STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X

Transkript

1 STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X 1

2 Indhold 1. Fremtidsscenarie. Side 3 2. Baggrund og rammegrundlag Side 4 3. Vision Side 5 4. Status RKSK.. Side 5 5. It-strategiens hovedtemaer: a. Læringsrum og pædagogik Side 7 b. Organisering og styring Side 9 c. It-teknik.. Side Ressourcer og økonomiske rammer. Side It-strategiens målgrupper og deres roller heri Side Afslutning. Side 13 2

3 1- Fremtidsscenarie Verden er i forandring og konstante forandringsprocesser er et livsvilkår. Mængden af information og ny viden stiger eksponentielt. Den viden, der er genereret i verdenssamfundet fra civilisationens vugge indtil år 2000 overgås i mængde af den viden, der er genereret bare mellem år 2000 til Derfor er kompetencen til selv at lære nyt og sætte sig ind i nye vidensområder gennem hele livet blevet vigtigere end nogensinde. Kompetencer i at kunne anvende og sammensætte viden sammen med andre mennesker på nye og kreative måder med henblik på innovation, er eftertragtede for fremtidens samfund i det 21. århundrede. Virksomheder, der ikke forstår at tilpasse sig ændringer i omverdenen og løbende nytænke processer og produkter, bukker under på det globale marked. Sammen med forældrene skal dagtilbuddene og skolerne være med til at give børnene den viden og de kompetencer, de har brug for i fremtiden. Hvad er så nødvendigt? Der er brug for at kunne lære nyt hele livet det er en kompetence, der må indlæres i sig selv. I fremtidens samfund bliver det at lære at lære formodentlig en af de allervigtigste kompetencer. Det 21. århundredes kompetencer handler om at udvikle generelle færdigheder og kompetencer, der peger ind i det 21. århundrede. Det kan være samarbejde, problemløsning, kritisk tænkning, læring i fællesskab, projektarbejde, eleven som producent og en undersøgende tilgang til læring. Til at understøtte det 21. århundredes kompetencers pædagogik og didaktik 1 er der brug for forskellige teknologier, som kan bruges til andet end traditionel undervisning. Det kan f.eks. være eksperimenter med 3D-print, kodning og robotteknologi. Men også teknologier, der støtter læringsprocessen fra start til slut samt teknologier, der dokumenterer barnets progression. Behovet for det 21. århundredes kompetencer har afgørende betydning for den pædagogik og den didaktik, der må være i dagtilbud og skoler, og stiller afgørende krav til den teknologi, der bør være til rådighed og til de kompetencer, lærerne nødvendigvis må have. 1 Didaktik: læren om undervisningsmetoder. 3

4 2 - Baggrund og rammegrundlag It-strategien for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune hviler på følgende rammegrundlag: Den nuværende strategi udløber Den nuværende it-strategi for dagtilbud og skoler udløber med udgangen af Der skal som følge heraf udarbejdes en ny it-strategi gældende for perioden Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi KL og Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling (BUL) står bag Brugerportalsinitiativet (BPI). I løbet af 2018 skal BPI være gennemført for dermed at understøtte lærernes og det pædagogiske personales arbejde med børnenes læring og arbejdet med forberedelse, gennemførelse og opfølgning af processerne. Desuden skal BPI være med til at lette overgangene mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Der er en forventning om, at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer - som for eksempel at kunne samarbejde, løse komplekse problemer og selv producere og innovere. Det indebærer, at der arbejdes pædagogisk og didaktisk med digitale medier og redskaber i undervisningen. Behovet for velfungerende it og en digital infrastruktur forventes at øges løbende. Den digitale omstilling vil kræve flere og nye kompetencer hos lærere, pædagoger og ledelse, samt en fremadrettet tænkning om best practice og next practice. Skolereformen 2014 med det tværgående emne: it og medier Internettet, sociale medier og mobile teknologier er vidt udbredt og anvendt i samfundet såvel som i skolen. Videnproduktion og kreative og innovative løsninger får en stadig større andel af værdiskabelsen i samfundet, og inden for arbejdslivet ser man nye arbejdsformer blive understøttet og inspireret af digitale teknologier og tilhørende netværksmuligheder. I en digitaliseret og medialiseret 2 verden bliver it- og mediekompetencer stadig mere centrale i samfundet og derfor også i skolen. Folkeskolereformen beskriver, hvordan it indgår i alle fag. It- og mediekompetencer rummer en række forskellige aspekter: eleverne kan således indtage 4 positioner ved at være både en kritisk undersøger, en analyserende modtager, en målrettet og kreativ producent samtidig med, at de er ansvarlige deltagere i samfundet. Børne- og Familiepolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune Børne- og Familieudvalget ønsker at sætte særligt fokus på udviklingen af fagligheden på børneog familieområdet det gælder både børnenes læring og de professionelles kompetencer. 2 Medialisering defineres som den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. 4

5 3 - Vision I en digitaliseret og medialiseret verden bliver it- og mediekompetencer stadig mere centrale i samfundet og dermed også i dagtilbud og skoler. Som tidligere nævnt, er der en forventning om, at eleverne tilegner sig det 21. århundredes kompetencer. Dette indebærer, at der arbejdes pædagogisk og didaktisk med digitale medier og redskaber i undervisningen. Som følge af it-udviklingen og fremtidens krav, vægter Børne- og Familieudvalget, at denne itstrategi har særlig fokus på det pædagogiske og didaktiske indhold, samtidig med at det tekniske niveau bliver opdateret og vedligeholdt. Det er Børne- og Familieudvalgets vision, at it-strategien skal være med til, at danne og uddanne livsduelige og digitale verdensborgere i Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med forældrene. at alle børn skal blive så dygtige, de kan og erhverver sig it- og mediekompetencer, der rækker langt ind i det 21. århundrede. at skabe læring med it for børn i 0-18-års området i dagtilbud og skoler. at skabe læringsrum og læringsformer med it i dagtilbud og skoler. at styrke det pædagogiske personales faglighed og kompetencer inden for pædagogisk it. at sikre overgange mellem dagtilbud og skoler. at uddanne dygtige børn og unge, som er klar til at møde fremtidens udfordringer og som efter afsluttet skolegang kan gennemføre en ungdomsuddannelse. at sikre regeringens og KL s mål for it-integration i 0-18-års området. 4 Status I Ringkøbing-Skjern Kommunes overordnede it-strategi står der, at "Koncern IT skal sikre en sikker drift af kommunens it-systemer. På dagtilbuds- og skoleområdet betyder det, at administrationen gennem de senere år - i samarbejde med Koncern IT - har arbejdet for, at grundlaget for denne målsætning kan opfyldes. SkoleNet i Ringkøbing-Skjern Kommune blev startet i , og er siden blevet udviklet med inddragelse af ny teknologi og med hensyntagen til de krav og forventninger, der er stillet i udsigt fra KL og Ministeriet for BUL. Dermed har alle vore skoler de muligheder, der kræves for at kunne inddrage it i undervisningen der, hvor det giver mening. 5

6 I den nuværende it-strategi for dagtilbud og skoler beskrives en vision, nogle pejlemærker og milepæle i strategiperioden. Det har betydet, at alle daginstitutioner og skoler har fiberforbindelser med passende hastigheder, og at der er et opdateret trådløst net tilgængelig alle relevante steder. Dermed er der mulighed for at udnytte alle digitale platforme, såvel i daginstitutioner som på skoler. Alle daginstitutioner fik i oktober 2014 adgang til "Min Institution", der både er en digital samarbejdsplatform og et planlægningsværktøj for daginstitutionerne. Daginstitutionerne udnytter derudover i varierende grad det trådløse net til forskellige lege- og læringsspil. Der bliver primært benyttet ipads til dette. I løbet af strategiperioden har lærerne og en del pædagoger på skolerne fået en pc er som arbejdsredskab, og der er monteret aktive tavler i alle klasselokaler. Det har sammen med et kompetenceløft for lærerne betydet, at it er blevet mere integreret i den daglige undervisning. Skolerne planlægger og samarbejder via SkoleIntra og har adgang til digitale læringsportaler til de fleste fag. Alle skoler har adgang til læseskrivestøtteprogrammet CD-ord, der også fungerer online via IntoWords. Som værktøjsprogrammer har alle lærere og elever adgang til Office 365 (O365), der dels fungerer som online-værktøjer og dels giver alle mulighed for at arbejde med den fulde version af MS Office på egen pc er og tablet. Dertil kommer, at der i O365 er mulighed for at dele dokumenter og arbejde kollaborativt 3 i samme dokumenter. Det kan med ovenstående konstateres, at Ringkøbing-Skjern Kommune er kommet langt med implementeringen af den nuværende it-strategi. Samtidig er det nødvendigt at bemærke, at kravene i BPI om endnu større inddragelse af it til inklusion, til samarbejde og til videndeling, betyder, at der fremover stadig skal fokuseres på it-kompetencer for alle faggrupper omkring dagtilbud og skoler. Børne- og Familieudvalget vil med nærværende it-strategi sikre, at kompetencerne blandt de ansatte i dagtilbud og på skoler i kommunen kan leve op til de nye krav, der stilles. Det bliver nødvendigt, at alle har devices til rådighed til de opgaver, der skal løses. Det skal også vurderes hvilken type enhed, der giver mening til forskellige opgaver. Her og nu er der mobiltelefoner, tablets, Chromebooks og pc er. Fremover er det vigtigt, at være klar til at implementere nye typer af devices, der endnu ikke er kendskab til. 3 Deltagerne arbejder i fællesskab om at løse en arbejdsopgave. Man fordeler ikke opgaven, men er indbyrdes afhængig. Det er et lærende fællesskab, der kræver videndeling og kommunikation mellem deltagerne. 6

7 5 - Strategiens hovedtemaer For at opfylde it-strategiens vision, skal it-strategien give anvisninger på følgende 3 områder: 1. Læringsrum og pædagogik 2. Organisering og styring 3. It-teknik Læringsrum og pædagogik drejer sig om den pædagogiske anvendelse af it. Organisering og styring drejer sig om de rammer, der skabes i enhederne i forhold til implementering, uddannelse med mere. It-teknik drejer sig om it-infrastruktur og den anvendte teknologi. 5a - Læringsrum og pædagogik Læringsrum og pædagogik handler om den pædagogiske anvendelse af it og om, hvordan der kan tilrettelægges undervisning og sættes forskellige læringsaktiviteter i gang, så der arbejdes med det 21. århundredes kompetencer, som beskrevet blandt andet i Den Fælles Kommunale digitaliseringsstrategi: o Problemløsning. o Samarbejde. o Innovation. o Digital læring. o Kritisk tænkning. o Eleven som producent. It og medier er et tværgående tema i folkeskolen og i fagenes målbeskrivelser, og i vejledningen hertil fremgår følgende: I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, skal eleverne erhverve en række digitale kompetencer. Det kan gøres ved at indtage forskellige positioner alt efter, hvilke kompetencer, man ønsker at arbejde særligt med: o Eleven som kritisk undersøger. o Eleven som analyserende modtager. o Eleven som målrettet og kreativ producent. o Eleven som ansvarlig deltager. 7

8 I praksis er der tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser. Det betyder, at Børne- og Familieudvalget lægger op til, at der i forhold til læringsrum og pædagogik skal arbejdes med konkrete emner og områder, som nedenfor beskrevet. For hvert emne, udarbejdes der en handleplan til støtte for implementeringen. Indhold og områder til it-strategiens del vedrørende læringsrum og pædagogik: 1. Digital dannelse (at forholde sig til sig selv og andre på nettet på en sikker, etisk og social måde): a. Sikker færdsel på nettet. b. Deltage i Sikker Internetdag. c. Arbejde med digitale fodspor. 2. Kommunikationskritiske kompetencer: a. Søgning på nettet (søg og find det rigtige). b. Læsning på nettet (anvend de rigtige læsestrategier). c. ICIL s 4 kompetenceniveauer (en måde at beskrive, hvilket niveau eleven er på i forhold til kommunikationskritiske kompetencer). d. Deltage i Netfinder (kommunalt tiltag). 3. Øvrige læringsforløb: a. Deltage i digitale patruljer. b. Deltage i Tool Camps (kommunalt tiltag). 4. Inklusion med it: a. Læse- og skrivestøtte gøres til et aktivt værktøj for alle de elever, der har brug for det. 5. Digitale læremidler en samlet plan: a. Fælles indkøb. b. Individuelle indkøb. c. Faglige vurderinger af digitale læremidler. 4 ICIL: The international Computer and Information Literacy Study

9 5b - Organisering og styring Nærværende it-strategi har i forhold til den tidligere it-strategi flyttet fokus fra teknik til pædagogik og didaktik. Det er helt naturligt, da it ikke i sig selv er interessant, men det er det, man kan gøre og lære med it, der er interessant. For at opfylde it-strategiens vision er det nødvendigt, at lederne i daginstitutioner og skoler giver rum og mulighed for at lærerne og det pædagogiske personale kan indarbejde strategiens elementer. Videndeling og netværk Viden er mange ting, og vi styrer ikke, hvordan og hvornår andre personer optager viden. Den ønskede viden gøres tilgængelig digitalt inden for Brugerportalsinitiativets rammer. Det er Børne- og Familieudvalgets ønske, at der arbejdes systematisk med videndeling. Netværk er en god måde til at facilitere viden. De bedste resultater opnås, når netværkene ikke er for store, når de er faciliterede af en eventuelt ekstern person og når de er forpligtende. Det hører også med til succesfuld videndeling, at der skabes en kultur, hvor man kan se, at det er fordelagtigt at dele sin viden til fælles bedste, frem for at holde på den. Der udarbejdes en handleplan for forpligtende videndeling i faciliterede faglige netværk. Lærernes og det pædagogiske personales roller og kompetencer Mængden af viden og information er kun ét klik væk, og derfor er læreren ikke som tidligere en vidensbrønd. Der må tilrettelægges undervisning, der tager højde for, at eleven skal uddannes til et fremtidigt samfund, der ikke kan forudsiges. Eleven får brug for kompetencer i at lære, dvs. at kunne samarbejde, konstruere ny viden, løse problemer, kommunikere, anvende it, være ansvarlig og fleksibel og kunne lede sig selv. For at kunne tilrettelægge en sådan undervisning, må læreren ikke bare have en pædagogisk og en fag-faglig viden, men også en teknologisk viden, så man kan anvende it til at understøtte og kvalificere elevernes læreproces og udvikling af vigtige læringskompetencer. Som en forlængelse af Børne- og Familieudvalgets politikker har skoleledelsen ansvaret for systematiske processer med henblik på udvikling af best practice. Der udarbejdes en handleplan for lærernes og det pædagogiske personales kompetenceudvikling ved blandt andet aktionslæring og anvendelse af best practice med fokus på de nye roller. 9

10 Pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud It er en naturlig del af børns leg og læring i dagtilbud. I hjemmet, dagplejen og daginstitutioner gør børnene sig de første erfaringer med at forstå og bearbejde oplevelser på de digitale medier. Men lige så vigtigt det er at kende rød og grøn mand, før barnet sendes ud i trafikken lige så vigtigt er det, at der tidligt er fokus på den digitale dannelse. I dagtilbud handler digital dannelse om på en legende og udforskende måde at give børnene endnu et middel i forhold til at kunne opleve eller udtrykke sig. It er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med pædagogisk it er, at børnene lærer it at kende som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med it i dagtilbud skal bidrage til, at børnene - trods deres forskellige vilkår - får mulighed for en mere lige adgang til forskellige former for it og en lettere overgang til den mere og mere digitale skole. Brugen af it i dagtilbud kræver, at det pædagogiske personales faglighed og kompetencer inden for pædagogisk it styrkes, så man også her har både fag-faglige, pædagogiske og teknologiske kompetencer. Der udarbejdes en struktur og en handleplan for anvendelse af pædagogisk it til leg og læring i dagtilbud. 5c It teknik Det store fokus, der er på brugen af it i folkeskolen tilsiger, at der skal være adgang til forskellige former for hardware. I nogle tilfælde vil der være behov for en smartphone, andre gange skal der måske bruges en tablet/ipad, en chromebook eller en pc er. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at lære de forskellige typer af hardware at kende, og at der også gives mulighed for at inddrage nye former for devices, der endnu ikke er kendt. I daginstitutionerne er der i øjeblikket primært fokus på at anvende ipad til digitale lege- og læringsaktiviteter. Dette giver børnene en fortrolighed med at arbejde digitalt på en enkel og intuitiv måde. Samtidig vælger nogle af daginstitutionerne også at lade børnene bruge en pc, så de får erfaringer med den. I skolerne har vi indtil nu fokuseret primært på pc'er. Vi skal i højere grad inddrage andre devices, så elevernes indsigt i de digitale muligheder styrkes. Skolerne har interaktive tavler i alle klasse- og faglokaler, hvilket giver mulighed for oplæg til mange elever ad gangen, når der er behov for det. Med O365 5 er der åbnet op for andre måder at 5 O365: et online værktøj fra Microsoft, der ud over office-pakken bl.a. giver adgang til kollaborativt arbejde. 10

11 samarbejde på. Flere kan arbejde i samme dokument og tavlerne kan i den forbindelse være det sted, hvor flere kan følge med i fælles opgaver. En udvidelse af disse muligheder kan være inddragelse af trykfølsomme skærme i andre størrelser, der lægger op til samarbejde. På skolerne er der nu en elevratio på i gennemsnit 1,5 elev pr. pc. Der er dog stor variation i antallet af pc er/elev på skolerne. Derudover har flere skoler selv valgt at indkøbe ipads til eleverne. Det skal vurderes, hvor mange enheder, der skal være i dagtilbud og på skoler. Antallet vil komme til at afhænge af de handleplaner, der følger af it-strategiarbejdet. Det er vigtigt for Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, at eleverne både har adgang til nødvendige devices, og at lærere og elever har de fornødne kompetencer til at udnytte disse. 6 - Ressourcer og økonomiske rammer For at opfylde it-strategiens vision ser Børne- og Familieudvalget, at det er nødvendigt at afsætte ressourcer til: 1. Opdatering, vedligehold og ny-indkøb af software og hardware a. Elev pc er. b. Personale pc er. c. Aktive tavler. 2. Små og større projekter inden for afprøvning af nye teknologier, f.eks. a. Robotter. b. Kodning. c. 3D-print. d. Droner. 3. Læringsaktiviteter i form af pædagogiske og didaktiske tiltag, f.eks. a. Tool camp. b. Mediepatruljer eller lignende. c. Nørddage. d. Mind the Future. 11

12 4. Kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og pædagogisk personale a. Uddannelse af pædagogiske it-koordinatorer (8-10 i alt). b. Målrettede inspirationsdage/kick Off for ledere og ansatte med fokus på nye roller og kompetencer. c. Faciliterede workshops for alle personalegrupper (4 pr. år pr. skole/klynge/daginstitution). d. Forpligtende videndeling og deltagelse i netværk, fysisk og virtuelt. e. Organisering af best practice og next practice lokalt som kommunalt. Der udarbejdes en tids- og handleplan for indkøb af software og hardware, en pulje til afprøvning af nye teknologier, it-læringsaktiviteter og kompetenceudvikling. 7 Strategiens målgrupper og deres roller heri Ledelsens rolle: Skabe rum for den pædagogiske it-vejleder og læringsvejlederne som rådgivere for ledelse og medarbejdere. Benytte MUS som status for forventninger og kompetencer. Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret videndelingskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede læringsmiljøer. I skolens DBA indgå i en dialog vedrørende it-strategiens implementering lokalt. Drøfte den digitale læring i dagtilbud og skole, så der bliver skabt gode overgange inden for digital læring mellem dagtilbud, skole (og ungdomsuddannelse). De pædagogiske medarbejderes rolle i dagtilbud: Tilegne sig digitale læringsformer. Have viden om og accept af, at it også er en del af børn og unges sociale og faglige udvikling og legekultur. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børn og unges sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Lærernes rolle: Inddrage digitale dannelsesaspekter i undervisningen. Digitale dannelsesaspekter omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling, samarbejde og kommunikation i virtuelle rum samt analyse og produktion af multimodale tekster. 12

13 Kunne planlægge i, med og gennem it i deres fag herunder udvikle didaktiske designs. Didaktisk design betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, der rammesætter elevernes læring. Det kan også betyde, at eleven genskaber (redesigner) information i egne, nye udtryksformer. Tilegne sig digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering og evaluering af digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål med specifik inddragelse af it. Synlige læringsmål med inddragelse af it knytter sig til de enkelte fags mål. Vejledernes rolle (lærings- og it-vejledere): Udvise en proaktiv vejlederrolle med forventet vejledning med udgangspunkt i fagudvalg, teams og i forbindelse med årsplanlægning. Stimulere til formalisering af sidemandsoplæring og god praksis. Give bud på og inspiration til "next practice", f.eks. mediepatruljer, Tool Camps, Digitale projekter, Netfinder og andre nye digitale pædagogiske læringsaktiviteter. Agere som skolens vågne øje og facilitere praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer, læringsressourcer og dannelsesaspekter. Fremme kompetenceløft af formel og uformel karakter herunder understøtte videndeling i virtuelle rum. Elevernes rolle: Opleve, at det er naturligt at vælge og fravælge den relevante brug af tidssvarende it og medier i en undervisning. Arbejde med it i en vekselvirkning mellem de fire elevpositioner: 1. Eleven som kritisk undersøger. 2. Eleven som analyserende modtager. 3. Eleven som målrettet og kreativ producent. 4. Eleven som ansvarlig deltager. Medvirke til udformning af personlige læringsmål. Deltage i fx mediepatruljer, Tool Camps, Netfinder og andre digitale læringsaktiviteter. Forældrenes rolle: At motivere og understøtte elevens udvikling til verdensborger i et digitaliseret samfund. Understøtte dagtilbud og skoles arbejde med at give børnene den viden og de kompetencer, de har brug for i det 21. århundredes samfund og på arbejdspladserne. Være med til at fokusere på den digitale dannelse, der skal sikre, at børnene færdes sikkert, ansvarligt, socialt og etisk på nettet. 13

14 8 - Afslutning For hvert af hovedtemaerne "Læringsrum og pædagogik", Organisering og styring" samt "Itteknik" nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra dagtilbud, skoler og administrationen med særlig faglig indsigt på området. Fra april til december 2016 udarbejder arbejdsgrupperne handleplaner for implementering af it-strategien og fra januar 2017 implementeres it-strategien med de tilhørende handleplaner i dagtilbud og på skoler. Handleplanerne er en direkte forlængelse af Børne- og Familieudvalgets it-strategi og beskriver, hvornår de forskellige tiltag skal gennemføres og hvilke milepæle, der kan forventes. Handleplanerne fremlægges for Børne- og Familieudvalget til orientering ultimo It og de områder, der berøres af it, er i konstant forandring. Derfor holdes der statusmøde i Børneog Familieudvalget ultimo 2018, hvor det drøftes, hvilken retning it har taget i forhold til dagtilbud og skoler, og om det er nødvendigt at opdatere it-strategien i forhold til dette. 14