Inddragelse af patienter i klinisk forskning - patientrekruttering
|
|
- Lotte Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Inddragelse af patienter i klinisk forskning - patientrekruttering Baggrund dansk sundhedsforskning i den internationale elite Dansk sundhedsforskning hører til i den internationale elite. Det gælder såvel i forhold til kvantiteten som kvaliteten af sundhedsforskningen. Danmark indtager således en 2. plads, både når man ser på antallet af kliniske studier, og antallet af publikationer per indbygger. Ser man på det totale antal rekrutterede forsøgspersoner ligger Danmark på en 16. plads, hvilket er særdeles flot landets størrelse taget i betragtning. Kvaliteten i dansk sundhedsforskning er ligeledes høj. Dansk sundhedsforsknings impact factor ligger på en 7. plads blandt de vestlige lande 1. Klinisk forskning omfatter patientnær forskning i hele behandlingsforløbet fra diagnostik, behandling og pleje til rehabilitering. Konkrete eksempler er lægemiddelforskning, udvikling af nye diagnostiske metoder, udvikling om afprøvning af nyt apparatur eller nye behandlingsmetoder, udvikling og afprøvning af patientforløb mv. Den kliniske forskning har igennem en årrække været en hjørnesten i dansk sundhedsforskning. Og samfundet, sundhedsvæsenet og de danske patienter har stor gavn af den danske kliniske sundhedsforskning og de resultater, der opnås inden for feltet. Samfundet i form af en økonomisk vækst og et øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Sundhedsvæsenet i form af et højere uddannelses- og vidensniveau samt hurtigere adgang til avancerede behandlinger og diagnostik. Og ikke mindst patienterne i form af bedre forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje herunder hurtigere adgang til ny medicin og teknologi. Fordelene går begge veje. Industrien har således også stor gavn af de gunstige rammebetingelser, der er for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Health and wealth skal følges med andre ord ad. Rammebetingelser for klinisk sundhedsforskning i Danmark et godt udgangspunkt Rammebetingelserne for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark er gode. Selv om vi er et lille land, og den potentielle patientpopulation dermed sætter en naturlig begrænsning på antallet af forsøgspatienter, der kan rekrutteres, så er der en række øvrige rammebetingelser, der er meget gunstige. Den danske befolkning er meget homogen, og set i international sammenhæng er danskerne generelt positivt indstillede over for at deltage i videnskabelige forsøg. Årligt deltager ca danskere i sundhedsvidenskabelige forsøg, spørgeskemaundersøgelser eller lignende. Ligeledes eksisterer der i Danmark meget omfangsrige og betydelige sundhedsstatistiske registre og biobanker. Og vi har en stærk dansk epidemiologisk forskningstradition. Dette giver unikke muligheder for at gennemføre klinisk forskning i Danmark. Samtidig er de danske offentlige myn- 1 Dansk Sundhedsforskning status og perspektiver, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, juni 2008 og Klinisk forskning i Danmark tid til handling, udvalg nedsat af NSS, december 2009.
2 2 digheder sammenlignet med mange andre lande velfungerende, hvilket er med til at smidiggøre godkendelsesprocedurerne. Hertil kommer, at der i Danmark er en stærk klynge af forskningsbaserede lægemiddel og medicotekniske industrivirksomheder, som har bidraget til at fremme sundhedsforskningen. At vi har en industri med tilknytning til det sundhedsmæssige område er en væsentlig styrke i forhold til sundhedsforskning, beskæftigelse og indtjening. Og historisk har der været et godt samarbejde mellem industrien og den offentlige forskning om kliniske afprøvninger. Ydermere er der flere og flere sundhedsvidenskabelige kandidater, der gennemfører en ph.d.-uddannelse. Det betyder, at det generelle vidensniveau i sundhedsvæsenet højnes, og at flere og flere får kompetencer til at udføre og forstå forskning. Alle ovenstående elementer har samlet set bevirket, at Danmark har kunnet gennemføre klinisk sundhedsforskning i en sådan grad, at vi hører til i den internationale elite. Kommende udfordringer Den stigende globalisering og den voksende konkurrence fra udlandet medfører imidlertid, at den danske førerposition inden for klinisk sundhedsforskning er truet. Blandt andet udgør lande som Brasilien, Rusland, Indien og Kina, der har gennemført flere års systematiske investeringer, en stigende konkurrence. Dansk klinisk sundhedsforskning er derfor afhængig af, at de gode rammevilkår for klinisk forskning udnyttes fremadrettet. Det er vigtigt at sikre, at vi fortsat kan rekruttere patienter til afprøvning af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder og nye lægemidler, og at den danske befolkning fortsat er villig til at bidrage til de store befolkningsundersøgelser. Samarbejdet med industrien skal også fremadrettet være godt. Derfor er det vigtigt, at rammerne for udførelse af kliniske forsøg og inddragelse af patienter er optimale. Industrien har ved flere lejligheder påpeget, at deres engagement i dansk sundhedsforskning afhænger af tre forhold: 1. Muligheden for at lave afprøvninger af høj kvalitet 2. Muligheden for at lave omkostningseffektive afprøvninger 3. Muligheden for at gennemføre afprøvninger hurtigt Den største udfordring for Danmark vedrører muligheden for at gennemføre afprøvninger hurtigt. Dette skyldes til dels tempoet for godkendelse af forsøgsprotokoller, der er et fælles problem i EU på grund af fælles regler, dels at patientrekruttering er tidskrævende i Danmark, fordi det danske sygehusvæsen i international sammenhæng er præget af små enheder, og arbejdet med patientrekruttering ikke er organiseret. Virksomheder som ønsker at afprøve et lægemiddel eller på anden vis iværksætte kliniske forsøg på danske hospitaler, efterspørger på den baggrund en fælles indgang eller en fælles enhed, som kan bistå i det praktiske arbejde med at gennemføre forsøg herunder at rekruttere patienter. De centrale sundhedsmyndigheder ønsker at forbedre rammevilkårene for den kliniske forskning i Danmark. Det er et fælles ansvar at fastholde den danske førerpo-
3 3 sition. Det kræver både en øget indsats i forhold til at reklamere for de vigtige danske fortrin og ikke mindst en indsats for at reducere de barrierer, der endnu eksisterer for at styrke forskningen yderligere. Anbefalinger udnyt de gunstige rammer og reducer eksisterende barrierer På et møde i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) den 14. september 2009 blev besluttet at igangsætte et arbejde med at analysere for mulige barrierer for gennemførelse af kliniske forsøg i Danmark samt at komme med forslag til, hvordan de identificerede barrierer kan fjernes. Arbejdsgruppen har udarbejdet rapporten Klinisk forskning i Danmark tid til handling, jf. bilag 1. På baggrund af rapporten og på baggrund af de øvrige oplæg og drøftelserne på mødet i NSS i december 2009 gives i det følgende en række anbefalinger til fremadrettet handling med henblik på at sikre, at Danmark kan fastholde sin førerposition inden for klinisk sundhedsforskning. Målet er, at øge de kliniske forskningsaktiviteter i Danmark både de forskerinitierede og de virksomhedsinitierede. Anbefalingerne falder indenfor overskrifterne: Øget profilering af de gode danske rammevilkår for klinisk forskning Udnyttelse af forbedrede muligheder i forbindelse med samling af specialer og etablering af ny sygehusstruktur Etablering af forskernetværk inden for specifikke behandlingsområder Øget samarbejde om patientrekruttering fx via samling af forskerstøttefunktioner Fælles it-platform til annoncering af kliniske forsøg Lettere procedurer for godkendelse af kliniske forsøg Ensretning af forskerkontrakter/samarbejdsaftaler 1. De gode danske rammevilkår for klinisk forskning skal profileres stærkere Som beskrevet ovenfor har Danmark et gunstigt udgangspunkt for at tiltrække klinisk forskning. Vi har omfangsrige sundhedsstatistiske registre og biobanker, en velfungerende offentlig sektor, et godt offentligt-privat samarbejde, en stærk klynge af biotekvirksomheder og en høj andel af sundhedsvidenskabelige ph.d ere. Der er derfor behov for en mere aktiv markedsføring af de danske fordele. Denne markedsføring sker bl.a. ske i regi af Udenrigsministeriets organisation Invest in Denmark. Formålet hermed er at markedsføre danske rammebetingelser og spidskompetencer i udlandet for derigennem at bidrage til at styrke Danmark som en førende vidensøkonomi ved at tiltrække videnstunge investeringer til Danmark. Invest in Denmark reklamerer allerede i dag for den stærke klynge af danske biotekvirksomheder og vores førende lægemiddel og medicotekniske industri. Ligeledes markedsføres de gunstige rammevilkår for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Det sker både via hjemmesiden og via medarbejdere fra Udenrigsministeriet (Invest in Denmark) placeret over hele verden. Invest in Denmark har også medarbejdere ansat i de enkelte regioner i Danmark, for at kunne fokusere på de lokalt forankrede styrker.
4 4 NSS anbefaler: At myndigheder, regioner, universiteter og industri aktivt og koordineret arbejder for at markedsføre de gode rammebetingelser for klinisk sundhedsforskning i Danmark. Konkret vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde Udenrigsministeriet/Invest in Denmark i 2010 initiere en målrettet profilering af de danske styrkepositioner inden for klinisk forskning. I tilknytning hertil vil de konkrete tiltag, der gennemføres som opfølgning på NSS anbefalinger til, hvordan man kan reducere barriererne for at udføre kliniske forsøg i Danmark, blive markedsført bl.a. via Invest in Denmark. 2. Den nye sygehusstruktur forbedrer mulighederne for patientrekruttering Den igangværende etablering af en ny sygehusstruktur med samling af de højt specialiserede funktioner og investering i de fysiske rammer vil forbedre rammevilkårene for den kliniske forskning yderligere. Regeringen har afsat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden som et ekstra løft til sygehusinvesteringer. Med en regional egenfinansiering på 15 mia. kr. bliver de samlede investeringer på 40 mia.kr. Denne massive investering giver sammen med den igangværende specialeplanlægning et stort potentiale for at forbedre rammevilkårene for at gennemføre klinisk forskning i Danmark. Bl.a. medvirker sygehusinvesteringerne med nye og moderne faciliteter til at fremme forskningsinfrastrukturen og åbner samtidig mulighed for at skabe nye organisatoriske rammer for den kliniske forskning. Specialeplanlægningen og etableringen af fremtidens sygehusstruktur baseres på grundsætningen om, at øvelse gør mester. Højt specialiserede funktioner samles for at sikre en høj faglighed via samling af specialister og ekspertise samt et stort patientvolumen. Samtidig understøttes samarbejdet på tværs af specialer, og de faglige miljøer styrkes. Herudover indebærer specialeplanlægningens centralisering af funktioner også en række fordele, som vurderes at forbedre rammevilkårene for at gennemføre klinisk forskning i Danmark. Det gælder fx i forhold til mulighederne for patientrekruttering, som lettes med større enheder og dermed større patientunderlag for de enkelte afdelinger. Ligeledes forbedres mulighederne for samarbejde både mellem de enkelte afdelinger og mellem afdelingerne og universiteterne. NSS anbefaler: At regioner, sygehuse og afdelinger udnytter de styrkede muligheder for patientrekruttering, som opstår i forbindelse med specialeplanlægningen og samlingen af funktioner på færre enheder. Endvidere anbefales det, at regionerne benytter specialeplanlægningen til at forbedre rammevilkårene for den kliniske forskning yderligere bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem de relevante aktører og ved at indtænke forskningsinfrastrukturen i forbindelse med nye sygehusinvesteringer. Udover de fordele, der mere snævert knytter sig til patientrekruttering og bedre rammevilkår for klinisk forskning i form af stærkere faglige miljøer og bedre forskningsinfrastruktur, giver specialeplanlægningen og investeringerne i de fysi-
5 5 ske rammer anledning til at prioritere forskningen i fremtidens sygehusvæsen, herunder at sammentænke forskning og behandling yderligere. Dette vurderes også afgørende i forhold til at sikre, at forskning i højere grad end i dag omsættes til praksis i klinikken. Det bemærkes, at temaet om specialeplanlægningens betydning for sundhedsforskningens vilkår mere generelt vil blive drøftet på mødet den 15. marts Etablering af forskernetværk inden for specifikke behandlingsområder I rapporten Klinisk forskning i Danmark tid til handling anføres det, at man i England har styrket den kliniske forskning gennem etablering af forskernetværk inden for specifikke behandlingsområder eksempelvis kræft, diabetes og demens. Sådanne forskernetværk vurderes for det første at kunne støtte forskere herunder især nye forskere ved at udgøre et netværk og en samling af faglig ekspertise, man kan henvende sig til, hvis man ønsker at igangsætte et givent forskningsprojekt. For det andet vurderes dannelsen af forskernetværk at kunne styrke samarbejdet mellem læger, sygehuse og regioner og dermed lette arbejdet med rekrutteringen af patienter. For det tredje vil sådanne forskernetværker kunne medvirke til at sikre en koordination af de enkelte hospitalers forskningsaktiviteter og en bedre udnyttelse af den faglige ekspertise inden for forskellige behandlingsområder. For det fjerde vil netværkene kunne smidiggøre kommunikationen mellem sygehusene og private aktører bl.a. lægemiddelfirmaer, idet der etableres en samlet indgang til de kliniske eksperter inden for et givent område. I dag anfører lægemiddelfirmaer, der ønsker at få afprøvet et nyt lægemiddel, at denne proces besværliggøres af, at de relevante kliniske eksperter er spredt på mange forskellige afdelinger. Endelig vil forskernetværkerne kunne synliggøre dansk forskning internationalt, og et samlet national samarbejde vurderes at forbedre Danmarks muligheder for at skaffe midler fra bl.a. EU. Der er allerede i dag på nogle områder eksempler på velfungerende forskernetværk. Som eksempel kan nævnes Københavns Universitets Knoglegruppe (KUK). Medlemmerne af Københavns Universitets Knoglegruppe er ledende knogle- og tandforskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Farmaceutiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Medlemmerne af gruppen er alle internationalt kendte forskere indenfor deres felter spændende fra basalvidenskabelig- til klinisk forskning. Hovedområderne er knogle, dental og dertil relateret farmaceutisk forskning, og der er således tale om et tværfagligt netværk. Her er dog tale om en regional forskergruppe knyttet til Københavns Universitet og ikke et nationalt forankret netværk, men det vurderes, at initiativet med fordel kan udbredes nationalt. Også inden for den kliniske kræftforskning findes forskernetværk. Dansk Forskerskole i Klinisk Onkologi (DAFKO) beskæftiger sig med forskning inden for det område, der omfatter behandling og diagnostik af kræftsygdomme. Området omfatter implementering og udvikling af nye diagnostiske og behandlingsmæssige metoder (translational research), og det generelle fokus er forskning knyttet til aktiviteter, der direkte kan henføres til den enkelte patient. DAFKO har til formål at skabe et stærkt og integreret nationalt netværk af forskningsmiljøer inden for området af den kliniske onkologi med det formål at øge omfanget og kvaliteten af forskeruddannelsen. Skolen vil ved at koordinere de forskellige aktiviteter skabe en stærk synergi mellem de enkelte delmiljøer. Det er målet et kunne tilbyde forskeruddannelse på højt internationalt niveau, og skolens
6 6 aktiviteter vil derved også gøre den egnet til at blive en betydningsfuld partner i implementeringen af KOF-rapportens intentioner og Kræftplan II. Skolen forventes således at medføre en betydelig styrkelse af den kliniske kræftforskning. Et tredje eksempel på et vellykket forskersamarbejde er inden for gynækologien. De gynækologiske afdelinger på Herlev, Hvidovre, Roskilde har etableret 3 ph.dprojekter, der vil tilvejebringe ny viden om polycystisk ovarie syndrom (PCOS) på baggrund af et stort og nøje undersøgt antal PCOS patienter. PCOS er den hyppigst forekommende endokrine lidelse blandt kvinder i den fertile alder. De 3 ph.d studier, der alle er godkendt af Københavns Universitet dækker disse områder. Der er etableret en fælles klinisk PCOS-database og PCOS-biobank. Alle PCOS kvinder udredes således ens og data vedrørende deres fertilitetsbehandling, graviditetsudfald og CVD risiko indtastes løbende i databasen. Den tilhørende biobank muliggør retrospektiv analyse af både molekylærbiolgiske, kliniske og biokemiske markører for PCOS og komorbiditet. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning anbefaler, at dannelsen af forskernetværk udbredes til flere behandlingsområder. Forummet vurderer, at sådanne netværk ikke alene vil medvirke til at lette rekrutteringen af patienter til kliniske forsøg, men også vil styrke den kliniske forskning generelt. Etablering af forskernetværk vil bl.a. sikre koordinering og bedre udnyttelse af de kliniske kompetencer. De faglige netværk kan eksempelvis etableres i regi af faglige selskaber som Dansk Medicinsk Selskab, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning mv. NSS anbefaler: At de faglige selskaber, som er repræsenteret i NSS i løbet af 2010 tager initiativ til, at der etableres nationale forskernetværk inden for relevante specialer og specifikke behandlingsområder, som kan samarbejde om igangsættelse af forskningsprojekter, patientrekruttering mv. 4. Samling af forskerstøtteenheder og samarbejde om patientrekruttering Hvis det fortsat skal være attraktivt at gennemføre kliniske forsøg og lægemiddelafprøvning i Danmark er det afgørende, at forsøgene kan afvikles over kortere tid. En af de ting, der kan være med til at forsinke projekternes igangsættelse, er rekruttering af patienter til kliniske forsøg. Virksomheder, som ønsker at afprøve et lægemiddel eller på anden vis iværksætte kliniske forsøg på danske hospitaler, efterspørger på den baggrund en fælles indgang eller en fælles enhed, som kan bistå i det praktiske arbejde med at gennemføre forsøg herunder at rekruttere patienter. Ud over ovennævnte tiltag, som alle vurderes at lette arbejdet med patientrekruttering til kliniske forsøg, kan arbejdet med rekrutteringen med fordel systematiseres, så tempoet kan sættes i vejret. Dette kan eksempelvis ske i regi af nogle af de forskerstøtteenheder, som regionerne og universiteterne allerede driver (GCPenhederne, TechTrans-enhederne mv.). Der findes således i forvejen en række regionale og universitære forskerstøtteenheder:
7 7 GCP-enhederne (enhederne for Good Clinical Practice) som rådgiver forskerne om efterlevelse af EU-direktivet om god klinisk praksis i forbindelse med lægemiddelforsøg. TechTrans-enhederne som rådgiver forskerne om IPR (intellektuelle ejendomsrettigheder), patenter mv. Kompetencecentrene som stiller statistiske kompetencer samt data fra de kliniske kvalitetsdatabaser til rådighed. De regionale videnskabsetiske komitésekretariater som vejleder om videnskabsetiske problemstillinger. Universiteternes forskerstøtteenheder som vejleder i bevillingsansøgninger ved nationale forskningsråd, private fonde og EU. Enhederne er i dag spredt på forskellige matrikler, og har hver især relativt få medarbejdere. Ved at samle nogle eller alle disse eksisterende enheder, kan man etablere stærke forskerstøttefunktioner, som kan assistere med alle praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg, herunder patientrekruttering. Disse forskerstøtteenheder kunne blive placeret i henholdsvis København, Odense, Århus og evt. Aalborg, som allerede i dag har noget, der minder herom placeret i Forskningens Hus. Ligeledes har man ved Århus Universitetshospital instanser, der tager sig af forskningsstøtte. De tre (evt. fire) enheder skal hver især tilbyde rådgivning til forskere og virksomheder vedrørende praktiske opgaver i forbindelse med en lang række aspekter forbundet med gennemførelse af kliniske forsøg fx bevillingsansøgning, videnskabsetiske problemstillinger, god klinisk praksis. Der bør etableres samarbejde mellem enhederne vedrørende patientrekruttering. NSS anbefaler: At der i løbet af 2010 igangsættes et arbejde med at undersøge og stille forslag om etablering af stærke forskerstøtteenheder, eksempelvis ved at samle nogle af de allerede eksisterende forskerstøtteenheder. Forskerstøtte enhederne skal assistere med alle praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg, herunder patientrekruttering, så der skabes en mere samlet adgang til støttefunktionerne for forskere og industri. 5. Fælles it-platform til annoncering af kliniske forsøg En vigtig forudsætning for at kunne gennemføre og tiltrække klinisk forskning til Danmark er, at befolkningen er villige til at indgå i sundhedsvidenskabelige forsøg. Som allerede nævnt er danskerne meget villige til at deltage i sundhedsvidenskabelige forsøg, spørgeskemaundersøgelser og lignende, og omkring 2/3 af dem, der har deltaget, er villige til at gøre det igen. Som det påpeges i rapporten Kliniske forsøg i Danmark tid til handling fra den nedsatte arbejdsgruppe er informationen til befolkningen om muligheden for deltagelse i kliniske forsøg aktuelt præget af tilfældighed. Annonceringen sker i vid udstrækning forskellige steder fx i gratisaviser, husstandsomdelte annoncer mv. En fælles it-platform til annoncering af kliniske forsøg vil sikre, at befolkningen får let adgang til information om muligheden for at deltage i kliniske forsøg. Herudover vil en fælles it-platform kunne medvirke til en koordination og videndeling på tværs af regioner, sygehuse og universiteter i forhold til, hvilke kliniske forsøg der
8 8 planlægges igangsat. Denne videndeling gælder både i forhold til det politiske system og i forhold til forskere, der arbejder med parallelle problemstillinger. Endelig vil der være mulighed for at foretage en indledende web-screening af mulige forsøgspersoner. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning finder, at en fælles itplatform til annoncering af aktuelle kliniske forsøg vil fremme både borgere, patienters, forskere og beslutningstageres viden om, hvilke forsøg der igangsættes. NSS anbefaler: At der i løbet af etableres en fælles og landsdækkende it-platform til annoncering kliniske forsøg i sundhed.dk, så det sikres, at befolkningen får let adgang til information om muligheden for at deltage i kliniske forsøg, og grundlaget for patientrekrutteringen dermed forbedres. 6. Procedurer for godkendelse af forsøg skal forenkles God videnskabsetik og god forskning er hinandens forudsætninger og skal derfor ses i sammenhæng. Det er en afgørende forudsætning for et moderne og velfungerende sundhedsvæsen, at sundhedsforskningen har attraktive rammevilkår. Danske patienter har en berettiget forventning om at modtage den nyeste behandling og dermed også en interesse i, at der gennemføres videnskabelige forsøg. Hensynet til forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende må dog altid have førsteprioritet, og den enkelte forsøgsperson skal betrygges i, at der er de rigtige rammer for at deltage i sundhedsvidenskabelige forsøg. Derfor skal alle kliniske forsøg med mennesker og menneskeligt materiale, som udføres i Danmark, godkendes af det videnskabsetiske komitésystem. Lægemiddelforsøg skal desuden godkendes i Lægemiddelstyrelsen. Det videnskabsetiske komitésystem har til formål at sikre, at biomedicinske forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Lovgivningen vedr. både det videnskabsetiske komitésystem og godkendelse af lægemiddelforsøg er reguleret af EU-samarbejdet. Her fastlægges blandt andet maksimale sagsbehandlingstider. For at forbedre sagsbehandlingen i det videnskabsetiske komitésystem nedsatte ministeren i foråret 2009 et udvalg, som har fået til opgave foretage en analyse af det videnskabsetiske komitésystem med henblik på at vurdere, om den nuværende struktur og styring af systemet er den mest hensigtsmæssige. Betænkningen indeholder en række anbefalinger til indretningen af fremtidens komitésystem, herunder forslag som skal gøre komitésystemet mere fleksibelt og smidigt for brugerne. Nedenstående kan i den forbindelse fremhæves: Sponsor og den forsøgsansvarlige skal indsende ansøgninger til komitéen sammen Europæisk harmonisering vedr. indberetninger i forbindelse med lægemiddelforsøg fortsat årlig indsendelse af oversigt over alle alvorlige bivirkninger, men ophævelse af dansk krav om indberetning af hændelser
9 9 Muligheder for at formandskabet i en komité kan træffe afgørelse i ukomplicerede og rutineprægede sager bl.a. med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne Fokus på kvalitetsudvikling og læring i forlængelse af komitésystemets arbejde med opfølgning og kontrol. Der skal således arbejdes med kvalitetsudvikling sammen med brugerne af systemet - dels af hensyn til forsøgspersonerne, dels af hensyn til kvaliteten i forskningen. Informationsindsatsen over for forskerne skal styrkes ved tværgående initiativer Kravet om indsendelse af dansksprogede forsøgsprotokoller fjernes, såfremt der kan indsendes en protokol på engelsk. Der skal arbejdes for at harmonisere Lægemiddelstyrelsen og komitésystemets ansøgningsskemaer og Alt ansøgningsmateriale skal kunne indsendes elektronisk Ens krav til vurdering af, hvornår en ansøgning er behørigt udformet dette kan potentielt medføre en hurtigere sagsbehandlingstid på landsplan Nogle af disse forslag kræver lov- eller forskriftsændringer, mens andre af forslagene i høj grad skal implementeres af komitésystemet i praksis. Udvalget vedr. revision af komitésystemet offentliggør sin betænkning og anbefalinger inden udgangen af første kvartal Lovforslag forventes fremsat i oktober 2010 med henblik på ikrafttræden medio NSS anbefaler: At man i udmøntningen af anbefalingerne fra udvalget vedrørende revision af det videnskabsetiske komitésystem om at forenkleanmeldelsesog godkendelsesprocedurer går så langt som muligt under hensyntagen til, at forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende fortsat har første prioritet. 7. Ensretning af forskerkontrakter/samarbejdsaftaler Et velfungerende samarbejde mellem offentlige og private aktører om forskning er en afgørende forudsætning for at kunne gennemføre kliniske forsøg. Generelt er der i Danmark et særdeles godt samarbejde mellem offentlige og private aktører inden for sundhedsforskning. I rapporten Klinisk forskning i Danmark tid til handling peges der dog på, at der er behov for bedre synliggørelse og koordinering af forskningskontrakter for at skabe klarhed om rammerne og forventningerne til samarbejdet mellem hospitaler, forskere og private virksomheder i forbindelse med gennemførelse af kliniske forsøg. Der findes allerede i dag en vejledning om samarbejdet mellem private aktører, forskere og hospitaler i form af Universitetshopitalernes retningslinier for indgåelse af forskningskontrakter fra december 2004 og Universitetshospitalernes retningslinier for håndtering af interessekonflikter fra december Endvidere har Johan Schlüter-udvalget nedsat af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i december 2009 afsluttet et arbejde vedrørende udformning af en række vejledende modelaftaler, som virksomheder og institutioner kan støtte sig til, når de samarbejder om forskning og udvikling. De fem modelaftaler vedrører: rekvireret forskning, samfinansieret forskning (to parter hhv. flere parter), samfinansieret
10 10 ph.d.uddannelse og erhvervs-ph.d.-projekt. Baggrunden for udvalgsarbejdet var, at navnlig vilkårene for ejerskab og udnyttelse af immaterielle rettigheder har været en udfordring, når parterne indgår aftaler om forskningssamarbejde. Aftalerne er møntet på universiteternes samarbejde om forskning med private virksomheder og kan derfor ikke umiddelbart overføres til fx hospitaler, men kan benyttes som inspirationskilde. NSS anbefaler: At relevante repræsentanter fra universiteter, hospitaler, virksomheder mv. gennemgår de eksisterende vejledninger om forskningssamarbejde mellem offentlige og private aktører med henblik på at konkretisere retningslinierne for udarbejdelse af kontrakter samt sikre en større synliggørelse og udbredelse heraf. 8. Anbefalinger vedrørende uddannelse, fastholdelse og rekruttering Udover ovennævnte anbefalinger vedrørende inddragelse af patienter i klinisk forskning er der også en række af de anbefalinger, som NSS har fremsat under temaet uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, der vil have en positiv effekt på rammebetingelserne for den kliniske sundhedsforskning og derigennem øge mulighederne for at tiltrække kliniske forsøg til Danmark. Der henvises til notatet Uddannelse, Rekruttering og fastholdelse af forskere af 19. november Opfølgning: I forbindelse med udarbejdelse af NSS s årsrapport for 2010 (i foråret 2011) vil der blive fulgt op på anbefalingerne ved en samlet evaluering.
Inddragelse af patienter i klinisk forskning
Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital
Læs mereVISIONER FOR SUNDHEDSFORSKNINGEN I DANMARK
VISIONER FOR SUNDHEDSFORSKNINGEN I DANMARK - TEMAER FOR ARBEJDET I DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse April 2009 Kolofon Visioner for sundhedsforskningen
Læs mereUdvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder
Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mere29. maj 2015. Årsrapport 2014
29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereSund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet
Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Oplæg for Dansk Selskab for GCP den 23.05.2011 Christian Harsløf, Chefkonsulent Velfærdsstatens udfordring i én tabel År 1947 1983 Levendefødte i alt 91.714
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om INITIATIVER I VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE af 18. april 2018 1 Initiativer i vækstplan
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereForskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden
LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres
Læs mereStærke forskningsmiljøer er en forudsætning for et sundhedsvæsen i udvikling
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: 10-14203 Dato: 25. maj 2011 Udarbejdet af: Bo Mikkelsen E-mail: Bo.B.Mikkelsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631337
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs merePatienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt
Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt 1. Opsamling og systematisering af viden fra danske forskningsmiljøer om patientinddragelse i sundhedsforskning (kortlægning)
Læs mereStrategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen
låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer
Læs mereFinansiering af GCP-enheden ved Odense Universitetshospital
Afdeling: Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Bente Møller Sagsnr.: 18/56912 E-mail: bente.elisabeth.moeller@rsyd.dk Dato: 26. april 2019 Telefon: 2324 1645 Notat Finansiering af GCP-enheden ved Odense
Læs mereKommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital
Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret juni + november 2012 1. GCP-enhedens baggrund
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereGodkendt 7. juni Årsrapport 2017
Godkendt 7. juni 2018 Årsrapport 2017 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale...
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereIndhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...
Årsrapport 2016 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereAfdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet
Læs mere20. december Side 1
20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health
Læs mereForskningsstøtte i sundhedsforskningen
Seniorkonsulent, ph.d. Maj-Britt Juhl Poulsen Danske Regioner Forskningsstøtte i sundhedsforskningen Status og anbefalinger Maj 2013 Sundhedsforskningen er det største forskningsområde i Danmark Mia DKK
Læs mereDet Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning 2010 Præsenteret på årsmøde den 5.maj 2011 Biografsalen, Nationalmuseet. Årsrapport for 2010 Forord ved formand Poul Jaszczak Det Nationale Samarbejdsforum
Læs mereKommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital
Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret april 2016 1. GCP-enhedens baggrund GCP står
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereIndustriens interesse i dansk klinisk forskning Dansk Medicinsk Selskab Årsmøde 29. januar 2010
Industriens interesse i dansk klinisk forskning Dansk Medicinsk Selskab Årsmøde 29. januar 2010 Medicinsk direktør, læge Ebbe Englev GlaxoSmithKline Pharma A/S Vejen til viden er ændret De gode gamle dage
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og
Læs mereKlinisk forskning i Danmark status og fremtidige udfordringer
Klinisk forskning i Danmark status og fremtidige udfordringer Dansk Selskab for Good Clinical Practice den 23. maj 2011 Ved formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Baggrund I behov for styrket
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereHerlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)
Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende
Læs mereKFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet
KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts 2012 Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet Dansk Kræftforsknings Forum Infrastruktur for klinisk kræftforskning - arbejdsgruppe
Læs mereKoncern HR MidtSim Region Midtjylland
Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereIndhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...
Årsrapport 2015 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereFormalia - tilladelser, hvor og hvordan. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Formalia - tilladelser, hvor og hvordan Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Datatilsynet Sundheds- Styrelsen Anmeldelse data- styrelsen for Patientsikkerhed Videnskabsetisk komité Good
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereSundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst
Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereLokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereØnske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed
NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed
Læs merePrincipnotat om universitetsklinikker
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Principnotat om universitetsklinikker Med indgåelsen af et nyt aftalekompleks
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereVingesus og nærhed Strategi
Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereRegionshospitalet Randers
Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereTil Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011
Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereInformation. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere
Information Præhospital forskning - Til samarbejdspartnere Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland KÆRE Samarbejdspartner
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereDen Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske
Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige
Læs mereDanPedMed. Et netværk af pædiatere, kliniske farmakologer og andre interessenter for at fremme forskning i lægemidler anvendt i pædiatrien
Fredag d.3.marts 2017 kl 12-16 DanPedMed Et netværk af pædiatere, kliniske farmakologer og andre interessenter for at fremme forskning i lægemidler anvendt i pædiatrien Historik 2014: DPS og DSKF initiativ
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereÉn indgang til kliniske forsøg hvad kan vi hjælpe jer med? Erfaringer fra Region Hovedstaden
Én indgang til kliniske forsøg hvad kan vi hjælpe jer med? Erfaringer fra Region Hovedstaden Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark DR 24. oktober 2012 Britta Smedegaard Andersen Samarbejde
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereForslag til Politik, strategi og overordnede mål for sundhedsforskningen i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Det regionale strategiske forskningsråd Journal nr.: 10-14203 Dato: 26. september 2011 Udarbejdet af: Det regionale strategiske forskningsråd E-mail: Bo.B.Mikkelsen@regionsyddanmark.dk
Læs mereFRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA. Helle Ulrichsen. Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata
Perspektiverne/problemerne i igangværende centralisering af sundhedsdata/national strategi for sundhedsdata: FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA Helle Ulrichsen Formand for STARS* -
Læs mereDer var engang, hvor Danmark havde
Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men
Læs mereIndustriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen
Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Flere lægemidler til børn er vigtigt og aktuelt 2 Børn i forsøg
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mere2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur
Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høring over udkast til lovforslag om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag
Læs mereDer er 4,8 mio. kr. i 2. opslag 2016.
Opslag Region Syddanmarks Forskningspulje 2016 2. opslag - til støtte af tværgående sundhedsforskning Ansøgningsfrist: 1. december 2016 kl. 24. Ansøgninger kan indsendes fra 1. november 2016. Ansøgning
Læs mereDET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING EVALUERING OG ÅRSRAPPORT FOR 2011
DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING EVALUERING OG ÅRSRAPPORT FOR 2011 Maj 2012/ side 1 Indhold 1.0 Forord...2 2.0 Profilering af dansk sundhedsforskning en fælles indsats...4 3.0 Kliniske
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereForslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.
Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereNotat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler
Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 13 Forskning Fuldmægtig Hans Lynggaard-Jørgensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Klinisk kræftforskning Det overordnede mål for forskningsindsatsen på kræftområdet er: - At der
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereBemærkninger til høringssvar
Bemærkninger til høringssvar Høringssvar fra Bemærkninger Lægemiddelstyrelsens bemærkninger Den Videnskabsetiske Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Komité for Region Nordjylland GCP-enheden ved Odense
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereDen danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer
Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer DaCHI-konference den 2. juni 2015 Danmark har en guldgrube af Sundhedsdata OECD 2013: Danmark har en høj datamodenhed og råder
Læs mereHvad kom der ud af det?
Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård
Læs mereRegion Syddanmarks Forskningspulje 2 - til støtte af tværgående sundhedsforskning inden for de strategiske forskningsområder
Opslag Region Syddanmarks Forskningspulje 2 - til støtte af tværgående sundhedsforskning inden for de strategiske forskningsområder Puljen støtter tværgående forskning med høj relevans for Region Syddanmarks
Læs mereKommissorium AARHUS UNIVERSITET. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR)
Kommissorium Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) Baggrund Region Midtjylland og Aarhus Universitet har med regionsrådets godkendelse den 14. december 2011 indgået et nyt aftalekompleks
Læs mere