Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider."

Transkript

1 Side 1 af i alt 15 sider August Uge Uge Uge Hvad er samfundsfag? Uge Hvad er samfundsfag? Uge Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold?

2 Side 2 af i alt 15 sider September Uge Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold? Uge Uge Uge Uge 40 AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne

3 Side 3 af i alt 15 sider Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. Oktober Uge A-uge Uge Efterårsferie Uge Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge 44 Ideologier og partipolitik

4 Side 4 af i alt 15 sider Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? November Uge Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager,

5 Side 5 af i alt 15 sider sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver?

6 Side 6 af i alt 15 sider Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet? Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver? Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet?

7 Side 7 af i alt 15 sider Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge A-uge December Uge Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk.

8 Side 8 af i alt 15 sider Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge Uge Ingen samfundsfag pga. sidste dag inden juleferie Juleferie Uge Januar Uge Uge Projektuge Uge Uge

9 Side 9 af i alt 15 sider Februar Uge Uge Tværfaglig uge (dansk, historie og samfundsfag): Ugesex A-uge Uge Vinterferie Uge Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud?

10 Side 10 af i alt 15 sider Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Marts Uge Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge 11 Økonomi for begyndere

11 Side 11 af i alt 15 sider Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge Introkursus Uge Uge

12 Side 12 af i alt 15 sider April Uge A-uge Uge Påskeferie Uge Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge Kultur og integration

13 Side 13 af i alt 15 sider Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Maj Uge Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2.

14 Side 14 af i alt 15 sider Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Juni Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge A-uge herunder projektfremlæggelser Uge

15 Side 15 af i alt 15 sider Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Pathfinder. intensive. en intensiv indføring i centrale Stifinderværktøjer og indsigter

Pathfinder. intensive. en intensiv indføring i centrale Stifinderværktøjer og indsigter Pathfinder intensive en intensiv indføring i centrale Stifinderværktøjer og indsigter 2 // Pathfinder INTENSIVE Få et kraftfuldt indspark til dit projekt, din karriere eller din personlige udvikling. Deltag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag C Jonas

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan for samfundsfag

Årsplan for samfundsfag Årsplan for samfundsfag Skoleåret 2014/15 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2014/15 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget. Derudover

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Skolernes aktivitets- og feriekalender

Skolernes aktivitets- og feriekalender Ma 1 27 2 Juli 3 4 5 6 7 Ma 8 28 9, 10, 11, 12, 13, 14, Ma 15 29 16, 17, 18, 19, 20, 21, Ma 22 30 23, 24, 25, 26, 27 28 Ma 29 31 30 31 21 22 23 24 25 Ma 26 35 27 28 29 30 31 August 22 arbejdsdage ekskl.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

ÅRSPLAN VALGFAG FODBOLD 30 uger

ÅRSPLAN VALGFAG FODBOLD 30 uger ÅRSPLAN VALGFAG FODBOLD 30 uger Klassetrin 7.- 8. 9. kl. /udskolingen Lektion Uge Dato Fagområde Fagaktivitet 1. Intro - Sneakers Cup 2. Teknisk Boldkontrol 3. Teknisk Dribling 4. Teknisk Pasninger (inkl.

Læs mere

Årsplan for 5. Klasse 2010/11 på Parkskolen Rie Seerup

Årsplan for 5. Klasse 2010/11 på Parkskolen Rie Seerup Årsplanfor5.Klasse2010/11påParkskolen RieSeerup UGE EMNE HANDLING 32 Opstartsuge Udleveringafbøger:Minfemtedanskbog,Nydiktatforalle5.klogskrivbogen: grundskrift2 Logbogogstilehæfter 33 39 33 38 37 40 41

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål

Oftest stillede spørgsmål Oftest stillede spørgsmål Her finder du svaret på nogle væsentlige spørgsmål vedrørede brugen af Historiefaget.dk. Tekniske spørgsmål Elevernes navne stemmer ikke overens med deres eget Der kan være to

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

HF2-1. år 15-16 Studieplan

HF2-1. år 15-16 Studieplan HF2-1. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder MP Klasse: 1.0 1o 2015 uge fælles Værkstedstimer dansk engelsk naturfag matematik ks 34 Klasseleder: Klasserumskultur: konfliktløsning, ensomme unge Klassens

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Institut for Ledelse og Organisation 20-09-2006 EMNE ILO-1 UDVIKLING AF PERSONLIGE KOMPETENCER OG SYNDIKAT

Institut for Ledelse og Organisation 20-09-2006 EMNE ILO-1 UDVIKLING AF PERSONLIGE KOMPETENCER OG SYNDIKAT EMNE ILO-1 UDVIKLING AF PERSONLIGE KOMPETENCER OG SYNDIKAT A. Formål. Formålet med modulet er at understøtte elevens udvikling af personlige kompetencer og optimere elevens læringsproces samt give eleven

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere