Analyse af uddannelsesstrukturen på det køretekniske område og tiltag til yderligere styrkelse af trafiksikkerhedsmoment/uddannelse i relation til

Transkript

1 Analyse af uddannelsesstrukturen på det køretekniske område og tiltag til yderligere styrkelse af trafiksikkerhedsmoment/uddannelse i relation til denne.

2 Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd December

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om analysen... 5 Metode... 7 Historik / den køretekniske værktøjskasse... 8 Erfaringerne med værktøjskassen Koncept for markedsføring Udviklingsmuligheder og fremtidsperspektiver Konklusion

4 Indledning Denne analyse omhandler et af de initiativer inden for trafiksikkerhed, som transportbranchen inden for de sidste 10 år har givet særlig prioritet. Nemlig den indsats som har været centreret omkring de køretekniske uddannelser, de køretekniske anlæg og deres særlige fysiske og faglige fortrin samt de generelle samfundsmæssige, mellemmenneskelige og økonomiske incitamenter som overordnet set knytter sig til en bedre trafiksikkerhed. Et yderligere motiv som transportbranchen har haft har naturligvis også været knyttet til erhvervstransporternes image som professionelle og sikre transporter. Med andre ord: behovet har været der og de køretekniske uddannelser var i udgangspunkt èt af flere steder at starte eller intensivere en allerede løbende indsats. Transporterhvervets UddannelsesRåd ansøgte således om midler til en nærmere analyse af rammer, indhold, vilkår og fremtidige udfordringer i forbindelse med opbygningen af det som fik samlebetegnelsen: Den køretekniske værktøjskasse. Det skal understreges, at begrebet den køretekniske værktøjskasse er en arbejdstitel som primært har haft til formål at signalere overfor uddannelsesinstitutionerne, at de reelt havde en hel værktøjskasse af trafiksikkerhedsfaglige og køretekniske elementer som hensigtsmæssigt kunne markedsføres fleksibelt efter den enkelte virksomheds behov. 4

5 Om analysen Med arbejdstitlen: En analyse af uddannelsesstrukturen på det køretekniske område og tiltag til yderligere styrkelse af trafiksikkerhedsmoment/uddannelse i relation til denne, blev der taget udgangspunkt i, at der inden for de senere år har udviklet sig et større antal køretekniske uddannelser. Samtidig er der i samme periode blevet indføjet trafiksikkerhedsmæssige mål i mange transportuddannelser og tillige har selvstændige trafiksikkerhedsuddannelser set dagens lys. Alle disse tiltag er blevet efterspurgt i øget grad og disse uddannelser udgør en meget væsentlig uddannelsesmæssig aktivitet for uddannelsesinstitutionerne. De køretekniske uddannelser er målrettet såvel almindelige lovkrav (ved erhvervelse af kørekort), men ses i øget omfang som relevante uddannelsesmuligheder der kan styrke trafiksikkerheden og minimere såvel person- som materielskader. TUR har således i nært samarbejde med transportskolerne opbygget en såkaldt køreteknisk værktøjskasse som anvendes i det tætte samspil med virksomheder og chauffører når specifikke manøvrerings- og trafiksikkerhedsmæssige forhold ønskes bearbejdet. Den køretekniske værktøjskasse giver mange muligheder for skolerne, når målrettede og effektive uddannelsesforløb skal sammensættes. Samtidig afstedkommer de mange muligheder indimellem at det fulde omfang ikke markedsføres tilstrækkeligt tydeligt over for branchen. Dog har en række skoler forstået at udnytte mange af mulighederne i uddannelsesstrukturen. Dette vil sige en ofte hensigtsmæssig kombination af kursuselementer fra hele den FKB en som ligger bagved: FKB Vejgodstransport. I skematisk form har tankegangen hidtil været centeret omkring en kombination af køreteknik og trafiksikkerhedsmæssige/holdningsbearbejdende elementer (se skema næste side). Samtidig har modellen løbende udviklet sig og omfatter således i dag en vifte af nye specifikke uddannelser, f.eks. kørsel i mørke, køreteknik og høj kant/blød rabat, distraktionsfaktorer, stressfaktorer under kørsel med mere. 5

6 Den skematiske oversigt angiver, at der reelt kan udbydes uddannelser som skræddersyes efter virksomhedens behov. Eksempler: Case 1.: En virksomhed angiver at have mange skader på køretøjerne i forbindelse med parkering eller på- og aflæsning. Samme virksomhed vil gerne give chaufførerne indsigt i ESP på deres nyeste køretøjer. Tillige ønsker man generelt at øge chaufførernes bevidsthed om trafiksikkerhed. Skolen tilbyder således flg. uddannelsesmodel: Alle virksomhedens chauffører deltager i 2 dages uddannelsesforløb defensiv kørsel /det trafikale oplevelsescenter. (trafiksikkerhed). Alle virksomhedens chauffører gennemgår 2 dages uddannelsesforløb Køreteknik og manøvrering. Udvalgte chauffører deltager i 2 dages uddannelsesforløb køreteknik repetition 1 (f.eks. ansatte som har været involveret i ulykker inden for de senere år). Udvalgte chauffører (dem som kører de nyere biler) skal lære om ESP og deltager i 2 dages uddannelsesforløb i køreteknik ny teknologi. 6

7 Case 2: En virksomhed angiver et ønske om at foretage besparelser på brændstofkontoen. Samtidig har chaufførerne problemer med at lastsikre deres gods efter forskrifterne. Her tilbyder skolen: Energirigtig kørsel 3 dage. Lastsikring 5 dage. Samtidig styrkes naturligvis chaufførernes bevidsthed om trafiksikkerhed. Med andre ord: den køretekniske værktøjskasse giver rigtig gode muligheder for at foretage en målrettet markedsføring. Og netop dette forhold vil givetvis kunne befordre en øget trafiksikkerhed i virksomhederne og samfundet, spare store menneskelige og økonomiske omkostninger og samtidig øge transportvirksomhedernes image. Analysen skulle således: - afdække og sammenfatte erfaringerne med den køretekniske værktøjskasse og opstille eksempler på god praksis inden for området. - gennemføre dataopsamling fra konkrete uddannelsesforløb (hvor flere kurser er blevet kombineret i en helhed) fra virksomheder der har deltaget i forløbene. - udarbejde et koncept for markedsføring under overskriften: trafiksikkerhed/køreteknik som godtgør de fleksible muligheder tilpasset chaufførernes og virksomhedernes aktuelle behov. - foretage en vurdering af hvordan yderligere elementer (mørkekørsel, høj/kant, speed and space management m.m.) kan indarbejdes i en samlet revideret uddannelsesstruktur på området. Metode Analysen har taget sit udgangspunkt i interviews med faglærere som besidder stor køreteknisk ekspertise. Herudover har primært været inddraget erfaringer fra det køretekniske anlæg på Djursland, mens der tillige er opsamlet data fra andre køretekniske anlæg såvel øst som vest for Storebælt. Dataopsamling fra de gennemførte uddannelsesforløb har primært bestået i udtræk fra vis kvalitet, herunder har disse data være inddraget i arbejdsgruppemøder med relevante undervisere. 7

8 Analysen opstiller et bud på et markedsføringskoncept og fremlægger bud på videre udviklingsmuligheder. Historik / den køretekniske værktøjskasse Den køretekniske værktøjskasse tog oprindeligt udgangspunkt i TUR`s handlingsplan om bedre uddannelse i trafiksikkerhed. I denne blev det anført, at der bør ske en udvikling af nye køretekniske kurser, hvor hovedvægten skal lægges på at undgå ulykker, frem for at kunne håndtere en given færdselssituation når uheldet først er sket. Dette kunne dreje sig bl.a. om at træne køreteknik med ny teknologi som fx ABS og ESP. Endvidere blev det fastslået, at begreberne sikkerhed og risikolære sammenholdt med holdningsbearbejdning af chaufførernes trafikale adfærd og indlæring af defensiv kørestil samt ikke mindst at kørsel med varierende læs (incl. fuldt belæssede køretøjer) og lastfordeling på køretøjet, bør være integrerede elementer i grunduddannelsen af chauffører. TUR`s handlingsplan pegede endvidere på, at sættevogntog bør indgå i skolekørsel på lige fod med påhængsvogne, hvilket naturligvis også omfatter de køretekniske uddannelser. Og at der bør oprustes, således at der gennemføres en solid uddannelsesindsats på lastsikringsområdet. Kort tid efter handlingsplanen blev den grundlæggende kvalifikationsuddannelse implementeret. Hele denne uddannelses udgangspunkt understøttede de tanker som fandt udbredelse i branchen som beskrevet ovenfor. Målsætningen blev derfor, at alle disse indsatsområder skulle løftes uddannelsesmæssigt. Den samlede problemstilling betød, at TUR og skolerne måtte overveje, at foretage en gennemgribende revision af det køretekniske område og tillige gennemføre nyudvikling på ovennævnte områder, gerne set i relation til det køretekniske område, idet velfungerende køretekniske anlæg giver mulighed for praktisk træning i meget bred forstand. Svaret blev derfor en helt ny struktur for det køretekniske uddannelsesområde. 8

9 Det var derfor helt oplagt, at man skulle indarbejde de trafiksikkerhedsmæssige elementer, når vi taler køreteknik. Faktisk har dette i mange år været en tradition i bl.a. Sverige, Tyskland og Belgien (og formentlig mange andre steder). Vi har i Danmark igennem årene nok været for tilbøjelige til at opsætte vandtætte skodder mellem køretekniske kompetencer ( hvad gør jeg når ulykken er sket? ) og indlæring af de forholdsregler chaufføren kan tage ( så ulykken ikke sker! ). Årsagen har givetvis været, at man ud fra et didaktisk synspunkt, har fundet det væsentligt at sikre at kursisterne ikke sammenblandede tingene og dermed fik den fejlagtige opfattelse, at når blot man havde været på køreteknisk uddannelse, ja så kunne man faktisk klare enhver tænkelig situation, uanset hvordan man i øvrigt kørte. Opfattelsen afspejler muligvis en lidt forældet opfattelse og i øvrigt manglende tiltro til, at uddannelsescentrene kan håndtere denne skelnen i indlæringssituationen. Faktisk ser det ud til, at man med god effekt kan gøre dette i de nævnte lande og at man derfra kan rapportere om kursister som finder det så givende (at have den trafiksikkerhedsmæssige dimension med i uddannelsesforløbet), at disse indimellem på eget initiativ (og for egen regning) opsøger uddannelserne. Det blev herefter diskuteret med skolerne: Betyder dette så, at vi skal foretage en fuldstændig omkalfatring af de køretekniske uddannelser? Svaret var nej, på ingen måde! Kravet var derimod at man fastholdt det høje niveau vi allerede har i dag og så i øvrigt tilpassede uddannelserne til de enkelte virksomheders behov og tillige indføjede nye elementer der tilgodeser mulighed for fleksibilitet og ikke mindst løbende opdatering/ajourføring af chaufførerne. I det følgende gennemgås skolernes, virksomhedernes og parternes bud på fremtidens køretekniske/trafiksikkerhedsmæssige uddannelser: Større fleksibilitet og nye uddannelseselementer. TUR havde oprindeligt kun tre køretekniske uddannelser: 1) Grundlæggende køreteknik (som er lovbefalet ved erhvervelse af kørekort) 2) Videregående køreteknik (for erfarne erhvervschaufførere) 3) Køreteknik, miljø og arbejdsfunktioner (som integrerer ergonomi, arbejdsstillinger m.m. for førere af køretøjer under 3500 kg.) 9

10 Der findes fortsat ikke noget umiddelbart behov for at revidere eller ændre disse uddannelser. Alternative efteruddannelsesmuligheder Derimod efterspørger virksomhederne i stigende omfang alternative efteruddannelsesmuligheder, som eksempelvis kan være målrettet, at man ønsker at minimere bestemte hyppigt forekommende skader på køretøjerne i virksomheden, eller at man finder det påkrævet, at chaufførerne med faste intervaller (typisk hvert 2. år) får et brush up af tidligere indlærte færdigheder. TUR erfarer, at hvad angår sidstnævnte behov for opdatering/ajourføring af chaufførerne, da opleves disse forløb (som i dag afvikles som IDV-aktiviteter), som særdeles værdifulde af såvel virksomhed som chauffører. Bliver viften af alternative efteruddannelsesmuligheder tilstrækkelig bred og relevant for den enkelte virksomhed, og gives skolerne mulighed for gennem en såkaldt værktøjskasse, at plukke de elementer som virksomheden efterspørger (eller bliver vejledt til at afprøve) og sammensætte efter lokale behov, da vil der givetvis ske en øget indlæring, som kun kan fremme en højere trafiksikkerhed. Ideen bag værktøjskasserne Man har således forsigtigt forsøgt at etablere to værktøjskasser inden for området. Hensigten med de to værktøjskasser er, at skolerne over for bestemte kunder, frit kan sammensætte uddannelsesforløb der tilgodeser efterspurgte behov. Der kan være tale om, at man sammensætter uddannelsesmålet Køreteknik repetion 1 med Det trafikale oplevelsescenter og Defensiv kørsel. Med andre ord: uddannelsesmålene i værktøjskasserne kan sammensættes på alle tænkelige måder, helt afhængigt af en given efterspørgsel. Samtidig vil skolerne naturligvis med tiden, kunne sammensætte forløb som der erfaringsmæssigt opnår gode evalueringer og som herefter kan udbydes som faste pakker. På baggrund af interviews med skoler og virksomheder gennemgås i det følgende tankerne bag en ny struktur og dennes indhold. 10

11 Den trafiksikkerhedsmæssige værktøjskasse Det trafikale oplevelsescenter: Med forlæg i udenlandske erfaringer kunne man opbygge mange forskellige momenter, hvor konsekvenser af f.eks. høj hastighed og bremselængde synliggøres i et virkeligt miljø. Man kan opbygge redskaber som viser sikkerhedsselernes effekt, forholdsregler ved egen udfrielse af forulykket køretøj o. m.m. Der har i forbindelse med dette projekt været gennemført en studietur til køreteknisk anlæg i Malmø som har integreret et oplevelsescenter og som derigennem arbejder med adfærd og holdninger i trafikale situationer. Lastsikring: Lastsikringsområdet får fremover større og større fokus. Oplagt kan man på et køreteknisk anlæg (som i Sverige/Tyskland/Holland) gennemføre øvelseskørsel med særligt sikret tankvogn, hvilket dog kræver store investeringer. Men er der en skole som tør satse? Erfaringerne med Transport Safety Station viser, at hjælpeværktøjer har en særdeles høj indlæringseffekt på uddannelsen: Surring/stuvning. Disse redskaber er tillige et sikkerhedsmæssigt tiltag omkring uddannelsen som er meget væsentlig. Det bør overvejes, om det er muligt for nogle af skolerne, selv at opbygge en TSS på en almindelig lastbil med flaklad, hvorefter den nødvendige afstivning og sikring af laddet naturligvis skal foretages. Endvidere kan der opbygges miniature TSS`ere til brug i klasserumsundervisningen. Faktisk er Selandia i gang med at udvikle en sådan. Defensiv kørsel: Der bør arbejdes videre i bred forstand med et uddannelsesmål til dette område. Flere virksomheder efterspørger dette og der har nu i en årrække været gennemført uddannelse på området (IDV). Der er med andre ord mange erfaringer på områder der kan anvendes i et udviklingsarbejde. Risikolære: Ligeledes et område hvortil der bør udvikles et selvstændigt uddannelsesmål som spiller sammen med TUR`s interaktive uddannelsesprogram. 11

12 Den køretekniske værktøjskasse Køreteknik og ny teknologi: Nyt uddannelsesmål er udviklet og i drift. Dette skal ses i sammenhæng med køretekniske uddannelser med integreret brug af simulator. Manøvrering: Udarbejdelse af nyt uddannelsesmål, da dette område i høj grad efterspørges og da der allerede er gjort en del erfaringer med IDV-uddannelse på området. Energirigtig kørsel: Eksisterende uddannelse. I omfattende og velfungerende drift. Køreteknik repetition: Der udarbejdes et antal moduler på dette område som tager afsæt i temaer fra den videregående køretekniske uddannelse. Hensigten er, at tilgodese ønsker om løbende opdatering af erhvervschaufførernes kompetencer på området. Antallet af repetitionsmoduler vil først fremkomme gennem et udviklingsarbejde, men det anses for hensigtsmæssigt at skabe vide rammer for forløbene, således at disse løbende kan tilpasses den teknologiske udvikling. Udrykningskørsel: Er i drift og bør tilføjes mentale køretekniske kompetencer. De involverede skolerepræsentanter i denne analyse peger på flg.: Det skal indtænkes, at opbygningen af en skolekultur som virkelig kan leve op til at bidrage til en bedre trafiksikkerhed, nødvendigvis må kræve ikke blot investeringer, vilje til uddannelse af faglærere, men også parathed til at blive centre som rummer evnen til nyudvikling samt ekspertise der vinder respekt i offentligheden. Erfaringerne med værktøjskassen Ved udtræk fra vis kvalitet og stikprøveudtræk af data på aktivitet på uddannelsesmål på de enkelte skoler viser, at alle de køretekniske uddannelser anvendes. Og samlet set er aktiviteten. Men en nærmere interviewrunde på skolerne viste, at kun et mindretal af skoler anvende værktøjskassen efter dens oprindelige intentioner. Der fandtes således påfaldende mange skoler som aldrig havde fået igangsat en regulær markedsføring af fleksibiliteten i disse uddannelser. Tydeligvis var 12

13 mange skoler udadvendte sælgere /uddannelseskonsulenter ikke i stand til at rådgive virksomhederne målrettet efter deres behov. Der er enighed om, at dette skyldes at en egentlig effektiv markedsføring fordrer dyb faglig indsigt i det køretekniske område. Og den indsæt befinder sig på baner på de køretekniske anlæg og ikke ude i det opsøgende arbejde i virksomhederne! Men èn skole arbejdede dog målrettet med værktøjskassen. Og denne skole var ikke overraskende AMU Djursland som netop i kraft af store investeringer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i 60`erne og 70`erne, havde fået opbygget et køreteknisk anlæg uden sidestykke i Danmark. Ikke blot var anlægget state of the art, men tillige havde der også udviklet sig regulære ekspertkompetencer på skolen inden for det køretekniske område. Det var derfor interessant at anvende kompetencerne fra denne skole i denne analyse for at beskrive grundlag og forudsætninger for succes på området. I det flg. opstilles resultatet af workshops afholdt sammen med skolen: Forudsætningen for høj kvalitet i de køretekniske uddannelser. Transportbranchen har i mange år betonet betydningen af en høj kvalitet i de køretekniske uddannelser. Der har således været arbejdet målrettet med, at sikre at deltagerne i AMU systemets køretekniske uddannelser, erhvervede en brancherettet køreteknisk uddannelse som samtidig levede op til de samfundsmæssige interesser som udmøntes i trafiksikker kørsel. At nå dette mål har kun været muligt: Gennem store investeringer i køreteknisk anlæg med dertil hørende tidssvarende kørselsmateriel Gennem en integration af brancherettede transportuddannelser med de køretekniske uddannelser Gennem etablering af en centralt placeret særlig faglig ekspertice. En central placering af den køretekniske ekspertise Som bekendt har det køretekniske anlæg på AMU-Center Djursland siden midten af 70érne haft ansvaret for afviklingen af den praktiske del af de køretekniske uddannelser i AMU-systemet. Dermed har målsætningen fra branchens side, i øvrigt i fuld samklang med AMU-centrene over hele landet, 13

14 været at placere ansvaret for at disse uddannelsers kvalitet og sikkerhed centralt. Der er således ingen tvivl om, at de køretekniske uddannelser i AMU altid har været kendetegnet af, at kravene til indhold og varighed m.v. er på et betydeligt højere niveau end de krav der stilles til tilsvarende uddannelser i andet regi. Kvalitet og fleksibilitet i de køretekniske uddannelser Kvalitet og fleksibilitet følges ad. Og dermed tilgængelighed. Derfor er vurderingen, at alle rimeligt udstyrede køretekniske anlæg bør kunne anvendes til transportbranchens uddannelser. Der bør derfor være fora til faglige udveksling mellem repræsentanter for de enkelte anlæg. En unik faglig ekspertice Det er lykkedes at opbygge en særlig faglig ekspertise på det køretekniske område, som i dag kun findes i AMU-systemet. Dette er sket gennem en årelang og systematisk opsamling af erfaringer på området såvel nationalt som internationalt. Endvidere har der gennem årene pågået et betydeligt udviklingsarbejde på området. For at sikre at uddannelserne er på forkant med udviklingen indenfor transportområdet skal der hele tiden prioriteres udvikling af nye kurser og derfor skal der løbende være i et meget tæt samarbejde med alle relevante myndigheder og organisationer, både nationalt og internationalt. Kvalitet i de køretekniske uddannelser De gode køretekniske anlæg er i dag underlagt ISO-dokumentation. Køreteknisk anlæg på Djursland har i dag en status som det afgjort mest avancerede og teknisk bedst funderede anlæg i Danmark. Anlægget råder over: En moderne vognpark med nyeste udstyr Et baneanlæg som er uden sidestykke Fastsatte sikkerhedsbestemmelser for deltagerne Retningslinjer for instruktørernes ansvar En baneleder ansat efter fastsat stillingsbeskrivelse. En havarikommission 14

15 Sikkerhed for afvikling Det er vigtigt at VEU-centrene evner at koordinere de køretekniske kurser, uanset kursustype, således at uddannelserne afholdes når behovene opstår. I forbindelse med en sammenligning af køretekniske uddannelser i Sverige, Norge, Polen, Finland og Island har arbejdsgruppen opstillet de gældende krav jf. dansk lovgivning til køretekniske anlæg: Legal specifikations concerning skid-pad (Denmark) According to laws of the Ministry of Justice the following specifications has to be fulfilled driving on skidpad with ridgid and articulated truck. The area must, at least consist of an area of 350 x 150 meters. Totally separated from the normal traffic. The single manoeuvres are putting forward the technical demands to the skidpad (minimum standards): 1) Dry road : at least 12 meter wide and 100 meter long on asphalt with af friction on 0,5. Beware that it is a precondition that there always are a speed up lane available, in order to achieve a proper speed. 2) Slippery road: at least 9 meter wide and 100 meter long on special surface (e.g. epoxy) and with sprinklers. Friction: 0,2. 3) Security area must be established if vehicles slip off the road. Therefore there is a demand calling for a security zone on 3 meters (asphalt) along the whole skid-pad. At the ends (turning-points) a run-away lane on at least 20 meter. 4) A special lane for driving in curves 8-10 meter wide. 5) Exercises on shoulder (road high level) at least 80 meters long. And with the ability to reach a top-speed on 60 km/h. 6) A special lane for up- and downward driving on hills (epoxy and sprinklers) 7) Obstacles must be build down in the road in order to make exercises with suddenly occurring incidents and to perform slalom-driving. 15

16 The construction of a skid-pad is very expensive. Further more the maintenance is very expensive. The surface of the road has to be repaired every year. The wear and tear on vehicles and tires are extremely high. 16

17 Koncept for markedsføring I det følgende opstilles en oversigt over de elementer som bør indgå i den enkelte skoles markedsføringsovervejelser: Køretekniske Uddannelser TUR Branchens intentioner med de køretekniske uddannelser Høj kvalitet i de køretekniske uddannelser En central placering af den køretekniske ekspertice Kvalitet og fleksibilitet En unik faglig ekspertice

18 Gennemgang af væsentlige målsætninger og de vigtigste forudsætninger for succes Faktorer, som gør firmaet til noget særligt Faktorer, som giver firmaet succes Fælles vision Oversigt over væsentlige indsatsområder i det seneste år Hvordan har vi klaret os? Kort oversigt over, hvordan vi har klaret os i forhold til hver enkelt målsætning

19 Fremskridt i forhold til målsætningen Resumé af væsentlige økonomiske resultater Indtjening Fortjeneste Vigtige udgiftsposter Medarbejdere Vigtige udgiftsposter Forskning og udvikling Salg og marketing Administration Områder, hvor vi gør fremskridt Områder, hvor vi skal være opmærksomme

20 Målsætninger for næste periode Strategiske indsatsområder Økonomiske mål Andre væsentlige indsatsområder Indtjening og fortjeneste Forudsigelser vs. aktuel situation Bruttoavance Væsentlige tendenser Sammenlign firmaet med resten af markedet Brug flere dias for at få alle væsentlige oplysninger med

21 Udviklingsmuligheder og fremtidsperspektiver Der findes flg. oplagte muligheder for nyskabelser inden for det køretekniske område: Nummer: Titel: Kørsel med lastbil uheldsforebyggelse Kort titel: lastbil - uheld Varighed: 1,0 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, manøvrere køretøj omkring hjørne ved brug af spejle/bakkamera således at bagendekollission undgås. Deltageren kan udføre korrekt højresving under påvirkning af distraktionsfaktorer samt ved anvendelse af korrekt indstillede spejle og/eller aflæsning af andre orienterings- og advarselssystemer til registrering af medkørende trafikanter. Deltageren opnår indsigt i hensigtsmæssig kørselsadfærd til afværgelse af mødeuheld med modkørende trafikanter. Nummer: Titel: Awake - håndtering af træthed i færdsel Kort titel: Awake Varighed: 2,0 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, på baggrund af kendskab til håndtering af træthed under kørsel, iværksætte effektive modtræk som hindrer at trafikale situationer udvikler sig til ulykker. Deltageren opnår skærpet opmærksomhed over egen adfærd i trafikale situationer og lærer at anvende tekniske målesystemer til registrering af muskelspændinger, øje-bevægelser, uhensigtsmæsige vognbaneskift m.v.. 21

22 Deltageren opnår indsigt i hvordan en persons evner påvirkes af forskellige stoffer og forkert ernæring /væskeindtagelse. Titel: Trafiksikker og energirigtig standard for hensigtsmæssig kørsel i store køretøjer Kort titel: Trafiksikkerhed Varighed: 2,0 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren har, efter gennemført uddannelse, erhvervet indsigt hvordan chaufføren kan medvirke til en reduktion i antallet af trafikulykker gennem en hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Deltageren opnår på denne baggrund tillige færdigheder i hvordan en nedsættelse af kørselsomkostningerne kan bidrage til en forstærket miljøindsats. Titel: Køreteknik høj kant/blød rabat Kort titel: Køreteknik høj kant Varighed: 1,0 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren har, efter gennemført uddannelse, erhvervet indsigt i egen og andres trafikale adfærdsmønstre i situationer som traditionelt udløser aggressiv adfærd på et køreteknisk anlæg godkendt af Færdselsstyrelsen, vurdere de risici der er forbundet med kørsel udover en høj kant og ud i rabatten. Deltageren kan reagere hensigtsmæssigt efter kørsel ud over høj kant, således at føreren ikke mister herredømmet over køretøjet og derved anvende korrekt undvige og bremseteknik således at eventuel væltning eller kollision undgås. Titel: Kort titel: Kørsel under vanskelige forhold, med anvendelse af simulator Varighed: Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne 22

23 Deltageren kan efter gennemført uddannelse, på basis af træning i simulator i virtuel virkelighed, betjene og føre stort køretøj under nedennævnte vanskelige kørselsforhold. Forhold, som de fleste kommer ud for, men som vanskeligt lader sig indøve under almindelig øvelseskørsel. Vanskelige køreforhold som tåge, kraftig regn, snefald, forskellige lysforhold, forskellige typer af vejbelægning, op- og nedkørsel af lange bakker/bjerge med tung last, særlige trafikale situationer i by- og landmiljøer mv. Titel: Trafikale aggressioner Kort titel: Road rage Varighed: 2,0 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren har, efter gennemført uddannelse, erhvervet indsigt i egen og andres trafikale adfærdsmønstre i situationer som kan udløse aggressiv adfærd, herunder kendskab til hvilke konkrete situationer i trafikken som statistisk med størst hyppighed afstedkommer aggressiv adfærd. Deltageren kan på grundlag af beherskelse af normer, værdier og holdninger udvise en trafikal adfærd der bygger på hensyntagen til medtrafikanter, opmærksomhed, agtpågivenhed og tålmodighed. Deltageren kan i særligt kritiske situationer vise ansvar for og hensyn til sine medmennesker og udføre en sikker og hensigtsmæssig kørsel. Nummer: Titel: Køreteknik mørkekørsel/særlige forhold/handlebane Kort titel: KT mørke Varighed: 2,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse på et køreteknisk anlæg godkendt af Færdselsstyrelsen, gennem teori om kørselsdynamik og vej-, vejrog trafikforhold i mørke og under særligt vanskelige forhold, reagere hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer og anvende korrekt styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik. Den praktiske kørsel foretages på en særligt opbygget handlebane og omfatter situationer som indeholder særlige risici og som kan være vanskelige at forudse. 23

24 Deltageren opnår indsigt i egne begrænsninger og hensigtsmæssig adfærd i vanskelige trafikale situationer. Nummer: Titel: Køreteknik mørkekørsel/særlige forhold/handlebane Kort titel: KT mørke Varighed: 2,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse på et køreteknisk anlæg godkendt af Færdselsstyrelsen, gennem teori om kørselsdynamik og vej-, vejrog trafikforhold i mørke og under særligt vanskelige forhold, reagere hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer og anvende korrekt styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik. Den praktiske kørsel foretages på en særligt opbygget handlebane og omfatter situationer som indeholder særlige risici og som kan være vanskelige at forudse. Deltageren opnår indsigt i egne begrænsninger og hensigtsmæssig adfærd i vanskelige trafikale situationer. Titel: Kørsel med modulvogntog i simulator Kort titel: Modulvogntog Varighed: 2,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om kendskab til køretøjet og de forskellige typer modulvogntog, foretage den daglige betjening, uanset type af modulvogntog. Deltageren kan handle hensigtsmæssigt og undgå fejlbetjening og skader, og kan desuden i praksis foretage en korrekt fra - og tilkobling, og foretage de nødvendige indstillinger, afhængig af hvilken type modulvogntog der er tale om. Deltageren kan vurdere køretøjets faktiske længde og nødvendige drejeradius under manøvrering og ved kørsel i trafikken på snævre områder, f.eks. i rundkørsler. 24

25 Deltageren kan endvidere foretage korrekt ruteplanlægning i henhold til det godkendte vejnet for modulvogntog. Titel: Køreteknik og kørsel under ekstreme vejrforhold Kort titel: Køreteknik og ekstreme vejrforhold Varighed: 2,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om kørselsdynamik og påvirkninger af køretøjet under ekstreme vejrforhold, gennemføre en mere sikker transport, under hensyntagen til vej- og vejrforhold, samt køretøjets begrænsede muligheder i ekstreme situationer. Deltageren kan endvidere vurdere krav til og behov for vinterdæk og snekæder og har endvidere kendskab til kørselsforbud og lignende ved ekstreme vejrforhold. Deltageren kan desuden bedømme et vejgrebs størrelse ved forskellig vejbelægning og forskelligt føre, og bedømme dækkenes (type, dæktryk og slid) og belæsningens indflydelse på vejgrebet. Deltageren kan vurdere køretøjets faktiske standselængde under ekstreme vejrforhold, ud fra sit kendskab til de faktorer, der har betydning for standselængden, herunder især hastighed og vejgreb, og kan endvidere på denne baggrund, samt ud fra sin vurdering af det aktuelle vejgreb, tilpasse køretøjets hastighed til den standselængde, der er til rådighed ved kørsel i ekstreme vejrforhold. Titel: Lastbiler væltningsrisiko ved kørsel uden for afmærkninger Kort titel: Lastbiler - væltningsrisiko Varighed: 1,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, gennem teori om risikomomenter og påvirkninger af køretøjet med højt tyngdepunkt eller kørsel med halvfyldt tank i tankvogn, gennemføre en mere sikker transport, under hensyntagen til type af gods og tyngdepunktets placering, samt faremuligheder ved kørsel uden for normal afmærkning. 25

26 Deltageren kan desuden foretage en hensigtsmæssig undvigemanøvre uden at overreagere i kurver eller ud af rabat, således at ulykker undgås. Deltageren kan bedømme de forhold der ændrer køretøjets stabilitet, og kunne tage højde for disse ved valg af hastighed, f.eks. ved forkert belæsning af bilen, forkert dæktryk og nedslidt dækmønster, eller ved kørsel på veje med sporriller. Deltageren kan bedømme læssets stabilitet således at læsset er anbragt og sikret på en måde at det under kørsel og opbremsning fastholdes og ikke forskubbes eller vælter, hvis køretøjet kommer uden for normal afmærkning. Titel: Køreteknik - dyretransport Varighed: 1,0 dage. Godkendelsesperiode: Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Førere af lastbiler der medbringer levende dyr i flere lag (ladopbygninger med 2-3 etager) kan, efter gennemført uddannelse på et køreteknisk anlæg godkendt af Færdselsstyrelsen, gennem teori om kørselsdynamik og højt tyngdepunkt samt almene vej-, vejr- og trafikforhold, reagere hensigtsmæssigt i situationer hvor lasten bevæger sig og i den sammenhæng anvende korrekt styre-, bremse-, undvige- og afværgeteknik. Den praktiske kørsel på tør langbane omfatter bremse- og undvigeøvelse med pludseligt opståede forhindringer. (Hastighed max. 50 km/t.) På glat langbane bremse- og undvigeøvelse med pludseligt opståede forhindringer og bremsning på uens friktion. I glat S-kurve gennemkørsel under anvendelse af ASR og bremseøvelse. På glat bakke bremsning/undvigeøvelse nedad bakke, kørsel opad bakke og anvendelse af ASR. Endelig indgår korrekt bremseteknik med ABS-bremser og andre hjælpesystemer i tørt og glat føre, betydningen af korrekt virkende bremser, betydningen af ASR, og brugen heraf, risikoen ved anvendelse af motorbremse (incl. forstærkede motorbremser) og retarder i glat føre. Deltageren opnår indsigt i betydningen af korrekt læsning af forskellige dyrearter, forskellige dyrearters adfærd under kørsel, overholdelse af arealkrav samt hvorledes vægtberegning kan foretages på de enkelte etager i ladopbygningen på køretøjet. Titel: Opmærksom kørsel i små lastbiler (op til 7,5 ton tilladt totalvægt) 26

27 Kort titel: Kørsel i mindre lastbiler Varighed: 3,0 dage Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan efter gennemført uddannelse, udføre sikker transport i mindre lastbiler. Deltageren har således kendskab til vigtige fokuspunkter som: Trafikal forudseenhed, opfattelse og afværgelse af potentielle farer, køretøjskontrol, herunder bl.a. spejle (evt. kamera) og signaludstyr. Endvidere har deltageren kendskab til de farer, der knytter sig til manøvrering på områder med megen trafik og lidt plads, eksempelvis terminaler mv. Kundskaber, deltageren gennem teori og praktiske øvelser har erhvervet, og er i stand til at anvende i daglige transportrutiner. Titel: Trafiksikkerhed nye tekniske sikkerhedsanordninger Kort titel: ny sikkerhedsteknik Varighed: 1,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan efter gennemført uddannelse udføre transporter, med optimal anvendelse og udbytte, af eventuelt installerede nyere tekniske sikkerhedsanordninger, som eksempelvis: Elektronisk afstandsdetektor, alarm ved utilsigtet vognbaneskift mv. Deltageren kan, hvor dette er påkrævet, foretage korrekt indstilling, og vil endvidere kende baggrunden for anordningernes virkemåde, og kan agere hensigtsmæssigt på advarsler mv. 27

28 Konklusion Analysen opstiller som konklusion flg. liste over centrale punkter for løbende forfølgelse samt central bearbejdning. Dette i et samspil mellem branchen, skolerne, virksomhederne og chaufførerne. Kvalitet i uddannelserne og uddannelsesplanernes indhold. 1. Sammenhængen mellem TUR`s uddannelsesplaner og myndighedernes beskrivelser af de enkelte køretekniske øvelser, deres indhold, varighed m.v. 2. Kriterier for godkendelse af de køretekniske anlæg. TUR og UVM. 3. Krav til kvaliteten har været: - banernes beskaffenhed - materiellets beskaffenhed - undervisningens indhold og planlægning - sikkerhed 4. Uddannelsesmål i TUR`s uddannelsesplaner sammenholdt med færdselsstyrelsens bestemmelser for lektioner i køreteknik. Grundlæggende køreteknik. 5. Uddannelsesmål i TUR`s uddannelsesplaner: Videregående køreteknik Blåt kval.bevis 6. Materiel: køretøjernes kvalitet og beskaffenhed Banens beskaffenhed: - indretning til at gennemfører alle øvelser - banens fysiske kvalitet (friktion) 5. Uddannelsens tilrettelæggelse 6. Transportbranchen vil overvåge kvaliteten på de enkelte køretekniske anlæg 28