Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne"

Transkript

1 Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Af Jens Hansen Trykt i Tidsskrift for Landøkonomi 196. årgang, nr.2, juni 2010, s

2 Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Af Jens Hansen Tidligere seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet I 2006 afløstes fremgang i landbrugets indtjening af nedgang, og sidst i 2008 begyndte priserne på landbrugsejendomme at falde efter 15 års næsten uafbrudte stigninger. I dansk landbrug er sådanne op- og nedture imidlertid ikke et nyt fænomen. Udviklingen i de reale priser på landbrugsejendomme er en god indikator for landbrugets økonomiske tilstand. Tager man - som det derfor er nærliggende - fald i de reale ejendomspriser som udtryk for krise, har der siden midten af 1970'erne været fire perioder med krise i dansk landbrug - nemlig omkring 1980, sidst i 1980'erne, først i 1990'erne samt den aktuelle krise, der satte ind i sidste halvdel af Der er store forskelle mellem erhvervssektorer med hensyn til, i hvilket omfang de påvirkes af samfundsøkonomiske op- og nedture, og ligeledes hvordan de reagerer på skiftene samfundsøkonomiske konjunkturer. I nogle erhverv falder produktion og beskæftigelse markant under kriser, mens produktpriserne forbliver nogenlunde uændrede. I andre erhverv - som fx det primære landbrug - forbliver produktionen på et næsten uændret niveau, mens produktpriserne falder. I debatten om landbrugets aktuelle krise er det vigtigt at være opmærksom på sådanne forskelle og ikke ukritisk drage slutninger om landbruget baseret på erfaringer med andre erhverv. Nærværende artikel handler om dansk landbrugs op- og nedture siden midten af 1970'erne. Baggrunden for artiklen er, at der hersker delte meninger om årsagen til og konsekvensen af den aktuelle krise, og at et tilbageblik på tidligere kriser uden tvivl kan give visse holdepunkter for en vurdering af den aktuelle krise. Indledningsvis omtales udviklingen i priserne på landbrugsejendomme, i antal handler med landbrugsejendomme samt i antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner over landbrug. Herefter sammenholdes udviklingen i landbrugets produktion og investeringer samt i bedrifts- og besætningsstrukturen med ændringen i ejendomspriserne for at få et indtryk af, hvordan landbruget reagerer på skiftende konjunkturer. Endelig omtales de ændringer, der er sket i landbrugets økonomiske vilkår gennem de senere årtier med udgangspunkt i erhvervets bytteforhold og realrenten efter skat, dvs. renten renset for inflation og skat. 1

3 Priser på og omsætning af landbrugsejendomme 1 Udviklingen i de reale priser på landbrugsejendomme samt på parcelhuse er vist i figur 1. Siden midten af 1970 erne har der været fire perioder med fald i de reale priser på landbrugsejendomme. Fra 1978 til 1982 var der et fald på 55 pct., fra 1986 til 1989 på 18 pct. og fra 1990 til 1993 på 12 pct. Selv om de reale priser på landbrugsejendomme steg i de mellemliggende perioder, var de først i 2005 oppe samme niveau, som da de toppede i Under den aktuelle krise er de reale priser på landbrug - efter at de toppede i 2. kvartal faldet med 21 pct. frem til 2. kvartal Som følge af inflation var de nominelle prisfaldfald naturligvis mindre end de reale i ovennævnte perioder - nemlig henholdsvis 34 pct., 7 pct., 7 pct. og 19 pct. Priserne på landbrugsejendomme og parcelhuse har i store træk været præget af samme op- og nedture siden 1975, jf. figuren. Mens de reale priser på parcelhuse toppene i 3. kvartal 2007, fortsatte de reale priser på landbrug dog med at stige til og med 2. kvartal Det næsten parallelle forløb tyder umiddelbart på, at bevægelserne i priserne på de to typer fast ejendom især skyldes ændringer i rente, inflation og beskatning, og kun i mindre omfang ændringer i landbrugsspecifikke forhold - som produktivitet, bytteforhold og landbrugsstøtte. Omsætning af landbrugsejendomme Det omsatte (handlede) antal landbrugsejendomme varierer fra år til år bl.a. afhængig af erhvervets konjunkturer (se figur 2). I perioder med stigende ejendomspriser omsættes almindeligvis flere landbrugsejendomme end i perioder med faldende priser. Eksempelvis faldt det omsatte antal landbrugsejendomme fra knap i 1977 til godt i Under den aktuelle krise er handelen med landbrugsejendomme også faldet. I 1. halvår 2009 blev der kun omsat landbrugsejendomme mod i halvår Siden 1. halvår 2009 er det registrerede antal handler faldet yderligere, men det skyldes i hvert fald delvist forsinkelse i tinglysningen som følge af omlægning til elektronisk tinglysning i september Det er væsentligt at være opmærksom på forskellen mellem de to begreber: landbrugsbedrift og landbrugsejendom. En landbrugsejendom er en ejendom, der er noteret som sådan i Kort og Matrikelstyrelsens ejendomsregister. En landbrugsbedrift består derimod enten af en landbrugsejendom eller eventuelt en del heraf, der drives for sig selv, eller af flere ejendomme eller dele heraf, der drives sammen. Dette betyder eksempelvis, at mange, fortrinsvis mindre, ejendomme, hvor jorden er bortforpagtet, og hvor der heller ikke er nogen husdyrproduktion, ikke betragtes som landbrugsbedrifter. I 2008 var der landbrugs og gartneribedrifter i Danmarks Statistiks landbrugs og gartneritælling, mens der var landbrugsejendomme ifølge den offentlige ejendomsvurdering i Antallet af handler og antallet af tvangsauktioner skal ses i relation til antallet af landbrugsejendomme, da det er ejendomme og ikke bedrifter der indgår i de pågældende statistikker. 2

4 Figur 1. Udviklingen i reale priser på landbrugsejendomme og parcelhuse, indeks 1975 = Landbrugsejendomme 150 Enfamiliehuse Nominelle priser deflateret med forbrugerprisindekset Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk/ejen6) samt Skat (Ejendomssalg) Tvangsauktioner over landbrugsejendomme Antallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme er naturligvis også konjunkturafhængig (se figur 2). Eksempelvis steg antallet fra 159 i 1979 til et niveau på i årene 1981 og I årene var der i alt bekendtgjorte tvangsauktioner over landbrugsejendomme, svarende til ca. 3,2 pct. af det samlede antal landbrugsejendomme på daværende tidspunkt. (Ifølge den offentlige ejendomsvurdering i 1981 var der bebyggede landbrugsejendomme). Efter en nedgang fra 1982 til 1987 steg antallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme fra 1987 til Fra 1989 til 1990 faldt det igen for atter at stige fra 1990 til Op gennem 1980'erne og først i 1990 erne var der gennemgående mange tvangsauktioner, hvilket indikerer, at en del landmænd var såkaldt teknisk insolvente (dvs. at gælden oversteg aktivernes værdi) i denne årrække og derfor vanskelig kunne afhænde bedriften på almindelig vis. 3

5 Figur 2. Antal omsatte landbrugsejendomme og antal bekendtgjorte tvangsauktioner over landbrugsejendomme pr. år Antal omsatte landbrugsejendomme Antal tvangsauktioner Antal omsatte ejendomme Antal tvangsauktioner Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (Statistisk Tiårsoversigt, flere årgange) Fra 1996 til 2009 var der derimod kun få tvangsauktioner over landbrugsejendomme fra 38 til 216 om året. Selv landbrugere med betydelig negativ opsparing kunne i disse år som følge af en næsten uafbrudt stigning i ejendomspriserne frem til 2. kvartal 2008 afhænde bedriften på almindelig vis. Stigningen i antallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme under kriser sker almindeligvis først 1-2 år, efter at en krise sætter ind. Under den aktuelle krise har der da også hidtil kun været få tvangsauktioner - selv om antallet er steget siden I de to første måneder af 2010 var der i alt 38 bekendtgjorte tvangsauktioner mod 120 i hele 2009, 74 i 2008 og 38 i Der er naturligvis forskel fra landbrug til landbrug med hensyn til virksomhedens (familiens) soliditet (dvs. egenkapital i forhold til aktivernes værdi) og dermed også med hensyn til risikoen for, at familien bliver teknisk insolvent i tilfælde af faldende ejendomspriser og/eller ringe 4

6 indtjening. For tiden er disse forskelle landbrugene imellem usædvanlig store, hvilket især skyldes, at de nuværende landmænd som følge af de seneste 15 års kraftige stigninger i ejendomspriserne - har købt deres ejendom eller ejendomme til vidt forskellige priser. Yngre landmænd har generelt købt til meget høje priser og har tilsvarende en stor gæld, mens ældre har købt til betydelig lavere priser og har som følge heraf en væsentlig mindre gæld. Tabel 1. Gæld i procent af brugerfamiliens aktiver for landbrugsbedrifter opdelt efter bedriftens størrelse og efter brugerens alder, ultimo 2008 Brugerens alder Samlet standardarbejdsforbrug, antal helårsarbejdere Alle størrelsesgrupper Under og derover Under 35 år år år år år og derover Alle aldersgrupper Kilde: Egne beregninger baseret på stikprøven af landbrugsregnskaber, der danner grundlag Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for landbrug 2008 I hvilket omfang soliditeten afhænger af bedriftens størrelse og brugerens alder er belyst i tabel 1. Som det ses, udgjorde brugernes samlede gæld ultimo pct. af brugernes aktiver for alle landbrug under et - varierende fra 15 pct. for deltidsbrugere på 65 år og derover til 78 pct. for landmænd under 35 år med bedrifter med 2 helårsarbejdere og derover. Hertil kommer, at der også inden for undergrupper er betydelig variation i gældsprocenten. I de landbrugsregnskaber, der danner grundlag for tabel 1, er værdien af fast ejendom ultimo 2008 ansat til ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008, og denne værdi svarer ret nøje til prisen i almindelig fri handel i 1. halvår Set i forhold til værdien af aktiverne i 1. halvår 2009 lå gælden således på et moderat niveau for alle landbrugsbedrifter under et. Konklusionen er, at det overvejende er yngre landmænd med store bedrifter, der allerede er, eller som risikerer at blive teknisk insolvente. En væsentlig forklaring på de relativt mange tvangsauktioner over landbrugsejendomme i krisetider er, at priserne på landbrug oftest er høje i forhold til afkastet af landbrugskapitalen i form af jord og bygninger mv. - eller med andre ord, at forrentningen af landbrugskapitalen generelt er beskeden. De høje priser på landbrugsejendomme skal formodentlig primært forklares med, at landmænd generelt sætter pris på tilværelsen som selvstændige, og at mange landmænd derfor er rede til at betale så høje priser for fast landbrugsejendom, at der kun bliver et beskedent beløb tilbage til at forrente egenkapitalen og aflønne familiens arbejdsindsats. Og hænger økonomien kun lige sammen 5

7 under uændrede økonomiske vilkår, vil selv begrænsede forringelser af vilkårene kunne give alvorlige økonomiske problemer. Man kunne ønske, at potentielle købere af landbrugsejendomme fremover vil afstå fra at betale så høje priser for ejendommene og herigennem tage sig betalt for den risiko, der er forbundet med at drive og ikke mindst eje et landbrug. Hermed være ikke sagt, at landmænd almindeligvis ikke er opmærksomme på risikoen ved erhvervet. Mange landmænd - både etablerede og endnu ikkeetablerede - har givetvis holdt sig tilbage fra køb af ejendom til de særdeles høje priser, som ejendommene blev handlet til, i årene før krisen satte ind. Landbrugsproduktionen Udviklingen i den samlede landbrugsproduktion samt i plante-, mælke- og svineproduktionen er vist i figur 3. Fra 1975 til 2008 voksede den samlede landbrugsproduktion - eksklusive gartneri - med 67 pct., hvilket svarer til en vækst på knap 1,6 pct. om året. I samme årrække voksede planteproduktionen med 88 pct. og svineproduktionen med 169 pct., svarende til en årlig vækst på henholdsvis 1,9 pct. og 3,0 pct., mens mælkeproduktionen faldt med knap 3 pct., svarende til et årligt fald på 0,1 pct. Væksten i landbrugsproduktionen var større i den første halvdel perioden end i den sidste halvdel. Figur 3. Udviklingen i samlet landbrugsproduktion samt i plante-, mælke- og svineproduktionen, indeks 1975 = Svineproduktion 200 Planteproduktion Samlet landbrugsproduktion Mælkeproduktion Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (Landbrugsstatistik, flere årgange) 6

8 Væksten i landbrugsproduktionen varierer en del fra år til år - ikke mindst som resultat af variation i vejrforholdene og hermed i høstudbyttet. Herudover var væksten i planteproduktionen og hermed i den samlede landbrugsproduktion negativt påvirket i 1993 af introduktion af braklægningsordningen. I 1993 blev den negative påvirkning dog overskygget af en vækst i høstudbyttet pr. ha fra et særdeles lavt niveau i 1992 til et højt niveau i I 2008 blev braklægningsordningen afskaffet med en positiv effekt på produktionen til følge. Mælkekvoten har siden dens ikrafttræden i 1984/85 været udnyttet næsten fuldt ud hvert år, hvorfor produktionen af mælk har været bestemt af kvoten lige siden. I takt med en række nedsættelser af kvoten faldt produktionen med ca. 15 pct. fra 1984/85 til 1991/92, mens den forblev på et næsten uændret niveau fra 1993/94 til 2005/06 på grund af uændret kvote. Siden 2005/06 er produktionen vokset i takt med gradvise forøgelser af kvoten. I kvoteåret 2009/10 forudses kvoten ligeledes at blive udnyttet fuldt ud måske endog overskredet. Svineproduktionen har været præget af betydelig vækst i næste alle år i den betragtede periode. Siden 2000 har væksten dog været aftagende og fra 2007 til 2009 faldt produktionen. Imidlertid er den samlede svinebestand vokset med 4 pct. fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010, jf. Danmarks Statistik, hvilket tyder på, at nedgangen i produktionen fra 2007 til 2009 er afløst af vækst. Hvis man sammenholder ændringen i den samlede landbrugsproduktion samt i plante-, mælke- og svineproduktionen (figur 3) med ændringen i de reale priser på landbrugsejendomme (figur 1), ses ingen tydelig sammenhæng. Konklusionen er, at landbrugsproduktionen kun er lidt konjunkturfølsom, og at produktionen næppe heller vil falde nævneværdigt som resultat af den aktuelle krise. Landbrugets samlede investeringer Udviklingen i landbrugets samlede bruttoinvesteringer i driftsbygninger, inventar, maskiner og grundforbedringer udtrykt i procent af de tilsvarende afskrivninger - er vist i figur 4. Sammenholdes omfanget af investeringerne med konjunkturerne, ses, at investeringerne som forventet er store i opgangsperioder og små perioder med krise. Eksempelvis faldt de samlede investeringer fra et niveau på 143 pct. af afskrivningerne i 1977 til 65 pct. af afskrivningerne i De samlede bruttoinvesteringer, der har været forholdsvis store siden midten af 1990 erne, og som toppede i 2007, vil uden tvivl også falde under den aktuelle krise. Salg af nye traktorer, som oftest giver en god indikation af udviklingen i de samlede bruttoinvesteringer faldt således fra stk. i 2008 til stk. i 2009, svarende til en nedgang på 47 pct. Landbrugets investeringer er - i modsætning til produktionen - meget konjunkturfølsom. 7

9 Figur 4. Landbrugets bruttoinvesteringer i driftsbygninger, inventar, maskiner og grundforbedringer i procent af de tilsvarende afskrivninger Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (Landbrugsstatistik, flere årgange) Landbrugets bedrifts- og besætningsstruktur Udviklingen i landbrugets bedriftsstruktur - som tog fart omkring er fortsat uafbrudt lige siden. Det samlede antal landbrugs- og gartneribedrifter faldt fra omkring i 1975 til i 2008, hvilket svarer en nedgang på 3,4 pct. om året. Ifølge landbrugs- og gartneritællingen faldt antallet af bedrifter ekstraordinært kraftigt i 1983, hvilket imidlertid skyldtes, at den nedre grænse for medtagelse af bedrifter tællingen blev forhøjet fra 0,5 ha (eller en produktion svarende til 0,5 ha landbrugsafgrøder) til 5,0 ha eller en tilsvarende produktion. I 2005 steg det samlede antal bedrifter midlertidigt, hvilket hænger sammen med omlægningen af landbrugspolitikken, som bl.a. medførte, at en del forhenværende landmænd, som bortforpagtede deres jord både før og efter selv dyrkede arealet det pågældende år. Herved voksede det samlede antal bedrifter midlertidigt. 8

10 Ifølge figuren varierer nedgangen i antallet af bedrifter fra år til år, hvilket dog i nogen grad skyldes usikkerhed i tællingen. Betragtes lidt længere årrækker har nedgangen - udtrykt i pct. pr. år - været nogenlunde stabil siden midten af 1970'erne. Ganske mange landbrug er gennem de senere årtier blevet købt med henblik på sammenlægning og samdrift. Da handelen med ejendomme almindeligvis falder de første år under lavkonjunkturer, måtte nedgangen i det samlede antal bedrifter derfor forventes at aftage i sådanne perioder. Sammenholdes nedgangen i antallet af bedrifter med konjunkturudviklingen, ses imidlertid ingen tydelig sammenhæng. Samtidig med at der bliver færre landbrugsbedrifter, samles hver husdyrgren på en stadig mindre del af de tilbageblevne bedrifter. Faldet i antallet af bedrifter med malkekøer og i antallet med svin er derfor relativt større end i det samlede antal bedrifter. I 2008 var der knap bedrifter med malkekøer mod godt i 1975, hvilket svarer til en nedgang på 7,4 pct. om året. Tilsvarende var der i 2008 godt bedrifter med svin mod knap i 1975 svarende til en nedgang på 8,0 pct. om året. Figur 5. Nedgang i antal landbrugs- og gartneribedrifter samt i antal bedrifter med malkekøer og svin, pct. i forhold til året før Bedrifter med malkekøer Bedrifter med svin 5 0 Landbrugs og gartneribedrifter Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (Landbrugsstatistik, flere årgange) 9

11 Udbygning af stalde og andre faciliteter til husdyrproduktion er forbundet med store investeringer. Som følge af reduktion i landbrugets investeringer under lavkonjunkturer kunne man derfor forvente, at udviklingen hen imod færre og større besætninger forløb langsommere under lavkonjunkturer end under højkonjunkturer. Som det fremgår af figur 5, ses dog ingen tydelig sammenhæng mellem konjunkturerne og koncentrationen af mælke- og svineproduktionen på færre bedrifter. Figur 6. Vækst i dyrket areal pr. bedrift og i antal malkekøer og antal svin pr. besætning, pct. i forhold til året før Antal svin Dyrket areal. ha Antal malkekøer Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (Landbrugsstatistik, flere årgange) Indførelsen af mælkekvoten i 1984 medvirkede derimod til at dæmpe væksten i størrelsen af malkekobesætningerne i nogle år, jf. tabel 6, hvilket givetvis skal forklares med, at handelen med kvoter var underkastet restriktioner, der dog gradvis blev lempet med årene. De senere års nedgang i antallet af landbrugs- og gartneribedrifter skyldes især, at der bliver færre heltidslandbrug. Fra 1998 til 2008 faldt antallet af heltidslandbrug fra godt til godt , svarende til en nedgang på 4,8 pct. om året, mens det samlede antal landbrugs- og gartneribedrifter faldet fra til svarende til en nedgang på 3,4 pct. om året. 10

12 Hvis udviklingen hen imod færre heltidslandbrug fortsætter med samme hastighed de kommende år som fra 1998 til 2008, vil der kun være ca heltidslandbrug tilbage i 2013 og kun ca i 2018 mod som nævnt ca i Den store nedgang i antallet af heltidsbedrifter hænger sammen med den ligeledes store nedgang i antallet af landbrug med husdyrproduktion. En væsentlig årsag til begge dele er, at forholdsvis mange heltidsbedrifter hvert år ophører med husdyrproduktion, hvilket ikke blot fører til færre landbrug med husdyrproduktion, men også til færre heltidsbrug. Omlægningen af produktionen til ren planteproduktion formindsker nemlig forbruget af arbejdskraft, hvorfor en del af de pågældende heltidsbedrifter bliver deltidsbrug. Det kraftige fald i antallet af heltidsbrug, skyldes således ikke udelukkende, at et tilsvarende antal heltidsbrug ophører som selvstændige bedrifter som resultat af sammenlægning og samdrift, men også at en del heltidsbrug bliver til deltidsbrug. I den aktuelle debat er der delte meninger om krisens mulige indflydelse på bedrifts- og besætningsstrukturen. Nogle deltagere i debatten mener, at krisen vil dæmpe strukturudviklingen, mens andre argumenterer for, at krisen vil fremskynde udviklingen. En del fortrinsvis yngre landmænd med store bedrifter har som nævnt en stor gæld, hvilket givetvis vil begrænse disse landmænds muligheder for at udvide produktionen i en årrække og herved medvirke til at dæmpe strukturudviklingen. Imidlertid er der andre yngre landmænd - både etablerede og endnu ikke-etablerede - der under højkonjunkturen afstod fra køb af fast landbrugsejendom, der får nu mulighed herfor til væsentlig lavere ejendomspriser. Konklusionen er, at den aktuelle krise ligesom de foregående kriser - næppe vil påvirke strukturudviklingen nævneværdigt. I nogle erhverv sætter kriser gang i strukturelle ændringer, men i det primære landbrug er der intet behov herfor udviklingen i strukturen forløber forholdsvis hurtigt såvel i nedgangs- som i opgangsperioder. Bytteforhold og produktivitet Landbrugets op- og nedture kan i vidt omfang forklares med svingninger i erhvervets bytteforhold (forholdet mellem produkt- og faktorpriser) samt ændringer i realrenten efter skat, dvs. renten efter skat korrigeret for inflation. Siden 1975 er bytteforholdet faldet med godt 2 pct. i gennemsnit om året, mens totalproduktiviteten er vokset med omtrent samme procent. For perioden under ét, er den negative effekt af bytteforholdets forringelse på indtjening og ejendomspriser derfor nogenlunde opvejet af den positive effekt af væksten i produktivitet. Medens væksten i totalproduktiviteten har været ret stabil gennem perioden - når der ses bort fra effekten af høstudbyttets variation fra år til år - er der store forskelle fra delperiode til delperiode med hensyn til udviklingen i bytteforholdet, jf. figur 7. I nogle delperioder er bytteforholdet faldet væsentligt over 2 pct. om året, mens det er forblevet omtrent uændret - eller endog steget - i andre perioder. Bytteforholdet faldt kraftigt fra 1977 til 1980, fra 1984 til 1988 og igen fra 1989 til 1994, mens det steg fra 1980 til 1981 og fra 1999 til Det er disse bevægelser i bytteforholdet 11

13 omkring den faldende tendens, der er med til at forklare udsvingene i landbrugets indtjening samt formodentlig også i nogen grad udsvingene i ejendomspriserne. Bytteforholdets indflydelse på ejendomspriserne afhænger imidlertid ikke blot af, hvor stor ændringen i bytteforholdet er, men også af, om landmændene - eller rettere potentielle købere og potentielle sælgere af landbrugsejendomme anser ændringen i bytteforholdet som længerevarende eller blot kortvarig. Kun hvis ændringen anses som længerevarende, påvirkes ejendomspriserne i nævneværdigt omfang. Figur 7. Udviklingen i landbrugets bytteforhold, indeks 1975 = Bytteforholdet er inklusive landbrugsstøtte bl.a. i form af hektarstøtte, husdyrpræmier og enkeltbetaling. Kilde: Egne beregninger på grundlag af 1) Danmarks Statistik (Landbrugsstatistik, flere årgange), 2) Hansen, Jens. Udviklingen i produktivitet bytteforhold i landbruget 1973/74-87/88 samt 3) Hansen, Jens. Udviklingen i produktivitet og bytteforhold i dansk landbruget 1981/81-92/93. Fra midten af 1970 erne til 2006 skyldtes udsvingene i bytteforholdet især svingninger i prisen på svin. Og da svingninger i svineprisen er velkendt blandt svineproducenter - og landmænd i øvrigt - har bytteforholdets bevægelser i denne årrække formodentlig kun påvirket ejendomspriserne i mindre omfang. 12

14 Fra og med 2006 skyldes forbedringen og den efterfølgende forringelse af bytteforholdet især store udsving i prisen på korn og andre planteprodukter samt i prisen på mælk. De voldsomme stigninger i prisen på landbrugsejendomme kunne tyde på, at landmændene regnede med, at disse forbedringer af bytteforholdet var længerevarende, hvilket imidlertid efterfølgende viste sig ikke at være tilfældet. Sammenholder man svingningerne i bytteforholdet og i de reale ejendomspriser, ses en vis sammenhæng, hvilket tyder på udsvingene i bytteforholdet har påvirket ejendomspriserne. Eksempelvis faldt bytteforholdet markant fra 1977 til Rente og inflation Landbrugets samlede gæld er vokset betragteligt gennem mange år og er efterhånden kommet op på et meget højt niveau set i forhold til indtjeningen. Langt størstedelen af gælden består af variabelt forrentede lån - herunder både rentetilpasningslån i realkreditinstitutter og lån i pengeinstitutter. Siden 1975 har den effektive nominelle rente på lange lån i realkreditinstitutter varieret fra godt 5 pct. til næsten 22 pct., mens inflationen har varieret fra lidt over 1 pct. til næsten 13 pct. I perioder med kraftig inflation er realrenten efter skat et mere brugbart udtryk end den nominelle rente. Realrenten efter skat (50 pct.) er derfor vist i figur 8 såvel for lange fastforrentede realkreditlån som for rentetilpasningslån. (De viste renter er med tillæg af skønsmæssigt fastsatte omkostninger i form af bidrag og provision mv. på 1,0 pct.) Som det ses, har realrenten efter skat på lange realkreditlån varieret fra minus 4 pct. til plus 4 pct. siden en ganske stor variation - mens gennemsnittet for hele perioden er 1,4 pct. Et afkast af landbrugskapitalen før skat på det dobbelte altså ca. 2,8 pct. er derfor i princippet tilstrækkeligt til netop at skabe balance i økonomien. Til sammenligning kan nævnes, at alle heltidslandbrug under ét forrentede landbrugskapitalen med 2,4 pct. i gennemsnit fra 1975 til For perioden som helhed var kapitalafkast således næsten tilstrækkeligt stor til at skabe balance i økonomien, men der var intet medafkast til dækning af risiko. Generelt bidrager den lave realrente efter skat på landbrugets lån samt erhvervets generelt gode lånemuligheder til at forklare de høje ejendomspriser og det lave kapitalafkast. Men blot 2-3 pct. højere afkast og heraf følgende væsentlig lavere priser på jord ville have været ønskeligt. Hvis man sammenholdes ændringer i ejendomspriser (figur 1) og i realrenten efter skat (figur 8), ses en tydelig sammenhæng. Fra til steg realrenten efter skat fra minus 3-4 pct. til et niveau på fra minus 3 til plus 2, mens de reale ejendomspriser faldt fra 1978 til Og fra til steg realrenten efter skat igen denne gang fra et niveau på 1-2 pct. til et niveau på 3-4 pct., mens de reale ejendomspriser priser faldt 1990 til Endelig faldt realrenten efter skat fra 3-4 pct. først 1990 erne til 2-3 pct. i midten af 1990 erne og videre til 1-2 pct. i de efterfølgende år, mens de reale priser på ejendomme udviste en uafbrudt stigning. Hertil kom omlægningen af landbrugets lån i realkreditinstitutter fra overvejende fast forrentede lange lån til fortrinsvis rentetilpasningslån med en gennemgående væsentlig realrente efter skat, hvilket givetvis også har bidraget til stigningen i ejendomspriserne. 13

15 Figur 8. Realrenten efter 50 pct. skat på realkreditlån med lang løbetid samt på pengemarkedet (CIBOR-lån med løbetid på 12 måneder) Fastforrentede lange realkreditlån Rentetilpasningslån Inklusive omkostninger i form af bidrag og provision mv., anslået til 1,00 pct. p.a. CIBOR-renten ligger på niveau med renten på rentetilpasningslån i danske kroner med samme løbetid Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (WWW.statistikbanken.dk/DNTENTA samt Danmarks Nationalbank, Beretning og Regnskab, flere årgange) Konklusion og afsluttende bemærkninger Trods stor usikkerhed om krisens videre forløb kan der på grundlag af nærværende tilbageblik på dansk landbrug op- og nedture siden 1975 drages følgende konklusioner: At landbrugsproduktionen næppe bliver påvirket nævneværdigt af krisen, at udviklingen i bedrifts- og besætningsstrukturen imod færre og større landbrugsbedrifter samt især færre og større husdyrbedrifter fortsætter med nogenlunde samme hastighed uafhængig af krisen, 14

16 at landbrugets investeringer - der allerede er faldet markant - forbliver på et lavt niveau, indtil krisen letter. Hvordan indtjeningen i landbruget og priserne på landbrugsejendomme vil udvikle sig de kommende år, er derimod behæftet med langt større usikkerhed, og der samme gælder udviklingen i antallet af tvangsauktioner. Ændringen på disse områder afhænger nemlig af en række vanskeligt forudsigelige forhold herunder det kommende - men endnu skrøbelige - opsving i den globale økonomi, væksten i produktionen af biobrændstof samt effekten heraf på efterspørgslen efter landbrugsprodukter. Hertil kommer usikkerhed om den fremtidige rente - hvor længe bliver den korte rente nede på det for tiden særdeles lave niveau. Og endelig er priserne på landbrugsprodukter både i Danmark og i andre EU-landene efter omlægningerne af landbrugspolitikken langt mere afhængige af verdensmarkedspriserne end tidligere, og verdensmarkedspriserne er vanskeligt forudsigelige navnlig på mellemlangt sigt især som følge af den globale landbrugsproduktionens afhængighed af vejrforholdene i vigtige globale landbrugsområder Trods fortsat krise og usikkerhed i dansk landbrug er der visse lyspunkter herunder ikke mindst den særdeles lave rente på rentetilpasningslån, som især bedrifter med stor gæld nyder godt af, og som vil medvirke til at begrænse antallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme. Andre lyspunkter er, at prisen på mælk - der bundede i 2. halvår har rettet sig som resultat af markante stigninger i de globale priser på mejeriprodukter. Endvidere er verdensmarkedsprisen på sukker kommet op på et særdeles højt niveau primært som følge af lave høstudbytter af sukkerrør i Indien og Brasilien. Og endelig er prisen på minkskind efter kraftige stigninger også ganske høje. Derimod befinder prisen på korn både i EU-området og på verdensmarkedet sig fortsat på et meget lavt niveau, hvilket bl.a. skyldes en rekordstor global produktion af korn både i 2007/08 og i 2008/09 især som følge af overvejende gode vejrforhold i vigtige globale områder for kornproduktion. For tiden er prisen på korn så lav, at kornproduktion på mindre produktive arealer såvel her i landet som i andre lande ikke er profitabel, uanset jordprisens højde (negativ jordrente). På lidt længere sigt må produktionen af korn derfor forudses at falde med en stigning i kornprisen til følge, med mindre prisen retter sig af andre grunde inden da. Meget taler således for, at prisen på korn og hermed andre planteprodukter vil rette sig noget de kommende år. En del landmænd med store landbrugsbedrifter købt til høje priser, i årene før krisen satte ind, vil dog givetvis - selv i bedste fald skulle leve med en stor gæld i en årrække. Indtjeningen i de pågældende bedrifter bliver næppe så stor, at gælden vil kunne nedbringes markant inden for en kortere årrække. 15

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

University of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen,

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

University of Copenhagen. Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder Hansen, Jens. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder Hansen, Jens. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

3. Landbrugets økonomi og indtjening

3. Landbrugets økonomi og indtjening 3. Landbrugets økonomi og indtjening LANDBRUGETS ØKONOMI OG INDTJENING LANDBRUG & FØDEVARER I 2015 faldt landbrugets bruttofaktorindkomst med 3,6 mia. kr. Siden 2008 er priserne på landbrugsejendomme faldet

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen

Læs mere

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens Publication date: 2014

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af 01-07-08 Hansen, Jens Publication date:

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Dansk svineproduktion og slagteriindustri - er der tegn på vækst? Hansen, Jens; Zobbe, Henrik

Dansk svineproduktion og slagteriindustri - er der tegn på vækst? Hansen, Jens; Zobbe, Henrik university of copenhagen University of Copenhagen Dansk svineproduktion og slagteriindustri - er der tegn på vækst? Hansen, Jens; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

Globalisering, WTO og dansk mejeribrug

Globalisering, WTO og dansk mejeribrug Globalisering, WTO og dansk mejeribrug Mælkeproduktion i en globaliseret verden Søren E. Frandsen Globalisering og WTO International handel og WTO forhandlinger: ét blandt flere elementer i globaliseringen

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Københavns Universitet. Landbrugets økonomi 2006 Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2006

Københavns Universitet. Landbrugets økonomi 2006 Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2006 university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets økonomi 2006 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2006 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Kære aktionærer, Velkommen til FirstFarms generalforsamling, som er en vigtig begivenhed for selskabet. Det glæder mig

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere