Hellig Tre Kongers Søndag. 5.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl

Transkript

1 Hellig Tre Kongers Søndag. 5.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Salmer: Hinge kl.9: / Vinderslev kl.10.30: / ,v Tekst: Matt 2,1-12 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte:»hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham:»i Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel. «Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde:»gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej. Kære Gud, vi takker dig, fordi du har givet dig til kende for os. Tak fordi du også i dag vil tale dit ord til os. Hjælp os at høre det og tage imod, hvad du giver. Amen. Hvor må det have været mærkeligt for Jomfru Maria! Først som 14-års pige at få besøg af en engel fra Gud, som fortæller hende, at hun er den, der er udvalgt til at være mor til Guds egen søn. På besøg i præstehjemmet i Judæa møder hun den højgravide Elisabeth, som åbenbart ved besked med det hele, uden at nogen har fortalt hende 5.januar 2014 Prædiken af Frede Møller 1

2 noget. Da hun ser Maria, råber hun med høj røst: Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!, ligesom hun omtaler Maria som min Herres mor, altså Guds mor, og fortæller, at barnet, som hun selv venter, springer af fryd inden i hende. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse. Så kom den lange vandretur fra Nazareth til Judæa, hvor Maria fødte sit barn i stalden og lagde ham i en krybbe. Tilsyneladende en ganske almindelig fødsel og et ganske almindeligt barn, men kort tid efter stod der en flok hyrder i døren og fortalte hende, hvad de havde hørt og set ude på marken: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og nu denne oplevelse, som nok har fundet sted nogen tid efter, hvor en flok vise mænd kommer fra Østen for at finde jødernes nyfødte konge og bringe kostbare gaver til ham! Man kan jo sagtens forestille sig, at Maria af og til har spurgt sig selv, om det virkelig kunne være rigtigt, det med ærkeenglen Gabriel og budskabet om det barn, som skulle fødes. Og hvordan hun så igen og igen bliver bekræftet i, at det virkelig forholder sig, som englen havde sagt. Dels må hun jo konstatere, at hun venter et barn, uden at hun har været sammen med en mand, og dels får hun igen og igen oplevelser, som bekræfter hende i det, hun havde sagt ja til, og som hun troede på. Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem, står der i forbindelse med hyrdernes besøg. Det samme kunne der have stået i forbindelse med beretningen, vi hørte for lidt siden, og da Jesus som 12- årig er i Jerusalem sammen med sine forældre og bliver væk for dem, indtil de finder ham i templet, får vi den samme besked: Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Det er godt, når et menneskegør det. Godt ikke bare for Jomfru Maria, men for hver enkelt af os, når vi gemmer Guds ord i hjertet og grunder over dem. Det, som er det særlige ved det, der sker i forbindelse med Jesu fødsel, hedder med et fint ord epifani. Og det er det, som er betegnelsen på dagen i dag og den tid, som vi nu begynder på i kirkeåret. Epifani betyder noget med at vise sit sande ansigt. Vi kender det godt i negativ forstand, når nogen kommer til at sige eller gøre noget, som ikke er helt efter bogen. Ja, dér viste han jo sit sande 5.januar 2014 Prædiken af Frede Møller 2

3 ansigt! siger vi så. Underforstået er jo, at det har været skuespil indtil denne dag. Når man f.eks. ser filmen om Dirch Passer, som blev vist i fjernsynet i julen, ja, så kan man jo godt tro, at Danmarks sjoveste mand altid var fuld af sjov og spræl. Men bagved gemte sig et menneske, som i virkeligheden var svagt og skrøbeligt og måtte stive sig af med store mængder spiritus. Filmen giver os et billede af hans sande jeg. Den afslører en side af ham, som de fleste måske ikke kendte til. Hans svaghed, hans sårbarhed, hans menneskelige fallit. Men når det drejer sig om Gud, er det altså stik modsat. Da han giver sig til kende og viser sit sande jeg, ser det ganske vist ud af svaghed og skrøbelighed, men det er i virkeligheden det stik modsatte. Et barn i en krybbe, en tømrersvend, der går omkring på de støvede veje i Israel, en mand, der ender med at blive anklaget for blasfemi og naglet til et kors som en anden forbryder hvad er vel det at gøre noget stort nummer ud af? Men det er Gud, der her viser sit sande ansigt, som går ud på, at han vil bøje sig helt ned til os for at frelse. Gud viser sit sande ansigt, åbenbarer sin herlighed for os, så han ikke længere er den fremmede, den ukendte, men er til at tage og føle på. Vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed, siger evangelisten Johannes i sin udgave af juleevangeliet. Da de vise mænd sad med deres stjernekikkerter i Østen, fik de øje på en stjerne, de ikke havde set før. Der har været mange spekulationer om, hvad det var, de så, og det kan da godt være, der skete noget usædvanligt i universet på det tidspunkt. Måske en såkaldt supernova eller en komet? Andre taler om en såkaldt konjunktion mellem Jupiter og Saturn. Jupiter er kongens planet, Saturn er Syriens og Palæstinas planet. I år 5 f.kr. sker der det, at Jupiters og Saturns baner mødes i Fiskenes Stjernetegn, som er endetidens tegn. Ganske interessant, selvom det jo ikke forklarer, hvordan stjernen så bærer sig ad med at bevæge sig og stå stille over det sted, hvor barnet var. Men gennem det, de viser mænd så, var de klar over, at her fik de et tegn fra Himlen selv! Det er det afgørende. Man kan undre sig over, at det så sker i disse fjerne egne, men vi må jo huske, at også i disse egne var der folk, der vidste besked med disse ting. Det var jo i disse egne, profeten Daniel havde haft sit virke omkring år 540 før Kristus. Da babyloniernes rige gik til grunde i år 539, var Daniel den mægtigste embedsmand i riget, og 5.januar 2014 Prædiken af Frede Møller 3

4 han beholdt sin høje rang under perserkongen, som snart efter gav Israels folk lov til at vende tilbage. Derfor er det ikke så underligt, at der i disse egne findes vismænd, som kender til de profetier, som Daniel havde fremsat. Som f.eks. kendte beretningen om Daniel, der var blevet smidt i løvekulen uden at blive dræbt af de vilde dyr, og som gennem dette under blev årsag til kong Dareios bekendelse: I hele mit kongerige, så langt mit herredømme rækker, skal man frygte og skælve for Daniels Gud: For han er den levende Gud, han forbliver i evighed, hans kongerige kan ikke gå til grunde, hans herredømme er uden ende. Han redder og befrier, han gør tegn og undere. Han reddede Daniel ud af løvernes kløer! Under alle omstændigheder ser de vise mænd fra Østen stjernen, som går op, og de er straks klar over, at det her er noget ganske usædvanligt. En kongesøn var født i Israel, vidste de, og derfor måtte de begive sig på vej. En rejse på ca.900 kilometer det er da noget at begive sig ud på, når der hverken var fly eller tog dengang! En skæbnesvanger kortslutning får dem til i første omgang at banke på hos kong Herodes på kongeslottet. Det er den såkaldte sunde fornuft, som får dem til at tænke: En kongesøn må være født på kongeslottet. Den fejltagelse kom snart efter til at koste adskillige drengebørn livet! Kong Herodes spørger så datidens skriftkloge, om de kan fortælle ham, hvor Kristus skulle fødes. En skriftklog er naturligvis én, der er inde i Skriften og ved besked med, hvad der står skrevet, så det varer ikke længe, før Herodes får at vide, at Kristus skal fødes i Betlehem. Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det, lyder det nok så fromt. Igen er det jo bare skuespil. Herodes sande jeg kommer frem, da han i stedet sender sine soldater af sted for at dræbe de nyfødte drengebørn i Betlehem. Men nu lader de vise mænd sig igen lede af Gud! Hvor det før var snusfornuften, der fik dem til at gå til kongeslottet for at spørge efter jødernes konge, så lader de sig nu lede af Skriftens ord og af stjernen, som står stille over stedet, hvor barnet var, så de på den måde kan nå frem med deres gaver. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Hvad skal alt dette så lære os, når vi nu er kommet i kirke i dag? 5.januar 2014 Prædiken af Frede Møller 4

5 Ja, det er i hvert fald ikke meningen, at vi skal sætte os hen og granske stjernerne for her at finde vejledning og oplysning! Uge efter uge kan man se horoskoper i diverse ugeblade, og hver gang undrer det mig, at der er mennesker, der tror på den slags. Det er jo ikke andet end pjat og vrøvl. Vist kan Gud da give sig til kende også via stjerner og himmelfænomener, men det er ikke noget, vi har fået besked på at gøre brug af. Nej, som vi skal synge om det nu om et øjeblik, så har vi en helt anden ledestjerne, som vi må følge, nemlig Guds ord. Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans Guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod. Sådan siger Grundtvig i den salme, som var den første, han skrev. Og samme Grundtvigs bibelkundskab var ganske enestående! Prøv at gå nogle af hans salmer igennem og skriv op, hvilke steder i Bibelen han benytter! Det er en helt utrolig oplevelse! Og Grundtvig vidste, hvad han havde med at gøre her. Der er dem, der mener, at det skulle være særlig grundtvigsk at være liberal i sit bibelsyn og sin bibelbrug, men Grundtvig siger noget andet. Hør bare: Skriften, læst med øjne våde, den er rig på lys og nåde, Herrens ord med barnetro, den er fuld af fred og ro; her som hist i blomsterhaven sidder hos Guds ord i haven englevagt med himmelnyn. Jo, det er her, vi har stjernen, som skal vise os hen til kongernes konge! 5.januar 2014 Prædiken af Frede Møller 5

6 Ham, som der er al mulig grund til at tilbede, men det gør man jo kun, når man er klar over, at det drejer sig om Gud! Melchior, Kaspar og Balthasar var de navne, man i 500-tallet knyttede til de hellige tre konger, og kirkefaderen Irenæus, som levede omkring år 180, ser gaverne som noget, der har symbolsk betydning: guld, fordi Jesus virkelig er en evig konge, røgelse, fordi Gud åbenbarer sig, giver sig til kende i Jesus myrra, fordi Jesus kom til vor verden for at dø. Det, som vi først og fremmest skal tage med os hjem fra kirke i dag, det er naturligvis julens budskab: At Gud har velbehag i os mennesker, og at Gud vil, at vi mennesker skal frelses. Det er det, som her kommer frem i lyset. Det er det, som Gud åbenbarer, da han giver til kende for os. Når denne stjerne viser sig på himmelbuen, er det, fordi Gud vil os noget. Når Maria får alle disse underlige oplevelser, som hun gemmer i sit hjerte og grunder over, så er det, fordi Gud vil os noget. Når der ligger et barn i krybben julenat, så er det, fordi Gud nu vælger at give sig til kende, så vi ved, hvem han er, og hvad han vil. Så kan vi synge, som vi skal gøre det til sidst i dag: Guds kære børn vi blev på ny, skal holde jul i Himmel-by. For det er jo det, der er meningen med det hele! Amen. 5.januar 2014 Prædiken af Frede Møller 6