Et nyt Kompetencecenter
|
|
- Lilian Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Visti Søvsø Hansen, Leder af Kompetencecenter for Læsning ved Rosenvangskolen, Viby J Et nyt Kompetencecenter for Læsning i Århus Fra august 2009 har skoleelever i Århus Kommune haft en mulighed for at få et forløb på et nyt Kompetencecenter for Læsning (KCL), der er etableret ved Rosenvangskolen i Viby J, Århus kommune. Artiklen giver et meget interessant billede af det første års erfaringer. Specialpædagogik En del elever oplever det frustrerende, at de i skolen ikke får lært sig at læse og det på trods af kvalificeret specialpædagogisk indsats. For disse elever er der nu etableret et nyt kompetencecenter i Århus Kommune, hvor elever i svære læse- skrivevanskeligheder har mulighed for at få et intensivt kursusforløb, for at forbedre deres skriftsproglige kompetencer. Målet er, at eleverne træner deres skriftsproglige kompetencer, samtidig med at de genvinder handlemulighederne omkring læsning og skrivning. De elever, der bliver indstillet til et forløb på KCL, har alle oplevet at starte i skolen og opdaget, at processen med at lære sig at stave, læse og skrive, ikke faldt så let for dem som for deres kammerater. De har oplevet den frustration, det er, ikke at slå til i det fællesskab, der er så centralt i skoleverdenen, nemlig at kunne læse og skrive. De har oplevet den afmagt, der fulgte med at befinde sig i en skoleverden, hvor de ikke slog til lige netop på det område, hvor der var sat så stor fokus og store forventninger. De blev ikke en del af en fælles oplevelse af, at det er en ny verden, der åbner sig, når man lærer at læse og skrive. På trods af mange anstrengelser og støtte fra lærere, specialcentret, forældre og kammerater, blev den eftertragtede kunnen ikke umiddelbart dem tildelt, og en oplevelse af marginalisering blev en del af deres hverdag. Det var ikke sådant, at nogen satte dem på et sidespor på grund af de manglende læse- og skrivekompetencer, men det var lige så meget en indre oplevelse af ikke at slå til og ikke at være en del af det læsefælleskab, der fyldte så meget i deres skolehverdag (Holmgaard 2007, Burden 2005). 33
2 34 Efterhånden som skoleårene er gået, er det hos eleverne blevet en oplevelse af at have vanskeligheder med at følge klassen i det faglige arbejde, idet de bruger mange ressourcer på afkodning og forståelse af det, der blev læst. Det blev endnu en oplevelse af ikke at kunne slå til og ikke at erhverve sig sikker viden. Der er for disse elever tale om at være ramt af den negative side af Mathæuseffekten (Stanovich 1988). Den effekt Jørgen Frost kalder Cas ka de effekten (Frost 2006). En effekt hvor eleven, der oplever en vedvarende usikkerhed omkring det læste, også vil blive ramt af en tvivl på om den viden, der ellers oplevedes som sikker, nu også var en sikker viden, man kunne bygge videre på. Samtidig med at der blev iværksat en specialpædagogisk indsats, blev der også italesat en opfattelse hos elev, forældre og de lærere, der var omkring eleven, at problemet kunne findes og løses eleven iboende, og at bare der blev sat rigtigt og omfattende ind, skulle de eftertragtede kundskaber nok komme. Hvem har ikke fået fortalt noget omkring at knække læsekoden, altså en opfattelse af, at bare man anstrengte sig, så kunne man knække koden, ligesom hvis man lægger kræfter nok i, så kan man knække nødden i nøddeknækkeren. Eleverne har efterhånden oplevet, at lige meget hvor meget de anstrengte sig, lige Eleverne har efterhånden oplevet, at lige meget hvor meget de anstrengte sig, lige meget hvor meget der blev sat i værk, blev deres læsekompetencer kun svagt forbedret. meget hvor meget der blev sat i værk, blev deres læsekompetencer kun svagt forbedret. De har alle oplevet, at hver gang de har forsøgt at handle i forhold til denne store uhensigtsmæssighed, som har præget deres hverdag, har det ikke givet de forventede resultater. Sammen med oplevelsen af de manglende handlemuligheder og hele tiden at være afhængig af andre, har der sneget sig, det den amerikanske psykolog Martin Seligman betegner som learned helplessness, ind i deres hverdag. Eleverne er blevet sat i en passiv rolle i forhold til handlekompetencerne, på det skriftsproglige område. På KCL forsøger vi at bibringe eleven de handlekompetencer, der er så basale i forhold til læring og i forhold til selvopfattelse i et læringsmiljø. Vi arbejder med det mål, at eleven erhverver sig rutiner og får adgang til redskaber, så de selv får mulighed for at kunne handle og bestemme, hvornår de vil læse og skrive. It står centralt i undervisningen på centret, idet eleverne med en personlig pc, der har de rette programmer og med en undervisning, der er tilrettelagt i forhold til elevens behov, så der kan arbejdes med digitale læremidler, opnår at få mulighed for at tilgå det stof, som resten af deres klasse arbejder med. Vi arbejder med en opfattelse af, at elever i læsevanskeligheder skal have de samme muligheder for videntilegnelse som andre elever på
3 deres klassetrin. Det vil sige, at miljøet omkring eleven tilrettes så dette er muligt. En forpligtigelse vi i Danmark har vedgået os i og med, at vi har ratificeret Salamancaerklæringerne (UVM 1997). Dermed er der også sendt et signal om, at det er de professionelle omkring elevens læring, der skal indrette miljøet, så eleven får bedst mulighed for at tilgå den samme viden som deres kammerater. Dette syn på den specialpædagogiske indsats betyder, at vi på KCL arbejder med det materiale, der svarer til elevens alder og efter de trinmål, der findes for deres klassetrin. Ambitionen er, at vi samtidig med en intensiv læse- skrivetræning giver eleverne mulighed for videntilegnelse på nogenlunde lige vilkår. Med generhvervelsen af handlemulighederne i læseog læringsmiljøet, vil der for eleverne være tale om en oplevelse af inklusion og fællesskab i klassen. Inddragelsen af it i undervisningen sker med den sikkerhed, der ligger i de efterhånden omfattende undersøgelser og forløb, der er på området. It som kvalificerende redskab Inddragelse af it i læseprocessen er i mange tilfælde omtalt som et kompenserende tiltag. Dette forekommer dog som en alt for passiv og uhensigtsmæssig tilgang til digitale værktøjer, se f.eks. diskussionen mellem Elbro og Arndal m.fl i fagbladet Audiologopædi fra På KCL arbejder vi med it som kvalificerende redskab, idet effekten er langt mere kvalificerende i forhold til både adgang til videntilegnelse, i forhold til træning omkring fonologisk arbejde, ikongenkendelse, flow i læse- og skriveprocessen, og i forhold til, det den amerikanske psykolog Albert Bandura benævner Self-Efficasy. Nu kan jeg forstå en hel sætning, jubler Inger, hun er ved at fortælle om sin familie, en opgave som eleverne arbejder med i en skriveskabelon, hvor eleverne skal skrive om deres familie. Ambitionen er, at vi samtidig med en intensiv læseskrivetræning giver eleverne mulighed for videntilegnelse på nogenlunde lige vilkår. Inger har før oplevet det som meget svært at skulle skrive andet end enkelte ord, så oplevelsen af, at hun kan skrive en hel sætning på computeren, og at hun selv har formuleret en hel sætning på skrift, er ret overvældende. I arbejdet med denne sætning, ser hun sig pludselig som kompetent i det skriftsproglige arbejde. Hun kan nu spejle sig i det, de andre elever i hjemklassen kan præstere. Det er selvfølgelig en jublende oplevelse. Elever, der bliver visiteret til et forløb på KCL, får et forløb, hvor undervisningen er tilrettelagt, så der bliver taget hensyn til deres behov i forbindelse med undervisningen. Det meste af det materiale, der arbejdes med, er tilgængeligt i digital form. Det er i den forbindelse værd at nævne, at vi ikke arbejder ret meget med, at eleven selv skal scanne tekster, dette arbejde må være de voksnes ansvar. Hvordan man i skoleverdenen så vil tilrettelægge dette er en anden diskussion, men elever i læsevanskeligheder er på konstant overarbejde, så arbejdet med at skaffe materialer i digital form, skal ikke lægges på deres skuldre. 35
4 Forældrene Da jeg kom hjem, var Troels selv gået i gang med at lave opgaver, og han fortalte glad om det, han nu var ved at læse om i skolen. Vi oplever forældre, der ringer spontant og fortæller om det nye skolebarn de har. Når eleverne starter på KCL, er de præget af denne oplevelse af eksklusion, og derfor er deres forældre præget af bekymringer og oplevelsen af, at deres Mange forældre har meldt tilbage om deres nye barn, der selv går i gang med hjemmeopgaver og som taler positivt og glad om skolearbejde. barn ikke altid har det godt i skolen. Når de kommer i en sammenhæng, hvor de er ligesom de andre, oplever de meget glæde og tryghed, samtidig med at de massivt får den oplevelse af, at de kan være med i undervisningen og at de kan læse og skrive på eget initiativ. Det er en situation, der er rigtig meget motivation og positiv energi i. Mange forældre har meldt tilbage om deres nye barn, der selv går i gang med hjemmeopgaver og som taler positivt og glad om skolearbejde. Det er en situation, forældrene har sukket efter og som i mange tilfælde har været en alt for sjælden oplevelse. Når eleverne er ramt på ikke at slå til, er forældrenes oplevelser omkring skolen selvfølgelig også fyldt med bekymringer og problemer. Det er i mange tilfælde meget rørte forældre der kan fortælle om deres barns oplevelser omkring det at komme på KCL og være i en skolesituation, hvor de lykkes. Tilbuddet på KCL Tilbuddet omfatter elever i normalklasser fra 0. til 10. kl. og der er tilrettelagt forskellige tiltag til de forskellige alderstrin. Fra 0. til 2. kl. er der tale om rådgivning og vejledning på hjemskolerne. Fra 3. til 10. klasse tilbydes der et individuelt tilrettelagt forløb på KCL. Hvor der er fokus på elevens handlekompetencer, på fonologisk træning og med stærk fokus på muligheder for læring på lige vilkår i det hjemmiljø, eleverne skal tilbage til. Alle elever vender tilbage til deres hjemklasse efter forløbet, og konsulenterne fra KCL følger dem i det næste år for at sikre, at de får mulighed for at anvende de nye kompetencer omkring den skriftsproglige kommunikation og for at rådgive og vejlede forældrene og teamet omkring eleven. Arbejdet med læringsmiljøet Alle elever skal tilbage til deres hjemklasse og skal have mulighed for at bruge de nye kompetencer. Det vil sige, at konsulenterne fra KCL skal arbejde med hjemmiljøet. De skal forholde sig til, i hvilken grad det kan lade sig gøre at implementere de nye kompetencer i det læringsmiljø, der findes omkring det enkelte barn. På KCL planlægger vi et individuelt forløb for eleverne. Vi arbejder efter, at det vi laver på KCL kan anvendes i elevens hjemklasse. Hvis vi udelukkende arbejdede efter en idealsituation, løsrevet fra de muligheder der findes på elevens hjemskole, ville vi risikere at sætte eleverne i en situation, hvor de vil opleve, at de handlekompetencer, de har erhvervet sig på KCL, og som de tror på, måske ikke kan anvendes, og vi vil have 36
5 opnået lige det modsatte af intensionerne. Vi risikerer, at eleverne får en negativ oplevelse af egne muligheder for at kunne handle i forhold til det skriftsproglige besvær, de oplever. En oplevelse de førhen har haft for ofte. Arbejdet på KCL lægger op til et tæt samarbejde med elevens hjemskole og det team, der underviser eleven i det daglige. I dette arbejde er det meget vigtigt at arbejde anerkendende i forhold til de mennesker, der er omkring eleven. KCL Konsulenterne fra KCL har alle en baggrund i arbejdet på en normalskole, og de ved, hvor meget der skal rummes i en almindelig lærers arbejdssituation, så intentionen er at opsøge det mulige frem for idealsituationer i forhold til den viden, vi har om læring. Arbejdet bærer således stort præg af at rådgive, vejlede og være inspirator i forhold til lærerne, skolernes ledelse og i forhold til forældrene. Vi arbejder ud fra, at undervisningen skal tilrettelægges, så den passer til elevens læringsstil, hvor en digital tilgang til stoffet er en naturlig del af elevens måde at tilgå ny viden. Vi inddrager viden omkring krop og kost, idet dette er et fundament, der har betydning for elevernes mulighed for at være i en optimal læringssituation. Eleverne bliver visiteret igennem Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, og der arbejdes på Vi arbejder ud fra, at undervisningen skal tilrettelægges, så den passer til elevens læringsstil. hold af ca. seks elever. Der er ansat en leder, ti konsulenter. Der er tilknyttet en psykolog og en læsekonsulent til centret. Det er muligt for ca. 100 elever at få et forløb på KCL hvert år. Der er således tale om en massiv indsats over for denne elevgruppe. Århus kommune har med initiativet meldt stærkt ud i forhold til at opfylde et ønske om at kunne gøre noget kvalificeret for denne elevgruppe. Der er tænkt både visionært og praktisk med oprettelsen af Kompetencecenter for Læsning ved Rosenvangskolen. Et initiativ med bred effekt En anden side af arbejdet er den effekt, der opnås ved at KCL-konsulenterne kommer meget på skolerne. Det betyder, at der sker en høj grad af videndeling og en videndeling, der foregår i elevens og lærernes hjemmiljø. Lærere der har kontakt til KCL gennem arbejdet med eleverne, bliver naturlige videndelere på deres egen skole over for deres kolleger. Vi opnår, at eleven kan forblive i hjemklassen, hvor alternativet måske ville være at flytte til en læseklasse, og vi opnår, at den viden og erfaring, vi har på centeret, i høj grad bliver formidlet til skolerne i Århus. Set i et ressourceperspektiv betyder det, at man opnår en stor effekt af tiltaget, ikke alene ved at eleven bliver i stand til bedre at kunne tilgå viden i hjemklassen, men også ved, at den viden, der opsamles på KCL, i høj grad formidles til et praksisforum på skolerne. At elever får 37
6 handlemuligheder i det skriftsproglige arbejde, betyder på den lange bane, at de ressourcer, de ellers var afhængige af, f.eks fra støttecentre, vil kunne anvendes til andre, der har større behov. Eleverne vender kompetente tilbage til hjemskolerne. Vi har sendt de første hold elever hjem til deres hjemklasse, efter et forløb hos os. Vore erfaringer indtil nu er generelt stor taknemmelighed, glæde og forventning hos både elever, forældre og hos de professionelle, der nu skal arbejde videre sammen med eleverne. Tilbagemeldingerne er overvejende positive, men de fortæller også om i nogle tilfælde en svær overgang for både elever og nogle af de lærere, der nu skal til at indtænke KCL-elevernes nye kompetencer i deres læringsmiljø. Tiltaget, der sikrer, at konsulenter fra KCL følger eleverne i et år i deres hjemklasse, bliver modtaget med stor glæde og engagement på hjemskolerne. Litteratur Bandura, Albert (1994): Self-Efficacy. html. Burden, Robert (2005): Dyslexia & self-consept. Seeking a Dyslexic Identity. London. Whurr Publishers Ltd. Frost, Jørgen (2006): Ekspert i at undgå at lære. Læsepædagogen nr. 3 maj 2006, 54 årg. Holmgaard, Aase (2007): Viljen til læsning - læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv. DPU. Stanovich, Keith E. (1988): Matthæuseffekten - hvorfor? Og hvad kan der gøres?, Læserapport nr. 16/17. Landsforeningen af Læsepædagoger, UVM. (1997): Salamancaerklæringen og handlingsprogrammet for specialundervisning, København Undervisningsministeriet. n 38
Inklusion med læse-skriveteknologi
Grundskolen Lene Koch Borchmann Solbjergskolen Hanne Mette Kristensen Kompetencecenter for Læsning Hent slides og beskrivelse af Kompetencecenter for Læsning i Aarhus på http://kcl.skoleporten.dk/sp I
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereLæseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center
Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset
Læs mereUdskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus
Udskolingen Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Indhold Hvad? Oplæg med afsæt i vores praksis med fokus på en miljøindsats At blive en aktiv læser og skriver At få gode og brugbare rutiner med it At
Læs mereOrdblinde elever i klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereIndhold. Se film om skolen på Norrebjergskolen.dk
Nørrebjergsk len Indhold Kort om Nørrebjergskolen... 3 Skolens værdigrundlag... 5 Struktur... 8 Visitation... 9 Undervisning ud fra den enkelte elevs forudsætninger... 10 Danskundervisning... 17 Pasningsordning...
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereSprogpilot Fredensborg
Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen 1 Udgivet af: Center for Læring, Fritid og Sundhed, Fredensborg Kommune. Version: 1.0 Versionsdato:
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereet specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område
Kompetencecenter Grønnevang et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang Hvad omfatter det? Specialpædagogisk
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEt tilbud til ordblinde elever
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereKursustilbuddet i vognene er rettet mod elever på mellemtrinnet, primært elever fra 4. klasse.
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereDjurslandsskolen. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov
Læs mereViborg Kommunes Læringscenter for Læsning
Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Indhold Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning... 3 Hvorfor er Læringscenter for Læsning en god ide?... 5 Hvordan foregår undervisningen?... 5 Hjælpemidler...
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereEt tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen
i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereVelkommen til et nyt skoleår!
Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereRudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereUdskolingen 7.-9.kl. Nordstjerneskolen
i Aarhus Udskolingen 7.-9.kl. Nordstjerneskolen Frederikshavn Kommune februar 2017 Hanne Mette Kristensen hanpa@aarhus.dk Program kl. 14.00 15.15 Kl. 15.15 15.25 Kl. 15.25 16.40 Kl. 16.40 17.00 Præsentation
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereEn indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereLæsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe
Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.
Læs mereELEVER, SOM ER INKLUDERET?
LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHøjmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder
Højmeskolens Videns- og Kompetencecenter for Læsning For alle 34 folkeskoler og skoletilbud under UngOdense i Odense Kommune Inkluderende læringsmiljøer Forskningsbaseret tilgang Kurser, sparring og tilpassede
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune
Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er
Læs mereStrukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereOversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene
Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereVejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen
Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereOrdblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet
Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereLæsecenter Herning. Indhold
Læsecenter Herning Indhold Indledning...3 Modellen for Læsecenter Herning Tidsplan for Læsecenter Herning...4 Mål...3 Eleven...5 Nøglebidrag som elev...5 IT-patrulje...5 Forældre:...6 Nøglebidrag som forælder:...6
Læs mere