Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider."

Transkript

1 Side 1 af i alt 15 sider August Uge Uge Uge Hvad er samfundsfag? Uge Hvad er samfundsfag? Uge Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold?

2 Side 2 af i alt 15 sider September Uge Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold? Uge Uge Uge Uge 40 AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne

3 Side 3 af i alt 15 sider Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. Oktober Uge A-uge Uge Efterårsferie Uge Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge 44 Ideologier og partipolitik

4 Side 4 af i alt 15 sider Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? November Uge Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager,

5 Side 5 af i alt 15 sider sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver?

6 Side 6 af i alt 15 sider Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet? Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver? Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet?

7 Side 7 af i alt 15 sider Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge A-uge December Uge Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk.

8 Side 8 af i alt 15 sider Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge Uge Ingen samfundsfag pga. sidste dag inden juleferie Juleferie Uge Januar Uge Uge Projektuge Uge Uge

9 Side 9 af i alt 15 sider Februar Uge Uge Tværfaglig uge (dansk, historie og samfundsfag): Ugesex A-uge Uge Vinterferie Uge Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud?

10 Side 10 af i alt 15 sider Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Marts Uge Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge 11 Økonomi for begyndere

11 Side 11 af i alt 15 sider Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge Introkursus Uge Uge

12 Side 12 af i alt 15 sider April Uge A-uge Uge Påskeferie Uge Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge Kultur og integration

13 Side 13 af i alt 15 sider Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Maj Uge Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2.

14 Side 14 af i alt 15 sider Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Juni Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge A-uge herunder projektfremlæggelser Uge

15 Side 15 af i alt 15 sider Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse Fagansvarlig: SRI/RRE Indhold Undervisningen vil foruden temaerne i skemaet indeholde: - Tur til Christiansborg med rundvisning og besøg på tilhørerpladserne. - Månedlige quizzer, hvori spørgsmål om den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb HOLOCAUST Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe eller Hf2 Samfundsfag C Lærer(e) Søren

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 05/06 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium Silkeborg HTX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløb efterår 2009 Studieretning forår 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Årsplan samfundsfag 8./9. kl Det Kongelige Teaters Balletskole. Læreroplæg. Individuel læsning og opgaveløsning. Par- og gruppearbejde

Årsplan samfundsfag 8./9. kl Det Kongelige Teaters Balletskole. Læreroplæg. Individuel læsning og opgaveløsning. Par- og gruppearbejde Uge Emne Læremidler/materialer Metode/arbejdsform/struktur Færdigheds- og vidensmål. Evaluering 33-38 Internationale organisationer EU FN NATO Samfundsstudier kap. 13+14 Individuelle læringsmål udarbejdes

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning På kant med EU Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan Hold /13 dansk historie - samfundsfag

Årsplan Hold /13 dansk historie - samfundsfag Årsplan Hold 5 2012/13 dansk historie - samfundsfag Uge Indhold Materialer 33 Tirsdag 14/8: Skolestart Intro til afgangsprøverne retstavning læsning og sprogbrug Skriftlig fremstilling mundtlig dansk Valg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUF

Læs mere