GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER"

Transkript

1 Nyhedsorientering Glass/Steagall bankopdeling Nyt kredit system Infrastruktur Fusionsøkonomi GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER s Venner fik med kommunalvalgskampagnerne i København og Aarhus sat det store afgørende spørgsmål på dagsordenen: Vil det kommende finanssammenbrud medføre bail-in, bankunion og morderiske nedskæringsprogrammer eller et skifte til alternativet: LaRouche-kampagnens 3-punktsprogram. Tom Gillesberg blev under valgkampagnen interviewet i Ekstra Bladet og Information, og var flere gange på radio24syv og DR2 inklusive i Deadline aftenen før valget. Nu behøves der nationale græsrødder, så en dansk deltagelse i bankunionen kan forhindres og store visioner sættes i stedet. Selv efter den nye aftale med Iran er faren for atomkrig ikke ovre, hvis ikke Obama neutraliseres og Glass/Steagall genindføres, så der kan sættes en ny kurs. Se og hør hele mødet med Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, på Vi har nu kommunalvalget vel overstået. Det lykkedes os i løbet af nogle intense uger at skabe et fantastisk valg for s Venner. Et afgørende gennembrud her i Danmark. Det blev godt nok ikke den politiske atombombe, som verden egentlig havde brug for, og som ville have været tilfældet, hvis vi havde fået stemmer i København. Det ville have været en politisk sensation, der ville have gået verden rundt, og ikke blot have haft stor betydning her i Danmark. Ikke desto mindre repræsenterer vort valgresultat og processen frem til det et seriøst politisk gennembrud, fordi vi var i stand til at gøre noget, som de fleste på forhånd ville have betragtet som umuligt. Vi tog nogle meget store og meget svære problemstillinger og fik dem sat på dagsordenen. Ikke spørgsmål som bredden på cykelstierne og om vi skal have en havnetunnel, typiske lokale spørgsmål, men de afgørende spørgsmål, der netop nu kommer til at bestemme vor fremtid: Om vi kan få skiftet den politiske kurs væk fra den planlagte kombination af bail-out og bail-in offentlige hjælpepakker til bankerne og at bankerne får lov til at tage en del af bankkundernes penge, som det skete på Cypern. Om vi kan forhindre, at finansverdenen får lov til at overleve på bekostning af befolkningen, som er den dagsorden som EU, Det britiske Imperium under ledelse af dronning Elizabeth KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 II og den nuværende amerikanske præsident, i lighed med den tidligere, har. Hvis deres politik får lov til at stå ved magt, så ser det dystert ud for verden. Det gælder ikke kun økonomien og den realitet, at mange kommer til at betale dyrt mange endda med deres liv hvis der er en fortsættelse af den nuværende kurs. Det vil også lede til kaos og krig. Vi risikerer en global militær konfrontation, der meget let kan løbe ud af kontrol og blive til atomkrig og en mulig udslettelse af menneskeheden. Man bør ikke spille poker med atombomber og brintbomber som indsats. Kommer de først i anvendelse har det enorme konsekvenser, for de er yderst effektive masseødelæggelsesvåben. Vi har derfor kæmpet for at sætte et alternativ på dagsordenen. Vi skal have en Glass/Steagall-bankopdeling igennem, der kan forhindre, at disse uhyggelige skrækbilleder bliver til virkelighed, og derfor må vi få gjort opmærksom på den akutte fare, de udgør. På trods af de ekstremt små ressourcer vi har, så lykkedes det os at få 546 stemmer her i København (0,2 %), 168 stemmer i Aarhus (0,1 %) og 467 stemmer i Region Midtjylland (0,1 %). Det var ikke stemmer, som vi fik på populistiske kampagner, men stemmer afgivet for at vi kan sætte denne nye dagsorden. Som en del af denne proces, som vi længe har arbejdet med, stillede jeg op med sloganet»glass/steagall eller Kaos«i 2011, noget, som for mange i dag står som profetisk, for der er kaos ude i finansverdenen, selv om man febrilsk forsøger at dække over, hvad der egentlig foregår. Det samme gælder, da jeg stillede op i 2007 med sloganet»efter finanskrakket Magnettog over Kattegat«. Dengang spurgte folk:»hvilket finanskrak?«, men det kom. Forskellen i dag er, at det sammenbrud, der er på vej, er meget større, og de midlertidige løsninger, som man greb til i , lader sig ikke gentage. Dengang gik staterne ind og overtog en del af finansverdenens spillegæld, og man sænkede samtidigt renten kraftigt, så bankerne kunne låne penge billigt, som de efterfølgende kunne gå ud og købe op med. Det genskabte lidt af begejstringen på finansmarkederne, men alt det kan umuligt lade sig gøre i dag. Man kan ikke sænke renten, når den i forvejen er banket ned på 0,25 %, og man kan ikke lade stater overtage kæmpe gældsposter, når de i forvejen er forgældet i en grad, hvor det er tvivlsomt, om de nogensinde kan betale gælden tilbage. Vi står i denne knibe, der er langt værre end den var i , fordi man i kølvandet på den tidligere krise nægtede at ændre den kurs, som man tidligere havde sat. Finansverdenen havde spillet fallit, og man burde derfor have taget konsekvensen af, at de ikke kunne styre tingene ordentligt, og lade staterne gå ind og sanere og regulere finanssystemet og bankverdenen, som Franklin Roosevelt gjorde det i Men det skete ikke. I stedet sagde man, at hvis punchbowlen er ved at være tom og festen ebber ud, så må staten hellere finde lidt mere vodka frem og fylde punchbowlen op. Så kan folk i finansverdenen blive glade igen. Man iværksatte en massiv tilførsel af frisk likviditet til finansverdenen, men ingen af de mange penge er strømmet videre ud i realøkonomien i form af lån og investeringer. De er i stedet gået til at løse gamle interne problemer i bankerne og til spekulation, hvor de jagter en hurtig finansiel gevinst. Vi står med en dramatisk krise, der som nævnt ikke kun er økonomisk, men også strategisk. Det vil jeg uddybe lidt, inden vi vender tilbage til Danmark. Faren for global konfrontation og krig fylder ikke særlig meget i medierne og bliver sjældent koblet sammen med den økonomiske situation. Man begynder i stedet pludselig at snakke om militær indgriben i Libyen, hvor vi i Danmark besluttede at sende F16- fly af sted. Gaddafi var jo en skidt karl, og folkelige oprørere er jo noget herligt noget. Da så borgerkrigen i Syrien kom lige efter, måtte man så diskutere, om vi også skulle have militær deltagelse der. De strategiske kriser kom tilsyneladende som lyn fra en klar himmel, og som man ikke kunne forudsige. Man må så forholde sig til tingene fra sag til sag. Men den strategiske situation er totalt integreret med den nuværende krise i finanssystemet, for der foregår et globalt politisk opgør om, hvad det er for nogle principper, der skal styre verden. Siden 2. Verdenskrig har USA og Vesteuropa i stigende grad fået lov at dominere den globale dagsorden, selv om der i det første stykke tid var Sovjetunionen, der også ville spille med og forsøge at gøre tingene på deres måde. Efter Sovjetunionens opløsning konkluderede man i den vestlige verden, og specielt den vestlige finansverden, at man nu kunne få lov til at bestemme det hele. Vestens»grønne«selvdestruktion Der har samtidigt fundet et paradigmeskifte sted i den vestlige verden, specielt i kølvandet på Vietnam-krigen og 68-oprøret, hvor man mente, at vi ikke længere behøvede videnskabeligt og teknologisk fremskridt, og at vi ikke længere behøvede at producere tingene selv, men i stedet kunne nedlægge vor industri og overgå til et efterindustrielt servicesamfund. Så kunne folk i stedet arbejde i servicesektoren, og vi kunne underholde os med computerspil, fjernsyn og hvad vi ellers havde lyst til. Der var så nogen derude i den store verden, der ikke vidste, hvad de skulle bruge deres tid til, som hellere end gerne ville producere alle disse varer for os. Parallelt med afindustrialiseringen har der fra Det britiske Kongehus og andre ledende kredses side været en intens grøn propaganda, der har hævdet, at mennesket egentlig er noget skidt, og at den historiske rolle vi har spillet med at gribe ind og omforme naturen, var helt forkert, og noget der skulle ophøre. Vi skulle i stedet have en teknologisk tilbagegang, hvor vi i stedet for at erstatte kul og olie med mere energiintensive energikilder som kernekraft, fusionsenergi og stof-antistof-reaktioner, der alle har en stadig højere energigennemstrømningstæthed, skulle bevæge os baglæns tilbage til vindmøller og træflis. Man tog ikke højde for, at vort univers er sat sammen på en måde, hvor der altid skal være udvikling, og hvor systemer skal bevæge sig imod en stadig stigende energigennemstrømningstæthed. Hvis man ikke lever op til de krav, gennem hele tiden at lave nye videnskabelige og teknologiske gennembrud, så kommer der et kollaps. Så sætter entropien ind, og systemet og samfundet begynder at disintegrere. Denne disintegrationsproces har på grund af det gennemtvungne»grønne«paradigmeskifte spredt sig med accelererende hastighed i Europa og USA, men andre dele af verden, frem for alt Asien, har kæmpet hårdt for at sikre forsat fremgang. De har kæmpet for at kunne tage del i videnskabeligt og teknologisk fremskridt, hvormed de kunne løfte deres økonomiske niveau, så en meget større del af befolkningen kunne få en ordentlig tilværelse. De ønsker og kæmper for den økonomiske udvikling, der sætter dem i stand til at besejre fattigdommen. Disse lande er på vej fremad i fuld fart, mens den vestlige elite kræver, at man skal stoppe den økonomiske udvikling og videnskabeligt og teknologisk fremskridt. Det er baggrunden til den vestlige politik med vedvarende krig. Som en del af den gik man militært ind i Libyen og hjalp al-qaeda-oprørere i deres kamp imod Gaddafiregimet. Da Gaddafi var blevet fanget, fik man ham hurtigt dræbt, så man kunne komme videre med nye krige imod Syrien og Iran. Regimeskifte i Syrien og Iran er skridt frem imod det, der betragtes som det endelige opgør: At man kan knække Rusland og Kina, der er de eneste reelle militære forhindringer for et globalt vestligt overherredømme. Rusland og Kina er klar til atomkrig Men Rusland og Kina har meldt klart ud, at de under ingen omstændigheder vil underkaste sig et sådant vestligt overherredømme. De vil ikke være slaver eller undersåtter til Vestens verdensorden og finanssystem. Man insisterer på, at man skal behandles som ligeværdige medspillere i FN og andre steder, og bare fordi USA og Europa gerne vil have en FN-resolution, der legitimerer en krig imod Syrien, så vil man ikke tillade det. Man så, hvad sådanne resolutioner kan føre til i Libyen. Man ved, hvad det fører til, hvis man giver USA og Europa lillefingeren. Derfor siger man i stedet:»vi giver Jer ikke lillefingeren. Hvis I absolut vil have en finger, så bliver det langemand«. Vi har nu haft en enormt anspændt situation omkring Syrien i to år, uden at Rusland og Kina har givet efter. De ved, at det er blodig alvor. Rusland har stadig oftere haft øvelser, hvor man har testet sit atomberedskab og sin evne til at svare igen med et altødelæggende atomangreb, hvis man bliver udsat for et vestligt angreb. De rutinemæssige skinangreb på Sverige og andre naboer fra russiske bombefly, der kan medbringe atomvåben, hvilket var rutine under den kolde krig, er for længst blevet hverdag igen. For to uger siden sendte Kina også en meget kraftig advarsel, i form af artikler i alle større kinesiske dagblade, der gik igennem effekterne af et kinesisk modangreb på USA med atomvåben, i tilfælde af et amerikansk angreb på Kina. Der var detaljerede kort, der viste, hvorledes de kinesiske ubåde i Stillehavet kunne nå alle større mål på den amerikanske vestkyst, mens interkontinentale missiler via en rute over Nordpolen ville kunne nå den amerikanske østkyst. Man gik så igennem, hvorledes strålingen fra de mange atomeksplosioner efterfølgende ville sprede sig til resten af USA. Man skar ud i pap, at man ikke har tænkt sig at kapitulere overfor den amerikanske trussel under nogen omstændigheder. Der er en yderst anspændt situation i Mellemøsten. Saudi-Arabien, som er en marionet for de britiske efterretningsinteresser og finansierer en stor del af al-qaeda og andre sekteriske grupper, der ønsker religionskrig, er totalt hysterisk i kølvandet på den russisk-amerikanske aftale om at tilintetgøre Syriens kemiske våben. Saudi-Arabien mener, at de var blevet lovet af Obama, at han ville angribe Syrien. Det gjorde han så alligevel ikke, fordi den amerikanske generalstab krævede, at Den amerikanske Kongres først blev hørt. Det førte som bekendt til, at Obama måtte udsætte sit angreb, og at der i stedet blev lavet en aftale om en destruktion af Syriens kemiske våben. Efterfølgende har Saudi-Arabien i protest mod den amerikanske politik nægtet at indtage den plads i FN s sikkerhedsråd, som man ellers havde brugt store ressourcer på at sikre sig, og har erklæret, at USA ikke længere er Saudi-Arabiens partner. Man vil i stedet finde nogle mere velvillige allierede som f.eks. Frankrig, der stadig er fortaler for et militært angreb på Syrien. Samtidig med, at Saudi-Arabien sendte nogle af sine tunge drenge ud for at angribe USA i skarpe vendinger, fordi USA ikke havde støttet en fortsat krigspolitik over for Syrien og Iran, så blev det lækket til pressen, at Saudi- Arabien allerede har skaffet sig tilgang til brugen af atomvåben, via en kraftig medfinansiering af Pakistans atomvåbenprogram. Der skulle således være atomsprænghoveder i Pakistan med saudiarabisk ejerskab, som med kort varsel kan fragtes til Saudi-Arabien og påmonteres missiler, der allerede er indkøbt og gjort klar til formålet. Saudi-Arabien truer med, at hvis USA ikke længere vil holde Iran nede, fordi Iran har nedlagt deres atomvåbenprogram, så skal Saudi-Arabien nok gøre det selv. Det er en stor og farlig optrapning, for selv hvis Iran skulle beslutte, at de igen vil forsøge at efterstræbe besiddelsen af atomvåben, så vil det tage dem minimum et år at realisere et sådant mål. Saudi-Arabien kan nu tilsyneladende få atomvåben klar i løbet af timer eller i hvert fald i løbet af dage. Samtidigt har Saudi-Arabien indgået en alliance med Israel, hvor der spekuleres i, at man i fællesskab kunne iværksætte en bombning af mål i Iran, idet den nuværende israelske regering er tilhænger af permanent krig og mener, at Iran skal holdes nede for enhver pris. Hvis USA er villig til i samarbejde med Rusland og EU om at indgå en aftale med Iran, så er der en fare for, at Israel tager sagen i egen hånd og sender fly af sted for at bombe Iran. Fly, der så eventuelt ville kunne nå deres mål gennem saudiarabisk luftrum, hvor de så også kunne blive tanket op i luften undervejs. Er Saudi-Arabien og Israel virkelig så vanvittige, at de kunne finde på det her? Svaret er desværre, at det ikke kan afvises. Det er en reel fare. Samtidig er der på russisk initiativ en fortsættelse af den proces, der ledte til aftalen om ødelæggelsen af Syriens kemiske våben. Man er i særdeles konkrete forhandlinger med Iran om en aftale, der indebærer, at man ikke behøver frygte, at Iran får atomvåben. Modydelsen ville være, at man begyndte at fjerne de internationale sanktioner og lader Iran genindtræde i verdenssamfundet igen. Det er en meget anspændt og farlig situation, hvor særligt det amerikanske militær og erfarne diplomater i udenrigsministeriet i samarbejde med en række kolleger i bl.a. Israel desperat forsøger at forhindre igangsættelsen af en krig, som, hvis den først er startet, vil være næsten umulig at stoppe igen. Man kan heller ikke forhindre den i at sprede sig til resten af området og verden. 2

3 Gennembrud for s Venner På denne dramatiske baggrund vil jeg så vende tilbage til den situation, som vi har i Danmark efter vor fremragende valgkamp som viste, at det ikke blot er muligt for os at sætte en række afgørende spørgsmål på dagsordenen, men også potentielt set at få vigtige tiltag sat igennem. Der fandt en transformation sted i den mediedækning, som vi fik i løbet af valgkampen, og det gør, at vi står et helt andet sted i dag, end vi gjorde for en måned siden. Lad mig derfor kort gå igennem den mediedækning af vor kampagne, som det lykkedes os at skabe. Den 31. oktober kunne jeg, i et program om valgplakater på»ordet er dit«på P1, bruge knap 10 minutter til at gå igennem vort valgbudskab, og hvorfor omstændighederne kræver, at vi går ud med et så dramatisk slogan i kommunalvalgskampagnen. Jeg fremførte, at der vil være folk, der dør selv i Danmark hvis ikke vi lykkes med at få stoppet EU s nuværende politik og en dansk deltagelse i bankunionen. Den 2. november var der et kort indslag om Hans Schultz på TV2 Østjylland. Den 8. november var der så en hel bagsideartikel i Ekstra Bladet af Sverre Quist under overskriften»glass-steagall eller kaos!«øverst på siden var der mine valgplakater fra 2005 (Når boblen brister Nyt Bretton Woods!) og 2007 (Efter finanskrakket Magnettog over Kattegat) sammen med den nuværende. Artiklen var derefter en blanding af spøg og alvor om, hvorfor jeg ikke havde fået den opmærksomhed og de stemmer, som jeg egentligt fortjente. Artiklen var holdt i en ironisk stil, da det åbenbart stadig ikke var muligt at diskutere så vigtige spørgsmål i en seriøs tone. Samme dag var der også en kort artikel i det engelsksprogede Copenhagen Post om Schiller Instituttets Venner og deres kamp for Glass/Steagall-bankopdeling. Der var også den 10. november en videopræsentation af et minuts varighed om s Venner på Den 12. november var der så et 5-minutters interview på landsdækkende Radio24syv om, hvorfor s Venner stiller op. Den 13. november kom der et gennembrud i mediedækningen i form af en to-sides artikel i dagbladet Information af Kenneth Praefke med titlen:»vi er ikke bare en flok magnettogentusiaster«. Artiklen var resultatet af et interview Praefke tidligere havde lavet med undertegnede, og gav en god indsigt i de dybere bevæggrunde, der gør, at vi stiller op med vor kampagne. En sådan artikel burde ikke være et særsyn, men det er den desværre, hvis man ser på den mediedækning LaRouche-folk ellers har fået rundt omkring i verden. Mediernes bagvaskelse, eller fortielse af vor kampagne og aktiviteter rundt omkring i verden, er i høj grad en medvirkende årsag til, at verden er i den nuværende sørgelige forfatning. Der har været en påtvungen konsensus i den vestlige verden om, at hvis man skriver om eller LaRouche, så skal det helst være negativt eller ironisk. Artiklen i dagbladet Information, som ellers var den avis, der tilbage i 1970 erne gik i spidsen for at bagvaske LaRouche, er derfor måske et tegn på, at vi har nye tider og nærmer os et paradigmeskifte. Der er måske også andre kredse, som mener, at det nu er tid til at lade vore ideer komme til orde. Artiklen fremprovokerede i hvert fald en stor debat på Informations hjemmeside, der i overvejende grad var positiv over for vore budskaber. Den 14. november var der en mindre omtale af Janus Kramer i JP Aarhus, og den 15. november kom jeg så for alvor i æteren. Jeg var i minutter gæst på Universitetsradioen i København og derefter med i den sidste halve time af programmet Forfra på Radio24syv, der med Michael Jeppesen ved roret bliver sendt fra kl Programmet forsøgte at beskæftige sig med spørgsmålet, om hvordan det kan være, at når folk i den politiske debat for alvor kommer ind med nye synspunkter, der kan skifte debatten, så bliver de latterliggjort og sat uden for. Jeppesen havde valgt at gøre behandlingen af Tom Gillesberg, og hvordan man gjorde grin med hans advarsel om finanskrisen og visionen om et dansk magnettognet, til omdrejningspunkt i programmet. Samtidigt stillede programmet spørgsmålstegn ved, om man virkelig, som det fremstilles fra det officielle Danmark, har den store indflydelse, når man deltager i den demokratiske proces inden for de normale rammer af den nuværende valgproces. Michael Jeppesen tilstod også, at han selv i 2006, da han havde interviewet Tom Gillesberg om boligboblen og det kommende krak, havde gjort grin med hans standpunkter i den artikel, som han skrev som bagsideskribent på Ekstra Bladet, fordi han dengang mente, at det var indlysende, at der ikke var en boble. Han fortalte at der på lignende vis blev gjort grin med Gillesbergs vision om et dansk magnettognet, mens det samtidig netop var noget sådant, som man ville diskutere, hvis man havde en konference om fremtidens infrastruktur. Jeppesen rejste spørgsmålet, om man ikke i stedet burde hjælpe de folk, der kommer med nye input og visioner i debatten, til at komme frem med deres ideer, i stedet for at skyde dem ned. Der var så også en smuk lille historie fra det virkelige liv, da Jeppesen havde Ole Bjerg, lektor på Copenhagen Business School, CBS, med på en telefonlinje. Bjerg havde først fortalt, hvorledes der er behov for folk, der, på trods af omgivelsernes modstand, tør tage kampen op og sætte nye vigtige spørgsmål på dagsordenen og dermed udvide det politiske rum. Noget, som sjældent sker, men som er udtrykt i Tom Gillesbergs kampagne. Han blev derefter spurgt, hvordan han selv ville stemme til kommunalvalget, og fortalte, at han allerede havde stemt. Han havde hentet sin seksårige søn på fritidshjemmet og tog ham med hen på biblioteket for at stemme. Han besluttede sig så for at inddrage sin søn i beslutningen om, hvorvidt han skulle stemme på Frank Jensen, Københavns socialdemokratiske overborgmester, eller Tom Gillesberg. Frank Jensen har egentlig gjort det meget godt, fortalte han sin søn. Han er en flink og rar fyr, men har ikke rigtig forstand på det der med penge og økonomi. Det har Tom Gillesberg derimod, men der er nogle, der kalder ham skør, og så vil han sende et rumskib til Mars. Bjerg fortalte, at i samme øjeblik som han lyttede til dilemmaet gennem en seksårigs ører, så vidste han, hvad udfaldet måtte blive. Han skulle selvfølgelig stemme på Tom Gillesberg. Det er selvfølgelig en humoristisk tilgang til et meget afgørende spørgsmål: Er det fortiden eller fremtiden, der skal bestemme, hvad vi gør? Skal vi blot følge vanetænkning, eller skal vi bringe helt nye ideer på banen? Det gælder heldigvis stadig for de fleste seksårige, at de endnu ikke har mistet troen på, at der skal komme noget nyt, spændende og fantastisk i tiden fremover. De er vant til at lære nye ting og få udvidet deres verdensbillede. Kampen om at komme på Deadline Det var så meningen, at jeg samme aften skulle på den sene udgave af Deadline på DR2. Jeg var blevet tilsendt en onsdag eftermiddag, der spurgte om jeg kunne være med i fredagens program. Den besvarede jeg omgående, at det kunne jeg selvfølgelig godt. Vi aftalte derfor, at jeg skulle forberede mig på at møde op i DR-byen kl. 22:00 fredag aften. Dagen efter fik jeg så en opringning fra en anden medarbejder på Deadlines redaktion der spurgte, om jeg kunne være med på DR2 kl. 23:45 på valgaftenen. Det sagde jeg så også ja til. Da jeg så fik en bekræftelsesmail om denne optræden, undrede det mig, at jeg ikke havde fået en lignende mail om deltagelsen i fredagens program. Jeg sendte derfor en mail af sted til den redaktør, som jeg havde korresponderet med. Da jeg stadig intet svar havde fået fredag eftermiddag, så forsøgte jeg både per mail og telefon at nå redaktøren, men uden held. Først godt fem timer før, at jeg skulle være i DR-byen, fik jeg en mail, om at man havde ændret programmet og fjernet min deltagelse, da jeg jo skulle være med om tirsdagen efter valget. Jeg skrev straks tilbage, at jeg langt hellere ville på før valget end efter, og at så måtte de jo stryge min deltagelse tirsdag, men fik en besked tilbage, at nu var det altså blevet ændret. Det blev jeg selvfølgelig ganske harm over, for der er stor forskel på at være med i Deadlines normale nyhedsprogram INDEN valget, og så deltage i et diskussionsprogram et kvarter i midnat EFTER valget. Jeg blev så vred, at jeg skrev en klage til såvel de personer, som jeg havde været i kontakt med på Deadlines redaktion, som til Danmarks Radio, og sagde, at det var en uanstændig behandling. Jeg påmindede også om, at jeg ved sidste valg var jeg gæst i Deadline, men først EFTER valget havde fundet sted. Hvordan den historie ender, kommer jeg tilbage til. Den 16. november var jeg kl. 8:05 gæst i Weekendtillægget på Radio24syv. Lasse Rimmer beskrev udførligt min nuværende plakat, og jeg forklarede, hvad indholdet betød, og hvorfor jeg stillede op med den. Rimmer sagde så senere i programmet, at han foretrak den plakat, jeg havde anvendt ved det seneste valg i 2011, fordi budskabet»glass-steagall eller kaos«gik rent ind og var lettere at forholde sig til. Rimmer præsenterede så lytterne for, hvad Glass-Steagall var historisk, og jeg fik muligheden for at komme dybere ned i de dramatiske valg, som vi står overfor. Jeg appellerede til folk om at bruge den chance de havde for, gennem en stemme på s Venner, at skabe en virkelig forandring. Søndag den 17. november fik jeg et svar på min klage til DR fra Heidi Robdrup, chef for Deadline-redaktionen, hvor hun beklagede de ændrede programplaner, men skrev, at det kunne der ikke gøres noget ved. Heldigvis var der nye toner næste eftermiddag, mandag den 18. november. Der fik jeg en opringning fra Deadlines redaktion, hvor man oplyste, at man efter diskussion på redaktionen var blevet enige om at ændre planerne. Jeg blev derfor spurgt, om jeg ville være gæst i Deadline samme aften. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, og selv om jeg måtte dele taletiden med to andre københavnske kandidater, var det en gylden mulighed for at bringe vor kampagne ud til såvel de københavnske vælgere som til resten af nationen. Jeg tager det som udtryk for, at Deadline, som man også fornemmer det i deres nyhedsprogrammer, stadigvæk har en journalistisk integritet og ønsker at sætte de virkeligt vigtige spørgsmål, som ellers har været fraværende i en stor del af mediebilledet, på dagsordenen. Det kom også til udtryk efter valget, da Martin Krasnik fra Deadline tog DR s egen nyhedsredaktør, Jacob Kwon, i skole, for at have tilladt DR at publicere exitmålinger på valgdagen, der viste sig at være dårligt funderede og meget misvisende. Det var afgørende, at jeg kom på Deadline inden valget og vort budskab kom ud ikke blot til vælgerne i København og Aarhus, der havde mulighed for at stemme på s Venner men også til borgere i resten af landet. Det blev så fulgt op af min deltagelse på DR2 s morgen-tv på selve valgdagen i minutterne op til at stemmestederne åbnede kl. 9:00. Med meget begrænsede ressourcer, og på trods af, at vi har været ganske få folk, er det lykkedes os i løbet af valgkampen at skabe en proces, hvor den platform vi har til at påvirke den fortsatte debat, er blevet kraftigt udvidet. Før var det næsten et krav, at man skulle nedgøre eller latterliggøre og Tom Gillesberg, hvis man nævnede dem i medierne. Det er nu ændret, og nu forholder man sig til det, som vi egentlig er: en kilde til forståelse af den nuværende historiske proces og en vigtig bidragsyder af de nødvendige ideer, der kan bringe os ud af den knibe, som vi befinder os i. Vi har haft et vigtigt gennembrud, men det er stadig i begrænset målestok. Mange har måske set eller hørt en lille smule her eller der, men har ikke set processen som helhed, og har heller ikke fået nok samvær med vore ideer til virkelig at forstå, hvad de i dybden drejer sig om. For de fleste er det stadigvæk et øjebliksbillede, selv om der selvfølgelig er stor forskel på blot at se vore spændende, men ganske udfordrende plakater, og så se Tom Gillesberg i levende live på en tv-skærm. Så får man en langt bedre forståelse af, hvor vigtigt det, som vi siger, er. Nu er udfordringen derfor, hvordan vi kan sørge for, at alle mennesker i Danmark får tilgang til at lære disse ideer at kende på den ene eller anden måde. Sker det, så vil det dramatisk forandre den politiske proces, og de spørgsmål vi har sat på dagsordenen vil komme til at spille en afgørende rolle. Politikken om at Danmark skal være en del af en europæisk bankunion og tage del i et fælles banktilsyn, og at vi derigennem skal betale for at redde alle de bankerotte udenlandske banker, kan kun gennemføres, så længe den danske befolkning ikke er bevidst om, at det sker. Der er ingen, der frivilligt vil gå med til det. Det er kun noget, som man diskret kan gennemføre, for så efterfølgende at sige, at man desværre er nødt til at bruge statens penge, eller bankkundernes, fordi der ikke er andre muligheder hvis 4

4 KV13 Pressedækning af s Venner Læs, se og hør: Den 8. november: Hele bagsiden dedikeret til Tom Gillesberg.»Han forudså finanskrisen i 2005 og han gjorde det igen i Som en af de eneste. I øhh, der er det noget med Glass Steagall og EU-fascisme. Og så vil bankunionen tage dit liv det er jo faktisk et godt argument for at stemme imod.«alligevel er han ikke blevet valgt ind, så der er noget galt med kommunikationen.»ekstra Bladets bagside har derfor besluttet at hjælpe Tom Gillesberg fra s Venner, der stiller op i København og Aarhus.«Artiklen sluttede:»så et stensikkert slogan må være noget i retning af: Glass-Steagall eller kaos!«den 13. november:»plakaterne hænger over det meste af København, som de også gjorde ved valgene i 2005, 2007, 2009 og 2011, med et budskab, der på mange måder er mere profetisk end politisk... Boblen bristede, boligpriserne faldt, vi fik et finanskrak, der er godt nok ikke kommet et magnettog over Kattegat, men Glass-Steagall bliver diskuteret også i seriøse økonomiske kredse... Tom Gillesbergs plakater ikonisker med deres indviklede budskaber... Han fik ret i, at finanskrakket kom. Så skal vi være bekymrede, når han nu forudsiger, at bankunionen vil tage vores liv?«den 18. november:»bankunionen vil tage dine penge og dit liv! Vi står over for et nyt finanskrak, der er større, end det der var i I EU forbereder man allerede bailout og bail-in, altså både hjælpepakker fra det offentlige men denne gang også Cypern-modellen: at man skal tillade bankerne at gå ind og tage en del af bankkundernes penge for at redde finanssystemet. Det betyder at vi i Danmark, hvis vi går med i bankunionen, at de 100 mia. kr. man måske skal give, for at redde de her banker, de skal tages i form af nedskæringer i alt andet.«den 15. november: Tom Gillesberg var gæst den sidste halve time hos radiovært Michael Jeppesen i programmet Forfra på radio24syv. Hele programmet rejste spørgsmålet, hvordan det kan være, at medierne forsøger at latterliggøre personer, der bringer store og visionære spørgsmål på banen. Jeppesen beklagede, at han selv tidligere havde gjort grin med Tom Gillesberg. Gillesberg fik også mulighed for at sprede sit budskab i et indslag på radio- 24syv om mindre partier ved kommunalvalget den 12. november og i radio24syvs program Weekendtillægget den 16. november. Hans Schultz Den 1. november: et kort indslag med Hans Schultz på TV2 Østjylland. TV Midtvest havde også på sin hjemmeside en tominutters video med Janus Kramer i forbindelse med valget i Region Midtjylland og hans kandidatur blev dækket i JP-Aarhus. 6 Janus Kramer TV

5 vi skal forhindre verden i at gå under. Man bruger helt bevidst kriserne i den politiske proces. Det er ikke kun Schiller Instituttet, der ved, at der er et finanskrak og en systemkrise på vej. Det ved alle ledende kredse rundt om i verden. EU-magt gennem nødlovgivning Det er derfor et bevidst valg fra deres side, at man ikke har nogen diskussion om det, før det er et faktum. Så har man en overraskelseseffekt, hvor man kan sige:»nu går det ned. Nu krakker det. Nu skal vi handle hurtigt.«og så har man tilfældigvis en nødplan i tasken, som man lige kan hive frem.»her er en løsning. Den er måske ikke, hvad man kunne ønske sig, men I kan i hvert fald overleve (i hvert fald på kort sigt). Bare skriv under her.«det er, hvad der foregår, når politikerne er samlet i Bruxelles i en sen nattetime for at blive enige om, hvad der skal gøres. Skulle der så være en enkelt regeringschef i EU, der har indvendinger, så er der et gigantisk pres fra hele gruppen for, at man skal klappe i og skrive under. For ellers vil finansmarkederne jo kollapse, når de åbner mandag morgen.»hvis ikke du skriver under, så kollapser det hele, og det er din skyld.«det bringer faktisk minder tilbage om optakten til den danske afstemning om Maastricht-traktaten i 1992, hvor man truede med bål og brand, hvis danskerne ikke stemte ja. havde derimod en meget aktiv kampagne for at få folk til at stemme nej. Vi advarede om, at det var en proces frem imod en finansiel, økonomisk og politisk union, som kun kunne ende med en fiasko, der ville sætte den nationale suverænitet over styr og ende med et EU-imperium. Derfor var aftalen imod befolkningens sande interesser. Det gjaldt ikke blot for den danske, men også for befolkningen i resten af EU. Fra EU og det danske etablissement fulgte en massiv skræmmekampagne, hvor man forsøgte at bilde folk ind, at Danmark vil få en langt dårligere økonomisk udvikling end alle de andre, hvis vi ikke stemte ja og gik med. Det endte lykkeligvis med, at det blev et dansk nej. Hvis franskmændene efterfølgende havde stemt nej ved deres folkeafstemning, så havde vi slet ikke stået i de nuværende problemer, men det blev desværre ved hjælp af fusk med de franske oversøiske stemmer til et knebent fransk ja. Det var sørgeligt for Europa, men i det mindste betød det danske nej, at vi i modsætning til det, som man truede med klarede os langt bedre end de mange lande, der blindt gik med i euroen. I dag anvender man den samme psykologiske intimidering, som man forsøgte at anvende dengang.»hvis ikke du går med til det her, så er det hele forbi.»game over«for Danmark. Tør du virkelig løbe den risiko? Er det ikke bedre at lytte til alle eksperterne og økonomerne og blot skrive under ligesom alle de andre.«løbe den risiko? Skal man virkelig frivilligt stige på toget, der transporterer en til koncentrationslejren? Lige gyldigt hvad der trues med for at få en til at stige på toget, så ville man nok kæmpe imod, med alt hvad man har, hvis man kunne se processen i sin helhed. Hvis vi slås, så har vi en chance for en fremtid. Hvis vi blot marcherer med, så vil vi skridt for skridt bevæge os i en retning, der kun kan ende et sted: At menneskene systematisk bliver ofret for at opretholde systemet. Det er selvfølgelig mere tydeligt og dramatisk i andre lande end netop Danmark. Sidder man i Grækenland eller i Cypern, så har folk allerede mistet en stor del af deres løn eller deres pension. I mange tilfælde har man også mistet en del af sin opsparing og, som det skete i Cypern, fået konfiskeret en del af sine indeståender i banken, på direkte ordre fra EU. Det er ligeledes frygtelige tider for en stor del af befolkningen i Spanien, Portugal, Italien og Irland. Portugal er netop blevet rost af EU for sine reformer, men de har betydet, at der er en halv million unge i Portugal, der hverken studerer eller arbejder. Det eneste de har, er et håb om at rejse væk fra Portugal, så de kan skabe sig en fremtid. Det samme gælder for Irland. De, der kan, rejser. I Grækenland har en million forladt landet i løbet af de seneste år. EU s politik har skabt en dødsspiral i disse lande, hvor det gælder, at jo større nedskæringer man gennemtvinger, desto mere håbløs bliver situationen efterfølgende, og jo dybere skal man skære i næste omgang. Den proces er resten af Europa også fanget i, og det gælder såmænd også Danmark. Vi behøver et kursskifte. Voksende opbakning til Glass-Steagall Men kan vi skabe et sådant kursskifte? Kan vi få de forskellige europæiske lande til at bryde fri af spændetrøjen og påbegynde en helt anden politik? Der er i hvert fald en voksende lydhørhed over for ideen om Glass/Steagallbankopdeling. Der er nu blevet fremsat ikke mindre end fem lovforslag til det formål i det italienske parlament. Det nyder en bred opbakning på mange niveauer, og senest vedtog lokalregeringen for Lombardiet, der er en af de største og økonomisk vigtigste regioner i Italien, at appellere til den nationale regering om at indføre en sådan bankopdeling. I Schweiz har Folkeforsamlingen, der er det ene af parlamentets to kamre, vedtaget tre resolutioner for en Glass/Steagall-bankopdeling og arbejder på at få en folkeafstemning, så man med sikkerhed kan få det gennemført, på trods af, at andetkammeret (med repræsentanter fra kantonerne) måske vil stemme det ned. Hvorfor vil schweizerne have en Glass/Steagall-lov, der begrænser bankernes aktiviteter? Vil man så ikke skræmme en masse bankaktivitet væk? Er det ikke en stor fordel for Schweiz at have en overdimensioneret banksektor? Nej, mener de fleste schweizere, for de to storbanker UBS og Credit Suisse er nu blevet så store, at hele Schweiz ville gå ned, hvis en af dem kommer i problemer. Derfor vil den schweiziske befolkning komme til at hænge på regningen for at redde dem inklusive alle deres internationale aktiviteter. Derfor er det af afgørende betydning at få opdelt bankerne, så alt, der ikke har at gøre med normal ind- og udlånsaktivitet i den schweiziske økonomi, skilles ud i nogle separate bankenheder, som kan gå neden om og hjem, uden at den schweiziske økonomi ville blive trukket med i faldet. Så kan Schweiz undgå at blive det næste Island. I Belgien er der en krise i regeringen, fordi en del insisterer på, at man skal have gennemført en Glass/Steagalllovgivning, mens resten nægter. På Island er det kommet på dagsordenen igen efter at man fik overstået det nylige valg til Altinget, og i Sverige er det til debat i Rigsdagen med jævne mellemrum. Selv i Tyskland er der meget store spørgsmålstegn ved den politik, som EU og Den europæiske Centralbank, ECB, fører. Tyskerne er panisk angste for, at den nuværende politik med at pumpe penge ind i finansboblen på et tidspunkt vil føre til hyperinflation. Man husker stadig hyperinflationen i Weimar-Tyskland i 1923, hvor man endte med at skulle have en trillebør med penge med, når man skulle hen efter morgenbrød. Hvornår bryder bankkrisen i Europa ud? Det er en meget reel frygt. Eurokrisen, statsgældskrisen og bankkollaps kan komme tilbage når som helst. Det kunne være i morgen, det kunne være på næste mandag. Der er ingen garanti for, at det bliver inden årets udgang, men heller ingen garanti for det modsatte. Hvordan løste man den såkaldte statsgældskrise, hvor mange lande havde en umulig situation, fordi renten på deres statsobligationer kom op på 7 %, og de dermed aldrig ville være i stand til at kunne betale gælden tilbage? Ved at ECB først gik ind og støttekøbte de berørte statsobligationer, for så efterfølgende at låne gigantbeløb ud til likviditetsklemte europæiske banker, der så anvendte pengene til opkøb af de selvsamme statsobligationer. De spanske statsobligationer (og noget lignende foregår i en række andre lande), som udlandet solgte fra, er nu blevet opkøbt af spanske banker, der i virkeligheden burde have været erklæret bankerot for længe siden. De har boligprojekter på bøgerne til 70 % af deres oprindelige værdi, mens en salgspris måske blot ville være 10 %. De behøver akut et kapitaltilskud på mindst 50 mia. euro. ECB har sænket renten til 0,25 % og tillader de forskellige beklemte banker at låne enorme summer med værdipapirer af tvivlsom værdi som sikkerhed. Bankerne kan så tjene gode penge på differencen mellem ECB s rente på 0,25 % og den langt højere rente på statsobligationerne, og ECB undgår at opkøbe de mange statsobligationer. De har i stedet blot lånt penge ud til en række banker, som jo er en helt normal procedure for en centralbank. Men det er en meget usund (og ulovlig) konstruktion, at man låner penge ud til bankerotte banker, så de kan opkøbe statsobligationer på statsgældsauktionerne. Men hvad sker der, når konstruktionen ikke længere kan opretholdes? Hvad sker der, når en bank bliver nødt til hurtigt at sælge ud af de mange statsobligationer, som de ligger inde med? Så kan hele markedet for de berørte statsobligationer forsvinde i løbet af få minutter. Man har købt tid gennem at plante en bombe i systemet, der når som helst kan eksplodere. Når den eksploderer, så er ECB ligeledes totalt bankerot, for de har lånt penge ud til bankerotte banker, der aldrig vil kunne betale dem tilbage igen. Tænk tilbage på, hvad det var, der skete i Grækenland. Hvad var disse gigantiske hjælpepakker til Grækenland? Var det hjælpepakker til det græske folk? Nej. Hjælpepakken var til den græske stat, så den græske stat kunne betale de udenlandske kreditorer frem for alt udenlandske banker og deriblandt ECB så de ikke gik bankerot, og gælden blev så tørret af på den græske befolkning, der betaler for det gennem dræbende nedskæringer. Spanien, Portugal og Italien er bare meget, meget større økonomier og potentielle tab, end hvad Grækenland repræsenterede. Tyskland kunne overtales til at dække en stor del af regningen for at redde Grækenland, men hvad med disse astronomiske beløb, som det vil kræve at redde de større eurolande? Det kan kun lade sig gøre, hvis Tyskland er villig til at skrive under på regningen, og det kvier de sig selvfølgelig ved og det er i øvrigt yderst tvivlsomt, om det vil være lovligt ifølge den tyske forfatning. Oven i alle disse problemer kommer så Frankrig, der er på vej ind i økonomisk og politisk stormvejr. Man har allerede sprængt de budgetrammer, der var aftalt med EU, og nu er der et politisk oprør i gang i befolkningen rettet imod den skrumpende økonomi og præsident Hollandes brudte løfter. Den nuværende politik fra EU og ECB går, i lighed med den førte politik i USA, på to meget forskellige ben. På den ene side pumper man med en rekordlav rente og de såkaldte kvantitative lempelser enorme summer ind i finansverdenen, så kurserne på obligationer, aktier og andre værdipapirer holdes oppe. Samtidig med, at man åbner den store tegnebog over for finansverdenen, så kvæler man befolkningen og realøkonomien med nedskæringer. I Frankrig er det blevet et stadig større tema i takt med, at firmaer lukker og folk mister deres arbejde. Bankerne får masser af penge, mens den normale økonomi smadres. Og franskmændene har tradition for at gå på gaden, når de føler, det hele bliver for meget. Alternativet til en gentagelse af 30 erne Der hersker i EU (og i USA) den samme politik, som vi så i Europa i 1930 erne: Man ofrer befolkningen for at redde de private finansielle interesser. Samtidig er der et voksende potentiale for en politisk eksplosion i befolkningen. Det kan ende på to måder. Man kan gøre som i 1930 erne og sætte politiet og efterfølgende militæret ind, og bringe kompromisløse håndfaste ledere som Mussolini eller Hitler til magten, som så vil gennemtvinge den»nødvendige«politik, som de private finansinteresser kræver. Eller man benytter det alternativ, som vi har præsenteret i vor kampagneavis: 1) En Glass/Steagall-bankopdeling, hvor vi sørger for at spekulationen adskilles fra den normale bankdrift, så bankerne og deres vigtige funktion i økonomien kan reddes, mens man kan lade resten af finansaktiviteterne gå ad Pommern til; 2) Udstedelsen af statslige kreditter til økonomien til såvel store projekter, som investeringsprogrammer i produktive dele af den normale økonomi, som til forsknings- og udviklingsprojekter; og 3) Iværksættelsen af de projekter, der nu er mulige, på baggrund af den statslige kredit. En Kattegatbro og et dansk magnettognet, en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, investeringer i vejnettet, industri- og landbrug, sygehuse, uddannelse, forskning etc. Kan en sådan forandring finde sted i Europa isoleret? Eller vil det være, som det var i 30 erne, at de gamle familier, deres penge og sociale kontrol vil tryne ethvert tiltag til modstand, og gennemføre deres politik ovenfra og nedefter en fascistisk økonomisk politik? Derfor er det selvfølgelig afgørende, som det var 30 erne, hvad der foregår i USA. Dengang var det lykkeligvis sådan, at mens fascismen sejrede i Europa, så gennemførte Roosevelt den diametralt 8

6 modsatte politik i USA. En gennemførelse af en økonomisk genopbygning, der senere gjorde det muligt for Roosevelt og USA at komme tilbage og redde Europa fra fascismen. Obama taber sin maske og sin opbakning Netop nu er der en dramatisk politisk omvæltning i gang, for konsekvenserne af Obamas politik begynder nu for alvor at slå igennem med fuld kraft. Folk, der indtil nu har været totalt forblændet af Obama, begynder nu til deres skræk at se hans sande natur. Liberale demokrater, der længe har forsvaret Obama med, at han måske ikke har gjort alt, hvad han lovede, men at han trods alt er bedre end republikanerne og jo egentligt forsøger at gøre noget godt, må nu sande, at det ikke er sandt. Han vil ikke de fattige og dårligst stillede amerikanere det godt. Han er Wall Streets mand, og der er ingen forskel på det, Bush lavede, og hvad Obama har gennemført. Det har været en forsættelse af samme destruktive politik. Det er blevet tydeliggjort af en kraftig beskæring af den amerikanske stats program for fødevarehjælp til dårligt stillede familier. Der er i dag rekordhøje 47 mio. amerikanere, der er afhængige af fødevarekuponer fra den amerikanske stat, dvs. hver sjette amerikaner. Den 1. november blev budgettet for udbetalingen af denne hjælp så reduceret med fem mia. dollars. Nedskæringen blev vedtaget for et stykke tid siden, for at få budgettet til at gå op, og Obama overtalte dengang skeptiske demokrater til at gå med til det med argumentet om, at med hans økonomiske politik, så ville der fremadrettet være langt færre, der behøver hjælp. I stedet er der i dag langt flere. Allerede inden nedskæringen fortæller mange modtagere af fødevarehjælpen, at den ikke rækker måneden ud. Mange af modtagerne er børnefamilier, og det er meget normalt, at forældre i slutningen af måneden skipper måltider, for i det mindste at undgå, at deres børn skal sulte. Nu har de så, pga. af stigningen i antallet af modtagere og den seneste nedskæring, pludselig 8-10 % mindre at købe for. I slutningen af denne måned, hvor de fleste amerikanere fejrer Thanksgiving og smovser i kalkun og familiehygge, vil et rekordstort antal amerikanere sulte, fordi madbudgettet er brugt op. Samtidig er Obamas berømte sundhedsreform nu trådt i kraft. Det betyder, at 14 mio. amerikanere indtil videre har fået opsagt deres nuværende sygeforsikring på trods af, at Obama udtrykkeligt garanterede, at alle ville have lov til at beholde deres nuværende sygeforsikring, hvis de ønskede det. Det er folk, der har en indkomst, der er for høj til, at de kan komme ind under statslige programmer, og som nu står til en fordobling eller tredobling af deres sygeforsikringspræmie. Samtidigt har den portal på internettet (der for øvrigt er lavet af et firma, der ejes af en god ven af Obama-familien), hvor folk skulle kunne tegne en privat sygeforsikring, som alle forsikringer under Obamacare er, ikke fungeret som den skulle, og i stedet for titals millioner, som man planlagde indtil nu skulle have fået en ny sygeforsikring, så var det indtil for nylig kun Det er totalt kaos, og det har fået Bill Clinton til at melde sig i den offentlige debat og kræve, at Obama sørger for at leve op til den garanti, som han gav de amerikanske politikere og det amerikanske folk: At alle kan beholde deres nuværende forsikring, hvis de ønsker det. Obamas popularitet er i frit fald. Han har ikke taget initiativ til at få ny lovgivning igennem, så han kan leve op til sit løfte, ej heller til at få løst den akutte krise med den ikke-fungerende sygeforsikringsportal eller nødtiltag for at redde de mange familier på fødevarehjælp. Samtidig vokser presset på Obama-administrationen for sin egenrådige politik, hvor man sjældent lytter til de meldinger, der kommer fra andre dele af statsapparatet inklusive det amerikanske militær og udenrigsministeriet og er totalt ligeglade med den amerikanske forfatning. Der er voksende pres for at få sandheden frem om den amerikanske rolle i at bringe al-qaeda til magten i Libyen og det efterfølgende angreb på konsulatet i Benghazi i 2012, hvor den amerikanske ambassadør blev dræbt. Man forsøgte efterfølgende at kaste et røgslør ud over begivenhederne, og det hænger måske sammen med, at stadig mere tyder på, at angrebet fandt sted for at få Stevens dræbt, fordi han forsøgte at stoppe overførslen af våben fra Libyen til oprørere i Syrien. Samtidig med, at folk mister en del af deres fødevarekuponer og bliver smidt ud af deres sygeforsikring, hvad foregår der så i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, med Obamas billigelse? De pumper hver måned officielt 85 mia. dollars (17 gange mere end besparelsen i fødevarehjælpen) ind i finanssystemet og uofficielt endda 2-3 så meget i ekstra lån til bankerne for at»sætte gang i den amerikanske økonomi«. Men det er ikke, hvad der foregår, som man kunne læse i en artikel af Andrew Huzar, der tidligere arbejdede i Federal Reserve, i Wall Street Journal den 11. november. Han begyndte sin artikel:»jeg kan kun sige: Det må I undskylde, Amerika. Som en ansat i Federal Reserve var jeg ansvarlig for at udføre de centrale dele af programmet, da banken påbegyndte eksperimentet med at købe statsobligationer, det, der er kendt som kvantitative lempelser, QE. Centralbanken bliver ved med at hævde, at QE er et redskab til at hjælpe normale firmaer, men jeg er kommet til den erkendelse, at programmet er noget helt andet: Den største bagdørs statslige hjælpepakke (bail-out) til Wall Street nogen sinde.«federal Reserves likviditetstilførsel er ikke med til at redde realøkonomien, for pengene kommer aldrig længere end Wall Street. Det samme gælder ECB s oversvømmelse af finansverdenen med billige penge. I et interview to dage senere til Wall Street Journal sagde Peter Praet, der er cheføkonom i ECB og med i ECB s bestyrelse, at man må gøre hvad som helst for at redde Euroland og euroen. Han ville derfor ikke afvise, at ECB ville finansiere problemramte banker direkte, f.eks. gennem opkøb af bankobligationer. LaRouche: Afsæt Obama nu! Det er på denne baggrund, at den amerikanske statsmand og økonom Lyndon LaRouche udsendte en udtalelse» Værre end»weimar«!«den 12. november, hvor han gjorde klart, at denne hyperinflationære politik må stoppes, og at det i den nuværende situation kræver, at Obama afsættes som præsident og afsættes inden det endelige sammenbrud af finanssystemet går i gang. Om man tvinger Obama til at træde tilbage [som det skete med Nixon] eller afsætter ham pga. hans gentagne brud på forfatningen, som f.eks., at han iværksatte en krig imod Libyen uden Kongressens tilladelse, eller bruger forfatningens 25. tillæg, der i sektion 4. siger, at præsidenten kan afsættes af sit kabinet og erstattes af vicepræsidenten, hvis han ikke længere er i stand til udføre sit hverv (en beslutning, der efterfølgende skal godkendes af 2/3 af Kongressens begge kamre), er for så vidt ligegyldigt. Det vigtige er, at han, da han ikke i sin nuværende psykiske tilstand er i stand til at udføre sit hverv ordentligt, fjernes, så han ikke længere kan blokere for genindførelsen af Glass/Steagall og andre livsnødvendige beslutninger. Han skal væk, inden der kommer et totalt sammenbrud hvad enten det så er hos Obama eller i finanssystemet. Der var et kraftigt momentum for genindførelsen af Glass/Steagall indtil det nylige opgør mellem Obama og republikanerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og hævningen af USA s gældsloft. Det blev brudt, da Obama forsøgte at fremme sin egen popularitet gennem konflikten med republikanerne, der under ledelse af rabiate Tea Party-folk fremstod som ekstreme og meget usympatiske. Det fjernede fokus fra Glass/Steagall, men det er nu tilbage på dagsordenen. Samtidigt har den usikkerhed Obama skabte, gennem at fremprovokere en konfrontation over noget så centralt som finansloven og låneloftet, skabt stor mistillid i dele af finansverdenen til Obama og den amerikanske økonomi. Man frygter, at usikkerheden kan føre til et sammenbrud allerede inden nytår. Der er nu over 75 medunderskrivere i Repræsentanternes Hus for en genindførelse af Glass/Steagall, og fortalerne for loven i Senatet, som f.eks. senator Elizabeth Warren, er blevet langt mere aktive. Hun har holdt meget passionerede taler i Senatet for sagen og insisteret på, at David kan besejre Goliat, men at det kræver, at man tager sin stenslynge i anvendelse. Wall Street og finansverdenen kan godt besejres, men det kræver, at vi er villige til at slås. Det drejer sig om, hvilken vej verden skal gå. Skal vi acceptere sammenbrud, kaos og krig der iblandt risikere menneskehedens udryddelse gennem en atomkrig eller insisterer vi på et totalt paradigmeskifte, og får et samarbejde om ny økonomisk verdensorden. s 3-punktsprogram er nødvendigt for alle nationer verden rundt. Man har haft finansielle bobler, der har fået lov til at dominere økonomien, og er derfor tvunget til at indføre en Glass/Steagall-bankopdeling, der dels kan redde vitale dele af banksystemet (mens man lader resten gå ad Pommern til), og samtidig genetablere national suverænitet og en national regulering og kontrol over finansverdenen. Dertil skal vi så skabe kredit, skabe økonomisk opbygning, og skabe meningsfuld beskæftigelse til de meget store grupper rundt om i verden, der i dag er arbejdsløse. Selv om arbejdsløsheden også er et voksende problem i Danmark, så skal man huske, at store dele af Sydeuropa allerede har en arbejdsløshed på 25 % og en ungdomsarbejdsløshed på uhyggelige %. Vi skal sikre udvikling og videnskabeligt og teknologisk fremskridt for alle og samtidig skabe en ny global renæssance. Netop nu kan det gå begge veje. Derfor må langt flere ind i kampen. Vi må her i Danmark sørge for at bygge videre på det gennembrud vi fik opnået med s Venner her i valgkampen. Der er i brede kredse en voksende forståelse af, at der er noget fundamentalt galt, og at man derfor har et medansvar for, at den taletid, som Tom Gillesberg og fik på nationale medier, hurtigt vokser. Vi skal smede mens jernet er varmt og skabe en national bevægelse, der sætter disse spørgsmål på dagsordenen. Der er samtidig seks måneder til, at danskerne den 25. maj skal stemme til Europa-Parlamentet. Det er en passende anledning til at bruge de næste seks måneder til at få aflivet enhver mulighed for dansk deltagelse i bankunionen og et fælles banktilsyn, og at vi i stedet for får en bankopdeling, der kan tjene som et bolværk og sørge for, at vi har diger på plads, der kan stoppe den finansielle flodbølge, der er på vej. Vi er en lille gruppe mennesker, der har kæmpet med det her i lang tid. Jeg har været aktiv i disse spørgsmål i over 30 år. Jeg har en god idé om, hvad der er galt, og hvad vi kan gøre ved det, og er villig til at udbrede det, hvor som helst og når som helst. Men vi har brug for hjælp til at sikre, at disse ideer kommer ud i det ganske land. Folk må beslutte sig for, at det input, jeg var i stand til at give på nationalt radio og tv, ikke skal være en enlig svale. Vi skal i radioen, og vi skal på tv. Det skal ud i aviserne, og det skal dækkes meget mere på internettet. Man må tage ansvar gennem, at man der hvor man bor, om det er i Odense eller i Brønderslev, optræder som en lokal repræsentant, der sørger for, at ideerne kommer ud. Når man så arrangerer et møde, så skal vi nok sende en repræsentant over og være behjælpelig med materiale. Man behøver ikke være enig i al ting. Det, som man behøver være enig i, er, at vi skal have en fremtid, og at vi derfor skal have den barske virkelighed og de virkeligt afgørende spørgsmål til debat. Man må derfor tage på sig at formidle disse ideer så meget, som man kan, til dem, som man selv er i kontakt med. Giv folk tilgang til disse ideer, så de kan forholde sig til dem.»det er jeg enig i, men her er jeg uenig. Jeg har en idé til, hvordan det her kunne gøres bedre.«vi må bryde den nuværende geometri, hvor folk på den ene side godt kan se, at der ikke er det fornødne politiske lederskab, hverken i Danmark eller i resten af Europa, og kan se, at det er nogle store problemer, der er på vej til at ramme os, men hvor folk så samtidig ikke vil tage ansvar for at gøre noget ved det.»nu har jeg afgivet min stemme, og jeg skal nok også stemme om to år igen, men i den mellemliggende periode, så er det politikerne og eksperterne, der må finde ud af det.«der vil ikke være en lykkelig udgang, hvis ikke der kommer en ny faktor i spil. Hvis ikke vi fungerer som en katalysator, der sætter processen i gang. Gør vi det, så vil der være mange andre, der bekymrer sig om disse ting, der også vil melde sig ind i debatten. Men der er nogle, der skal bane vejen, og det må være os. Tiden er moden, og spørgsmålet er, om du vil gribe den mulighed, der er. Om vi beslutter os for at skabe historie på den positive måde, skabe noget godt, og det synes jeg, at vi skal. Det synes vi her i Schiller Instituttet, at vi skal. Spørgsmålet er så, om vi kan få alle Jer derude i det ganske land til at tage medansvar for dette visionære projekt. 10

7 En vision for fremtiden VIDEO MED DANSK TALE en-vision-for-fremtiden/ Interview med s internationale præsident i forbindelse med det danske kommunalvalg drupal/node/1122 Helga Zepp-LaRouche John F. Kennedy 50 år efter mindedes halvtredsåret for mordet på John F. Kennedy gennem en mindekoncert i den amerikanske by Vienna i Virginia, hvor over 700 tilhørere hørte s kor opføre Mozarts Requiem i den oprindelige stemning på A=432 Hz. Der var uddrag af Kennedys taler, der viste at statsmanden Kennedy havde visioner for opbygningen af USA til gavn for de kommende generationer et fremtidsoptimistisk paradigme som døde med Kennedy og ikke er vendt tilbage under nogen af de efterfølgende præsidenter. Lær den rigtige Kennedy at kende, i stedet for den smudsige karikatur man møder i mange medier, og lad Kennedys optimistiske og vise ord lede dig frem til iværksættelsen af det paradigmeskifte tilbage til de ideer Kennedy og Roosevelt repræsenterede, som verden så desperat har brug for i dag. Aftale med Iran I de tidlige morgentimer den 24. november blev der underskrevet en aftale mellem Iran og en forhandlingsgruppe bestående af EU, USA, Rusland og Kina. Aftalen, som foreløbig gælder seks måneder, vil fjerne en del sanktioner imod Iran og gøre det muligt for Iran at fortsætte sit arbejde med at få etableret civil atomkraft, mens det sikres, at Iran ikke kan berige uran til produktion af atomvåben. Aftalen, som i høj grad er kommet i stand på russisk initiativ, åbner muligheden for, at USA og Europa kan stoppe med opbygningen af et ABM-forsvar, noget der af Rusland betragtes som en fjendtlig handling og et skridt på vejen mod en fremtidig atomkrig. s Nyhedsorientering er udgivet af. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy Rosell, Janus Kramer. Eget tryk. Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. introduktion: 100 kr., Homebanking: , Giro: Kontakt os! , 12

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik

Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Radio 24/syvs interview med Tom Gillesberg om Kinas Silkevejspolitik Hør det 10 minutter lange interview fra søndag den 7. december 2014 her. Interviewet med Tom starter ca. 45 min. inde i optagelsen.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER?

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Nyhedsorientering december 2011 Det britiske Imperium anno 1886 IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Nyhedsorientering januar 2011 GLASS- STEAGALL 1933: Franklin Roosevelt underskriver Glass/Steagall-banklovgivningen AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Ved et

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni

Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni Tom Gillesberg på Ekstra Bladet-TV i 25 min., den 15. juni https://www.youtube.com/watch?v=w19ki69cna4 Dan Rachlin (DR): Velkommen til, Tom. Du har siddet lidt og hørt vores politiske samtale her. Velkommen

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere