Folkeskolen. Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen. Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj Scharling.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolen. Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen. Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj Scharling."

Transkript

1 Folkeskolen Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj 2011 Scharling.dk Side 1 af 107

2 Formål Denne rapport har til hensigt at afdække holdningerne til fagbladet Folkeskolen blandt et repræsentativt udsnit af medlemmer af Danmarks Lærerforening. Dele af spørgeskemaet er identisk med tilsvarende undersøgelser, der er foretaget flere gange med tre-fire års mellemrum, således at Folkeskolen har et helt unikt materiale om udviklingen i holdningerne til fagbladet siden Metode Analysen baserer sig på telefoniske interview, der tastes direkte ind i vores SurveyExact-system. Interviewene er foretaget i perioden den 25. april til den 6. maj Respondenterne er ringet op ud fra et tilfældigt udtræk fra Lærerforeningens medlemsregister. Hvis de ikke blev truffet i første omgang, er de ringet op flere gange med dags mellemrum for således at opnå en god besvarelsesprocent. Afslutningsvis forefindes i bilagsdelen de mere udførlige tabeller og statistiske tests samt det fulde spørgeskema (bilag 56). Databehandling Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Spørgsmålene fremstilles for hvert spørgsmål i en figur med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summer til 100, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med de nævnte baggrundsvariabler og testet for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer, ligesom relevante sammenhænge mellem de enkelte spørgsmål bliver krydstabuleret og fremhævet. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Derfor anbefales det læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhæng. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ) samt Eta. Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som backup til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Eta bruges til at teste variable på intervalniveau. Der testes med et konfidensinterval på 95, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på over 95 for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Side 2 af 107

3 Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Ulrich Thy Jensen. Dataindsamling Der er i alt 402 respondenter, der har besvaret alle spørgsmålene. Det svarer til en besvarelsesprocent på 67,8, som er beregnet på følgende måde: B. Gennemførte interview 402 C. Forsøgt kontaktet 709 D. Antal uden kontakt samt uanvendelige 116 Svarprocent = B*100/C-D 67,8 Der var 47 nægtere, altså personer, der blev kontaktet, men som ikke ønskede at medvirke. Svarprocenten udregnes efter den mest fordringsfulde metode, idet der tages udgangspunkt i de personer, som vi har forsøgt at kontakte. Dog modregnes dem, som det ikke har kunnet lade sig gøre at få kontakt med herunder dem med ugyldige telefonnumre. Nytilmeldte til Folkeskolens læserpanel på internettet: 182 personer (svarer til 45,3 af alle gennemførte besvarelser!). Side 3 af 107

4 Baggrundsspørgsmål Her følger respondenternes fordeling på en række baggrundsvariable. Baggrundsvariablene er desuden krydstabuleret med hinanden for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Hvad er din stillingsbetegnelse? Figur 1. Stillingsbetegnelse N = 402 Signifikant sammenhæng med køn (bilag 1) alder (bilag 2) og region (bilag 3). Køn: Der er signifikant flere kvinder end mænd, der er børnehaveklasseledere. I denne stikprøve er det samtlige, der er kvinder. Der er også signifikant flere kvindelige lærere/overlærere. I kategorien Andet, er der også en overvægt af kvinder. Alder: Ikke uventet er de studerende unge, det gælder også dog i mindre grad kategorien Andet. Omvendt er lederne relativt gamle. Region: De studerende kommer fra Jylland og Fyn. Side 4 af 107

5 Er du mand eller kvinde? Figur 2. N = 402 Signifikant sammenhæng mellem køn og alder (bilag 4). Kvinderne signifikant yngre end mændene. Hvad er din alder? Figur 3. N = 402 Side 5 af 107

6 Hvilken region bor du i? Figur 4. N = 402 Signifikant sammenhæng mellem region og hvorvidt man bor i udkantsdanmark eller ej (bilag 5). I særdeleshed Fyn, men også til en vis grad Jylland er overrepræsenteret, når det gælder udkantskommuner. Side 6 af 107

7 Bor respondenten i udkantsdanmark eller ej? Figur 5. N = 402 Denne baggrundsvariable er konstrueret ud fra en oprindelig variabel indeholdende respondenternes postnummer. Følgende definition af udkantsdanmark ligger til grund for konstruktionen af variablen: En udkantskommune er en kommune, hvis største by har mindre end indbyggere og som ligger mere end 40 km. fra nærmeste stærke geografiske center og mere end 30 km. fra det nærmeste geografiske center i øvrigt. ( I forlængelse heraf anvendes begrebet udkantsdanmark som en fællesbetegnelse for Danmarks 30 udkantskommuner, som specifik er: Bornholms Regionskommune; Haderslev Kommune; Kalundborg Kommune; Langeland Kommune; Lemvig Kommune; Lolland Kommune; Læsø Kommune; Norddjurs Kommune; Odsherred Kommune; Rebild Kommune; Samsø Kommune; Struer Kommune; Svendborg Kommune: Sønderborg Kommune; Thisted Kommune; Tønder Kommune: Varde Kommune; Vejen Kommune: Vordingborg Kommune samt Ærø Kommune. Med udgangspunkt i følgende kildeliste: er alle postnumre tilhørende de ovennævnte udkantskommuner kodet 1 og alle øvrige 0. Således er variablen et dikotomt mål for om man bor i en udkantskommune eller ej. Man kan rette den kritik, at målet ikke altid er præcist, da postnumre ikke er afgrænset i forhold til kommunegrænser, men ofte vil overlappe disse. Kategoriseringen på baggrund af postnumre må dog anses for det bedst mulige mål, idet der kun findes meget sparsom statistik over f.eks. befolkningstætheden opdelt på kommuner. Side 7 af 107

8 Folkeskolen I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende medlemsbladet Folkeskolen. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene stilling, køn, alder, region samt hvorvidt respondenten bor i udkantsdanmark eller ej for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Spørgsmål 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? Figur 6. N = 402 Signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 1 og baggrundsvariablene stilling (bilag 6) og køn (bilag 7). Stilling: Skoleledere læser overordnet set færre numre ud af 6 end respondenter fra de øvrige stillingsgrupper. Køn: Kvinder læser signifikant flere numre ud af 6 end mænd. Men også flere kvinder end mænd, der læser 0 ud af 6. I undersøgelsen i 2009 var der 56,1, der svarede, at de læste 6 ud af 6 numre, men spørgsmålet var her formuleret en anelse anderledes, nemlig: Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du en artikel eller mere i? Denne stramning af formuleringen er sandsynligvis årsagen til den lavere andel, der her siger de læser 6 ud af 6 numre. I de tidligere år var formuleringen af spørgsmålet det samme som i Side 8 af 107

9 I 2011-undersøgelsen svarede 66, at de læste 6 ud af 6 numre. I 2007-undersøgelsen svarede 75, at de læste 6 ud af 6 numre. I 2004-undersøgelsen svarede 68, at de læste 6 ud af 6 numre. I 2000-undersøgelsen svarede 66, at de læste 6 ud af 6 numre. I 1997-undersøgelsen svarede 88, at de læste 6 ud af 6 numre. I 1994-undersøgelsen svarede 79, at de læste 6 ud af 6 numre. Som det ses, er det går op og ned med andelen, der svarer, at de læser hvert nummer, der udkommer (formuleret som 6 ud af 6 numre). I dag er andelen 65,7 og i 1994 var andelen på 79. Der synes at være en svagt nedadgående tendens over årene, især hvis man ser tilbage til 90 erne. Men egentlig er nedgangen ikke så stor, som man måske kunne frygte. Medievanerne og måske også travlheden har ændret sig betydeligt i de senere år, men alligevel er 2011 tallet det samme som i år 2000, på trods af de store mediemæssige forandringer. Konklusionen er, at bladet Folkeskolen har holdt godt fat i sine læsere. Side 9 af 107

10 Spørgsmål 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? Figur 7. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 2 og baggrundsvariablene region (bilag 8) og hvorvidt respondenten bor i udkantsdanmark eller ej (bilag 9). Udkantsdanmark: Respondenter, der bor i en udkantskommune bruger signifikant mere tid på at læse i Folkeskolen end respondenter, der ikke bor i en udkantskommune. Andelen, der bruger mere end en halv time på at læse bladet, er faldet i forhold til de tidligere år. I 1997 brugte to tredjedele mere end en halv time på bladet. I 2000 var det 46. I 2004 brugte 45 af respondenterne mere end en halv time på bladet, i 2007 er tallet 30 og i 2011 er det på 28,3. Tendensen svarer naturligvis til den samtidige stigning i andelen, der bruger mindre end en halv time på hvert nummer af bladet. I 2011 er der omkring to tredjedele, der siger, de bruger under en halv time på bladet. I 2000 var det halvdelen, der brugte under en halv time, og i 1997 var det kun ca. en tredjedel. Så selvom læserne i nogenlunde samme udstrækning er trofaste og læser i hvert nummer, der kommer, så er der sket en klar forskydning i den tid, der bruges på bladet. Det går generelt hurtigere i dag med at få læst bladet, og det har været en støt tendens i mange år. Side 10 af 107

11 Spørgsmål 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Figur 8. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 3 og baggrundsvariablene stilling (bilag 10), køn (bilag 11) og alder (bilag 12). Køn: Kvinder besøger hjemmesiden signifikant sjældnere end mænd. Alder: Yngre bruger hjemmesiden signifikant sjældnere end ældre. (Måske lidt kontraintuitivt, men de har måske mere tid/overskud til at kigge på hjemmesiden?) Nedenfor er den grafiske fremstilling af hjemmesidebrugen i 2009: Side 11 af 107

12 Der er sammenlignet med undersøgelsens resultater i 2009 sket en vis forskydning over i retning af en størrebrug af hjemmesiden. Men ændringen er ikke ret stor. Den daglige brug er steget fra 1 til 2,7. Den ugentlige fra 7,1 til 9,5. De største forandring er sket i andelen, der aldrig har besøgt hjemmesiden. Den er faldet fra 34,8 i 2009 til i dag 13,2. Vi kan således konkludere, at selve kendskabet til folkeskolen.dk er steget markant de sidste par år, men det har kun ført til en marginal ændring i den daglige og ugentlige brug. Spørgsmål 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig Figur 9. Side 12 af 107

13 N = 402 Der findes i alt 8 signifikante sammenhænge mellem de forskellige udsagn i spørgsmål 4 og baggrundsvariablene. Disse præsenteres nedenfor. For udsagnet Bladet har høj troværdighed findes signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene stilling (bilag 13) og alder (bilag 14). Stilling. Lærer/overlærer + Skoleleder mv. signifikant mere enige Alder. Ældre signifikant mere enige. For udsagnet Jeg gemmer bladet findes signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene stilling (bilag 15), køn (bilag 16) og hvorvidt respondenten bor i udkantsdanmark eller ej (bilag 17). Stilling. Studerende signifikant mere enige Køn. Kvinder signifikant mere uenige end mænd Udkantsdanmark. Positiv sammenhæng. Respondenter, der er bosat i en udkantskommune, er signifikant mere enige For udsagnet Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskolen på internettet i stedet for at få det på papir som nu findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen stilling (bilag 18). Stilling. Skoleledere mv. + Andet signifikant mere enige For udsagnet Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er interessant, findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 19). Køn. Kvinder signifikant mere enige For udsagnet Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i forhold til Danmarks Lærerforenings formand og hovedbestyrelse findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 20). Køn. Kvinder signifikant mere enige. For et bedre overblik end ovenstående figur 9 er der nedenfor en figur over samme fordeling, men hvor svarene meget uenig + uenig er summeret til en negativ holdning og meget enig + enig er summeret til en positiv holdning. Side 13 af 107

14 Figur 9 a Side 14 af 107

15 Resultaterne fra 2009: Seks af udsagnene i denne del af undersøgelsen er identiske i 2009 og i 2011 og de sammenlignes herunder, idet procenterne for enig og meget enig er slået sammen: Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskolen på internettet i 17,2 29,4 stedet for at få det på papir som nu Det er meget svært at få tid til at læse Folkeskolen 29,3 33,3 Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er interessant 79,3 77,1 Bladet er en vigtig informationskilde for mig 59,6 64,9 Jeg vil nødig undvære bladet 72,7 68,7 Det er et godt blad 73,3 80,6 Side 15 af 107

16 For udsagnet, Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskolen på internettet i stedet for at få det på papir som nu, er der sket en forskydning fra i ,2 til i ,4. Det er ganske meget, og i disse tider er det et centralt udsagn at holde øje med. For udsagnet, Det er et godt blad, er der sket en forskyning fra 73,3 i 2007 til 80,6 i En historisk sammenligning Bladet er relevant og vedkommende Procent Enig (+ meget enig) I undersøgelserne fra var formuleringen anderledes: Bladet er spændende og vedkommende. Det er en mere fordringsfuld formulering (og ikke alt for præcis), hvilket må være årsagen til niveauforskydningen opefter fra 2007 og Men på trods af dette slør i præcisionen er det ganske interessant at se, at at der må være sket en styrkelse af relevansen af bladet for læserne i perioden fra 1994 til Bladet er en vigtig informationskilde for mig Procent Enig (+ meget enig) Dette spørgsmål er ikke stillet før i Der er sket en lille niveauforskydning nedad i perioden, men i de senere år er denne ændring standset. Bladet har høj troværdighed Procent Enig (+ meget enig) Der kan konstateres en niveauforskydning fra 1994 til 1997, men andelen har ikke ligget højere end her i Side 16 af 107

17 Folkeskolen er et godt blad Procent Enig (+ meget enig) Der er sket en øgning de sidste to år i andelen, der synes Folkeskolen er et godt blad. Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er interessant Procent Enig (+ meget enig) Niveauet er meget stabilt. Jeg gemmer bladet Procent Enig (+ meget enig) Tendensen har været stabil i de sidste syv år. Bladet Folkeskolen trænger til en lay out-mæssig modernisering Dette var formuleringen i 2011, og tallene var således: 18 svarer enig + meget enig 25 svarer hverken enig eller uenig 41 svarer uenig + meget uenig Bladets udseende, billeder og lay-out indbyder til læsning af bladet Sådan var formuleringen i 2007, og tallene var således: 62 svarede, at de er enige + meget enige 21 svarede, at de hverken er enige eller uenige 15 svarede, at de er uenige + meget uenige Selvom det er svært at sammenligne de to forskellige spørgsmål, tyder svarene på, at andelen, der ikke er helt tilfredse eller som godt kunne ønske en modernisering af opsætning m.v., er nogenlunde stabil de sidste fire år. Side 17 af 107

18 Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i forhold til Danmarks Lærerforenings formand og hovedstyrelse Procent Enig (+ meget enig) Uenig (+ meget uenig) Ved ikke Der er en større andel, der svarer Ved ikke i forbindelse med dette spørgsmål, end der er ved de øvrige udsagn, og sådan har det været i mange år. Der tegner sig et billede af, at flere er uenige i udsagnet og færre enige sammenlignet med for 7-11 år siden. Side 18 af 107

19 Spørgsmål 5) Jeg vil nu nævne nogle udsagn om artiklerne i de to blade. Hvor enig er du i følgende udsagn på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. Figur 10. N = 402 Der findes 3 signifikante sammenhænge mellem de forskellige udsagn i spørgsmål 5 og baggrundsvariablene. Disse tre sammenhænge vil blive præsenteret nedenfor. Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet Der bør være mere stof om lærernes arbejdsvilkår og baggrundsvariablen stilling (bilag 22). Stilling. Børnehaveklasseledere/børnehavepædagoger + lærer/overlærer signifikant mere enige i udsagnet Side 19 af 107

20 Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet Der bør lægges flere kræfter i arbejdet med de enkelte artikler, så de bliver mere dybdeborende og grundige og baggrundsvariablen køn (bilag 23). Køn. Kvinder signifikant mere uenige. Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet Der bør være flere artikler om de enkelte skolefag og baggrundsvariablen alder (bilag 24). Alder. De yngre respondenter er signifikant mere enige i udsagnet. Historik Sammenligning med resultater i 2009 Udsagnene i denne del af undersøgelsen er identiske i 2009 og i 2011 og de sammenlignes herunder, idet procenterne for enig og meget enig er slået sammen: Der bør være mere forskningsbaseret indhold i bladet Der bør satses mere på temaer, der belyser udvalgte emner over flere sider Der bør være flere artikler om de enkelte skolefag Der bør lægges flere kræfter i arbejdet med de enkelte artikler, så de bliver mere dybdeborende og grundige Artiklerne bør være mere konkrete og anvendelige i min daglige undervisning end tilfældet er i dag Der bør være mere stof om lærernes arbejdsvilkår Selvom forskellene på resultaterne de to år ikke er store, synes der dog at være en svag tendens til øget interesse for forskning, tematisering, dybdeboring og anvendelighed. Side 20 af 107

21 Der er ikke helt sammenlignelige resultater fra tidligere undersøgelser, men nogle svage indikationer kan muligvis fås i de følgende to spørgsmål: Der er for lidt fagpolitisk stof i bladet Procent Enig (+ meget enig) Uenig (+meget uenig) Ved ikke (+ hverken eller) Jeg vil gerne have flere dybdeborende baggrundsartikler Procent Enig (+ meget enig) Uenig (+meget uenig) Ved ikke (+ hverken eller) Der er desuden en svag tendens til, at kvinder i højere grad gerne vil have flere dybdeborende baggrundsartikler (se nedenfor og bilag 6) Side 21 af 107

22 Spørgsmål 6) Jeg vil nu nævne nogle gennemgående elementer i bladet Folkeskolen, og jeg vil bede dig sige, om dette stof har 1) stor interesse, 2) en vis interesse eller 3) ingen interesse for dig. Figur 11. N = 402 Der findes 5 signifikante sammenhænge mellem de forskellige elementer i spørgsmål 6 og baggrundsvariablene. Disse fem sammenhænge vil blive præsenteret nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem elementet Debatsiderne og baggrundsvariablene alder (bilag 25) og køn (bilag 26). Alder. Ældre angiver signifikant større interesse for debatsiderne. Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for debatsiderne. Der findes signifikante sammenhænge mellem elementet Lærerforeningens kommentar, der hedder: DLF mener og baggrundsvariablene alder (bilag 27) og køn (bilag 28). Alder. Ældre har signifikant større interesse for DLF mener. Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for DLF mener. Side 22 af 107

23 Der findes en signifikant sammenhæng mellem elementet Tegningen sidst i bladet om livet som lærer af tegneren Julius og baggrundsvariablen alder (bilag 29). Alder. De ældre angiver signifikant større interesse for Julius tegninger. Side 23 af 107

24 Spm. 7. I slutningen af bladet er der en side, der hedder Korte meddelelser. Jeg vil bede dig sige, om følgende indhold her har: 1) stor interesse, 2) en vis interesse, 3) eller ingen interesse for dig Figur 12. N = 402 Der findes en signifikant sammenhæng mellem spørgsmål 7 De faglige lærerforeninger og baggrundsvariablen region (bilag 30). Region. Respondenter fra København/Frederiksberg finder dette indhold signifikant mere interessant Side 24 af 107

25 Spg. 8) Bladet Folkeskolen anmelder op mod 1000 undervisningsmidler m.v. om året. Nogle kommer i bladet - efter et stykke tid. Alle kommer på nettet med det samme. Hvor interessant er det for dig at modtage en mail en gang om ugen med Folkeskolens nyeste anmeldelser - inden for nogle fag, som du selv har valgt. Figur 13. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 8 og baggrundsvariablene stilling (bilag 31) og køn (bilag 32). Stilling. Skoleledere mv. finder forslaget signifikant mindre interessant end de øvrige respondenter Køn. Kvinder finder forslaget signifikant mere interessant end mænd. Side 25 af 107

26 Spg. 9) Folkeskolen.dk bringer dagligt nyheder om skolens indhold, skolepolitik, skoleledelse, læreruddannelse og lærernes arbejdsvilkår. Hvor interessant er det for dig at modtage en med dagens skolenyheder? Figur 14. N = 402 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 9 og baggrundsvariablene. Historik Sammenligning med resultaterne fra undersøgelsen i 2009: Når man sammenligner dissse to undersøgelser, ser det ud til at der er en stigning i interessen for at modtage daglige skolenyheder via mail. Side 26 af 107

27 Resultater i 2009: Hvilket af disse tre synspunkter er du mest enig i, når det gælder dit behov for at se daglige nyheder på folkeskolen.dk? Det bemærkedes i rapporten fra 2009, at de mandlige respondenter i højere grad end kvinder har et behov for at holde sig dagligt opdateret i perioder med højaktuelle skolespørgsmål. Den store andel ved ikke svar må tages som udtryk for, at man har fundet det svært at tage stilling til spørgsmålet. Side 27 af 107

28 Følgende spørgsmål er kun stillet de 188 respondenter (46,8), som i spørgsmål 9 angav en af svarkategorierne meget interessant eller en vis interesse. Spg. 10) Hvor vigtigt er det for dig, at nyhedsbrevet med dagens skolenyheder kan læses på din smartphone/iphone? Figur 15. N = 188 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 10 og baggrundsvariablene. Side 28 af 107

29 Spg. 11) Hvor interessant vil det være for dig med en særlig udgave af folkeskolen.dk med nyheder, artikler, undervisningsinspiration og debat kun for dit fag om fx specialundervisning, dansk, matematik eller et naturfag? Figur 16. N = 402 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 11 og baggrundsvariablene. Side 29 af 107

30 Spg. 12) Når du surfer på nettet efter nyheder og information, og der på siden er både tekst og video om samme emne, hvad plejer du da at gøre: Læser teksten, ser videon, eller begge dele? Figur 17. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 12 og baggrundsvariablene alder (bilag 33) og køn (bilag 34). Alder. Ældre respondenter angiver signifikant oftere udsagnet læser teksten. De yngre angiver signifikant oftere udsagnet gør begge dele. Køn. Kvinder angiver signifikant oftere udsagnet læser teksten. Mænd angiver signifikant oftere udsagnet gør begge dele. Side 30 af 107

31 Spg. 13) I løbet af en almindelig dag, hvilke af følgende nyhedsmedier vil du som regel have benyttet? (Sæt gerne mere end eet kryds) Figur 18. N = 402 Tal i parentes angiver de absolutte antal gange svarkategorien er valgt af respondenterne. Der findes i alt 6 signifikante sammenhænge mellem de forskellige medier i spørgsmål 13 og baggrundsvariablene. Disse sammenhænge præsenteres nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem mediet radiokanaler og baggrundsvariablene region (bilag 35) og alder (bilag 36) Region. Respondenter fra København/Frederiksberg angiver dette medie signifikant sjældnere end de øvrige respondenter Alder. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre. Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet aviser og baggrundsvariablen alder (bilag 37) Alder. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre Side 31 af 107

32 Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet TV2 News og baggrundsvariablen alder (bilag 38) Alder. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet de store mediers netudgave og baggrundsvariablen alder (bilag 39) Alder. Yngre vælger mediet signifikant oftere end ældre Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet nyhedsbreve og baggrundsvariablen alder (bilag 40) Alder. Positiv sammenhæng. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre Side 32 af 107

33 Spg. 14) Ville det være interessant for dig at kunne 'netværke' online med andre lærere, skoleledere og andre fagpersoner, dvs. udveksle erfaringer, idéer og spørgsmål med en kreds af kolleger på nettet? Figur 19. N = 402 Der findes en signifikant sammenhæng mellem spørgsmål 14 og baggrundsvariablen alder (bilag 41) Alder. Yngre finder forslaget signifikant mere interessant end ældre Side 33 af 107

34 Spg. 15) Dit fagblad vil også fremover kunne ses på nettet i en eller anden form. Hvilken af følgende former vil du foretrække? Vurdér mulighederne på en skala fra 1-5, hvor 1 = slet ingen interesse og 5 = meget stor interesse. Figur 20. N = 402 Der findes i alt 8 signifikante sammenhænge mellem de forskellige medier i spørgsmål 15 og baggrundsvariablene. Disse sammenhænge præsenteres nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem mediet i ipad/tablet pc-udgave og baggrundsvariablene stilling (bilag 42), alder (bilag 43) og køn (bilag 44) Stilling. Signifikant større interesse for mediet hos skoleledere + andet. Alder. Yngre angiver signifikant større interesse for mediet Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for mediet Der findes signifikante sammenhænge mellem mediet på smartphone/iphone og baggrundsvariablene stilling (bilag 45), alder (bilag 46) og køn (bilag 47) Side 34 af 107

35 Stilling. Signifikant større interesse for mediet hos skoleledere + andet. Alder. Yngre angiver signifikant større interesse for mediet Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for mediet Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet som nyhedsbrev og baggrundsvariablen stilling (bilag 48) Stilling. Signifikant større interesse for mediet hos skoleledere + andet. Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet Som bladreudgave, hvor du på skærmen kan bladre i fagbladet og baggrundsvariablen region (bilag 49) Region. Signifikant større interesse for mediet hos respondenter fra regionen København/Frederiksberg. Side 35 af 107

36 Spg. 16) Har du en facebook profil? Figur 21. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 16 og baggrundsvariablene alder (bilag 50) og køn (bilag 51) Alder. Yngre har i signifikant større omfang en facebook-profil Køn. Kvinder har i signifikant større omfang end mænd en facebook-profil Side 36 af 107

37 Følgende spørgsmål er kun stillet de 235 respondenter (58,5), som i spørgsmål 16 angav, at de har en facebook-profil. Spg. 17) Er du på facebook mindst en gang om ugen? Figur 22. N = 235 Der findes en signifikant sammenhæng mellem spørgsmål 17 og baggrundsvariablen alder (bilag 52) Alder. Yngre svarer i signifikant større omfang end ældre, at de er på facebook mindst en gang om ugen Side 37 af 107

38 Spg. 18) Har du en Twitter-konto? Figur 23. N = 402 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 18 og baggrundsvariablene. Side 38 af 107

39 Følgende spørgsmål er kun stillet de 11 respondenter (2,7), som i spørgsmål 18 angav, at de har en twitter-konto. Spg. 19) Er du på Twitter mindst en gang om ugen? Figur 24. N = 11 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 19 og baggrundsvariablene. Side 39 af 107

40 Spg. 20) Hvor har du dit Folkeskolen indtil du enten arkiverer det eller smider det ud: I brændekurven, i papirkurven, på sofabordet, i skoletasken, på toilettet eller i en bunke til senere læsning? (Sæt gerne mere end eet kryds) Figur 25. N = 402 Tal i parentes angiver de absolutte antal gange svarkategorien er valgt af respondenterne. Der findes i alt 3 signifikante sammenhænge mellem de forskellige udsagn i spørgsmål 20 og baggrundsvariablene. Disse sammenhænge præsenteres nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem udsagnet i skoletasken og baggrundsvariablene stilling (bilag 53) og alder (bilag 54) Stilling. Udsagnet vælges i signifikant større omfang af studerende + andet Alder. Yngre vælger udsagnet i signifikant større omfang end de ældre Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet i en bunke til senere læsning og baggrundsvariablen køn (bilag 55) Køn. Mænd vælger udsagnet i signifikant større omfang Side 40 af 107

41 Bilagmed alle signifikante sammenhænge samt spørgeskemaet Bilag 1 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Se koden ""Stillingsbetegnelse"". Børnehaveklasseleder/ børnehavepædagog Lærer/- overlær er Skoleleder, viceskolei nspektør, afdelingsleder Studerende Andet Count ,0 83,7 5,0 3,5 7,8 100,0 Count ,4 75,5 2,7 1,9 11,5 100,0 Count ,5 78,4 3,5 2,5 10,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 16,244 a 4,003 Likelihood Ratio 23,302 4,000 Linear-by-Linear,077 1,782 Association N of Valid Cases 402 a. 2 cells (20,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,51. Side 41 af 107

42 Bilag 2 Spg. 22) Notér respondentens alder: Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Se koden ""Stillingsbetegnelse"". Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/ overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Stude rende Ande t Under 30 Count år,0 42,1,0 36,8 21,1 100, år Count år 3,6 80,4 2,7 1,8 11,6 100,0 Count ,9 78,2 2,0,0 10,9 100, år Count ,6 79,3 6,6,8 6,6 100,0 60 år og Count ældre 2,0 85,7 2,0,0 10,2 100,0 Count ,5 78,4 3,5 2,5 10,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 113,547 a 16,000 Likelihood Ratio 53,885 16,000 Linear-by-Linear Association 7,613 1,006 N of Valid Cases 402 a. 14 cells (56,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,47. Side 42 af 107

43 Bilag 3 Spg. 25) Notér hvilken region responden ten bor i: Jylland Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Se koden ""Stillingsbetegnelse"". Børnehaveklasseleder/bornehavepædagog Lærer/- overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Stude rende Andet Count ,5 77,9 4,3 3,0 9,4 100,0 Fyn og de Count fynske øer 4,4 82,2 6,7 4,4 2,2 100,0 Sjælland, Count Lolland- Falster og Bornholm 6,4 80,7,9,0 11,9 100,0 København /Frederiksberg Count ,0 53,8,0 7,7 38,5 100,0 Count ,5 78,4 3,5 2,5 10,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 24,890 a 12,015 Likelihood Ratio 25,841 12,011 Linear-by-Linear Association 1,503 1,220 N of Valid Cases 402 a. 10 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,32. Side 43 af 107

44 Bilag 4 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 22) Notér respondentens alder: Under 30 år år år år 60 år og ældre Count within Spg. 7,1 22,7 14,9 39,0 16,3 100,0 23) Notér respondentens køn: Count within Spg. 3,4 30,7 30,7 25,3 10,0 100,0 23) Notér respondentens køn: Count ,7 27,9 25,1 30,1 12,2 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma -,194,078-2,461,014 N of Valid Cases 402 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,236 Spg. 22) Notér respondentens alder:,117 Dependent Side 44 af 107

45 Bilag 5 Spg. 25) Notér hvilken region respondent en bor i: er respondenten bosat i en udkantkommune eller ej ikke bosat i udkantskommune bosat i udkantskommune Jylland Count ,7 24,3 100,0 Fyn og de fynske Count øer 66,7 33,3 100,0 Sjælland, Lolland- Count Falster og Bornholm minus 85,3 14,7 100,0 København/Frederik sberg København/Frederik Count sberg 100,0,0 100,0 Count ,1 21,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 11,173 a 3,011 Likelihood Ratio 13,921 3,003 Linear-by-Linear 5,740 1,017 Association N of Valid Cases 402 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,85. Side 45 af 107

46 Bilag 6 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondente n tilhører indenfor Lærerforeni ngen. Børnehaveklasse leder/børnehavepædagog Lærer/overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet Spg. 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? 1 ud af 6 2 ud af 6 3 ud af 6 4 ud af 6 5 ud af 6 6 ud af 6 Inge n (0 ud af 6) Count ,1,0 9,1 13,6,0 68,2,0 100,0 Count ,4 5,7 10,8 5,1 6,7 65,7 1,6 100,0 Count ,1,0 14,3 35,7,0 42,9,0 100,0 Count ,0 10,0,0,0,0 90,0,0 100,0 Count ,9 9,8 2,4 2,4,0 65,9 14,6 100,0 Count ,7 5,7 9,7 6,2 5,2 65,7 2,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 64,606 a 24,000 Likelihood Ratio 53,823 24,000 Linear-by-Linear Association 1,630 1,202 N of Valid Cases 402 a. 24 cells (68,6) have expected count less than 5. The minimum expected count is,27. Side 46 af 107

47 Bilag 7 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? 1 ud af 6 2 ud af 6 3 ud af 6 4 ud af 6 5 ud af 6 6 ud af 6 Ingen (0 ud af 6) Count ,4 9,2 9,9 7,1 5,7 60,3 1,4 100,0 Count ,8 3,8 9,6 5,7 5,0 68,6 3,4 100,0 Count ,7 5,7 9,7 6,2 5,2 65,7 2,7 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,224,087 2,438,015 N of Valid Cases 402 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent Spg. 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? Dependent Value,146,124 Side 47 af 107

48 Bilag 8 Spg. 25) Notér hvilken region responden ten bor i: Jylland Spg. 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? (det enkelte nummer af bladet) 0-5 minut ter 6-9 minut ter minut ter minut ter Melle m en halv og en hel time Mer e end en tim e Count ,3 13,7 28,2 22,5 26,0 4,4 100,0 Fyn og de Count fynske øer,0 4,7 25,6 30,2 32,6 7,0 100,0 Sjælland, Count Lolland- Falster og bor i: 1,0 11,7 47,6 18,4 19,4 1,9 100,0 Bornholm København/Fr Count ederiksberg,0,0 25,0 25,0 50,0,0 100,0 Count ,4 11,7 33,0 22,3 25,7 3,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 28,966 a 15,016 Likelihood Ratio 32,321 15,006 Linear-by-Linear Association,032 1,857 N of Valid Cases 385 a. 10 cells (41,7) have expected count less than 5. The minimum expected count is,41. Side 48 af 107

49 Bilag 9 er respondenten bosat i en udkantkomm une eller ej ikke bosat i udkantsko mmune bosat i udkantsko mmune Spg. 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? (det enkelte nummer af bladet) 0-5 minutt er 6-9 minutt er minutt er minutt er Melle m en halv og en hel time Mere end en time Count ,3 13,3 33,3 23,3 24,7 2,0 100,0 Count ,5 5,9 31,8 18,8 29,4 10,6 100,0 Count ,4 11,7 33,0 22,3 25,7 3,9 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,222,090 2,413,016 N of Valid Cases 385 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Directional Measures Value Nominal by Interval Eta er respondenten bosat i en udkantkommune eller ej Dependent,210 Spg. 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? (det enkelte nummer af bladet) Dependent,132 Side 49 af 107

50 Bilag 10 Spg. 25) Notér hvilken region respondent en bor i: Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dagligt Ugentligt Månedligt eller sjældne re Har aldrig besøgt folkeskolen.dk Jylland Count ,5 8,7 74,5 13,4 100,0 Fyn og de Count fynske øer,0 4,5 88,6 6,8 100,0 Sjælland, Count Lolland- Falster og 2,8 10,3 71,0 15,9 100,0 Bornholm København/F Count rederiksberg,0 41,7 33,3 25,0 100,0 Count ,8 9,6 73,9 13,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 23,281 a 9,006 Likelihood Ratio 20,031 9,018 Linear-by-Linear,002 1,963 Association N of Valid Cases 394 a. 6 cells (37,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is,34. Side 50 af 107

51 Bilag 11 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dagligt Ugentligt Månedligt eller sjældnere Har aldrig besøgt folkeskolen.dk Count ,8 13,9 67,9 12,4 100,0 Count ,2 7,4 77,0 14,4 100,0 Count ,8 9,6 73,9 13,7 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,259,107 2,359,018 N of Valid Cases 394 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dependent Value,176,144 Side 51 af 107

52 Bilag 12 Spg. 22) Notér respondentens alder: Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dagligt Ugentligt Månedligt eller sjældnere Har aldrig besøgt folkeskolen.dk Under 30 Count år w,0 22,2 44,4 33,3 100, år Count ,9 11,7 64,9 22,5 100, år Count ,0 6,1 78,8 12,1 100, år Count ,4 7,6 82,2 6,8 100,0 60 år og Count ældre 6,3 12,5 75,0 6,3 100,0 Count ,8 9,6 73,9 13,7 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma -,236,081-2,835,005 N of Valid Cases 394 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Spg. 22) Notér respondentens alder: Dependent Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dependent Value,242,158 Side 52 af 107

53 Bilag 13 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforening en. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/- Spg. 4) Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Bladet har høj troværdighed 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meg et enig Count ,0,0 20,0 50,0 30,0 100,0 Count overlærer,3,3 5,2 35,6 Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet 58,6 100,0 Count ,0 7,1 21,4 14,3 57,1 100,0 Count ,0,0,0 55,6 44,4 100,0 Count ,6,0 7,7 30,8 59,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 35,066 a 16,004 Likelihood Ratio 23,365 16,104 Linear-by-Linear Association,010 1,919 N of Valid Cases 391 a. 16 cells (64,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,05. Side 53 af 107

54 Bilag 14 Spg. 22) Notér respondentens alder: Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Bladet har høj troværdighed 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Under 30 Count år,0,0,0 66,7 33,3 100, år Count ,0,9 5,5 42,2 51,4 100, år Count ,1 1,1 9,5 30,5 57,9 100, år Count ,0,0 8,3 33,3 58,3 100,0 60 år og Count ældre 2,0,0 2,0 24,5 71,4 100,0 Count ,5,5 6,6 35,5 56,8 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,164,066 2,491,013 N of Valid Cases 391 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 22) Notér respondentens alder: Dependent,169 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,103 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Bladet har høj troværdighed Dependent Side 54 af 107

55 Bilag 15 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe responde nten tilhører indenfor Lærerfore ningen. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet Spg. 4) Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,5 4,5 13,6 22,7 13,6 100,0 Count ,5 15,0 10,5 10,5 20,4 100,0 Count ,9 7,1 21,4 14,3 14,3 100,0 Count ,0,0,0 55,6 44,4 100,0 Count ,4 10,3 5,1 7,7 20,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 33,783 a 16,006 Likelihood Ratio 32,579 16,008 Linear-by-Linear,010 1,922 Association N of Valid Cases 397 a. 15 cells (60,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,93. Side 55 af 107

56 Bilag 16 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,8 17,0 7,1 13,5 27,7 100,0 Count ,8 11,3 12,1 11,3 16,4 100,0 Count ,8 13,4 10,3 12,1 20,4 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma -,225,075-2,906,004 N of Valid Cases 397 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,191 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,140 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet Dependent Side 56 af 107

57 Bilag 17 er respondenten bosat i en udkantkommun e eller ej ikke bosat i udkantskom mune bosat i udkantskommune Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Mege t enig Count ,1 13,9 10,3 10,6 19,0 100,0 Count ,6 11,5 10,3 17,2 25,3 100,0 Count ,8 13,4 10,3 12,1 20,4 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,188,087 2,072,038 N of Valid Cases 397 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value er respondenten bosat i en udkantkommune eller ej Dependent,120 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,109 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet Dependent Side 57 af 107

58 Bilag 18 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondent en tilhører indenfor Lærerforeni ngen. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/- Spg. 4) Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskole 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,7 9,5,0 14,3 9,5 100,0 Count overlærer 50,0 11,6 10,3 9,7 18,4 100,0 Skoleleder, Count viceskoleinspektør, 25,0,0 16,7 16,7 41,7 100,0 afdelingsleder Studerende Andet Count ,0 30,0 20,0 20,0,0 100,0 Count ,5 10,0 10,0 5,0 37,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 28,176 a 16,030 Likelihood Ratio 31,049 16,013 Linear-by-Linear Association 7,078 1,008 N of Valid Cases 393 a. 16 cells (64,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,99. Side 58 af 107

59 Bilag 19 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er in 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,9 10,8 14,4 34,5 37,4 100,0 Count ,1 4,3 10,5 33,2 48,8 100,0 Count ,0 6,6 11,9 33,7 44,8 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,215,081 2,579,010 N of Valid Cases 395 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,156 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,126 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er in Dependent Side 59 af 107

60 Bilag 20 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,5 11,3 12,0 24,8 38,3 100,0 Count ,1 7,5 16,3 18,8 50,4 100,0 Count ,4 8,8 14,7 20,9 46,1 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,191,079 2,343,019 N of Valid Cases 373 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,167 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,125 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i Dependent Side 60 af 107

61 Bilag 21 Spørgsmål 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig Side 61 af 107

62 Bilag 22 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/- Spg. 5) Jeg vil nu nævne nogle udsagn om artiklerne i bladet. Hvor enig er du i følgende udsagn på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Der bør være mere stof om lærernes arbejdsvilkår 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Mege t enig Count ,0 15,0 50,0 10,0 20,0 100,0 Count overlærer 8,9 17,1 29,3 22,4 Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet 22,4 100,0 Count ,6 21,4 35,7,0 14,3 100,0 Count ,1,0 66,7 22,2,0 100,0 Count ,3 31,4 31,4 17,1 5,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 29,223 a 16,022 Likelihood Ratio 33,731 16,006 Linear-by-Linear Association 9,426 1,002 N of Valid Cases 382 a. 15 cells (60,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,90. Side 62 af 107

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Læserundersøgelse, Folkeskolen, november Folkeskolen. Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014

Læserundersøgelse, Folkeskolen, november Folkeskolen. Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014 Folkeskolen Læserundersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2014 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2014 Scharling.dk Indholdsfortegnelse FORMÅL... 3 METODE... 3 DATABEHANDLING...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september 2012 Scharling.dk Formål Side 1 af 118 Denne rapport har til

Læs mere

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006

- El & Energi. Læserundersøgelse maj/juni El og Energi Læserundersøgelse Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 2006 El og Energi Læserundersøgelse 200 Udarbejdet af Scharling Research for El og Energi, maj-juni 200 scharling.dk 1 1. Metode Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006

- Advokaten nov./dec Læseranalyse af Advokaten 2006 Læseranalyse af Advokaten 2006 Udarbejdet af Scharling Research for Advokatsamfundet, december 2006 1 scharling.dk 1. Metode Ud fra et tilfældigt udtræk fra advokatsamfundets medlemsregister er der blevet

Læs mere

Selvstændige udenfor overenskomst

Selvstændige udenfor overenskomst Selvstændige udenfor overenskomst Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 200 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 32 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på og forventninger til ledelse i folkeskolen efter de nye arbejdstidsregler/lovindgrebet 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september

Læs mere

- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 -

- Hygiejeundersøgelse for Danske Fysioterapeuter 2005 - 1. Metode Undersøgelsen bygger på 161 spørgeskemaer besvaret via e-mail af medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige spørgeskemaer er indtastet i en statistisk programpakke

Læs mere

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger

Læs mere

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Læreroplevelser af elever og deres forældre Fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 s undersøgelse oktober 2006 Læreroplevelser af elever og deres forældre Udarbejdet af Scharling Research for bladet fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 oktober 2006

Læs mere

Fagbladet Folkeskolen

Fagbladet Folkeskolen Februar 2015 Fagbladet Folkeskolen Folkeskolereform og lov 409 Et år efter April 2015 For fagbladet Folkeskolen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 8 Metode... 8 Databehandling... 8 Dataindsamling... 9 Baggrundsspørgsmål...

Læs mere

Panelundersøgelse, marts 2012. Folkeskolen. Undersøgelse. om syn på og erfaringer med inklusion

Panelundersøgelse, marts 2012. Folkeskolen. Undersøgelse. om syn på og erfaringer med inklusion Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, marts 2012 Scharling.dk Side 1 af 33 Formål Denne rapport har til hensigt

Læs mere

Ansatte i praksissektoren

Ansatte i praksissektoren Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Personalegoder i folkeskolen

Personalegoder i folkeskolen Personalegoder i folkeskolen Rapport 2007 Udarbejdet af Scharling Research for Folkeskolens redaktion/månedsmagasinet Undervisere juni-juli 2007 Scharling.dk Side 1 af 107 Formål Månedsmagasinet Undervisere

Læs mere

Forum for Skoleledelse Læseranalyse

Forum for Skoleledelse Læseranalyse Copyright 2002: Forum for Skoleledelse Læseranalyse for DG Media Maj 2002 DG MEDIA Introduktion Side 2 Denne undersøgelse er gennemført af for DG Media. DG Media har ønsket at gennemføre en læserundersøgelse

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Forældresamarbejde med to-sprogede 2008

Forældresamarbejde med to-sprogede 2008 Forældresamarbejde med to-sprogede 2008 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen December 2008 Scharling.dk 1 1. Metode...3 2. Baggrundsvariable...5 3. Problemer med forældresamarbejdet...9

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 381 Offentligt KUNDETILFREDSHEDSMÅLING NUMMERPLADEOPGAVEN. GENNEMFØRT UGE 10/2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Hvad giver denne rapport svar på?...

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

FOA-medlemmernes brug af sociale medier 10. oktober 2017 FOA-medlemmernes brug af sociale medier Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat er de sociale medier, hvor FOAs medlemmer er mest til stede, og de følger primært FOA og FOAs valgte/talspersoner

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Brugertest af folkeskolen.dk

Brugertest af folkeskolen.dk Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Chi-i-anden test omhandler data, der har form af antal eller frekvenser. Antag, at n observationer kan inddeles

Læs mere

Der findes to signifikante sammenhænge mellem spørgsmålet og baggrundsvariablene stilling (bilag 27) og køn (bilag 28).

Der findes to signifikante sammenhænge mellem spørgsmålet og baggrundsvariablene stilling (bilag 27) og køn (bilag 28). Litteraturkanonen I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende deres personlige erfaringer med samt holdninger til den danske litteraturkanon. Hvert spørgsmål er

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere.

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere. Overlevelse efter AMI Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Diabetes VF (Venticular fibrillation) WMI (Wall motion index) CHF (Cardiac Heart Failure) Køn og alder betragtes

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold

Læs mere

25 års forskel på ældste og yngste postnummer

25 års forskel på ældste og yngste postnummer 25 års forskel på ældste og yngste postnummer Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer med den laveste gennemsnitsalder er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. august 2011 Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud En opinionsundersøgelse gennemført i perioden 23-29. august viser, at hver fjerde dansker

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

- Læserundersøgelse, Advokaten, april 2013 ADVOKATSAMFUNDET. Læserundersøgelse af fagbladet Advokaten

- Læserundersøgelse, Advokaten, april 2013 ADVOKATSAMFUNDET. Læserundersøgelse af fagbladet Advokaten ADVOKATSAMFUNDET Læserundersøgelse af fagbladet Advokaten 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Advokaten, april 2013 Scharling.dk Side 1 af 130 Formål Denne rapport har til hensigt

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere

Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere www.folkeskolen.dk/www.undervisere.dk januar 8 Læseranalyse af Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere 7 Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere Læseranalyse 7 Udarbejdet af Scharling Research for

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere