Etablering af kunstgræsbaner

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Etablering af kunstgræsbaner Projektbeskrivelse til Etablér kunstgræsbaner i Solrød Kommune Supplerende oplysninger: Bo Løth Nielsen, Formand Solrød SC Peter Jul Jacobsen, Idræts- og fritidskonsulent i Solrød Kommune

2 Baggrund: Udendørsarealerne omkring Solrød Idrætscenter, hvoraf størstedelen anvendes til fodboldspil er stærkt overbelastet i forhold til at kunne tilbyde gode forhold for Solrød Kommunes største idrætsforening, Solrød Fodbold Club (SFC), med dens ca. 850 medlemmer. Til aflastning af det årlige slid på græsbanerne, samt til forbedring af vintertræningsmulighederne, har SFC ved flere lejligheder ytret ønske om etablering af to kunstgræsbaner i Solrød Kommune. Sådanne baner kan ligeledes optimere træningsmulighederne for kommunens øvrige fodboldklubber i Solrød og Havdrup. I 2011 blev udarbejdet en rapport over udviklingsscenarier for Solrød Kommunes fodboldanlæg. Rapporten er en kortlægning af status, behov, anvendelsesmuligheder, økonomi og ønsker, og præsenterer på baggrund heraf en plan for fodboldanlæggene i Solrød Kommune, som kan danne grundlag for kommunens fremtidige indsatser og investeringer på området. Den økonomiske situation i Solrød Kommune bevirker imidlertid, at kommunen ikke alene kan finansiere anlæggelsen samt de fremtidige driftsomkostninger af kunstgræsbanerne. Opgave: Projektet primære opgave er opstilling af en model samt at gennemføre en proces til finansiering af minimum én men helst to kunstgræsbane(-r) i Solrød Kommune. Størstedelen af anlægsfinansieringen søges tilvejebragt via eksterne midler i form af fonds- og puljemidler samt via folkeaktier. Men offentlige midler vil ligeledes blive ansøgt. Størstedelen af kunstgræsbanernes drift søges finansieret via et partnerskab med Solrød Fodbold Club samt brugerfinansiering. Derudover er det opgaven at søge afklaring på placeringen af fremtidige kunstgræsbaner. Projektet og anbefalinger kort: Projektbeskrivelsen fremlægger forslag til en finansieringsplan, placeringsforslag og en tidsplan for projektet med etablering af kunstgræsbaner i Solrød Kommune. Solrød Fodbold Club (SFC) er tovholder på projektet, og vil i samarbejde med Solrød Kommune søge muligheder for medfinansiering af anlæggelsen via fonds- og puljemidler, samt via folkeaktier, hvor interesserede kan støtte med køb af 1 m 2. Prisen for anlæggelse af to kunstgræsbaner vil være omkring 8,5 mio. kr. og den efterfølgende drift af arealet vurderes til omkring kr. årligt. Anlægsudgif- 1

3 terne til én kunstgræsbane vil være ca. det halve, mens driftsudgifterne vurderes at være i omegnen af kr. Der vil være forskellige udfordringer forbundet med en placering af kunstgræsbaner på fodboldanlægget ved Solrød Idrætscenter. Her vil en forudgående miljøvurdering og høring skulle foretages. SFC har imidlertid et stærkt ønske om at bevare tilknytningen til Solrød Strand-området, og er meget indstillet på et tæt samarbejde med Solrød Kommune omkring placeringen, samt finansieringen af både anlæggelsen og den efterfølgende drift af kunstgræsarealet. Det er administrationens indstilling, at de 5 placeringsforslag vurderes ud fra, hvad der sikrer den bedst mulige kapacitet og udnyttelsesgrad af anlægget, samt at den endelige placering er til mindst mulig gene for omkringliggende bebyggelse. SFC anser i den forbindelse, at arealet i indhegningen vil være bedst egnet. Det optimale vil være en omlægning af hele arealet til kunstgræs i en omgang, men alternativt kan det ske af flere omgange. Solrød Idræts Union er orienteret og bakker op om projektet, og vil gerne have mulighed for at indsende et høringssvar i forbindelse placeringen af banerne. Målsætning: At fremme etableringen af kunstgræsbaner i Solrød Kommune. At forbedre muligheden for og kvaliteten af udendørs fodboldtræning hele året. At sikre en mere jævn belastning på de kommunale fodboldbaner, og herved også øge kvaliteten af disse. At sikre mere tid i indendørshallerne ved at flere fodboldhold træner udendørs året rundt. Tidsplan: Projektets grundlæggende tanker og idéer drøftes på SU-møde (januar 2012) Udarbejdelse af projektforslag (Februar 2012) Projektforslaget præsenteres for Solrød Idræts Union (Februar 2012) Projektforslaget præsenteres for SU-udvalget (Marts 2012) Projektforslag i høring (april maj 2012) Pulje- og fondsansøgninger til projektet samt kampagne om folkeaktier (maj? 2012) 1

