- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006

Transkript

1 Læseranalyse af Advokaten 2006 Udarbejdet af Scharling Research for Advokatsamfundet, december

2 scharling.dk 1. Metode Ud fra et tilfældigt udtræk fra advokatsamfundets medlemsregister er der blevet ringet til advokatkontorer i perioden 23. november til 1.december Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Analysen vil blive præsenteret som følger: Indledningsvist præsenteres fordelingen på respondenterne i forhold til deres baggrund med hensyn til henholdsvis deres køn, alder og ansættelsesform samt til deres firmas størrelse, samt det område, som respondenterne kommer fra. Herefter præsenteres de forskellige resultater summarisk i den rækkefølge, som spørgsmålene blev stillet i til respondenterne. Dette fremstilles for hvert spørgsmål i en figur med andelene angivet i procent i en grafisk illustration via et lagkagediagram eller bar med det formål at skabe et bedre overblik. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summer til 100 %, idet denne afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med de nævnte baggrundsvariabler og testet for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer. Dette skyldes, at der kan være sammenhænge her, som kan være relevante for den senere analyse. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Derfor anbefales det læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhæng. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ). Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som back-up til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Eksempelvis måler gammakoefficienten styrken af en sammenhæng mellem to variable. Hvis denne ikke er signifikant kan det grundlæggende betyde to ting: enten er sammenhængen rent faktisk ikke signifikant (i så fald vil chi 2 heller ikke være signifikant) eller også er variablen ikke på ordinal skala, men kun på nominal, hvilket gamma ikke kan opfange. Dette betyder, at en eller begge variable i krydstabuleringen ikke med god teoretisk eller praktisk mening kan tillægges en rækkefølge. Eks. er alder udtryk for en ordinal skala, idet man kan liste variablen op fra laveste (her 26) til højeste niveau (her over 60), mens det område, respondenterne bor i, ikke kan listes op i en meningsfuld teoretisk rækkefølge. I disse tilfælde vil chi 2 i stedet kunne benyttes, da denne opfanger sammenhænge, men ikke styrken heraf. Begrænsningen her er dog, at der ikke må være for mange celler i krydstabuleringen, hvor der er under fem cases. Chi 2 2

3 rapporterer nemlig hele tabeller som signifikante uden at tage højde for de celler, hvor der ikke er nok cases at kunne generalisere ud fra. Disse ellers signifikante tabeller er efter en konkret vurdering udeladt fra rapporten, idet sammenhængene i disse tabeller ikke angiver noget stringent, men i højere grad er udtryk for tilfældige sammenhænge. Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95 %, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på over 95 % for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5 %. Der er i alt 203 respondenter, der har besvaret spørgsmålene. Det svarer til en besvarelsesprocent på 62 %, som er udregnet på følgende måde: A. Uanvendelige 6 B. Ikke trufne 98 C. Nægtere 31 D. Gennemførte interviews 203 E. Forsøgt kontaktet 338 F. Uanvendelige af ikke trufne (A/E*B) 2 Svarprocent = D*100/E-(A+F) 62 % Svarprocenten udregnes efter den mest fordringsfulde metode, idet der tages udgangspunkt i de personer, som vi har forsøgt at kontakte. Dog modregnes dem, som det ikke kan lade sig gøre at få kontakt med pga. forkerte telefonnumre eller evt. fejl i navneoplysningerne. Men hvis svarprocenten udregnes på den mindre fordringsfulde måde ud fra antallet af nægtere, er den på 87%. Af nægterne var der 17 advokater som afviste at deltage i undersøgelsen og 14 sekretærer, som så at sige på firmaets vegne afviste deltagelsen. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Ulla Brixen. John Serritzlev og hans stab har stået for de telefoniske interviews med anvendelse af Scharling Research CATI system (computer aided telephone interviewing). 3

4 2. Baggrundsspørgsmål Figur 1: Køn Mand Kvinde Kvinde 27% Mand 73% 55,6 % af kvinderne er i aldersgruppen 26-39, mens mændene henholdsvis med 51,4 % og 15,3 % er i aldersgruppen og over 60. Således er de mandlige advokater gennemsnitligt ældre end deres kvindelige kollegaer (bilag 44). Mændene er oftere partnere/eneejere i firmaet. Dette gælder for 61,3 % af mændene, men kun for 34,6 % af kvinderne (bilag 45). 4

5 Figur 2: Ansættelsesform Er ansat Er partner/eneejer Andet Andet 2% Er ansat 45% Er partner/eneejer 53% 5

6 Figur 3: Størrelse af firma Stort (11 eller flere) Mellem (6-10) Lille (1-5) Ved ikke/vil ikke svare Ved ikke/vil ikke svare 3% Lille (1-5) 41% Stort (11 eller flere) 44% Mellem (6-10) 12% 6

7 Figur 4: Alder år Ønsker ikke at svare % Ønsker ikke at svare 0% år 39% % De fleste respondenter bor enten i Jylland eller i KBH/Fredriksberg. De yngste respondenter er dog især repræsenteret i hovedstaden, hvor 61,5 % bor, mens kun 24,4 % af disse bor i Jylland. Respondenter mellem 40 og 60 år bor i modsætning hertil primært i Jylland (42,9 %), mens 35,7 % i denne alderskategori bor i København (bilag 46). Dette kunne tyde på, at nyuddannede advokater starter deres karriere i hovedstaden, hvorefter de eventuelt skifter arbejdsplads og flytter til provinsen. Over halvdelen af de yngste respondenter (mellem 26-39) arbejder i et stort firma. Det samme gør omkring 40 % af de øvrige respondenter (bilag 47). Der er en positiv sammenhæng mellem respondenternes alder og sandsynligheden for, at disse er partnere eller eneejere i firmaet. Således er henholdsvis 83,3 % af respondenterne over 60 og 72,9 % af respondenterne mellem 40 og 60 partnere/eneejere, mens det samme kun er tilfældet for 22,4 % af de yngste advokater (bilag 48). 7

8 Figur 5: Geografisk område Jylland Fyn og de sydfynske øer Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm minus Fredriksberg København/Fredriksberg København/Fredriksb erg 47% Jylland 34% Fyn og de sydfynske øer 9% Sjælland, Lolland- Falster og Bornholm minus Fredriksberg 10% I det ovenstående er de forskellige baggrundsfaktorer blevet krydstabuleret. Der er i denne forbindelse fundet flere signifikante sammenhænge, som man skal være opmærksom på, når man vurderer de følgende signifikante krydstabuleringer med spørgsmålene fra spørgeskemaet. Dette skyldes, at umiddelbart signifikante sammenhænge kan dække over sammenhængene mellem de forskellige baggrundsfaktorer. Eksempelvis blev det konkluderet i ovenstående, at der er en større sandsynlighed for, at kvinder er unge og er ansat frem for at være partnere/eneejere, end det er tilfældet for mænd. En signifikant sammenhæng mellem respondenters ansættelsesform og et givet spørgsmål dækker derfor muligvis ikke bare over ansættelsesformen, men kan i virkeligheden bunde i respondentens køn. I sådanne tilfælde må man overveje, hvorvidt den signifikante sammenhæng virker teoretisk logisk. De signifikante sammenhænge kan også tolkes forskelligt. Eksempelvis kan en signifikant sammenhæng med alder umiddelbart skyldes, at respondenterne har en bestemt holdning som henholdsvis unge/ældre, men kan også dække over en generationseffekt. Med ovenstående in mente vil de øvrige spørgsmål blive fremstillet. Det skal i øvrigt bemærkes, at de forskellige geografiske områder i resten af rapporten vil blive forkortet, således at København/Fredriksberg vil blive betegnet som KBH, Fyn og de fynske øer vil blive betegnet som Fyn og Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm vil blive betegnet som Sjælland. Jylland vil stadig blive betegnet som Jylland. 8

9 3. Resultater Figur 6: Har du læst eller skimmet det seneste nummer af Advokaten? (Det udkom den 20./21. november) Ja 69% Nej 23% Nej, har ikke modtaget det 2% Ved ikke 3% Flest respondenter fra KBH har læst eller skimmet det seneste nummer af bladet Advokaten. Dette gælder 77,1 % (bilag 31). 9

10 Figur 7: Modtager du regelmæssigt bladet Advokaten? Ja 97% Nej 2% Ved ikke 1% 10

11 Figur 8: Bladet distribueres på den måde, at det sendes til hvert advokatkontor, som så fordeler det videre. Bladet kom til advokatkontoret mandag eller tirsdag i denne uge, og jeg skal blot høre, hvilken dag, du selv modtog det? Har ikke modtaget det endnu 3% Mandag 9% Tirsdag 18% Onsdag 4% Torsdag 0% Fredag 1% Husker ikke 63% 11

12 Figur 9: Hvor mange numre ud af 6 numre af Advokaten vil du mene, at du læser i eller skimmer? 0 ud af 6 2% 1 ud af 6 0% 2 ud af 6 2% 3 ud af 6 5% 4 ud af 6 9% 5 ud af 6 8% 6 ud af 6 72% Ved ikke 1% 12

13 Figur 10: Hvor lang tid vil du anslå, at du normalt bruger på at læse eller skimme et enkelt nummer af Advokaten? Ca. 5 min. 12% Ca. 15 min. 49% Ca. 30 min. 26% Ca. 45 min. 6% Ca. 1 time 4% Over en time 1% Ved ikke/husker ikke 2% 13

14 Figur 11: Hvor stor en del af Advokaten får du normalt læst: Ingenting, en enkelt artikel, ca. 1/4 af bladet, ca. halvdelen af bladet, ca. 3/4 eller ca. det hele? Ingenting 9% Ca. en enkelt artikel 40% Ca. 1/4 af bladet 27% Ca. halvdelen af bladet 15% Ca. 3/4 af bladet 9% Ca. hele bladet 0% Der er en positiv sammenhæng mellem respondenternes alder og hvor meget af bladet Advokaten, der læses. De ældre advokater læser således gennemsnitligt mere i bladet end de yngre advokater. Eksempelvis læser 57,7 % af de yngste mellem 26 og 39 år ikke mere end ca. en artikel af bladet, mens dette kun er gældende for 41,6 % af respondenterne over 60 år. (Bilag 21). 14

15 Figur 12: Hvad er din tilfredshed med Advokaten, hvis du skal komme med en samlet bedømmelse? Jeg vil bede dig angive det fra en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. 61% 21% 11% 0% 5% 0% 1:Meget utilfreds 2:Utilfreds 3:Hverken eller 4:Tilfreds 5:Meget tilfreds Ved ikke Flere kvinder end mænd er meget tilfredse med bladet Advokaten. Dette gælder således for 20,4 % af kvinderne, men kun for 6,9 % af mændene (bilag 1). 78,2 % af de yngste respondenter (mellem 26-39) er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med bladet Advokaten. Dette gælder for omkring 67 % af de øvrige respondenter (bilag 22). Dette er interessant, idet det samtidig også er de yngste, der læser mindst i bladet (jf. kommentarerne til figur 11). Især respondenterne fra Sjælland er tilfredse eller meget tilfredse med bladet Advokaten. Dette gælder for 89,5 % af disse. På Fyn er de mere skeptiske og her indtager kun 64,7 % den samme holdning. Respondenter fra Jylland og KBH indtager en mellemposition (bilag 32). 15

16 Figur 13: Hvor plejer du at læse Advokaten henne? På arbejdspladsen 66% Derhjemme 22% Under transport 7% Andet 1% Ved ikke 2% 16

17 Figur 14: Hvor mange ud over dig selv, vil du vurdere, plejer at læse eller se i dit eksemplar af Advokaten? Ved ikke 4% Flere end 5 (udover vedkommende selv) 0% 3-5 (udover vedkommende selv) 2% 2 (udover vedkommende selv) 2% 1 (udover vedkommende selv) 9% Ingen. Kun jeg selv læser deri. 81% Uanset firmastørrelse synes det mest normalt, at ingen andre udover respondenten selv læser i respondentens eget blad. Undtagelsen er dog typisk i de små firmaer, hvor 13,6 % af de adspurgte respondenter angiver, at én anden person læser i det pågældende blad. For mellemstore firmaer er denne andel 8,3 % og for store firmaer 6,7 %. Således er der en tendens til, at bladet deles mere i de små firmaer end de store (bilag 17). Respondenter placeret på Fyn deler oftere deres blad med andre, end det er tilfældet for de øvrige respondenter. Kun 47,1 % af disse læser kun selv i bladet, mens 86,8 % af respondenterne fra Jylland eksempelvis kun benytter bladet til egen læsning (bilag 33). 17

18 Figur 15: Gemmer du bladet eller eventuelt nogle af numrene eller artiklerne? Nej, smider det væk efter at have læst det 28% Ja, alle numre 35% Ja, nogle af numrene 19% Ja, gemmer enkelte artikler, som jeg river ud 15% Ved ikke 2% Flere kvinder end mænd gemmer bladet Advokaten. Således er der 63 % af kvinderne, der gemmer alle eller nogle af numrene af bladet, mens det samme gælder for 47,8 % af mændene (bilag 2). Det er primært respondenterne fra Jylland, som kan finde på at gemme alle eller nogle udgaver af Advokaten. Dette gælder for 58,8 % af respondenterne fra Jylland, mens det samme gælder for mellem 42,2 % og 53,2 % af respondenterne fra henholdsvis Fyn, Sjælland og KBH (bilag 34). 18

19 Figur 16: Jeg nævner nu nogle udsagn om Advokaten. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig: Ved ikke Bladet er en vigtig informationskilde for mig 9% 13% 35% 29% 11% 1% Omkring halvdelen af respondenterne fra Fyn og Sjælland er enten enige eller meget enige (4-5) i udsagnet bladet er en vigtig informationskilde for mig. For respondenter fra KBH og Jylland er omkring en tredjedel af samme holdning (bilag 35). 19

20 Jeg vil nødig undvære bladet 7% 5% 26% 32% 27% 2% 20

21 Bladets udseende, billeder og layout 0,01 4% indbyder til læsning 29% 45% 17% 3% af bladet 21

22 Jeg finder som regel mindst én artikel i 4% 7% bladet, der er meget 24% 32% 30% 2% interessant Flere kvinder end mænd er meget enige i udsagnet, at de som regel finder mindst én artikel i bladet, der er meget interessant. Det gælder for 44,4 % af kvinderne, men kun for 24,3 % af mændene (bilag 3). Især respondenter fra Sjælland erklærer sig enig eller meget enig (4-5) i udsagnet, at de som regel finder mindst én artikel i bladet, der er meget interessant. Dette gælder for 73,7 %. Tilsvarende gælder dette kun for 59,4 % af respondenterne fra Jylland (bilag 36). 22

23 Bladet er relevant og vedkommende for mig 2% 10% 26% 42% 17% 1% De yngste respondenter mellem er generelt mere enige i udsagnet bladet er relevant og vedkommende for mig end de øvrige respondenter. 73,1 % af disse er enige eller meget enige (4-5) i dette udsagn. Tilsvarende er tilfældet for 52,1 % af de årige og 41,6 % af respondenterne, som er over 60 år gamle (bilag 23). Trods en øget relevans for de yngre respondenter læser de dog ikke mere i bladet af den grund (se kommentarerne til figur 11). 23

24 Bladet giver viden og impulser, som jeg kan bruge 3% 15% 34% 38% 8%1% Særligt respondenter fra Sjælland kan erklære sig enige eller meget enige (4-5) i, at bladet giver dem viden og impulser, som de kan bruge. Dette gælder 68,4 % af respondenterne på Sjælland, mens det tilsvarende kun gælder for 29,4 % af respondenterne fra Jylland (bilag 37). 24

25 Jeg synes, at artiklerne i bladet er 04% 30% 50% 13% 1% aktuelle 79 % af respondenterne fra Sjælland erklærer sig enige eller meget enige (4-5) i, at artiklerne i bladet er aktuelle. Omkring 60 % af de øvrige respondenter deler denne holdning (bilag 38). 25

26 Bladet har en høj 1% 0 11% 50% 35% 2% grad af troværdighed Bladet har ifølge langt de fleste respondenter en høj grad af troværdighed. I Jylland erklærer 91,2 % af respondenterne sig enige eller meget enige (4-5) i dette udsagn. På Fyn er de noget mere skeptiske, hvorfor kun 70,6 % af disse er af samme holdning (bilag 39). 26

27 Bladets annoncer er generelt relevante for mig 22% 31% 34% 6%2%3% Der synes generelt ikke at være enighed om, at bladets annoncer appellerer særligt til hverken kvinder eller mænd. Mændene er dog mere uenige i, at bladets annoncer generelt er relevante end kvinderne, idet 60,4 % af mændene erklærer sig uenig eller meget uenig (1-2) i dette udsagn, hvilket er tilfældet for 44,4 % af kvinderne (bilag 4). Det er de advokater, der enten er partnere eller eneejere, som er mindst enige (1-2) i udsagnet bladets annoncer er generelt relevante for mig. Af disse er 64,5 % uenige eller meget uenige i usagnet, mens det samme er tilfældet for 40,4 % af de ansatte. Annoncerne henvender sig således toæsyneladende mere til de ansatte end til de øvrige advokater (bilag 9). Der er en sammenhæng mellem respondenternes alder og deres holdning til bladets annoncer. Jo ældre respondenterne er, jo mere irrelevante synes bladets annoncer at være set fra den enkelte respondents synspunkt. 46,2 % af de yngste advokater (mellem 26 og 39) er uenig eller helt uenig (1-2) i, at bladets annoncer er relevante. Det samme er tilfældet for 70,8 % af de ældste respondenter over 60 (bilag 24). 27

28 Bladet giver et godt indblik over 3% 7% udviklingen indenfor 27% 47% 13% 2% branchen og faget 28

29 Jeg vil hellere have bladet på nettet end i papirudgaven 70% 12% 6%3% 7%2% Der er generelt stor uenighed i udsagnet jeg vil hellere have bladet på nettet end i papirudgaven. De advokater, der er ejer eller partner i firmaet synes at være særligt afvisende over for udsagnet: 86 % af disse angiver, at de er uenige eller meget uenige (1-2) i udsagnet, mens det samme gælder for 79,8 % af de ansatte (bilag 10). 29

30 Figur 17: Jeg vil nu nævne nogle typer artikler og stof, som plejer at være i bladet Advokaten. Jeg vil bede dig sige, hvor stor interesse du har for stoffet på en skala, hvor 1 er slet ingen interesse og 5 er en meget stor interesse: Ved ikke Lederen forrest i bladet af formanden Sys Rovsing 15% 24% 36% 17% 7%2% Der kan observeres en positiv sammenhæng mellem respondenternes alder og deres interesse for lederen i bladet Advokaten skrevet af formanden Sys Rovsing. Eksempelvis mener 33,4 % af de adspurgte advokater over 60, at lederen har en stor eller en meget stor interesse, hvilket er tilfældet for 20,5 % af de årige og 23,5 % af de årige (bilag 25). Respondenter fra KBH er mest uinteresseret i lederen i bladet Advokaten. 47,9 % af respondenterne fra KBH har enten ikke nogen interesse eller kun en lille interesse heri (1-2). Dette gælder tilsvarende kun for omkring 30 % af de øvrige respondenter (bilag 40). 30

31 Boganmeldelser 13% 28% 33% 19% 6%2% I små firmaer er der blandt respondenterne en større interesse i boganmeldelser end blandt respondenter i større firmaer. 32,1 % af respondenterne i små firmaer angiver, at de har en stor eller meget stor interesse (4-5) heri. De tilsvarende andele for henholdsvis store og mellemstore firmaer er 21,1 % og 16,7 % (bilag 18). Jo ældre respondenterne er, jo større sandsynlighed er der for, at disse har en stor eller meget stor interesse (4-5) i boganmeldelser. Dette gælder eksempelvis for 25,4 % af respondenterne mellem 26 og 39, 29,4 % af respondenterne mellem 40 og 60 år og for 37,5 % af respondenterne over 60 år (bilag 26). 31

32 Portrætter og interviews omkring advokater 10% 20% 34% 29% 7%2% Kvinder har en større interesse for portrætter og interviews omkring advokater. Således har 53,7 % af kvinderne en stor eller meget stor interesse (4-5) herfor, mens det samme kun er gældende for 27,8 % af mændene (Bilag 5). De ansatte synes mere interesserede i portrætter og interviews omkring advokater end de øvrige advokater. En stor eller meget stor interesse (4-5) heri har 40,5 % af de ansatte og 29,9 % af partnere m.v. (bilag 11). Interessen for portrætter og interviews blandt advokater er mindst hos de ældste respondenter. 41,7 % af respondenterne over 60 har kun en lille eller slet ingen interesse (1-2) for ovenstående. Det samme gælder kun for 33,7 % og 21,8 % af respondenterne mellem henholdsvis og (bilag 27). 32

33 Artikler om 3%6% 25% 46% 20% 2% advokatbranchen Partnere/eneejere blandt advokater er en smule mere tilbøjelige til at have en meget stor interesse (5) i artikler om advokatbranchen. Der er her tale om 23,4 % sammenlignet med 15,7 % af de ansatte med stor interesse heri (bilag 12). 33

34 Information fra 2%0,07 35% 38% 18% 2% Advokatsamfundet De ansatte er noget mindre interesserede i information fra advokatsamfundet end deres overordnede. 48,3 % af de ansatte er interesserede eller meget interesserede (4-5) i denne type stof, hvilket er tilfældet for 62,7 % af eneejerne/partnerne (bilag 13). 34

35 Nyt fra 2% 11% 27% 38% 22% 2% Advokatnævnet 55 % af de ansatte har en stor eller meget stor interesse (4-5) i nyheder fra advokatnævnet. Dette har flere af de advokater, som er eneejere eller partnere i et firma: nemlig 63,1 % (bilag 14). 70,3 % af de adspurgte respondenter, som arbejder i et lille firma mener, at nyheder fra advokatnævnet er interessant eller meget interessant stof(4-5). I de øvrige firmaer gælder det for ca. halvdelen af respondenterne. Kun 5 % af de adspurgte respondenter fra små firmaer her en lille eller slet ingen interesse heri (1-2)(bilag 19). Det kan observeres at interessen i artikler fra advokatnævnet stiger med alderen. Eksempelvis har 48,7 % af respondenterne mellem 26 og 39 år en stor eller meget stor interesse (4-5) i artikler fra advokatnævnet. Det samme gælder for 64,2 % af respondenterne i aldersgruppen og for 70,8 % af respondenterne over 70. Således ser det ud til, at interessen i ovenstående stiger med alderen eller er generationsbestemt (bilag 28). 35

36 Nyt om navne 9% 15% 27% 32% 16% 2% Kvinder vil hellere læse nyt om navne i bladet Advokaten. Således har 66,7 % af de kvindelige advokater en stor eller meget stor interesse (4-5) for denne slags stof, mens det tilsvarende er gældende for 41 % af mændene (bilag 6). Nyt om navne anses som interessant eller meget interessant (4-5) af 57,4 % af de ansatte og af 40,2 % af partnere/eneejere. 14 % af partnerne/eneejerne har slet ingen interesse (1) herfor (bilag 15). Det er primært de yngste respondenter mellem 26 og 39 år, der har en interesse eller meget stor interesse (4-5) i artikler og stof, der omhandler nyt om navne. Dette gælder for 64,1 % af disse, mens dette tilsvarende kun gælder for 35,7 % af respondenterne mellem 40 og 60 samt for 45,8 % af de ældste respondenter over 60 (bilag 29). Det er primært respondenterne fra KBH, der har en stor eller en meget stor interesse (4-5) i nyheder om navne. Dette svarer til 55,2 % af respondenterne herfra, mens dets samme eksempelvis kun gælder for 35,3 % af respondenterne fra Fyn (bilag 41). 36

37 Figur 18: Bladets stof er inddelt i tre afsnit. For hvert af disse afsnit vil jeg bede dig sige, hvor stor din interesse generelt er for denne del af bladet på en skala, hvor 1 er slet ingen interesse og 5 er en meget stor interesse: Ved ikke Artikler med portrætter og interviews 9% 21% 34% 28% 8% 2% Over halvdelen af de kvindelige advokater (51,8 %) har en stor eller en meget stor (4-5) interesse i artikler med portrætter og interviews. Dette er kun tilfældet for 29,2 % af mændene (bilag 7). De ansatte i advokatfirmaerne har en markant større interesse i artikler med portrætter og interviews end deres overordnede. En stor eller meget stor interesse heri har 46,1 % af de ansatte og 25,2 % af de advokater, der er eneejere eller partnere. 15 % af sidstnævnte har slet ingen interesse heri (bilag 16). Jo ældre respondenterne er, jo mindre interesse synes de at have i artikler med portrætter og interviews. 19,2 % af respondenterne mellem 26 og 39 år har en lille eller slet ingen interesse (1-2) heri. Dette gælder tilsvarende for 35,7 % af respondenterne mellem 40 og 60 og, mens 41,7 % af respondenterne over 60 ikke er interesserede heri (bilag 30). 37

38 Debatartikler om retspolitik 7% 13% 43% 32% 5%2% Mænd interesserer sig mindre end kvinder for debatartikler om retspolitik. Andelen af mænd, der angiver, at de har en stor eller meget stor interesse (4-5) herfor er 32,7 %. For kvinder er den tilsvarende andel 44,4 % (bilag 8). Andelen af respondenter, der har en stor interesse (4) i debatartikler om retspolitik divergerer afhængig af, hvilket område de pågældende respondenter kommer fra. 41,2 % af respondenterne fra Fyn har eksempelvis en stor interesse (5) heri, mens det samme er tilfældet for 26,3 % af respondenterne fra Fyn (bilag 42). 38

39 Fagligt stof om love 2%4% 17% 51% 26% 2% og retsafgørelser 37 % af de respondenter, der arbejder i små firmaer har en meget stor interesse (5) i fagligt stof om love og retsafgørelser. Tilsvarende gælder for henholdsvis 18,9 % af respondenterne fra store firmaer og 16,7 % af respondenterne fra mellemstore firmaer (bilag 20). 79,5 % af respondenterne fra Jylland har en stor eller meget stor interesse (4-5) i fagligt stof om love og retsafgørelser. Tilsvarende er tilfældet for 58,8 % af respondenterne fra Fyn, mens de øvrige respondenter placerer sig et sted herimellem (bilag 43). 39

40 Figur 19: Læser eller kigger du i annoncerne i Advokaten? Ja, altid 6% Ja, ofte 10% Ja, af og til 39% Nej 44% Ved ikke 2% 40

41 Figur 20: Benytter du dig af tilbuddene fra annoncerne i Advokaten, når du eller eventuelt dit arbejde skal foretage indkøb? Ja, altid 1% Ja, ofte 2% Ja, af og til 18% Nej 74% Ved ikke 5% 41

42 Figur 21: Læser du Advokatens artikler på Advokatsamfundets hjemmeside, eller på Advokatnet, 64% 9% 13% 13% 2% På På Ingen af delene Begge dele Ved ikke 42