Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

Transkript

1 Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

2 VELFÆRD FORNUFT ELLER FOR DYR? ØKOLOGI »At det vilde og naturlige liv er forbundet med høj dyrevelfærd, er en typisk idé, man får, når man bor i byen langt fra naturen. I den vilde natur er sult, sygdom og anden nød helt elementære vilkår«. Peter Sandøe 1. Den moderne forbruger forventer generelt, at dyr, som bruges i fødevareproduktion, har adgang til det samme, som vi mennesker betragter som nødvendigt: God mad, gode leveforhold og god sundhedspleje. Det er derfor klart, at der opstår en ophidset debat i disse tider, hvor medierne flyder over med modstridende holdninger til dyrevelfærd. Hvor Kvickly fx lancerer et forbud mod salg af buræg i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, mens professor Peter Sandøe på tv i fødevaremagasinet Bitz & Frisk på DR1 udtaler, at han foretrækker æg fra moderne bursystemer. Denne cocktail af debattører og mediestorm uden saglig oplysning om emnet ligger formodentlig til grund for en massiv forvirring hos forbrugerne. Torkil Ambrosen nævner i sin artikel»lidt om Fjerkræets velfærd og den oplyste forbruger«, at der er store problemer i det forhold, at forbrugerne bygger deres viden ud fra mediernes dækning af emnet, hvilket medfører en skævvridning i holdningen til, hvad dyrevelfærd indebærer i moderne animalske produktionsformer, og hvad man kan forvente. i Holdninger til æg I forbindelse med et bachelorprojekt på Københavns Universitet i 2013 blev der foretaget en undersøgelse, hvor en gruppe tilfældigt udvalgte personer bl.a. blev adspurgt om deres holdninger og forventninger til velfærd i økologisk ægproduktion. Til sammenligning blev veterinærstuderende, som netop havde haft undervisning i faget fjerkræssygdomme i 2012 (årgang 09) også spurgt om deres holdninger. Der var ikke tale om en korrekt udført statistisk undersøgelse, men ønsket var at belyse, om der var en forskel på, hvordan folk med forskelligt vidensniveau opfatter økologi - og altså herunder velfærd. Vi har i bund og grund fået de samme resultater, som angivet af Ambrosen ii nemlig, at der i opfattelsen af velfærd i økologisk produktion ses tydeligt forskel mellem folk, der har reel viden indenfor området, og folk der ikke har. Vores undersøgelse påviste især forskellen mellem de to grupper ved, at andelen af personer, der købte økologisk var langt større hos de tilfældigt adspurgte personer end hos årgang 09. Hvis vi sammenligner årsagerne til, hvorfor folk har købt disse æg, kan vi se, at for årgang 09 er det især pris og dyrevelfærd, der ligger til grund, mens de tilfældigt adspurgte også forbandt økologi med sundhed og miljø samt god samvittighed. Dette ser vi som et tegn på, at almindelige forbrugere har en anden forventning til de varer, de køber, end fagpersoner. Hvilken type æg køber du? Årgang 09 Tilfældigt udvalgte Dyreetik uden facit Grunden til dit valg? Det kan egentligt ikke undre, at folks opfattelse af dyrevelfærd er forskellig, efter- Årgang 09 som begrebet har udgangspunkt i en række forskellige teorier, og videnskabsfolk til stadighed diskuterer disse. Vi vil derfor nedenfor redegøre for nogle af de hovedteorier, der ligger til grund for vores op- fattelse dyrevelfærd. Der er mange teoretiske bud på, hvordan velfærd skal/kan defineres (Sandøe & Christensen, 2008; Vaarst et al., 2004). I Tilfældigt udvalgte bund og grund er disse etiske teorier jo bare et udtryk for, det syn nogle filosoffer har haft på den måde, vi skal behandle dyr. Noget tyder dog på, at de fleste teorier overordnet har det Sandøe & Chri- stensen (2008) kalder et hybridsyn, som er en blanding af de etiske teorier, de beskriver. I følge Ethics of animal use, som > DVT

3 er den lærebog veterinærstuderende undervises efter i faget»etik og videnskabsteori«, er der 5 etiske teorier med hensyn til, hvordan vores forhold til dyr kan anskues: 1. Kontaktisme (anthropocentrisk) 2. Utilitarisme 3. Dyrenes rettigheder 4. Relationerne til dyr 5. Respekt for naturen Hvis man kort skal sætte ord på disse teorier, handler kontaktisme om, at man kun skal gøre noget for andre (dyr), hvis det gavner en selv (Sandøe & Christensen, 2008), og dyr har ingen rettigheder, da de ikke kan indgå en kontrakt, aftale osv. med mennesker, og de kan derfor ikke være en del af vores samfund (Narveson, 1983). Altså vil man kunne sige, at der er tale om et meget egoistisk syn. Den anden teori, utilitarisme, defineres dyrs rettigheder ud fra, om dyret kan lide og opleve glæde, og ifølge denne opfattelse skulle der laves store ændringer i den måde, vi holder produktionsdyr på (Sandøe & Christensen, 2008). I den tredje teori, dyrenes rettigheder, ser man det som værende unfair at bruge dyr som et middel til at opnå et mål (altså at vi skal have noget at spise eller drikke). Dvs. at forskning og animalsk produktion er forkert, da dyr i dette tilfælde bliver behandlet som et middel til at nå et mål (Sandøe & Christensen, 2008)! Relationerne til dyr i den fjerde teori handler det om forholdet til dyret, altså vores relation til det. Der er bare den twist, at relationen til dyr er forskellig fra person til person (Sandøe, 2008; Sandøe & Christensen 2008), og vores relation til et dyr bestemmer vores forpligtelse overfor dyret. Den sidste og femte teori, respekt for naturen, handler om, at dét, der betyder noget, er ikke det enkelte dyr, men bibeholdelsen af arten/racen og økosystemerne (Sandøe & Christensen, 2008). Det fremgår af ovenstående, at selv på et meget teoretisk niveau kan det være svært at definere hvad dyrvelfærd egentlig rummer. Eftersom de fleste mennesker har stødt på nogle af disse teorier, ofte kun delvist, vil lægmands opfattelse af begrebet velfærd selvfølgelig være noget diffus. Når man så blander økologibegrebet ind i debatten kompliceres debatten yderligere. Dyrlægen vs. landmanden Til at definere god dyrevelfærd bruges i flere sammenhænge de 5 friheder og en etisk opfattelse, som blev udgivet første gang i 1979 af Farm Animal Welfare Council (FAWC) iii. Dette er en komite af eksperter nedsat af den britiske regering til at varetage rådgivning om dyrevelfærd hos produktionsdyr. Den gang omhandlede de friheden for tørst, sult og fejlernæring, passende komfort og husly, forebyggelse eller hurtig diagnose og behandling af skade og sygdom samt frihed til at udøve naturlig adfærd og frihed for frygt. I 1993 blev de 5 friheder revideret til de friheder, der benyttes i dag iv : De 5 friheder anno 1993 Frihed for tørst, sult og fejlernæring ved let adgang til frisk vand og en kost så dyret kan bevare fuld sundhed og livskraft. Frihed for ubehag, ved at give passende miljø med læ og et behageligt hvileområde. Frihed for smerte, skade og sygdom ved forebyggelse eller hurtig diagnose og behandling. Frihed til at udtrykke normal adfærd ved at give tilstrækkelig plads, ordentlige faciliteter og selskab af egen art. Frihed for frygt og lidelse ved at sikre vilkår som undgår psykiske lidelser. De 5 friheder beskriver altså det ideelle liv for vores husdyr, men der er nok ingen produktion, der vil kunne opretholde alle punkter på samme tid. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, hvad producenten kontra dyrlægen ser som det vigtigste, da dette har stor indflydelse for den måde dyrene holdes på. Det samme gælder, hvis man snakker dyrevelfærd ud fra et etisk synspunkt. Her afhænger det af, hvilken teori man er tilhænger af, og ofte vil man have et miks af de forskellige»teoretiske«etikker. Det betyder, at der er stor variation i, hvad folk lægger vægt på i forhold til hold af 24 DVT

4 Det der i virkeligheden bliver solgt, er en romantisk forestilling om, hvordan vi gerne vil have, at det naturlige liv skal være. dyr, og den sociozoologiske skala spiller også en rolle v. Det kan så diskuteres, hvilken etik økologerne skal underlægges, for som det er nu, er der ikke en klassificering, der hedder økologisk etik. I arbejdet med vores bacheloropgave stillede vi en række spørgsmål til en økologisk ægproducent, og her stod det klart, at han lagde størst vægt på, at dyrene kunne udtrykke naturlig adfærd, og at han så dette som den vigtigste indikator for god dyrevelfærd. Men samtidig kan man måske udlede, at det faktisk er adgang til udearealer, som de ser som god dyrevelfærd, da dagens flokstørrelse på flere tusind fugle næppe kan anses som mulighed for at udtrykke naturlig adfærd eller som værende naturligt i det hele taget. Til sammenligning er en naturlig flokstørrelse for høns dyr vi. Som dyrlæge lægges der mere vægt på friheden fra sygdom og smerte, og man har derfor to forskellige grundlag for at vurdere velfærden i en besætning, hvor det er meningen, at man skal arbejde sammen som et team, og dyrlægens rolle er at være»rådgiver«og derved vejlede landmanden i retningen af at forbedre sin besætning inden for de rammer, der er sat op for den valgte produktionstype. Forbrugerens rolle Der er ikke tvivl om, at en stor del af forbrugerne vælger økologiske produkter, fordi de forbinder det med netop mere dyrevelfærd. Som det burde fremgå af ovenstående, er det nok tvivlsomt, om dette altid er tilfældet. Men det er blevet»hipt«at købe økologisk i de kredse, hvor man har råd, og det er blevet noget, man taler om, at man gerne vil støtte, for det er bedre for miljøet, bedre for os og bedre for dyrene. Efter vores mening er dette dog ikke altid de reelle forhold ved fx økologisk ægproduktion. Der er også forskel på, om man spørger mænd eller kvinder om, hvad de går efter, når de lægger varer i indkøbsvognen. Kvinderne vælger ud fra dyrevelfærd, hvor mænd er mere tilbøjelige til at gå efter kvalitet. Men det er ikke kun kønnet, der spiller ind. Alderen har også en vis indflydelse på, hvordan indkøb foretages. Det er primært de ældre, der har økonomisk overskud til at købe økologisk, mens en undersøgelse fra 2013 viser, at det primært er de årige, der går op i dyrevelfærd. Undersøgelsen viser også, at et prisfald på økologiske varer ville øge salget vii. Forbrugerne ønsker, at dyrene lever et naturligt liv og har frie muligheder for at udøve naturlig adfærd. Derfor bliver dette også brugt som et salgsargument for at købe økologiske varer. Man ville derfor kunne diskutere, om det bare er et pokkers godt markedsføringspåfund, eller om det i virkeligheden er noget, de økologiske landmænd ønsker at have som en meget vigtig del af deres produktion. Det er derfor også noget, de vægter højt, men måske kommer det ikke helt så højt på prioriteringslisten, som det gør hos forbrugeren viii. Der eksisterer altså nogle ret væsentlige problemer i forhold til, hvordan de forskellige led opfatter velfærd alene eller i en økologisk kontekst. I tilfælde af, at direktøren for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, har ret i hans udtalelse om foreningens medlemmer, burde erhvervet jo egentlig ikke have nogen problemer, for så burde alle identificerede problemer i produktionen jo blive løst. Han udtaler nemlig 1, at medlemmerne er de første til at påpege, hvis der er noget galt, og de er heller ikke bange for at ændre praksis for at forbedre forholdene for dyrene, på trods af at det koster (Nygaard, 2012). Realistisk set er det nok bare ikke altid tilfældet, for det er svært at forstille sig, at økonomi i denne produk tionsform ikke er en realitet, som det er i den konventionelle produktion og i er-hvervslivet generelt. Er der lighedstegn? Et forhold, der synes essentielt for at > DVT

5 komme videre, er en diskussion baseret på fakta. Ambrosen (2013) kommer med flere konkrete bud på, hvordan branchen kan øge gennemsigtigheden af deres måde at producere på, men forbrugerne har selvfølgelig også selv et ansvar for at søge viden. Desuden ville en fælles definition af velfærd være gavnlig, ligesom dyrevelfærd i en økologisk sammenhæng bør diskuteres mellem de involverede parter (producenter, dyrlæger, forbrugere og eksperter). Både økologerne og forbrugerne synes dog at være enige om, at det naturlige liv og muligheden for at udøve naturlig adfærd er hovedkomponenter mht. god velfærd. Måden, det skal ske på, forekommer dog noget mere uklar. Økologien og dyre velfærd Man skal bare være klar over, at når man snakker om et»naturligt liv«, så er det allerede problematisk. For som Sandøe påpeger i»er økologi lig med høj dyrevelfærd«, er det naturlige liv i sin egentlige betydning ofte forbundet med smerte og sult, og det er der vel næppe nogen, som vil betale mere for i. Så det, der i virkeligheden bliver solgt i forhold til denne opfattelse, er en romantisk forestilling om, hvordan vi gerne vil have, at det naturlige liv skal være. For har dyrene det sådan, og vi støtter det, får vi det også bedre med os selv, og vi får det bedre med, at dyrenes eksistens er for at brødføde os. De fleste forbrugere er fx ikke klar over, Økologerne skal overholde nogle helt bestemte regler for at måtte kalde deres produktion for økologisk. Regler for fjerkræ 2012 udgivet af Landbrugsinfo, giver en kort oversigt over disse. Ud over reglerne, er der også en del organisationer, der påvirker produktionen, deriblandt Økologisk Landsforening og IFOAM (The International Federation of the Organic Agricultural Movement). Ifølge IFOAM Basis Standarter, så er definitionen på økologisk husdyrproduktion:»organic livestock husbandry is based on the harmonious relationship between land, plants and livesock, respect for the physiological and behavioral needs of livestock and the feeding of good-quality organically grown feedstuffs«(lund, 2006, citerer IFOAM Basic Standards, 2002). Lund beskriver, at der har været sat spørgsmålstegn ved, om økologiske produktionsmetoder indebar god dyrevelfærd, og det har i England været foreslået, at den økologiske produktion ikke skal være en dyrevelfærdsordning (Lund, 2006). Det er måske heller ikke meningen, hvis man ser på IFOAMs generelle principper. Lund (2006) anvender igen her IFOAMs Bacis Standards, hvor der er 3 ud af de 15 principper der inkludere dyrevelfærdsaspekter. De lyder som følger: At arbejde kompatibelt med naturlige cyklusser og levende systemer gennem jord, planter og dyr i hele produktionssystemet. At skabe en harmonisk balance mellem afgrødeproduktionen og husdyrhold. At sørge for levevilkår, der tillader dyrene at udtrykke de grundlæggende aspekter af deres medfødte adfærd. Ud over det sidste punkt er der ikke noget i de tre ovenstående punkter, der handler specifikt om at opretholde eller fremme højere dyrevelfærd, men det kan så findes i den Europæiske kommissions regulativ (Hovi, 2003). Det er først i 90 erne, at reglerne om økologisk produktion blev ændret, så der kom mere fokus på dyrevelfærd (Sandøe, 2011). Det kan have øget populariteten for økologiske æg, hvor salget nu ligger på 16 % af de solgte æg herhjemme, og de har derved overhalet salget af frilandsæg (Sandøe, 2011). at en økologisk æglægningsproduktion indeholder høns i en flok, hvilket giver store velfærdsmæssige problemer eksempelvis i form af langt højere dødelighed og forekomst af fjerpilning end i konventionelle systemer. Ydermere må man i en økologisk fjerkræproduktion ikke næbtrimme hønsene som i den konventionelle, da det anses for et voldsomt indgreb i forhold til dyrevelfærd. Men ved ikke at gøre det, giver det også udfordringer i forhold til øget risiko for alvorlige skader som følge af problemer med fjerpilning og kannibalisme viii. Gå ind i diskussionen Som dyrlæger er vi gennem dyrlægeloven forpligtede til at sikre, at dyrene ikke lider smerte og unødig lidelse. Derfor skal vi også gå ind i diskussionen om velfærd generelt og i relation til den økologiske produktion, da flere studier viser store velfærdsmæssige problemer her såsom øget forekomst af fjerpilning, kannibalisme og høj dødelighed. Der er begrænsede muligheder for behandling i den økologiske produktion, og derfor skal der satses på profylakse. Første step er at overbevise producenten om, at det naturlige liv ikke i sig selv giver god dyrevelfærd, hvis ikke det sundhedsmæssige aspekt følger med. Vi mener, at den største udfordring er at kommunikationen ikke fungerer mellem de forskellige led af produktionen. Vi er nødt til at få en samlet definition af, hvad økologi indebærer, og hvad vi vil med økologi. I dag er producenterne groet fast i, at det naturlige liv giver god dyrevelfærd, og dermed sker der ikke meget for at forbedre de sundhedsproblemer, der forekommer. Forbrugerne kender ikke til disse problemer, og derfor kommer der heller ikke noget økonomisk/politisk pres på producenterne for at forbedre disse forhold. Dyrlægerne har derfor et stort ansvar for, at der sker forbedringer, og vi håber, at denne artikel kan åbne for en diskussion af emnet. Det er ærgerligt, hvis Peter Sandøe har ret i sin udtalelse 2 om, at de økologiske landmænd har stillet sig tilfredse med, at dødeligheden er på det niveau, som ses nu for så er det svært at få et samarbejde i 26 DVT

6 gang, som kan hjælpe med at forbedre vilkårene for dyrene (Sandøe, 2011) Det virker så også tankevækkende, at formanden for branceudvalget for økologisk æg og fjerkræsproducenter under Økologiske Landsforening, Flemming Haugaard, mener, at det er helt i orden, at dødeligheden hos de økologiske høns er højere end hos de konventionelle, fordi de giver hønsene et rigere liv. Sandøe synes at have fat i noget af det rigtige med hans udtalelse om, at fortællingen om det gode dyreliv bruges til at markedsføre de økologiske produkter. For han har helt ret i, at forbrugerne skal være bedre til at sætte spørgsmålstegn ved, om det, der er på billederne og i reklamerne, er den fulde sandhed. Dyrlægen bliver nødt til at tage en snak med sine besætninger, om hvilke problematikker der er hele vejen rundt begynde fra»scratch«og så arbejde på at nå overens med, hvad man vil med besætningen, og hvordan man økonomisk skal kunne gøre det, hvilket også indebærer at man skal forholde sig til dødeligheden i produktionsperioden, som stadig kan være meget høj i visse flokke. Det er en nødvendighed, da økologerne er groet lidt fast i, at det naturlige liv er det samme som god dyrevelfærd, hvilket ses tydeligt i dette citat 1 af Flemming Haugaard, formanden for branceudvalget for økologisk æg- og fjerkræsproducenter under Økologisk Landsforening:»Jeg synes ikke, det er et problem, at vi ligger over dødeligheden i burene, for vi giver vores høns et rigere liv og planter hønsegårdene til med træer for at beskytte mod ræve og rovfugle«(nygaard, 2012) Referencer (Endnotes) 1 Sandøe, P. (2011), Økologi og Dyrevelfærd. Trykt i Weekendavisen 25. marts 2011 og i Dyrlægen februar i Nygaard, Else Marie (2012). Er økologi lig med dyrevelfærd, Etik.dk. Nedhentet fra -Er-oekologi-lig-med-dyrevelfaerd d. 2. august 2013 ii Ambrosen T. (2013), Lidt om fjerkræets velfærd og den oplyste forbruger, Det gule blad (s ) iii FAWC, Press Statement. (1979). Nedhentet fra d. 1. maj 2012, fundet gennem Farm Animal Welfare Council, fawc.org.uk/freedoms.htm iv RSPCA. The five freedoms. Nedhentet fra ol=urlblob&blobheader=application%2fpdf&blob key=id&blobtable=rspcablob&blobwhere= &ssbinary=true d. 1. maj 2012 AFCA, Alberta Farm Animal Care. The Five Freedoms. Nedhentet fra fivefreedoms.htm d. 1. maj 2012 v Sandøe, P., & Christensen, S. B. (2008) Ethics of animal use. (chap 1-3, 5). Blackwell Publishing vi (ukendt) Fjerkræets natur (ukendt) Dyrenes Beskyttelse. Nedhentet fra d. 2. august 2013 Jensen, P. (2011). The Ethology of Domestic Animals, 2en Edition an Introdoctory text. (p ). CABI vii Økonomisk analyse (2013) Danskerne er gode til at købe økologisk. Landbrug og fødevare. Nedhentet fra media/foodculture/foedevarer/oekologi/2013/danskerne%20er%20gode%20 til%20at%20købe%20økologisk-rapport%20 Malika.ashx d. 2. august 2013 Erin-Madsen, C. (2013) Kvinder vælger dyrevelfærd mænd kvalitet. FOOD CULTURE.DK Nedhentet fra Foedevarer/Oekologi/2013/Kvinder_vaelger_ dyrevelfaerd_-_maend_kvalitet.aspx#.ufwavuju_mt d. 2. august 2013 viii Lund, V. (2006). Natural living a precondition for animal welfare I organic farming. Livestock Science 100 (2006) Er du opdateret? DVT