4 Projektet i udbud (juni? 2012) Måske etablering af kunstgræsbane(-r) (efterår 2012) Model for finansieringen af kunstgræsbaner: Solrød Fodbold Club (SFC) er tovholder på gennemførelsen af en proces med ekstern medfinansiering af projektet. SFC ansøger DBU pulje til etablering af kunstgræsbaner (senest 1.maj) SFC ansøger øvrige fonds- og puljemidler SFC tilrettelægger i samarbejde med Solrød Kommune, og udbyder folkeaktier Køb 1 m 2. - Én kunstgræsbane er ca m 2 og sælges for kr. pr. m 2 (Lignende projekter er kendt fra Taastrup og Hillerød) - Annoncering af projektet via aviser og uddeling af flyer - En hjemmeside etableres, som viser hvor mange og hvem, der har købt m 2 af banen. SFC ansøger om tilskud fra Idrætsanlægsfonden Det lokale erhvervsliv engageres, eksempelvis via Team Solrød, til at støtte op om projektet. Ansøgning om bevilling fra Solrød Kommunes budget Placeringsforslag og projektets afgrænsning: Rapporten over udviklingsscenarier for Solrød Kommunes fodboldanlæg opstiller to overordnede udviklingsplaner om at bevare området omkring Solrød Idrætscenter som centralt fodboldanlæg, eller at etablere et fodboldanlæg ved Jersie Hallen. Dette projekt er et led i rapportens udviklingsscenarier, men begrænser sig til etableringen af kunstgræsbaner. Heraf anses 5 mulige placeringer: 1. Etablering af to kunstgræsbaner på bane 3 og 4 ved Solrød Idrætscenter (SIC) 2. Etablering af to kunstgræsbaner i indhegningen svarende til banerne 2, 6, 7, 10, 11 og 12 ved SIC 3. Etablering af to kunstgræsbaner på bane 3 og grusbanen ved SIC 4. Etablering af 1½ kunstgræsbane på Solrød stadionbane ved SIC 5. Etablering af 1½ kunstgræsbane på stadionbanen ved Jersie Hallen 2

5 Bemærkning: Solrød Fodbold Club har fået udarbejdet og foretrækker et placeringsforslag i indhegningen (Forslag 2). SFC er ikke tilhænger af en udflytningsmulighed, hvor dele af klubbens hold rykkes fra SIC til et anlæg med bedre udvidelsesmuligheder placeret et andet sted i kommunen. Derudover ser SFC udfordringer forbundet med øget belysning på banerne omkring Litorinaparken, jf. placeringsforslagene 1 og 3, og endelig ønskes stadionbanen bevaret som græsbane (forslag 4). Det er meget væsentligt for SFC, at nærhed til Solrød Strand-området bevares. Udover en placering af kunstgræsbaner i indhegningen ønsker SFC den nuværende grusbane omdannet til en græsbane med lys. Derved vil kapaciteten på og udnyttelsen af fodboldanlægget hele året øges væsentligt. Ligesom den gamle grusbane med græs på vil kunne fungere som skolebane for gymnasiet. Løsningsforslag 2 efterkommer klubbens behov, og vil samtidig betyde, at flere fodboldhold kan rykke ud af indendørshallerne. Baneudnyttelsen: Idrætssektionen har i maj 2010 udført brugeroptælling på fodboldanlæggene ved Idrætscentret og Uglegårdsskolen. Optællingen er sket fem gange dagligt for derved at skabe et dækkende billede af udnyttelsen. 1 Der er ligeledes udført enkelte stikprøvetællinger på banerne ved Jersie og Havdrup Hallen. Data for udnyttelsesgraden af banerne ved Jersie og Havdrup hallerne samt Munkekær- og Solrød Skole baseres dog hovedsageligt på trænings- og kampskemaer samt træningsskemaer for sæsonen 2010/11. Banerne ved Solrød Idrætscenter Stadionbanen (bane nr.1 og 5) anvendes primært til afvikling af 1.holdskampe med 2-4 kampe pr. uge. Derudover benyttes banerne lejlighedsvist til træning af de yngre årgange. Ud fra brugeroptællingen synes stadionbanen ikke særlig belastet på hverdage, men har dog en ganske pæn udnyttelsesprocent i weekenden. 1 Optællingerne for ugerne samt en procentvis angivelse af udnyttelsen er vedlagt som bilag i rapporten over udviklingsscenarier for fodboldanlæggene. 3

6 Jordbundsforholdene gør, at stadionbanen kun lige tåler den nuværende belastning, og krav om afspærring af banen i forbindelse med turneringskampe besværliggør fordelingen heraf. Der værnes om stadionbanen, således at den fremstår attraktivt og tilbyder ordentlige forhold ved 1.holdskampe. Bane 3 og 4 benyttes vældig flittigt i løbet af ugen med en særlig høj udnyttelsesprocent i foreningstiden. Der er dog ligeledes stor anvendelse i morgen- og formiddagstimerne, hvilket primært skyldes aflastning af banen ved Uglegårdskolen. I lighed med banerne i indhegningen (banerne 2, 6 og 7 samt podebanerne nr. 10, 11 og 12) er plejeniveauet øget med bl.a. vertikalskæring og dybdeløsning, men også her tåler banerne dårligt den hårde belastning ugen igennem, hvis man skal bevare plane og græsfyldte baner med gode vækstbetingelser. Banen ved Uglegårdskolen er udlagt som skolebane for elever og børn i SFO en. Banen er imidlertid i så ringe forfatning, at den er uegnet til idrætsformål og kræver en egentlig renovering for at blive brugbar igen, hvilket formentlig bevirker, at skoleklasserne i væsentlig grad benytter sig af banerne ved Idrætscentret. Det fremgår dog af brugeroptællingen, at banen ved Uglegårdskolen alligevel benyttes i høj grad og af rigtig mange brugere pr. tælling. Banen synes at have en lille mulighed for at hvile i weekenden, hvor brugen er minimal. En renoveringsplan for denne bane er præsenteret i tilstands- og plejerapporten. Banerne ved Jersie Hallen I løbet af ugen er der ganske pæn udnyttelse af både stadionbanen og 7-mandsbanen ved Jersie Hallen. Et øget brug af 7-mandsbanen i eftermiddagstimerne, samt af begge baner i weekenden, vil kunne aflaste brugen af kommunens øvrige fodboldanlæg. Dette vil dog kræve en øget pleje af stadionbanen og bedre mulighed for slidfordeling af 7-mandsbanen. Uddybning af placeringsforslagene: Grundlæggende vil etablering af 1-2 kunstgræsbaner med belysning optimere trænings- og kampmuligheder i vinterhalvåret, og derved være en stor gevinst for fodboldklubberne. Udover at forbedre spillemulighederne i ydersæsonen kan den/disse baner ligeledes benyttes i primærsæsonen, hvorved de mange fodbold- 4

7 hold bedre kan fordeles på anlægget og dermed mindske slidtagen på de eksisterende græsbaner. Placeringsforslag 1: Bane 3 og 4 ved SIC En placering af kunstgræsbaner på de eksisterende græsbaner vil forbedre vintertræningsmulighederne med to yderligere baner. Der vil være stordriftsfordele ved anlæggelse af to kunstgræsbaner ved siden af hinanden frem for blot én, da udgifter til f.eks. vedligeholdelse, lys og etableringen af hegn ikke øges meget herved. Endelig vil etablering af to kunstgræsbaner også flytte noget af belastningen fra idrætshallerne, da flere hold derved vil spille udendørs hele året. Såfremt kun én kunstgræsbane etableres på enten bane 3 eller 4 vil det besværliggøre plejen og den løbende flytning af baner i forbindelse klipning og opkridtning. Etablering af to kunstgræsbaner på bane 3 og 4 vil medføre højere anlægsudgifter end de øvrige placeringsforslag, da begge baner skal udføres med bl.a. nyt drænunderlag, og bortskaffelse af en del jord. Endelig vil antallet af lamper samt lysstyrken herfra være markant mod eksempelvis Litorinaparken, og kan derved være til gene for beboerne. Placeringsforslag 2: Etablering af to kunstgræsbaner i indhegningen svarende til banerne 2, 6, 7, 10, 11 og 12 ved SIC I lighed med det første placeringsforslag vil to kunstgræsbaner på det eksisterende græsareal i indhegningen forbedre vintertræningsmulighederne betragteligt. Ligeledes vil der ved dette placeringsforslag være stordriftsfordele ved anlæggelse af kunstgræsbaner ved siden af hinanden, samt en god mulighed for at noget af belastningen i idrætshallerne kan flyttes, da flere hold derved vil spille udendørs hele året. Placeringsforslaget i indhegningen giver samtidig mulighed for at udnytte arealets lidt skæve facon, således at der formentlig kan blive plads til to 11- mands- og en 7-mands bane. Forslaget imødekommer eventuelle udfordringer med øget belysning omkring Litorinaparken, og åbner op for en mulighed, hvor den gamle grusbane omdannes til græsbane til brug for gymnasiet og græstræning i ydersæsonen. Etablering af kunstgræsbaner i indhegningen vil i lighed med placeringsforslag 1 medføre højere anlægsudgifter end de øvrige placeringsforslag, da banerne skal udføres med bl.a. nyt drænunderlag, og bortskaffelse af en del jord. Endelig kan antallet af lamper samt lysstyrken være til gene for især til beboelserne mod nord. Placeringsforslag 3: Bane 3 og grusbanen ved SIC En placering af to kunstgræsbaner på Bane 3 og den eksisterende grusbane vil optimere både sommer- og vintertræningsmulighederne. Udover omlægningen af en græsbane til kunstgræs, som der kan spilles på hele året, vil en bane af kunstgræs på grusbanearealet ligeledes forbedre betingelserne for spillerne ikke kun i vintersæsonen, men i høj grad også i perioden fra april til november, da de mange brugere herved kan fordeles på flere baner. Placeringsforslaget medfører at banerne placeres i vinkel på hinanden, og stordriftsfordelene i forbindelse med pleje af banerne vurderes at være de samme, som beskrevet ved placeringsforslag 1 og 2. En omlægning af grusbanen til en kunstgræsbane vil formodentlig mindske an- 5

8 lægsudgifterne, da grusbanens afvandingsforhold vurderes at være rimelig gode, og der således blot kan være tale om at skifte det øverste lag samt anlægge kunstgræstæppet. Argumenterne imod en placering af kunstgræsbaner på bl.a. den eksisterende grusbane er, at det ikke i samme grad som placeringsforslag 1 og 2 forøger vintertræningsmulighederne, da én bane blot erstatter en anden. Derudover vil producenterne ikke give samme garanti på en kunstgræsbane på grusbanen, såfremt løsningen med kun anlæggelse af et kunstgræstæppe vælges. Endelig vil den øgede lysmængde, som kræves ved etablering af to kunstgræsbaner, samt lysmasternes placering imod bebyggelsen fortsat være generende for beboere i Litorinaparken. Placeringsforslag 4: Solrød Stadionbane ved SIC I modsætning til de tre første placeringsforslag ved SIC vil en løsning med omlægning af stadionbanearealet til kunstgræsbaner ikke give to hele 11-mandsbaner. Dette til trods har placeringsforslaget andre fordele. For det første vil brugsintensiteten af arealet kunne forøges betydeligt, da det herved i langt højere grad kan bruges til både træning og kampe. Med udviklingen og kvaliteten af kunstgræsbaner må turneringskampe i de bedste ungdomsrækker samt til og med senior 2. division afvikles på kunstgræs. Så placeringen vil ikke ændre SFC s mulighed for at afvikle turneringskampe for klubbens 1.hold. Udgiften til etablering af 1½ kunstgræsbane på stadionbanen må naturligt medføre færre anlægs- og driftsudgifter end to hele 11-mandsbaner. Arealet ligger rimelig beskyttet af træer og volde, og gener fra lys på kunstgræsbanearealet vil være begrænset for de omkringliggende bebyggelser. Endelig bør fremhæves muligheden for ekstern finansiering af banedriften, eksempelvis gennem en mindre investering i rimelige tilskuerfaciliteter, som sandsynligvis vil gøre banen attraktiv for større klubbers træningskampe i vinterhalvåret. Kun ganske få kunstgræsbaner i landet har rimelige tilskuerforhold. Samtidig må eksempelvis DBU formodes at kunne bruge arealet til uddannelseskurser e.l., som også kan komme Idrætscentrets cafeteria til gode. Imod en etablering af kunstgræsbaner på stadionarealet taler for det første, at størrelsen af kunstgræsarealet ikke kan blive lige så stort, som ved placeringsforslag 1, 2 og 3. Dette kan dog opvejes ved, at man på sigt vælger at anlægge et kunstgræstæppe på den eksisterende grusbane, eller omlægning af banen ved Uglegårdskolen (svarende til bane 8 og 9 på oversigten over SIC s baner). Som skrevet overfor er udviklingen og kvaliteten af kunstgræsbaner således at turneringskampe på højt niveau må afvikles her. Men løsningen vil formentlig støde på modstand fra brugerne med argumentationen det er jo ikke rigtig græs, jf. SFC s bemærkninger til placeringsforslagene. Placeringsforslag 5: Stadionbanen ved Jersie Hallen En placering på stadionbanen åbner muligheden for etablering af et større areal med kunstgræs, således der udover en 11-mandsbane kan placeres 5 og 3- mandsbaner, der tilmed kan anvendes som opvarmningsareal. Derudover vil gener fra lys på banen være begrænset. Placeringen sikrer en nem adgang til kunstgræsbanen for fodboldklubber i og udenfor kommunen, og placeringen kan være et første skridt i etableringen af et større og mere funktionsdygtigt fodboldanlæg. 6

9 SFC er ikke tilhænger af en udflytning, men foretrækker tilknytningen til Solrød Strand-området inkluderende muligheden for at spille på kunstgræs. Derfor er det usikkert om SFC vil bistå driften af kunstgræsbaner, hvis Jersie-modellen vælges. Anlægs- og driftøkonomi: Se bilaget Kunstgræs økonomi ved anlæggelse af kunstgræsbaner Projektgruppe: Peter Jul Jacobsen, Idræts- og fritidskonsulent Michael Bernfeld, Bygningskonstruktør Margit Nielsen, Idrætssektionen Mikkel Juul, SFC Bo Løth Nielsen, SFC Styregruppe: Direktør for Social- sundheds- og fritidsområdet, Dorte Saabye Fritids- og kulturchef, Mona Madsen Teamleder for Ejendomme, Lene Stevnhoved Styregruppen modtager projektgruppens mødeindkaldelser og referater til orientering og afholder møder med projektgruppen efter behov. 7