Gå efter kvaliteten! tæt på reformen. Dine muligheder på sundhedsområdet

Transkript

1 tæt på lige tilskud til frivilligt socialt arbejde. Sammenhængende frivillighedspolitikker i kommunerne. Nyt patientklagesystem. Kommunale borgerrådgivere. Kontaktpersonordning for ældre skal udvides. Fast støtteperson for udsatte børn skal bruges på tværs af ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effekt. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes for en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. kvalitets- Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off ter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv reformen Gå efter kvaliteten! Dine muligheder på sundhedsområdet Som leder står du i centrum, når kvalitetsreformen skal på arbejde. Her kan du læse mere om, hvad kvalitetsreformen betyder på sundhedsområdet, og hvordan du kan bruge kvalitetsreformens redskaber til at løfte kvaliteten i dagligdagen - både for borgerne og for dine medarbejdere.

2 orgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern re. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes e nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i 2 Fra ord til handling: Vær med til at udvikle fremtidens sundhedssektor Kvalitetsreformen er blevet til i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere fra stat, regioner, kommuner og sygehuse, de faglige organisationer, forskere og repræsentanter fra det private erhvervsliv. Nu skal initiativerne ud og virke på arbejdspladserne i alle dele af sundhedssektoren. I dét arbejde spiller du som leder en vigtig rolle. 4 hurtige om kvalitetsreformen på sundhedsområdet Helle Ulrichsen, regionsdirektør i Region Hovedstaden. Hvorfor er der brug for en kvalitetsreform? Fordi kvalitetsreformen kan sikre velfærd for borgerne i en situation, hvor de økonomiske og især de personalemæssige ressourcer er begrænsede. Sundhedsvæsenet har et ambitiøst personale med et klart ønske om at levere en høj service. Og vi har en befolkning, som helt naturligt stiller krav. Er kvaliteten i sundhedssektoren for dårlig i dag? Sundhedsvæsenet har i flere år arbejdet med mange af delelementerne i kvalitetsreformen, fx patientsikkerhed og akkreditering. Kvaliteten i det danske sundhedsvæsen er generelt god, men vi kunne udnytte de samlede ressourcer bedre, hvis vi brugte hinandens gode ideer mere. Hvordan får den enkelte leder mest ud af kvalitetsreformen? Jeg er rigtig glad for de ni principper for god offentlig service og ikke mindst de dialogværktøjer, der følger med. Med dem som udgangspunkt kan den enkelte leder fokusere på det, der lokalt giver mest mening i forhold til at levere god kvalitet for borgerne. Hvad er det vigtigste i kvalitetsreformen? Reformen adresserer vores pt. største problem: Personalemangel. Vi må erkende, at der fremover ikke vil være tilstrækkeligt personale, hvis opgaverne skal løses, som vi er vant til i dag. Udfordringen er, hvordan vi med brug af ny teknologi og nye arbejdsgange kan løse opgaverne på en tilfredsstillende måde for borgerne.

3 ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effek. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes for en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off fter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv Kvalitetsreformen sætter fokus på tre områder 3 Fysiske handler om forbedring af bygninger og ne for det daglige arbejde. Fx investering i en moderne og bæredygtig sygehusstruktur. Konkrete Konkrete er enkeltstående initiativer. Fx såkaldte pakkeforløb for alle kræftformer og sammenhængende behandlingsforløb for patienter med kroniske sygdomme. Ledelse og er de initiativer, der har med ledelse, attraktive arbejdspladser og udviklingen af den faglige kvalitet at gøre. Fx udbredelsen af gode erfaringer med accelererende og sammenhængende patientforløb, samt midler til efteruddannelse. Det er især her, du som leder står i centrum. Ledelse og Hvilke redskaber får du som leder til at skabe god kvalitet og arbejdsglæde? Hvad er dit råderum og dine handlemuligheder? Og hvordan stiller du skarpt på den kvalitet, som patienter og pårørende oplever i mødet med sundhedsvæsenet? På de næste sider kan du læse om, hvordan centrale initiativer om og ledelse kan bidrage til kvalitetsudviklingen på din arbejdsplads. Du får også en oversigt over de vigtigste initiativer på sundhedsområdet. Hvis du vil vide mere om andre initiativer i kvalitetsreformen, kan du læse mere på

4 orgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern re. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes e nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i konkrete 4 Kompetenceudvikling og stærk ledelse Stærk, et godt arbejdsmiljø giver større arbejdsglæde, og det kan mærkes af både patienter og pårørende i sundhedsvæsenet. Samtidig giver faglig stolthed og et godt arbejdsfællesskab ekstra overskud til at skabe et sammenhængende behandlingsforløb for de mennesker, som i kortere eller længere tid er ramt af sygdom. Bedre lederuddannelse En ny og fleksibel lederuddannelse vil styrke ledelsen i den offentlige sektor. Kvalitetsreformen giver en række ledere ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Du kan tage eksisterende diplomuddannelsesmoduler og forløb inden for en ny lederuddannelsesramme, som går i luften i midten af Tal med din leder om dine muligheder og behov for lederuddannelse. Styrket faglig uddannelse Hvis du har ufaglærte medarbejdere, der gerne vil opkvalificere sig, så får de nu mulighed for at tage en erhvervsrettet uddannelse. Hvis de er over 25 år, vil de få voksenelevløn, når de tager en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Efteruddannelse og fastholdelse Dine øvrige medarbejdere får også bedre muligheder for at efteruddanne og specialisere sig. Med trepartsaftalerne kan medarbejdere specialisere sig yderligere, fx er der afsat midler til uddannelse af kræftsygeplejersker. Samtidig er der afsat midler til fleksible seniorordninger, som giver ældre medarbejdere mulighed for at vælge mellem blandt andet en seniorbonus, et antal seniordage eller et ekstraordinært pensionsbidrag. På den måde fastholdes erfaringer og kompetencer på arbejdspladsen længst muligt. Og fastholdelse af medarbejdere kan bidrage til at løse manglen på personale, fx sygeplejersker. Et bedre arbejdsmiljø Alle arbejdspladser på sundhedsområdet får adgang til arbejdsmiljørådgivere. Samtidig får du som leder redskaber til dialog om sygefravær, og dine medarbejdere skal inddrages i indsatsen for at skabe gode arbejdsforhold. I skal også løbende følge med i trivslen på arbejdspladsen gennem målinger blandt medarbejderne. Og I kan få besøg af rejsehold, som besøger arbejdspladserne og spreder gode erfaringer om arbejdsmiljø. Evaluering og udvikling Både du og dine medarbejdere har brug for viden og dialog om jeres indsats og udviklingsmuligheder. Derfor vil du som leder blive evalueret af dine medarbejdere og ledere. Og du skal årligt tilbyde dine medarbejdere en udviklingssamtale som led i deres kompetenceudvikling. Du kan læse mere om kompetenceudviklingsinitiativerne på Personalestyrelsens hjemmeside og på Danske Regioners hjemmeside

5 ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effek. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes for en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off fter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv konkrete Afbureaukratisering 5 mere tid til service og omsorg Kvalitetsreformens initiativer om afbureaukratisering skal sikre, at ressourcerne ikke bruges på unødvendig rapportering og kontrol. Målet er, at alle medarbejdere oplever, at der er frihed og tid til at udføre kerneopgaverne. Konkrete forslag til mindre bureaukrati Det er dig som leder - og medarbejderne, der kender de bedste og værste rutiner i arbejdsdagen. Derfor kan I - eller jeres kolleger fra hele landet - deltage på workshops og konferencer, hvor de uhensigtsmæssige regler og arbejdsgange bliver kortlagt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og flere andre ministerier vil i 2009 præsentere planer, som skal indeholde mål og beskrivelse af konkrete forslag til afbureaukratisering på deres område. et velfungerende sygehus få dispensation fra gældende regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på. Taskforce om fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse Taskforcen skal undersøge, hvordan medarbejdernes kompetencer kan anvendes bedst muligt i sundhedsvæsenet. Det skal sikres, at opgaver ikke løses på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt. Taskforcen fremlægger sine resultater i foråret Du kan læse mere om afbureaukratiseringsinitiativerne på Finansministeriets hjemmeside Udfordringsret Udfordringsret betyder kort fortalt, at love og regler ikke må ikke forhindre nytænkning og udvikling. Fx kan

6 orgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern re. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes e nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i konkrete 26 Viden om kvaliteten en service i top gennem aktiv læring Færre regler og mindre detailregulering skal give mere tid til at fokusere på den faglige kvalitet og rum til at tænke nyt. Nye redskaber vil give dig og dine medarbejdere endnu bedre mulighed for at udvikle kvaliteten og vise resultaterne af det arbejde, I dagligt udfører. Faglige kvalitetsoplysninger I et sygdomsforløb er det vigtigt at have trygge og en klar forventningsafstemning både for patienten og for personalet. Enkel, men forpligtende patientinformation kan bidrage hertil. Derfor er der afsat godt 10 mio. kr. til at udvikle faglige kvalitetsoplysninger hos praktiserende læger og til at udvide de allerede eksisterende faglige kvalitetsoplysninger på sygehusene i løbet af Den Danske Kvalitetsmodel på sygehusene Den Danske Kvalitetsmodel består af nogle fælles standarder for kvalitet i sundhedsvæsenet. Kvalitetsmodellen skal fremme kontinuerlig klinisk, faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring af patientforløbene. Der er allerede gode erfaringer fra nogle sygehuse. Den endelige implementering finder sted i Du kan læse mere på Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser Som sundhedspersonale skal I anonymt kunne rapportere fejl og utilsigtede hændelser. Fejl skal tages i opløbet, og det skal undgås, at de gentager sig. Sundhedsstyrelsen udarbejder på baggrund af indrapporteringerne faglige udmeldinger og vejledninger vedrørende patientsikkerhedsområdet. Du kan læse mere om udviklingsprojekterne på hjemmesiden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og på Danske Regioners hjemmeside Principper for god offentlig service - 9 principper med konkrete værktøjer En gruppe af ledere og medarbejdere i kommunerne, regionerne, staten og fra det private erhvervsliv har udviklet 9 principper om det gode møde mellem medarbejder og borger. Det handler blandt andet om at være i øjenhøjde, at melde klart ud, så borgerne ved, hvad de kan forvente, at sikre sammenhæng og at bruge ressourcerne med omtanke. Med principperne følger et sæt dialogværktøjer, som kan sætte gang i snakken på arbejdspladsen om den gode service men også om de dilemmaer og udfordringer, man møder hver dag. Den enkelte institution kan bruge dialogværktøjerne her og nu, fx på ledermøder, medarbejderdage eller workshops. Din arbejdsplads kan også få besøg af nogle af dem, der har været med til at udvikle principperne og selv har prøvet at arbejde med dem. Læs mere om principperne og hent værktøjerne på

7 ienter med kronisk sygdom. Mad til de ældre. Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning. Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning. Bedre digitale løsninger til borgerne. Udvikling af borgerservicecentre. Udvikling af forskning i effek. Voksenelevløn til alle elever over 25 år. Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Årlige medarbejderudviklingssamtaler. Sygeplejerskerne skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsætt es tilfredshed vigtige og trivsel skal måles initiativer og forbedres. Medarbejderne skal anerkendes på sundhedsområdet for en god indsats. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer. Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse. Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af off fter deres resultater og gode arbejdsvilkår. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk. Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor. Pulje til forsøg mv den primære sundhedssektor. Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen. Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet. Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse. Oplysninger om faglig kv Fysiske Investering i bedre og mere moderne sygehuse Der er frem til 2018 afsat 25 mia. kr. til investeringer i en moderne sygehusstruktur. Investeringerne i fremtidens sygehuse skal sikre høj kvalitet i patientbehandlingen og bedre anvendelse af de personalemæssige ressourcer. Investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi Der er afsat 3 mia. kr. i perioden til investering i ny teknologi, der blandet andet skal lette arbejdsbyrderne i sundhedssektoren, fx ved brug af telemedicin. Ledelse og Udvikling af takster, der belønner effektive patientforløb Takstsystemet skal understøtte det ledelsesmæssige grundlag for udbredelsen af effektive behandlingsforløb. Hurtigere udbredelse af bedre og mere effektive metoder til sygdomsbehandling Der vil blive udarbejdet en strategi for udbredelse af mere effektive metoder til sygdomsbehandling med opstilling af konkrete mål, fx for udbredelse af ambulant behandling. Etablering af spydspidsafdelinger på sygehusene Spydspidsafdelingerne skal have mulighed for at afprøve nye former for arbejdstilrettelæggelse og have større frihedsgrader til at tilrettelægge opgaveløsningen. Styrket indsats for voksen- og efteruddannelse Der er afsat midler til faglig udvikling af både faglært og ufaglært sundhedspersonale. Lederuddannelse på diplomniveau En række ledere får fra 2009 nye og bedre muligheder for en lederuddannelse på diplomniveau. Ny masterudddannelse Der etableres en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Konkrete Principper for god offentlig service I forlængelse af de ni principper for god offentlig service er der udarbejdet dialogværktøjer, som alle arbejdspladser kan bruge, fx på ledermøder, medarbejderdage eller workshops, hvor mødet med borgerne er på dagsordenen. Konkrete Faste kontaktpersoner for patienter Indlagte patienter eller patienter i længerevarende ambulante forløb behøver kun tale med én person for at få råd og vejledning. Bedre sammenhæng i behandlingsforløb for mennesker med kronisk sygdom Der gennemføres fra 2009 en forstærket indsats for udvikling af nye forløbsprog for patienter med kronisk sygdom, så der kommer et samlet perspektiv på indsatsen. Pakkeforløb for alle kræftformer Der udarbejdes pakkeforløb for forundersøgelse og behandling på kræftområdet, så patienterne får den rette information og den rette behandling på det rette tidspunkt uden unødig ventetid. Målrettet uddannelsesprogram for patienter med kroniske sygdomme Kroniske patienter skal være bedre rustet til at håndtere deres sygdom. Derfor laves et målrettet undervisningsprogram, som både omfatter generel undervisning i at leve med en kronisk sygdom og sygdomsspecifik patientundervisning. Forebyggelseskommission og national handlingsplan for forebyggelse med klare mål Forebyggelseskommissionen analyserer og fremsætter i foråret 2009 konkrete forslag til en styrket forebyggende indsats. Der lanceres herefter i 2009 en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen.

8 tæt på overordnede mål for servicen. Tidssvarende formålsbestemmelser i serviceloven.. Brugerrettigheder. Aftaler med brugere/pårørende. Servicetjek. Synlige omkostninger. Pasning nærtstående, der er handicappede eller alvorligt syge. Omlægning af de stats rgrænser. Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn. Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Større fleksibilitet i skoleundersøgelser. Bedre planlægning af forløb for pat yggelse. Undersøgelse af effekt af helbredstjek. Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Voksen- og efteruddannelse styrkes emgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn. Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Vurdering af det fremtidige behov for efter- kvalitets- og videreuddannelser på sygeplejersker. Medarbejdern e. Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Etablering af ledelsesnetværk. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles. Ledelse skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år. Offentlige ledere i staten skal aflønnes ef nde medarbejderdreven innovation.indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige. Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne. Erhvervs-ph.d. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i reformen begynd i dag! Ikke to arbejdspladser eller medarbejdere er ens Det er vigtigt, at I på jeres arbejdsplads overvejer, hvad kvalitetsreformens forskellige initiativer betyder for jer. Nogle af initiativerne følger med lovgivningen, men andre kan I vælge selv at arbejde med på forskellig vis. Nogle initiativer kan I have særlig glæde af, og på andre områder går I måske allerede foran og kan vise andre jeres gode erfaringer. På jeres arbejdsplads kan der være behov for at stille et eller flere spørgsmål: Hvad fungerer godt, og kan vi udbrede det? Hvordan sikrer vi høj og kompetenceudvikling? Hvilke faglige kompetencer mangler vi i hverdagen? Hvor begår vi fejl, og hvordan kan vi lære af hinandens fejl? Hvordan bevarer vi stolthed og arbejdsglæde hos den enkelte? Hvilke processer er for bureaukratiske, og hvordan ændrer vi dem? Hvordan kan vi lære af andre og bruge deres gode ideer? På og på kan du følge arbejdet med reformen På kan du læse om Danske Regioners arbejde med kvalitetsreformen og kvalitetsudvikling På kan du læse mere om Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Du kan også søge information om kvalitetsreformens betydning for din arbejdsplads hos regionen i dit område Regeringen, oktober 2008