden halvårligt i forbindelse med gennemgangen af arbejdsmiljøet drøfte, hvorledes arbejdsmiljøforholdene kan forbedres Formanden for sikkerhedsorganisationen For at opnå arbejdsmiljøcertifikat skal et medlem af virksomhedens øverste ledelse være formand for hovedsikkerhedsudvalget/sikkerhedsudvalget, og et medlem af den nærmeste øverste ledelse skal være formand for de respektive underudvalg. I meget store virksomheder og kommuner kan der være op til fire niveauer i sikkerhedsorganisationen. Hvis en virksomhed vælger kun at opnå certifikat for en eller flere produktionsenheder, skal virksomhedens sikkerhedsorganisation alligevel på alle niveauer være ledet af et medlem af den øverste ledelse på det øverste niveau og et medlem af den nærmeste øverste ledelse på de underliggende niveauer. Formålet med kravet er, at spørgsmål om sikkerhed og sundhed skal behandles på ledelsesniveau, og at sikkerhedsudvalgene skal have den nødvendige økonomiske kompetence. Det er også et signal om ledelsens prioritering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. På den måde bliver arbejdsmiljø prioriteret på samme niveau som fx arbejdet i samarbejdsudvalgene. I det følgende gives eksempler på sikkerhedsorganisationer, der lever op til kravene om at opnå arbejdsmiljøcertifikat. Eksempel A: Anderens Maskinfabrik har 75 ansatte og seks sikkerhedsgrupper, en for hvert arbejdslederområde. Der er nedsat et sikkerhedsudvalg med fem medlemmer, der koordinerer virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Andersen er formand for sikkerhedsudvalget. Eksempel B: Bykøbing Kommune har besluttet at opnå certifikat på et af deres plejehjem. Kommunen har tre niveauer i sikkerhedsorganisationen. Et hovedsikkerhedsudvalg for hele kommunen og 35 sikkerhedsudvalg, hvoraf det ene dækker plejesektoren. Plejehjemmet har 17 ansatte og to sikkerhedsgrupper. Plejehjemmet er tilknyttet det sikkerhedsudvalg, der dækker hele plejesektoren. Formanden for sikkerhedsudvalget er kommunens administrationschef for plejesektoren. Sikkerhedsudvalget refererer til kommunens hovedsikkerhedsudvalg. Formanden for hovedsikkerhedsudvalget er borgmesteren. For kommunens øvrige sikkerhedsudvalg, som ikke dækker produktionsenheder med arbejdsmiljøcertifikat, er der ikke pligt til, at et medlem af den nærmeste øverste ledelse skal være

11 11 formand, men alene et krav om, at formanden skal være tildelt den nødvendige kompetence. Eksempel C: Dagligvarebutikken Din Købmand har 14 ansatte og har derfor ikke pligt til at etablere et sikkerhedsudvalg. Derfor er butikken ikke omfattet af kravet om, at formanden for sikkerhedsudvalget skal være et medlem af den øverste ledelse Retningslinjer for oplæring og instruktion Virksomheden eller produktionsenheden skal have retningslinjer for, hvordan ansatte oplæres og instrueres i forbindelse med: 1. Ansættelse 2. Forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver 3. Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr 4. Indførelse af ny teknologi. Ifølge arbejdsmiljøloven skal der være retningslinjer for oplæring og instruktion. På virksomheder, der har pligt til at etablere sikkerhedsudvalg, gælder det, at retningslinjerne skal være skriftlige, hvis man vil opnå arbejdsmiljøcertifikat. For øvrige virksomheder gælder de almindelige regler for oplæring og instruktion. I det følgende gives eksempler på oplæring og instruktion, der lever op til kravene om at opnå arbejdsmiljøcertifikat. Eksempel A: På Andersens Maskinfabrik er der udarbejdet skriftlige retningslinjer for oplæring og instruktion. I forbindelse med ansættelser har virksomheden udarbejdet et velkomstbrev, der bl.a. fortæller om virksomhedens arbejdsmiljøpolitik, APV-arbejde mv. En af de ansatte bliver kontaktperson for den nyansatte og fortæller om maskinpark og de retningslinjer for intern transport, der er aftalt på virksomheden. Ellers har virksomheden sidemandsoplæring ved overførsel til nye opgaver, ligesom det er de enkelte værkførere, der er ansvarlige for at orientere om farer ved maskinerne. Virksomheden har ud over den almindelige brug af maskiner indført, at der ved alle nyanskaffelser skal ske en oplæring, som sikrer, at maskinerne bruges energi- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det gælder både for arbejdsudstyr og i forbindelse med indførelse af ny teknologi. Eksempel B: På plejehjemmet i Bykøbing har ledelsen og de ansatte for at sikre en forsvarlig instruktion af nyansatte og medarbejdere i nye jobfunktioner aftalt, at

12 12 der på hvert arbejdsområde udarbejdes skriftlige checklister for instruktionen. Checklisterne sikrer, at instruktionerne gennemføres. På hvert arbejdsområde er der udpeget en ansvarlig medarbejder, som skal gennemføre instruktionen. Ved indførelse af ny teknologi bruges ressourceperson-modellen, således at der ved indkøb af ny teknologi altid skal uddannes en ressourceperson i teknologiens brug. Ressourcepersonen står for oplæring af kolleger. På den måde er alle fire punkter opfyldt. Eksempel C: Dagligvarebutikken Din Købmand har 14 ansatte. Ved nyansættelser af elever og andet personale har butikken valgt den politik, at alle i butikken på sigt skal kunne varetage alle arbejdsfunktioner. Butikschefen byder den nyansatte velkommen og viser rundt i butikken. Herefter udpeges en af de rutinerede medarbejdere til vejleder for den nyansatte. Denne person sørger både for den arbejdsmæssige og for den arbejdsmiljømæssige instruktion af de nyansatte. Ved indførelse af ny teknologi drøfter sikkerhedsorganisationen behovet for instruktion. På den måde er alle fire punkter opfyldt Retningslinjer for inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægningen Virksomheden skal identificere de funktioner, hvor det er særligt væsentligt for arbejdsmiljøet at planlægge og sætte aktiviteter i gang. Hvor det er relevant for at sikre arbejdsmiljøet, skal der laves skriftlige procedurer for, hvordan man vil inddrage arbejdsmiljøhensyn i planlægningen. Procedurerne skal indeholde beskrivelser af, hvordan sikkerhedsorganisationen inddrages, og hvordan man så tidligt som muligt inddrager arbejdsmiljøforhold ved indkøb, projektering eller ændring af arbejdsprocesser mv. I det følgende gives eksempler på retningslinjer for, hvordan arbejdsmiljøhensyn inddrages i planlægningen, så kravene til at opnå arbejdsmiljøcertifikat overholdes. Eksempel A: Andersens Maskinfabrik har nedskrevet faste procedurer for at inddrage sikkerhedsorganisationen i forbindelse med planlægningsarbejdet i virksomheden. Ved indkøb, projektering af ombygning/nybyggeri samt omlægninger i produktionen nedsættes en planlægningsgruppe bestående af den relevante sikkerhedsrepræsentant, arbejdsleder samt rådgivende konsulenter. Andersen selv er formand for planlægningsgruppen. I forbindelse med ombygning/nybyggeri og større indkøb af fx nye produktionsmaskiner, inddrages BST for uvildig rådgivning i forhold til arbejdsmiljøforhold. Andersens Maskinfabrik har til tider store tilgange af ordrer. Det betyder, at

13 13 der i spidsbelastninger flyttes personale mellem afdelingerne, og at der arbejdes i skift. I disse tilfælde nedsættes tillige et planlægningsudvalg bestående af medlemmer fra sikkerhedsorganisationen med Andersen som formand. Planlægningsudvalget skal koordinere omlægningerne i arbejdsgange samt påse, at skifteholdsarbejdet generelt samt for den enkelte ikke bliver belastende. Eksempel B: På plejehjemmet i Bykøbing har de to sikkerhedsgrupper samt plejehjemslederen udformet faste procedurer for at inddrage sikkerhedsorganisationen i forbindelse med planlægningsarbejdet på institutionen. Ved indkøb, projektering af ombygning/nybyggeri samt omlægninger i produktionen nedsættes et planlægningsudvalg bestående af plejehjemslederen samt de to sikkerhedsgrupper. Der sker forholdsvis ofte omlægninger i arbejdsgangene, idet der i hjemmeplejen regelmæssigt kommer nye klienter, der skal plejes i deres hjem. Der er således en nedskrevet procedure for, at ved nye klienter i eget hjem skal hjemmet gennemgås arbejdsmiljømæssigt af arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten, inden arbejdet i hjemmet påbegyndes. Eksempel C: I dagligvarebutikken Din Købmand har købmanden og sikkerhedsrepræsentanten aftalt, at der ved indkøb, projektering af ombygning/nybyggeri samt omlægninger i arbejdsgange altid afholdes et møde for at klarlægge tiltagenes eventuelle påvirkninger af arbejdsmiljøet Ulykkesundersøgelser og -forebyggelse Anmeldepligtige arbejdsulykker skal være anmeldt og undersøgt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav. Virksomheden skal også sikre, at eventuelle tilløb til arbejdsulykker undersøges. Der skal være fastlagt retningslinjer for: Undersøgelser af arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger mod gentagelse af arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker Inddragelse af sikkerhedsorganisationen eller de ansatte på virksomheder uden sikkerhedsorganisation. På virksomheder med sikkerhedsudvalg skal retningslinjerne være skriftlige. I det følgende gives eksempler på ulykkesundersøgelser og -forebyggelse, der lever op til kravene om at opnå arbejdsmiljøcertifikat. Eksempel A: Andersens Maskinfabrik har i sin arbejdsmiljøpolitik opstillet mål for at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Derfor har Andersen selv taget ulykkesundersøgelser og -forebyggelse op som hovedindsatsen på arbejdsmiljøområdet,

14 14 og der er blevet udarbejdet skriftlige retningslinjer herfor. Sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen har nedsat en arbejdsgruppe med fire kolleger og har gennemgået materialesamlingen Nul Arbejdsulykker ( Ud fra materialet har arbejdsgruppen valgt en metode under overskriften Medarbejderinvolvering. Metoden er valgt, da man ønsker at ændre opfattelsen af arbejdsulykker hos kollegerne i virksomheden, der har været præget af en kultur, hvor arbejdsulykker blev set som noget, der bare sker. Ved arbejdsulykker og tilløb til ulykker analyseres hændelsen til bunds af arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten. Antal, art og årsager til ulykker samt tilløb til ulykker registreres. Der laves hvert halve år status over antallet af ulykker, og der foretages statistisk bearbejdning. Virksomheden er endvidere blevet opdelt i ulykkeszoner, hvor de ansatte er opdelt i grupper efter arbejdsteams. Hvert kvartal placeres reviderede oversigter over ulykkessituationen på personalets opslagstavle med både totale tal og udspecificerede tal for ulykker og tilløb til ulykker. For at øge motivationen for projektet yderligere er der udskrevet en konkurrence om Nul Arbejdsulykker, hvor hver gruppe får point ud fra gode forebyggelsesråd samt resultaterne af deres arbejde. Gruppen med flest point belønnes en gang om året med en frokost for vel udført arbejde. Eksempel B: På plejehjemmet i Bykøbing har man besluttet at bruge Arbejdstilsynets ulykkesanalyseværktøj, der er pc-baseret, til analyse af arbejdsulykker. Sker der en arbejdsulykke, gennemgår plejehjemslederen og sikkerhedsrepræsentanten i fællesskab de opstillede spørgsmål i analyseværktøjet. Årsagssammenhængen forud for ulykken klarlægges, og tiltag til at forhindre gentagelser iværksættes. Der er desuden på det ugentlige personalemøde kommet et punkt på dagsordenen, der hedder tilløb til ulykker/uønsket hændelse. Her beskriver de ansatte eventuelle situationer, der kunne være gået galt. Sikkerhedsrepræsentanten og plejehjemslederen noterer det oplyste og iværksætter tiltag for at forhindre situationerne. Dette har bl.a. medført, at der ved ældre, der er rapporteret dårligere, altid er to plejere til stede for at afbøde eventuelle fald. Eksempel C: I dagligvarebutikken Din Købmand er det aftalt, at butikschefen og sikkerhedsrepræsentanten i fællesskab gennemfører undersøgelse af ulykker. Ved undersøgelsen benytter de spørgsmålene på bagsiden af Arbejdstilsynets blanket til anmeldelse af ulykker. Årsagssammenhængen klarlægges, og tiltag iværksættes. På det ugentlige personalemøde er der et fast punkt om arbejdsmiljøforhold, herunder eventuelle tilløb til ulykker. Hensigten med punktet er at få tilløb til ulykker frem i lyset. Såfremt der rapporteres tilløb til ulykker, klarlægges situationen, og tiltag iværksættes.

15 Gennemgang af arbejdsmiljøet Virksomheden skal gennemføre interne gennemgange af arbejdsmiljøet på virksomheden minimum to gange om året. Her skal det kontrolleres, at de ansatte og fremmede håndværkere overholder lovgivning og vedtagne retningslinjer. Hvis man konstaterer brud på lovgivning eller retningslinjer, skal man sikre sig, at det ikke sker igen. Virksomheden skal have skriftlige retningslinjer for gennemgangene af arbejdsmiljøet. Her skal det fremgå, hvem der deltager, og hvor hyppigt der skal foretages arbejdsmiljøgennemgange. Sikkerhedsorganisationen skal på de virksomheder, som ifølge arbejdsmiljøloven skal have en sikkerhedsorganisation, deltage i gennemgangen. I det følgende gives eksempler på gennemgange af arbejdsmiljøet, der lever op til kravene om at opnå arbejdsmiljøcertifikat. Eksempel A: Andersens Maskinfabrik har udarbejdet retningslinjer for gennemgang af arbejdsmiljøet. Heraf fremgår det, at sikkerhedsorganisationen en gang om måneden skal gennemgå virksomheden for at sikre, at lovkravene er overholdt. Det fremgår også, at man skal kontrollere, at alle retningslinjer for sikkerhed på virksomheden bliver fulgt af såvel egne ansatte som fremmede håndværkere. Det er Andersen, som er formand for sikkerhedsudvalget, og han sørger for at indkalde til og følge op på gennemgangene. Eksempel B: På plejehjemmet i Bykøbing foretager plejehjemslederen og sikkerhedsrepræsentanten en gennemgang af arbejdsmiljøet hvert halve år, hvilket fremgår af de skriftlige retningslinjer. Da døgnrytmen har indflydelse på de forskellige arbejdssituationer på plejehjemmet, starter gennemgangene på forskellige tidspunkter, der er beskrevet i et skema. Før gennemgangen gennemgås arbejdspladsvurderingen for at følge op på de forskellige problemer og løsninger. Eksempel C: I dagligvarebutikken Din Købmand foretager butikschefen og sikkerhedsrepræsentanten gennemgang af arbejdsmiljøet i butikken, hvilket fremgår af de skriftlige retningslinjer. Gennemgangen foretages på planlagte tidspunkter hvert kvartal efter et fastlagt skema. Dette sikrer, at de forskellige arbejdssituationer bliver besigtiget, og at der kan følges op på både produktions- og arbejdsmiljømæssige problemer Retningslinjer for information om arbejdsmiljøforhold Virksomheden skal, hvor det er relevant, udarbejde retningslinjer for information om arbejdsmiljøkrav over for fremmede virksomheder, der arbejder på virksomhedens område.

16 16 Disse retningslinjer skal gælde, hvis: Virksomheden har andre virksomheder arbejdende på sit område mindst en gang om måneden. Virksomhedens arbejdsmiljøforhold udgør en fare for de ansatte fra de fremmede virksomheder. I det følgende gives eksempler på arbejdsmiljøkrav til fremmede virksomheder, der lever op til kravene om at opnå arbejdsmiljøcertifikat. Eksempel A: Andersens Maskinfabrik har jævnligt besøg af fremmede håndværkere, montører mv. Besøgene kan omhandle alt fra korte reparationer til længerevarende reparationer og opsætning af maskiner. Andersens Maskinfabrik har for at informere de fremmede virksomheder udarbejdet en letoverskuelig folder, der udleveres til alle fremmede virksomheder, der arbejder på virksomhedens område. Arbejdslederen i den afdeling, hvor arbejdet skal foregå, har ansvaret for at informere den fremmede virksomhed om indholdet af folderen og alle relevante forhold, hvor der kan tænkes at opstå berøringer mellem arbejdsprocesser. Herunder, hvor der kan tænkes at opstå arbejdsmiljømæssige problemer. Det er typisk information om fx interne transportveje og krav om brug af høreværn, hvilket fremgår af de skriftlige retningslinjer. Der er desuden iværksat en procedure for, at der ved ombygning, opstilling af nye maskiner mv., hvor ansatte fra en fremmed virksomhed opholder sig i længere tid på virksomheden, afholdes et opstartsmøde mellem hjemmevirksomheden og den fremmede virksomhed for at aftale spilleregler for processen. Eksempel B: Plejehjemmet i Bykøbing har kun meget sjældent behov for at bestille håndværkere til småreparationer. Det er dog sådan, at enkelte beboere kan optræde voldeligt, når de udsættes for bestemte forhold. Plejehjemslederen orienterer derfor eventuelle håndværkere og fremmede på plejehjemmet om, hvordan de skal begå sig for at undgå situationer, der kan udvikle sig uønsket. Plejehjemmet har dagligt besøg af det handicap-transportfirma, som servicerer dem. Firmaet informeres om beboernes tilstand og andre forhold, de skal være særligt opmærksomme på. Eksempel C: Din Købmand har dagligt leverancer af varer fra faste leverandører, som er informeret om adgangsveje og hensigtsmæssige måder at levere varer til købmanden på. Til gengæld har Din Købmand kun meget sjældent behov for at bestille en håndværker, og da der ikke er arbejdsmiljøforhold, som forudsætter oplysning om særlige faremomenter over for fremmede, har købmanden ikke udarbejdet retningslinjer over for fremmede håndværkere.

17 17 5. Andre krav 5.1. Det materielle arbejdsmiljø Når arbejdsmiljøcertifikatet skal opnås, må der ikke være arbejdsmiljøproblemer inden for de væsentlige områder, som vil medføre et påbud fra Arbejdstilsynet. For alle punkterne gælder det, at der findes relevant vejledningsmateriale på Arbejdstilsynets hjemmeside materiale, som virksomheden kan bruge til at vurdere, om den opfylder arbejdsmiljøloven på de konkrete områder. Arbejdstilsynet har også udgivet arbejdsmiljøvejvisere for alle brancher. Her er de områder, hvor der typisk kan være væsentlige problemer for den enkelte branche, udpeget. Mange virksomheder kan have gavn af at læse flere vejvisere. Ofte er flere brancher nemlig repræsenteret på samme virksomhed, fx er kontorområdet jo en del af mange virksomheder, selv om virksomhederne tilhører en helt anden branche. Virksomhedens sikkerhedsorganisation bør gennemgå alle de nedenstående punkter og de relevante arbejdsmiljøvejvisere for at vurdere, hvilke punkter det kan være relevant at kortlægge i arbejdspladsvurderingen, og for at afdække, om virksomheden har et eller flere væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der skal være løst, inden der ansøges om certifikat. Handlingsplanen i APV en behøver ikke at være gennemført på det tidspunkt, hvor virksomheden ønsker at opnå arbejdsmiljøcertifikat, hvis arbejdsmiljøproblemerne ikke ligger inden for de væsentlige områder. De væsentlige områder er følgende: 1. Støj Høreskadende støj Anden generende støj, herunder støj forårsaget af dårlig akustik. 2. Vibrationer Hånd-/armvibrationer Helkropsvibrationer. 3. Stråling Ikke-ioniserende stråling. 4. Termiske belastninger Strålevarme og ophold i meget varme rum Arbejde i kulde og træk Arbejde i skiftende temperaturer. 5. Bevægeapparatbelastninger Tungt og/eller kraftbetonet arbejde Andet fysisk belastende arbejde

18 18 Arbejde med belastende arbejdsstillinger og -bevægelser Ensidigt belastende arbejde Ensidigt, gentaget arbejde Reproduktionsskadende fysiske belastninger. 6. Psykosociale belastninger De væsentligste psykosociale belastninger i branchen. Se nærmere i afsnit 5.2 om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø. 7. Kemiske og biologiske belastninger Kræftfremkaldende belastninger fra kemiske stoffer og materialer Nerveskadende belastninger fra kemiske stoffer og materialer Reproduktionsskadende belastninger fra kemiske stoffer og materialer Luftvejsbelastninger fra kemiske stoffer og materialer Hudbelastninger fra kemiske stoffer og materialer Infektionsrisiko. 8. Indeklimabelastninger Varme, kulde og træk Dårlig luftkvalitet Fugt Dårlig belysning Støj og dårlig akustik. 9. Ulykkesrisici Risiko for fald Risiko for kontakt med skadevoldende maskindele og processer Risiko for brand og eksplosion Risiko ved brug af interne og eksterne transportmidler Risiko ved kontakt med elektricitet og andre lignende energikilder Risiko for akutte påvirkninger på grund af faktorer nævnt under punkt Unges arbejde Manglende instruktion, oplæring eller opsyn Manglende opfyldelse af alderskrav Manglende overholdelse af krav ved beskæftigelse med tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser Manglende overholdelse af krav ved beskæftigelse med stoffer og materialer Manglende overholdelse af arbejdstidsregler, herunder regler for aftenog natarbejde og for hvileperiode og fridøgn Manglende overholdelse af regler om alenearbejde Risiko for påvirkninger på grund af punkterne fra Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø For at opnå certifikat skal virksomheden kortlægge det psykiske arbejdsmiljø. Det skal gøres for, at man kan vurdere, om der er væsentlige psykiske arbejdsmiljøproblemer, der skal være løst, inden virksomheden kan opnå certi-

19 19 fikat. Kortlægningen bliver betragtet som dokumentation for, om der er væsentlige psykiske arbejdsmiljøproblemer på virksomheden. Kortlægningen fungerer som dokumentation over for det inspektions- eller certificeringsorgan, der skal vurdere virksomhedens arbejdsmiljø. Det gør den, fordi det vil være for tidskrævende og omkostningstungt for virksomheden, hvis det psykiske arbejdsmiljø skulle vurderes af inspektions- eller certificeringsorganet. Virksomheden skal forholde sig til de psykiske arbejdsmiljøproblemer, der er typiske for den branche, virksomheden tilhører. Arbejdstilsynet har udgivet arbejdsmiljøvejvisere for hver branche, der udpeger de typiske psykiske arbejdsmiljøproblemer i branchen. Virksomheden skal være opmærksom på, at der kan være flere arbejdsmiljøvejvisere, der er relevante for virksomheden, fx arbejdsmiljøvejviseren for kontor og administration. Hvis virksomheden ikke er omfattet af nogen af de arbejdsmiljøvejvisere, der udpeger psykisk arbejdsmiljø som et væsentligt problem, skal virksomheden ikke udføre en selvstændig kortlægning. Virksomheden kan selv vælge, hvilken kortlægningsmetode den vil anvende. På Arbejdstilsynets hjemmeside findes der vejledning om typer af kortlægningsværktøj, der med fordel kan bruges Krav til virksomhedens arbejde med sundhedsfremme For at kunne få et arbejdsmiljøcertifikat skal virksomheden i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan de vil arbejde for initiativer til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Metodekravene, som virksomhederne skal opfylde for at leve op til kravet, vil afhænge af, om virksomhederne skal have et sikkerhedsudvalg. I virksomheder med sikkerhedsudvalg skal der opstilles mål, handlingsplaner og opfølgningsprocedurer. I virksomheder uden sikkerhedsudvalg kan man nøjes med en skriftlig beslutning om, hvilke initiativer man ønsker at sætte i værk. Kravet skal bl.a. ses som et ønske om at gøre arbejdspladsen til forum for sundhedsfremme. Arbejdspladsen kan have stor indflydelse på de ansattes sundhedstilstand. Arbejdslivet kan øge de ansattes personlige ressourcer og velbefindende eller medføre forringet psykisk og fysisk funktionsevne på grund af belastende arbejdsmiljø. Målet er en større sammenkædning af arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Virksomhederne kan være med til at forbedre de ansattes sundheds- og helbredsforhold ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer målrettet en sundere livsstil. I At-vejledning F.5.2 vejledes der udførligt om sundhedsfremme på arbejdspladsen, og der gives en række eksempler på, hvordan kravet kan opfyldes.

20 Krav til virksomhedens arbejde med det rummelige arbejdsmarked Virksomheden skal i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for en rummelig arbejdsplads og et rummeligt arbejdsmarked. Metodekravene, virksomhederne skal opfylde for at leve op til dette krav, vil afhænge af, om virksomheden har pligt til at etablere sikkerhedsudvalg. Der skal uanset virksomhedens størrelse tages stilling til, hvordan der konkret skal arbejdes for at fastholde egne medarbejdere og rekruttere nye medarbejdere, som er truet af udstødning fra arbejdsmarkedet. For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg skal beslutningen indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Kravet skal ses som en opfølgning og udmøntning af målsætningen om, at arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt for alle og at virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar. I At-vejledning F.5.3 vejledes der udførligt om initiativer om det rummelige arbejdsmarked, og der gives en række eksempler på, hvordan kravet kan opfyldes Krav til dokumentation af arbejdsmiljøindsatsen Virksomheden skal dokumentere sin arbejdmiljøindsats, når den vil opnå certifikat. Dokumentationen fornys hvert tredje år, når virsomheden på ny ansøger om certifikat. De indholdsmæssige krav til dokumentationen er mindre for virksomheder uden krav om at etablere sikkerhedsudvalg Dokumentationskrav til virksomheder med sikkerhedsudvalg For virksomheder med krav om at etablere sikkerhedsudvalg skal den samlede dokumentationen foreligge i form af: En arbejdsmiljøpolitik En arbejdspladsvurdering En organisationsplan over sikkerhedsorganisationen Skriftlige retningslinjer for instruktion og oplæring Skriftlige retningslinjer for systematiske undersøgelser af arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker Dokumentation for tilslutning til BST Skriftlige retningslinjer for arbejdsmiljøgennemgange Skriftlige retningslinjer for inddragelse af sikkerhedsorganisationen i spørgsmål om planlægning Skriftlige retningslinjer for information om arbejdsmiljøforhold af betydning for fremmede virksomheder Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om det rummelige arbejdsmarked Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om sundhedsfremme.

21 21 Virksomheden skal også kunne dokumentere eventuelle resultater af: De handlingsplaner og mål, virksomheden har lagt fast i arbejdmiljøpolitikken De initiativer, virksomheden har sat i værk om sundhedsfremme De initiativer, virksomheden har sat i værk om det rummelige arbejdsmarked. Dokumentation for resultaterne af virksomhedens indsats forudsætter selvfølgelig, at der er nogle resultater. Første gang virksomheden opnår certifikat, er der muligvis endnu ikke dokumenterbare resultater, medmindre virksomheden allerede har arbejdet med emnerne i længere tid. Når certifikatet skal fornys, forventes virksomhedens mål og handlingsplaner i højere grad at have ført til resultater. Men der kan fx med hensyn til det rummelige arbejdsmarked være besluttet og gennemført konkrete initiativer, som det ikke har været aktuelt at realisere Dokumentationskrav til virksomheder uden sikkerhedsudvalg For virksomheder uden pligt til at etablere sikkerhedsudvalg skal dokumentationen indeholde følgende: En arbejdsmiljøpolitik En arbejdspladsvurdering En organisationsplan over sikkerhedsorganisationen Dokumentation for tilslutning til BST Skriftlige retningslinjer for arbejdsmiljøgennemgange Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om det rummelige arbejdsmarked Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om sundhedsfremme. Virksomheden skal også kunne dokumentere eventuelle resultater af: De mål, virksomheden har fastlagt i arbejdsmiljøpolitikken Den beslutning, virksomheden har taget om sundhedsfremme Den beslutning, virksomheden har taget om det rummelige arbejdsmarked. Dokumentation for resultaterne af virksomhedens indsats forudsætter selvfølgelig, at der er nogle resultater. Første gang virksomheden opnår certifikat, er der muligvis endnu ikke opnået resultater. Når certifikatet skal fornys, vil der ofte være resultater at dokumentere. Men der kan fx med hensyn til det rummelige arbejdsmarked være besluttet og gennemført konkrete initiativer, som det ikke har været aktuelt at realisere Inddragelse af de ansatte Det skal af dokumentationen fremgå, at de ansatte eller deres repræsentanter har været inddraget i arbejdet med at opfylde de krav, der stilles for at opnå arbejdsmiljøcertifikat. Og det skal fremgå, at de har haft mulighed for at udtale sig.

22 22 Der er metodefrihed, når det handler om, hvordan man vil inddrage de ansatte, og hvordan deres inddragelse dokumenteres. Man kan fx lade en repræsentant for de ansatte påtegne dokumentationen, eller man kan fremlægge relevante referater, fx fra møder i sikkerhedsorganisation og/eller samarbejdsudvalg Offentliggørelse Dokumentationen og kravet om offentlighed skal sikre, at udenforstående kan få indblik i virksomhedens arbejdsmiljø. Udenforstående kan fx være personer, der ønsker at søge job i den pågældende virksomhed. Dokumentationen skal også give virksomheden grundlag for at profilere sig selv og dermed opnå anerkendelse fra omgivelserne. Dokumentationen skal være offentligt tilgængelig. Det betyder, at virksomheden skal være parat til at vise dokumentationen frem, hvis udenforstående ønsker at se den. Hvis virksomheden selv er interesseret i det, kan virksomheden vælge en mere offensiv linje og fx offentliggøre dokumentationen på sin hjemmeside. Hvis dokumentationen indeholder oplysninger af fortrolig karakter, fx om konkrete medarbejdere, skal virksomheden anonymisere disse, inden dokumentationen gøres offentligt tilgængelig. Hvis dokumentationen indeholder forretningshemmeligheder, fx om konkrete produktionsmetoder, kan de fjernes, inden dokumentationen gøres offentligt tilgængelig.

23 23

24 Læs også: (1) Arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat (2) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem akkrediteret inspektion og om inspektionsorganers kontrol af virksomhederne (3) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem akkrediteret certificering (4) Sundhedsfremme på arbejdspladsen (5) Det rummelige arbejdsmarked. Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf.: Fax: E-post: Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO m.v.

Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO m.v. 18. juni 2018 Bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/ISO 45001 m.v. I medfør af 65 b, stk. 4, og 65 d, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds

Læs mere

KLAR - PARAT TIL ARBEJDSTILSYNETS RISIKOBASEREDE TILSYN

KLAR - PARAT TIL ARBEJDSTILSYNETS RISIKOBASEREDE TILSYN Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej

Læs mere

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN

KLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Metoder til ledelse af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøcertificering. 28. September 2010

Metoder til ledelse af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøcertificering. 28. September 2010 Metoder til ledelse af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøcertificering 28. September 2010 Regionshuset og satellitter 7 direktørområder 43 afdelinger Satellitter i Middelfart, Odense, Esbjerg, Ribe,

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Lovpligtige eftersyn. Indledning

Lovpligtige eftersyn. Indledning Lovpligtige eftersyn Indledning Selvom maskiner og andre tekniske hjælpemidler anvendes og indrettes forsvarligt, er der behov for at gå dem igennem med jævne mellemrum for at se, om sikkerhedsforanstaltningerne

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen

At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen At-VEJLEDNING F.5.2 April 2002 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Vejledning om virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat 2 Denne vejledning er en af flere

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne. Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Kontrol af egenindsats

Kontrol af egenindsats Kontrol af egenindsats Kvalitetsprocedure RT-8 Anvendelsesområde: Risikobaseret tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. januar 2008 Senest redigeret: 1. januar 2016 Aktuel

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte At-intern instruks IN-1-2 Arbejdsmiljøemne: Krav til egenindsats Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

At-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.1 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om, hvordan virksomhederne skal organisere deres sikkerheds- og sundhedsarbejde. Vejledningen

Læs mere

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2 Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

Læs mere

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?

Læs mere

Formål og indhold. Materialet er delt op i fire hovedområder: Del 1: Introduktion til arbejdsmiljøog

Formål og indhold. Materialet er delt op i fire hovedområder: Del 1: Introduktion til arbejdsmiljøog Arbejdsmiljøog miljøstyring Formål og indhold Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Industri/Motorbranchens Arbejdsgiverforening, Dansk Metal og Ledernes Hovedorganisation. Arbejdstilsynet

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R.

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. Sikkerhedsrundering /Arbejdsmiljøgennemgang hvad, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvad En sikkerhedsrundering er en metode for sikkerhedsgruppen til at overvåge og kontrollere

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøorganisationen fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG. for sundheds- og omsorgsområdet. September Side 1 af 12

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG. for sundheds- og omsorgsområdet. September Side 1 af 12 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG for sundheds- og omsorgsområdet September 2017 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Side 1. Generel beskrivelse 1.1 Indledning 3 1.2 Arbejdsmiljøpolitik og formål 3 1.3 Organisationsbeskrivelse

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Nedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:

Nedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7: Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt N O T A T 4. april 2016 Notat om implementering af EU-Rammedirektivets artikel 7 om beskyttelses- og forebyggelsestjenester

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Indhold Velkommen til arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant!... 1 Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter...

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere