Udvikling i fattigdom i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i fattigdom i Danmark"

Transkript

1 Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner de studerende, kun ser på de fattige børn eller kun de langvarigt fattige. Jonas Schytz Juul Chefanalytiker AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan opgøres fattigdom? Der eksisterer ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, og bl.a. derfor er det ikke indlysende, hvilken definition af fattigdom man bør anvende ved analyser af fattigdom. Det kan blandt andet have den uheldige konsekvens, at den markant stigende fattigdom ikke får politisk opmærksomhed, fordi der ikke er konsensus omkring, hvad det vil sige at være fattig i Danmark. Den måde, som fattigdom er målt på i denne analyse, er ved en relativ fattigdomsgrænse, der udelukkende er baseret på disponibel indkomst. Denne metode har bl.a. været benyttet af OECD, De Økonomiske Vismænd og EU. Konkret bruges pct. af medianindkomsten i det enkelte land som grænse, hvilket svarer til OECD s fattigdomsgrænse. EU bruger pct. af medianen, som indikator for risiko for fattigdom. For en familie bestående af én person svarer OECD s fattigdomsgrænse til en indkomst på godt 1. kr. efter skat, målt i 21-lønniveau. Bruger man i stedet EU s grænse ligger grænsen på godt 12. kr. efter skat. Tabel 1. Fattigdomsgrænse ved forskellige familiestørrelser, disponibel indkomst, 21-niveau Antal personer i familier Grænse per person Grænse per familie 1 person personer personer personer personer personer Anm: Grænsen opgøres ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Ækvivaleringsfaktoren svarer til Finansministeriets og er på: (Antal personer i familien)^,6. Data er fremskrevet til 21-niveau med lønudviklingen. Lovmodellen stilles til rådighed af Finansministeriet og man kan læse mere om datagrundlaget i Finansministeriet, 23. Grænsen er imidlertid afhængig af størrelsen af familien, da man tager højde for stordriftsfordele i familien. Det vil sige, at en familie bestående af to personer med en samlet indkomst på 2. kr. efter skat vil ligge over fattigdomsgrænsen, da der vil være stordriftsfordele forbundet med at leve to sammen. I tabel 1 er fattigdomsgrænsen ved forskellige familiestørrelser angivet. Som det fremgår af tabellen, er fattigdomsgrænsen for en familie bestående af to personer på godt 153. kr. efter skat for familien samlet, svarende til omkring 76. kr. pr. person efter skat. En styrke ved OECD s fattigdomsgrænse er, at det er et forholdsvis simpelt mål for fattigdom. Samtidig er der mange andre fordele ved denne opgørelse af fattigdom. For det første er fattigdommen opgjort på denne måde nem at sammenligne over tid, for det andet er det muligt at sammenligne niveauet for fattigdom ud fra denne grænse i forskellige lande. Det ville være meget mere kompliceret med en absolut fattigdomsgrænse fastlagt ud fra et standardbudget. OECD s grænse er imidlertid ikke perfekt, og AE har gennem længere tid efterlyst en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. En sådan grænse kan tage udgangspunkt i OECD s fattigdomsgrænse, men udvides yderligere med fx et mål for fattigdommens varighed og personers formueforhold. Et kritikpunkt vedr. den relative opgørelsesmetode til at måle fattigdom er, at en persons forbrugsmuligheder jo ikke forringes, fordi andre i samfundet bliver rigere. Derfor er det nærmere en økonomisk ulighed der måles med en relativ fattigdomsgrænse, mere end det er antallet af fattige. Dette kritikpunkt er i og for sig berettiget, hvis man opfatter fattigdom som en absolut størrelse dvs. at personer kun betegnes som fattige, hvis de ikke har mulighed for at købe en nærmere bestemt mængde af nødvendige basisvarer, og dette minimumsforbrug er det samme over tid. På den anden side kan det fremføres, at fattigdom i et rigt samfund som det danske bedst belyses med et relativt mål, fordi alle danskere har adgang til helt grundlæggende goder som mad, bolig og tøj. For børn viser fattigdommen sig f.eks. ved, at der er børn, som ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med kammeraterne og ikke har samme adgang til normale materielle goder som deres klassekammerater og det er jo netop en relativ betragtning. Som yderligere eksempler herpå kan man nævne børns adgang til computer og internet. I en global kontekst giver det ikke mening at betragte børns manglende adgang til computer og internet som et fattigdomstegn, men i et rigt samfund som det danske, hvor det er blevet stan- 14

2 Boks 1. Sådan opgøres fattigdom i analysen er defineret som antallet af personer, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Dette er det samme indkomstbegreb, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstanalyser. I 21-priser er fattigdomsgrænsen på kr. for en familie bestående af én person. For en familie bestående af to personer er fattigdomsgrænsen på kr. pr. person, svarende til kr. for hele familien. Beregninger er foretaget på Lovmodellens datagrundlag 27. Datagrundlaget i Lovmodellen er udarbejdet af Finansministeriet og baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figur 1. Udviklingen i antal fattige fra 21 til ekskl. studerende dard, at børnefamilier har adgang til computer og internet, kan det godt opfattes som et fattigdomstegn, når nogle børn ikke har samme muligheder på grund af dårlig økonomi i familien. Specielt i undervisningssammenhæng hvor det ofte er en nødvendighed med adgang til computer og internet hvis læreren lægger lektier og opgaver på nettet. Når øget fattigdom, som denne og andre analyser dokumenterer, udgør et voksende samfundsproblem herhjemme, er der under alle omstændigheder behov for at definere, hvad det vil sige at være fattig i Danmark. Derfor bør en officiel fattigdomsgrænse være første skridt på vejen til at erkende det voksende problem og være med til at skabe konsensus om problemets omfang. Stigning i antallet af fattige i Danmark Antallet af fattige i Danmark fortsætter med at stige, og i 27, der er det seneste dataår, er der 4. fattige personer i Danmark. Dette er en stigning på 33. personer på et enkelt år, eller hvad der svarer til knap 13 pct. Når man opgør fattigdom, kan det diskuteres, om studerende skal medregnes i gruppen eller ej. Studerende har ofte en indkomst under fattigdomsgrænsen, mens de studerer, men har omvendt en høj indkomst i deres arbejdsliv. Den lave indkomst under uddannelse kan således ses som en investering, der oftest giver sig udslag i en væsentlig højere indkomst, når studiet er afsluttet. Ved at udelade familier, hvor mindst én af forsørgerne er studerende, er der godt 2. fattige personer i Danmark i 27. Når studerende ikke tælles med, har der ligeledes været en voldsom stigning i gruppen af fattige. I løbet af det seneste dataår er denne gruppe steget med knap. personer, hvilket svarer til knap 17 pct. Udviklingen i antallet af fattige er vist i figur 1. Som det fremgår af figur 1, er antallet af fattige steget støt igennem hele perioden Medregnes de studerende er gruppen af fattige steget med næsten 9. personer i denne periode. Det svarer til en samlet vækst på godt 4 pct. Fjerner man familier, hvor mindst én af forsørgerne er studerende, er gruppen af fattige steget endnu mere. Eksklusive studerende er gruppen af fattige således vokset med pct. siden 21. Det svarer til en stigning på 67. personer. I tabel 2 er væksten i antallet af fattige fra 21 til 27 vist. De over. fattige personer svarer til, at 5,7 pct. af befolkningen nu lever i fattigdom. I 21 var det blot 4,1 pct. af befolkningen, der befandt sig i gruppen af fattige. Måler man eksklusive studerende, er der i 27 en fattigdomsandel på 3,7 pct. Det er ligeledes en stor stigning siden 21, hvor andelen var på 2,5 pct. Tabel 2. Udvikling i antal fattige, Stigning Stigning i pct. Pct. 215,2 4, 88,8 41,3 ekskl. studerende 134,6 21,4 66,8 49,6 15

3 Fremskrivning af antal fattige Opgørelsen af antallet af fattige foretages på grundlag af data fra meget detaljerede registre, som desværre først er tilgængelige med nogle års forsinkelse (se boks 1). Det seneste dataår er 27, og det er derfor kun muligt at opgøre udviklingen i antallet af fattige frem til 27. Der er imidlertid sket store forandringer i dansk økonomi siden 27. For det første er boligpriser og aktiekurser faldet en hel del, for det andet er der gennemført en omfattende skattereform, og for det tredje er Danmark inde i en lavkonjunktur, hvor mange har mistet deres job. Det er faktorer, der alle har betydning for udviklingen i antallet af fattige. Boks 2. Fremskrivning af fattige I det ovenstående er antallet af fattige fremskrevet til 21. I fremskrivningen er der brugt følgende antagelser: Boligpriser er fremskrevet med boligprisudviklingen fra Realkreditrådet frem til ultimo 29 på kommunalt niveau. Herefter er boligpriserne lagt fladt. Realkreditgæld er fremskrevet med den samlede udvikling i realkreditlån på makroniveau. Aktiekurserne er fremskrevet til ultimo 29, hvorefter de er lagt fladt. Anden gæld er fremskrevet med renteudviklingen. Alle lønninger er fremskrevet med den samme lønudvikling fra Finansministeriets Økonomisk Redegørelse dec. 29. Indkomstoverførsler er fremskrevet med satsreguleringen, og der er ikke taget højde for regelændringer. Skattebetalingen er udregnet efter fremskrivningen med 21-skatteregler. Der er ikke taget højde for ændringer på arbejdsmarkedet. En måde at analysere antallet af fattige efter 27 er ved at fremskrive befolkningens indkomster og dermed også fattigdomsgrænsen. I en sådan fremskrivning kan der tages højde for udviklingen inden for boligpriser, aktiekurser, lønninger og overførsler, samt ændringerne i skattesystemet, jf. boks 2. Omvendt tages der ikke højde for ændringer på arbejdsmarkedet, hvilket ligeledes påvirker antallet af fattige. Dels fordi de fremskrevne indkomster dermed kan være biased, dels fordi personer der har mistet deres job og ikke er medlem af en a-kasse kan risikere at være kommet under fattigdomsgrænsen Foretages fremskrivningen med de i boks 2 givne antagelser, skønnes antallet af fattige i 21 at være på omkring 6. personer. Altså et næsten uændret antal fattige siden det rekordhøje niveau i 27. Fraregnes de studerende, skønnes antallet af fattige at være på omkring 25. personer i 21, hvilket ligeledes næsten er uændret siden toppunktet i 27. Det skal dog understreges, at det er en overordnet fremskrivning, der som sagt ikke tager højde for alle de ændringer, der har været i økonomien siden 27. Men ændringerne i økonomien som følge af boligprisændringer, aktiekursfaldet, lønudviklingen og omlægninger af skattesystemet giver samlet kun en meget lille ændring i antallet af fattige fra Udviklingen i antallet af fattige frem mod 21 er vist i figur 2. I prognosen til 21 fanger man altså påvirkningen i antallet af fattige fra den voldsomme ændring der har været på boligmarkedet og i aktiekurserne, samtidig med, at de store skattelettelser der har været givet er medregnet. Dette er i høj grad relevant da der netop er sket meget med boligpriser, aktiekurser og skattesystemet perioden Omvendt får man ikke de ændringer der har været på arbejdsmarkedet med i prognosen, hvilket er en svaghed ved fremskrivningen. Ikke desto mindre fanger fremskrivningen nogle relevante ændringer der har været siden 27, og som påvirker antallet af fattige. Figur 2. Fremskrivning af fattige til Antallet af fattige børn stiger voldsomt Også antallet af børn ramt af fattigdom fortsætter med at stige i perioden Samlet er der nu næsten 65. fattige børn i Danmark. Det er en stigning på over 13. børn på bare ét år, hvilket svarer til en stigning på 26 pct. Når man opgør fattigdom blandt hjemmeboende børn, er det forældrenes indkomst, der er afgørende for, om børnene lever i fattigdom. Der kan imidlertid være flere årsager til, at forældrene har en lav indkomst. En forklaring kan være, at en eller begge forældre er studerende og derfor har en lav indkomst under studieforløbet, men omvendt kan forvente en høj indkomst i deres arbejdsliv senere. Den lave indkomst under uddannelse kan altså ses som en investering, der oftest giver sig udslag i en væsentlig højere indkomst, når studiet er afsluttet. Anm.: Se boks 2. ekskl. studerende Ved at udelade familier hvor mindst én af forsørgerne er studerende, er der godt 56. fattige børn i Danmark. Også uden at familier med studerende forældre tages med, har der været en voldsom stigning i gruppen af fattige børn. I løbet af det seneste dataår er denne gruppe steget med knap 12. børn, hvilket svarer til en stigning på 26 pct. Udviklingen i antallet af fattige børn er vist i figur 3. 16

4 Figur 3. Udvikling i antallet af fattige børn, Figur 4. Udviklingen i antallet af længerevarende fattige ekskl. studerende ekskl. studerende Kun personer, der er ramt af fattigdom i mindst tre år i træk, er taget med. Som det fremgår af figur 3, er antallet af fattige børn samlet steget igennem hele perioden Medregnes de studerende, er gruppen af fattige steget med næsten. børn i denne periode. Det svarer til en samlet vækst på godt 8 pct. Fjerner man familier, hvor mindst én af forsørgerne er studerende, er gruppen af fattige børn også steget. Eksklusive familier med studerende forældre er gruppen af fattige børn således vokset med 77 pct. siden 21. Det svarer til en stigning på 24. børn. I tabel 3 er væksten i antallet af fattige børn fra 21 til 27 vist. Størstedelen af væksten i antallet af fattige børn er sket i løbet af det seneste dataår. Ud af den samlede vækst på 8 pct., er der alene i 27 sket en stigning på 26 pct. Det svarer til, at omkring 1/3 af stigningen alene er sket i løbet af det seneste år. Det er markant mere end væksten året før, der var på 7,5 pct., hvilket ellers er en stor stigning i antallet af fattige børn. Tabel 3. Udvikling i antallet af fattige børn, Vækst Vækst i pct. 1. børn Pct. børn 36, 64,8 28,8 8,1 børn ekskl. børn af studerende 31,7 56,1 24,4 76,7 Anm.: er defineret ud fra medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel Samlet set lever 5,5 pct. af alle børn i fattigdom. Det er en stor stigning siden 21, hvor blot 3,1 pct. af alle børn levede i fattigdom. Fraregnes familier, hvor mindst én af forældrene er studerende, er det 4,7 pct., der er fattige. I 21 var denne andel blot på 2,8 pct. Flere lever i langvarig fattigdom Ligesom det samlede antal fattige vokser støt, så er antallet af personer, der har været fattige i mindst tre år i træk steget. Samlet er der nu 8. personer, der har hængt fast i fattigdom i mindst tre år i træk. Dette er en stigning på omkring 4. personer på et enkelt år, eller hvad der svarer til fem pct. Hvis familier, hvor mindst en af forsørgerne er studerende, udelades, er antallet af langvarigt fattige på knap 47. personer. Det er en stigning på omkring 3. personer på et år, svarende til godt seks pct. Der er relativ stor forskel på antallet af langvarigt fattige inkl. og ekskl. studerende. En af årsagerne til denne forskel er, at familien skal opfylde ret restriktive krav for at være en del af langvarigt fattige ekskl. studerende. Hvis blot en af forsørgerne i bare et enkelt år ud af de seneste tre år er studerende, så ryger hele familien ud af gruppen med langvarigt fattige, selvom den ligger under fattigdomsgrænsen i alle tre år. Det er altså ret restriktive krav, der skal opfyldes, for at man er med i gruppen af langvarigt fattige ekskl. studerende. Udviklingen i antallet af langvarigt fattige er vist i figur 4. Af ovenstående figur fremgår det klart, at omfanget af længerevarende fattigdom har været stigende i hele perioden 21-27, uanset om studerende medregnes eller ej. Samlet er antallet af længerevarende 17

5 Tabel 4. Udvikling i antal længerevarende fattige, Tabel 5. Ingen 1:1-sammenhæng mellem økonomisk vækst og fattigdom Vækst Vækst i pct. Pct. Længerevarende fattige 53,9 79,8 25,8 47,9 Længerevarende fattige ekskl. studerende 29,3 46,7 17,4 59,3 Anm.: Som figur Pct. Årlig realvækst i BNP per capita 2,9 1,8 Årlig vækst i andel fattige -1,9 6,7 Anm: Tabellen viser årlig realvækst i BNP sammenlignet med den årlige vækst i andelen af fattige målt ekskl. studerende. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag og ADAM. fattige steget med 26. personer igennem hele perioden Det svarer til en stigning på næsten pct. Tallene peger altså ikke på en 1:1-sammenhæng mellem udviklingen i antallet af fattige og den økonomiske vækst. Tværtimod. Den årlige økonomiske vækst i Danmark var høj i perioden samtidig med, at andelen af fattige samlet faldt. I perioden har væksten i samfundet været mindre, samtidig med at andelen af fattige er vokset meget markant. Dette er illustreret i tabel 5. Fraregnes familier, hvor mindst en af forsørgerne er studerende, er antallet af længerevarende fattige steget endnu mere. Denne gruppe er i perioden steget med næsten pct., hvilket er en stigning på over 17. personer. Stigningen i antallet af længerevarende fattige fra er vist i tabel 4. Derudover viser en fremskrivning af indkomsterne til 21, at antallet af fattige fortsat ligger på det rekordhøje niveau fra 27 frem mod 21. Heller ikke denne fremskrivning tyder altså på, at den afgørende faktor for udviklingen i antallet af fattige er den generelle økonomiske vækst. Ingen klar sammenhæng mellem fattigdom og vækst Den relative fattigdomsgrænse bliver ofte kritiseret for, at den vil vise en stigning i antallet af fattige, hvis der er en generel økonomisk vækst i samfundet. Rationalet er, at en generel økonomisk vækst giver stigende indkomster, dermed rykker fattigdomsgrænsen op, og antallet af fattige stiger derfor. 1 Ser man på udviklingen i antallet af fattige og sammenligner med den generelle vækst i økonomien siden 1993, genfinder man ikke den påståede klare sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i antallet af fattige. I perioden var der generelt en høj vækst i økonomien i Danmark, uden at andelen af fattige steg. Omvendt i perioden 21-27, hvor væksten generelt var lavere i økonomien, mens stigningen i antallet af fattige var stor. Det er uomtvisteligt, at fattigdommen og uligheden 2 er vokset. Denne udvikling skyldes i høj grad den politik, der er blevet ført. Mens ydelserne for dem på bunden af samfundet er blevet reduceret, så er der gentagne gange blevet givet skattelettelser til de højest lønnede. Kontanthjælpsloft, 4-timersregel og starthjælp er blandt de nedsatte ydelser, som folk på bunden af samfundet rammes af. Til gengæld har man haft skattestop og gennemført en række skattelettelser, som giver en markant gevinst til de højest lønnede. 3 Helt konkret var der i 1993 omkring 3 procent fattige, når studerende ikke medregnes. I 21 var denne andel faldet til 2,5 procent. Herefter steg andelen til de 3,7 procent, den lå på i 27, der er de seneste tal, der findes. I perioden var der en gennemsnitlig årlig vækst i økonomien på 2,9 procent, mens den gennemsnitlige vækst i perioden var på 1,8 procent. Note 1 Se fx Politiken 3. marts 21 Note 2 Se fx Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 21a eller Finansministeriet 21 Note 3 Se fx Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 21b Litteratur Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 21a, Uligheden i Danmark stiger mere og mere, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 21b, Regeringens skattelettelser på over mia. kr. er gået til de rigeste : Finansministeriet, 23, Lovmodellen og registerdata, registerdata.aspx Finansministeriet, 21, Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark Politiken 3. marts 21, Fattigdommen sætter rekord, 18

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere