Folkeskolen. Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen. Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj Scharling.

Transkript

1 Folkeskolen Undersøgelse af fagbladet Folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, maj 2011 Scharling.dk Side 1 af 107

2 Formål Denne rapport har til hensigt at afdække holdningerne til fagbladet Folkeskolen blandt et repræsentativt udsnit af medlemmer af Danmarks Lærerforening. Dele af spørgeskemaet er identisk med tilsvarende undersøgelser, der er foretaget flere gange med tre-fire års mellemrum, således at Folkeskolen har et helt unikt materiale om udviklingen i holdningerne til fagbladet siden Metode Analysen baserer sig på telefoniske interview, der tastes direkte ind i vores SurveyExact-system. Interviewene er foretaget i perioden den 25. april til den 6. maj Respondenterne er ringet op ud fra et tilfældigt udtræk fra Lærerforeningens medlemsregister. Hvis de ikke blev truffet i første omgang, er de ringet op flere gange med dags mellemrum for således at opnå en god besvarelsesprocent. Afslutningsvis forefindes i bilagsdelen de mere udførlige tabeller og statistiske tests samt det fulde spørgeskema (bilag 56). Databehandling Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Spørgsmålene fremstilles for hvert spørgsmål i en figur med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summer til 100, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med de nævnte baggrundsvariabler og testet for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer, ligesom relevante sammenhænge mellem de enkelte spørgsmål bliver krydstabuleret og fremhævet. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Derfor anbefales det læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhæng. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ) samt Eta. Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som backup til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Eta bruges til at teste variable på intervalniveau. Der testes med et konfidensinterval på 95, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på over 95 for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Side 2 af 107

3 Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Ulrich Thy Jensen. Dataindsamling Der er i alt 402 respondenter, der har besvaret alle spørgsmålene. Det svarer til en besvarelsesprocent på 67,8, som er beregnet på følgende måde: B. Gennemførte interview 402 C. Forsøgt kontaktet 709 D. Antal uden kontakt samt uanvendelige 116 Svarprocent = B*100/C-D 67,8 Der var 47 nægtere, altså personer, der blev kontaktet, men som ikke ønskede at medvirke. Svarprocenten udregnes efter den mest fordringsfulde metode, idet der tages udgangspunkt i de personer, som vi har forsøgt at kontakte. Dog modregnes dem, som det ikke har kunnet lade sig gøre at få kontakt med herunder dem med ugyldige telefonnumre. Nytilmeldte til Folkeskolens læserpanel på internettet: 182 personer (svarer til 45,3 af alle gennemførte besvarelser!). Side 3 af 107

4 Baggrundsspørgsmål Her følger respondenternes fordeling på en række baggrundsvariable. Baggrundsvariablene er desuden krydstabuleret med hinanden for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Hvad er din stillingsbetegnelse? Figur 1. Stillingsbetegnelse N = 402 Signifikant sammenhæng med køn (bilag 1) alder (bilag 2) og region (bilag 3). Køn: Der er signifikant flere kvinder end mænd, der er børnehaveklasseledere. I denne stikprøve er det samtlige, der er kvinder. Der er også signifikant flere kvindelige lærere/overlærere. I kategorien Andet, er der også en overvægt af kvinder. Alder: Ikke uventet er de studerende unge, det gælder også dog i mindre grad kategorien Andet. Omvendt er lederne relativt gamle. Region: De studerende kommer fra Jylland og Fyn. Side 4 af 107

5 Er du mand eller kvinde? Figur 2. N = 402 Signifikant sammenhæng mellem køn og alder (bilag 4). Kvinderne signifikant yngre end mændene. Hvad er din alder? Figur 3. N = 402 Side 5 af 107

6 Hvilken region bor du i? Figur 4. N = 402 Signifikant sammenhæng mellem region og hvorvidt man bor i udkantsdanmark eller ej (bilag 5). I særdeleshed Fyn, men også til en vis grad Jylland er overrepræsenteret, når det gælder udkantskommuner. Side 6 af 107

7 Bor respondenten i udkantsdanmark eller ej? Figur 5. N = 402 Denne baggrundsvariable er konstrueret ud fra en oprindelig variabel indeholdende respondenternes postnummer. Følgende definition af udkantsdanmark ligger til grund for konstruktionen af variablen: En udkantskommune er en kommune, hvis største by har mindre end indbyggere og som ligger mere end 40 km. fra nærmeste stærke geografiske center og mere end 30 km. fra det nærmeste geografiske center i øvrigt. ( I forlængelse heraf anvendes begrebet udkantsdanmark som en fællesbetegnelse for Danmarks 30 udkantskommuner, som specifik er: Bornholms Regionskommune; Haderslev Kommune; Kalundborg Kommune; Langeland Kommune; Lemvig Kommune; Lolland Kommune; Læsø Kommune; Norddjurs Kommune; Odsherred Kommune; Rebild Kommune; Samsø Kommune; Struer Kommune; Svendborg Kommune: Sønderborg Kommune; Thisted Kommune; Tønder Kommune: Varde Kommune; Vejen Kommune: Vordingborg Kommune samt Ærø Kommune. Med udgangspunkt i følgende kildeliste: er alle postnumre tilhørende de ovennævnte udkantskommuner kodet 1 og alle øvrige 0. Således er variablen et dikotomt mål for om man bor i en udkantskommune eller ej. Man kan rette den kritik, at målet ikke altid er præcist, da postnumre ikke er afgrænset i forhold til kommunegrænser, men ofte vil overlappe disse. Kategoriseringen på baggrund af postnumre må dog anses for det bedst mulige mål, idet der kun findes meget sparsom statistik over f.eks. befolkningstætheden opdelt på kommuner. Side 7 af 107

8 Folkeskolen I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende medlemsbladet Folkeskolen. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene stilling, køn, alder, region samt hvorvidt respondenten bor i udkantsdanmark eller ej for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Spørgsmål 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? Figur 6. N = 402 Signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 1 og baggrundsvariablene stilling (bilag 6) og køn (bilag 7). Stilling: Skoleledere læser overordnet set færre numre ud af 6 end respondenter fra de øvrige stillingsgrupper. Køn: Kvinder læser signifikant flere numre ud af 6 end mænd. Men også flere kvinder end mænd, der læser 0 ud af 6. I undersøgelsen i 2009 var der 56,1, der svarede, at de læste 6 ud af 6 numre, men spørgsmålet var her formuleret en anelse anderledes, nemlig: Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du en artikel eller mere i? Denne stramning af formuleringen er sandsynligvis årsagen til den lavere andel, der her siger de læser 6 ud af 6 numre. I de tidligere år var formuleringen af spørgsmålet det samme som i Side 8 af 107

9 I 2011-undersøgelsen svarede 66, at de læste 6 ud af 6 numre. I 2007-undersøgelsen svarede 75, at de læste 6 ud af 6 numre. I 2004-undersøgelsen svarede 68, at de læste 6 ud af 6 numre. I 2000-undersøgelsen svarede 66, at de læste 6 ud af 6 numre. I 1997-undersøgelsen svarede 88, at de læste 6 ud af 6 numre. I 1994-undersøgelsen svarede 79, at de læste 6 ud af 6 numre. Som det ses, er det går op og ned med andelen, der svarer, at de læser hvert nummer, der udkommer (formuleret som 6 ud af 6 numre). I dag er andelen 65,7 og i 1994 var andelen på 79. Der synes at være en svagt nedadgående tendens over årene, især hvis man ser tilbage til 90 erne. Men egentlig er nedgangen ikke så stor, som man måske kunne frygte. Medievanerne og måske også travlheden har ændret sig betydeligt i de senere år, men alligevel er 2011 tallet det samme som i år 2000, på trods af de store mediemæssige forandringer. Konklusionen er, at bladet Folkeskolen har holdt godt fat i sine læsere. Side 9 af 107

10 Spørgsmål 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? Figur 7. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 2 og baggrundsvariablene region (bilag 8) og hvorvidt respondenten bor i udkantsdanmark eller ej (bilag 9). Udkantsdanmark: Respondenter, der bor i en udkantskommune bruger signifikant mere tid på at læse i Folkeskolen end respondenter, der ikke bor i en udkantskommune. Andelen, der bruger mere end en halv time på at læse bladet, er faldet i forhold til de tidligere år. I 1997 brugte to tredjedele mere end en halv time på bladet. I 2000 var det 46. I 2004 brugte 45 af respondenterne mere end en halv time på bladet, i 2007 er tallet 30 og i 2011 er det på 28,3. Tendensen svarer naturligvis til den samtidige stigning i andelen, der bruger mindre end en halv time på hvert nummer af bladet. I 2011 er der omkring to tredjedele, der siger, de bruger under en halv time på bladet. I 2000 var det halvdelen, der brugte under en halv time, og i 1997 var det kun ca. en tredjedel. Så selvom læserne i nogenlunde samme udstrækning er trofaste og læser i hvert nummer, der kommer, så er der sket en klar forskydning i den tid, der bruges på bladet. Det går generelt hurtigere i dag med at få læst bladet, og det har været en støt tendens i mange år. Side 10 af 107

11 Spørgsmål 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Figur 8. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 3 og baggrundsvariablene stilling (bilag 10), køn (bilag 11) og alder (bilag 12). Køn: Kvinder besøger hjemmesiden signifikant sjældnere end mænd. Alder: Yngre bruger hjemmesiden signifikant sjældnere end ældre. (Måske lidt kontraintuitivt, men de har måske mere tid/overskud til at kigge på hjemmesiden?) Nedenfor er den grafiske fremstilling af hjemmesidebrugen i 2009: Side 11 af 107

12 Der er sammenlignet med undersøgelsens resultater i 2009 sket en vis forskydning over i retning af en størrebrug af hjemmesiden. Men ændringen er ikke ret stor. Den daglige brug er steget fra 1 til 2,7. Den ugentlige fra 7,1 til 9,5. De største forandring er sket i andelen, der aldrig har besøgt hjemmesiden. Den er faldet fra 34,8 i 2009 til i dag 13,2. Vi kan således konkludere, at selve kendskabet til folkeskolen.dk er steget markant de sidste par år, men det har kun ført til en marginal ændring i den daglige og ugentlige brug. Spørgsmål 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig Figur 9. Side 12 af 107

13 N = 402 Der findes i alt 8 signifikante sammenhænge mellem de forskellige udsagn i spørgsmål 4 og baggrundsvariablene. Disse præsenteres nedenfor. For udsagnet Bladet har høj troværdighed findes signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene stilling (bilag 13) og alder (bilag 14). Stilling. Lærer/overlærer + Skoleleder mv. signifikant mere enige Alder. Ældre signifikant mere enige. For udsagnet Jeg gemmer bladet findes signifikante sammenhænge med baggrundsvariablene stilling (bilag 15), køn (bilag 16) og hvorvidt respondenten bor i udkantsdanmark eller ej (bilag 17). Stilling. Studerende signifikant mere enige Køn. Kvinder signifikant mere uenige end mænd Udkantsdanmark. Positiv sammenhæng. Respondenter, der er bosat i en udkantskommune, er signifikant mere enige For udsagnet Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskolen på internettet i stedet for at få det på papir som nu findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen stilling (bilag 18). Stilling. Skoleledere mv. + Andet signifikant mere enige For udsagnet Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er interessant, findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 19). Køn. Kvinder signifikant mere enige For udsagnet Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i forhold til Danmarks Lærerforenings formand og hovedbestyrelse findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen køn (bilag 20). Køn. Kvinder signifikant mere enige. For et bedre overblik end ovenstående figur 9 er der nedenfor en figur over samme fordeling, men hvor svarene meget uenig + uenig er summeret til en negativ holdning og meget enig + enig er summeret til en positiv holdning. Side 13 af 107

14 Figur 9 a Side 14 af 107

15 Resultaterne fra 2009: Seks af udsagnene i denne del af undersøgelsen er identiske i 2009 og i 2011 og de sammenlignes herunder, idet procenterne for enig og meget enig er slået sammen: Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskolen på internettet i 17,2 29,4 stedet for at få det på papir som nu Det er meget svært at få tid til at læse Folkeskolen 29,3 33,3 Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er interessant 79,3 77,1 Bladet er en vigtig informationskilde for mig 59,6 64,9 Jeg vil nødig undvære bladet 72,7 68,7 Det er et godt blad 73,3 80,6 Side 15 af 107

16 For udsagnet, Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskolen på internettet i stedet for at få det på papir som nu, er der sket en forskydning fra i ,2 til i ,4. Det er ganske meget, og i disse tider er det et centralt udsagn at holde øje med. For udsagnet, Det er et godt blad, er der sket en forskyning fra 73,3 i 2007 til 80,6 i En historisk sammenligning Bladet er relevant og vedkommende Procent Enig (+ meget enig) I undersøgelserne fra var formuleringen anderledes: Bladet er spændende og vedkommende. Det er en mere fordringsfuld formulering (og ikke alt for præcis), hvilket må være årsagen til niveauforskydningen opefter fra 2007 og Men på trods af dette slør i præcisionen er det ganske interessant at se, at at der må være sket en styrkelse af relevansen af bladet for læserne i perioden fra 1994 til Bladet er en vigtig informationskilde for mig Procent Enig (+ meget enig) Dette spørgsmål er ikke stillet før i Der er sket en lille niveauforskydning nedad i perioden, men i de senere år er denne ændring standset. Bladet har høj troværdighed Procent Enig (+ meget enig) Der kan konstateres en niveauforskydning fra 1994 til 1997, men andelen har ikke ligget højere end her i Side 16 af 107

17 Folkeskolen er et godt blad Procent Enig (+ meget enig) Der er sket en øgning de sidste to år i andelen, der synes Folkeskolen er et godt blad. Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er interessant Procent Enig (+ meget enig) Niveauet er meget stabilt. Jeg gemmer bladet Procent Enig (+ meget enig) Tendensen har været stabil i de sidste syv år. Bladet Folkeskolen trænger til en lay out-mæssig modernisering Dette var formuleringen i 2011, og tallene var således: 18 svarer enig + meget enig 25 svarer hverken enig eller uenig 41 svarer uenig + meget uenig Bladets udseende, billeder og lay-out indbyder til læsning af bladet Sådan var formuleringen i 2007, og tallene var således: 62 svarede, at de er enige + meget enige 21 svarede, at de hverken er enige eller uenige 15 svarede, at de er uenige + meget uenige Selvom det er svært at sammenligne de to forskellige spørgsmål, tyder svarene på, at andelen, der ikke er helt tilfredse eller som godt kunne ønske en modernisering af opsætning m.v., er nogenlunde stabil de sidste fire år. Side 17 af 107

18 Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i forhold til Danmarks Lærerforenings formand og hovedstyrelse Procent Enig (+ meget enig) Uenig (+ meget uenig) Ved ikke Der er en større andel, der svarer Ved ikke i forbindelse med dette spørgsmål, end der er ved de øvrige udsagn, og sådan har det været i mange år. Der tegner sig et billede af, at flere er uenige i udsagnet og færre enige sammenlignet med for 7-11 år siden. Side 18 af 107

19 Spørgsmål 5) Jeg vil nu nævne nogle udsagn om artiklerne i de to blade. Hvor enig er du i følgende udsagn på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. Figur 10. N = 402 Der findes 3 signifikante sammenhænge mellem de forskellige udsagn i spørgsmål 5 og baggrundsvariablene. Disse tre sammenhænge vil blive præsenteret nedenfor. Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet Der bør være mere stof om lærernes arbejdsvilkår og baggrundsvariablen stilling (bilag 22). Stilling. Børnehaveklasseledere/børnehavepædagoger + lærer/overlærer signifikant mere enige i udsagnet Side 19 af 107

20 Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet Der bør lægges flere kræfter i arbejdet med de enkelte artikler, så de bliver mere dybdeborende og grundige og baggrundsvariablen køn (bilag 23). Køn. Kvinder signifikant mere uenige. Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet Der bør være flere artikler om de enkelte skolefag og baggrundsvariablen alder (bilag 24). Alder. De yngre respondenter er signifikant mere enige i udsagnet. Historik Sammenligning med resultater i 2009 Udsagnene i denne del af undersøgelsen er identiske i 2009 og i 2011 og de sammenlignes herunder, idet procenterne for enig og meget enig er slået sammen: Der bør være mere forskningsbaseret indhold i bladet Der bør satses mere på temaer, der belyser udvalgte emner over flere sider Der bør være flere artikler om de enkelte skolefag Der bør lægges flere kræfter i arbejdet med de enkelte artikler, så de bliver mere dybdeborende og grundige Artiklerne bør være mere konkrete og anvendelige i min daglige undervisning end tilfældet er i dag Der bør være mere stof om lærernes arbejdsvilkår Selvom forskellene på resultaterne de to år ikke er store, synes der dog at være en svag tendens til øget interesse for forskning, tematisering, dybdeboring og anvendelighed. Side 20 af 107

21 Der er ikke helt sammenlignelige resultater fra tidligere undersøgelser, men nogle svage indikationer kan muligvis fås i de følgende to spørgsmål: Der er for lidt fagpolitisk stof i bladet Procent Enig (+ meget enig) Uenig (+meget uenig) Ved ikke (+ hverken eller) Jeg vil gerne have flere dybdeborende baggrundsartikler Procent Enig (+ meget enig) Uenig (+meget uenig) Ved ikke (+ hverken eller) Der er desuden en svag tendens til, at kvinder i højere grad gerne vil have flere dybdeborende baggrundsartikler (se nedenfor og bilag 6) Side 21 af 107

22 Spørgsmål 6) Jeg vil nu nævne nogle gennemgående elementer i bladet Folkeskolen, og jeg vil bede dig sige, om dette stof har 1) stor interesse, 2) en vis interesse eller 3) ingen interesse for dig. Figur 11. N = 402 Der findes 5 signifikante sammenhænge mellem de forskellige elementer i spørgsmål 6 og baggrundsvariablene. Disse fem sammenhænge vil blive præsenteret nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem elementet Debatsiderne og baggrundsvariablene alder (bilag 25) og køn (bilag 26). Alder. Ældre angiver signifikant større interesse for debatsiderne. Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for debatsiderne. Der findes signifikante sammenhænge mellem elementet Lærerforeningens kommentar, der hedder: DLF mener og baggrundsvariablene alder (bilag 27) og køn (bilag 28). Alder. Ældre har signifikant større interesse for DLF mener. Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for DLF mener. Side 22 af 107

23 Der findes en signifikant sammenhæng mellem elementet Tegningen sidst i bladet om livet som lærer af tegneren Julius og baggrundsvariablen alder (bilag 29). Alder. De ældre angiver signifikant større interesse for Julius tegninger. Side 23 af 107

24 Spm. 7. I slutningen af bladet er der en side, der hedder Korte meddelelser. Jeg vil bede dig sige, om følgende indhold her har: 1) stor interesse, 2) en vis interesse, 3) eller ingen interesse for dig Figur 12. N = 402 Der findes en signifikant sammenhæng mellem spørgsmål 7 De faglige lærerforeninger og baggrundsvariablen region (bilag 30). Region. Respondenter fra København/Frederiksberg finder dette indhold signifikant mere interessant Side 24 af 107

25 Spg. 8) Bladet Folkeskolen anmelder op mod 1000 undervisningsmidler m.v. om året. Nogle kommer i bladet - efter et stykke tid. Alle kommer på nettet med det samme. Hvor interessant er det for dig at modtage en mail en gang om ugen med Folkeskolens nyeste anmeldelser - inden for nogle fag, som du selv har valgt. Figur 13. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 8 og baggrundsvariablene stilling (bilag 31) og køn (bilag 32). Stilling. Skoleledere mv. finder forslaget signifikant mindre interessant end de øvrige respondenter Køn. Kvinder finder forslaget signifikant mere interessant end mænd. Side 25 af 107

26 Spg. 9) Folkeskolen.dk bringer dagligt nyheder om skolens indhold, skolepolitik, skoleledelse, læreruddannelse og lærernes arbejdsvilkår. Hvor interessant er det for dig at modtage en med dagens skolenyheder? Figur 14. N = 402 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 9 og baggrundsvariablene. Historik Sammenligning med resultaterne fra undersøgelsen i 2009: Når man sammenligner dissse to undersøgelser, ser det ud til at der er en stigning i interessen for at modtage daglige skolenyheder via mail. Side 26 af 107

27 Resultater i 2009: Hvilket af disse tre synspunkter er du mest enig i, når det gælder dit behov for at se daglige nyheder på folkeskolen.dk? Det bemærkedes i rapporten fra 2009, at de mandlige respondenter i højere grad end kvinder har et behov for at holde sig dagligt opdateret i perioder med højaktuelle skolespørgsmål. Den store andel ved ikke svar må tages som udtryk for, at man har fundet det svært at tage stilling til spørgsmålet. Side 27 af 107

28 Følgende spørgsmål er kun stillet de 188 respondenter (46,8), som i spørgsmål 9 angav en af svarkategorierne meget interessant eller en vis interesse. Spg. 10) Hvor vigtigt er det for dig, at nyhedsbrevet med dagens skolenyheder kan læses på din smartphone/iphone? Figur 15. N = 188 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 10 og baggrundsvariablene. Side 28 af 107

29 Spg. 11) Hvor interessant vil det være for dig med en særlig udgave af folkeskolen.dk med nyheder, artikler, undervisningsinspiration og debat kun for dit fag om fx specialundervisning, dansk, matematik eller et naturfag? Figur 16. N = 402 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 11 og baggrundsvariablene. Side 29 af 107

30 Spg. 12) Når du surfer på nettet efter nyheder og information, og der på siden er både tekst og video om samme emne, hvad plejer du da at gøre: Læser teksten, ser videon, eller begge dele? Figur 17. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 12 og baggrundsvariablene alder (bilag 33) og køn (bilag 34). Alder. Ældre respondenter angiver signifikant oftere udsagnet læser teksten. De yngre angiver signifikant oftere udsagnet gør begge dele. Køn. Kvinder angiver signifikant oftere udsagnet læser teksten. Mænd angiver signifikant oftere udsagnet gør begge dele. Side 30 af 107

31 Spg. 13) I løbet af en almindelig dag, hvilke af følgende nyhedsmedier vil du som regel have benyttet? (Sæt gerne mere end eet kryds) Figur 18. N = 402 Tal i parentes angiver de absolutte antal gange svarkategorien er valgt af respondenterne. Der findes i alt 6 signifikante sammenhænge mellem de forskellige medier i spørgsmål 13 og baggrundsvariablene. Disse sammenhænge præsenteres nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem mediet radiokanaler og baggrundsvariablene region (bilag 35) og alder (bilag 36) Region. Respondenter fra København/Frederiksberg angiver dette medie signifikant sjældnere end de øvrige respondenter Alder. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre. Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet aviser og baggrundsvariablen alder (bilag 37) Alder. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre Side 31 af 107

32 Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet TV2 News og baggrundsvariablen alder (bilag 38) Alder. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet de store mediers netudgave og baggrundsvariablen alder (bilag 39) Alder. Yngre vælger mediet signifikant oftere end ældre Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet nyhedsbreve og baggrundsvariablen alder (bilag 40) Alder. Positiv sammenhæng. Ældre vælger mediet signifikant oftere end yngre Side 32 af 107

33 Spg. 14) Ville det være interessant for dig at kunne 'netværke' online med andre lærere, skoleledere og andre fagpersoner, dvs. udveksle erfaringer, idéer og spørgsmål med en kreds af kolleger på nettet? Figur 19. N = 402 Der findes en signifikant sammenhæng mellem spørgsmål 14 og baggrundsvariablen alder (bilag 41) Alder. Yngre finder forslaget signifikant mere interessant end ældre Side 33 af 107

34 Spg. 15) Dit fagblad vil også fremover kunne ses på nettet i en eller anden form. Hvilken af følgende former vil du foretrække? Vurdér mulighederne på en skala fra 1-5, hvor 1 = slet ingen interesse og 5 = meget stor interesse. Figur 20. N = 402 Der findes i alt 8 signifikante sammenhænge mellem de forskellige medier i spørgsmål 15 og baggrundsvariablene. Disse sammenhænge præsenteres nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem mediet i ipad/tablet pc-udgave og baggrundsvariablene stilling (bilag 42), alder (bilag 43) og køn (bilag 44) Stilling. Signifikant større interesse for mediet hos skoleledere + andet. Alder. Yngre angiver signifikant større interesse for mediet Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for mediet Der findes signifikante sammenhænge mellem mediet på smartphone/iphone og baggrundsvariablene stilling (bilag 45), alder (bilag 46) og køn (bilag 47) Side 34 af 107

35 Stilling. Signifikant større interesse for mediet hos skoleledere + andet. Alder. Yngre angiver signifikant større interesse for mediet Køn. Mænd angiver signifikant større interesse for mediet Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet som nyhedsbrev og baggrundsvariablen stilling (bilag 48) Stilling. Signifikant større interesse for mediet hos skoleledere + andet. Der findes en signifikant sammenhæng mellem mediet Som bladreudgave, hvor du på skærmen kan bladre i fagbladet og baggrundsvariablen region (bilag 49) Region. Signifikant større interesse for mediet hos respondenter fra regionen København/Frederiksberg. Side 35 af 107

36 Spg. 16) Har du en facebook profil? Figur 21. N = 402 Der findes signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 16 og baggrundsvariablene alder (bilag 50) og køn (bilag 51) Alder. Yngre har i signifikant større omfang en facebook-profil Køn. Kvinder har i signifikant større omfang end mænd en facebook-profil Side 36 af 107

37 Følgende spørgsmål er kun stillet de 235 respondenter (58,5), som i spørgsmål 16 angav, at de har en facebook-profil. Spg. 17) Er du på facebook mindst en gang om ugen? Figur 22. N = 235 Der findes en signifikant sammenhæng mellem spørgsmål 17 og baggrundsvariablen alder (bilag 52) Alder. Yngre svarer i signifikant større omfang end ældre, at de er på facebook mindst en gang om ugen Side 37 af 107

38 Spg. 18) Har du en Twitter-konto? Figur 23. N = 402 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 18 og baggrundsvariablene. Side 38 af 107

39 Følgende spørgsmål er kun stillet de 11 respondenter (2,7), som i spørgsmål 18 angav, at de har en twitter-konto. Spg. 19) Er du på Twitter mindst en gang om ugen? Figur 24. N = 11 Der findes ingen signifikante sammenhænge mellem spørgsmål 19 og baggrundsvariablene. Side 39 af 107

40 Spg. 20) Hvor har du dit Folkeskolen indtil du enten arkiverer det eller smider det ud: I brændekurven, i papirkurven, på sofabordet, i skoletasken, på toilettet eller i en bunke til senere læsning? (Sæt gerne mere end eet kryds) Figur 25. N = 402 Tal i parentes angiver de absolutte antal gange svarkategorien er valgt af respondenterne. Der findes i alt 3 signifikante sammenhænge mellem de forskellige udsagn i spørgsmål 20 og baggrundsvariablene. Disse sammenhænge præsenteres nedenfor. Der findes signifikante sammenhænge mellem udsagnet i skoletasken og baggrundsvariablene stilling (bilag 53) og alder (bilag 54) Stilling. Udsagnet vælges i signifikant større omfang af studerende + andet Alder. Yngre vælger udsagnet i signifikant større omfang end de ældre Der findes en signifikant sammenhæng mellem udsagnet i en bunke til senere læsning og baggrundsvariablen køn (bilag 55) Køn. Mænd vælger udsagnet i signifikant større omfang Side 40 af 107

41 Bilagmed alle signifikante sammenhænge samt spørgeskemaet Bilag 1 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Se koden ""Stillingsbetegnelse"". Børnehaveklasseleder/ børnehavepædagog Lærer/- overlær er Skoleleder, viceskolei nspektør, afdelingsleder Studerende Andet Count ,0 83,7 5,0 3,5 7,8 100,0 Count ,4 75,5 2,7 1,9 11,5 100,0 Count ,5 78,4 3,5 2,5 10,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 16,244 a 4,003 Likelihood Ratio 23,302 4,000 Linear-by-Linear,077 1,782 Association N of Valid Cases 402 a. 2 cells (20,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,51. Side 41 af 107

42 Bilag 2 Spg. 22) Notér respondentens alder: Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Se koden ""Stillingsbetegnelse"". Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/ overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Stude rende Ande t Under 30 Count år,0 42,1,0 36,8 21,1 100, år Count år 3,6 80,4 2,7 1,8 11,6 100,0 Count ,9 78,2 2,0,0 10,9 100, år Count ,6 79,3 6,6,8 6,6 100,0 60 år og Count ældre 2,0 85,7 2,0,0 10,2 100,0 Count ,5 78,4 3,5 2,5 10,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 113,547 a 16,000 Likelihood Ratio 53,885 16,000 Linear-by-Linear Association 7,613 1,006 N of Valid Cases 402 a. 14 cells (56,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,47. Side 42 af 107

43 Bilag 3 Spg. 25) Notér hvilken region responden ten bor i: Jylland Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Se koden ""Stillingsbetegnelse"". Børnehaveklasseleder/bornehavepædagog Lærer/- overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Stude rende Andet Count ,5 77,9 4,3 3,0 9,4 100,0 Fyn og de Count fynske øer 4,4 82,2 6,7 4,4 2,2 100,0 Sjælland, Count Lolland- Falster og Bornholm 6,4 80,7,9,0 11,9 100,0 København /Frederiksberg Count ,0 53,8,0 7,7 38,5 100,0 Count ,5 78,4 3,5 2,5 10,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 24,890 a 12,015 Likelihood Ratio 25,841 12,011 Linear-by-Linear Association 1,503 1,220 N of Valid Cases 402 a. 10 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,32. Side 43 af 107

44 Bilag 4 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 22) Notér respondentens alder: Under 30 år år år år 60 år og ældre Count within Spg. 7,1 22,7 14,9 39,0 16,3 100,0 23) Notér respondentens køn: Count within Spg. 3,4 30,7 30,7 25,3 10,0 100,0 23) Notér respondentens køn: Count ,7 27,9 25,1 30,1 12,2 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma -,194,078-2,461,014 N of Valid Cases 402 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,236 Spg. 22) Notér respondentens alder:,117 Dependent Side 44 af 107

45 Bilag 5 Spg. 25) Notér hvilken region respondent en bor i: er respondenten bosat i en udkantkommune eller ej ikke bosat i udkantskommune bosat i udkantskommune Jylland Count ,7 24,3 100,0 Fyn og de fynske Count øer 66,7 33,3 100,0 Sjælland, Lolland- Count Falster og Bornholm minus 85,3 14,7 100,0 København/Frederik sberg København/Frederik Count sberg 100,0,0 100,0 Count ,1 21,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 11,173 a 3,011 Likelihood Ratio 13,921 3,003 Linear-by-Linear 5,740 1,017 Association N of Valid Cases 402 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,85. Side 45 af 107

46 Bilag 6 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondente n tilhører indenfor Lærerforeni ngen. Børnehaveklasse leder/børnehavepædagog Lærer/overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet Spg. 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? 1 ud af 6 2 ud af 6 3 ud af 6 4 ud af 6 5 ud af 6 6 ud af 6 Inge n (0 ud af 6) Count ,1,0 9,1 13,6,0 68,2,0 100,0 Count ,4 5,7 10,8 5,1 6,7 65,7 1,6 100,0 Count ,1,0 14,3 35,7,0 42,9,0 100,0 Count ,0 10,0,0,0,0 90,0,0 100,0 Count ,9 9,8 2,4 2,4,0 65,9 14,6 100,0 Count ,7 5,7 9,7 6,2 5,2 65,7 2,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 64,606 a 24,000 Likelihood Ratio 53,823 24,000 Linear-by-Linear Association 1,630 1,202 N of Valid Cases 402 a. 24 cells (68,6) have expected count less than 5. The minimum expected count is,27. Side 46 af 107

47 Bilag 7 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? 1 ud af 6 2 ud af 6 3 ud af 6 4 ud af 6 5 ud af 6 6 ud af 6 Ingen (0 ud af 6) Count ,4 9,2 9,9 7,1 5,7 60,3 1,4 100,0 Count ,8 3,8 9,6 5,7 5,0 68,6 3,4 100,0 Count ,7 5,7 9,7 6,2 5,2 65,7 2,7 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,224,087 2,438,015 N of Valid Cases 402 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent Spg. 1) Hvor mange numre ud af 6 numre af bladet Folkeskolen læser du? Dependent Value,146,124 Side 47 af 107

48 Bilag 8 Spg. 25) Notér hvilken region responden ten bor i: Jylland Spg. 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? (det enkelte nummer af bladet) 0-5 minut ter 6-9 minut ter minut ter minut ter Melle m en halv og en hel time Mer e end en tim e Count ,3 13,7 28,2 22,5 26,0 4,4 100,0 Fyn og de Count fynske øer,0 4,7 25,6 30,2 32,6 7,0 100,0 Sjælland, Count Lolland- Falster og bor i: 1,0 11,7 47,6 18,4 19,4 1,9 100,0 Bornholm København/Fr Count ederiksberg,0,0 25,0 25,0 50,0,0 100,0 Count ,4 11,7 33,0 22,3 25,7 3,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 28,966 a 15,016 Likelihood Ratio 32,321 15,006 Linear-by-Linear Association,032 1,857 N of Valid Cases 385 a. 10 cells (41,7) have expected count less than 5. The minimum expected count is,41. Side 48 af 107

49 Bilag 9 er respondenten bosat i en udkantkomm une eller ej ikke bosat i udkantsko mmune bosat i udkantsko mmune Spg. 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? (det enkelte nummer af bladet) 0-5 minutt er 6-9 minutt er minutt er minutt er Melle m en halv og en hel time Mere end en time Count ,3 13,3 33,3 23,3 24,7 2,0 100,0 Count ,5 5,9 31,8 18,8 29,4 10,6 100,0 Count ,4 11,7 33,0 22,3 25,7 3,9 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,222,090 2,413,016 N of Valid Cases 385 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Directional Measures Value Nominal by Interval Eta er respondenten bosat i en udkantkommune eller ej Dependent,210 Spg. 2) Hvor lang tid bruger du normalt på at læse Folkeskolen? (det enkelte nummer af bladet) Dependent,132 Side 49 af 107

50 Bilag 10 Spg. 25) Notér hvilken region respondent en bor i: Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dagligt Ugentligt Månedligt eller sjældne re Har aldrig besøgt folkeskolen.dk Jylland Count ,5 8,7 74,5 13,4 100,0 Fyn og de Count fynske øer,0 4,5 88,6 6,8 100,0 Sjælland, Count Lolland- Falster og 2,8 10,3 71,0 15,9 100,0 Bornholm København/F Count rederiksberg,0 41,7 33,3 25,0 100,0 Count ,8 9,6 73,9 13,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 23,281 a 9,006 Likelihood Ratio 20,031 9,018 Linear-by-Linear,002 1,963 Association N of Valid Cases 394 a. 6 cells (37,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is,34. Side 50 af 107

51 Bilag 11 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dagligt Ugentligt Månedligt eller sjældnere Har aldrig besøgt folkeskolen.dk Count ,8 13,9 67,9 12,4 100,0 Count ,2 7,4 77,0 14,4 100,0 Count ,8 9,6 73,9 13,7 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,259,107 2,359,018 N of Valid Cases 394 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dependent Value,176,144 Side 51 af 107

52 Bilag 12 Spg. 22) Notér respondentens alder: Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dagligt Ugentligt Månedligt eller sjældnere Har aldrig besøgt folkeskolen.dk Under 30 Count år w,0 22,2 44,4 33,3 100, år Count ,9 11,7 64,9 22,5 100, år Count ,0 6,1 78,8 12,1 100, år Count ,4 7,6 82,2 6,8 100,0 60 år og Count ældre 6,3 12,5 75,0 6,3 100,0 Count ,8 9,6 73,9 13,7 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma -,236,081-2,835,005 N of Valid Cases 394 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Directional Measures Eta Spg. 22) Notér respondentens alder: Dependent Spg. 3) Hvor ofte bruger du hjemmesiden folkeskolen.dk? Dependent Value,242,158 Side 52 af 107

53 Bilag 13 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforening en. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/- Spg. 4) Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Bladet har høj troværdighed 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meg et enig Count ,0,0 20,0 50,0 30,0 100,0 Count overlærer,3,3 5,2 35,6 Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet 58,6 100,0 Count ,0 7,1 21,4 14,3 57,1 100,0 Count ,0,0,0 55,6 44,4 100,0 Count ,6,0 7,7 30,8 59,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 35,066 a 16,004 Likelihood Ratio 23,365 16,104 Linear-by-Linear Association,010 1,919 N of Valid Cases 391 a. 16 cells (64,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,05. Side 53 af 107

54 Bilag 14 Spg. 22) Notér respondentens alder: Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Bladet har høj troværdighed 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Under 30 Count år,0,0,0 66,7 33,3 100, år Count ,0,9 5,5 42,2 51,4 100, år Count ,1 1,1 9,5 30,5 57,9 100, år Count ,0,0 8,3 33,3 58,3 100,0 60 år og Count ældre 2,0,0 2,0 24,5 71,4 100,0 Count ,5,5 6,6 35,5 56,8 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,164,066 2,491,013 N of Valid Cases 391 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 22) Notér respondentens alder: Dependent,169 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,103 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Bladet har høj troværdighed Dependent Side 54 af 107

55 Bilag 15 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe responde nten tilhører indenfor Lærerfore ningen. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/overlærer Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet Spg. 4) Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,5 4,5 13,6 22,7 13,6 100,0 Count ,5 15,0 10,5 10,5 20,4 100,0 Count ,9 7,1 21,4 14,3 14,3 100,0 Count ,0,0,0 55,6 44,4 100,0 Count ,4 10,3 5,1 7,7 20,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 33,783 a 16,006 Likelihood Ratio 32,579 16,008 Linear-by-Linear,010 1,922 Association N of Valid Cases 397 a. 15 cells (60,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,93. Side 55 af 107

56 Bilag 16 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,8 17,0 7,1 13,5 27,7 100,0 Count ,8 11,3 12,1 11,3 16,4 100,0 Count ,8 13,4 10,3 12,1 20,4 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma -,225,075-2,906,004 N of Valid Cases 397 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,191 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,140 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet Dependent Side 56 af 107

57 Bilag 17 er respondenten bosat i en udkantkommun e eller ej ikke bosat i udkantskom mune bosat i udkantskommune Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Mege t enig Count ,1 13,9 10,3 10,6 19,0 100,0 Count ,6 11,5 10,3 17,2 25,3 100,0 Count ,8 13,4 10,3 12,1 20,4 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,188,087 2,072,038 N of Valid Cases 397 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value er respondenten bosat i en udkantkommune eller ej Dependent,120 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,109 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg gemmer bladet Dependent Side 57 af 107

58 Bilag 18 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondent en tilhører indenfor Lærerforeni ngen. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/- Spg. 4) Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg ville ikke have noget imod fremover at læse Folkeskole 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,7 9,5,0 14,3 9,5 100,0 Count overlærer 50,0 11,6 10,3 9,7 18,4 100,0 Skoleleder, Count viceskoleinspektør, 25,0,0 16,7 16,7 41,7 100,0 afdelingsleder Studerende Andet Count ,0 30,0 20,0 20,0,0 100,0 Count ,5 10,0 10,0 5,0 37,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 28,176 a 16,030 Likelihood Ratio 31,049 16,013 Linear-by-Linear Association 7,078 1,008 N of Valid Cases 393 a. 16 cells (64,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,99. Side 58 af 107

59 Bilag 19 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er in 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,9 10,8 14,4 34,5 37,4 100,0 Count ,1 4,3 10,5 33,2 48,8 100,0 Count ,0 6,6 11,9 33,7 44,8 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,215,081 2,579,010 N of Valid Cases 395 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,156 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,126 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Jeg finder som regel mindst én artikel i bladet, der er in Dependent Side 59 af 107

60 Bilag 20 Spg. 23) Notér respondentens køn: Mand Kvinde Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Meget enig Count ,5 11,3 12,0 24,8 38,3 100,0 Count ,1 7,5 16,3 18,8 50,4 100,0 Count ,4 8,8 14,7 20,9 46,1 100,0 Symmetric Measures Value Asymp. Std. Error a Approx. T b Approx. Sig. Ordinal by Ordinal Gamma,191,079 2,343,019 N of Valid Cases 373 a. Not assuming the null hypothesis. b. Using the asymptotic standard error assuming the null hypothesis. Nominal by Interval Eta Directional Measures Value Spg. 23) Notér respondentens køn: Dependent,167 Spg. 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen.,125 Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Det er vigtigt, at bladet har journalistisk uafhængighed i Dependent Side 60 af 107

61 Bilag 21 Spørgsmål 4) Jeg nævner nu nogle udsagn om bladet Folkeskolen. Jeg vil bede dig sige, hvor enig eller uenig, du er i hvert af udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig Side 61 af 107

62 Bilag 22 Spg. 26) Notér oplysning om den gruppe respondenten tilhører indenfor Lærerforeningen. Børnehave- klasseleder/- børnehavepædagog Lærer/- Spg. 5) Jeg vil nu nævne nogle udsagn om artiklerne i bladet. Hvor enig er du i følgende udsagn på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig. - Der bør være mere stof om lærernes arbejdsvilkår 1. Meget uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Mege t enig Count ,0 15,0 50,0 10,0 20,0 100,0 Count overlærer 8,9 17,1 29,3 22,4 Skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder Studerende Andet 22,4 100,0 Count ,6 21,4 35,7,0 14,3 100,0 Count ,1,0 66,7 22,2,0 100,0 Count ,3 31,4 31,4 17,1 5,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 29,223 a 16,022 Likelihood Ratio 33,731 16,006 Linear-by-Linear Association 9,426 1,002 N of Valid Cases 382 a. 15 cells (60,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,90. Side 62 af 107