Kundeårsmøde

Transkript

1 Aktuelt Skat Kundeårsmøde 2013 Revisorbranchens nye ambitiøse organisation Titel - Ændre dato og Titel i Indsæt > Hoved/Sidefod Side 1

2 Agenda: Aktuel Skat Udvalgte nye regler - indkomståret 2012 Udvalgte nye regler - indkomståret 2013 Side 2

3 Nye regler 2012 Investeringsvindue straksafskrivning Ekstra mulighed for afskrivning på investering i nye driftsmidler. Der er tale om en saldoafskrivning og ikke en straks afskrivning. Gælder kun på investeringer der foretages i perioden 30. maj 2012 til og med 31. december Side 3

4 Den forhøjet afskrivningsmulighed omfatter ikke personbiler, skibe, infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid. Leasingaktiver er heller ikke omfattet af reglerne, med mindre der er opnået tilladelse til skattemæssig afskrivning af disse efter de almindelige regler. Side 4

5 Side 5

6 Revisorernes vurdering af om regeringens investeringsvindue vil fremrykke investeringer i 2012 og % 21% 22% 1% 7% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Side 6

7 Administrative bøder De nye bøder gælder alle former for indberetninger til SKAT omkring virksomhedernes ansatte dvs. alle former for løn, personalegoder etc. De nye bødestørrelser gælder fra 1. juli Side 7

8 Bødestørrelse pr. overtrædelse: 1-4 ansatte: Bøde på kr. (i alt virksomheder) 5-19 ansatte: Bøde på kr. (i alt virksomheder) ansatte: Bøde på kr. (i alt virksomheder) ansatte: Bøde på kr. (i alt virksomheder) ansatte: Bøde på kr. (i alt virksomheder) Side 8

9 I FSR danske revisorer har vi ikke haft henvendelser omkring SKAT s aktive anvendelse af disse nye bøde muligheder. SKAT s compliance undersøgelser formentlig grundlag for de nye regler. Mange fejl konstateret vedrørende personalegoder (privat/erhverv) Resultat af vores seneste skattesurvey viser dog, at nye bøder ikke nødvendigvis vil have den forventede forebyggende effekt. Side 9

10 Revisorernes vurdering af om de administrative bøder vil medføre færre fejl i virksomhedernes løbende indberetninger til SKAT. 22% 47% 26% 2% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Side 10

11 Nye regler om underskudsbegrænsning for selskaber De nye regler har virkning for underskud, der fremføres til modregning ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Oprindelig var der lagt op til en bundgrænse på 1 mio. kr. + 60% Side 11

12 Dette blev dog ændret under lovprocessen (ikke mindst grundet FSR danske revisorers høringssvar) således lovreglerne blev følgende: Loven begrænser adgangen til underskudsfremførsel for selskaber m.v. Underskud kan kun modregnes fuldt ud i positiv skattepligtig indkomst op til 7,5 mio. kr., mens et resterende underskud højst kan nedbringe den resterende skattepligtige indkomst med 60 %. Underskud vil dog fortsat kunne fremføres uden tidsbegrænsning, da der ikke indføres nogen åremålsbegrænsninger. Side 12

13 Eksempel: Saldo underskud start indkomståret mio. Skattepligtigt resultat før underskud indkomståret 2013 = 12, 5 mio. Max 100 % underskud = - 7,5 mio. 60 % af (12,5 mio 7,5 mio) = 3,0 mio. Skattepligtig indkomst 2013 = 2,0 mio. Restsaldo til fremførsel ( 17 mio 7,5 mio 3 mio) 6,5 mio Side 13

14 Nye regler for brug af udenlandsk arbejdskraft Reglerne for, hvornår udlændinge skal betale skat til Danmark på grund af arbejde i Danmark er ændret. Det er de såkaldte arbejdsudlejeregler, som er ændret. Hidtil har udlændinge kunnet arbejde skattefrit i Danmark, hvis deres arbejde har været baseret på en entrepriseaftale. Det kan de imidlertid ikke længere, hvis det arbejde, som den udenlandske arbejdskraft udfører, udgør en integreret del af virksomheden i Danmark (vil ofte være tilfældet). Så vil SKAT ikke anerkende arbejdet som en del af en entrepriseaftale Side 14

15 De nye regler trådte i kraft den 20. september 2012, men gælder i første omgang kun for nye aftaler. For allerede indgåede aftaler, får de nye regler først virkning fra og med den 1. oktober Forlængelse af eksisterende aftaler vil blive anset som en ny aftale og dermed omfattet af de nye regler Side 15

16 Virksomhederne skal betale digitalt Nye regler for virksomheder med krav om digital betaling af regninger på mindst kr. inklusive moms trådte i kraft den 1. juli Hvis ikke virksomheden betaler regningen på over kr. digitalt kan fradragsretten for udgiften fortabes. Hvis betalingsmodtageren samtidig ikke betaler sin skat og moms vedrørende den leverede vare/ydelse, kan virksomheden risikere at komme til at hæfte for denne manglende betaling ifølge de nye regler. Side 16

17 Faste løbende ydelser for mindst kr. om året skal ligeledes betales digitalt. Det vil sige, at enkelte regninger på mindre end kr. til samme leverandør skal betales digitalt, såfremt regningerne fra denne leverandør som en del af en fast aftale udgør mindst kr. på et år. Side 17

18 Hvis digital betaling ikke kan foretages er der en kattelem: Har man ikke mulighed for at foretage betalingen digitalt, kan man dog bevare sin fradragsret for udgiften undgå den solidariske hæftelse ved kontant køb. Det kræver dog at den kontante betaling indberettes til SKAT senest 14 dage efter betalingen fandt sted, dog senest en måned efter modtagelsen af fakturaen. Side 18

19 Følgende betalingsmåder anses som digital betaling: Betaling fra konto til konto. Betaling på anden måde til modtagerens konto (fx med betalingskort), som sikrer en entydig digital identifikation af betaler og betalingsmodtager. Betaling af indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut. Betaling, der fuldt ud afvikles ved byttehandel, modregning eller udligning af mellemregningskonti. Hvis betalingen ikke afvikles fuldt ud, skal den ekstra betaling ske digitalt, da det ellers tæller som kontant betaling Side 19

20 Checks er ikke omfattet af begrebet digital betaling og betragtes derfor som kontant betaling. Skatteministeriet har dog i forhold til checks udskudt ikrafttrædelsen, hvorfor betaling med check først fra og med den 15. november 2012 betragtes som kontant betaling. Så hvis virksomheden har betalt med check i perioden fra og med den 1. juli 2012 til og med den 14. november 2012, kan der stadig opnås fradrag for den betalte udgift og virksomheden hæfter ikke for leverandørens eventuelle snyd. Side 20

21 Beskatning af ulovlige aktionærlån: L 199 var det oprindelige lovforslag. Skabte en del debat primært vedrørende de ulovlige aktionær lån. Lovforslaget blev derfor opdelt i to hvor L 199 A omhandlede de ulovlige aktionærlån. Side 21

22 Det oprindelige lovforslag lagde op til en beskatning af alle eksisterende ulovlige aktionærlån. Dette med en mulighed for indfrielse uden beskatning, hvis dette skete senest ultimo Efter flere henvendelser til Folketingets Skatteudvalg (blandt andet fra FSR danske revisorer) endte den endelige vedtagelse af L 199 A med følgende resultat: Side 22

23 Ligningslovens 16E: Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven 206, stk og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Side 23

24 Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Side 24

25 Beskatningen opdelt i nye og gamle lån Gamle lån, det vil sige lån optaget før 14. august 2012: Disse lån er IKKE omfattet af de nye regler og skal derfor fortsat behandles som skattefrie lån. Det gælder også rentetilskrivningen af disse lån. Side 25

26 Nye lån, det vil sige lån optaget den 14. august 2012 eller senere: Hovedreglerne for beskatningen af disse lån er følgende: Reglerne gælder kun for lån til fysiske personer. Og kun til personer med bestemmende indflydelse. Lån skal i skattemæssig henseende anses for en hævning og derfor beskattes hos aktionæren på lånoptagelsestidspunktet, som enten løn eller udbytte. Hvis lånet kvalificeres som løn, har selskabet fradrag for beløbet. Reglerne gælder også, hvis selskabet stiller sikkerhed for hovedaktionærens gæld. Beskatningen omfatter i så fald et beløb svarende til den pålydende værdi af sikkerhedsstillelsen. Side 26

27 Hvis et selskab betaler en af hovedaktionærens private regninger, er hovedaktionæren skattepligtig af et beløb svarende til regningens pålydende, ligesom selskabet har fradrag for et tilsvarende beløb, hvis det anses for løn. Selskabet er i princippet pligtig til at indeholde kildeskat ved udbetaling af ulovlige aktionærlån. Hvis der ikke sker indeholdelse, hæfter selskabet overfor SKAT for et beløb svarende til den ikke indeholdte skat. Ovenstående har i mange tilfælde rejst flere spørgsmål end svar omkring den samtidige skattemæssige og regnskabsmæssige behandling af de ulovlige aktionærlån. FSR danske revisorer har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet. Side 27

28 Den tværgående arbejdsgruppe har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de ændrede skatteregler om ulovlige aktionærlån i ligningslovens 16E. De nye regler i skattelovgivningen adskiller sig nemlig på en række punkter fra de eksisterende selskabsretlige regler om ulovlige lån, og både lovteksten og bemærkningerne giver rum for fortolkning. Arbejdsgruppens foreløbige konklusioner er nedfældet i et notat. Arbejdsgruppen har imidlertid ikke vendt hver en sten og vil i det nye år (2013) søge yderligere afklaring af de rejste problemstillinger herunder ved dialog med SKAT og Erhvervsstyrelsen. (Se også artikel i SR SKAT nr Skatteartikel om ulovlige aktionær lån) Side 28

29 Området er således fortsat ikke fuldt ud belyst. Følgende forsigtige skattemæssige udmelding på området med udgangspunkt i artiklen i SR SKAT nr er dog: Hvis der i en løbende regnskabsperiode konstateres et ulovligt aktionær lån, som eksempelvis kan være en kontant udbetaling eller afholdelse af private udgifter og omposteres dette inden for rimelig tid til løn/udbytte vil der ikke være tale om et skatteretsligt aktionærlån. Der vil heller ikke være tale om at der selskabsretsligt er opstået et ulovligt aktionærlån. Dette synes at være Skatteministeriets holdning. (SR SKAT nr ) Side 29

30 Der følges af FSR danske revisorer op på sagen i Notat udarbejdet af arbejdsgruppen omkring den regnskabs og revisionsmæssige behandling af ulovlige aktionærlån, er dog et godt notat at bruge når årsregnskabet skal udarbejdes. Vedrørende den skattemæssige behandling skal der henvises til artikel i SR SKAT nr Side 30

31 Åbne skattelister selskaber Side 31

32 Skattelister selskaber offentliggjort december 2012 Selskabers skattepligtige indkomst for 2011 er nu tilgængelig på skat.dk Der kan kun ses et indkomstår af gangen Listerne lukkes ned hvert år Side 32

33 Eksempel: Virksomhedsnavn: Coloplast A/S = (Søgeord) CVR-nr.: Selskabstype: Administrationsselskab Den skattelov, selskabet skal betale skat efter: Side 33 Selskabsskatteloven 1.1.1

34 Selskabsskat Selskabsskatten for 2011: kr Skattepligtig indkomst for 2011: kr Underskud, der er trukket fra indkomsten: Selskabet bliver sambeskattet med følgende datterselskaber: Coloplast Danmark A/S Side 34 COLOPLAST EJENDOMME A/S

35 Indkomståret 2013 Side 35

36 Ny fortolkning af reglerne vedrørende fri bil Har man fri bil og er bilen første gang indregistreret i årene , skal man være opmærksom på de skærpede regler der (lidt skjult i lovforslaget) blev indført i forbindelse med skattereformen i års reglen blev skærpet og dette med bagud rettet effekt hvilket medfører, at beskatningsgrundlaget fra og med 2013 først kan nedskives til 75% af bilens nyværdi, når den reelt har været ejet i 36 måneder. Side 36

37 Regler før skattereformen: Frem til 2013 kunne nedskrivning af beskatningsgrundlaget vedrørende fri bil ske, når bilen havde været indregistreret i 3 kalenderår. Så hvis bilen var anskaffet i december måned 2010 talte dette år med i 3 års reglen og beskatningsgrundlaget kunne således allerede i januar 2013, nedsættes til 75% af bilens nyvognspris. Altså efter en reel ejertidsperiode på 25 måneder. Side 37

38 3 års reglen er blevet skærpet Som et led i skattereformen i 2012 blev det vedtaget, at bilen skal været ejet i 36 reelle måneder, før beskatningsgrundlaget kan nedsættes til et beløb svarende til 75% af bilens nyvognspris. De nye regler træder i kraft fra og med indkomståret Men i bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at de nye regler også omfatter allerede indregistrerede biler. Reglerne har derfor en bagudrettet effekt. Side 38

39 Det betyder nemlig, at skatteydere med fri bil og hvor bilen er ny indregistreret i årene 2010,2011 og 2012, vil opleve at deres beskatningsgrundlag vil være højere i en længere periode, når de nye regler træder i kraft i Eksempel 1: Bil der stilles til rådighed som fri bil er ny indregistreret den 1. december Altså før de nye regler blev vedtaget i Beskatningsgrundlaget for denne fri bil, kunne i januar 2013, efter de gamle regler, nedskrives til en værdi svarende til 75 % af bilens nyværdi, da bilen havde været indregistreret i 3 kalenderår (2010,2011og 2012). Side 39

40 Men de nye regler betyder, at nedskrivningen i beskatningsgrundlaget først kan finde sted i december 2013, når bilen reelt har været ejet i 36 måneder. Dette medfører altså en forlænget beskatningsperiode på 11 måneder, hvor beskatningsgrundlaget forsat er bilens fulde nyvognspris. Side 40

41 Eksempel 2: Hvis bilen er anskaffet i juli måned i 2011, kunne beskatningsgrundlaget ud fra de gamle regler været nedsat til 75 % af bilens nyvognspris i januar Men de nye regler forskubber igen tidspunktet for denne nedsættelse, til juli måned i Altså en forlængelse af beskatningsperioden til den høje værdi på 6 måneder. Side 41

42 Eksempel 3: Hvis bilen er anskaffet i juli måned i 2012, kunne beskatningsgrundlaget ud fra de gamle regler været nedsat til 75 % af bilens nyvognspris i januar Men de nye regler forskubber igen tidspunktet for denne nedsættelse, til juli måned i Altså en forlængelse af beskatningsperioden til den høje værdi på 6 måneder. Side 42

43 Nye regler til bekæmpelse af sort arbejde Vennetjenester, der ikke har kommerciel karakter og som indgår i en organiseret byttehandel eller er en del af en forud aftalt udveksling af ydelser vil fra og med indkomståret 2013 være skattefri. (artikler i B.T på det seneste har sat fokus på dette vedrørende lommepenge til børn over 16 år) ( SKAT har dog afkræftet at der skal ske beskatning af lommepenge givet til børn over 16 år) (frikort gave alternativ) Det samme er tilfældet med arbejde, som børn under 16 år har udført i private hjem. For pensionister er der indsat en beløbsgrænse på kr. Pensionister er herefter skattefrie af et årligt vederlag på op til kr. som de tjener ved at hjælpe til i private hjem. Side 43

44 Der er herudover indsat hjemmel i Skattekontrolloven ( 6 stk. 4) til at SKAT (uden retskendelse), kan udføre kontrol på privat grund (kun udendørs), såfremt der er synlige aktiviteter af professionel karakter. Virksomheder, der udfører arbejde på fast ejendom på privat grund skal opsætte skilte, der oplyser hvem der udfører arbejdet hvis leverancen overstiger kr. for den pågældende virksomhed. Dog ikke eller hvis arbejdet er overstået i løbet af én dag. Udføres arbejdet på et etagebyggeri i et tæt bebygget området, er virksomheden også fritaget. Side 44

45 Varevogne skal også fra og med den 1. januar 2013, være udstyret med synligt logo eller firmanavn. En overtrædelse af disse regler kan udløse en administrativ bøde fra SKAT. Bødesatsen starter ved kr. Nævnte tiltag har virkning fra 1. januar 2013 Side 45

46 Loft over rejsefradrag nedsættes yderligere Lønmodtagere: I 2013 reduceres rejsefradraget fra kr. til kr. Gælder både fradrag efter statens takster og fradrag af faktisk dokumenterede udgifter Fradragsloftet rammer ikke skattefri rejsegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren. Side 46

47 Selvstændige erhvervsdrivende: Selvstændige erhvervsdrivende er også omfattet af det nye fradragsloft på de kr. fra og med 2013 Gælder dog kun, fradrag efter statens takster Ingen begrænsninger i fradrag for dokumenterede udgifter, så vigtigt at gemme bilag for hotel, restaurant mv. Side 47

48 Feltlåsning på den udvidede selvangivelse for år 2013 Følgende felter på den udvidede selvangivelse vil blive omfattet af feltlåsningen: 1. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag af AMbidrag. 2. Hædersgaver. 3. Pensioner, dagpenge m.v. og stipendier fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Side 48

49 4. Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst kr.). 5. Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse m.v. 6. Fagligt kontingent, bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse. 7. Gaver til almennyttige foreninger. 8. Donationer til forskning og gaver til kulturinstitutioner. 9. Lønindkomst, bestyrelseshonorar og personalegoder, der er A-indkomst, f.eks. fri bil og multimedier før fradrag af AMbidrag. Side 49

50 Kapitalpension 2013 Fradrag for indskud på kapitalpension afskaffes fra og med indkomståret 2013 Der kan dog fortsat uden skattefradrag indsættes op til kr. på ny ordning, der kan etableres fra og med indkomståret Denne ny ordningen vil omvendt være skattefri når den udbetales. Side 50

51 Eksisterende gammel ordning kan overflyttes til ny ordning. Afgift på beholdningssaldo skal dog afregnes ved overflytningen. Normalt skal der afregnes 40 % i afgift ved ophør/overflytning af ordningen. Ved indførsel af de nye regler gives der dog en rabat på 2,7% hvis overflytningen foretages inden udgangen af indkomståret Der skal således ved en overflytning kun afregnes 37,3% i afgift af beholdningssaldoen på overførselstidspunktet. Side 51

52 Også rabat ved udbetaling af "gamle" ordninger der retmæssigt kan udbetales i 2013 Nuværende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, der i 2013 kan udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, pålægges også kun en afgift på 37,3 procent i stedet for 40 procent. Så var man i besiddelse af en kapitalpensionsordning som man allerede i 2012 var berettiget til at få udbetalt, ville det faktisk være en fordel at vente med udbetalingen til 2013 da der så kan indhentes 2,7 procent i rabat på udbetalingen. På en udbetaling på kr. betyder dette kr. mere udbetalt i 2013 hvis man udskyder udbetalingen fra 2012 til Side 52

53 Beskatningsgrundlag for fri helårsbolig ændres (SKM SKAT - SKAT-styresignal) Skatteministeriet afskaffer med virkning fra 1. januar 2013 de skematiske satser for værdiansættelse af fri eller delvis fri helårsbolig, der stilles til rådighed for ansatte som led i et tjenesteforhold. Efter ligningsloven 16, stk. 1 skal personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig eller andre goder til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, beskattes af værdien af boligen. Side 53

54 Beskatningsgrundlaget er markedslejen, jf. ligningsloven 16, stk. 3, der frem til de nye regler i 2013 skulle opgøres efter nogle skematiske satser, der blandt andet tog udgangspunkt i boligens størrelse og beliggenhed. Med virkning fra 1. januar 2013 afskaffer Skatteministeriet skemalejesatserne til brug for værdiansættelse af markedslejen, hvorfor beskatningen af fri helårsbolig herefter skal ske på baggrund af boligens markedsværdi. Lejer arbejdsgiver selv boligen, der stilles til rådighed for den ansatte, anvendes denne leje, såfremt der er tale om et lejeforhold mellem to uafhængige parter. Side 54

55 Husk skatteværktøjerne i Revimentor Aktieombytning Virksomhedsomdannelse Fusion Spaltning Tilførsel af aktiver Side 55

56 Side 56

57 Side 57

58 Side 58