Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO"

Transkript

1 Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

2 VELFÆRD FORNUFT ELLER FOR DYR? ØKOLOGI »At det vilde og naturlige liv er forbundet med høj dyrevelfærd, er en typisk idé, man får, når man bor i byen langt fra naturen. I den vilde natur er sult, sygdom og anden nød helt elementære vilkår«. Peter Sandøe 1. Den moderne forbruger forventer generelt, at dyr, som bruges i fødevareproduktion, har adgang til det samme, som vi mennesker betragter som nødvendigt: God mad, gode leveforhold og god sundhedspleje. Det er derfor klart, at der opstår en ophidset debat i disse tider, hvor medierne flyder over med modstridende holdninger til dyrevelfærd. Hvor Kvickly fx lancerer et forbud mod salg af buræg i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, mens professor Peter Sandøe på tv i fødevaremagasinet Bitz & Frisk på DR1 udtaler, at han foretrækker æg fra moderne bursystemer. Denne cocktail af debattører og mediestorm uden saglig oplysning om emnet ligger formodentlig til grund for en massiv forvirring hos forbrugerne. Torkil Ambrosen nævner i sin artikel»lidt om Fjerkræets velfærd og den oplyste forbruger«, at der er store problemer i det forhold, at forbrugerne bygger deres viden ud fra mediernes dækning af emnet, hvilket medfører en skævvridning i holdningen til, hvad dyrevelfærd indebærer i moderne animalske produktionsformer, og hvad man kan forvente. i Holdninger til æg I forbindelse med et bachelorprojekt på Københavns Universitet i 2013 blev der foretaget en undersøgelse, hvor en gruppe tilfældigt udvalgte personer bl.a. blev adspurgt om deres holdninger og forventninger til velfærd i økologisk ægproduktion. Til sammenligning blev veterinærstuderende, som netop havde haft undervisning i faget fjerkræssygdomme i 2012 (årgang 09) også spurgt om deres holdninger. Der var ikke tale om en korrekt udført statistisk undersøgelse, men ønsket var at belyse, om der var en forskel på, hvordan folk med forskelligt vidensniveau opfatter økologi - og altså herunder velfærd. Vi har i bund og grund fået de samme resultater, som angivet af Ambrosen ii nemlig, at der i opfattelsen af velfærd i økologisk produktion ses tydeligt forskel mellem folk, der har reel viden indenfor området, og folk der ikke har. Vores undersøgelse påviste især forskellen mellem de to grupper ved, at andelen af personer, der købte økologisk var langt større hos de tilfældigt adspurgte personer end hos årgang 09. Hvis vi sammenligner årsagerne til, hvorfor folk har købt disse æg, kan vi se, at for årgang 09 er det især pris og dyrevelfærd, der ligger til grund, mens de tilfældigt adspurgte også forbandt økologi med sundhed og miljø samt god samvittighed. Dette ser vi som et tegn på, at almindelige forbrugere har en anden forventning til de varer, de køber, end fagpersoner. Hvilken type æg køber du? Årgang 09 Tilfældigt udvalgte Dyreetik uden facit Grunden til dit valg? Det kan egentligt ikke undre, at folks opfattelse af dyrevelfærd er forskellig, efter- Årgang 09 som begrebet har udgangspunkt i en række forskellige teorier, og videnskabsfolk til stadighed diskuterer disse. Vi vil derfor nedenfor redegøre for nogle af de hovedteorier, der ligger til grund for vores op- fattelse dyrevelfærd. Der er mange teoretiske bud på, hvordan velfærd skal/kan defineres (Sandøe & Christensen, 2008; Vaarst et al., 2004). I Tilfældigt udvalgte bund og grund er disse etiske teorier jo bare et udtryk for, det syn nogle filosoffer har haft på den måde, vi skal behandle dyr. Noget tyder dog på, at de fleste teorier overordnet har det Sandøe & Chri- stensen (2008) kalder et hybridsyn, som er en blanding af de etiske teorier, de beskriver. I følge Ethics of animal use, som > DVT

3 er den lærebog veterinærstuderende undervises efter i faget»etik og videnskabsteori«, er der 5 etiske teorier med hensyn til, hvordan vores forhold til dyr kan anskues: 1. Kontaktisme (anthropocentrisk) 2. Utilitarisme 3. Dyrenes rettigheder 4. Relationerne til dyr 5. Respekt for naturen Hvis man kort skal sætte ord på disse teorier, handler kontaktisme om, at man kun skal gøre noget for andre (dyr), hvis det gavner en selv (Sandøe & Christensen, 2008), og dyr har ingen rettigheder, da de ikke kan indgå en kontrakt, aftale osv. med mennesker, og de kan derfor ikke være en del af vores samfund (Narveson, 1983). Altså vil man kunne sige, at der er tale om et meget egoistisk syn. Den anden teori, utilitarisme, defineres dyrs rettigheder ud fra, om dyret kan lide og opleve glæde, og ifølge denne opfattelse skulle der laves store ændringer i den måde, vi holder produktionsdyr på (Sandøe & Christensen, 2008). I den tredje teori, dyrenes rettigheder, ser man det som værende unfair at bruge dyr som et middel til at opnå et mål (altså at vi skal have noget at spise eller drikke). Dvs. at forskning og animalsk produktion er forkert, da dyr i dette tilfælde bliver behandlet som et middel til at nå et mål (Sandøe & Christensen, 2008)! Relationerne til dyr i den fjerde teori handler det om forholdet til dyret, altså vores relation til det. Der er bare den twist, at relationen til dyr er forskellig fra person til person (Sandøe, 2008; Sandøe & Christensen 2008), og vores relation til et dyr bestemmer vores forpligtelse overfor dyret. Den sidste og femte teori, respekt for naturen, handler om, at dét, der betyder noget, er ikke det enkelte dyr, men bibeholdelsen af arten/racen og økosystemerne (Sandøe & Christensen, 2008). Det fremgår af ovenstående, at selv på et meget teoretisk niveau kan det være svært at definere hvad dyrvelfærd egentlig rummer. Eftersom de fleste mennesker har stødt på nogle af disse teorier, ofte kun delvist, vil lægmands opfattelse af begrebet velfærd selvfølgelig være noget diffus. Når man så blander økologibegrebet ind i debatten kompliceres debatten yderligere. Dyrlægen vs. landmanden Til at definere god dyrevelfærd bruges i flere sammenhænge de 5 friheder og en etisk opfattelse, som blev udgivet første gang i 1979 af Farm Animal Welfare Council (FAWC) iii. Dette er en komite af eksperter nedsat af den britiske regering til at varetage rådgivning om dyrevelfærd hos produktionsdyr. Den gang omhandlede de friheden for tørst, sult og fejlernæring, passende komfort og husly, forebyggelse eller hurtig diagnose og behandling af skade og sygdom samt frihed til at udøve naturlig adfærd og frihed for frygt. I 1993 blev de 5 friheder revideret til de friheder, der benyttes i dag iv : De 5 friheder anno 1993 Frihed for tørst, sult og fejlernæring ved let adgang til frisk vand og en kost så dyret kan bevare fuld sundhed og livskraft. Frihed for ubehag, ved at give passende miljø med læ og et behageligt hvileområde. Frihed for smerte, skade og sygdom ved forebyggelse eller hurtig diagnose og behandling. Frihed til at udtrykke normal adfærd ved at give tilstrækkelig plads, ordentlige faciliteter og selskab af egen art. Frihed for frygt og lidelse ved at sikre vilkår som undgår psykiske lidelser. De 5 friheder beskriver altså det ideelle liv for vores husdyr, men der er nok ingen produktion, der vil kunne opretholde alle punkter på samme tid. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, hvad producenten kontra dyrlægen ser som det vigtigste, da dette har stor indflydelse for den måde dyrene holdes på. Det samme gælder, hvis man snakker dyrevelfærd ud fra et etisk synspunkt. Her afhænger det af, hvilken teori man er tilhænger af, og ofte vil man have et miks af de forskellige»teoretiske«etikker. Det betyder, at der er stor variation i, hvad folk lægger vægt på i forhold til hold af 24 DVT

4 Det der i virkeligheden bliver solgt, er en romantisk forestilling om, hvordan vi gerne vil have, at det naturlige liv skal være. dyr, og den sociozoologiske skala spiller også en rolle v. Det kan så diskuteres, hvilken etik økologerne skal underlægges, for som det er nu, er der ikke en klassificering, der hedder økologisk etik. I arbejdet med vores bacheloropgave stillede vi en række spørgsmål til en økologisk ægproducent, og her stod det klart, at han lagde størst vægt på, at dyrene kunne udtrykke naturlig adfærd, og at han så dette som den vigtigste indikator for god dyrevelfærd. Men samtidig kan man måske udlede, at det faktisk er adgang til udearealer, som de ser som god dyrevelfærd, da dagens flokstørrelse på flere tusind fugle næppe kan anses som mulighed for at udtrykke naturlig adfærd eller som værende naturligt i det hele taget. Til sammenligning er en naturlig flokstørrelse for høns dyr vi. Som dyrlæge lægges der mere vægt på friheden fra sygdom og smerte, og man har derfor to forskellige grundlag for at vurdere velfærden i en besætning, hvor det er meningen, at man skal arbejde sammen som et team, og dyrlægens rolle er at være»rådgiver«og derved vejlede landmanden i retningen af at forbedre sin besætning inden for de rammer, der er sat op for den valgte produktionstype. Forbrugerens rolle Der er ikke tvivl om, at en stor del af forbrugerne vælger økologiske produkter, fordi de forbinder det med netop mere dyrevelfærd. Som det burde fremgå af ovenstående, er det nok tvivlsomt, om dette altid er tilfældet. Men det er blevet»hipt«at købe økologisk i de kredse, hvor man har råd, og det er blevet noget, man taler om, at man gerne vil støtte, for det er bedre for miljøet, bedre for os og bedre for dyrene. Efter vores mening er dette dog ikke altid de reelle forhold ved fx økologisk ægproduktion. Der er også forskel på, om man spørger mænd eller kvinder om, hvad de går efter, når de lægger varer i indkøbsvognen. Kvinderne vælger ud fra dyrevelfærd, hvor mænd er mere tilbøjelige til at gå efter kvalitet. Men det er ikke kun kønnet, der spiller ind. Alderen har også en vis indflydelse på, hvordan indkøb foretages. Det er primært de ældre, der har økonomisk overskud til at købe økologisk, mens en undersøgelse fra 2013 viser, at det primært er de årige, der går op i dyrevelfærd. Undersøgelsen viser også, at et prisfald på økologiske varer ville øge salget vii. Forbrugerne ønsker, at dyrene lever et naturligt liv og har frie muligheder for at udøve naturlig adfærd. Derfor bliver dette også brugt som et salgsargument for at købe økologiske varer. Man ville derfor kunne diskutere, om det bare er et pokkers godt markedsføringspåfund, eller om det i virkeligheden er noget, de økologiske landmænd ønsker at have som en meget vigtig del af deres produktion. Det er derfor også noget, de vægter højt, men måske kommer det ikke helt så højt på prioriteringslisten, som det gør hos forbrugeren viii. Der eksisterer altså nogle ret væsentlige problemer i forhold til, hvordan de forskellige led opfatter velfærd alene eller i en økologisk kontekst. I tilfælde af, at direktøren for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, har ret i hans udtalelse om foreningens medlemmer, burde erhvervet jo egentlig ikke have nogen problemer, for så burde alle identificerede problemer i produktionen jo blive løst. Han udtaler nemlig 1, at medlemmerne er de første til at påpege, hvis der er noget galt, og de er heller ikke bange for at ændre praksis for at forbedre forholdene for dyrene, på trods af at det koster (Nygaard, 2012). Realistisk set er det nok bare ikke altid tilfældet, for det er svært at forstille sig, at økonomi i denne produk tionsform ikke er en realitet, som det er i den konventionelle produktion og i er-hvervslivet generelt. Er der lighedstegn? Et forhold, der synes essentielt for at > DVT

5 komme videre, er en diskussion baseret på fakta. Ambrosen (2013) kommer med flere konkrete bud på, hvordan branchen kan øge gennemsigtigheden af deres måde at producere på, men forbrugerne har selvfølgelig også selv et ansvar for at søge viden. Desuden ville en fælles definition af velfærd være gavnlig, ligesom dyrevelfærd i en økologisk sammenhæng bør diskuteres mellem de involverede parter (producenter, dyrlæger, forbrugere og eksperter). Både økologerne og forbrugerne synes dog at være enige om, at det naturlige liv og muligheden for at udøve naturlig adfærd er hovedkomponenter mht. god velfærd. Måden, det skal ske på, forekommer dog noget mere uklar. Økologien og dyre velfærd Man skal bare være klar over, at når man snakker om et»naturligt liv«, så er det allerede problematisk. For som Sandøe påpeger i»er økologi lig med høj dyrevelfærd«, er det naturlige liv i sin egentlige betydning ofte forbundet med smerte og sult, og det er der vel næppe nogen, som vil betale mere for i. Så det, der i virkeligheden bliver solgt i forhold til denne opfattelse, er en romantisk forestilling om, hvordan vi gerne vil have, at det naturlige liv skal være. For har dyrene det sådan, og vi støtter det, får vi det også bedre med os selv, og vi får det bedre med, at dyrenes eksistens er for at brødføde os. De fleste forbrugere er fx ikke klar over, Økologerne skal overholde nogle helt bestemte regler for at måtte kalde deres produktion for økologisk. Regler for fjerkræ 2012 udgivet af Landbrugsinfo, giver en kort oversigt over disse. Ud over reglerne, er der også en del organisationer, der påvirker produktionen, deriblandt Økologisk Landsforening og IFOAM (The International Federation of the Organic Agricultural Movement). Ifølge IFOAM Basis Standarter, så er definitionen på økologisk husdyrproduktion:»organic livestock husbandry is based on the harmonious relationship between land, plants and livesock, respect for the physiological and behavioral needs of livestock and the feeding of good-quality organically grown feedstuffs«(lund, 2006, citerer IFOAM Basic Standards, 2002). Lund beskriver, at der har været sat spørgsmålstegn ved, om økologiske produktionsmetoder indebar god dyrevelfærd, og det har i England været foreslået, at den økologiske produktion ikke skal være en dyrevelfærdsordning (Lund, 2006). Det er måske heller ikke meningen, hvis man ser på IFOAMs generelle principper. Lund (2006) anvender igen her IFOAMs Bacis Standards, hvor der er 3 ud af de 15 principper der inkludere dyrevelfærdsaspekter. De lyder som følger: At arbejde kompatibelt med naturlige cyklusser og levende systemer gennem jord, planter og dyr i hele produktionssystemet. At skabe en harmonisk balance mellem afgrødeproduktionen og husdyrhold. At sørge for levevilkår, der tillader dyrene at udtrykke de grundlæggende aspekter af deres medfødte adfærd. Ud over det sidste punkt er der ikke noget i de tre ovenstående punkter, der handler specifikt om at opretholde eller fremme højere dyrevelfærd, men det kan så findes i den Europæiske kommissions regulativ (Hovi, 2003). Det er først i 90 erne, at reglerne om økologisk produktion blev ændret, så der kom mere fokus på dyrevelfærd (Sandøe, 2011). Det kan have øget populariteten for økologiske æg, hvor salget nu ligger på 16 % af de solgte æg herhjemme, og de har derved overhalet salget af frilandsæg (Sandøe, 2011). at en økologisk æglægningsproduktion indeholder høns i en flok, hvilket giver store velfærdsmæssige problemer eksempelvis i form af langt højere dødelighed og forekomst af fjerpilning end i konventionelle systemer. Ydermere må man i en økologisk fjerkræproduktion ikke næbtrimme hønsene som i den konventionelle, da det anses for et voldsomt indgreb i forhold til dyrevelfærd. Men ved ikke at gøre det, giver det også udfordringer i forhold til øget risiko for alvorlige skader som følge af problemer med fjerpilning og kannibalisme viii. Gå ind i diskussionen Som dyrlæger er vi gennem dyrlægeloven forpligtede til at sikre, at dyrene ikke lider smerte og unødig lidelse. Derfor skal vi også gå ind i diskussionen om velfærd generelt og i relation til den økologiske produktion, da flere studier viser store velfærdsmæssige problemer her såsom øget forekomst af fjerpilning, kannibalisme og høj dødelighed. Der er begrænsede muligheder for behandling i den økologiske produktion, og derfor skal der satses på profylakse. Første step er at overbevise producenten om, at det naturlige liv ikke i sig selv giver god dyrevelfærd, hvis ikke det sundhedsmæssige aspekt følger med. Vi mener, at den største udfordring er at kommunikationen ikke fungerer mellem de forskellige led af produktionen. Vi er nødt til at få en samlet definition af, hvad økologi indebærer, og hvad vi vil med økologi. I dag er producenterne groet fast i, at det naturlige liv giver god dyrevelfærd, og dermed sker der ikke meget for at forbedre de sundhedsproblemer, der forekommer. Forbrugerne kender ikke til disse problemer, og derfor kommer der heller ikke noget økonomisk/politisk pres på producenterne for at forbedre disse forhold. Dyrlægerne har derfor et stort ansvar for, at der sker forbedringer, og vi håber, at denne artikel kan åbne for en diskussion af emnet. Det er ærgerligt, hvis Peter Sandøe har ret i sin udtalelse 2 om, at de økologiske landmænd har stillet sig tilfredse med, at dødeligheden er på det niveau, som ses nu for så er det svært at få et samarbejde i 26 DVT

6 gang, som kan hjælpe med at forbedre vilkårene for dyrene (Sandøe, 2011) Det virker så også tankevækkende, at formanden for branceudvalget for økologisk æg og fjerkræsproducenter under Økologiske Landsforening, Flemming Haugaard, mener, at det er helt i orden, at dødeligheden hos de økologiske høns er højere end hos de konventionelle, fordi de giver hønsene et rigere liv. Sandøe synes at have fat i noget af det rigtige med hans udtalelse om, at fortællingen om det gode dyreliv bruges til at markedsføre de økologiske produkter. For han har helt ret i, at forbrugerne skal være bedre til at sætte spørgsmålstegn ved, om det, der er på billederne og i reklamerne, er den fulde sandhed. Dyrlægen bliver nødt til at tage en snak med sine besætninger, om hvilke problematikker der er hele vejen rundt begynde fra»scratch«og så arbejde på at nå overens med, hvad man vil med besætningen, og hvordan man økonomisk skal kunne gøre det, hvilket også indebærer at man skal forholde sig til dødeligheden i produktionsperioden, som stadig kan være meget høj i visse flokke. Det er en nødvendighed, da økologerne er groet lidt fast i, at det naturlige liv er det samme som god dyrevelfærd, hvilket ses tydeligt i dette citat 1 af Flemming Haugaard, formanden for branceudvalget for økologisk æg- og fjerkræsproducenter under Økologisk Landsforening:»Jeg synes ikke, det er et problem, at vi ligger over dødeligheden i burene, for vi giver vores høns et rigere liv og planter hønsegårdene til med træer for at beskytte mod ræve og rovfugle«(nygaard, 2012) Referencer (Endnotes) 1 Sandøe, P. (2011), Økologi og Dyrevelfærd. Trykt i Weekendavisen 25. marts 2011 og i Dyrlægen februar i Nygaard, Else Marie (2012). Er økologi lig med dyrevelfærd, Etik.dk. Nedhentet fra -Er-oekologi-lig-med-dyrevelfaerd d. 2. august 2013 ii Ambrosen T. (2013), Lidt om fjerkræets velfærd og den oplyste forbruger, Det gule blad (s ) iii FAWC, Press Statement. (1979). Nedhentet fra d. 1. maj 2012, fundet gennem Farm Animal Welfare Council, fawc.org.uk/freedoms.htm iv RSPCA. The five freedoms. Nedhentet fra ol=urlblob&blobheader=application%2fpdf&blob key=id&blobtable=rspcablob&blobwhere= &ssbinary=true d. 1. maj 2012 AFCA, Alberta Farm Animal Care. The Five Freedoms. Nedhentet fra fivefreedoms.htm d. 1. maj 2012 v Sandøe, P., & Christensen, S. B. (2008) Ethics of animal use. (chap 1-3, 5). Blackwell Publishing vi (ukendt) Fjerkræets natur (ukendt) Dyrenes Beskyttelse. Nedhentet fra d. 2. august 2013 Jensen, P. (2011). The Ethology of Domestic Animals, 2en Edition an Introdoctory text. (p ). CABI vii Økonomisk analyse (2013) Danskerne er gode til at købe økologisk. Landbrug og fødevare. Nedhentet fra media/foodculture/foedevarer/oekologi/2013/danskerne%20er%20gode%20 til%20at%20købe%20økologisk-rapport%20 Malika.ashx d. 2. august 2013 Erin-Madsen, C. (2013) Kvinder vælger dyrevelfærd mænd kvalitet. FOOD CULTURE.DK Nedhentet fra Foedevarer/Oekologi/2013/Kvinder_vaelger_ dyrevelfaerd_-_maend_kvalitet.aspx#.ufwavuju_mt d. 2. august 2013 viii Lund, V. (2006). Natural living a precondition for animal welfare I organic farming. Livestock Science 100 (2006) Er du opdateret? DVT

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Hvor mange kompromiser har økologien råd til?

Hvor mange kompromiser har økologien råd til? Hvor mange kompromiser har økologien råd til? Ægproduktion som eksempel 6 Af Karsten Klint Jensen, Björn Forkman og Peter Sandøe Mens konventionelt landbrug blot forpligter sig til at producere, hvad efterspørgslen

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer? Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Danske Æg s formål Danske Æg s formål

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017 Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Unge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning

Unge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER

RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB VERSITET UNI PROJEKTGRUPPE Hans Houe KU-LIFE Tina Birk Jensen ViD-Fødevarestyrelsen Tine Rousing, Jan Tind

Læs mere

Tina French Nielsen. Nibe Dyrskue, 5. juni Kære Alle. Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013.

Tina French Nielsen. Nibe Dyrskue, 5. juni Kære Alle. Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013. Tina French Nielsen Nibe Dyrskue, 5. juni 2013 Kære Alle Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013. Og TAK fordi, jeg endnu engang har fået lov at bidrage her til opstarten af årets dyrskue. Her i søndags,

Læs mere

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Sygdom, velfærd og etik

Sygdom, velfærd og etik Sygdom, velfærd og etik Mickey Gjerris FØI, SCIENCE, KU Oversigt Etikkens bidrag Hammer eller lygte Sygdom Årsager og virkninger Velfærd Hvornår har dyr det godt? Ideal og kompromis Hvad er vigtigt og

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO Økonomisk analyse 4. juni 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne efterspørger mere viden om GMO En spørgeskemaundersøgelse foretaget

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Landmandens forståelse af dyrevelfærd

Landmandens forståelse af dyrevelfærd Vi skal ikke rende rundt og kæle med dem... - om landbrugsskoleelevers syn på landbrugsdyrene og deres velfærd Jesper Lassen & Inger Anneberg Temadag om Landbrugsskoleelever og Dyrevelfærd Forskningscenter

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Etiske spørgsmål. Hvor hårdt bør kriminelle straffes? Er det forkert at klone et menneske. Kan der føres retfærdig krig?

Etiske spørgsmål. Hvor hårdt bør kriminelle straffes? Er det forkert at klone et menneske. Kan der føres retfærdig krig? Hvordan bliver vi bedre til etik? Jesper Ryberg Roskilde Universitet 26. marts 2014 Etiske spørgsmål Bør man være tilmeldt som organdonor? Hvor hårdt bør kriminelle straffes? Er det forkert at klone et

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

HEALTHY HENS ( )

HEALTHY HENS ( ) 16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer 1 Formidlingstekst til Informations Ph.d. Cup 2014 af Inger Anneberg Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer Vi kører op ad en grusvej, hvor vandpytter og mudder er hårde af frost og ind på gårdspladsen

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Bilag A. Hovedkonklusioner fra datamateriale

Bilag A. Hovedkonklusioner fra datamateriale Bilag A Hovedkonklusioner fra datamateriale Datamaterialet tager udgangspunkt i artikler om sundhed fra de fire aviser Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende og Politiken. Dataet er indhentet mellem den

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologiske forbrugere og deres forbrug Tirsdag 15. nov. 2016 Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologiske forbrugere og deres forbrug flytter sig i disse

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet

Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet Udfordringerne En sektor under pres Sygdomsproblemer Sundhedsfremme Bedre velfærd Udfasning

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016 UNDERVISNING I DYREVELFÆRD PÅ LANDBRUGSUDDANNELSEN HVORDAN FORMES DE KOMMENDE LANDMÆNDS SYN PÅ DYREVELFÆRD? INGER ANNEBERG, PETER SANDØE OG JESPER LASSEN, KØBENHAVNS VID S KONFERENCE - 17. NOVEMBER 2016

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Medarbejderen. Animal Science:

Medarbejderen. Animal Science: Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd

Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd Inger Anneberg, phd-studerende, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab Baggrund: Journalist, Master i Sundhedsantropologi

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil

Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil Forskningens Døgn 2016 - Forslag til åbent hus-arrangmenter på universiteterne Videnskabscafé Debatsalon Fremtiden på spil Videnskabscafé En videnskabscafe er sat op som en hyggelig aften med gode venner.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 ERA-NET CORE ORGANIC II PROPIG (2011-2014) 9 Partnere i 8 Lande (AT, CH, CZ, DE, DK, FR, IT, UK)

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere