Et job med mening. Intet fungerer uden os :

Transkript

1 Et job med mening Lægesekretær-avisen Fv. Maria Johansen, Therese Kronevald, Dorthe Westergaard og Mie Jakobsen. Intet fungerer uden os : SLAGELSE På medicinsk afdeling i Slagelse bruger lægesekretærerne alle deres kompetencer. Og det giver bonus i form af en stadig længere række af opgaver, de skal løse. Desuden er den faglige stolthed kommet helt i top. OPUS er nede! Hvad skal vi gøre? Med panikken lysende ud af øjnene kommer den ledende overlæge farende ind i konferencelokalet på Slagelse Sygehus s Endokrinologisk Afdeling, hvor vi denne torsdag formiddag sidder og taler med lægesekretærerne Therese, Maria, Dorthe og Mie om jobbet og faget. Og med ét får vi klart og tydeligt demonstreret, hvor uundværlige lægesekretærerne er. Ikke mindst her på medicinsk afdeling, hvor en stadig større del af de 30 lægesekretærer har hver deres lille specialistfunktion med eget ansvar, foruden at de skal varetage de generelle arbejdsopgaver. Udviklingen i denne retning har især taget fart, efter at Therese Kronevald i 2008 kom til som ledende lægesekretær. Min mission var fra starten at få alle sekretærerne helt frem i skoene og at få sat spot på deres mange forskellige og livsnødvendige arbejdsopgaver. For den udvikling, der tegner sig i horisonten gør, at det er rigtig vigtigt, at både de andre faggrupper og de øverste ledere får øjnene op for, hvad vi kan, og hvad vi egentlig går og laver. Så det er helt bevidst, at vi forsøger at gøre os fuldstændig uundværlige på flere og flere områder. Det er den eneste måde, vi kan sikre vores eget fags overlevelse på længere sigt, siger hun. Stort medansvar I dag kan hun glæde sig over, at indsatsen allerede har båret frugt. Lægesekretærerne på medicinsk afdeling har vist, at de vil og kan. Vi føler alle et stort medansvar for at få hele afdelingen til at fungere så godt som muligt. Og det er tydeligt, at det har givet mere respekt fra de andre faggrupper, siger Dorthe Westergaard, souschef og IT-ansvarlig. Og Mie Jakobsen, der er DRG-ansvarlig, tilføjer, at samarbejdet også er blevet meget bedre, samtidig med at patienterne har fået bedre service: Nu har vi det sådan, at vi selv tager fat, hvis vi ser et behov hos en patient, som vi kan klare. Vi siger ikke: Jeg skal lige finde en sygeplejerske til dig. Kampånden i top Det er især to beslutninger fra politisk hold, der har sat fart i processen på afdelingen. Dels et økonomisk sparekrav, dels et ønske om mere kvalitet i patientforløbene.... > SIDE 3 En ny undersøgelse viser, at lægesekretærer generelt er glade og tilfredse på jobbet. De har en god social kapital. Men ledelsen kan blive bedre. SIDE 6 Lisbeth Larsen fra Slagelse blev færdig med en sundhedskommunom for et år siden og vil helst være i gang med at studere hele tiden. SIDE 8 På Psykiatrisk afdeling i Odense har de fået kampgejsten tilbage efter en målrettet indsats for at få lægesekretærerne til at træde mere i karakter. SIDE 11 I Tønder forsøger de med stort held at komme udviklingen i møde ved at se på nye roller og opgaver til lægesekretærerne.

2 2 Lægesekretær-avisen 3 LEDER NY UNDERSØGELSE Derfor! DEN AVIS DU SIDDER MED i hånden er til dig, der er lægesekretær, til jer, der har lægesekretærer ansat og ikke mindst til jer, der afstikker rammerne for lægesekretærernes arbejde på sygehusene. AVISEN UDSPRINGER AF DL S PROJEKT om fag, vilkår og organisering for lægesekretærerne. Og meningen med den er at bringe dig gode historier om lægesekretærens arbejde, opgaver, kompetencer og udvikling samt om, hvordan lægesekretærernes verden opleves indefra og udefra. SUNDHEDSVÆSENET ER INDE I EN RIVENDE UDVIKLING på grund af nye behandlingsmetoder, nye teknologier, omstruktureringer, færre ressourcer til flere patienter, økonomisk og politisk pres og ikke mindst på grund af patienternes ønsker til sundhedsvæsenet. Det stiller store krav til os, der arbejder på sygehusene. Overskuddet og energien er afgørende for, at vi sammen kan finde de bedste og mest effektive løsninger til gavn for patienterne. Derfor er det vigtigt alle steder at have en høj grad af social kapital. Og hvordan det står til med den blandt lægesekretærerne på sygehusene, har vi undersøgt i starten af Resultatet kan du se her i avisen. I MIN VERDEN HANDLER DET OM at se på hele patientforløbet og på, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke kompetencer der skal i spil, for at patienterne oplever tilfredshed, god kvalitet og sikkerhed. Det betyder, at der skal arbejdes meget tværfagligt, hvorfor alle faggrupper er lige vigtige og spiller en stor rolle i opgaveløsningen. Det betyder også, at sygehusene skal skabe en kultur, hvor ledelser og medarbejdere samarbejder om at tænke mere på tværs og om at benytte de rette kompetencer til opgaverne. MIDLERNE HERTIL FINDES i et godt arbejdsmiljø, god ledelse, medarbejderinddragelse, faglighed og samarbejde på tværs af faggrupper eller med andre ord i så meget social kapital som muligt. Disse faktorer er med til at påvirke lægesekretærens arbejde og arbejdsdag og er i sidste ende med til at skabe de bedste patientforløb og den største arbejdsglæde. HVORDAN ALT DETTE HVER DAG GÅR OP i en højere enhed ude på hver eneste afdeling på hvert eneste sygehus i landet kan blive til masser af gode historier fra det virkelige liv. Her får du blot et lille uddrag. Go læsning! Soile Friis, formand for DL UDGIVER: DL-Patient Administration Kommunikation HK/Kommunal Weidekampsgade København C CHEFGRUPPEN REDAKTION: Niels Jakobsen, HK/Kommunal Berit Andersen Kommunikation DESIGN OG LAYOUT: Stine Lindborg Design FOTO: Torben Nielsen m.fl. TRYK: Scanprint A/S OPLAG: >... Intet fungerer uden os Sparekravet udløste for et par år siden en fyringsrunde, der gik ud over lægesekretærerne, og efterfølgende blev der indført talegenkendelse, TGK. Det sidste fik for alvor kampånden op i lægesekretærerne. Nu skulle de vise, hvad de kunne. Det var i høj grad med til at skærpe vores bevidsthed om egne funktioner, fortæller Maria Johansen, elevansvarlig og tillidsrepræsentant på afdelingen. Derfor er vi blevet rigtig gode til at byde ind på opgaver og tænker meget over, hvordan vi kan være nyttige i forhold til at hjælpe lægerne og sygeplejerskerne. Og vi er også blevet bedre til at tænke kreativt Sådan gør de i Slagelse I april sidste år indfører Region Sjælland talegenkendelse, TGK, og digital diktering, DD. Samtidig søsættes projekt Fremtidige Lægesekretæropgaver med det mål at øge kvaliteten i patientforløbene, effektivisere arbejdsgangene, øge produktiviteten og indtjeningen og begrænse udgifterne. Afdelingsledelsen og lægesekretærerne brainstormer og kommer op med en plan, der rummer fem nye opgaver: > DRG-indtjening > D4/TAK redaktører > Visitation > Patientsekretær > Ambulant service over, hvordan vi kan bidrage til at tilfredsstille patienternes ønsker og nå regionens mål om bedre service. For at nå målene, peger Maria Johansen på, at det samtidig er nødvendigt at ruste eleverne til fremtiden. Det er meget vigtigt, at lægesekretær-uddannelsen bliver ændret, så eleverne teoretisk bliver bedre rustet og kvalificeret til nutidens dagligdag på sygehusene. Det er ærgerligt og spild af tid og ressourcer, at eleverne stadig bruger mange timer på diagnoselatin, når DRG, IT, patientsikkerhed, kvalitet og service burde fylde langt mere af undervisningen. Så holder den ledende lægesekretær MUS-samtaler med samtlige lægesekretærer for at få lagt kompetenceplaner for hver enkelt. Sideløbende kører et LEAN-projekt, der bl.a. skal beskrive den nye sekretærfunktion som koordinerende på sengeafdelingerne. Opgaven består i at have overblik over den enkelte patients forløb og dagligt koordinere undersøgelser og svar i samarbejde med læger og sygeplejersker. Målet er bedre patientforløb. En temadag for lægesekretærerne i september sætter fokus på den ambulante service, der handler om bedre kommunikation og service til patienterne, både telefonisk og ved skranken og i det hele taget ift. effektivisering af arbejdsgange og kompetenceudvikling blandt lægesekretærerne. Lægesekretærer har høj social kapital En ny undersøgelse fra Epinion viser, at lægesekretærer i det store hele er glade og tilfredse på jobbet. Det glæder næstformand i HK/Kommunal, Mads Samsing, der dog også finder argumenter i undersøgelsen for, at der bør gøres noget ved ledelseskulturen i det offentlige. 1% Skal man dømme efter resultatet af en ny undersøgelse, melder der sig hjemme hos lægesekretærerne ingen trang til at vende sig om på den anden side og sove videre, når vækkeuret ringer om morgenen. I stedet ser det ud til, at de glæder sig til at komme på arbejde. I hvert fald er en af hovedkonklusionerne i undersøgelsen, der er foretaget for HK/Kommunal, at der er stor tilfredshed med arbejdspladsen blandt lægesekretærer. Især fordi de føler sig værdsat af kollegerne, fordi Hverken/eller 6% 5% Tilfreds 89% Hvor tilfreds eller utilfreds er du med dit nuværende arbejde? 24% Ved ikke Andet Tydelige og klart definerede arbejdsmål Utilfreds 7% 41% God ledelse Hvilke årsager ligger til grund for din tilfredshed? 42% Attraktiv arbejdsplads 55% Tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper de har interessante arbejdsopgaver, og fordi ledelsen har tillid til dem. Den overordnede konklusion lyder, at der er en høj grad af social kapital blandt lægesekretærerne. Det vil sige, at lægesekretærerne er i stand til at løse arbejdspladsens kerneopgaver i et godt samarbejde med deres kolleger, og at de nyder tillid og retfærdighed. Resultatet vækker glæde i HK/Kommunal, hvor næstformand Mads Samsing siger: Vi ved, at lægesekretærerne generelt er pressede og har alt for meget at lave. Derfor er det så meget desto mere positivt at se, at der alligevel er en høj grad af social kapital, og at langt hovedparten af dem er glade og tilfredse på jobbet. Ledelsen har stor betydning Blandt de ti procent af lægesekretærerne, der har svaret, at de er utilfredse, skydes skylden først og fremmest på ledelsen af afdelingerne. Hertil siger Mads Samsing: Af undersøgelsen fremgår, at ledelsen har stor betydning for arbejdsmiljøet i bred sammenhæng. 64% Føler mig værdsat af mine kolleger fra andre faggrupper 69% Tæt samarbejde med ledelsen 69% Føler mig værdsat af mine kolleger Så når mange oplever ledelsen som et problem, må vi konstatere, at der grundlæggende trænger til at blive gjort noget. Og her vil jeg pege på den kontrol og mistillidskultur, der efterhånden hersker i hele den offentlige sektor. Her er virkelig noget at komme efter. Næstformanden mener desuden, at det er vigtigt at sikre, at ledelsen er klædt godt på til at varetage sin opgave gennem uddannelse. Og hermed menes både ledelsen generelt og de ledende lægesekretærer. Når det er sagt, peger han også på behovet for, at lægesekretærerne selv træder i karakter. De skal både byde sig til med arbejde og sige fra, når de pålægges urimelige opgaver. Derfor handler meget også om, at den faglige profil skal skærpes. Og det skal lægesekretærerne slet ikke være bange for. De er jo enormt dygtige, siger han og tilføjer, at det, vi skal være mere bekymrede for, er, hvis lægesekretærerne ikke bliver tydeligere på de her ting. For så risikerer de, at andre kommer og tager opgaverne. 76% Føler mig værdsat af ledelsen 83% Interessante arbejdsopgaver Social kapital 88% Ledelsen har tillid til, at jeg udfører mit arbejde på en god måde Social kapital er den egenskab, der sætter de ansatte i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven. Hertil er det nødvendigt, at medarbejderne evner at samarbejde, og at dette samarbejde er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Erfaringerne viser, at arbejdspladser med en høj social kapital både har høj trivsel og høj produktivitet. Det vil sige, at effektiviteten stiger, når medarbejderne trives. Mads Samsing, næstformand i HK/Kommunal

3 4 Lægesekretær-avisen 5 HILLERØD LEDENDE LÆGESEKRETÆR CHARLOTTE SYLVESTER Nu står de i kø for at blive ansat Blæksprutter for fuld skrue Faglig udvikling og uddannelse er nøgleord for ledende lægesekretær Charlotte Sylvester, når det handler om at skabe en attraktiv arbejdsplads. Og det gælder både i forhold til medarbejderne og hende selv. Lægesekretærerne på Akutafdelingen i Hillerød er langt fremme i skoene i forhold til at påtage sig nye opgaver. Og resultatet viser sig tydeligt i form af en større arbejdsglæde og et langt bedre samarbejde end hidtil med de øvrige faggrupper. På gangene venter patienterne med tydelig ængstelse i blikkene. Nogle ligger stadig på bårer, mens enkelte sidder mere selvhjulpne på stole rundt omkring. Læger, sygeplejersker og andre i uniformer render rundt mellem dem og prøver at bevare smilet, selv om det står klart for enhver, at her er mere end almindelig travlt. Og vi er ikke i tvivl om, at vi befinder os på en Akutafdeling med skadestue og det hele. Tit er det lidt som at være på Københavns Hovedbanegård. Men det er jo også det, vi synes, er sjovt, som en lægesekretær siger. Hun er en af 38 i alt, som arbejder på Akutafdelingen på Hillerød Hospital i Nordsjælland. Og når tallet er så højt, skyldes det ikke blot, at det er et stort hospital, og at der her på afdelingen arbejdes i døgndrift, men også, at sekretærerne løser en række opgaver, som dels er nye, og dels er nogle, som de ikke tidligere har haft. Det sidste gælder fx modtagelsen, hvor sekretærerne nu spiller en central rolle døgnet rundt. Og hvad nye opgaver angår, handler det især om den centrale visitation, som områdehospitalerne i Region Hovedstaden har haft siden 2011, men Hillerød har haft siden Hertil kommer, at sekretærerne er begyndt at sidde i skadestuen, hvor de skriver direkte, bestiller blodprøver, portører og afslutter patienterne med det samme. Desuden går sekretærerne med på traumestuen og skriver direkte dér. Lægesekretærernes arbejdsområde på Akut i Hillerød er med andre ord vokset kraftigt de seneste år. Her på stedet giver det derfor god mening at tale om sekretærerne som blæksprutter. Store og små opgaver kommer løbende til. Og alt sammen skyldes det ikke mindst, at afdelingens ledende lægesekretær, Vibeke Albretsen, altid er lynhurtig til på ledermøderne at byde ind med sekretærernes arbejdskraft. Fx når de ledende læger og sygeplejersker klager deres nød over opgaver, som de har svært ved at nå, eller når der kommer helt nyt funktioner til, såsom visitationen. Min holdning er, at det er vigtigt for os selv at være obs på alle muligheder. Vi kan jo en masse og ved også en god del om anatomi og diagnoser m.m. Og når den elektroniske patientjournal en dag er fuldt udbygget, er det afgørende, at de andre faggrup- Ledende lægesekretær Vibeke Albretsen ses her mellem et par af sine medarbejdere. per ved, at vi kan så meget andet, siger Vibeke Albretsen, og tilføjer, at lægesekretærerne skal være i stand til at aflaste de andre faggrupper. Ikke mindst på Akutafdelingerne, hvor vi presses af politikerne for at afkorte ventetider o.l. Meget sjovere Den holdning bakker de 38 sekretærer helt op om. For de nye opgaver har ikke blot sikret dem en masse arbejde, men også gjort det langt sjovere at gå på arbejde. Hver gang vi får nye opgaver, får vi nye muligheder. Og det er jo rigtig sjovt, selvom det betyder, at vi hele tiden skal sætte os ind i noget nyt. Man skal kunne lide at lære. Men kan man det, er her bare alle tiders, siger Dorthe, der især synes, at den centrale visitation har gjort jobbet endnu mere afvekslende og dermed endnu mere interessant. Blandt andet i kraft af den hyppige kontakt til de praktiserende læger. Hendes kolleger bifalder og synes også kun, at det er herligt, at arbejdspladsen i højere grad end før er blevet et bimle-bamle sted, hvor telefonerne kimer konstant. Her er virkelig action på. Det er fuld skrue hele tiden, siger en, mens en anden tilføjer: Ingen dage er ens her. For når vi har jobrotation og arbejder på forskellige tider af døgnet, ved vi aldrig, hvordan vores dag bliver. Desuden bliver meget hele tiden lavet om. Så vi skal være omstillingsparate. Men alt dette er jo også grunden til, at vi er her frem for på en almindelig sengeafdeling. Selvfølgelig kan det være svært at følge med til alt det nye, der sker. Men afdelingen sørger for, at vi får den viden, vi skal bruge. Og desuden lærer vi enormt meget af hinanden og er gode til løbende at sparre, siger en tredje. Teamwork I det seneste år har også modtagelsen fyldt en stor del af lægesekretærernes arbejde. Her tager de imod patienterne og putter dem ind i it-systemet, så de er registreret med det samme. Og det er ikke mindst denne nye funktion, der ifølge Vibeke Albretsen og hendes kolleger har forbedret samarbejdet på afdelingen. I dag føler vi os som en del af sygeplejerske/læge-teamet. Og måske fordi vi nu sidder fysisk sammen med dem, er de blevet mere opmærksomme på, hvad vi kan. Så i dag giver vi tit en hånd med opgaver, som normalt ikke er vores. Og det fungerer rigtig fint, siger Vibeke Albretsen. Det nye gode samarbejde værdsættes i høj grad af hendes medarbejdere. Det er blevet tusind gange bedre. Hver gang vi får nye opgaver, får vi nye muligheder. Og det er jo rigtig sjovt, selvom det betyder, at vi hele tiden skal sætte os ind i noget nyt. Man skal kunne lide at lære. Ikke mindst med sygeplejerskerne, som vi før godt kunne have et lidt anstrengt forhold til, som en siger. Der var en barriere, som nok havde noget med forskellige kulturer at gøre. Men den mærker vi ikke så meget mere. Måske også fordi de er blevet mere afhængige af os. Vi kan jo ikke undvære hinanden i dag, og det har givet mere gensidig respekt, lyder det fra Hillerød. Da ledende lægesekretær Charlotte Sylvester mødte på arbejde forleden, stod der tre kvinder uden for hendes dør og ventede. Det var lægesekretærer, der ville høre, om hun havde nogle ledige job på sin afdeling. Det har jeg godt nok aldrig oplevet før. Men det er jo fantastisk dejligt, at folk nu lige frem kommer og spørger om job her, når man ved, at medicinsk afdeling tidligere var et sted, hvor ingen ville arbejde, siger hun, der også er tillidsrepræsentant for de ledende lægesekretærer på Hillerød Hospital. Men rygtet om den forvandlede afdeling Medicinsk afdeling H er ude. Og det glæder Charlotte Sylvester, fordi noget dermed tyder på, at hendes mission om at gøre afdelingen til en attraktiv arbejdsplads for lægesekretærer er lykkedes. Og det endda samtidig med, at hun har skullet gennemføre store besparelser. Det har været en kæmpeudfordring at få vendt det kedelige indtryk af afdelingen som et sted uden ressourcer og for mange patienter. Men min holdning er: Don t work harder, work smarter! Så da jeg kom for fire år siden, gik vi i gang med en grundig sanering af arbejdsgange og fik på den måde optimeret mange indsatser, fortæller hun. Flere hjemmearbejdspladser Et andet initiativ er, at afdelingen har fået skabt tre hjemmearbejdspladser, hvor medarbejdere på skift sidder hjemme en dag om ugen og skriver journaler. Og så sidder sekretærerne ikke længere samlet, men i nærheden af den afdeling, de skriver for. Begge dele har vist sig at være særdeles effektive. Og især det sidste har desuden styrket det tværfaglige samarbejde. Endnu en vej til at gøre afdelingen til den attraktive arbejdsplads, den er i dag, er det fokus, som der er sat på uddannelse. På afdelingen har den ledende lægesekretær fået indført en praksis med at få afdelingens læger til på skift at komme og undervise på sekretærmøderne. I det hele taget er uddannelse Charlotte Sylvesters kæphest. Ikke blot for at blive klogere og følge med udviklingen, men også for at opnå den faglige stolthed, som er så vigtig. Derfor er hun meget opmærksom på, at alle medarbejderne kommer på kurser selvom hun erkender, at hun af og til er nødt til at skubbe lidt til dem. Også i forhold til sig selv er hun meget obs på uddannelse. I forvejen har hun en diplomuddannelse og er nu i gang med en master dog pt. på pause. Jeg tager alt det uddannelse og alle de kurser, jeg kan opdrive. For jeg mener, at det er vigtigt at gøre sig dygtigere og holde sig ajour, hvis man vil være en god leder og have respekt fra sine medarbejdere. Noget andet er, at jo bedre held jeg har med at få mine medarbejdere af sted på kurser, des mere nødvendigt er det, at jeg også selv er i gang. Jeg skal jo helst blive ved med at være lidt dygtigere end dem, siger Charlotte Sylvester. Ledende lægesekretær Charlotte Sylvester

4 6 Lægesekretær-avisen 7 KVALITETSMEDARBEJDER LISBETH LARSEN Hun vil helst være i gang med at studere hele tiden Lisbeth Larsen blev for et år siden færdig med en sundhedskommunom og er nu på vej videre. Hendes mission er at gøre kvaliteten i sygehusenes arbejde bedre. Og vejen hertil går gennem hendes egen uddannelse. ARBEJDSMILJØKONSULENT NIELS JAKOBSEN Når Lisbeth Larsen ikke er i gang med at tilegne sig ny viden, kribler det i hendes fingre. Og det gør det især lige nu, hvor det er over et år siden, at hun blev færdig med sin sundhedskommunom. Jeg vil helst være i gang med at studere hele tiden. Dels fordi det er enormt sjovt at blive klogere. Men især fordi jeg godt kan lide at være klædt på, til det jeg laver. Inden jeg tager hul på en arbejdsopgave, tænker jeg meget over, om jeg nu ved nok til at løse den ordentligt. Jeg bryder mig ikke om at føle, at jeg kommer med de forkerte råd til folk, fordi jeg ikke ved nok. Så for mig er viden alfa og omega, siger Lisbeth Larsen, kvalitetsmedarbejder på Kirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus. At ville og kunne Hendes lyst til at lære hænger til dels sammen med, at hun i dag arbejder som kvalitetsmedarbejder. Et job, som normalt er besat af sygeplejersker, men som hun fik, fordi hun i sin tidligere praksis som forløbskoordinator havde vist, at hun både ville og kunne mere end som så. Lysten til at lære mere er også kommet fra uddannelsen til sundhedskommunom, som blev afsluttet i foråret Uddannelsen indebar, at hun ved siden af jobbet gik i skole en dag om ugen i de to år uddannelsen varer. Til sin afsluttende projektopgave valgte hun at se på, hvorvidt man kan bruge de mange registreringer, der foretages i sundhedsvæsenet i dag, mere aktivt i fremtidens arbejde med kvalitetsudvikling. Flere muligheder Kombinationen af hendes nuværende job og lysten til at lære har givet hende mod på at læse videre. For selvom hun nu er sundhedskommunom, er hun ikke kvalificeret til jobmæssigt at komme videre der, hvor hun befinder sig. Mulighederne er begrænsede, hvor jeg arbejder nu. Ikke at jeg ikke kan lide mit nuværende job for det kan jeg men jeg er også klar over, at hvis jeg ønsker at arbejde videre med kvalitetsudvikling, vil det være en klar fordel for mig at have endnu mere uddannelse. Så hvis jeg vil have flere job at vælge mellem, skal jeg have flere kompetencer, HF på enkeltfag Her på det seneste er Lisbeth Larsen gået i gang med at undersøge, hvordan hun får en samfundsvidenskabelig bachelor. Og foreløbig har hun fundet ud af, at uddannelsen forudsætter, at man har matematik og samfundsfag på B-niveau. Derfor skal hun i første omgang have taget disse fag som enkeltfag på HF, inden hun kan komme videre. Haves: Masser af MUS Ønskes: Flere udviklingsplaner En rundspørge blandt lægesekretærerne viser, at 80 af dem har været til MUS-samtale inden for det seneste år. Til gengæld har kun halvdelen fået opstillet en udviklingsplan. Når HK/Kommunal skal lave en liste over, hvad de gerne vil tale med regionerne om, står udviklingsplaner højt. For det er et af de områder, hvor det kniber gevaldigt for arbejdsgiverne at leve op til overenskomstens ord. Denne realitet fremgår af en undersøgelse gennemført blandt landets lægesekretærer. Her er de blevet spurgt til deltagelse i medarbejderudviklingssamtaler, MUS, og til udarbejdelse af personlige udviklingsplaner. Tallene viser, at 87 pct. af de, der er ansat før 2010, har været til MUSsamtale inden for det sidste par år. Og trækker man de nyuddannede fra, ender tallet på 80 pct af samtlige lægesekretærer. Det er ikke så ringe. Og det giver et mere positivt billede af situationen, end vi ellers har haft indtryk af, siger Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Kommunal. Men selvfølgelig er der plads til forbedringer, tilføjer han. Det gælder MUS-samtaler, men især mht. udviklingsplaner. For her viser undersøgelsen, at det kun er halvdelen af lægesekretærerne, der har den udviklingsplan, som overenskomsten kræver. Men Lisbeth spilder ikke tiden. Mens hun venter, har hun lige tilmeldt sig projektlederuddannelsen, som kører tolv dage i efteråret. Til gavn for patienterne Uanset hvad, vil hun dog blive ved med at arbejde med kvalitetsudvikling. Jeg kan godt lide at lave noget, der har en positiv effekt for patienterne. Selv om sygehusene ikke fungerer som private virksomheder, skal vi lige som dem have fokus på kunderne, hvilket i vores tilfælde er patienterne. Jeg kan lide at gøre en forskel for patienterne. Derfor kan jeg også fint fortsat se mig selv Det er selvfølgelig ikke godt nok. Af flere grunde. Vilkårene for lægesekretærernes arbejde ændrer sig konstant. Så udviklingsplaner er meget vigtige for den enkeltes videreuddannelse og evne til at løse sine arbejdsopgaver på den bedst mulige måde. Det burde arbejdsgiverne vel være de første til at se betydningen af, siger Niels Jakobsen. Opfølgning nødvendig I rundspørgen er lægesekretærerne også blevet spurgt om, hvordan de oplevede deres seneste MUS-samtale. Her svarer 70 pct.: Meget eller overvejende positivt. På spørgsmålet, om der følges op på udviklingsplaner, svarer til gengæld kun en tredjedel ja. Og det sidste overrasker Niels Jakobsen, som mener, at det er vigtigt løbende at tjekke, om medarbejderne når målene. Jeg er også klar over, at hvis jeg ønsker at arbejde med kvalitetsudvikling et andet sted, vil det være en klar fordel for mig at have endnu mere uddannelse. inden for sundhedsvæsenet. Ikke nødvendigvis på et sygehus, men også gerne i forbindelse med planlægningen af aktiviteter på området, for eksempel på regionsgården, Hvis det lykkes at komme ind på bacheloruddannelsen, bliver jobbet på Slagelse Sygehus droppet for en stund. Studiet varer tre år og er fuldtids, og det duer derfor ikke med et 34 timers job ved siden af. Til gengæld regner hun med, at verden ligger åben på den anden side af eksamensbeviset om nogle år. Og hvor al læsningen fører hende hen, ved hun ikke. Kun ved hun, at hun ikke kan leve uden. For gør de ikke det, skal man måske ind og skifte kurs eller ændre på målet. En ting er jo, hvad man planlægger, noget andet er, hvordan man når målet, som han siger. Niels Jakobsen lover, at man fra HK/Kommunals side vil gøre alt for at hjælpe medlemmerne til forbedringer ift. både MUS og udviklingsplaner. Blandt andet vil man gå i dialog med ledelserne i regionerne om problemet. Og så håber han på en hurtig indsats herfra, så resultatet af en rundspørge, næste gang den gennemføres, bliver mere positiv på alle områder. Rundspørgen er foretaget for HK/ Kommunal i perioden 24. maj-6. juni FORMAND FOR DL SOILE FRIIS Vi har al mulig grund til at være stolte Formand for DL, Soile Friis, glæder sig over resultatet af Epinion-undersøgelsen, der viser, at lægesekretærernes vilkår på jobbet er af en sådan karakter, at de er i stand til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Hun ser samtidig frem til en revision af uddannelsen. Et af de mål Soile Friis satte sig, da hun i juni 2011 indtog posten som formand for de lægesekretærer i DL, var at gøre dem endnu mere stolte af deres arbejde og medvirke til, at de blev endnu bedre til at byde ind på nye opgaver og gøre opmærksom på deres kompetencer. Derfor glæder hun sig over Epinion-undersøgelsen (omtalt på side 3), som viser, at lægesekretærerne har en høj grad af social kapital. Det vil sige, at de er gode til at samarbejde og oplever tillid og retfærdighed og løser deres opgaver godt. På den måde kan man sige, at forudsætningerne for, at de kan være stolte af sig selv og i stand til at løfte fremtidens udfordringer er til stede, siger Soile Friis. Og det er vigtigt i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at være dygtige og vise alt, hvad vi kan. For fremtiden er her nu, når vi ser på teknologier såsom digitalisering, talegenkendelse og andet, som vi har talt om i nogle år. Og hvis vi skal undgå, at det får konsekvenser i form af fyring af lægesekretærer, er det lige nu, at vi skal vise, hvad vi kan og byde os til. Kik på kompetencer Det er lægesekretærerne også parate til, siger Soile Friis. Det oplever hun en del steder, hvor hun kommer rundt. Men udfordringen er, at billedet af, hvem der laver hvad på en sygehusafdeling, i dag er lidt grumset. I de senere år er sygehusvæsenet blevet presset stadig mere oppefra, samtidig med at forandringer i sektoren kommer som perler på en snor. Det har tvunget alt personale til at løbe stadig hurtigere for at nå det hele. Og i den proces er det mange steder blevet temmelig uigennemskueligt, hvem der egentlig laver hvad og har ansvar for hvilke opgaver. Det betyder, at lægesekretærerne ikke altid laver det, som deres kompetencer rækker til. Og derfor ser jeg lige nu et stort behov for, at ledelserne ude på afdelingerne tager et grundigt kik på typen af arbejdsopgaver og derefter sikrer, at de rette kompetencer kommer til, siger Soile Friis. Sig det højt Foruden ledelserne er det dog også op til lægesekretærerne selv at gøre noget. Fx ser DL-formanden behov for lidt af en holdningsændring blandt dem, så de ikke blot fortæller sig selv og hinanden, hvor gode de er, men også siger det højt overalt, hvor de kan komme af sted med det, så de andre faggrupper også hører det. I stedet for at beklage os, skal vi fokusere på at fortælle de gode historier højt. Og i vores praksis skal vi blive ved at vise, at vi fortjener både opmærksomhed og respekt og er en uundværlig faggruppe, der involverer os i opgaverne, er konstruktive og gode til at få hele patientforløbet til at glide på den bedste måde for alle, siger Soile Friis. Bedre uddannelse For at ruste lægesekretærerne endnu bedre til deres rolle i fremtidens sygehusvæsen ser Soile Friis et stort behov for en modernisering af uddannelsen. Vi skal have hævet niveauet, så vi får nogle flere af de kompetencer, som der er brug for i dag. Det gælder for eksempel analytiske og kommunikative kompetencer og evner til at arbejde projektorienteret, så vi kan få mere fokus på det samlede patientforløb og de tværfaglige kompetencer, som kan være med til at sikre patientsikkerhed, kvalitet og samarbejde, siger Soile Friis, der mener, at uddannelsen bør være på niveau med andre kortere videregående eller bachelor-uddannelser. Og i naturlig forlængelse af fornyelsen af den grundlæggende uddannelse mener DL-formanden, at tiden også er kommet til en helt ny titel til fremtidens lægesekretær. Men før hun har hørt alle de gode forslag, vil hun ikke afsløre sin egen favorit.

5 8 Lægesekretær-avisen 9 ODENSE PROFESSOR OG DIREKTØR I DANSK SUNDHEDSINSTITUT JES SØGAARD Sekretariatsleder Gitte Hundtofte Løgstrup Uddannelse er alfa og omega Så kom kampgejsten tilbage På Psykiatrisk afdeling i Odense er lægesekretærerne ved at ruste sig til fremtiden, som byder på store forandringer. Processen startede sidste år og har allerede givet gode resultater. I løbet af det seneste årstid er gruppen af lægesekretærer på Psykiatrisk afdeling på Odense Universitets Hospital begyndt at kravle ud af buskene og træde mere i karakter. Ikke at den proces er slut. Men for sekretariatsleder Gitte Hundtofte Løgstrup er det et billede på, at der er sket en hel masse i den retning, hun gerne ville, da hun i starten af 2011 tog hul på et større projekt. I første omgang var det vigtigt for hende at få lægesekretærernes øjne op for deres egne ressourcer, og de udviklingsmuligheder arbejdspladsen og faget rummer. Desuden ville hun gerne have dem til selv at gribe chancerne ved både at sige ja til efteruddannelse og være åbne over for nye opgaver. Helt grundlæggende ville jeg have dem til at forstå, at der er brug for alle. Mange har været rigtig bange for indførelsen af talegenkendelse og har troet, at det ville blive fagets død. Men der er jo så meget andet, der skal laves, og der kommer hele tiden nyt til. Det er vigtigt for hver enkelt at vide, at ingen af dem kan undværes, siger hun. En øjenåbner Processen startede med en række temadage for hele gruppen på 40 lægesekretærer. Foreløbig er det blevet til fire halve dage, hvor de begyndte med at drøfte deres arbejdsopgaver og siden har gennemgået en SWOT-analyse for at finde styrker og svagheder samt trusler og muligheder for faget. Nu er de nået til fastsættelsen af visioner og værdier for dem selv og deres arbejde på afdelingen. Det har været en fantastisk proces, som ud over at være en øjenåbner for hver enkelt, også har givet dem et nyt selvværd, der bare folder sig mere og mere ud, siger Gitte Hundtofte. De ser ikke længere sig selv som bare sekretærer, men er i stand til at sige højt, at der er områder, hvor vi er bedre til det administrative end andre. Deres faglige stolthed er godt på vej tilbage. Jeg oplever en kampgejst som aldrig før. Selv de, der plejede at putte sig, har været dybt engagerede. Hele ånden og mentaliteten er forandret. Og sammenholdet er blevet langt bedre. Så det er alt i alt fantastisk dejligt og en god begyndelse på en hel masse mere. Næste skridt for den ledende lægesekretær bliver så at få gejsten og selvværdet omsat til praktisk handling. For eksempel på den måde, at de gør sig fagligt dygtigere og bliver mere aktive med at byde ind på og opsøge opgaver. Fælles anstrengelser Det er lidt af en udfordring. For lægesekretærer er en blandet gruppe, hvor nogle helst bare vil lave det, de plejer, mens andre vil en hel masse. For mig er det dog afgørende at få alle med på vognen og alle til at forstå, at det kan være nødvendigt i en periode at påtage sig lidt ekstra og generelt være mere fremme i skoene i forhold til nye opgaver, fordi det fremadrettet bliver småt med skriveopgaverne, siger hun og tilføjer: Det kan jo heller ikke nytte, at vi siger, at sygeplejerskerne løber med det hele, hvis vi selv stikker hovedet i busken og ikke byder ind. Noget andet er så, at for at bringe lægesekretærerne med ind i fremtiden kræves også en forståelse og en indsats udefra. Og her tænker hun på fagets titel. I virkeligheden er det jo længe Trusler og muligheder På en temadag i januar 2012 foretog lægesekretærerne på Odense Universitetshospitals Psykiatriske afdeling en SWOT-analyse (styrker/svagheder/ muligheder/trusler) på dem selv som gruppe. Her nåede de bl.a. frem til følgende: Trusler: > Talegenkendelse > Plejepersonalet overtager (ønsker) administrative opgaver > Vi bliver registrerings-/korrektur læsere > Nedskæringer > Vi reduceres til telefondamer Muligheder: > Nye opgaver både patientrelaterede og administrative siden, at vi har været lægesekretærer. Vi er allerede nu langt mere sundhedskoordinatorer med selvstændige opgaver og eget ansvar. Men der er nogle, som stadig har en gammeldags opfattelse af os som sekretærer, der bare skriver efter diktat. Det er en skam. Og det er også ærgerligt, at vi derfor oplever, at der sættes spørgsmålstegn ved vores eksistensberettigelse. Det kan vi dog selv være med til at ændre ved vores ageren. Men der skal også en ny titel til. Det sidste skal hele systemet selvfølgelig være med på. Og det tager nok lidt tid. Men jeg mener, at det er nødvendigt. For det vil gøre det tydeligere, at lægesekretærerne faktisk løser utrolig mange opgaver, at de er omstillingsparate og > Bedre uddannelse > Nyt image og ny titel Udfordringer fremover: > Den faglige udvikling > Opdatering af os selv til at klare nye opgaver > Den Danske Kvalitetsmodel > Mere specialiserede opgaver > At blive en større del af behandlerteamet > At blive mere synlige Vi skal blive bedre til: > at opsøge og byde ind på nye opgaver > at undervise alle faggrupper > at deltage i flere fora, så vi bliver mere ligeværdige > at melde os til kurser/ uddannelse fuldt kvalificerede til at påtage sig alle mulige opgaver endda med eget ansvar, siger Gitte Hundtofte Løgstrup. For hende slutter den proces, der nu er sat i gang på afdelingen aldrig. For verden udvikler sig hele tiden, og der kommer nye muligheder til: Min opgave er at sikre, at alle er med. Men den er også at få de andre faggrupper til at indse, at vores gruppe ikke kan undværes. For kun på den måde kan vi få et bedre samarbejde på tværs af faggrupperne og en gensidig respekt, som gør resultatet af vores fælles anstrengelser endnu bedre til glæde for patienterne. En opgradering af uddannelsen er nødvendig, hvis lægesekretærerne fortsat skal have de sjove opgaver. For det vil give dem konkurrencefordele i forhold til fx akademikerne, mener professor Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut. Skal lægesekretærerne også om ti år være tilfredse med deres arbejde og opgaver, kræver det, at de helt grundlæggende stadig har dem! Og watch out lyder det fra Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut: Andre langvarigt uddannede, fx DJØF ere, AC ere, scient.pol ere og handelshøjskoleuddannede er lige nu hårdt ramt af arbejdsløshed og står parat til at påtage sig flere af de spændende opgaver, som lægesekretærerne har. Når lægesekretærerne er så tilfredse med deres arbejde, skyldes det jo nok, at de er glade for de opgaver, de har it, datamanagement og for eksempel hele den administrative patientkontakt. Men det er også de områder, der kan blive overtaget af folk med en længere uddannelse, som lige nu er ramt af arbejdsløshed, siger Jes Søgaard. Uddannelse med forskning Han har foreslået et nyt professionsuddannelsesforløb for lægesekretærer, hvor de efter en professionsbachelor og -master fx kan specialisere sig til sundhedsmanager, og hvor det sidste trin i uddannelsen er en forskningsoverbygning i form af en ph.d. For efter Jes Søgaards mening er der god brug for forskning på området. Bliver lægesekretærerne til gengæld styrket gennem en sådan uddannelse, har de alle kort på hånden: En stor del af de hidtidige administrative opgaver for lægesekretæren forsvinder, for eksempel lægernes journalskrivning. Men til gengæld er der kommet mange koordinerings- og datamanagement-opgaver i stedet. Blandt andet arbejdet med patientsikkerheden og den tværgående koordination mellem de forskellige sygehuse. Og her er netop lægesekretæren vigtig, fordi hun har erfaringen fra sin dagligdag på sygehusene og en større administrativ og praktisk forståelse, hvor hun kan se, når noget er galt med it- eller datamanagement-oplysningerne, siger Jes Søgaard og peger på fx evnen til at gennemskue, hvis der er noget galt med ventetiderne på de enkelte sygehuse på e-skærme: Kodeordet for lægesekretærens arbejde er efter min mening, at hun skal sørge for, at systemerne fungerer og for eksempel tage sig af patientsikkerheden. Bedre opgavefordeling Hvis veluddannede lægesekretærer tager sig af den administrative overbygning og koordinerende funktion i forhold til fx ventelisterne på sygehuse, kan det kliniske personale i højere grad blive frigjort til at beskæftige sig med den del, de er uddannet til nemlig at dygtiggøre sig på den enkelte patient : Lægesekretæren behøver ikke på samme måde at blive forstyrret af hensynet til den enkelte patient, sådan Kodeordet for lægesekretærens arbejde er efter min mening, at hun skal sørge for, at systemerne fungerer og for eksempel tage sig af patientsikkerheden. Lægesekretærerne skal uddannes mere, mener professor Jes Søgaard. som lægen og sygeplejersken gør, siger Jes Søgaard. Han har lagt forslaget om en opgradering af uddannelsen frem. Men det videre arbejde med den er op til faggruppen selv om der fx først skal laves en forsøgsordning eller lignende. Men, understreger han, det er alt andet lige også bedst, hvis det er faggruppen selv, der opgraderer en uddannelse, så der kommer en mulighed for at forske. For hermed kommer der også bedre forskning ud af det: Den enkelte faggruppe ved bedst selv, hvad der er relevant for faget, som Jes Søgaard siger. HOLDNINGER TIL ARBEJDSPLADSEN I Epinion-undersøgelsen er lægesekretærerne bl.a. blevet spurgt om forholdene på deres arbejdsplads. Og at dømme efter svarene er hovedparten overordnet set rigtig godt tilfredse med vilkårene. Se nogle af svarresultaterne herunder. 73% er enige i, at der er et godt socialt fællesskab. 84% er enige i, at der er et højt fagligt niveau. 60% er enige i, at de har gode muligheder for at udvikle sig personligt. 70% er enige i, at de har et godt samarbejde med ledelsen. 85% er enige i, at der er et godt samarbejde med andre faggrupper.

6 10 Lægesekretær-avisen 11 REGIONSRÅDSFORMAND ULLA ASTMAN TØNDER Koordinering og service er kodeord For regionsrådsformand Ulla Astman er det lægesekretærernes praktiske evner og daglige gang på afdelingerne, der gør dem vigtige på sygehusene. Og hun mener, det er vigtigt, at man sikrer deres adgang til faglig udvikling. Uanset hvor meget vilkårene på sygehusene ændrer sig, og dermed også lægesekretærernes roller, er der nogle kernekompetencer, som altid vil være der, mener Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Og her er kodeordene servicering og koordinering: Det er lægesekretærerne, der skal sikre, at teknologien virker i forhold til for eksempel de elektroniske journaler og de administrative systemer. En anden stor, ny og anderledes opgave bliver at servicere patienter og de LEDENDE LÆGESEKRETÆR ELISABETH KNORR pårørende og sikre, at sygdomsforløbene kommer til at ligge som perler på en snor uden at det er dem, der skal spille den rent sundhedsfaglige rolle, understreger Ulla Astman, der havde lejlighed til at følge faggruppen gennem en halv arbejdsdag, før hun blev regionsrådsformand. Adgang til uddannelse Men det er vigtigt, at den faglige udvikling følger med de konstant nye roller, som jo ikke er statiske, og her skal især afdelingerne være med til at afgøre, hvad der er brug for, mener Det er vigtigt for mig at skabe tryghed Selv om det er sparetider, er det vigtigt at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, mener ledende lægesekretær Elisabeth Knorr. Hun oplever stor vilje blandt kollegerne til at se ud af boksen. Det er vigtigt at fokusere på det positive, da det negative binder så meget energi, lyder det fra ledende lægesekretær i Medicinsk Center på Aalborg Sygehus, Elisabeth Knorr. Hun er meget opmærksom på at forhindre stress på sin afdeling. Ikke mindst i en tid, hvor lægesekretærernes arbejdsglæde kan få nogle gevaldige knubs på grund af besparelser og reduktioner i normeringerne. Vi har et spændende og alsidigt job med stor indflydelse. Vi får ros og anerkendelse af vores kolleger. Vi har et arbejde, der giver mening og med et stort ansvar, Kun to arme og to ben For Elisabeth Knorr er noget af det Ulla Astman og påpeger, at det er vigtigt, at man så også sikrer sig både, at der er adgang til faglig udvikling, og at lægesekretærerne selv sørger for at uddanne sig. Nogle mener, at det er nødvendigt med en egentlig opgradering af uddannelsen, hvis lægesekretærerne skal leve op til fremtidens krav. Hvad mener du om det? Jeg synes, man skal skille tingene ad. Man skal passe på ikke at djøf-isere eller akademisere alle faggrupper. Det er der ikke behov for. Det viser sig jo, at når man får en mere akademisk vigtigste at skabe rammerne for, at lægesekretærerne bliver ved at være glade for at gå på arbejde. Derfor handler det for hende bl.a. om at forberede dem mentalt på, at de kun har to arme og to hænder. Helt overordnet sørger jeg for, at vores arbejdsvilkår fungerer, at ressourcer og opgaver stemmer overens, og at vi får nye og spændende opgaver for eksempel på it-området. Vi skal være så fleksible som muligt, og jeg forsøger selv at være rollemodel, lige som jeg prøver at være meget tydelig om de mål, vi arbejder hen imod og sørger for at få så meget information ud som muligt for at skabe tryghed, siger Elisabeth Knorr og tilføjer, at hun er meget fokuseret på det psykiske arbejdsmiljø og på, at man får et godt grin sammen ind imellem. Men det er også vigtigt for en leder at uddelegere opgaverne og give ansvaret videre, så det ikke bare er dem i ledende stillinger, der sidder med alle de sjove opgaver. Og jo mere du overflødiggør dig selv som leder, så medarbejderne kan arbejde selvstændigt, des bedre, uddannelse, er der en tendens til, at man fjerner sig fra gangene og søger over mod ledelsesopgaverne. Det har vi blandt andet set med sygeplejerskerne. I stedet mener jeg, at lægesekretærerne skal fastholde og vedligeholde de kompetencer, der er brug for fremover de teknologiske kompetencer og serviceopgaverne i forhold til patienter og pårørende og sørge for at holde fast i den serviceorienterede tilgang, siger Ulla Astman. Ud af boksen I ledergruppen på Aalborg Sygehus forholder man sig konstant til, om man bruger de rigtige hænder til de rigtige opgaver, og om man udnytter ressourcerne bedst muligt. Men selv om der helt overordnet er en stor vilje til at se ud af boksen blandt faggrupperne, er der gråzoner: Vi kan selvfølgelig overtage de administrative opgaver som lægesekretærer. Men vi skal passe på, at vi dermed ikke bare påtager os et ekstra led. Og vi skal også være opmærksomme på, hvad der passer til den enkelte afdeling, siger Elisabeth Knorr og mener, at den allervigtigste funktion for en lægesekretær er koordinatorrollen at koordinere hele patientforløbet og samle op. Og så føjer hun lige til, at hun af samme grund også mener, at titlen lægesekretær efterhånden er misvisende: Vi burde kaldes sygehussekretærer. Så finder vi da på noget andet at lave På et lille sygehus som det i Tønder fungerer tingene kun, hvis alle trækker på samme hammel. Så det gør de med stor vækst som konsekvens. Og de er er gode til at finde på nye opgaver. For to år siden ville Region Sydjylland have lukket alle sengene på sygehuset i Tønder. Der skulle spares, og funktionerne skulle rykke sammen på de store hospitaler. Men i stedet for at strække armene i vejret blæste den ledende overlæge til aktion og erklærede, at så finder vi på noget andet at lave. Og som sagt så gjort. I dag er Tønder Sygehus blevet til et daghospital med akut modtagelse og tre specialer Øverst: Overlæge Johan Wandall Nederst: Tillidsrepræsentant Jutha Sandholdt på et højt niveau. Og endda med en produktion, der hele tiden vokser. Alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi alle medarbejdere var med på ideen og gik ind i omstillingen med krum hals. Som ledende overlæge Johan Wandall siger: For at kunne gennemføre denne omstilling var vi nødt til at omdefinere medarbejdernes roller. Ikke mindst lægesekretærernes. Og det har været en stor succes. En af ændringerne bestod i at strømline arbejdsgangen i forbindelse med visitationen, så lægesekretærerne kom med i processen og fik til opgave at sørge for hurtige indkaldelser. På den måde kunne behandlingen af patienterne gå i gang, inden de overhovedet var hos os. Og det har vist sig at være helt rigtigt, idet vores produktion allerede i de første år har været cirka tyve procent over det forventede, mens undersøgelsesambulatorierne, for eksempel endoskopi-funktionen, er fordoblet på fire år, fortæller Johan Wandall. I den rette ånd Så hurtig en omstilling stiller store krav til medarbejderne om at følge med udviklingen og dygtiggøre sig. Og når overlægen siger, at medarbejderne til fulde lever op hertil, får han følgeskab af lægesekretærernes tillidsrepræsentant, Jutha Sandholdt: Vi er generelt meget velvillige over for nye arbejdsopgaver, da vi jo alle er meget interesserede i at bevare vores arbejdsplads her i Tønder. Jeg synes, mine kolleger tager forandringerne i den rette ånd. Det bliver der også brug for fremover. For lige rundt om hjørnet venter talegenkendelse på at blive indført også i det sydjyske, hvilket vil frigøre en del af lægesekretærernes arbejdstid. Står det til Johan Wandall behøver ingen dog fortvivle: Især ikke, hvis vi allerede nu forsøger at komme udviklingen i møde. Ingen tid at spilde Og det gør de i Tønder, fortæller også ledende lægesekretær Inge Stokholm: Det er vigtigt at få talt om, hvad de forskellige personalegrupper skal lave, inden vilkårene for vores job ændrer sig. Så nu gælder det om at være kreative og yde en nyskabende indsats, så vi kan finde nye opgaver til lægesekretærerne. Og det er vi i fuld gang med, Det sker bl.a. i et lille udvalg, der er sat til at formulere sekretærernes fremtidige funktioner. Noget af det, der tales om her, er mere fjernarbejde for andre hospitaler. Senest er det således vedtaget, at Tønders lægesekretærer skal forsøge at komme med et forslag til en redefinition af lægesekretærens opgave med de bedste forslag i retning af koordination af Ledende lægesekretær Inge Stokholm i snak med overlæge Johan Wandall. patientforløb/forløbspakker. Både den ledende lægesekretær, tillidsrepræsentanten og overlægen er enige om, at der ingen tid er at spilde. Det gælder om at være på forkant med udviklingen. Bl.a. derfor taler sekretærerne også med akutafdelingen om at komme mere med i modtagelsen af patienterne, lige som man taler med de andre faggrupper om, hvorvidt der er ting, som de laver i dag, og som lægesekretærerne lige så godt eller bedre kunne lave. Det gælder både læger og sygeplejersker, fortæller Inge Stokholm. Under alle omstændigheder skal der ske noget snart, understreger tillidsrepræsentant Jutha Sandholdt: Lige nu gælder det om at være hurtige og finde på noget andet. Vi vil jo gerne være klar, så vi ikke kommer i den situation, at vi er nødt til at skille os af med kolleger på grund af nye teknikker. For at kunne gennemføre denne omstilling var vi nødt til at omdefinere medarbejdernes roller. Ikke mindst lægesekretærernes. Og det har været en stor succes.

7 12 Lægesekretær-avisen 13 REGIONSDIREKTØR PER CHRISTIANSEN Teknikken vil koste job I Nordjylland er der en større andel af lægesekretærer end andre steder. I følge regionsdirektør Per Christiansen skyldes det, at man her går ekstra langt, før man tyr til fyringer, fordi man har svært ved at rekruttere ny arbejdskraft. FORMAND FOR LÆGESEKRETÆRELEVERNE METTE HALLING ØRBY Uddannelsen halter bagefter I dag skal lægesekretæren sikre det mest effektive forløb for en patient på sygehuset, og derfor har hun i høj grad skiftet rolle. Men uddannelsen er ikke fulgt med på alle områder. Det mener formand for lægesekretæreleverne, Mette Halling Ørby, som brænder for en uddannelse, der følger med tidens krav og behov. Et vue over Aalborg Sygehus. Lægesekretæren har i mange år været den pæne pige, der har holdt sig i baggrunden i forhold til de andre faggrupper og bare været sekretær for lægen. Og den holdning skal der laves om på, mener Mette Halling Ørby, formand for lægesekretæreleverne: Vi har længe talt om, at lægesekretærens rolle har ændret sig. Men først nu i 2012 virker det som om, man vil gøre noget ved det. Tidligere var hun lægens sekretær og gik bag ham og noterede flittigt ned, hvad han sagde. I dag er lægesekretæren patienten og de pårørendes sekretær, der skal sikre dem det mest effektive forløb på sygehuset, siger hun og understreger, at det i øvrigt godt kan være en mand. Alt i alt kræver jobbet nogle andre kompetencer end før i tiden, forklarer Mette Halling Ørby som baggrund for, at hun brænder for en mere tidssvarende uddannelse til lægesekretær. På et højere niveau Vi skal hele tiden være klædt godt nok på i forhold til patienternes krav om kvalitet og effektivitet i patientforløbet. Derfor skal uddannelsen op på et højere niveau. For eksempel skal lægesekretæren i højere grad lære om patientrådgivning, projektstyring, patientforløb, registreringspraksis og kvalitetssikring. Vi skal også lære mere om kommunikation hvad vi for eksempel signalerer med kropssproget, når vi står ved skranken. Men det er vigtigt, at vi har alle med, både de nye elever, og de allerede uddannede lægesekretærer, siger Mette. Ny opgavefordeling En anden stor trussel mod lægesekretærernes job er frygten for nytænkning i forhold til fordelingen af opgaver mellem de enkelte faggrupper. Her bliver man nødt til at tænke anderledes og mere frit i forhold til, hvem der er gode til hvilke opgaver mellem læger, sygeplejersker og lægesekretærer, siger hun og mener, der kunne frigives mange varme hænder og tid til patienterne, hvis lægesekretærerne overtog nogle af de administrative opgaver, der nu ligger hos læger og sygeplejersker: I stedet for at holde opgaverne tæt til kroppen i de enkelte faggrupper, bør vi i højere grad se på, hvad der vil være til gavn for den samlede afdeling. Og vi kan som lægesekretærer varetage langt flere opgaver, end vi umiddelbart får credit for. FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT BIRGITTE USSING Væksten i sygehusvæsenet har opvejet tabet af skriveopgaver for lægesekretærerne, siger regionsdirektør i Nordjylland Per Christiansen. Politikerne skal vide, hvad vi kan Som det ser ud lige nu, går udviklingen ikke i retning af at erstatte lægesekretærer med akademikere, it-folk, kontorassistenter eller andre. I hvert fald ikke når regionsdirektøren i Nordjylland, Per Christiansen, kikker i krystalkuglen. Så længe der er rigeligt med lægesekretærer, og så længe de udvikler og uddanner sig, behøver de ikke frygte noget. Men situationen vil jo nok være en anden den dag, der igen bliver mangel på dem, siger han. Til gengæld kan han godt være bange for, at man på landsplan i Rent geografisk er vi et yderområde, hvortil det er sværere end for eksempel i hovedstaden at rekruttere arbejdskraft. Derfor gør vi meget for at undgå afskedigelser. øjeblikket er på vej til at uddanne lægesekretærer til ledighed. Teknologiens udvikling har allerede mange steder ført til færre lægesekretærer. Og med endnu mere digitalisering og lignende på vej til sygehusene forudser Per Christiansen, at der totalt set vil forsvinde job fra gruppen af lægesekretærer. Også i Nordjylland, selvom udviklingen her hidtil ikke har været helt parallel med den i resten af landet. Vi har også en del steder fået ny teknik, men uden at det har sparet arbejdskraft. Og det skyldes en samtidig voldsom vækst i hele vores sygehusvæsen, som har givet mere arbejde og dermed opvejet lægesekretærernes tab af skriveopgaver, siger han. Speciel strategi Og så kraftig har væksten været, at der i Nordjylland nu er flere lægesekretærer i job end nogensinde procentmæssigt også flere end andre steder i landet. I dag beskæftiger regionen 800 af dem. Og selv om der netop er varslet besparelser på fem millioner kroner på området, vil andelen af lægesekretærer her stadig være højere end i resten af landet, ifølge regionsdirektøren. Forklaringen har noget med en strategi at gøre, som nord for Limfjorden er lidt speciel. Rent geografisk er vi et yderområde, hvortil det er sværere end for eksempel i hovedstaden at rekruttere arbejdskraft. Derfor gør vi meget for at undgå afskedigelser. Så i den periode, hvor andre skar rigtig meget, skar vi mindre. I 2009 brugte vi således anlægsmidler til at finansiere driften, netop for at undgå at skulle afskedige så mange. Vi satsede på, at krisen ville være en overgangsperiode, og at vi derfor ville få brug for mere arbejdskraft inden så længe. Og den ville blive svær at finde, hvis vi på det tidspunkt havde skilt os af med medarbejdere, forklarer Per Christiansen. Direkte kommunikation Situationen i Nordjylland er bl.a. resultatet af et godt samarbejde mellem sygehusvæsenets top og medarbejdernes repræsentanter. Det giver sig bl.a. udslag i en høj grad af åbenhed fra ledelsens side og en meget direkte kommunikation mellem ledelse og tillidsrepræsentanter. Vi tager samarbejdet med TR erne meget alvorligt. Og min holdning er, at man har den indflydelse, man har, qua de argumenter, man har. Det betyder ikke så meget, hvem der har argumenterne, hvis blot det er de rigtige. Det er altså ikke så meget den formelle kompetence, som det er argumentet, der tæller. Det er for mig at se, hvad et godt samarbejde går ud på, siger Per Christiansen. Hvis lægesekretærerne forsvinder, går alt arbejde på sygehuset i stå. Det ved nogle af politikerne i Nordjylland bedre end mange andre. Flere har været på besøg hos lægesekretærerne. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at både de administrative og politiske ledere rent faktisk ved, hvad lægesekretærerne laver, og hvad de kan. For kun på den måde bliver de klar over denne faggruppes eksistensberettigelse som den, der får sundhedsvæsenet til at hænge sammen og fungere. Hvis lægesekretærerne nedlagde arbejdet, ville hele sygehuset gå i stå. Og det er alle chefer og regionens politikere sig meget bevidste om heroppe, fortæller Birgitte Ussing, fællestillidsrepræsentant for lægesekretærerne på Aalborg Sygehus. Forklaringen er, at hun i de senere år har gjort meget ud af at invitere politikere på besøg på hospitalerne for at de kan møde sekretærerne og opleve den sammenhæng, de indgår i. Det er en strategi, vi har valgt for i det mindste at være sikre på, at beslutningstagerne ved, hvad de gør, hvis de vælger at skille sig af med lægesekretærer, siger hun og forklarer: Udfordringen er, at lægesekretærerne sjældent skilter med deres indsats. Det er pæne piger, som ikke gør væsen af sig. Derfor går mange stadig rundt i den tro, at lægesekretærer er nogle, der sidder og skriver lidt for lægen, så dem kan vi vist godt undvære nogen stykker af Især fordi de jo ikke råber så højt i protest som andre faggrupper, der er bedre til at gøre opmærksom på sig selv. Sagen er bare, at resultatet ikke holder i virkeligheden. Og det er det, vi prøver at åbne beslutningstagernes øjne for. Store besparelser Og noget tyder på, at det har virket. I hvert fald viser beregninger, som regionen har fået lavet, at antallet af lægesekretærer pr. patient i Nordjylland er landets højeste. Samtidig er de nogen af dem, der har været mindst ramt af nedskæringer og fyringer. At de har regnet sig frem til, at vi er mange, har noget med regnemetoden at gøre. Men det er rigtigt, at vi generelt er kommet mere helskindede gennem sparerunder, end de er så mange andre steder, siger Birgitte Ussing. At politikerne nu vil lave om på det, er så noget andet. Ved budgetindgåelsen sidste år besluttede regionen besparelser for op mod syv millioner kroner på hele lægesekretærområdet og muligvis skal der på Aalborg Sygehus spares yderligere. Det har jeg selvfølgelig protesteret over. Men nu må vi se, hvor det ender. Processen er kun lige begyndt, siger Birgitte Ussing og slår fast, at det nu mere end nogensinde er vigtigt for hele lægesekretærfagets fremtid, at medarbejderne gør sig synlige og viser, hvad de kan. Ikke mindst når de rent faktisk kan en masse andet end at skrive og er i stand til at løse rigtig mange forskellige opgaver. I Nordjylland har de bl.a. flere steder sikret sig funktionen som forløbskoordinatorer der andre steder ligger udelukkende hos sygeplejerskerne. Det er virkelig vigtigt, at vi er på forkant hele tiden og tager nye opgaver til os. For næste gang skal der måske spares endnu mere, siger hun og understreger, at de ledende lægesekretærer er meget oppe på dupperne, lige som hun selv i alle de råd og udvalg, hun er med i, gør alt, hvad hun kan for at skaffe nye opgaver til lægesekretærerne.

8 14 Lægesekretær-avisen 15 OVERLÆGE POUL ERIK JAKOBSEN HERLEV Charlotte Heidemann og Anne-Mette Bjerre Bech Dumt at spare på lægesekretærer Lægesekretærer mangler anerkendelse fra de øverste ledelseslag, men kan selv hjælpe til ved at gøre sig mere synlige, påpeger overlæge. Han mener, at lægesekretærerne kan overtage mange af lægernes opgaver. OVERSYGEPLEJERSKE JANNE JAKOBSGAARD Lægesekretærerne er en udsat gruppe ved spare- og fyringsrunder. Måske fordi de ikke altid er gode nok til at gøre opmærksomme på sig selv og det vigtige arbejde, de udfører, mener overlæge Poul Erik Jakobsen, Endokrinologisk afdeling på Aalborg Sygehus og formand for Overlægerådet på stedet: De er som en slags moderne butlere. De laver en del af det vigtige arbejde, men de gør det i al stilhed. Så det er mest, når arbejdet ikke bliver gjort, at man lægger mærke til det, siger han og forklarer, at man på Aalborg Sygehus bl.a. bruger lægesekretærerne som forløbskoordinatorer: Når en patient bliver henvist, er det vigtigt, at vedkommende bliver mødt af en serviceminded person ved skranken, kommer ind på rette tidspunkt, får planlagt og foretaget de nødvendige undersøgelser og behandlinger til tiden og går videre i systemet. Og dette koordinerende arbejde er lægesekretærerne gode til, mener overlægen. Spild af ressourcer Lægesekretærerne tager sig også af en stor del af den registrering og de dokumentationsopgaver, som lægerne er overbebyrdede med, og som der kun kommer flere af fremover. Poul Erik Jakobsen mener, at det er spild af lægernes ressourcer, hvis de selv skal tage sig af disse indtastnings- og it-opgaver, når lægesekretærerne er så dygtige til dem. Men han er også fortaler for forskning på deres område. Fx ser han et stort behov for yderligere viden om området patientforløb, som netop lægesekretærerne arbejder med. Er der efter din mening respekt om lægesekretærernes arbejde? Jeg hører det hver gang på overlægerådsmødet. I lægeverdenen betragtes lægesekretærerne som Vi har begravet stridsøksen uundværlige, og derfor er det ikke en nærliggende besparelse at skære i denne faggruppe, sådan som det hele tiden sker, siger Poul Erik Jakobsen og tilføjer, at hvis man fra politisk side tror, at det er denne faggruppe, der er lettest at spare væk, er det efter hans mening mangel på indsigt i de En holdningsændring og en større fleksibilitet blandt lægesekretærerne har været med til at bilægge alt tovtrækkeri om opgaver og har medført nogle langt bedre patientforløb end tidligere på Neurokirurgisk klinik på Rigshospitalet. arbejdsopgaver, de varetager: Det, jeg kan se her, er, at gruppen er meget presset for tiden. De mangler den nødvendige anerkendelse fra det højere ledelsesslag det politiske men jeg mener også, at de selv kan gøre en forskel ved at reklamere mere for sig selv, siger Poul Erik Jakobsen. Glade medarbejdere er mere effektive På Akutafdelingen på Herlev Hospital ser man ikke nogen modsætning mellem effektivitet og et godt arbejdsmiljø. Faktisk mener man, at det hænger sammen. Derfor er en øget social kapital nu på dagsordenen. I januar blev der på Akutafdelingen på Herlev Hospital sat en proces i gang, som skal resultere i, at de 47 lægesekretærer får det bedre, at de får det bedre sammen, og at de sammen skaber bedre resultater af arbejdet til gavn for patienterne. Eller med andre ord: Nu skal den sociale kapital gøres så stor som mulig. Initiativet til processen kommer fra ledende lægesekretær Margit Winberg, som gerne vil frem til, at medarbejderne ikke kun er gode kolleger, der har det rart sammen, men at de først og fremmest er gode kolleger, der sammen løser deres opgaver på bedste vis. Vi skal arbejde med den sociale kapital, fordi det er vigtigt hele tiden at vurdere, hvordan vi kan bidrage til at løse kerneopgaverne endnu bedre. Vi arbejder i et politisk system, hvor vi får trukket beslutninger ned over hovedet, som hele tiden ændrer vores vilkår. Disse beslutninger kan opleves retfærdige eller uretfærdige. Men uanset hvad vi mener om dem, forventes det, at vi løser vores kerneopgaver til ug med kryds og slange. Og derfor er det vigtigt at få knyttet den sociale kapital på, siger hun og understreger filosofien i tankegangen, som går på, at når medarbejderne har det godt, bliver de også mere produktive. Et godt medarbejderskab Nøgleordene for processen er øget tillid, retfærdighed og samarbejde. Og som konklusionen lød på den indledende temadag i januar, starter dette med det gode medarbejderskab og en god kommunikation. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe, som i første omgang skal komme med forslag til et kodeks for det gode medarbejderskab. Kollegaskab går på det sociale. Og det er ikke nok. Derfor kalder vi det medarbejderskab. For det går på, hvordan vi arbejder sammen i forhold til kerneopgaven, forklarer Margit Winberg, der til vores snak også har inviteret to lægesekretærer. Den ene er Charlotte Heidemann, der især har hæftet sig ved det med den bedre kommunikation, fordi treholdsskiftet på afdelingen er en stor udfordring for relationerne. Det er virkelig vigtigt, at vi tager os tid til at snakke og lytte til hinanden. Det kan jo spare kostbar tid et andet sted i systemet, hvis vi bliver bedre til at tale om tingene, når der er problemer, frem for at gå og ruge over dem, sådan som vi har en tendens til, fordi her er så travlt. Derfor er det godt, at vi nu får synliggjort, at det er i orden, at vi tager en snak, når det er nødvendigt, Og hendes kollega, Anne-Mette Bjerre Bech, supplerer: Når vi er enige om, at vi vil have åbenhed, er det også nemmere at tackle uenigheder, problemer og misforståelser. Nu har vi jo fået gjort det legalt at tale sammen, og så er hurdlen knap så stor, næste gang man står over for en kollega, som man gerne vil have sagt noget til selvom det er svært. Mere mod og tillid En undersøgelse af trivsel og social kapital på Akutafdelingen gennemført i slutningen af 2011 viste, at der var et godt kollegaskab, men at det haltede lidt, når det kom til tillid og retfærdighed. I dag har vi et stærkt kollegaskab. Men for at komme hen til det gode medarbejderskab er det nødvendigt, at vi går lidt mere direkte til hinanden og ikke er bange for at sige noget til hinanden. Det kræver mod og tillid, for det er jo meget menneskeligt, at det kan være svært at konfrontere en kollega med en oplevelse, hvor man er blevet sur, ærgerlig eller ked af det, siger Margit Winberg og håber, at der også kommer det ud af arbejdet med social kapital, at der bliver mere opmærksomhed omkring, hvor problemerne opstår, og at kollegerne får italesat dem, så alle bliver opmærksomme, og der bliver fulgt op på dem. Eller som Anne-Mette Bjerre Bech siger: Jeg tror ikke, vi er i tvivl om, hvordan vi gerne vil have det. Men det er ikke ensbetydende med, at det er nemt at få det sådan Det kræver et kæmpestort arbejde hele tiden. Derfor er det godt, at vi får sat fokus på social kapital. Vi kan altid blive bedre. Alle sygeplejersker og lægesekretærer kan nikke genkendende til en strid mellem de to grupper om, hvem der skal lave hvad. Også oversygeplejerske Janne Jakobsgaard på Rigshospitalets Neurokirurgiske klinik. Men her på stedet er striden et levn fra fortiden. I dag glider samarbejdet ganske uproblematisk, fordi lægesekretærerne har smidt deres reserverethed og er blevet gode til også at se sig selv som en del af patientforløbet. De er meget fleksible. Også i forhold til at gå ud over egne grænser for at være med til at løse de opgaver, der melder sig i løbet af arbejdsdagen, siger Janne Jakobsgaard og husker, at det godt kunne være lidt svært før i tiden, hvor faggrænserne var meget skarpt trukket op og sekretærerne ikke havde så meget fokus på tværfagligheden, som de har i dag. Ser på kompetencer Den fleksibilitet, der i dag kendetegner gruppen, har frigjort ressourcer hos sygeplejerskerne, så de nu kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Og på spørgsmålet om sygeplejerskerne oplever, at lægesekretærerne tager deres arbejde, siger oversygeplejersken klart nej, fordi det handler om nogle administrative opgaver, som af besparelsesmæssige årsager er kommet til at ligge hos sygeplejerskegruppen, men som faktisk ikke hører til her og heller ikke varetages bedst her. I ledelsen på Neurokirurgisk klinik ser man meget på, hos hvem opgaverne ligger bedst. For som Janne Jakobsgaard siger, er der jo ingen grund til at spilde lægetimer på at registrere, når vi har faguddannet personale til det. Vi ser hele tiden på, hvordan vi bruger vores kompetencer bedst, så vi får mest for pengene, og så patienterne oplever det bedst mulige forløb, Mere synlige Set med Janne Jakobsgaards øjne er lægesekretærerne i dag langt mere synlige end tidligere, hvor de har haft en tendens til at være for tilbageholdende og holde sig udelukkende til lægegruppen. De har bragt sig selv længere frem ved at være meget mere kreative og fleksible end før. Det har givet dem en helt anden faglig pondus. Og den skal de holde fast i ved til stadighed at finde nye veje, mener hun. I en tid, hvor mange af sekretærernes traditionelle opgaver forsvinder i takt med den nye teknologis indtog, skal gruppen være på forkant og selv finde nye muligheder. De kan jo en masse ting, som vi andre ikke kan. Og det er de evner, de skal bringe i spil og byde ind med, siger hun og mener også, at det er vigtigt, at de tænker mere tværfagligt: Lægesekretærerne skal holde fast i, at de er en del af patientforløbet på linje med andre faggrupper. Det er virkelig vigtigt, at vi tager os tid til at snakke og lytte til hinanden. Det kan jo spare kostbar tid et andet sted i systemet, hvis vi bliver bedre til at tale om tingene. Fv. ledende lægesekretær Margit Winberg sammen med Anne-Mette Bjerre Bech og Charlotte Heidemann.

9 16 Lægesekretær-avisen FORMAND FOR NLR JANNIE MORTENSEN Vi skal have ledende lægesekretærer overalt Kendskabet til, hvad de ledende lægesekretærer laver, og hvor værdifulde de er for et godt arbejde på afdelingerne, skal fremmes, mener Jannie Wacker Lentz Mortensen, ledende lægesekretær og formand for Det Nationale LederRåd. At tænke proaktivt og i helheder. At bidrage til fællesskabet. At være nysgerrig og fleksibel. Står det til Jannie Mortensen er det med dette tankesæt, at lægesekretærerne møder på arbejde hver dag. Hun er ledende lægesekretær på Rigshospitalets Neurokirurgiske afdeling og formand for de ledende lægesekretærer i DL s Nationale LederRåd, NLR. Og hun ser det som sin opgave som leder at sørge for, at det positive tankesæt trives blandt hendes medarbejdere. Derfor bruger hun meget tid på den enkelte. En tid, som hun synes, er brugt godt. God ledelse handler om at få den enkelte til at føle sig værdsat, både for arbejdsindsatsen og for den person, hun er. Det kræver, at man taler meget med den enkelte og lytter. Og det kræver også tid. Men det hele kommer så rigeligt igen i form af rigtig flot arbejde, kreativitet, mod, effektivitet og en god følelse af, at det her er noget, vi er fælles om, siger Jannie Mortensen. En skarpere profil Så meget desto vigtigere er det også, at lægesekretærerne har en leder, der kender sine medarbejderes baggrund og kompetencer i detaljer. Derfor bekymrer det Jannie Mortensen, at mange sygehusafdelinger ikke har en ledende lægesekretær, men kun en ledelse med andre faggrupper. Det skyldes for hende at se, at der ikke er det nødvendige kendskab til, hvad de ledende lægesekretærer egentlig udretter og er værd. Og det vil NLR nu råde bod på med et arbejde, der skal synliggøre de gode grunde til, at de er her og ikke kan undværes. Det skal være helt tydeligt for alle, hvad det er, man får, når man har en ledende lægesekretær, og hvad man må undvære uden, siger hun. På samme måde mener hun, at der helt generelt er behov for en skarpere profil for lægesekretærer. Det burde ikke være uvist, hvem der egentlig gør hvad. Om det er en lægesekretær, en sygeplejerske eller en læge. Her skal vi have markeret klart og tydeligt, hvilken faggruppe, der primært laver hvad. For med en klar opdeling vil vi hurtigere kunne komme ind til kerneydelsen og dermed få frigjort ressourcer og opnå bedre resultater af vores fælles indsats til gavn for patienterne, Altafgørende uddannelse Noget andet der vil gavne denne proces er bedre uddannede ledende lægesekretærer. På sin vej gennem de danske sygehuse møder Jannie Mortensen jævnligt kolleger, der synes, at de ikke har nok gennemslagskraft og ikke får nok informationer fra deres ledelse. Derfor undrer det hende heller ikke, at Epinion-undersøgelsen viser, at ledende lægesekretærers utilfredshed primært skyldes, at de ikke føler sig tilstrækkeligt værdsat. Men der må vi også gribe i egen barm og se på, om vi selv gør nok for at vise vores værd Det skal vi jo. Og en forudsætning for at gøre det er, at vi uddannelsesmæssigt klæder os selv godt på, lige som vi hele tiden skal være på forkant og byde ind på opgaver, der skal løses. Vi skal være seriøse og gå oprigtigt ind i projekter, så alle kan se, at der kommer noget produktivt ud af at have ledere som os med, lyder det fra formanden for de ledende lægesekretærer. Hun mener desuden, at både de ledende sekretærer og deres medarbejdere skal forstå, at der er et antal opgaver, der skal løses med en givent antal ressourcer. Og hvis ikke man ser disse opgaver i en helhed og ikke forstår, at de kun kan løses i fællesskab med kolleger i alle faggrupper, vil det blive rigtig svært at få alt til at gå op i en højere enhed til gavn for patienternes samlede oplevelse af hospitalsvæsenet, siger Jannie Wacker Lentz Mortensen. MERE INFORMATION Det skal være helt tydeligt for alle, hvad det er, man kan forvente, kræve og får, når man har en ledende lægesekretær, og hvad man ikke får ved at måtte undvære en. DL er en tværgående landsforening for lægesekretærer og andre sundheds-administrative medarbejdere under HK/Kommunal. Der findes en bestyrelse for hver region, som består af tillidsrepræsentanterne fra de enkelte hospitaler. DL har cirka medlemmer. Her kan du henvende dig: DL: tlf dl@hk.dk hjemmeside: