Indkaldelse til møde i FUHA

Transkript

1 Til Ane Allermann, formand, Danske Regioner Erik Jensen, næstformand, Teknisk Landsforbund Heidi Leen, 2. næstformand, FOA Lene Nielsen, FOA Michael Bille, Danske Regioner, audio Randi Wetke, Danske Regioner, audio Vakant, Danske Regioner, neuro Jørgen Svend.Poulsen, TL Tilforordnede: Niels Lodman, Dansk HøreCenter Kenneth Hesel Egsgaard, PAKS Suppleanter: Lotte Meilstrup, FOA Jacob M. Jørgensen, Danske Regioner Indkaldelse til møde i FUHA Dato: 11. nov J. nr.: Sagsbehandler: kgt Hermed indkaldes til møde i FUHA den 27. nov. kl i EPOS, Ny Vestergade 17, 3. sal, mødelokale A. Mødet forløber således: Kl : møde for neuro-specialet Kl : fælles møde for begge specialer Kl : fælles frokost Kl. ca : møde for audio-specialet Vedlagt samlet dagsorden og mødemateriale. Eventuelle afbud til undertegnende eller Joan Bang-Sudergaard (jbs@eposamu.dk). Med venlig hilsen Karen Therkildsen uddannelseskonsulent

2 Møde i FUHA Ny Vestergade 17, 3.th Tirsdag den 17. nov kl ca Forslag til dagsorden: Neurofysiologiområdet kl ) Godkendelse af dagsorden 2) Uddannelser på neuro-området på Metropol 3) Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. ændring i neuro-specialet 4) Udviklingsredegørelse, neuro-specialet 5) Evt. Fælles, kl ) Godkendelse af fælles dagsorden 7) Godkendelse af referat fra sidste møde 8) Plan for beskrivelse af uddannelsen i national kvalifikationsramme 9) Invitation til drøftelse af innovation 10) Statistik over indgåede uddannelsesaftaler på specialerne 11) Årsplan ) Orientering om ny struktur og nyt navn for sekretariatet 13) Budget ) Meddelelser 15) Evt. Frokost kl Audiologiområdet kl ) Godkendelse af dagsorden 17) Evaluering af det private spor i audiologiassistentuddannelsens 18) Nedsættelse af udvalg til godkendelse af ansøgning om praktikpladsgodkendelse med dispensation 19) Udviklingsredegørelse, audiologispecialet 20) Evt.

3 Møde for neuro-området Ad 1) Godkendelse af dagsorden Bilag: Dette dokument Bemærkninger: Indstilling: Dagsorden er aftalt med formandskabet Til godkendelse Ad 2) Uddannelser på neurofysiologi-området på Metropol Bilag: Ingen Bemærkninger: Indstilling: Therese Sachs, som er koordinator for efter og videreuddannelsen ved Metropol, vil orientere om deres (efter-) uddannelsesinitiativer på neurofysiologiområdet Til orientering Ad 3) Oplæg fra arbejdsgruppen vedr. ændring i neuro-specialet Bilag: Ingen Bemærkninger: Indstilling: En arbejdsgruppe bestående af Lene Nielsen, FOA og Ane Juhl, Danske Regioner (Sygehus Nord) har undersøgt behovet for ajourføring af uddannelsesordning for neurofysiologiassistentspecialet. Lene Nielsen vil på mødet orientere om arbejdsgruppens anbefalinger Udvalget bedes drøfte arbejdsgruppens anbefalinger med henblik på prioritering af indsatsområder Ad 4) Udviklingsredegørelse neuro-specialet Bilag: Udkast til udviklingsredegørelsen for hospitalsteknisk assistentuddannelsen Bemærkninger: Indstilling: Udvalget skal afgive en udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet. I redegørelsen skal udvalget orientere ministeriet om evt. behov for ændringer i uddannelsen, herunder uddannelsesordning og bekendtgørelse. I redegørelsen lægges op til en ajourføring af uddannelsesordningen for neurofysiologispecialet i forlængelse af arbejdsgruppens arbejde Udvalgets medlemmer bedes bidrage til kvalificering af beskrivelsen af udviklingstendenser på neuro-området Ad 5) Evt. 2

4 Fællesmøde for hele udvalget Ad 6) Godkendelse af fælles dagsorden Bilag: Dette dokument Bemærkninger: Indstilling: Udarbejdet i samarbejde med formandskabet Til godkendelse Ad 7) Godkendelse af referat fra sidste møde Bilag: Referat fra møde den 24. august og Referat af fællesmøde med det lokale uddannelsesudvalg Bemærkninger: Referaterne har været udsendt og sekretariatet har modtaget flg. bemærkninger til referatet fra fællesmødet fra Heidi: Pkt. 2) Heidi mente, at Danske Regioner må melde tydeligt ud, om de vil have begge uddannelser, og om de vil ansætte neurofysiologiassistenterelever fremadrettet. FOA vil kontakte Danske Regioner. Heidi havde flg. bemærkninger til referat fra Udvalgsmødet. Pkt 2) Heidi oplyste, at den nye uddannelse til bioanalytiker med mulighed for at vælge et neurofysiologispeciale nu er godkendt og starter efter sommerferien. Så den foreslåede henvendelse til Metropol vil ikke finde sted, i stedet vil FOA rette henvendelse til Danske Regioner for at få en klar udmelding om danske Regioners syn på de to uddannelsers fremtid. Ændringerne er indføjet i referaterne Indstilling: Referater til godkendelse Ad 8) Plan for beskrivelse af uddannelsen i National Kvalifikationsramme Bilag: Guidelines for indplacering af uddannelser i National Kvalifikationsramme Bemærkninger: Alle erhvervsuddannelser skal indplaceres i en national kvalifikationsramme for livslang læring, der beskriver hvilket kvalifikationsniveau ud af 8 mulige de hører til på. Formålet er at fremme gennemsigtigheden i uddannelsessystemet først på nationalt og senere på europæisk plan. Foreløbige vurderinger tyder på, at FUHAs uddannelse trin 1 kan indplaceres på trin 3, mens de fulde uddannelser kan indplaceres på trin 4 (sammen med studentereksamen og langt de fleste erhvervsuddannelser). Arbejdet skal afsluttes inden jul. 3

5 Indstilling: Det indstilles at udvalget bemyndiger formandskabet til at godkende indplacering af uddannelserne i NQF Ad 9) Invitation til drøftelse af innovation Bilag: Innovation i uddannelserne Bemærkninger: Undervisningsministeriet har igangsat tværgående analyser af uddannelsernes bidrag til at fremme innovation på offentlige arbejdspladser. Analysefirmaet Brøndum og Fliess vil gerne høre udvalgets opfattelse af dette emne ud fra et analysenotat og beder om at indhente disse informationer på én af tre måder: a) Interview på et udvalgsmøde b) Interview på et formandskabsmøde c) Interview af sekretariatet Analysegruppen foretager interviewene i dec. jan. Formandskabet har planlagt møde den 15. jan. Indstilling: Det indstilles, at udvalget bemyndiger formandskabet eller sekretariatet til at stille sig til rådighed for interviewet. Ad 10) Statistik over indgåede uddannelsesaftaler på specialerne Bilag: Antal nye uddannelsesaftaler og færdiguddannede 2009 Bemærkninger: Indstilling: Opgørelsen er udarbejdet i sekretariatet på baggrund af indhentede oplysninger fra Syddansk Erhvervsskole. Antallet af neuro-elever er lavt, 6 nye aftaler og 8 afsluttede Antallet af audiologi-elever er stigende, 37 nye aftaler og 30 afsluttede. Tallene afspejler det første store optag på det private spor i uddannelsen. Til orientering Ad 11) Årsplan 2010 Bilag: Forslag til årsplan for FUHA 2010 Bemærkninger: Indstilling: Årsplanen indeholder - forslag til prioriterede indsatsområder i møder i formandskabet - 4 møder i udvalget - 1 konference for praktikstederne - Årsplan til godkendelse Ad 12) Orientering om ny struktur i sekretariatet Bilag: Model for oprettelsen af Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser 4

6 Bemærkninger: Antallet af udvalg, der bliver serviceret i EPOS-sekretariatet, er inden for de senere år blevet øget blandt andet med faglige udvalg. Der er derfor behov for en ny organisationsstruktur. En ændret organisationsstruktur betyder enkelte tilpasninger i udvalgsstrukturen. Dette notat beskriver et forslag om at oprette en bestyrelse samt forslag om nogle afledte tilpasninger. Den nye struktur forventes godkendt i løbet af nov. hvorefter der nedsættes en bestyrelse med repræsentation fra alle organisationer pr. 1. jan Indstilling: Til orientering Ad 13) Godkendelse af budget 2010 Bilag: Forslag til budget for FUHA 2010 Bemærkninger: Indstilling: Forslag til budget indeholder en fremskrivning af posterne med 3,5%. Dernæst er budget præsenteret dels i en uændret opstilling, dels i en opstilling, der tager højde for den nye struktur og ledelse af sekretariatet. Det indstilles at budgettet godkendes, og at den nye opstilling tages i anvendelse såfremt den nye struktur godkendes. Ad 14) Meddelelser Bilag: a) Orientering om regler for inhabilitet b) link Tvistighedsnævnets og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheders årsberetning 2008 Bemærkninger: Indstilling: Ad a) Sekretariatet vil fremover orientere censorer om regler vedr. inhabilitet Ad b) Årsrapporten viser en stigning i antallet af sager i Tvistighedsnævnet, herunder langt de fleste fra elever, der har været uretmæssigt opsagt. Ca. ¾ af sagerne giver eleven ret, eller der indgås forlig Ankenævnet vedr. praktikvirksomheder modtager klager fra virksomheder, der ikke er blevet godkendt som praktiksted. I ca. halvdelen af tilfældene er de faglige udvalgs afgørelser blevet tilsidesat Til orientering Ad 15) Evt. 5

7 Møde for audiologi-området Ad 16) Godkendelse af dagsorden Bilag: Dette dokument Bemærkninger: Indstilling: Udarbejdet i samarbejde med formandskabet Til godkendelse Ad 17) Evaluering af det private spor i audiologiassistentuddannelsen Bilag: Oplæg til evaluering af uddannelsen, det private spor Bemærkninger: FUHA godkendte i 2007 et privat spor i uddannelsen til audiologiassistent. Uddannelsen har samme varighed som den offentlige uddannelse, men uddannelsesmålene er forskellige på en række områder. Dette for at muliggøre, at private virksomheder kunne godkendes til at forestå praktikoplæring. Samtidig udviklede udvalget en kort uddannelse, trin 1 til audiometrist. De første elever efter denne uddannelsesordning afsluttede uddannelsen sommeren 2009, og formandskabet ønsker derfor en evaluering af uddannelsens relevans og kvalitet. Evaluering søges gennemført for udvalgets uforbrugte midler og midler til udviklingsopgaver i 2009 og Indstilling: Mål og budget for evaluering til godkendelse Ad 18) Nedsættelse af udvalg til godkendelse af ansøgning om praktikpladsgodkendelse med dispensation Bilag: Ingen Bemærkninger: Sekretariatet modtager ansøgninger om godkendelse til praktikplads, hvor der søges dispensation for særlige situationer. Da ansøgninger skal behandles inden for 14 dage har sekretariatet brug for et partssammensat høringsudvalg, som kan udtale sig på udvalgets vegne i sådanne situationer. Udvalget skal ikke mødes, blot høres via mailkorrespondance. Afgørelser med dispensation forelægges udvalget efterfølgende. Indstilling: Det indstilles at parterne udpeger en repræsentant fra lønmodtagerorganisationen og en repræsentant fra arbejdsgiverorganisationen til et dispensationsudvalg. Ad 19) Udviklingsredegørelse, audiologispecialet Bilag: Udviklingsredegørelse for Hospitalstekniskassistentuddannelsen 6

8 Bemærkninger: Indstilling: Udvalget skal afgive en udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet. I redegørelsen skal udvalget orientere ministeriet om evt. behov for ændringer i uddannelsen, herunder uddannelsesordning og bekendtgørelse. Af redegørelsen fremgår, at udvalget vil evaluere det private spor i uddannelsen og derefter vurdere, om evalueringen giver anledning til ændring i uddannelsen Udvalgets medlemmer bedes bidrage til kvalificering af beskrivelsen af udviklingstendenser på audio-området Ad 20) Evt. 7

9 Sagsnr.: D.021 Fagligt udvalg for Hospitalsteknisk Assistent Uddannelsen Nov Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 34 Neuro-specialet: Neuro-specialet: 8 50 Neuro-specialet: 12 Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Audio-specialet: 18 Audio-specialet: 34 Audio-specialet: Tal haves ikke Tal haves ikke Det vurderes at ca. 40% af grundforløbseleverne får en praktikplads Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** (5 elever ophørte i 2008) 90 Beskæftigelsesfrekvens for 0,9 0,93 0,93 det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år 0,02 For lavt tal til registrering For lavt tal til registrering *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Hospitalsteknisk assistentuddannelsen består af to meget forskellige specialer, hhv. audiologiassistent (fremover audio) og neurofysiologiassistent (fremover neuro). Udviklingstendenserne er kun sammenlignelige på det helt overordnede niveau, hvorfor besvarelserne nedenfor vil være opdelte. Herunder skal indgå: Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Audio: EU er ved at udvikle fælles minimumskrav til uddannelsesniveau for personer/virksomheder, der udleverer høreapparater. Tilsyneladende kan den danske uddannelse fint leve op til kravene. Neuro:??

10 Sagsnr.: D.021 Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Audio: Der er indført universel hørescanning af nyfødte, hvilket øger aktiviteten på offentlige klinikker. Private klinikker arbejde ikke med børn. Antallet af operationer med coclear implant stiger og medfører flere opgaver for audiologiassistenter. Der udbydes et valgfrit specialefag på dette område. Fagområdet vestibulogi (vedr. balanceforstyrrelser) er også et potentielt arbejdsområde for audiologiassistenter. Der udbydes et valgfrit specialefag på dette område. Neuro: Kommer med arbejdsgruppen Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Audio: For få år siden blev det muligt for private klinikker at blive godkendt til at udlevere/sælge høreapparater. Antallet af private klinikker er i hastig vækst, således er der i dag godkendt ca. 44 private klinikker og 16 offentlige klinikker til at ansætte elever. Derfor har FUHA udvidet audiospecialet med dels et trin 1 på 1 år og 6 mdr. (audiometrist), dels et privat spor på trin 2, der indeholder andre valgfag end det offentlige spor. Der er ikke ansat elever på trin 1, men antal elevansættelser på trin 2 er øget kraftigt. FUHA agter at evaluere erfaringerne med det private spor i det kommende år. Neuro: Strukturreform og ændrede prioriteringer i regionerne har medført en centralisering af neurofysiologiske klinikker og en mere målrettet forskningsindsats. Der stilles krav til neurofysiologiassistenterne om på et selvstændigt niveau at kunne bistå med undersøgelser og foretage registreringer til brug i forskningen. Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Audio: Da branchen ekspanderer og efterspørgslen efter høreapparater stiger voldsomt (Kilde: Delta Akustisk 2009) er markedet støvsuget for uddannede audiologiassistenter og der efterspørges flere elever. Dette medfører behov for tæt tilsyn med kvaliteten af praktikuddannelsen, for at undgå at elever arbejder alene uden praktikvejleder. Neuro: En række sygehuse efterspørger medarbejdere med en mvu-uddannelse, hvorfor efterspørgslen efter neurofysiologiassistenter er faldende. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? FUHA ønsker at udvikle efteruddannelsestilbud i regi af AMU til hospitalstekniske assistenter. Audio: Syddansk Universitet uddanner tekniske audiologer, men de ansættes indtil videre ikke i høreklinikkerne. Neuro: Professionshøjskolerne har fået godkendt en ny bioanalytikeruddannelse med speciale i neurofysiologi, som en række neurologiske afdelinger viser stor interesse for. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Audio: Udvalget iagttager med tilfredshed, at antallet af udannelsesaftaler på det audiologiske område er i vækst. Der etableres nye virksomheder hvert år og mange søger praktikpladsgodkendelse.

11 Sagsnr.: D.021 Neuro: Udvalget iagttager desværre også vigende interesse for at ansætte neurofysiologiassistentelever. I samarbejde med Syddansk Erhvervsskole er det lokale uddannelsesudvalg i gang med initiativer for at opsøge flere praktikpladser. Generelt er der er stort set ingen frafald på uddannelsen, hvilket efter udvalgets opfattelse skyldes, at uddannelsen især søges af modne personer, der er meget bevidste om de udfordringer, der ligger i uddannelsen. Af samme årsag er der en meget høj beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede. Omkring 40% af grundforløbseleverne får en praktikplads. At andelen ikke er højere skyldes dels at der ikke er så mange praktikpladser på området, dels at eleverne ikke ønsker at skulle flytte så langt væk, som en ansættelse kræver. Tekst til Praktikpladssituationen for hospitalsteknisk assistentuddannelsen. Hospitalsteknisk assistentuddannelsen indeholder to specialer, som retter sig mod to forskellige jobområder. Audiologiassistentuddannelsen retter sig mod både offentlige og private høreklinikker og der er stor efterspørgsel efter flere elever. Der er klinikker over hele landet. Neurofysiologiassistentuddannelsen retter sig mod de store hospitaler og der er ret få praktikpladser. Der er ingen ledighed på området. Uddannelsen udbydes af Syddansk Erhvervsskole i Odense, der kan tilbyde kollegiemulighed. Der er normalt kun optag på grundforløb i august og på hovedforløb i januar. Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og Behov for nyetablering af uddannelse Der vurderes ikke at være behov for nogen ny uddannelse på jobområderne 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen FUHA er i gang med at ajourføre neurofysiologispecialet, så det i højere grad matcher de stigende kompetencekrav på arbejdspladserne. Ændringerne orienterer sig især mod mindre.. og mere.. (arbejdsgruppens anbefalinger ind her). Omlægningen forventes at skulle ske ved ændring i uddannelsesordningen. Udvalget vil i det kommende år forestå en evaluering af det private spor i audiologispecialet. Dette kan afsløre behov for ændringer i uddannelsesordningen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen FUHA kan konstatere, at der ikke indgås aftaler på trin 1 til audiometrist, men vil afvente endnu en periode inden der tages stilling til trinnets fremtid. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel FUHA er meget opmærksom på kvaliteten af praktikuddannelsen, især er audio-området sårbart, fordi værksten er så hastig. FUHA har påbegyndt en fast årlig mødekadence med det lokale uddannelsesudvalg for at øge den fælles opmærksomhed på opgaven. FUHA og det lokale uddannelsesudvalg har ligeledes besluttet at gennem konferencer med praktikstederne hvert andet år, for at sikre en tæt dialog om uddannelserne. Syddansk Erhvervsskole udbyder praktikvejlederkurser, som er målrettet uddannelsen og der er pæn interesse for at deltage på kurserne.

12 Sagsnr.: D Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Af sidste års udviklingsredegørelse fremgik at FUHA ville: Fagligt udvalg vil nedsætte en arbejdsgruppe som skal komme med forslag til, hvordan neurofysiologiassistentuddannelsen udvikles, således at uddannelsen fortsat matcher kompetencekravene på arbejdsmarkedet. FUHAs nedsatte arbejdsgruppe har netop afleveret sine anbefalinger og udvalget forventer at tilrette uddannelsesordningen for neurofysiologispecialet i den nærmeste fremtid. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 De centrale analyse- og prognoseprojekter fremkommer ikke med specielle anbefalinger til hospitalstekniskassistentuddannelsen. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk

13 Referat fra møde i FUHA Mandag den 24. august 2009 kl Tilstede: Per Kristian Jansen, Danske Regioner, formand Erik Jensen, TL, næstformand Heidi Anker Leen, FOA næstformand Jørgen Svend Poulsen, TL Niels Lodman, Dansk HøreCenter Fra sekretariatet: John Steffensen, sekretariatsleder Karen Therkildsen, konsulent (ref.) Forslag til dagsorden 1) Godkendelse af dagsorden 2) Godkendelse af referat fra sidste møde 3) Godkendte praktiksteder 4) Høringssvar vedr. EU-harmonisering af uddannelseskrav 5) AER-ansøgning fra LUU 6) Evt. Ad 1) Godkendelse af dagsorden Bilag: Dette papir Bemærkninger: Aftalt med formanden Indstilling: Referat: Til godkendelse Formanden startede med at byde velkommen til John Steffensen, ny sekretariatsleder i huset. Erik Jensen oplyste, at Mariana Roslyng-Jensen ikke længere er repræsentant i udvalget, men erstattes af Jørgen Svend Poulsen, der hidtil har været suppleant i udvalget. Dagsorden blev godkendt Ad 2) Godkendelse af referat fra sidste møde Bilag: Referat fra møde den 23. juni 2009 Bemærkninger: Referatet har været udsendt i høring. Lotte Meilstrup har bemærket, at det var sekretariatet og ikke hende, der iflg. drøftelserne under evt. skulle formulere forslag til invitation til et møde med Metropol om efteruddannelse af neurofysiologiassistenter. Rettelsen er gennemført.

14 Indstilling: Referat: Til godkendelse Referat blev godkendt. Heidi oplyste, at den nye uddannelse til bioanalytiker med mulighed for at vælge et neurofysiologispeciale nu er godkendt og starter efter sommerferien. Så den foreslåede henvendelse til Metropol vil ikke finde sted, i stedet vil FOA rette henvendelse til Danske Regioner for at få en klar udmelding om danske Regioners syn på de to uddannelsers fremtid. Ad 3) Godkendte praktiksteder Bilag: Liste over godkendte praktiksteder i virksomheden AudioNova Bemærkninger: Sekretariatet har modtaget ansøgning om godkendelse af 14 praktiksteder til audiologielever fra AudioNova. AudioNova et en udvidelse af tidligere Audiodan Høreklinik i Gråsten, som var godkendt. Ansøgningerne opfylder de krav til godkendelse som FUHA har oplistet. Ikke alle klinikker kan oplære i IG-måling eller tekniske målinger (2CC eller COUPLER), hvorfor AudioNova foretager central oplæring af eleverne i disse opgaver på klinikkerne i Klampenborg og Gråsten. Da ansøgningerne opfylder de krav, som udvalget har stillet til godkendelse har sekretariatet godkendt klinikkerne administrativt. Indstilling: Referat: Til orientering Udvalget udtrykte glæde ved muligheden for der nu kan blive uddannet flere audiologiassistenter. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra TL har været i gang med at revidere retningslinjerne for praktikpladsgodkendelse, men har af tidsmæssige grunde ikke færdiggjort arbejdet. Sekretariatet vil tage initiativ til at genoplive gruppen gerne suppleret med en arbejdsgiverrepræsentant Ad 4) Høring om EU-standardisering af uddannelseskrav til personer, der udleverer høreapparater. Bilag: FUHAs hørinsgsvar af 20. august Bemærkninger: EU-initiativet ønsker at de ansvarlige for udlevering af høreapparater har en uddannelse svarende til EQF niveau 5. Hospitalsteknisk assistentuddannelsen forventes at lige på niveau 4 I forslag til høringssvar udtaler FUHA, - at det er godt med et uddannelseskrav til området, - at uddannelsen til audiologiassistent dækker anbefalingerne til de fleste ansættelser, men næppe til etablering af en virksom-

15 Indstilling: Referat: hed. Til godkendelse Både Erik og Jørgen udtrykte stor tilfredshed med at der arbejdes for knytte uddannelsesmæssige krav til opgaven at udlevere høreapparater. Niels orienterede om, at han havde deltaget i et møde med Dansk Standard og havde bedt om, at forslaget kom i høring i FUHA, fordi det var vanskeligt, at vurdere niveauet i det foreliggende forslag. Da uddannelsesniveauet i denne omgang er anbefalet og ikke et krav og implementering tager tid var det Niels opfattelse, at forslaget ikke ville have nogen praktisk betydning i Danmark. Høringsvaret blev godkendt. Ad 5) Ansøgning om AER-midler Bilag: Ansøgning om AER-midler fra LUU Bemærkninger: Det Lokale Uddannelsesudvalg og Syddansk Erhvervsskole har genfremsendt sin ansøgning om AER-midler til opsøgende aktiviteter for at skaffe flere praktikpladser til såvel audiologiassistentelever som neurofysiologiassistentelever. Indstilling: Referat: Da ansøgningen opfylder de krav, som udvalget stillede ved forrige ansøgningsrunde indstilles ansøgningen til godkendelse. Heidi påpegede, at neurofysiologi-området skulle prioriteres ligeså meget som audiologi-området i projektet, da antallet af elever er faldet meget. Erik understregede, at det var rigtig godt med dette initiativ fra det Lokale Uddannelsesudvalg, men at især Danske Regioner også kunne gøre en indsats fra centralt niveau. Udvalget ønskede med disse bemærkninger at anbefale ansøgningen. Ad 6) Evt. Intet at referere

16 Referat fra temadag for FUHA og det lokale uddannelsesudvalg mandag den 24. august kl ca , Ny Vestergade 17, 3.th Kbh. K Tilstede: Fra LUU Inge Holst, FOA, formand Peter Selmar, Danske regioner Anne-Marie Johansen, neuro-lærerrepræsentant (Niels Lodman, Dansk HøreCenter) Jan Meincke, uddannelsesleder Mette Andersen, Uddannelseskoordinator Fra FUHA Per Kristian Jansen, Danske Regioner, formand Erik Jensen, TL, næstformand Heidi Anker Leen, FOA næstformand Jørgen Svend Poulsen, TL Niels Lodman, Dansk HøreCenter Fra sekretariatet: John Steffensen, sekretariatsleder Karen Therkildsen, konsulent (ref.) Program for fælles møde: 1) Velkomst og formål med mødet Præsentation af deltagere v. formand Per Kristian Jansen Formanden bød velkommen til alle, især medlemmerne af det lokale uddannelsesudvalg ved Syddansk Erhvervsskole, og under understregede FUHA s ønske om, at have en god dialog med såvel skole som LUU. 2.) Udviklingen på arbejdsmarkedet for neurofysiologiassistenter giver det anledning til ændringer i uddannelsen? v. Lene Nielsen, neurofysiologiassistent og medlem af FUHA Lene Nielsen var desværre sygemeldt, men Peter Selmar kunne præsentere en sammenlignende oversigt over neurofysiologiassistentuddannelsen og den nye bioanalytikeruddannelse med specialemulighed på det neurofysiologiske område, som netop er blevet godkendt i Undervisningsministeriet i juli måned.. I store træk er forskellen på de to uddannelser båret af lovgrundlaget: en EUDuddannelse til forskel fra en MVU-uddannelse, og af uddannelsestænkningen: en specialistuddannelse til forskel fra en generalistuddannelse. Den nye bioanalytikeruddannelse starter nu i september 2009, men det varer 3½ år inden kandidaterne 1

17 er færdiguddannede, og først til den tid vil man vide, hvor mange der har valgt moduler på neurofysiologiområdet. I princippet kan de to uddannelser fint eksistere side om side, problemet var iflg. Peter, at antallet af arbejdspladser på dette område er så lille, at praktikstederne ikke magter uddannelsesopgaver i forhold til 2 uddannelser. Peter var af den opfattelse, at den nuværende uddannelse under eud-loven er så god, som den på nogen måde kan blive, undervisningen foregår på et højt niveau, eleverne er dygtige, underviserne er dygtige. Heidi mente, at Danske Regioner må melde tydeligt ud, om de vil have begge uddannelser og om de vil ansætte neurofysiologiassistenterelever fremadrette. FOA vil kontakte Danske Regioner. 3) Udviklingen på arbejdsmarkedet for audiologiassistenter giver det anledning til ændring i uddannelsen? Kort oplæg v. Henrik Haack, dir. For AudioNova Henrik Haack var desværre sygemeldt. Niels fremførte, at eleverne oplevede, at der var for mange undervisningstimer i Informationsteknologi og at de ønskede timerne overført til mere audio-faglige emner. FUHA har tidligere hørt om problemet og bedt det lokale uddannelsesudvalg se på den lokale undervisningsplan, om det skulle være muligt, at fagrette undervisningen i it-faget yderligere. Mette fremførte, at skolen havde gjort sig nogle tanker om, hvordan IT-undervisningen kunne forbedres og havde en række andre forslag til tilretninger af uddannelsesordningen, som de ville fremsende til FUHA. Niels beklagede desuden, at flere elever fik merit for Fysik og for Salg og service fordi de havde gennemført fagene i en tidligere uddannelse og så valgte andre specialefag fra den offentlige profil, hvilket han i praksis syntes forringede uddannelsen i forhold til forventningerne på private arbejdspladser. Sekretariatet understregede, at elever kan få merit for allerede gennemført uddannelse. Har eleven kompetencer, der kan godskrives kan eleven vælge andre fag eller få afkortet sin uddannelse. Niels påpegede, at afkortning også ville medføre reduktion i AER-tilskud til praktikstederne. Det aftaltes, at skolen og luu vil undersøge om de nævnte problemstillinger kunne løses i den lokale undervisningsplan og i modsat fald fremsende ønsker til ændringer i uddannelsesordningen til FUHA snarest muligt, så det kan indgå i årets Udviklingsredegørelse. 4) Hvordan arbejder skolen med at sikre kvaliteten i undervisningen med den høje grad af specialisering på uddannelserne? Hvordan ser skolen på muligheden for at løfte et efteruddannelsestilbud til færdige assistenter i AMU-programmet? v. Mette Andersen fra Syddansk Erhvervscenter Mette orienterede om skolens evalueringsarbejde og om hvordan undervisningen varetages af en kombination af skolens faste undervisere og undervisere som arbejdspladserne leverer. På neuroområdet fordelte de eksterne læger/andre un- 2

18 dervisningen mellem sig, så ansvarligt og selvstændigt, at skolen næsten aldrig stod uden undervisere. På audioområdet kunne det være lidt vanskeligere, men i generelt var skolen meget tilfreds med både kvaliteten og samarbejdet med de eksterne undervisere. Jan Meinche meddelte, at Syddansk Erhvervsskole meget gerne ville indgå i et samarbejde om at udbyde efteruddannelser for færdiguddannede hospitalstekniske assistenter. Skolen vil få vanskeligt ved at have tilstrækkeligt udstyr til de mest avancerede undersøgelser på neuro-området, men på audioområdet har skolen allerede investeret i meget udstyr og ville under alle omstændigheder udbyde efteruddannelse under IDV-vilkår indtil videre. Mest fremmende for efteruddannelsesmulighederne vil være at få udviklet en FKB (fælles kompetencebeskrivelse ) i AMU-systemet og så optage nogle af valgfagene fra uddannelsen heri, så vil færdiguddannede kunne få genopfrisket deres viden og kompetencer ved at deltage sammen med de nuværende elever. Nye uddannelser i AMU-regi ville også blive en mulighed. AMU indebærer statstilskud, så der vil være meget favorable priser for deltagelse, refusion for tabt arbejdsfortjeneste mv.. Skolen medvirker meget gerne ved udviklings- og beskrivelsesarbejdet. 5) Hvordan sikrer vi de nødvendige praktikpladser på begge specialer og hvordan kan FUHA og LUU samarbejde om dette arbejde? Status på praktikpladssituationen v. sekretariatet LUU s initiativer, herunder AER-ansøgning v.jan Meinche, Syddansk Erhvervscenter Sekretariatet uddelte en oversigt over de indkomne uddannelsesaftaler, der viste 3 aftaler på neuro-området og 24 aftaler på audioområdet. Skolen meddelte at flere var på vej. Jan orienterede om den fremsendte ansøgning til AER. Skolen vil afholde møder med godkendte praktiksteder og informere om tilskudsmuligheder og procedurer for elevansættelse. Heidi informerede om, at FUHA har anbefalet ansøgningen, men understregede behovet for, at den opsøgende virksomhed også skulle gælde neuro-området, hvilket Jan anerkendte behovet for. 6) Hvordan kan FUHA og LUU kvalificere samarbejdet fremover? Flere deltagere udtrykte tilfredshed med mødet og det aftaltes, at udvalgene fremover vil tilstræbe et årligt fællesmøde. Mødet skal placeres tidligt om efteråret og have udviklingsredegørelsen, som primært indhold. De tidligere møder med praktikstederne ønskedes bibeholdt, men måske kun en gang hvert andet år og helst om foråret. Per Kristian orienterede om, at han ikke længere havde tid til at være formand og at Danske Regioner er i gang med at finde en anden person til opgaven. Per Kristian takkede for et godt møde og ønskede udvalgene held og lykke fremover. 3

19 Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem være indplaceret i den nationale kvalifikationsramme, der almindeligvis omtales som NQF (National Qualification Frame). Arbejdet med udarbejdelse af en dansk national kvalifikationsramme blev igangsat af Undervisningsministeren i slutningen af Forud for dette havde Det Europæiske Råd i marts 2005 vedtaget at udarbejde en fælles europæisk referenceramme for kvalifikationer: European Qualifications Framework (EQF). Den danske NQF indeholder ligesom EQF otte niveauer, hvorfor de danske uddannelser indplaceres på samme niveau i NQF og EQF. For en uddybende beskrivelse af rammen henvises til bilag 1: Forslag til en dansk kvalifikationsramme for livslang læring En kvalifikationsramme er en samlet, systematisk og niveaudelt beskrivelse af kvalifikationer. Begrebet kvalifikation har en anden betydning end den, vi normalt anvender i Danmark. Med kvalifikation menes resultatet af en læreproces, som er bedømt og dokumenteret ved en offentlig godkendt grad eller et uddannelsesbevis. Kvalifikationsrammen skal derfor anvendes til at indplacere uddannelser og såkaldte supplerende kvalifikationer, der er en del af eller et supplement til en uddannelse. Inden for erhvervsuddannelserne er grundforløbsbeviserne supplerende kvalifikationer, fordi de er en del af en uddannelse. Hver uddannelse indplaceres i forhold til sine slutkompetencemål på et ud af de i alt otte niveauer i rammen. De otte niveauer spænder fra niveau 1, der svarer til folkeskolens afgangsprøve, 9. klasse til niveau 8, ph.d-graden, og hvert niveau repræsenterer en progression i forhold til det forrige niveau. Erhvervsuddannelserne hører til på niveau 3-5. De faglige udvalg forestår indplaceringen af de i alt 109 erhvervsuddannelser inden for deres respektive uddannelsesområder. Indplaceringen indstilles herefter til godkendelse i Undervisningsministeriet. Dette arbejde indebærer følgende tre arbejdsopgaver: 1. Indplacering af erhvervsuddannelserne på niveau i NQF 2. Beskrivelse af uddannelsen 3. Ændring af svendebreve /eksamensbevis, således at NQF niveau fremgår. Ad 1. Indplacering af erhvervsuddannelserne på niveau i NQF Begreberne i NQF Der er fire centrale begreber i NQF en: Læringsudbytte, viden, færdighed og kompetence. 1

20 Det overordnede begreb læringsudbytte defineres som det, eleven ved, forstår og er i stand til at udføre som resultat af en læreproces. Læringsudbyttet er det forventede udbytte i forhold til erhvervsuddannelsens slutmål og ikke i forhold til den enkelte elevs præstationer. Læringsudbytte svarer til det, der i erhvervsuddannelserne kaldes erhvervsuddannelsens slutkompetencer, der er beskrevet i bilag til bekendtgørelse om de 12 indgange for erhvervsuddannelserne. I indplaceringen af erhvervsuddannelserne tages der udgangspunkt i uddannelsernes slutkompetencer. Man kan eventuelt inddrage fag og niveauer i uddannelsen, hvis det er nødvendigt for at kunne forstå slutkompetencernes indhold og niveauer. I NQF er læringsudbyttet summen af viden, færdigheder og kompetence, dog således at disse tre elementer vægtes forskelligt i forskellige uddannelser. NQF-niveauet for den enkelte erhvervsuddannelse skal bestemmes ved at opdele uddannelsens slutkompetencer i viden, færdigheder og kompetencer. Begreberne viden, færdighed og kompetence defineres således i NQF: Viden omfatter den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende tre aspekter: 1. Hvilken type viden, der er tale om. Det vil sige, om det er a. teoretisk viden (viden om noget eller nogen) eller b. praktisk viden (viden om og formulering af processer, for eksempel om hvordan man udfører en arbejdsopgave). 2. Hvor kompleks den pågældende viden er. Det vil sige, hvor forskellige situationer den pågældende viden kan anvendes i, samt hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. 3. Om der er tale om forståelse. Forståelse kommer til udtryk, når man kan forklare noget for andre eller vise, at man kan anvende sin viden i forskellige sammenhænge. Færdigheder omfatter, hvad en person kan gøre eller udføre med en kvalifikation på et bestemt niveau. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: 1. Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om: a. kognitive færdigheder, for eksempel at kunne regne, b. praktiske (manuelle) færdigheder for eksempel at kunne svejse eller c. kommunikative færdigheder, det vil sige at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt. 2. Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. 3. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. Kompetence omfatter personens handlerum, samarbejdsflader og ansvar samt personens ansvar for egen kompetenceudvikling. Kompetence beskriver personens bevidste evne til at anvende viden, færdigheder og personlige, sociale og metodologiske kompetencer i arbejds- og studiemæssige situationer og i personens professionelle og personlige udvikling. Ansvar og selvstændighed er de centrale begreber. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: 2

21 1. Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge, viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? 2. Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? 3. Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. NB: Begrebet kompetence i NQF er således defineret anderledes, end det er i de danske erhvervsuddannelser. Det overordnede princip - Best-fit Erhvervsuddannelserne indplaceres i NQF efter best-fit -princippet. Best-fit- princippet skal ses i forhold til full-fit princippet. Full-fit princippet betyder, at beskrivelsen af læringsudbyttet i en given kvalifikation skal stemme helt og fuldt med beskrivelserne af viden, færdighed og kompetence på det niveau i kvalifikationsrammen, hvor kvalifikationen indplaceres. Best-fit betyder, at indplacering af en uddannelse på et bestemt niveau ikke nødvendigvis er betinget af, at samtlige definitioner af viden, færdighed og kompetence på det pågældende niveauet opfyldes. Uddannelsen indplaceres på det niveau, hvor beskrivelsen af slutkompetencerne bedst stemmer overens med niveaubeskrivelsen ud fra en helhedsvurdering, det vil sige en vurdering, der går på tværs af kvalifikationsrammens definitioner af niveauerne for viden, færdighed og kompetence. Man kan for eksempel tænke sig, at nogle slutkompetencemål i en uddannelse vil indeholde viden, der for eksempel svarer bedst til beskrivelsen under niveau 2, og nogle slutkompetencemål vil indeholde færdigheder, der for eksempel bedst svarer til niveau 5. En uddannelse kan således godt score relativt højt eller relativt lavt på ét af de tre begreber viden, færdighed eller kompetence og alligevel indplaceres på niveau 4. Det må forventes at erhvervsuddannelserne generelt vil score højt på færdighed og kompetence, mens viden i en række tilfælde vil opnå lavere score. Derfor foregår den samlede afvejning efter et gyngerne og karrusellerne princip. Eksempel 1. Skematisk indplacering af en uddannelse. Viden Færdigheder Kompetence Niveau 5 Niveau 4 Niveau 3 Best-fit princippet anvendt her betyder, at uddannelsen samlet set indplaceres på niveau 4, selv om uddannelsens læringsudbytte ikke fuldt ud lever op til definitionen af niveauet i alle tre kategorier. I en helhedsvurdering vil færdighedernes høje score og den lavere score i de to andre kategorier samlet set betyde, at læringsudbyttet indplaceres på niveau 4. 3

22 Eksempel 2. Skematisk indplacering af en uddannelse Viden Færdigheder Kompetence Niveau 4 Niveau 3 Niveau 2 Best-fit princippet anvendt her betyder, at uddannelsen samlet set indplaceres på niveau 3, selv om uddannelsens læringsudbytte ikke fuldt ud lever op til definitionen af niveauet i alle tre kategorier, og selv om uddannelsens færdigheder i højere grad matcher niveau 4. I en helhedsvurdering vil færdighedernes høje score og den relativt lave score i viden betyde, at der vil samlet set være tale om et læringsudbytte på niveau 3. Som det ses af figurerne, kan en uddannelse have elementer af viden, færdighed og kompetencer, der modsvarer beskrivelsen af to niveauer. Figurerne illustrerer også, at de enkelte niveauer er forholdsvis rummelige. Derfor vil det enkelte niveau indeholde uddannelser med nogen forskellighed i slutkompetencemålene. Argumentation for indplaceringen Ved at anvende best-fit princippet skal det faglige udvalg argumentere for indplaceringen af uddannelsen på et bestemt niveau. Argumentationen indeholder to dele: 1. Det faglige udvalg tager udgangspunkt i uddannelsens enkelte læringsmål (= slutkompetencer) og argumenterer for, på hvilket niveau videns-, færdigheds- og kompetencedelene af slutkompetencerne bedst passer. Skema i bilag 2 kan benyttes. 2. Det faglige udvalg argumenterer for, hvordan en læsning på tværs af uddannelsens scoring inden for viden, færdighed og kompetence resulterer i, at uddannelsen placeres på det pågældende niveau. Eksempel på længde og indhold af en sådan argumentation kan ses i bilag 3. De relevante niveauer Erhvervsuddannelserne indplaceres på niveauerne 3, 4 og 5, og alle grundforløbsbeviser indplaceres på niveau 2 undtagen det toårige merkantile grundforløb, der indplaceres på niveau 3, jf. nedenstående skema. Niveau 2 Arbejdsmarkedsuddannelser /10. klasse Grundforløbsbeviser Niveau 3 Arbejdsmarkedsuddannelser Korte erhvervsuddannelser og trin, Merkantilt grundforløb på 72 uger Niveau 4 Arbejdsmarkedsuddannelser, Gymnasiale Erhvervsuddannelser uddannelser Niveau 5 Korte videregående uddannelser Enkelte erhvervsuddannelser 4

23 Indplaceringen foretages i forhold til den enkelte uddannelse og dens slutkompetencer, og ikke i forhold til de individuelle uddannelsesprofiler, som den enkelte elev har mulighed for at skabe. I vurderingen af, på hvilket niveau uddannelsen skal indplaceres, indgår blandt andet uddannelsens varighed, og det forventes, at de fleste erhvervsuddannelser indplaceres på trin 4 og at de fleste korte uddannelser og trin indplaceres på niveau 3. Det anbefales, at det faglige udvalg først indplacerer den fulde uddannelse og herefter uddannelsens trin. Indplaceres en uddannelse på et bestemt niveau, indebærer det, at uddannelsen også opfylder kriterierne, der er beskrevet på niveauerne under dette niveau. Uddybende beskrivelser til hjælp for indplacering Hvis det faglige udvalg finder, at det umiddelbart er vanskeligt at indplacere uddannelsen på et bestemt niveau, kan udvalget - med udgangspunkt i beskrivelserne af kategorierne viden, færdighed og kompetence og med fokus på yderligere to kategorier, kompleksitet og ansvar - supplere argumentationen for, på hvilket niveau uddannelsen bør placeres. a) Kompleksitet Kompleksitet drejer sig om følgende tre forhold: 1. Balancen mellem specialistviden/bred viden, idet de højere niveauer kræver, at specialistviden er funderet i en bred viden inden for feltet. 2. Arbejdsopgavernes udstrækning: Skal man være i stand til at løse opgaver, som andre stiller, eller skal man kunne identificere og afgrænse de opgaver, der skal løses i forskellige situationer? 3. Arbejdssituationens uforudsigelighed. I hvor stor udstrækning uddannelsens viden, færdigheder og kompetencer skal anvendes i forskelligartede og uforudsete situationer, og i hvor stor en del af arbejdsprocessen man skal kunne indgå. Niveau 3 a) Specialistviden/bred viden. Kompleksitet i forhold til viden afgrænses på niveau 3 til den viden, som er nødvendig for den uddannedes udførelse af relativt få og afgrænsede arbejdsopgaver: Viden om facts, principper, processer og almene begreber og om basale metoder og normer. b) Arbejdsopgavernes udstrækning. I forhold til færdigheder og kompetencer skal den uddannede på niveau 3 kunne udføre arbejdsopgaver, der i udstrakt grad er stillet af andre. Opgaverne er i vidt omfang rutineprægede. c) Arbejdssituationens uforudsigelighed. På niveau 3 kendetegnes arbejdssituationen ved at stille krav om, at den uddannede skal kunne følge de forandringer, der er et resultat af branchens almindelige udvikling. Endvidere skal den uddannede kunne håndtere den grad af uforudsigelighed, som følger med medmenneskers forskellige reaktionsmønstre, herunder reaktioner fra kolleger, ledere, kunder og borgere. Niveau 4 a) Specialistviden/bred viden. Kompleksitet i forhold til viden afgrænses på niveau 4 til både specialiseret og generel viden om specifikke problemer primært vedrørende udøvelsen af eget arbejde. Viden omfatter her viden om begreber, principper og processer samt en forståelse af sit brancheområde i en større sammenhæng samfundsmæssigt og internationalt. b) Arbejdsopgavernes udstrækning. I forhold til færdigheder og kompetencer kan den uddannede på niveau 4 ikke blot løse sine arbejdsopgaver men også i udstrakt grad identificere og afgrænse 5

24 dem. Den uddannede kan vælge og anvende redskaber, metoder, teknikker og materialer og vurdere kvalitet i forhold til standarder, virksomhedens koncept, etiske regler eller andre kvalitetsparametre. c) Arbejdssituationens uforudsigelighed. Den uddannede kan håndtere arbejdssituationer, hvor der kan være tale om nogen uforudsigelighed i form af eksempelvis skiftende/nye arbejdsopgaver, skiftende arbejdssteder, skiftende kollegagrupper og skiftende kunder eller modtagere af serviceydelser. Niveau 5 a) Specialistviden/bred viden. Kompleksitet i forhold til viden afgrænses på niveau 5 som omfattende, specialiseret, faktuel og teoretisk og indbefatter anvendelse af metode og teori. Der er relativ stor vægt på kognitive færdigheder ved siden af de praktiske færdigheder. b) Arbejdsopgavernes udstrækning. I forhold til færdigheder og kompetencer skal den uddannede på niveau 5 kunne præstere kreative løsninger på abstrakte problemstillinger og kombinere alsidige færdigheder. c) Arbejdssituationens uforudsigelighed. Den uddannede skal i uforudsete situationer kunne vurdere, justere og udvikle, ligesom han skal kunne formidle og arbejde udviklingsorienteret og tværfagligt. b) Ansvar Ansvar drejer sig om følgende tre forhold: 1. Om man har ansvar for eget eller for andres arbejde. 2. Hvor stor en del af produktionen og/eller serviceprocessen man har ansvar for, samt graden af økonomiske og/eller menneskelige konsekvenser af ansvaret. 3. Ansvar for egen kompetenceudvikling. Niveau 3 a) Ansvar for eget/andres arbejde. Niveau 3 er kendetegnet ved, at kompetencerne primært omfatter ansvar for eget arbejde. Ansvaret kan dog være udbredt til at omfatte den uddannedes del af samarbejdet i en gruppe og medansvar for gruppens gennemførelse af arbejdet. b) Produktionen/serviceydelsen. Ansvaret omfatter på niveau 3 den del af produktionen/serviceydelsen, som den uddannede selv skal gennemføre eller deltage i. Ansvaret kan indebære beslutninger, som skal tages i den daglige udførelse af arbejdet, men ikke planlægning og evaluering eller overordnede beslutninger. Den uddannede kan endvidere holde sig ajour med ændringer, der har betydning for arbejdets udførelse, for eksempel nye standarder, nye arbejdsmetoder, nye varesortimenter, nye værktøjer eller nye materialer. c) Kompetenceudvikling. Den uddannede kan formulere sit behov for efteruddannelse og kan tage ansvar for at tilpasse sit arbejde til andre medarbejdergrupper på arbejdspladsen. Niveau 4 a) Ansvar for eget/andres arbejde. Niveau 4 er kendetegnet ved, at kompetencerne omfatter ansvar for eget og en eventuel medarbejdergruppes arbejde. Ansvaret kan indeholde elementer af arbejdsstyring af gruppens arbejde. Den uddannede kan planlægge sit og eventuelt arbejdsgruppens samarbejde med andre aktører på arbejdspladsen. b) Produktionen/serviceydelsen. Ansvaret omfatter kvalitetssikring blandt andet i henhold til normer og standarder, virksomhedens koncept, profil eller etiske aspekter eller lignende kvalitetsparametre, herunder den nødvendige dokumentation. Ansvaret kan omfatte valg af arbejdsmetoder, omfang af serviceydelser eller lignende beslutninger. 6

25 c) Kompetenceudvikling. Den uddannede kan holde sig ajour ved selvstændig informationssøgning vedrørende metoder, materialer m.m. og kan omstille/ajourføre sig i forhold til den almindelige udvikling inden for branchen. Niveau 5 d) Ansvar for eget/andres arbejde. Niveau 5 er kendetegnet ved, at den uddannede skal kunne påtage sig ansvar, som omfatter ansvar for en større proces, det vil sige planlægning, udførelse og kvalitetskontrol af eget og medarbejdergruppers arbejde, herunder af medarbejdergrupper, som personen ikke selv er en del af. e) Produktionen/serviceydelsen. Ansvar for udmåling af en serviceydelse og definition af ydelsens omfang. Økonomisk ansvar, eventuelt ansvar for overholdelse af budgetter i forbindelse med en produktion eller en serviceydelse. Ansvar for personer, eksempelvis ved sikkerhedsarbejde eller ved serviceydelser samt ansvar for lovgivning, herunder certificering/autorisation. f) Kompetenceudvikling. Niveauet er kendetegnet ved, at den uddannede aktivt søger at styrke sine kompetencer med sigte på at kunne videreuddanne sig, eksempelvis gennem varetagelse af forskellige afgrænsede ledelsesopgaver eller gennem faglige/almene uddannelsesaktiviteter. Ad 2) Beskrivelse af uddannelsen Beskrivelsen af uddannelsen skal i så stor udstrækning som muligt kopiere eller bygge på allerede eksisterende beskrivelser af uddannelserne. Det vil sige, at de faglige udvalg tager udgangspunkt i og så vidt muligt anvender beskrivelserne fra Certificate Supplement på og eventuelt supplerer med beskrivelser fra Uddannelsesguiden (UG). Beskrivelse af uddannelsen skal indeholde: - Kort beskrivelse af uddannelsen med henvisning til nærmere beskrivelse. - Hvilke uddannelser og/eller beskæftigelse uddannelsen giver adgang til. - Hvordan svendebrev/eksamensbevis opnås. - Hvem, der kan tildele svendebrev/eksamensbevis - Eventuel anden information. NB: Beskrivelsen af uddannelsen skal højst have en længde svarende til den, der kan findes i Certificate Supplement. Ad 3) Ændring af svendebreve /eksamensbevis, således at NQF niveau fremgår Det faglige udvalg skal indføje NQF/EQF niveau på eksamens- og svendebrevsbeviser. 7