Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO"

Transkript

1 Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

2 VELFÆRD FORNUFT ELLER FOR DYR? ØKOLOGI »At det vilde og naturlige liv er forbundet med høj dyrevelfærd, er en typisk idé, man får, når man bor i byen langt fra naturen. I den vilde natur er sult, sygdom og anden nød helt elementære vilkår«. Peter Sandøe 1. Den moderne forbruger forventer generelt, at dyr, som bruges i fødevareproduktion, har adgang til det samme, som vi mennesker betragter som nødvendigt: God mad, gode leveforhold og god sundhedspleje. Det er derfor klart, at der opstår en ophidset debat i disse tider, hvor medierne flyder over med modstridende holdninger til dyrevelfærd. Hvor Kvickly fx lancerer et forbud mod salg af buræg i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, mens professor Peter Sandøe på tv i fødevaremagasinet Bitz & Frisk på DR1 udtaler, at han foretrækker æg fra moderne bursystemer. Denne cocktail af debattører og mediestorm uden saglig oplysning om emnet ligger formodentlig til grund for en massiv forvirring hos forbrugerne. Torkil Ambrosen nævner i sin artikel»lidt om Fjerkræets velfærd og den oplyste forbruger«, at der er store problemer i det forhold, at forbrugerne bygger deres viden ud fra mediernes dækning af emnet, hvilket medfører en skævvridning i holdningen til, hvad dyrevelfærd indebærer i moderne animalske produktionsformer, og hvad man kan forvente. i Holdninger til æg I forbindelse med et bachelorprojekt på Københavns Universitet i 2013 blev der foretaget en undersøgelse, hvor en gruppe tilfældigt udvalgte personer bl.a. blev adspurgt om deres holdninger og forventninger til velfærd i økologisk ægproduktion. Til sammenligning blev veterinærstuderende, som netop havde haft undervisning i faget fjerkræssygdomme i 2012 (årgang 09) også spurgt om deres holdninger. Der var ikke tale om en korrekt udført statistisk undersøgelse, men ønsket var at belyse, om der var en forskel på, hvordan folk med forskelligt vidensniveau opfatter økologi - og altså herunder velfærd. Vi har i bund og grund fået de samme resultater, som angivet af Ambrosen ii nemlig, at der i opfattelsen af velfærd i økologisk produktion ses tydeligt forskel mellem folk, der har reel viden indenfor området, og folk der ikke har. Vores undersøgelse påviste især forskellen mellem de to grupper ved, at andelen af personer, der købte økologisk var langt større hos de tilfældigt adspurgte personer end hos årgang 09. Hvis vi sammenligner årsagerne til, hvorfor folk har købt disse æg, kan vi se, at for årgang 09 er det især pris og dyrevelfærd, der ligger til grund, mens de tilfældigt adspurgte også forbandt økologi med sundhed og miljø samt god samvittighed. Dette ser vi som et tegn på, at almindelige forbrugere har en anden forventning til de varer, de køber, end fagpersoner. Hvilken type æg køber du? Årgang 09 Tilfældigt udvalgte Dyreetik uden facit Grunden til dit valg? Det kan egentligt ikke undre, at folks opfattelse af dyrevelfærd er forskellig, efter- Årgang 09 som begrebet har udgangspunkt i en række forskellige teorier, og videnskabsfolk til stadighed diskuterer disse. Vi vil derfor nedenfor redegøre for nogle af de hovedteorier, der ligger til grund for vores op- fattelse dyrevelfærd. Der er mange teoretiske bud på, hvordan velfærd skal/kan defineres (Sandøe & Christensen, 2008; Vaarst et al., 2004). I Tilfældigt udvalgte bund og grund er disse etiske teorier jo bare et udtryk for, det syn nogle filosoffer har haft på den måde, vi skal behandle dyr. Noget tyder dog på, at de fleste teorier overordnet har det Sandøe & Chri- stensen (2008) kalder et hybridsyn, som er en blanding af de etiske teorier, de beskriver. I følge Ethics of animal use, som > DVT

3 er den lærebog veterinærstuderende undervises efter i faget»etik og videnskabsteori«, er der 5 etiske teorier med hensyn til, hvordan vores forhold til dyr kan anskues: 1. Kontaktisme (anthropocentrisk) 2. Utilitarisme 3. Dyrenes rettigheder 4. Relationerne til dyr 5. Respekt for naturen Hvis man kort skal sætte ord på disse teorier, handler kontaktisme om, at man kun skal gøre noget for andre (dyr), hvis det gavner en selv (Sandøe & Christensen, 2008), og dyr har ingen rettigheder, da de ikke kan indgå en kontrakt, aftale osv. med mennesker, og de kan derfor ikke være en del af vores samfund (Narveson, 1983). Altså vil man kunne sige, at der er tale om et meget egoistisk syn. Den anden teori, utilitarisme, defineres dyrs rettigheder ud fra, om dyret kan lide og opleve glæde, og ifølge denne opfattelse skulle der laves store ændringer i den måde, vi holder produktionsdyr på (Sandøe & Christensen, 2008). I den tredje teori, dyrenes rettigheder, ser man det som værende unfair at bruge dyr som et middel til at opnå et mål (altså at vi skal have noget at spise eller drikke). Dvs. at forskning og animalsk produktion er forkert, da dyr i dette tilfælde bliver behandlet som et middel til at nå et mål (Sandøe & Christensen, 2008)! Relationerne til dyr i den fjerde teori handler det om forholdet til dyret, altså vores relation til det. Der er bare den twist, at relationen til dyr er forskellig fra person til person (Sandøe, 2008; Sandøe & Christensen 2008), og vores relation til et dyr bestemmer vores forpligtelse overfor dyret. Den sidste og femte teori, respekt for naturen, handler om, at dét, der betyder noget, er ikke det enkelte dyr, men bibeholdelsen af arten/racen og økosystemerne (Sandøe & Christensen, 2008). Det fremgår af ovenstående, at selv på et meget teoretisk niveau kan det være svært at definere hvad dyrvelfærd egentlig rummer. Eftersom de fleste mennesker har stødt på nogle af disse teorier, ofte kun delvist, vil lægmands opfattelse af begrebet velfærd selvfølgelig være noget diffus. Når man så blander økologibegrebet ind i debatten kompliceres debatten yderligere. Dyrlægen vs. landmanden Til at definere god dyrevelfærd bruges i flere sammenhænge de 5 friheder og en etisk opfattelse, som blev udgivet første gang i 1979 af Farm Animal Welfare Council (FAWC) iii. Dette er en komite af eksperter nedsat af den britiske regering til at varetage rådgivning om dyrevelfærd hos produktionsdyr. Den gang omhandlede de friheden for tørst, sult og fejlernæring, passende komfort og husly, forebyggelse eller hurtig diagnose og behandling af skade og sygdom samt frihed til at udøve naturlig adfærd og frihed for frygt. I 1993 blev de 5 friheder revideret til de friheder, der benyttes i dag iv : De 5 friheder anno 1993 Frihed for tørst, sult og fejlernæring ved let adgang til frisk vand og en kost så dyret kan bevare fuld sundhed og livskraft. Frihed for ubehag, ved at give passende miljø med læ og et behageligt hvileområde. Frihed for smerte, skade og sygdom ved forebyggelse eller hurtig diagnose og behandling. Frihed til at udtrykke normal adfærd ved at give tilstrækkelig plads, ordentlige faciliteter og selskab af egen art. Frihed for frygt og lidelse ved at sikre vilkår som undgår psykiske lidelser. De 5 friheder beskriver altså det ideelle liv for vores husdyr, men der er nok ingen produktion, der vil kunne opretholde alle punkter på samme tid. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, hvad producenten kontra dyrlægen ser som det vigtigste, da dette har stor indflydelse for den måde dyrene holdes på. Det samme gælder, hvis man snakker dyrevelfærd ud fra et etisk synspunkt. Her afhænger det af, hvilken teori man er tilhænger af, og ofte vil man have et miks af de forskellige»teoretiske«etikker. Det betyder, at der er stor variation i, hvad folk lægger vægt på i forhold til hold af 24 DVT

4 Det der i virkeligheden bliver solgt, er en romantisk forestilling om, hvordan vi gerne vil have, at det naturlige liv skal være. dyr, og den sociozoologiske skala spiller også en rolle v. Det kan så diskuteres, hvilken etik økologerne skal underlægges, for som det er nu, er der ikke en klassificering, der hedder økologisk etik. I arbejdet med vores bacheloropgave stillede vi en række spørgsmål til en økologisk ægproducent, og her stod det klart, at han lagde størst vægt på, at dyrene kunne udtrykke naturlig adfærd, og at han så dette som den vigtigste indikator for god dyrevelfærd. Men samtidig kan man måske udlede, at det faktisk er adgang til udearealer, som de ser som god dyrevelfærd, da dagens flokstørrelse på flere tusind fugle næppe kan anses som mulighed for at udtrykke naturlig adfærd eller som værende naturligt i det hele taget. Til sammenligning er en naturlig flokstørrelse for høns dyr vi. Som dyrlæge lægges der mere vægt på friheden fra sygdom og smerte, og man har derfor to forskellige grundlag for at vurdere velfærden i en besætning, hvor det er meningen, at man skal arbejde sammen som et team, og dyrlægens rolle er at være»rådgiver«og derved vejlede landmanden i retningen af at forbedre sin besætning inden for de rammer, der er sat op for den valgte produktionstype. Forbrugerens rolle Der er ikke tvivl om, at en stor del af forbrugerne vælger økologiske produkter, fordi de forbinder det med netop mere dyrevelfærd. Som det burde fremgå af ovenstående, er det nok tvivlsomt, om dette altid er tilfældet. Men det er blevet»hipt«at købe økologisk i de kredse, hvor man har råd, og det er blevet noget, man taler om, at man gerne vil støtte, for det er bedre for miljøet, bedre for os og bedre for dyrene. Efter vores mening er dette dog ikke altid de reelle forhold ved fx økologisk ægproduktion. Der er også forskel på, om man spørger mænd eller kvinder om, hvad de går efter, når de lægger varer i indkøbsvognen. Kvinderne vælger ud fra dyrevelfærd, hvor mænd er mere tilbøjelige til at gå efter kvalitet. Men det er ikke kun kønnet, der spiller ind. Alderen har også en vis indflydelse på, hvordan indkøb foretages. Det er primært de ældre, der har økonomisk overskud til at købe økologisk, mens en undersøgelse fra 2013 viser, at det primært er de årige, der går op i dyrevelfærd. Undersøgelsen viser også, at et prisfald på økologiske varer ville øge salget vii. Forbrugerne ønsker, at dyrene lever et naturligt liv og har frie muligheder for at udøve naturlig adfærd. Derfor bliver dette også brugt som et salgsargument for at købe økologiske varer. Man ville derfor kunne diskutere, om det bare er et pokkers godt markedsføringspåfund, eller om det i virkeligheden er noget, de økologiske landmænd ønsker at have som en meget vigtig del af deres produktion. Det er derfor også noget, de vægter højt, men måske kommer det ikke helt så højt på prioriteringslisten, som det gør hos forbrugeren viii. Der eksisterer altså nogle ret væsentlige problemer i forhold til, hvordan de forskellige led opfatter velfærd alene eller i en økologisk kontekst. I tilfælde af, at direktøren for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, har ret i hans udtalelse om foreningens medlemmer, burde erhvervet jo egentlig ikke have nogen problemer, for så burde alle identificerede problemer i produktionen jo blive løst. Han udtaler nemlig 1, at medlemmerne er de første til at påpege, hvis der er noget galt, og de er heller ikke bange for at ændre praksis for at forbedre forholdene for dyrene, på trods af at det koster (Nygaard, 2012). Realistisk set er det nok bare ikke altid tilfældet, for det er svært at forstille sig, at økonomi i denne produk tionsform ikke er en realitet, som det er i den konventionelle produktion og i er-hvervslivet generelt. Er der lighedstegn? Et forhold, der synes essentielt for at > DVT

5 komme videre, er en diskussion baseret på fakta. Ambrosen (2013) kommer med flere konkrete bud på, hvordan branchen kan øge gennemsigtigheden af deres måde at producere på, men forbrugerne har selvfølgelig også selv et ansvar for at søge viden. Desuden ville en fælles definition af velfærd være gavnlig, ligesom dyrevelfærd i en økologisk sammenhæng bør diskuteres mellem de involverede parter (producenter, dyrlæger, forbrugere og eksperter). Både økologerne og forbrugerne synes dog at være enige om, at det naturlige liv og muligheden for at udøve naturlig adfærd er hovedkomponenter mht. god velfærd. Måden, det skal ske på, forekommer dog noget mere uklar. Økologien og dyre velfærd Man skal bare være klar over, at når man snakker om et»naturligt liv«, så er det allerede problematisk. For som Sandøe påpeger i»er økologi lig med høj dyrevelfærd«, er det naturlige liv i sin egentlige betydning ofte forbundet med smerte og sult, og det er der vel næppe nogen, som vil betale mere for i. Så det, der i virkeligheden bliver solgt i forhold til denne opfattelse, er en romantisk forestilling om, hvordan vi gerne vil have, at det naturlige liv skal være. For har dyrene det sådan, og vi støtter det, får vi det også bedre med os selv, og vi får det bedre med, at dyrenes eksistens er for at brødføde os. De fleste forbrugere er fx ikke klar over, Økologerne skal overholde nogle helt bestemte regler for at måtte kalde deres produktion for økologisk. Regler for fjerkræ 2012 udgivet af Landbrugsinfo, giver en kort oversigt over disse. Ud over reglerne, er der også en del organisationer, der påvirker produktionen, deriblandt Økologisk Landsforening og IFOAM (The International Federation of the Organic Agricultural Movement). Ifølge IFOAM Basis Standarter, så er definitionen på økologisk husdyrproduktion:»organic livestock husbandry is based on the harmonious relationship between land, plants and livesock, respect for the physiological and behavioral needs of livestock and the feeding of good-quality organically grown feedstuffs«(lund, 2006, citerer IFOAM Basic Standards, 2002). Lund beskriver, at der har været sat spørgsmålstegn ved, om økologiske produktionsmetoder indebar god dyrevelfærd, og det har i England været foreslået, at den økologiske produktion ikke skal være en dyrevelfærdsordning (Lund, 2006). Det er måske heller ikke meningen, hvis man ser på IFOAMs generelle principper. Lund (2006) anvender igen her IFOAMs Bacis Standards, hvor der er 3 ud af de 15 principper der inkludere dyrevelfærdsaspekter. De lyder som følger: At arbejde kompatibelt med naturlige cyklusser og levende systemer gennem jord, planter og dyr i hele produktionssystemet. At skabe en harmonisk balance mellem afgrødeproduktionen og husdyrhold. At sørge for levevilkår, der tillader dyrene at udtrykke de grundlæggende aspekter af deres medfødte adfærd. Ud over det sidste punkt er der ikke noget i de tre ovenstående punkter, der handler specifikt om at opretholde eller fremme højere dyrevelfærd, men det kan så findes i den Europæiske kommissions regulativ (Hovi, 2003). Det er først i 90 erne, at reglerne om økologisk produktion blev ændret, så der kom mere fokus på dyrevelfærd (Sandøe, 2011). Det kan have øget populariteten for økologiske æg, hvor salget nu ligger på 16 % af de solgte æg herhjemme, og de har derved overhalet salget af frilandsæg (Sandøe, 2011). at en økologisk æglægningsproduktion indeholder høns i en flok, hvilket giver store velfærdsmæssige problemer eksempelvis i form af langt højere dødelighed og forekomst af fjerpilning end i konventionelle systemer. Ydermere må man i en økologisk fjerkræproduktion ikke næbtrimme hønsene som i den konventionelle, da det anses for et voldsomt indgreb i forhold til dyrevelfærd. Men ved ikke at gøre det, giver det også udfordringer i forhold til øget risiko for alvorlige skader som følge af problemer med fjerpilning og kannibalisme viii. Gå ind i diskussionen Som dyrlæger er vi gennem dyrlægeloven forpligtede til at sikre, at dyrene ikke lider smerte og unødig lidelse. Derfor skal vi også gå ind i diskussionen om velfærd generelt og i relation til den økologiske produktion, da flere studier viser store velfærdsmæssige problemer her såsom øget forekomst af fjerpilning, kannibalisme og høj dødelighed. Der er begrænsede muligheder for behandling i den økologiske produktion, og derfor skal der satses på profylakse. Første step er at overbevise producenten om, at det naturlige liv ikke i sig selv giver god dyrevelfærd, hvis ikke det sundhedsmæssige aspekt følger med. Vi mener, at den største udfordring er at kommunikationen ikke fungerer mellem de forskellige led af produktionen. Vi er nødt til at få en samlet definition af, hvad økologi indebærer, og hvad vi vil med økologi. I dag er producenterne groet fast i, at det naturlige liv giver god dyrevelfærd, og dermed sker der ikke meget for at forbedre de sundhedsproblemer, der forekommer. Forbrugerne kender ikke til disse problemer, og derfor kommer der heller ikke noget økonomisk/politisk pres på producenterne for at forbedre disse forhold. Dyrlægerne har derfor et stort ansvar for, at der sker forbedringer, og vi håber, at denne artikel kan åbne for en diskussion af emnet. Det er ærgerligt, hvis Peter Sandøe har ret i sin udtalelse 2 om, at de økologiske landmænd har stillet sig tilfredse med, at dødeligheden er på det niveau, som ses nu for så er det svært at få et samarbejde i 26 DVT

6 gang, som kan hjælpe med at forbedre vilkårene for dyrene (Sandøe, 2011) Det virker så også tankevækkende, at formanden for branceudvalget for økologisk æg og fjerkræsproducenter under Økologiske Landsforening, Flemming Haugaard, mener, at det er helt i orden, at dødeligheden hos de økologiske høns er højere end hos de konventionelle, fordi de giver hønsene et rigere liv. Sandøe synes at have fat i noget af det rigtige med hans udtalelse om, at fortællingen om det gode dyreliv bruges til at markedsføre de økologiske produkter. For han har helt ret i, at forbrugerne skal være bedre til at sætte spørgsmålstegn ved, om det, der er på billederne og i reklamerne, er den fulde sandhed. Dyrlægen bliver nødt til at tage en snak med sine besætninger, om hvilke problematikker der er hele vejen rundt begynde fra»scratch«og så arbejde på at nå overens med, hvad man vil med besætningen, og hvordan man økonomisk skal kunne gøre det, hvilket også indebærer at man skal forholde sig til dødeligheden i produktionsperioden, som stadig kan være meget høj i visse flokke. Det er en nødvendighed, da økologerne er groet lidt fast i, at det naturlige liv er det samme som god dyrevelfærd, hvilket ses tydeligt i dette citat 1 af Flemming Haugaard, formanden for branceudvalget for økologisk æg- og fjerkræsproducenter under Økologisk Landsforening:»Jeg synes ikke, det er et problem, at vi ligger over dødeligheden i burene, for vi giver vores høns et rigere liv og planter hønsegårdene til med træer for at beskytte mod ræve og rovfugle«(nygaard, 2012) Referencer (Endnotes) 1 Sandøe, P. (2011), Økologi og Dyrevelfærd. Trykt i Weekendavisen 25. marts 2011 og i Dyrlægen februar i Nygaard, Else Marie (2012). Er økologi lig med dyrevelfærd, Etik.dk. Nedhentet fra -Er-oekologi-lig-med-dyrevelfaerd d. 2. august 2013 ii Ambrosen T. (2013), Lidt om fjerkræets velfærd og den oplyste forbruger, Det gule blad (s ) iii FAWC, Press Statement. (1979). Nedhentet fra d. 1. maj 2012, fundet gennem Farm Animal Welfare Council, fawc.org.uk/freedoms.htm iv RSPCA. The five freedoms. Nedhentet fra ol=urlblob&blobheader=application%2fpdf&blob key=id&blobtable=rspcablob&blobwhere= &ssbinary=true d. 1. maj 2012 AFCA, Alberta Farm Animal Care. The Five Freedoms. Nedhentet fra fivefreedoms.htm d. 1. maj 2012 v Sandøe, P., & Christensen, S. B. (2008) Ethics of animal use. (chap 1-3, 5). Blackwell Publishing vi (ukendt) Fjerkræets natur (ukendt) Dyrenes Beskyttelse. Nedhentet fra d. 2. august 2013 Jensen, P. (2011). The Ethology of Domestic Animals, 2en Edition an Introdoctory text. (p ). CABI vii Økonomisk analyse (2013) Danskerne er gode til at købe økologisk. Landbrug og fødevare. Nedhentet fra media/foodculture/foedevarer/oekologi/2013/danskerne%20er%20gode%20 til%20at%20købe%20økologisk-rapport%20 Malika.ashx d. 2. august 2013 Erin-Madsen, C. (2013) Kvinder vælger dyrevelfærd mænd kvalitet. FOOD CULTURE.DK Nedhentet fra Foedevarer/Oekologi/2013/Kvinder_vaelger_ dyrevelfaerd_-_maend_kvalitet.aspx#.ufwavuju_mt d. 2. august 2013 viii Lund, V. (2006). Natural living a precondition for animal welfare I organic farming. Livestock Science 100 (2006) Er du opdateret? DVT

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter

Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter TITEL PÅ FORSLAGET Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter TYPE AF FORSLAG Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Jordbrugsøkonomi En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling Jordbrugsøkonomi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt?

MARKEDSFØRING AF ALKOHOL. - beskytter det nuværende regelsæt? MARKEDSFØRING AF ALKOHOL - beskytter det nuværende regelsæt? Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal BØRN SKAL BESKYTTES 2400 København NV www.alkohologsamfund.dk Tekst og redigering: Ina Johansen, Nina

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Referat af møde 3/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion

Referat af møde 3/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion NaturErhvervstyrelsen Økologi & Landbrugsloven Den 15. juli 2013 Sagsnr.: DANPED/AFF Dato: 22. maj 2013 Referat af møde 3/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion Tilstede: Fra erhvervet:

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

1. Resume og konklusioner

1. Resume og konklusioner Markedsanalyse, deltidslandmænd på Djursland Djursland Landboforening, marts 2013 Baggrund Hvem er egentlig deltidslandmændene på Djursland? Hvad interesserer de sig for, hvad bruger de landboforeningen

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Rapport for Miljøstyrelsen af Epinion April 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om dette

Læs mere

Eksempel I. Tiden mellem kundeankomster på et posthus er eksponential fordelt med middelværdi µ =2minutter.

Eksempel I. Tiden mellem kundeankomster på et posthus er eksponential fordelt med middelværdi µ =2minutter. Eksempel I Tiden mellem kundeankomster på et posthus er eksponential fordelt med middelværdi µ =2minutter. Per Bruun Brockhoff IMM DTU 02402 Eksempler 1 Eksempel I Tiden mellem kundeankomster på et posthus

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Et samlet mål for dyrevelfærd?

Et samlet mål for dyrevelfærd? Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 7. juni 2007 Klage over tv-reklame for hjemmesiden www.stophepatitis.dk indrykket af GlaxoSmithKline

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER 1 For at skabe opmærksomhed omkring Amway, Amways produkter og Amways forretningsmulighed, og med det formål at hjælpe ABOer med at etablere deres egen Amway-forretning,

Læs mere