Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse: Sproglære og grammatik"

Transkript

1 Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi sætte os selv ind som afsender og modtager, mens sproget bliver det middel vi bruger til at formidle meddelelsen. For at denne kommunikation kan lykkes, er det selvfølgelig helt nødvendigt at både afsender og modtager kan bruge meddelelsesmidlet, sproget. Begge parter skal være fortrolige med de regler der gælder for brugen af dette sprog. Sådanne regler kan man kalde sproglære og grammatik. Grundpillerne i vores sprog er lyde og bogstaver. Disse sættes sammen til ord, ordene sættes sammen i sætninger, og disse sætninger forbindes, så de udtrykker det indhold vi som afsender ønsker at formidle. I det følgende kan du læse om morfemer, ordklasser, sætningsled og sætningsbygning. Der er opgaver til hvert afsnit, og til slut er der en samlet svarnøgle. 1. Morfemer Et morfem er ordets mindste del, som har en selvstændig betydning. Vi taler om rodmorfemer, forstavelser og endelser. Som eksempel kan vi se på ordet oplæsningen (op-læs-ning-en) Når vi deler ordet op, får vi en forstavelse (op), et rodmorfem (læs) og to endelser (ning og en). Rodmorfemer Et rodmorfem er et selvstændigt ord i sin korteste udgave, dvs. ordets stamme. Et rodmorfem kan ikke gøres mindre, uden at ordet mister sin betydning. Eksempler: skriv, tekst, hund, rød, sport Sammensatte ord er ord, der er sat sammen af to eller flere rodmorfemer. Eksempler: tekstbog, skrivebord, kolonihavehus. Nogle sammensatte ord er bundet sammen af bogstaverne e eller s ( limebogstaver ) Eksempler: skrivebord, sportstaske, hundesnor, gældsbevis I retskrivningsordbogen er det altid oplyst, hvis ordet tilføjer s eller e ved sammensætninger. Forstavelser En forstavelse er den del af ordet, der står foran rodmorfemet. Forstavelsen kan ikke altid bruges som et ord alene, men det er et selvstændigt morfem med sin egen betydning. Almindelige forstavelser er u-, be-, mis-, på-, op-. Eksempler: ugyldig (u + gyldig), beskrivelse (be + skrivelse), misforstå (mis + forstå) 1

2 Endelser Endelsen er den del af ordet der kommer efter rodmorfemet. Der er to slags endelser: afledningsendelser og bøjningsendelser. 1. Afledningsendelser bruges når vi laver et ord fra én ordklasse om til en anden ordklasse. Eksempler: skriv-ning, læs-ning (fra udsagnsord til navneord) moden-hed, doven-skab (fra tillægsord til navneord) Almindelige afledningsendelser: -lig, -som, -agtig, -ig, -er, -ning, -else, -hed, -skab, -dom, -sel. 2. Bøjningsendelser bruges når vi bøjer ordene i fx ental/flertal, forskellige tider og gradbøjning. Eksempler: dreng/dreng-e, læs/læs-te, hurtig/hurtig-ere. Du kommer til at høre mere om bøjningsendelser i næste afsnit, som handler om ordklasser. Opgave 1 Inddel de følgende ord i morfemer. Du kan checke din besvarelse i svarnøglen i til slut. havehandske, løbetur, regnede, regnemaskine, ugifte, madkassepapiret. 2. Ordklasser De ord som vi bruger til at forme sætninger med, har forskellige funktioner. Vi siger at de tilhører forskellige ordklasser. Nogle ordklasser indeholder ord der beskriver handling, mens andre indeholder ord der beskriver egenskaber. Hver ordklasse har altså sit kendetegn, og en del af ordklasserne har bestemte bøjninger. I det følgende får du en oversigt over ordklasserne, deres kendetegn og deres bøjningsendelser. Navneord (substantiver) Navneord er ord der betegner levende væsner, ting og begreber. De findes ved at sætte en eller et foran eller bagved ordet. Eksempler: (et) barn, (en) hund, (et) træ, (en) cykel, (en) kærlighed, vand(et). Navneord bøjes i ubestemt og bestemt ental og flertal, samt i ejefald (der tilføjes s til ordet). Eksempel: pige pigen piger pigerne Ubestemt ental er navneordets stamme el. rodmorfem (fx bog, dreng, vin) 2

3 Bøjningsendelser i ubestemt flertal oplyses i retskrivningsordbogen. De regelsmæssige bøjningsendelser i ubestemt flertal er enten -e, -r, -er eller ingenting. Eksempler: dag, dagen, dage, dagene (bøjningsendelsen i ubestemt flertal er e) måned, måneden, måneder, månederne (bøjningsendelsen i ubestemt flertal er er) uge, ugen, uger, ugerne (bøjningsendelsen i ubestemt flertal er r) år, året, år, årene (bøjnngsendelsen i ubestemt flertal er ingenting) Nogle navneord bøjes uregelmæssigt (fx mand/mænd). Dette oplyses i ordbogen. Kendeord (artikler) Kendeord er ord der nærmere bestemmer navneord. De står foran eller bag ved navneordet og bøjes afhængigt af det navneord det lægger sig til. Eksempler.: en, et, den, det, de Udsagnsord (verber) Udsagnsord betegner en handling eller tilstand. De findes ved at sætte at eller jeg foran ordet. Eksempler: læse, skriver, snakkede, har sovet Bydemåde er ordets stamme/rodmorfem (læs, skriv, snak, sov). Navnemåde er ordets opslagsform i ordbogen (at læse, at løbe) Udsagnsord bøjes i forskellige tider og former. Regelmæssige bøjningsendelser i datid er te eller ede (læser/læste, danser/dansede) En del udsagnsord danner uregelmæssig datidsform (skrive/skrev, gør/gjorde). Datidsformen oplyses i retskrivningsordbogen. Eksempler stamme navneform nutid datid førnutid førdatid fremtid læs at læse læser læste har læst havde læst vil læse dans at danse danser dansede har danset havde danset vil danse syng at synge synger sang har sunget havde sunget vil synge Udsagnsordene har desuden to tillægsformer, lang tillægsform (løbende) og kort tillægsform (løbet). Tillægsord (adjektiver) Ord der betegner egenskaber ved navneord eller stedord. Kan findes ved at sætte at være foran ordet. 3

4 Eksempler: sjov, gul, dansk, firkantet, vidunderlig. Bøjes i grundform, t-form eller e-form, efter det navneord det lægger sig til. Eksempler: smuk/smukt/smukke vidunderlig/vidunderligt/vidunderlige Kan også gradbøjes i grundform, højere og højeste grad Eksempler: smuk/smukkere/smukkest vidunderlig/mere vidunderlig/mest vidunderlig Biord (adverbier) Ord der fortæller om tid, sted, måde eller grad. Giver merbetydning til udsagnsord, tillægsord eller andre biord. Bøjes som hovedregel ikke. Eksempler: altid, ud, smukt, ganske, selvfølgelig. Stedord (pronominer) Ord der står i stedet for navneord. Kan erstattes af et navneord. Der findes mange forskellige typer stedord, og en del kan bøjes. Eksempler: jeg/mig/min, du/dig/din, han/ham/hans, der, som, nogen/nogle. Forholdsord (præpositioner) Ord der betegner forhold til tid, sted eller personer. Kendes ved at de altid følges af en styrelse (et navneord el. stedord) Bøjes ikke. Eksempler: om (aftenen), til (stranden), hos (forældrene), med (mig). Bindeord (konjunktioner) Ord der binder andre ord eller sætninger sammen. Er ofte placeret lige efter et komma. Bøjes ikke. Eksempler: og, men, for, da, før, mens, når. Talord (numeralier) Ord der viser antal eller rækkefølge. Kan også skrives med tal. Bøjes ikke. 4

5 Eksempler: en, to, tre, første, anden, tredje. Udråbsord (interjektioner) Ord der viser følelser. Står uden for sætningen. Bøjes ikke. Eksempler: av, øv, hov, pokkers. Egennavne (proprier) Navne på personer, steder og andre ting der kun findes én af. Bøjes ikke. Skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempler: Anna Netrepko, Rusland, København, Store Kongensgade, Den lille Havfrue. Opgave 2: Find navneordene i flg. tekst: Der var i en by to mænd som begge havde selv samme navn, begge to hed de Claus, men den ene ejede fire heste, og den anden kun en eneste hest. Find herefter udsagnsord: Hele ugen igennem måtte lille Claus pløje for store Claus og låne ham sin eneste hest. Så hjalp store Claus ham igen med alle sine fire, men kun en gang om ugen, og det var om søndagen. Find tillægsord: Der var så dejligt ude på landet, det var sommer. Kornet stod gult. Havren grøn. Høet var hejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Opgave 3: Gør rede for hvilken ordklasse hvert ord i flg. tekst hører til: Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: En, to! En to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. 5

6 3. Sætningsled I en sætning vil der altid være et udsagnsled, og som regel også et grundled. Derudover kan der være koblet flere led på, som fx genstandsled, hensynsled, omsagnsled, forholdsordsled og biled. I det følgende får du en oversigt over de forskellige led. Udsagnsled (verballed) Symbol: O Findes ved at sætte jeg foran. Det er altid et udsagnsord og fortæller hvad der sker. Eks.: Drengen cykler. Vi har sovet længe. Kom nu her! o o o Grundled (subjekt) Symbol: X Findes ved at spørge med hvem el. hvad foran udsagnsleddet: Hvem cykler? Det er ofte et navneord el. stedord og fortæller hvem der udfører handlingen. Eks.: Drengen cykler. Vi har sovet længe. Manden og konen ser fjernsyn. x x x Genstandsled (direkte objekt el. akkusativobjekt) Symbol: Findes ved at spørge med hvem el. hvad foran udsagnsled og grundled: Hvad ser konen og manden? Det er ofte et navneord el. stedord. Fortæller hvem el. hvad handlingen er rettet imod. Eks.: Manden ser fjernsyn. Min kone elsker mig. Jeg giver hende et kys. Hensynsled (indirekte objekt el. dativobjekt) Symbol: Findes ved at spørge med til hvem el. til hvad foran udsagnsled, grundled og genstandsled. Det er ofte et navneord el. stedord. Fortæller hvem el. hvad der har gavn af genstandsleddet. Eks.: Jeg giver min kone et kys. Hun har foræret mig en ny jakke. Bemærk at der kun kan findes et hensynsled hvis der også er et genstandsled. Biled (adverbialled) Symbol: (biled) Findes ved at spørge med : hvor/hvornår/hvordan/hvor længe mv. Biled fortæller om sted, tid, måde og andre omstændigheder for handlingen. Det er som regel et biord. Eks.: Vi cykler hjem. Det regnede længe. Han synger forfærdeligt. (biled) (biled) (biled) 6

7 Forholdsordsled (præpositionsled) Symbol: Findes på samme måde som biled: hvor/hvornår/hvordan/hvor længe mv. Fortæller ligeledes sted, tid og andre omstændigheder for handlingen. Forholdsordsled består af to ord: et forholdsord og en styrelse. Styrelsen er som regel et navneord el. et stedord. Eks.: Børnene var på stranden. Jeg står op om morgenen. Vi går hjem til mig. Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) Symbol: Findes efter specielle udsagnsord: være, blive, hedde, kaldes. Leddet er en ny betegnelse for grundleddet eller en egenskab ved grundleddet. Eks.: Jeg er glad. Min søn blev student. Han hed Frederik, men kaldtes Frede. Opgave 4: Find alle sætningsled i flg. tekst: Der var engang en kone som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun vidste slet ikke hvor hun skulle få et fra. Så gik hun hen til en gammel heks og sagde til hende: Jeg vil så inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige mig hvor jeg dog skal få et fra? 4. Sætningsbygning En sætning er en sammensætning af ord som tilsammen giver en mening. Den kan derfor stå alene. I en sætning vil der altid være et udsagnsled som fortæller hvad der sker i sætningen. Som regel vil der også være et grundled som angiver hvem der foretager sig noget. Eksempler: 7

8 Jeg cykler. Den gamle mand spadserer en lang tur hver morgen. Børnene løb og legede ude i haven. Lone og Kaj har vasket tøjet. Spis nu din mad! Opgave 5: Er følgende eksempler alle sætninger? 1. Drengen løb tværs over vejen. 2. Et skinnende rent køkken. 3. Hunden hoppede og sprang. 4. Frihed til at være dig selv. 5. Jeg kan ikke lide ost. Hovedsætning og bisætning Der er to slags sætninger: hovedsætninger og bisætninger. En hovedsætning giver mening selvom den står alene. En bisætning giver ikke mening alene, men står som et led i en anden sætning. Den giver en mer-betydning til hovedsætningen. Eksempel: Jeg går i seng når jeg er træt. (hovedsætning) (bisætning) Pigen vågnede fordi hun var sulten. (hovedsætning) (bisætning) Bisætninger angiver ofte tidspunkt eller årsag til handlingen i hovedsætningen. I det første eksempel fortæller bisætningen når jeg er træt hvornår handlingen i hovedsætningen finder sted. I det andet eksempel fortæller bisætningen fordi hun var sulten hvorfor pigen vågnede. Opgave 6: Find hovedsætning og bisætning: 1. Vi gik hurtigt ind fordi det begyndte at regne. 2. Børnene løb ud af klassen da klokken ringede. 3. Hver morgen tager jeg bad før jeg spiser morgenmad. 4. Det er sjovt at lave matematik når man har lært det. Som du måske har lagt mærke til, indledes bisætningerne i opgaven med ordene fordi, da, før og når. Disse ord tilhører ordklassen bindeord. 8

9 I eksemplerne ovenfor står hovedsætningen først og bisætningen bagefter. Men man kan også bytte om på rækkefølgen og starte med bisætningen: Fordi det begyndte at regne, gik vi hurtigt ind. Da klokken ringede, løb børnene ud af klassen. Før jeg spiser morgenmad, tager jeg bad hver morgen. Når man har lært det, er det sjovt at lave matematik. Ligefrem og omvendt ordstilling Når man placerer en bisætning (eller et andet led) før en hovedsætning, ændres ordstillingen i hovedsætningen. I de første eksempler kommer grundleddet før udsagnsleddet: Vi gik hurtigt ind. x o Det kaldes ligefrem ordstilling. I det sidste eksempel kommer udsagnsleddet i hovedsætningen før grundleddet: gik vi hurtigt ind. o x Dette kaldes omvendt ordstilling. Opgave 7: Byt om på rækkefølgen af hovedsætning og bisætning i flg. eksempler. Husk at ændre på ordstillingen i hovedsætningen. 1. Vi drikker kaffe når vi kommer hjem. 2. Min tante sad altid og strikkede mens hun så fjernsyn. 3. Jeg er temmelig træt fordi jeg har sovet dårligt. 4. Bilen bremsede hårdt op da drengen løb ud på gaden. Det er kun hovedsætninger der kan have omvendt ordstilling. I en bisætning er der altid ligefrem ordstilling. Hovedsætning eller bisætning? Hvis man er i tvivl om hvorvidt en sætning er en hovedsætning eller en bisætning, kan man undersøge følgende: - kan sætningen stå alene, eller er den afhængig af en anden sætning? - indledes sætningen med et bindeord (fx da, mens, før, når, fordi m.fl.)? En tredje mulighed er at prøve at indsætte ordet ikke. Hvis der er tale om en hovedsætning, placeres ikke efter grundled og udsagnsled. Hvis der er tale om en bisætning, placeres ikke mellem grundled og udsagnsled. 9

10 Eksempel: Jeg børster tænder når jeg har spist. x o x o Jeg børster ikke tænder når jeg ikke har spist. x o x o I den første sætning placeres ikke efter grundled og udsagnsled altså er det en hovedsætning. I den anden sætning placeres ikke mellem udsagnsled og grundled altså er det en bisætning. Opgave 8: Find hovedsætning og bisætning. Brug ikke-prøven. 1. Jeg er så glad når solen skinner. 2. Hun påstår at han kører for hurtigt. 3. Hvis vejret er fint, tager vi til stranden. 4. Det regnede da jeg skulle hjem. 5. Når vi kommer hjem, drikker vi kaffe. Indskudt bisætning En særlig type bisætninger er indskudte bisætninger. Det er bisætninger som giver merbetydning til det ord der står lige foran. Eksempel: Den cykel som jeg købte sidste år, er blevet stjålet. (indskudt bisætning) Hovedsætningen er: Den cykel er blevet stjålet. For at forklare hvilken cykel der er tale om, er der indskudt bisætningen: som jeg købte sidste år. Opgave 9: Find hovedsætning og indskudt bisætning: 1. Den tyv der stjal vores bil, er blevet fanget. 2. Den gule kjole som jeg købte sidste uge, gjorde stor lykke. 3. Runes kat som har været væk i en uge, er kommet hjem igen. 4. Den flotte fyr der står derovre, er min storebror. 10

11 Svarnøgle Opgave 1: have-handske, løb-e-tur, regn-ede, regn-e-maskine, u-gift-e, mad-kasse-papir-et. Opgave 2: Navneord: by, mænd, navn, heste, hest. Udsagnsord: måtte, pløje, låne, hjalp. Tillægsord: dejligt, gult, grøn, grønne, lange, røde, ægyptisk. Opgave 3: der: ubestemt stedord - kom: udsagnsord i datid en: kendeord - soldat: navneord i ubestemt ental marcherende: udsagnsord i lang tillægsform hen: biord - ad: forholdsord - landevejen: navneord i bestemt ental en, to: talord han: personligt stedord - havde: udsagnsord i datid sit: ejestedord - tornyster: navneord i ubestemt ental på: forholdsord - ryggen: navneord i bestemt ental og: bindeord - en: kendeord - sabel: navneord i ubestemt ental ved: forholdsord - siden: navneord i bestemt ental for: bindeord han: personligt stedord - havde været: udsagnsord i førdatid i: forholdsord - krigen: navneord i bestemt ental og: bindeord - nu: biord skulle: udsagnsord i datid - han: personligt stedord hjem: biord. Opgave 4: Der var engang en kone som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun (X) O (bi.) X X (bi.) ---O----- ٱ Δ X vidste slet ikke hvor hun skulle få et fra. Så gik hun hen til en gammel heks og O (bi.) Δ O X (bi.) sagde til hende: Jeg vil så inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige O X O (bi.) O -----Δ O X (bi.) O mig hvor jeg dog skal få et fra? Δ ٱ Opgave 5: 11

12 Nr. 1, 3 og 5 er sætninger. Nr. 2 og 4 er ikke sætninger. Opgave 6: Vi gik hurtigt ind (hovedsætning) fordi det begyndte at regne (bisætning) Børnene løb ud af klassen (hoveds.) da klokken ringede (bisætn.) Hver morgen tager jeg bad (hoveds.) før jeg spiser morgenmad (bisætn.) Det er sjovt at lave matematik (hoveds.) når man har lært det (bisætn.) Opgave 7: Når vi kommer hjem, drikker vi kaffe. Mens hun så fjernsyn, sad min tante altid og strikkede. Fordi jeg har sovet dårligt, er jeg temmelig træt. Da drengen løb ud på gaden, bremsede bilen hårdt op. Opgave 8: Jeg er ikke så glad (hovedsætning) når solen ikke skinner (bisætning) Hun påstår ikke (hovedsætning) at han ikke kører for hurtigt (bisætning) Hvis vejret ikke er fint (bisætning), tager vi ikke til stranden (hovedsætning) Det regnede ikke (hovedsætning) da jeg ikke skulle hjem (bisætning) Når vi ikke kommer hjem (bisætning), drikker vi ikke kaffe (hovedsætning) Opgave 9: Den tyv der stjal vores bil, er blevet fanget. Den gule kjole som jeg købte sidste uge, gjorde stor lykke. Runes kat som har været væk i en uge, er kommet hjem igen. Den flotte fyr der står derovre, er min storebror. Litteraturliste: Hvis du vil læse mere om grammatiske grundbegreber, kan vi anbefale flg. bøger: Brinth, Johan: Sprog under lup - grammatisk grundbog, Gjellerup, Jonas, Kurt: Du danske sprog - Dansk grundgrammatik med øvelser, Forlaget Sprogbøger,

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: Ordklassekursus Vi har tusindevis af ord i det danske sprog. Alle disse ord kan deles ind i ordklasser, og når man har godt styr på dem, kan det både

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene?

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? side 8, Opgave 1 Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? π vandretur sb. substantiv navneord π synes π talent π vicevært π enkelt π sammen π linje π smuk π kødløs π vandre side

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time) MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar-maj 2015 HF VUC Vestegnen HF Fag og niveau

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Sammendrag af censorrapporter Dansk D sproglig prøve maj 2016 Opgavesættet består af 8 opgaver, som inddrager en række kernestofområder:

Sammendrag af censorrapporter Dansk D sproglig prøve maj 2016 Opgavesættet består af 8 opgaver, som inddrager en række kernestofområder: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Sammendrag af censorrapporter Dansk D sproglig

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Retskrivning Grammatikken gennemgås i hovedtræk. Der er øvelser

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift AVU101-DSAsp/G Tirsdag den 7. december

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere