UDVALGSFORSLAG. Forslag om nordisk støtteordning for udvikling af computerspil. Kultur- og Uddannelsesudvalgets. Nordisk Råd

Transkript

1 UDVALGSFORSLAG s Forslag om nordisk støtteordning for udvikling af computerspil 1. s forslag foreslår, at rekommanderer de nordiske landes regeringer, at, der i forlængelse af den eksisterende støtteordning for computerspil Nordisk Computerspilsprogram, etableres et varigt nordisk offentligt støttesystem til computerspilsudviklere, på linje med de støtteordninger, der findes på filmområdet at medtænke og inkludere eksisterende nationale/eu støtteordninger og puljer (Det Danske Filminstitut, New Media Desk, det norske filminstitut og finske Neogames) i den nye permanente, nordiske støttestruktur at definere computerspil på spillenes egne præmisser, som kulturprodukter på lig linje med film, tv og teater, som naturligt og varigt bør omfattes og understøttes af kulturpolitikken (film støttes permanent via Nordisk Film og TV Fond) at formulere en fælles, nordisk kulturpolitik for computerspil, der kan kobles sammen med uddannelsesmæssige og erhvervspolitiske målsætninger at fremme anderledes nordiske spil, der er funderet i en nordisk/ europæisk sprog- og kulturtradition, og som fungerer som alternativ til de store amerikanske og japanske selskabers kommercielle dagsorden inden for spil- og konsolproducenter at fremme uddannelsestilbud til nordiske spiludviklere på tværs af nordiske lande at kortlægge og koordinere spilforskning på nordisk niveau, herunder sikre at der kortlægges viden om esport og sunde spilvaner for børn og unge Side 1 af 6

2 at der hurtigst muligt igangsættes en udredning, der gennemføres af direktøren/projektlederen for Nordisk Computerspilsprogram, med det formål at kortlægge, beslutte og herefter implementere permanente nordiske støtteordninger for computerspil, der ikke mindst sikrer vækstlaget af små nordiske udviklere, der behøver blåstempling af deres første produktion/prototype 2. Baggrund Den nuværende nordiske støtteordning for computerspil Nordisk Computerspilsprogram fases ud i løbet af 2010, hvorefter Norden står tilbage uden noget fælles-nordisk støttesystem, der kan understøtte innovation og udvikling af nye, nordisk inspirerede computerspil til både børn, unge og voksne. Nordisk Ministerråds Nordisk Computerspilsprogram har været et meget vellykket projekt, som har vist, at der er mange seriøse nordiske udviklere på markedet, som behøver en opstartsstøtte. vil gerne sikre, at der i Norden forsat skal findes en permanent støtteordning i nordisk regi, på samme vis som det findes inden for filmområdet. Puljer og støtte kan være med til at dæmme op for den amerikanske dominans på computerspilsområdet. Offentlige og semi-offentlige puljer kan tilbyde økonomisk støtte til demos eller prototyper til især vækstlaget, der består af mange små udviklingsselskaber, der kæmper for finansiering til deres første produktion og konstant er i fare for at lukke, da de ofte arbejder for egen opsparing. I en opstartsfase kan disse udviklere have behov for finansieringskilder, der ikke er nødvendigvis skal have pengene hjem igen, sådan som tilfældet er med private investorer. Set i et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv er computerspil ikke noget, der går over, bare man venter længe nok. Computerspilsbranchen overgår langt indtjeningen fra film. Og for første gang har den samlede globale omsætning af computerspil overhalet musikindustriens salg. Salget af computerspil er steget med 18,5 procent og ligger nu på 37,5 milliarder dollar, mens musikindustrien må notere et lille fald til 35,6 milliarder dollars (Kilde Rapport om europæernes computerspilsvaner Gamere i Europa Udarbejdet af Nielsen Games for Interactive Software Federation of Europe (ISFE)). 3. Høring / konsultation har konsulteret en række organisationer i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget. Aktører som Nordisk Computerspilsprogram, det norske og det danske filminstitut samt joint venture-selskabet NEW Media Desk er nogle af de aktører der har medvirket i processen. 4. Udvalgets synspunkter Grundet den dominerende amerikanske produktion kan man sige, at spilindustrien demonstrerer en vis ensidighed i dens produktion. De store spil handler næsten altid om vold og krig, og er i høj grad præget af det amerikanske marked. Spillene udvikles og produceres, også europæisk baserede spil, med fokus på det altdominerende amerikanske marked, hvor mediekonteksten er anderledes og meget ensidig i forhold til den europæiske/nordiske. Et første brud med den ensformige spilproduktion vil kræve, at man støtter det alternative, originale spilmiljø, ligesom man gør i filmens verden, eksempelvis gennem Nordisk Film og TV-Fond. På den måde kan man skabe en underskov af små producenter, der kan udvikle og afsætte deres anderledes spil til de store selskaber. Det kan betyde et større udbud af spil til både piger, drenge, unge og voksne. Givet den amerikanske dominans på markedet bør Norden sigte mod et mere alsidigt og kvalitetsbetonet udbud af spil i Norden, som alternativ til det globaliserede marked. Norden ønsker en diversitet i denne udvikling, hvor udbuddet af computerspil ikke kun dikteres af de store producenter, Side 2 af 6

3 samtidig med, at der behøves en udbygning af kontaktfladen til den øvrige mediebranche, til venturekapital og til uddannelsesmiljøet. Udviklingen betyder samtidig, at computerspil for længst har bevæget sig fra et umodent nichestadium til at være et bredt, kulturbærende medie. Derfor bør man gå væk fra at betragte spillene som rene kommercielle underholdningsprodukter til i stedet at betragte computerspil på linje med andre kulturprodukter. I den kulturpolitiske debat bør politikere og beslutningstagere beskæftige sig med computerspil som særligt satsningsområde, idet computerspillet er et dynamisk og interaktivt medie, som nok har forbindelser til andre kunst- og kulturformer, men som samtidig har sine egne helt særlige karakteristika. De nordiske regeringer bør således stille relevante kulturpolitiske spørgsmål som, hvordan man kan fremme udviklingen af indhold af høj kvalitet og sikre udvikling af kompetencer såvel som, hvordan man sikrer økonomiske incitamenter for at forskellige aktører i erhvervslivet kan gå ind som investorer i en branche, der fungerer på et meget hårdt marked? Med dette forslag ønsker at medvirke til den fortsatte udvikling, støtte og finansiering af computerspil for på den måde at skabe en modvægt til den kommercielle dagorden, som især de amerikanske og japanske spilproducenter sætter. Samtidig skal en offentlig satsning og støtteordning ikke forhindre, at der etableres samarbejder med virksomheder, der kan stille risikovillig kapital til rådighed. Ofte kan en offentlig ordning fungere som isbryder i forhold til at skaffe private investorer. En offentlig indsats kan også udmønte sig i lobbyisme, rådgivning og konkret hjælp i forhold til ansøgning om produktionsmidler fra EU, som ofte kan være en jungle for et lille produktionsselskab. I Danmark har MEDIA DESK Danmark, der er en joint ventureorganisation til opgave at støtte og rådgive bl.a. computerspilsudviklere om EU-programmer, der yder økonomisk støtte. I det kulturpolitiske perspektiv bør det understreges, at man ikke kan bedømme et kulturprodukts kvalitet eller diskutere, hvorvidt kulturproduktet skal være omfattet af en offentlig kulturpolitik ud fra en bedømmelse af, hvorvidt kulturproduktet sælger på det kommercielle marked eller ej. Snarere må man i denne sammenhæng vurdere det konkrete kulturprodukt og, hvilke muligheder og ikke mindst begrænsninger som gør sig gældende for en kulturproduktion, der må klare sig på markedets vilkår. Herefter kan der diskuteres om kulturproduktionen kan højnes kvalitativt ved at man f. eks. lemper på disse vilkår og muliggør, at produktionen ikke nødvendigvis skal være kommercielt rentabel, f.eks. ved at man opretter en offentlig støtteordning, som er baggrunden for dette forslag. Børn og unges mediekompetencer Der er i de senere år opstået en børnekultur omkring computerspil, som mange voksne ikke har andel i og ikke kender ret meget til. Computerspil er en ny genre med pædagogisk og læringsmæssig potentiale, som både forældre og skolen bør forholde sig til og drage med ind i undervisningen. Flere undersøgelser peger på (senest rapport fra EU parlamentet 2009) at: Computerspil kan bruges som afsæt for undervisning og læring i mange af skolens fag (dansk, historie, samfundsfag osv.) Computerspil udgør en stor motivationsfaktor Computerspil kan bruges til at udvikle elevernes mediedannelse, -kompetence og mediekritiske sans. Side 3 af 6

4 Børn og unge er i dag it- og mediespecialister. De har lyst til at lære. Derfor er det oplagt at kombinere børns fascination af computerspil med deres lyst til læring og give dem lyst til at lære endnu mere. Skoleundersøgelser peger på, at lærerne fortæller, at det faktisk styrker den differentierede undervisning, fordi der bliver mere plads til at vejlede de svage og stille elever. De stærke og udadvendte elever får samtidig plads til at være opsøgende og nysgerrige, men på en anden måde. Med computerspil optrænes børn og unge i kompetencer, der er nødvendige i dagens hyperkomplekse samfund, hvor det at kunne analysere og handle i forhold til komplekse betydningsstrukturer er væsentlig, og hvor den omstillingsparathed, evnen til at indgå i mobile teams, tro på sig selv, evnen til at sælge en strategi og forstå information, som kendetegner f.eks. spillere af et online multiplayerspil og action-spil, netop er kvaliteter, der efterspørges i erhvervslivet og i lignende sammenhænge. I flere undersøgelser slås det fast, at det ikke synes at være rigtigt, at børn, der både har nye medier tilgængelig på deres værelser og som bruger meget tid på dem, deltager mindre i andre aktiviteter som sport, udeleg eller besøg hos venner. Børns omgang med computerspil er langt mere kompleks end som så og computerspil spiller derfor en meget omfattende social rolle, sådan som undersøgelser af særligt drenges brug af actionspil viser. Det at spille dækker således over en bred vifte af forskellige aktiviteter, som nok alle har spillet som omdrejningspunkt, men det at spille selve spillet er kun en af mange aktiviteter og andre handler om at konkurrere, udforske, udveksle viden. Det fremgår heraf, at spiloplevelsen det at spille computerspil rummer langt mere end kun spillerens interaktion med spiluniverset, og det er i denne sammenhæng, at computerspil kan betragtes som et redskab til at skabe rum, hvori socialt samvær og leg kan opstå. Således kan computerspil betragtes som en del af et bredere mediekredsløb. Computerspillet giver anledning til forskellige typer af leg, der igen kan give anledning til kreativ produktion eller historiefortælling, og derfor er det formålstjenligt, når man vurderer computerspil og computerspillets betydning for børn og unge, at anskue spillene som kun en lille del af en større social sammenhæng, og for at forstå spillets betydning, er det nødvendigt at få det hele med. Børn og unges sunde spilvaner esport Electronic sport, også kaldet esport, er betegnelsen for udøvelse af computerspil på konkurrenceplan. esporten bevæger sig bl.a. indenfor spilplatforme som PC, XBOX og Playstation 3 og andre populære spilkonsoller. Sporten bliver typisk dyrket gennem onlinespil eller ved særlige arrangementer og events, som i dag afholdes på tværs af landegrænser på linje med mere traditionelle sportsgrene. ønsker at sikre, at sport og sunde spilvaner skal medtænkes i kulturpolitikken for computerspil ikke mindst for børn og unge. Målsætningen for en sund spilkultur og e-sport skal være At støtte et nordisk funderet videncenter for computerspil At skabe bedre rammer i Norden for uddannelsen af programmører og animatorer At støtte den organiserede e-sport gennem hjælp til etablering af klubhuse og informationsaktiviteter overfor nordiske medborgere. Uddannelse af spiludviklere Udviklingen inden for computerspilsområdet er ikke kun udvikling af nye spilkoncepter til stadig ny spilteknologi, men rummer også en bedømmelse af, hvad gode, nordiske kvalitets computerspil består i. Der er således behov for kompetenceudvikling, for forskning og uddannelse, hvilket også Side 4 af 6

