DOBBELT REVLEPORT MED FLØJDØR

Transkript

1 DOBBELT REVLEPORT MED FLØJDØR -fra udtjent til nutidig Udført af Morten Knudsen

2 Historien bag Den nuværende port befinder sig i Sillerup nær Haderslev, hvor den sidder i en ladebygning. Ladebygningen er en del af bygningsmassen i det der tidligere udgjorde den lokale hjuler. Hjuler er betegnelsen for en karetmager, der var placeret på landet og primært lavede køretøjer til områdets bønder, ofte i samarbejde med en lokal smed. Udover at være hjulere havde stedet sit eget savværk og forskellige andre småbeskæftigelser. Derudover fungerede stedet som et lille husmandssted. Det var pga. stedets landbrugsdrift, at der på et tidspunkt mellem 1934 og 1936 blev bygget en lade med plads til dyr, halm og maskiner. Laden blev bygget med porte i begge sider så man kunne køre igennem med en vogn med et spand heste uden at skulle bakke ud. Den anden port er gået til og erstattet af en fast bræddebeklædning. Laden er den bygning på adressen, som står mest som oprindeligt, hvor stuehuset er gennemgribende ombygget. Øvrige bygninger er det gamle maskinværksted og en bygning, hvor der var vaskeri, røgeri og beboelse. De sidste to står til snarlig nedrivning, da de er i en tilstand af fremskreden forfald og ikke har nogen værdi. Laden står derimod som en grundlægende sund bygning, der dog også trænger til en kærlig hånd, og her er porten en del af restaureringsprojektet. Sporene fra savværket er få og ses mest som forvredne metalstykker som dukker frem af jorden med jævne mellemrum. Der findes dog billeder hvor kranen tydligt ses og der findes omhyggelige beskrivelser af, hvorledes stammerne skulle skæres op for at have de rigtige dimensioner til brug i værkstedet. Tiden med hjulmagerværksted startede i 1905 hvor Søren Buchholt nedsatte sig som hjuler på stedet. Da fandtes der et par små sammenbyggede huse, hvor der var stald, lade og beboelse. Der blev over de næste mange år bygget om og til efterhånden som både familien og forretningen voksede. Laden blev som tidligere nævnt bygget på et tidspunkt mellem 1934 og 36 som den sidste større bygning. Efter krigen overlod han driften til hans sønner, hvor en stod for landbrug og den anden drev værkstedet videre. Det varede dog ikke mere end et par år før hjulmagerdelen næsten ophørte, og flere og flere af de opgaver man havde løst forsvandt i de kommende år. I de sidste aktive år nåede Peter Buchholt dog at være med til blandt andet at restaurere den nærved liggende Sillerup Mølle samt lave hjul og kanonlavetter til Dybbøl, Kastellet mm. (1)

3 Undersøgelse Den nuværende port er i en tilstand, hvor det ikke vil være relevant at forsøge en restaurering. Der er råd omkring revlerne og de nederste cm er rådnet væk. Den hænger desuden en del på midten og fastgørelsen direkte i murværk og trækonstruktion udgør specielt i murværket et problem. Murstenene er ikke af tegl så der er svaghedstegn enkelte steder. Et andet problem er dimension og placering af fløjdøren. Højden er kun ca. 175 cm og bredden ca. 70 cm. Det giver udfordringer i daglig brug. Desuden har jorden foran laden hævet sig, så en fuldstændig åbning af porten ville have været problematisk, hvis ikke de nederste 35 cm var rådnet væk. Min hensigt er at lave en port, som kan leve op til kravene om en større højde og bredde på fløjdøren og samtidigt gør det med respekt for det samlede udseende på laden og stedets historie. Dette vil ske ved at centrere fløjdøren og benytte originale greb og hængsler. Derudover vil revlerne blive gratet ned i portbladet og alle søm vegnet for at modvirke at vægten vil få porten til at hænge. Fløjdøren vil desuden blive indadgående, hvilket vil medføre at porten vil kunne åbnes helt uden at støde på jorden. For at undgå at den rådner i bunden igen vil der blive monteret tagrender i forbindelse med en kommende udskiftning af taget på laden.

4 Udførelsen Til udførelsen af porten vil der blive brugt såvel maskiner som traditionelt håndværktøj. På den nuværende port er der tydelige kutterslag fra høvlen, så alle brædder vil blive rettet, høvlet og får fræset fer og not på maskiner. Til alt andet vil der blive brugt traditionelt håndværktøj som f.eks. grathøvl, grundhøvl, økse og hammer til vegning af søm. Beskrivelse af arbejdsprocessen Oversigt Opmåling af port Tegning Bestilling af materialer Maskinel bearbejdning af træet Håndhøvling af perlestaf Oplægning af portblade Høvling af grater i portblad Montering af revler og skråstivere Sømning og vegning af søm Fløjdør som ovenstående Samling af karm Brunering af hængsler og greb Beslåning af port Rejse porten Fremstille og montere låsebom

5 Tidsskema Uge 1 Opmåling af port Tegning Bestilling af materialer Maskinarbejde Uge 2 Oplægning af portblade Montering af revler og skråstivere Sømning og vegning Uge 3 Fremstilling af fløjdør Brunering af hængsler og greb Uge 4 Beslåning Rejsning af port Fremstilling og montering af låsebom Beskrivelse til planche Rapport Uge 5 Færdiggørelse rapport Færdiggørelse

6 Billeder af processen Profilhøvl og blokhøvl Grathøvl

7 Brædderne til første portblad er lagt op med 2 mm luft mellem. Med grathøvlen gøres klar til revler. Sporet kiler svagt til mod midten af porten. Dette gør at revlen er nemmere at få til at kile sig fast når den bankes på plads i sporet.

8 Bemærk smiget på sporet. Det er det, der gør at revlen og brædderne trækker sig sammen. De to portblade med revler og skråstivere.

9 Sømmet slås igennem og øksehovedet bruges som ambolt til ombukning af sømmet. Så kan krogen slås i.

10 De gamle hængsler opvarmes og smøres med linolie. De gamle hængsler og greb, med nye bolte og stabler. De store hængsler er forskellige, da det sidste matchende hængsel er blevet afkortet til ca. 70 cm. Disse hængsler er lavet af gamle hjulbånd, hvilket sikkert skyldes stedets fortid som hjulmagerværksted. De oprindelige stabler kunne ikke genbruges pga. tæring og portens tidligere montering i murværk.

11 Fløjdør klar til montering. De krydsende skråstivere er et spørgsmål om æstetik. Porten i oprejst position. Der mangler fastgørelse af de sidste slaglister og montering af spærrebom på bagsiden, samt fastgørelsen af greb.

12 Resultatet Den færdige port har disket op med enkelte problemstillinger. Den største udfordring har været træets fugtighed. Selvom jeg undervejs har været opmærksom på at holde træet overdækket med plastik så har de enkelte brædder trukket sig mere end forventet, hvilket har medført mere luft mellem portbladene end forventet. Mit håb er at de vil genvinde noget af dette når de bliver monteret udendørs. Karmen har desuden slået sig, muligvis pga. manglende afspændingsspor. Den kan forhåbentligt skrues på plads. Fløjdøren skulle have været udadgående, men blev undervejs i processen ændret til indadgående af hensyn til portens åbning. Da døren på dette tidspunkt var lavet, sad skråstiveren nu forkert. For ikke at skulle lave en ny dør, så blev der monteret en krydsende skråstiver. Dette har så medført at bagsiden af porten nu ser æstetisk mere sammenhængende ud, så det rent faktisk er blevet en gevinst for projektet. Prikken over i et er de store hængsler på portbladene. Det kunne desværre ikke lade sig gøre at finde 4 ens så jeg måtte finde et kompromis. Det manglende hængsel er erstattet af et andet originalt hængsel fra den nuværende port. Stablerne og boltene kunne desværre ikke genbruges, så her måtte jeg købe nyt. Efter bruneringen er det blevet til et resultat, der er brugbart for mig. Konklusionen på projektet er, at der er blevet bygget en port som ganske vidst er ændret på enkelte punkter i forhold til den eksisterende, men overordnet er lavet med respekt for stedets historie og ladens samlede udseende og nu er den lavet, så den lever op til nutidige krav til daglig brug.

13 Litteraturliste. 1 - Søren og Peter Buchholt. Hjulere og savskærere i Sillerup Den er udgivet af Museum Sønderjylland Slesvigske Vognsamling Simmerstedvej Haderslev