Forløbet arbejder med forskellige sociale gruppers vilkår og dagligliv på landet i 1800-tallet

Transkript

1 Forløb 3 Rollespil om sociale klasser Dansk Historie Titel : Sociale klasser på landet i 1800-tallet (godsejer, gårdejer fæstebonde, håndværker, fattiglem) Fag : Dansk Historie Klassetrin : klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med forskellige sociale gruppers vilkår og dagligliv på landet i 1800-tallet Formål: Formålet med forløbet er at knytte konkrete, sanselige oplevelser og aktiviteter sammen med relevante faglige områder indenfor dansk og historie. Ved at lave små rollespil om forskellige sociale gruppers dagligliv i autentiske omgivelser (stuen, køkkenet, stalden, landsbyen ) iført kopier af dragter skal eleverne opnå en forståelse for de forskellige gruppers vilkår m.m. Rollespillene kan kombineres med praktiske 1

2 aktiviteter som: karte og spinde uld, flette halmsimer, tærske med plejl samt forskellige gamle lege, som man forlystede sig med ved gilder i årets løb. Faglige formål: Dansk : - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer - udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd - udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form - bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål - bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning - bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden - vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form Historie : - beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv - kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng - formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden - selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden Forberedelse : Eleverne skal have arbejdet med landsbysamfundet og daglivet på landet før og efter Landboreformerne f. eks. ved at læse: - Klar, parat, historie!- Grundbog 4. 5.kl. Alinea - Ny historie i syvende - Gyldendal Undervisning - De var også mennesker - Ind i historien - Alinea - Bødlens knægt af Anne-Grethe Dahms. 7 fortællinger fra 1700-tallets Danmark. Hver fortælling følger en ung hovedperson i og omkr. en landsby (præstens datter, kulsvierens søn og mange flere) - Rugbrød og Rewentlow af Niels Aage Jensen. Fortæller om tiden omkr. de store landboreformer - Bønder - fra fællesskab til andelsselskab af Palle Petersen - Bønderne og landboreformerne af Niels Clemmensen - Arbejde med billedanalyser af samtidige kunstnere, f. eks. Hans Andersen Brendekilde, Christen Dalsgaard, Julius Exner, Hans Schmidt og Rasmus Christiansen 2

3 Det kan også anbefales at læse: - Sådan var det en fæstebondes dagbog af Olaf Ries - Danskerne får travlt fra landbrugets udskiftning til nutiden af Niels Hartmann - Landsbyen stavnsbånd og udskiftning af Niels Hartmann - Familieliv i Danmark fra 1600 til i dag af Nanna Damsholt og Ditte Bentzon Goldschmidt - Link:danmarkshistorien.dk (sociale klasser i landbruget i 1800-tallet, herregården Bidstrup m.m.) - Link: den store danske encyklopædi (om håndværkere på landet) - Link: (om fattigvæsenet på landet i 1800-tallet) I skal have aftalt hjemmefra, hvilken familie/person I vil lave rollespil om. Det er også en god ide at have lavet en slags drejebog over en bestemt episode, så I kan gå i gang med spillet, så snart I kommer på Hjerl Hede. I kan evt. benytte Jer af de vedlagte oplæg til rollespil (se bilag). Print kort over landsbyen (kan downloades på Hjerl Hedes hjemmeside ) og kig på dem sammen med eleverne, så de ved lidt om, hvordan landsbyen ser ud, og hvor deres familie skal holde til/bo. Inden I kommer til Hjerl Hede husk da at: - Eleverne skal være forberedte på, at I skal på tur og opleve en masse, men også at I skal arbejde fagligt på stedet - Eleverne skal være ordentligt klædt på og have mad og drikke med - Læreren skal gennemgå, hvad det vil sige at være på museum, hvor mange af genstandene er registrerede og ægte gamle og derfor skal tages vare på - I kan se på museets hjemmeside sammen, så eleverne kan danne sig indre billeder af, hvor de skal hen. Se evt. på galleri Aftal med eleverne hvordan de vil fremlægge og fastholde dagens oplevelser hjemme på skolen: - Skrive et dagbogsblad/logbog - Lave en miljøbeskrivelse - Skrive en lille historie til skolebladet - Lave en powerpoint - Lave et rollespil/en dramatisering Hvad skal du bruge? - Digitalkamera videokamera - Papir/blyant til refleksion og noter - Museet har kasser, der udleveres ved ankomsten, med materialer og instruktionsark til flg. aktiviteter: karte og spinde, lave en lyngkost, snitte en tøjrpæl, flette halmsimer. Endvidere er der kasser med dragter - Evt. sminke skal I selv tage med - En drejebog over den episode I vil lave rollespil over (brug evt. beskrivelser fra bilag) 3

4 Hvor lang tid tager det? Forløbet tager ca. 3 timer. Hertil lægges transport, fri oplevelsestid og tid til at spise madpakker. Sådan gør du: - Kontakt Hjerl Hede på tlf eller info@hjerlhede.dk og bestil tid til forløbet. Når I kommer til Hjerl Hede, bliver I mødt af en medarbejder fra Skoletjenesten, som viser Jer tilrette og udleverer materialekasserne - Resten af tiden er klassen på egen hånd sammen med deres lærer, og det er læreren, der har ansvar for forløbet og opholdet i de gamle bygninger og landsbyen. Der skal tages hensyn til, at Hjerl Hede er et museum, og eleverne skal vide, hvordan man færdes sådan et sted - Brug lidt tid på at gå en tur rundt i landsbyen sammen med eleverne, inden de går i gang med rollespillene, så de får et indtryk af, hvordan landsbyen ser ud, og hvor de forskellige bygninger ligger i forhold til hinanden/hvor de forskellige familier holder til - Eleverne går til deres hus og begynder rollespillene - Materialer og dragter lægges pænt tilbage i kasserne efter brug. Kasserne afleveres i centret ved Skoletjenestens kontor - Til sidst kan eleverne arbejde med Miljøbeskrivelse (se bilag). Inden I forlader landsbyen, kan I evt. samles ved Bystævnet, hvor eleverne læser teksterne op for hinanden Forslag til videre arbejde: Industrialiseringen, infrastruktur (jernbanebyggeri), mobilitet (indvandring til byen udvandring til Amerika). Forfatter: Inge-Merete Bøge, Skoletjenesten Frilandsmuseet Hjerl Hede, imb@hjerlhede.dk 4

5 Miljøbeskrivelse Fag: Dansk. Klassetrin: klasse. Årstid: Forår, Sommer, Efterår eller Vinter. Kort om: En individuel skriveøvelse, hvor eleverne oplever forskellige miljøer på tæt hold. Disse miljøer kan være meget forskellige, fx et supermarked, en strand, en skov, en kirke, en idrætshal osv. Formål: At eleverne lærer at bruge et mere nuanceret skriftsprog og løsriver sig fra blot at beskrive synsindtryk. Forberedelse: Eleverne skal forberedes på at skrive nuanceret og bruge mange tillægsord evt. med eksempler på, hvordan man gør dette. Hvad skal du bruge: En kopi af miljøbeskrivelsen (bilag) og et skriveunderlag. Hvor lang tid: Ca. 1 time for hvert miljø. Det er derudover en god idé at bruge tid på at høre elevernes historier og tale om, hvordan de har brugt deres sanseindtryk. Sådan gør du: Eleverne får hver især til opgave at lave en miljøbeskrivelse (se bilag). De får udleveret et ark, hvorpå de først skriver, hvad de kan se, høre, lugte og mærke i miljøet. Derefter skriver de en kort historie om en fiktiv person, der oplever et eller andet i dette miljø. I denne historie skal alle sanserne inddrages. Baggrund: Der kræves ingen særlig pædagogisk eller faglig baggrundsviden. Forslag til videre arbejde: Man kan lave klassens ordbank, hvor man i samarbejde med eleverne piller nogle af de bedste sansebeskrivelser ud af historierne og skriver dem på et stykke karton. Forfatter: Elisabeth Thygesen og Peter Ørts 5

6 Miljøbeskrivelse 1. Brug sanserne: Hvad kan du lugte?: Hvad kan du se? Hvad kan du mærke? Hvad kan du høre? 2. Skriv om hvad din person oplever. Brug dine sanse-ord 3. Læs teksten op for hinanden 6