5 er blevet påpeget tidligere i rapporter som Nordiska datorspel og Computerspil i videns- og oplevelsesøkonomien. Derfor skal der uddannes folk til at udvikle og producere spil. Samarbejder mellem kandidatuddannelser og kunstskoler bør videreudvikles. Udgangspunktet er at skabe en række uddannelser, der skal gøre det samme for computerspilsbranchen, som de nationale filmskoler i Norden har gjort for filmbranchen. Der skal udvikles et fælles sprog og dermed en fælles forståelse af, hvad computerspil er, og de studerende fra de forskellige uddannelsessteder skal sammen producere spil i en simuleret virkelighed. Herudover bør forskning og udvikling inden for området fremmes, og uddannelsessektoren bør være et naturligt bindeled til den interaktive underholdningsindustri. Ydermere bør der skabes grobund for etablering af såvel videnskabelige som industrielle projekter. Ved at sikre viden og uddannelse sikres det, at computerspil vurderes på egne præmisser, på samme måde som f. eks filmproduktion bliver det. 5. Konklusion foreslår, at rekommanderer de nordiske landes regeringer, at, der i forlængelse af den eksisterende støtteordning for computerspil Nordisk Computerspilsprogram, etableres et varigt nordisk offentligt støttesystem til computerspilsudviklere, på linje med de støtteordninger der findes på filmområdet at medtænke og inkludere eksisterende nationale/eu støtteordninger og puljer (Det Danske Filminstitut, New Media Desk, det norske filminstitut og finske Neogames) i den nye permanente, nordiske støttestruktur at definere computerspil på spillenes egne præmisser, som kulturprodukter på lig linje med film, tv og teater, som naturligt og varigt bør omfattes og understøttes af kulturpolitikken (film støttes permanent via Nordisk Film og TV Fond) at formulere en fælles, nordisk kulturpolitik for computerspil, der kan kobles sammen med uddannelsesmæssige og erhvervspolitiske målsætninger at fremme anderledes nordiske spil, der er funderet i en nordisk/ europæisk sprog og kulturtradition, og som fungerer som alternativ til de store amerikanske og japanske selskabers kommercielle dagsorden inden for spil- og konsolproducenter at fremme uddannelsestilbud til nordiske spiludviklere på tværs af nordiske lande at kortlægge og koordinere spilforskning på nordisk niveau, herunder sikre at der kortlægges viden om esport og sunde spilvaner for børn og unge at der hurtigst muligt igangsættes en udredning, der gennemføres af direktøren/projektlederen for Nordisk Computerspilsprogram, med det formål at kortlægge, beslutte og herefter implementere permanente nordiske støtteordninger for computerspil, der ikke mindst sikrer vækstlaget af små nordiske udviklere, der behøver blåstempling af deres første produktion/prototype Side 5 af 6

6 Torshavn den 26. august 2009 Risto Autio (cent) Bente Dahl (RV), Næstformand Inger S. Enger (Sp) Monica Green (s) Britt Hildeng (A) Katrin Dahl Jakobsen (Javnaðarflokkurin) Mogens Jensen (S), Formand Fredrik Karlström (ObS) Gunilla Tjernberg (kd), Andreas Uldum (D), Grønland Side 6 af 6