BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN. Tema: Phonofile og Bibliotekernes Netmusik Evaluering af biblioteksloven

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N O R I E N T E R E R N U M M E R 2. J U N I Å R G A N G BS Tema: Phonofile og Bibliotekernes Netmusik Evaluering af biblioteksloven

2 NYT FRA NYHAVN Nr årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon (Biblioteksafgiften) Telefax (Biblioteksafgiften) Internet E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: C.S.Grafisk A/S Oplag ISSN Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna C. Rasch (red.) Vibeke Cranfield (red. sekr.) Tove Marie Andersen Bente Buchhave Herluf Henneberg Pedersen Foto: Nils Lund Pedersen Redaktionen er afsluttet 3. juni Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Indhold Phonofile er en milipæl 3 TEMA: Phonofile og Bibliotekernes Netmusik Phonofile og Bibliotekernes Netmusik 4 Infrastruktur og handelsmodel 6 Hvem kan låne og hvordan? 8 Og hvad koster det så? 10 Kulturpolitikkens sigtelinjer 12 Læselystkampagnen udvides: Sætter flere sejl og kurs mod nye mål 16 Tango for to 20 Tre mio. kr. til projekter under Biblioteket - en port til det danske samfund 22 Loven fungerer tilfredsstillende Men ikke alt er rosenrødt! 26 DEFNet - opfølgning på lanceringen den 1. april 28 DEF Global Eprints 29 Stigning i forskningsbibliotekernes elektroniske udlån 30 Info 32 Internationalt 33 Publikationer 34 Personnyt 35 Fotografisk tema: Fornyelse Ballerup Bibliotek Bibliotekshuset på Rhodosvej Konservatorskolens bibliotek (Forsidefoto)

3 Kommentar: Jens Thorhauge Phonofile er en milepæl De fleste af dette blads læsere ved at Phonofile er navnet på en forening der repræsenterer rettighedshavere og producenter i den danske musikverden. Men i Bibliotekskredse er Phonofile også synonymt med den service som der nu er indgået aftale om at stille til rådighed for danske bibliotekers lånere: 24/7 digital adgang til et meget stort og voksende repertoire af dansk musik der kan downloades til egen computer i et døgn eller i en uge. Uden udgift for brugeren. Phonofile-konceptet markedsføres fremover som Bibliotekernes Netmusik og præsenteres i andre artikler i dette nummer af Nyt fra Nyhavn, her skal jeg blot skitsere nogle perspektiver: Det har taget næsten et år med mange møder at nå frem til en underskrevet aftale mellem Phonofile og Bibliotekskonsortiet. Det skyldes først og fremmest at vi stort set var på udyrket mark forretningsmæssigt. Der har været aftaler mellem biblioteker og udbydere af digitale musiktilbud, for eksempel i projekter som Fremtidsmusikken. Men her er der tale om at i princippet alle danske rettighedshavere går sammen om at stille deres materiale til rådighed for hele landet. I den situation har der for det første skullet findes en pris, der skulle etableres et biblioteksdistributionssystem og et udlånssystem, ligesom vilkår for udlån, sikkerhed m.v. skulle aftales. Hertil kommer at rettighedshavere ikke er slet og ret rettighedshavere, men at kunstnere og producenter ikke altid har helt overlappende interesser som det tager tid at udrede. Derfor har aftalen været længe undervejs. På den lange vej har der været rejst en række spørgsmål, hvoraf det vigtigste er: Er det konkurrenceforvridende at staten er med til at betale for en licens, og skal staten overhovedet blande sig i denne sag? Mit svar er: Når Biblioteksstyrelsen blev involveret i Phonofile-forhandlinger, så var den umiddelbare anledning at en række centralbiblioteker opfordrede Biblioteksstyrelsen til at lade de erfaringer der var gjort i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek komme bibliotekerne til gode i en forhandling om adgang til de danske musikressourcer. Biblioteksstyrelsen accepterede synspunktet, fordi det stod os klart at det var relevant med en samlet national aftale som de enkelte biblioteker kunne tilslutte sig eller ej efter egen bestemmelse. Om det så hellere skulle have været KL end BS der gik ind i forhandlingerne, er en mere principiel sag. I det mindste ved vi noget om licenser og forhandling af dem i styrelsen. Den viden deler vi gerne med andre. Er staten så med sit tilskud med til at forvride konkurrencen på området? Det mener jeg ikke. Staten er med til at købe en licens. En licens udstedes på rettighedshavernes betingelser og det er at den giver brugsret til materialet på nærmere aftalte vilkår. Da rettighedshaverne er enige om vilkårene, kan man acceptere eller lade være men der er ikke andre udbydere med et tilsvarende produkt. Derfor er der på det aftalte område ikke nogen konkurrence. Staten har givet tilskud i et forsøg på at hjælpe et musikdistributionssystem frem som forhåbentlig medvirker til at formindske piratkopiering. Det er en håndsrækning til hele musikbranchen. Nu er aftalen på plads, og bibliotekerne skal præsenteres for mulighederne og tage stilling til om de vil spille med. For mig at se er Phonofile en milepæl. Det er den første samlede danske aftale om distribution af ophavsretsbelagt materiale. Det viser at det er muligt at lave en sådan aftale. Principielt kan der også indgås aftale med andre typer rettighedshavere. Det kunne være interessant hvis en Phonofile-succes fik bogforlæggerne til at forholde sig mere positivt til digital distribution. Forretningskonceptet hvor brugerne både kan låne og købe hvis de ønsker det, er også spændende. Forhåbentlig vil det vise sig at bibliotekernes præsentation af musik også fremmer salget af musikken. Men først og fremmest er det spændende om brugerne tager det digitale tilbud til sig, og det forudsætter jo at bibliotekerne gør det. 3

4 Phonofile og Bibliotekernes Netmusik Susanne Buus-Pedersen, Københavns Hovedbibliotek De danske rettighedshaverorganisationer for musik er sammen med Statsbiblioteket indgået i et samarbejde om et projekt for digital lagring og formidling af dansk musik - Phonofile. Formålet med Phonofile er at etablere en digital musikdistribution der letter offentlighedens adgang til dansk musik. Samtidig skal Phonofile sikre at rettighedshaverne til musikken - musikkens ejermænd beskyttes. 1. september vil bibliotekerne kunne udlåne onlinemusik over hele landet gennem Bibliotekernes Netmusik der er et samarbejde mellem bibliotekerne og Phonofile Danmark. Phonofile er på vippen til at slå dørene op for Danmarks største online musikbutik, og bibliotekerne har i den forbindelse forhandlet sig frem til en aftale der giver mulighed for at udlåne musikken til landets biblioteksbrugere i et kopieringssikret system. Brugerne vil også få muligheden for at købe musikken ved hjælp af en gennemstilling til de kommercielle netbutikker som skal forhandle Phonofiles musik. Den danske musik Bibliotekernes Netmusik vil i første omgang indeholde den danske og den danskproducerede musik. Det er i sig selv en attraktion at der nu bliver adgang til pladeselskabernes store bagkataloger helt tilbage fra de første cd er blev udgivet i Danmark i Musik som ikke har været tilgængelig på bibliotekerne i flere år, vil nu kunne hentes over Internettet ved et enkelt klik. Et par af de store pladeselskaber tøver endnu med at stille deres kataloger til rådighed i bibliotekssammenhænge, men repertoiret må alligevel siges at være repræsentativt, alsidigt og absolut biblioteksegnet. Når der i dag langes en cd over udlånsdisken, er ca. hver femte dansk eller dansk produceret. Tallet ville formodentlig være højere hvis den ældre musik var tilgængelig. Musikbibliotekarerne rundt i landet kender alle til de mange forespørgsler på musik som af en eller anden grund ikke længere er til at skaffe eller måske kun findes på et enkelt bibliotek. Nu bliver det muligt at henvise låneren til lovligt at downloade det ønskede materiale til låns, gratis og sikkert, og orientere sig retrospektivt i yndlingskunstnernes repertoire fordi det hele tiden vil være tilgængeligt. Hvor meget musik får vi? I princippet har Phonofile mulighed for at tilbyde al den musik som Statsbiblioteket har stået for digitaliseringen af, hvilket vil sige al dansk musik udgivet på cd siden 1982 næsten tracks. Statsbiblioteket fortsætter i øvrigt digitaliseringen og er nu gået i gang med at overføre de gamle danske analoge indspilninger til digitale formater. Det kræver imidlertid tilladelse fra hver enkel rettighedshaver dels at lægge musikken ud til salg på nettet, dels at lade den indgå i biblioteksaftalen. I første omgang, pr. 1. september 2004, vil Bibliotekernes Netmusik indeholde ca tracks som repræsenterer en god procentdel af dansk musik på cd. I bibliotekernes aftale med Phonofile er indbygget at databasen gradvis vokser, både med den musik som efterhånden vil blive frigivet af pladeselskaberne, samt med det ældre materiale der gradvis vil blive digitaliseret. Repertoiret vil altså hele tiden være i vækst. Indholdet Bibliotekernes Netmusik lægger pr. 1. september ud med et repertoire der dækker musikkens genrer bredt. Inden for den klassiske musik er det især rart at konstatere at pladeselskabet Dacapo er repræsenteret med en meget stor del af kataloget, også de fornemme Carl Nielsen indspilninger fra 90 erne. For jazzens vedkommende er repertoiret fremragende næsten al væsentlig dansk produceret jazz er repræsenteret. Interessant, set med biblioteksøjne, er at forlaget SteepleChase som tidligere har været meget fjendtligt stemt over for bibliotekernes musikudlån, har deres store internationalt funderede repertoire med i databasen, 4

5 Phonofile og Bibliotekernes Netmusik bl.a. indspilninger med Chet Baker, Eddie Henderson og Johnny Griffin. Det er ikke nogen overraskelse at dansk rock og underholdning er medtaget meget bredt. Man må konstatere at både skidt og kanel er med. Her gemmer sig i virkeligheden, ikke uinteressant, en ny formidlingsopgave set med biblioteksfaglige øjne. Vi får nu mulighed for at stille al musik til rådighed, men vi kan jo overveje at give den et ord med på vejen... bolden er hermed givet op! Kommer det internationale repertoire? Phonofile har indgået aftale med omkring 30 danske pladeselskaber. Phonofile er desuden i gang med at forberede forhandlinger med BMG, EMI, Warner, Sony og Universal. Hvis det også lykkes at få forhandlet aftaler på plads med disse store multinationale selskaber, er der i princippet lukket op for at formidle stort set alt hvad der bliver udgivet. Historik Én ting er imidlertid den kommercielle formidling som Phonofile forventer skal ske gennem et ukendt antal distributører af online musikbutikker. Noget andet er biblioteksaftalen. Vi kan håbe på at det bliver indlysende for de multinationale pladeselskaber at bibliotekerne er en fremragende reklamesøjle for musikindustrien. Jo mere musik man får adgang til at orientere sig i, jo mere musik vil man selv ønske at eje. Det er et postulat som muligvis ikke kan bevises, men mange mindre pladeselskaber har givet udtryk for et lignende synspunkt. I foråret 2002 blev der dannet et bibliotekskonsortium med basis i de biblioteker der har andel i overbygningsmidler til udvikling af netmusik, samt de biblioteker der har eksperimenteret med online musiktjenester: Statsbiblioteket, Århus (Fremtidsmusikken), Herning, Odense, Gentofte (Online Musikken), samt København og Frederiksberg (Netmus nu Netmusik.dk). Konsortiets første store opgave har netop været at få forhandlet en aftale på plads med Phonofile. Formidlingen af den danske musik online på en Windowsbaseret platform som Statsbiblioteket har udviklet den bibliotekstekniske del til, er blevet til Bibliotekernes Netmusik. Biblioteksaftalen med Phonofile er bakket op af Kulturministeriet som gennem Biblioteksstyrelsen støtter forsøget med 4 mio. kroner over to år som en del af ministeriets handleplan Liv i Musikken. Bibliotekernes Netmusik lover godt for musikbibliotekernes fremtid i den foranderlige digitale tidsalder som kræver stor fleksibilitet og for nu at bruge et forhadt og fortærsket ord omstillingsparathed. I et par år har et antal biblioteker forsøgt sig med online formidling af musik i tre projekter der har været støttet af Biblioteksstyrelsen med midler fra Overbygningspuljen. Forsøgene har haft til formål at finde frem til den bedste løsning på en formidlingsform som alle biblioteker kan få del i. 5 Nyt fra Nyhavn 2004:1

6 Infrastruktur og handelsmodel Arne Sørensen, Statsbiblioteket Aftalen mellem Phonofile og bibliotekerne om adgang til udlån af digitale musikfiler repræsenterer brugen af en ny aftale- og samarbejdsform mellem bibliotekerne og materialeudgiverne. Den underliggende infrastruktur er samtidig et af de første store eksempler på anvendelsen af en netværksorienteret systemarkitektur, hvor adgangen til en fælles ressource kan gives under anvendelse af bibliotekets eget brugerregister og gennem eget website. Infrastrukturen udvikles af Statsbiblioteket i samarbejde med en række folke- og forskningsbiblioteker. Infrastrukturen etableres på basis af principperne i systemarkitekturen for adgangsstyring og brug af webservices som anvendes i DEF Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Brugerens adgang til materialerne Brugeren kan vælge mellem to udlånstyper: 1-dags lån eller 7-dages lån. Det udvalgte musiknummer downloades med et klik, og musikken er til rådighed i den valgte låneperiode fra det tidspunkt der åbnes for musiknummeret første gang. Musikken kan kun afspilles på pc er med styresystemet Windows og med Windows Mediaplayer (version 8.0 eller senere installeret). Denne platform er den eneste som producenterne bag Phonofile p.t. anser som sikker nok. Vi håber på et senere tidspunkt at kunne understøtte andre platforme. Bibliotekerne tilbydes tre forskellige modeller: En tynd portal. Slutbrugeren anvender en fælles brugergrænseflade hvor kun biblioteket er forvalgt. Denne løsning er den enkleste at etablere og kræver kun at biblioteket tilmelder sig og får etableret adgang til eget brugerregister. En skabelonbaseret løsning. Biblioteket skal køre en webserver (Apache Tomcat 5.x), hvor der installeres en applikation som stilles til rådighed af konsortiet. Denne applikation indeholder en række html-skabeloner. Løsningen giver mulighed for at tilpasse look-and-feel til bibliotekets egen website, men det er dog ikke umiddelbart muligt at integrere med funktionalitet. Webservice-løsningen. Biblioteket skal udvikle en klientapplikation som kan tale med en ekstern webtjeneste, i dette tilfælde udviklet af konsortiet. Bibliotekets klientapplikation afvikles lokalt på en web/applikationsserver efter eget valg. I denne løsning er al form for integration mulig: Biblioteket kan integrere musikudlånssystemets funktionalitet med egne data (fx kan data fra musiksystemet kombineres med lokale data, fx i et søgeresultat). Biblioteket har fuld kontrol over look-and-feel. Uanset hvilken løsning biblioteket vælger, får slutbrugeren adgang til et enkelt søgesystem hvor materialet kan søges på titel, kunstner, komponist, genre og udgivelsesår. Det er kun nødvendigt at være koblet op på Internettet ved download og første aktivering af musikken. Derefter virker musikken i 24 timer eller 7 døgn. Bibliotekernes adgang til systemet Når et bibliotek har tilmeldt sig, oprettes der adgang til et webbaseret administrativt system på Statsbiblioteket. Her råder det enkelte bibliotek over en række parametre som styrer de lokale brugeres mulighed for at anvende musikken. Ved tilmelding får biblioteket rådighed over et antal trackudlån. Fx får et bibliotek i en kommune med indbyggere rådighed over i alt udlån på et år for tilmeldingsgebyret alene. Ret til yderligere udlån kan tilkøbes. 6

7 Phonofile og Bibliotekernes Netmusik Prisen for et 7-dages udlån er 1 kr. uanset bibliotekets og kommunens størrelse. Det enkelte bibliotek kan gennem et elektronisk rationeringssystem styre forbruget. Rationeringssystemet vil fra starten være enkelt og udelukkende baseret på kvantitet som fx maksimum antal udlån i alt for biblioteket, maksimum pr. måned, uge og dag for hele biblioteket samt tilsvarende begrænsninger pr. låner. Formålet er at biblioteket kan sikre sig at udgiften ikke løber løbsk, og at udlånsmulighederne tilbydes bredt både over tid og over lånere. Der vil fra starten være ubegrænset adgang til al musik i systemet. Biblioteket har adgang til udførlige statistikker over udlånene. Statistikken er anonymiseret i henhold til gældende regler, og fx har leverandøren ikke adgang til oplysninger der viser hvilken bruger der har downloadet et bestemt stykke musik. Perspektivet for fremtidig accession Handelsmodellen i aftalen og den tilhørende infrastruktur er pay-per-view. Der betales således ikke for selve materialet, men kun for den faktiske anvendelse af materialet hos en låner. Den anvendte indkøbsmodel (accession) er således meget forskellig fra de nuværende hvor biblioteket på forhånd skal udvælge og indkøbe materialer (hvad enten det er fysiske materialer eller licenser til udvalgte tidsskrifter). Med den indgåede aftale og det tilhørende administrative system får et bibliotek i princippet fuld adgang til al musik (i det omfang leverandøren råder over den), og betaling finder først sted i det øjeblik en låner faktisk anvender ressourcen. Modellen imødekommer nogle af de kritikpunkter der ofte rejses fra producenterne og udgivernes side mod bibliotekernes anvendelse af materiale som i udgivernes øjne bør anskaffes af personerne selv. Og for bibliotekerne vil modellen betyde at man kun betaler for materialer der faktisk benyttes, og at betalingen vil stå i direkte forhold til benyttelsens omfang. I princippet fjerner metoden bibliotekernes behov for at foretage materialevalg: Der gives adgang til alt, og det er brugeren selv der bestemmer. Erfaringerne må vise om modellen er attraktiv for bibliotekerne og om der er behov for - også i denne model - at bibliotekerne vælger på lånernes vegne. Bibliotekskonsortiet og support til bibliotekerne Bibliotekerne i konsortiet bag aftalen med Phonofile: Statsbiblioteket, Århus, Herning, Odense, Gentofte, København og Frederiksberg har etableret en supportstruktur som hjælper bibliotekerne i gang med at udnytte aftalen. Der er således adgang til teknisk assistance og rådgivning hos Musikkonsortiet i etableringsfasen. Rådgivningen vil typisk blive ydet af det nærmest liggende konsortiebibliotek. I rådgivningen indgår også den administrative rådgivning hos Statsbiblioteket. Efter etableringen er der adgang til support hos Statsbiblioteket Nærmere oplysninger om tilmelding, priser, rådgivning, support mv. kan fås hos Bibliotekernes Netmusik Statsbiblioteket, Universitetsparken, 8000 Århus C. Tlf.: eller på dk/netmusik 7

8 Hvem kan låne og hvordan? Erling Lykke Jensen, Århus Kommunes Biblioteker Adgangen til udlån af de digitale musikfiler dækker kun servicen til det enkelte biblioteks primære brugere. Dvs. at brugeren skal være borger i kommunen samt være indmeldt som låner i biblioteket. Det er bibliotekets eksisterende lånerregister der danner basis for valideringen af brugeren. Dette gælder dog ikke for de 30 sekunders smagsprøve (preview) af hvert nummer som alle vil kunne lytte til. Som bruger låner man enkelte tracks ad gangen og ikke hele cd-titler. Når brugeren har fundet frem til hvad han vil låne, evt. efter først at have lyttet til de 30 sekunders preview han har mulighed for, klikker han med musen på titlen. Idet han beder om at låne titlen, bliver han bedt om at identificere sig over for systemet med sit lånernummer eller cpr-nummer (afhængig af praksis i hans bibliotek) samt pinkoden. Systemet vil derefter igangsætte valideringsprocessen som kan foregå enten ved at spørge direkte i bibliotekets lånerregister eller ved at sende forespørgslen til den kopi af lånerregisteret som kan hostes hos Statsbiblioteket. Når brugeren er korrekt valideret begynder downloadprocessen. Brugeren beslutter selv hvor filen skal placeres. Første gang han vil lytte til musikken, skal han være online. I det øjeblik skal licensen til at bruge filen hentes, men det skal altså kun ske første gang. Såfremt noget skulle gå galt i downloadprocessen, tilbyder systemet brugeren mulighed for at foretage et nyt download inden for en time. Et sådant re-download vil ikke tælle som endnu et download på bibliotekets konto. Format og afspiller Der anvendes Microsofts Windows Media Audio (wma) formatet. Og dermed er det også den player der skal anvendes. Desværre er det sådan at brugere af Macintoshcomputere eller styresystemet Linux ikke kan bruge servicen. Det er ikke fordi man har noget imod netop den kategori af brugere, men det er endnu ikke teknisk muligt at lave det så der er frit valg. Det er dog hensigten at systemet skal udvikles så Mac- og Linux-brugere også kan få glæde af tilbuddet. Lånetider Der opereres med to forskellige lånetider 1 dag eller 7 dage. Det er rettighedshaverne der afgør hvilken låneregel der skal gælde for netop deres musik. Musikfilerne forsvinder ikke fra brugerens pc, men licensen som brugeren henter ved første afspilning, ophører med lånetidens udløb og gør at filen ikke kan afspilles. Lånetiden begynder ved første afspilning. Herefter er det op til brugeren selv at fjerne filen fra pc en. Begrænsninger For at regulere brugen af servicen er det muligt for det enkelte bibliotek at indlægge begrænsninger. Der kan sættes grænser for hvor mange downloads hver bruger kan foretage pr. dag/uge/måned. Dette vil forhindre at få brugere kan opbruge bibliotekets kvote på kort tid og sikre at biblioteket kan levere servicen i hele kontraktperioden. Et statistiksystem sørger for at den enkelte bruger kan gå ind og se hvor meget han har brugt. Administrativ grænseflade Der vil være en administrativ grænseflade hvorfra det enkelte bibliotek får mulighed for at varetage visse opgaver. Det vil bl.a. være her biblioteket kan fastsætte udlånskvoter både på biblioteks- og brugerniveau. Der vil ikke kunne fastsættes forskellige kvoter for hver individuel låner. Her vil også kunne vises de forskellige udlånsstatistikker både på materialeniveau og på udlånstype. På et senere tidspunkt er det meningen at der skal tilbydes en facilitet så det enkelte bibliotek selv kan tilføje musikfiler til systemet sammen med metadata. Dette vil forudsætte at der er truffet aftale med rettighedshaverne til den pågældende musik. 8

9 Phonofile og Bibliotekernes Netmusik Ballerup Bibliotek 9

10 Og hvad koster det så? Jens Bang Petersen, Gentofte Bibliotekerne Primært er der tre spørgsmål som alle ønsker besvaret i forbindelse med Phonofile og Bibliotekernes Netmusik: Hvor mange filer og hvilke? Hvordan fungerer det? Hvad koster det at være med? De to første spørgsmål er besvaret i to andre artikler her i bladet, mens denne gerne skulle give et præcist overblik over hvad hvert enkelt bibliotek skal betale for at få adgang til filerne, samt hvad man får for pengene. Aftalen med Phonofile er 2-årig og løber fra 1. september 2004 til 31. august Ved tilmelding binder man sig for hele aftaleperioden. Betalingen består af et grundgebyr som dækker den teknologiske løsning, supportfunktion, samt et antal udlån (download). Størrelsen af grundgebyret varierer afhængig af hvor mange indbyggere der er i kommunen. Det skal understreges at det kun er brugere bosiddende i kommunen der kan låne fra Phonofile. Rabatter For bibliotekerne i de små kommuner er det, via en bevilling fra Udviklingspuljen, muligt at opnå rabat: For kommuner med under indbyggere er rabatten 50% hvis man tilmelder sig før og er blandt de første 40 tilmeldte biblioteker i denne kategori. For kommuner med indbyggere er rabatten også 50% hvis man tilmelder sig før og er blandt de første 25 tilmeldte biblioteker i denne kategori. Der gives ikke rabat til biblioteker i større kommuner. Forskningsbibliotekerne Prisen for forskningsbibliotekerne er fastsat ud fra antal studerende i de universitetsmiljøer som har musikstudier. Hvis der er interesse for tilbuddet bredere i forskningsbibliotekskredse, kan et mere nuanceret tilbud udarbejdes. Udlån I alle grundgebyrer er der indbygget et antal udlån som frit kan bruges af bibliotekets kommunale brugere uden merudgift for biblioteket. Prisen for et 7-dages udlån er 1 kr., og prisen for et 1-dages udlån er 0,80 kr. Denne pris er inklusive alle udgifter til rettighedshaverne. Det betyder at der ikke kommer en ekstra opkrævning fra KODA eller lignende organisationer, og at rettighedshaverne fordeler gebyrerne indbyrdes uden yderligere indsats fra bibliotekerne. De månedlige udlån kan sagtens variere. F.eks. kan et bibliotek med under indbyggere godt bruge 800 udlån i den første måned, og 200 udlån i den næste. Bruges ud- Indbyggertal Grundgebyr Antal 7-dages Samlet Samlet pr. måned udlån pr. måned grundbebyr grundgebyr indeholdt i pr. 12. måneder ved deltagelse grundgebyr i hele projektperioden Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr Forskningsbiblioteker 2 kr kr kr Over kr kr kr Konsortiebibliotekerne kr kr kr Der er mulighed for 50% rabat 2 Prissætning fastsat ud fra specifikke parametre 10

11 Phonofile og Bibliotekernes Netmusik lånene som 1-dages lån stiger antallet af udlån der er til rådighed i forhold til prisen. Hvis antallet af udlån inkluderet i grundbeløbet er for lille, kan der tilkøbes yderligere udlån i blokke af 1000 kr., hvor prisen ligeledes er 1 kr. for 7-dages udlån og 0,80 kr. for 1- dages udlån. Det er dog kun det reelle forbrug af udlån der faktureres. Tilkøbene faktureres hvert år per 31. december, samt ved aftalens udløb 31. august Økonomiske styringsredskaber Der betales for hver enkelt brugers konkrete antal download, men de enkelte biblioteker har mulighed for at styre forbruget kvantitativt ved hjælp af nogle, i systemet indbyggede, styringsredskaber. Enten kan det enkelte bibliotek bestemme det maksimale antal udlån pr. måned, uge eller dag, eller lægge tilsvarende begrænsninger på hver enkelt bruger. På den måde kan man i systemet administrativt styre at udgifterne ikke løber løbsk for biblioteket, at udlånene fordeles over en længere tidsperiode, samt at man undgår at nogle få brugere står for alle bibliotekets udlån. Rådgivning og support Grundgebyret indeholder en vis grad af teknisk assistance og rådgivning fra Musiklicenskonsortiet ved etableringen af systemet lokalt. Rådgivningen vil i første omgang kunne hentes hos det nærmeste konsortiebibliotek. Hvis der viser sig store tekniske problemer, kan hjælp hentes hos Statsbiblioteket. I rådgivningen indgår også den administrative rådgivning hos Statsbiblioteket, og efter etablering er der direkte adgang til support hos Statsbiblioteket. Tilmelding og tilmeldingsfrister Tilmelding sker fra det enkelte bibliotek til konsortiets administrationssekretariat på Statsbiblioteket mere information findes i det informationsmateriale alle biblioteker modtager omkring 1. juni Der vil efterfølgende i juni blive afholdt informationsmøder over hele landet. Tilmelding skal ske pr. den første i en måned og gælder fra tilmeldingsdatoen frem til 31. august Ved tilmelding 11 før 1. september 2004 gælder tilmeldingen hele den 2-årige aftaleperiode frem til 31. august Ved tilmelding senere end 1. september 2004 betales kun for det antal måneder aftalen gælder og frem til 31. august Efter tilmelding vil der i grundbeløbet være inkluderet undervisning af de tilmeldte bibliotekers personale så de lokale brugere efterfølgende kan rådgives. Undervisningen vil starte i august. Perioden frem til 1. september 2004 er defineret som indkøringsperiode. Udlån foretaget i indkøringsperioden hvor der kan testes internt i bibliotekerne, tælles som almindelige udlån. Alle nævnte priser er ekskl. moms. Tidsplan for udrulning af Phonofile i bibliotekerne 1. maj 2004 Forsøgsaftalen med Phonofile er underskrevet og der er givet adgang til det fulde biblioteksdistributionssystem for test på Statsbiblioteket og efterfølgende i de øvrige konsortiebiblioteker 1. maj 31. august Implementering og prøvedrift i konsortiebibliotekerne Juni 2004 Informationsmøder for bibliotekerne v. konsortiets styregruppe om deltagelse i forsøgsaftalen/køb af licens til Phonofile 1. juli 31. august Tilmeldinger fra bibliotekerne August 2004 Undervisning v. kompetencenetværkenes trænere for personale ved de tilmeldte biblioteker 1. september 2004 Adgang for brugerne til Phonofilebasen ved de tilmeldte biblioteker 31. august 2006 Forsøgsaftalen med Phonofile ophører. Jonna Holmgaard Larsen

12 Kulturpolitikkens sigtelinjer Bente Buchhave, Henriette Fenger Grønfeldt og Jonna Holmgaard Larsen Det kulturelle Danmarkskort er under forandring. Strukturreformen lægger op til en ny topografi og en ændret ansvarsfordeling mellem stat og kommune. Og samtidig har regeringen offentliggjort en kulturpolitik (Kulturpolitikkens sigtelinjer) der klarlægger principperne i den nationale indsats, og disse principper må ligeledes formodes at være retningsgivende for samarbejdet med kommunerne. Regeringen vil skabe nye partnerskaber som skal være med til at udvikle kvaliteten, skabe stærke kulturelle udtryk og rejse kapital som kan lette adgangen til det voksende globale marked Regeringen vil føre en kulturpolitik der stiller krav om kvalitet. Kulturpolitikken skal gøre det bedste endnu bedre Regeringen vil sikre en satsning på talentet. De kommende kunstnere, filmskabere osv. skal have de bedst mulige uddannelser og udviklingsmuligheder Regeringen vil arbejde for at befolkningen i alle egne af landet har mulighed for kulturelle og kunstneriske oplevelser af værdi Regeringen vil sikre at der er konkurrence i det danske medielandskab hvor flere medier kan konkurrere indbyrdes Regeringen vil skabe mulighed for kulturel inspiration udefra og samtidig gøre dansk kunst og kultur mere synlig i udlandet. (jf. graphics/ kum/downloads/publikationer/netpublikationer/kulturpolitikkens_sigtelinjer/kulturpolitikkens_sigtelinjer/index.htm). Folkebibliotekerne er et lokalt ansvarsområde, og samtidig er folkebiblioteket et væsentligt led i implementeringen af regeringens kulturpolitik. Man kan derfor spørge på hvilken måde folkebibliotekerne kan konkretisere de anførte principper? Og i besvarelsen af dette spørgsmål fokuseres på principperne om kvalitet, decentralisering og nye partnerskaber. Nye partnerskaber Strukturreformen vil medføre et samarbejde på tværs af de oprindelige kommunegrænser, og den nye kulturelle arbejdsfordeling mellem stat og kommune vil sandsynliggøre at musikskolen, egnsteatre, museer og folkebiblioteker bliver centrale søjler i lokalsamfundets kulturprofil. Ligesom der fra politisk hold vil blive forventet et samarbejde mellem disse institutioner. Samarbejdet vil imidlertid ikke begrænse sig til kulturinstitutionerne, der vil være brug for et udvidet samarbejde med erhvervslivet, ligesom kulturinstitutionerne vil kunne medvirke til at styrke kvaliteten i daginstitutioners, skolers og foreningers arbejde. Det bliver nødvendigt for folkebiblioteket at analysere den nye kontekst og udvikle den aktuelle kulturelle profil i et samspil med mange forskellige partnere. Det er en anledning til at skærpe bibliotekets profil som bibliotek anno 2004, og samtidig kritisk vurdere på de oplagte behov for opgaveløsning i lokalsamfundet og mulige berøringsflader til andre aktører i kommunen. Evnen til at indgå partnerskaber der forholdsvis hurtigt kan komme med konkrete bud på den nye kommunes kulturelle identitet, kan blive afgørende. 12

13 Kulturpolitik Formålet med disse partnerskaber er således flertydigt: At sikre borgeren ret til kunstneriske og kulturelle oplevelser af kvalitet At skærpe den nye kommunes profil som lokalsamfund og kulturelt fællesskab At kvalificere anvendelsen af kunst og kultur uden for den kulturelle sektor At identificere pejlemærker for den enkelte institutions udvikling og forskellige kombinationsformer hvor flere institutionsformer integreres. Decentralisering Efterlevelse af princippet om decentralisering vil aktualisere behovet for partnerskaber og nye kombinationsformer. Det bliver sikkert nødvendigt at tænke biblioteksideen ind i nye konstellationer (daginstitution, skole, skolefritidsordning, arbejde, uddannelse, kultur- og foreningsliv) hvor den konkrete tilstedeværelse kan antage mange former (fysisk, virtuel, idé). Det er sandsynligt at kombibiblioteker og forskellige former for folkebibliotekssatellitter vil vinde frem. Ressourcerne i form af økonomi, lokaler, materialer og personale vil samtidig have en fremmende eller begrænsende effekt for graden af interaktion med andre institutioner, kvaliteten i den fælles indsats og for det opsøgende arbejde uden for folkebiblioteksinstitutionen. Kvalitet Kvalitet har været et gennemgående princip i dansk kulturpolitik og dermed også i lovgivningen på folkebiblioteksområdet. Meget tyder imidlertid på at regeringen lægger vægt på den kunstneriske kvalitet som en central forudsætning for erkendelse og identitetsdannelse. Det bedste skal gøres endnu bedre. Det er endvidere tydeligt at regeringen ønsker at biblioteket fortsat prioriterer bogen og opnår den rette balance mellem de klassiske og de nye medier. Regeringen vil gerne sikre at alle borgere får adgang til de mere unikke oplevelser, og der tænkes derfor i en kombination af kommunalt ansvarsområde og nationale fyrtår- ne. Det bliver nødvendigt at vurdere bibliotekets og de øvrige lokale kulturelle arrangementer i det lys. Man må spørge sig selv: Hvad skal der være inden i den fremtidige kultur- og biblioteksydelse i x- og y-købing, og hvilke strategier og samarbejdspartnere vil være relevante? Der bliver sikkert også brug for udvikling og kvalificering af det tværfaglige samarbejde i form af fælles kompetenceudvikling. Biblioteksstyrelsens rolle i en forandringsproces På det kulturelle område har Biblioteksstyrelsen udviklet partnerskaber med museer og arkiver, og via Børnekulturens Netværk udbygges relationerne til Kunststyrelsen, Kulturarvstyrelsen og Filminstituttet. Disse partnerskaber handler dels om at gøre kulturarven tilgængelig og dels om at kvalificere indholdet og den målrettede formidling. Via Læselyst kampagnen er det endvidere lykkedes at etablere formelle relationer til Undervisnings- og Socialministeriet og ad den vej optimere betingelserne for barnets møde med bogen. Det åbner mulighed for formalisering af lokale samarbejdsrelationer. Kravet om læringsplaner i daginstitutionerne er endvidere en udfordring og peger måske i retning af egentlige institutionsbiblioteker. Partnerskaberne på det nationale plan skal gerne indgå i dynamisk samspil med lokale partnerskaber, og i den sammenhæng ser Biblioteksstyrelsen sin rolle som rammeskaber, formidler af viden og forsøger at udvikle lydhør over for aktuelle udviklingsbehov. Rådgivning Biblioteksstyrelsen kan til enhver tid yde telefonrådgivning, men det er ligeledes muligt at rekvirere rådgivning mod betaling. Sidstnævnte rådgivning er sammensat af forskellige elementer og kan tilpasses det aktuelle behov. Elementerne kan være foredrag om tværkommunalt sam- 13

14 Konservatorskolen 14

15 Kulturpolitik arbejde, folkebibliotekernes fremtidige rolle, oplæg til partnerskaber på det kulturelle område, rådgivning i konkrete samarbejdsprojekter. Tilbuddet vil forene forskellige specialkompetencer i Biblioteksstyrelsen ligesom det er muligt at tilknytte andre ekspertiser alt efter opgavens karakter. Tilbudsmateriale udsendes ultimo november I forbindelse med Læselyst. Kulturministeriets kampagne om børn og bøger er der givet støtte til at 22 kommuner kan oprette et eller flere børnehavebiblioteker. Via det centrale kampagneprogram er der sat fokus på stimulering af de små børns læselyst og samarbejdet på tværs af sektorer og professioner. Det er imidlertid den lokale nødvendighed, visionerne og det konkrete indhold i denne bibliotekssatellit der har udløst støtten. Biblioteksstyrelsen har bakket op i form af to landsdækkende kurser, et seminar og udgivelse af en læselyst-publikation: Børnehavebiblioteket - når pædagoger og bibliotekarer går hånd i hånd. For nuanceringens skyld har det været nødvendigt at betragte disse forsøg i en større kontekst og undersøge folkebibliotekernes mangfoldige betjening af daginstitutioner. I slutningen af maj udgav Biblioteksstyrelsen Børnehavebiblioteket - en variant i folkebibliotekernes betjening af daginstitutioner. Der er således skabt et dokumenteret grundlag for at fortsætte afsøgningen af forskellige varianter af biblioteksbetjening. I den sammenhæng er der både behov og gode muligheder for nye samtalepartnere på det lokale niveau og i Socialministeriet. 15

16 Læselystkampagnen udvides: Sætter flere sejl og kurs mod nye mål Monica C. Madsen, Bureauet Arbejdet med at skabe gode møder mellem børn og bøger er blevet så stor en succes for Læselystkampagnen at Undervisningsministeriet og Socialministeriet nu går aktivt ind i arbejdet med at styrke børns lyst til bøger. Samtidig har kampagnen fået 3,5 mio. kr. ekstra til bl.a. nye Læselystprojekter i Det afslørede Kulturministeren på årets Læselystkonference 12. maj i Den sorte Diamant. - Læselystkampagnens arbejde med at stimulere børns læselyst er så vellykket og vigtig en satsning at den ikke kan stoppe ved udgangen af dette år. Jeg vil derfor kvittere for jeres store indsats med en invitation til at fortsætte arbejdet i nye retninger og med endnu flere samarbejdspartnere: Nemlig Socialministeriet og Undervisningsministeriet som nu går aktivt ind i kampagnearbejdet. Sådan lød kulturminister Brian Mikkelsens velkomst til de 310 bibliotekarer, pædagoger, lærere, kunstnere, repræsentanter fra bogbranchen, embedsmænd m.fl. som deltog i Læselystkonferencen 12. maj. 2 mio. kr. til nye lokale projekter Med invitationen følger foreløbig 3,5 mio. kr. ekstra. Af dem er 2 mio. kr. øremærket til nye lokale projekter i 2005 som sigter mod kampagnens tre nye fyrtårne: Disse tre pejlemærker er også udgangspunktet for at socialminister Henriette Kjær, undervisningsminister Ulla Tørnæs og kulturministeren få dage før konferencen gav hinanden fælles håndslag om sammen at støtte op om børns udvikling af læselyst. - I ministerierne arbejder vi med forskellige opgaver, men når det gælder børns læsning har vi en klar fælles interesse og kan se perspektiver i at styrke arbejdet på tværs som rækker udover dagen og vejen giver ikke bare tre, men fire eller endnu mere i denne sammenhæng, understregede Kulturministeren. Undervisningsministerens fokus - Vi har tilsammen ansvaret for at børn og unge får de bedste forudsætninger for at lære at læse; at de rent faktisk får det lært, at de har adgang til god litteratur, og at de har gode betingelser for at udvikle deres læselyst, sagde Ulla Tørnæs. Hun betonede desuden at lyst og færdighed følges ad. - Jo mere lyst, børn får til at læse, des bedre bliver deres færdigheder. Men det gælder også den anden vej: jo bedre de læser, des større bliver lysten. Det er sjovere, når man mærker at man kan, sagde hun og understregede at hun er meget optaget af at styrke læsefærdighederne pga. PISAundersøgelserne som viser at hver femte danske ung forlader folkeskolen som funktionel analfabet. Flere dansktimer, bindende trinmål og bedre evaluering er skridt, ministeren allerede har taget for at ændre på dette, og hun opfordrer til at man fremover i Læselystkampagnen fokuserer særligt på teenagere, forældre og skolebibliotekets rolle. - Den gode oplevelse - Den gode læser - Den gode bog. 16 Socialministerens fokus - Hvis vi ikke vil tabe en stor gruppe børn allerede i børnehaven, skal vi tage hensyn til at børn har forskellige forudsætninger for at lære bogens verden at kende, pointerede socialminister Henriette Kjær og henviste til Sølvguiden fra ministeriets projekt Kvalitet i Dagtilbud. Guiden opfordrer alle børnehaver til at have mindst én reol fyldt med gamle, nye, tykke og tynde bøger. Og til at introducere bøgerne for børnene på utraditionel vis via leg, teater, digte selv osv. - Bogen er også et godt værktøj i de nye pædagogiske lære-

17 Børnekultur planer personalet i alle dagtilbud skal formulere for at blive bevidste om hvordan de ønsker at understøtte børns læring især i deres spontane leg, men også via målrettede aktiviteter, forklarede ministeren. De tre nye fyrtårne Marianne Kruckow, chef for litteraturområdet i Kunststyrelsen og medlem af kampagnens styregruppe, kom med eksempler på konkrete projekter inden for de tre nye fokusområder: Den gode oplevelse: Handler om mødet med bogen og kunstneren. F.eks. via børnehavebiblioteker, husforfatterordning og højtlæsning som har stor betydning for børns tidlige sprogtilegnelse og forståelse for tekster. En kampagne med bogbranchen om gode højtlæsningsbøger er også oplagt. Den gode bog, efter børnenes mening: Tre bøger, en i hver sin aldersgruppe, kåres efter planen her i efteråret i samarbejde med skoler, institutioner og bogbranchen. Den gode læser: F.eks. den landsdækkende tv-quiz på DR med arbejdstitlen Læsedyst fra kyst til kyst hvor Gentofte Bibliotekerne sætter fokus på bogen som kilde til kundskaber og gør læsende børn og voksne til gode rollemodeller. Som en læselysten flåde... Efter oplæg fra Rachel van Riel, Beth Juncker og Sven Nilsson (se bokse), takkede professor Anne-Marie Mai og Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge på styregruppens vegne for inspiration til det kommende års arbejde i Læselystkampagnen. - Med Socialministeren og Undervisningsministerens håndslag er vi kommet et markant skridt videre i arbejdet med at ændre den daglige praksis i institutionerne og få accepteret læsningen som den kulturkompetence der er en forudsætning for at man kan anvende alle de andre medier og kulturudtryk, pointerede direktør Jens Thorhauge. - I styregruppen vil vi desuden være særlig opmærksomme på at læsning er en skabende aktivitet hvor lyst og færdighed følges ad med udgangspunkt i børns egen kvalitetsopfattelse, sagde professor Anne-Marie Mai. Strategier til at få forældrene på banen, til at bevare læselysten hos teenagere, til at involvere skolebibliotekerne, utraditionelle formidlingsformer og nye rollemodeller er andre vigtige pejlemærker styregruppen tager til efterretning eller allerede arbejder med. - Vi vil også opfordre alle jer projektmagere til at tænke i samme baner, når I til efteråret får mulighed for at byde ind på den nye projektpulje på 2 mio. kroner som I kan finde flere informationer om på vores hjemmeside først i september, afsluttede Jens Thorhauge. Status for Læselystkampagnens første år - Bogen ER blevet åbnet, konkluderer kampagnens tovholder, bibliotekskonsulent Bente Buchhave fra Biblioteksstyrelsen. - Over børn landet over er blevet involveret i kampagnens 60 projekter om bl.a. børnehavebiblioteker, børns møde og workshops med forfattere og lokale/regionale promoveringskampagner. Viden og erfaring er spredt til forældre, fagpersoner, embedsfolk og politikere via konferencer, website, nyhedsbreve, rådgivning samt inspirationshæfter som kan rekvireres gratis i Biblioteksstyrelsen. 17

18 Rachel van Riel Sell the sizzle, not the sausage! - Sælg pølsens hyggelige syden på panden, ikke pølsen selv, råder engelske Rachel van Riel, direktør i konsulentfirmaet Opening the Book. - Sæt fokus på den særlige stemning og tilstand man kommer i ved at læse. Flyt blikket fra bogen og forfatteren til selve læseoplevelsen, forklarede hun med først en ældre plakat fra en læsekampgane hvor en trappe bøger signalerer at bøger er nøglen til en høj position i samfundet: Det er ikke selve oplevelsen som tæller, men hvilket job man kan få hvis man orker at læse en masse bøger. Nye plakater med henholdsvis en dreng opslugt af at læse i sengen i lommelygtens skær og en læsende mand på toilettet signalerer derimod hvor fascinerede og fængende en oplevelse det at læse i sig selv kan være. - Tag udgangspunkt i de interesser der allerede er til stede hos børnene, styrk deres tillid til sig selv som læsere, og giv dem mulighed for af dele deres læseglæde med andre. F.eks. ved at skrive anmeldelser på beskedkort i bøgerne, ved at vælge dagens bog på biblioteket og ved at lave hjemmesider som med sider specielt for drenge og piger, samt med mange forskellige funktioner, emner, konkurrencer mm., som appellerer til alle børn, læseheste eller ej, opfordrede Rachel van Riel. Læs mere om Rachel van Riels mange forslag til hvordan man kan vække læselyst på og Sven Nilsson Myter vækker NU-generationens læselyst NU-generationen, karakteriserer svenske dr. Sven Nilsson børn og unge i dag, fordi de har en global bevidsthed, har ubegrænset adgang til information og skal træffe enormt mange valg. At se, fortælle, analysere/reflektere og handle er deres vigtigste strategi til at skabe sig en identitet i dette virvar af indtryk og valgmuligheder. - De bruger æstetik, design og ekspressive kulturelle udtryk som fortællinger, musik, dans, mad, tøj osv. til at markere deres identitet i en flydende og foranderlig verden. De er derfor altid på de er konstant connectede og forventer øjeblikkelig adgang, mangfoldighed og valgfrihed til at prøve sig selv af i mange forskellige sammenhænge. Samtidig er de skeptiske og står hurtigt af - de bryder sig ikke om barrierer, modstand og friktion, forklarer Sven Nilsson. Læsning giver god mulighed for prøve sig selv af og styrke sin evne til at forme sin identitet. Men det kan kræve tålmodighed at lære at læse godt. Derfor står en del børn af. De mytiske fortællinger kan imidlertid være en krog til at fastholde dem, pointerer Sven Nilsson: - NU-generationen har et stort behov for myter som Ringenes Herre, Star Wars og Harry Potter, fordi de skaber mening og stabilitet: En myte giver mulighed for at skabe mening i en meningsløs verden. Myter er fortællemønstre som giver vores eksistens betydning, citerede han fra Rollo Mays Råbet efter myten. Derfor vil det være en fordel at sætte fokus på netop denne genre i Læselystkampagnen. Læs mere på 18

19 Børnekultur Beth Juncker Børns sande lyst skal drive værket - Hvorfor netop lave en Læselystkampagne?, spurgte professor Beth Juncker fra Danmarks Biblioteksskole. - Når vejene til indsigt og viden, til identitet og betydning, til mening, er mange hvorfor så kun vække lyst til bøger - hvorfor ikke også til musik, dans, film, billedkunst, TV, video og computere som børnene i forvejen har stort lyst til at bruge?, forsatte hun. - Deltager man som fagperson i Læselystkampagnen, skal drivkraften ikke være at man vil styre børns lyst mod det man som voksen mener de bør have lyst til. Man skal ikke lægge sig i kølvandet på tidligere tiders moralske panik over smudslitteratur og kanyleteorien om at man blev hvad man læste: At gik Fantomet ind, så slog volden ud. Tværtimod: I vores multimediekultur har vi brug for en kulturformidling som tør skippe de gustne overlæg, de skjulte bagtanker og byde ind til samvær med de børn lysten driver til netop det. Den klassiske tro på læsning alene som social og dannelsesmæssig frelsesvej - du bliver hvad du læser, giver Beth Juncker også et skud for boven. - Læselystne børn af i dag er ikke bedre hjulpne end de der bare kan læse: Vi lever ikke længere i en dominerende skriftkultur, og vi ved at varieret kultur- og mediebrug giver stærke kulturbrugere, mens ensidig kultur- og mediebrug giver svage, også når det gælder læsning. Læs hele Beth Junckers indlæg på 19

20 Tango for to Samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker Bente Buchhave Tango - en dans, en kultur og en livsform Under titlen Tango for to inviterede Århus Kommunes Biblioteker og Kommunernes Skolebiblioteksforening til konference om det integrerede skole- og folkebibliotek den 20. april Biblioteksstyrelsen blev i den anledning bedt om at beskrive forventningerne til nye kombinationsformer, og hvad var mere nærliggende på en dejlig forårsdag end at lade sig inspirere af konferencens titel og forsøge at finde tangoens og samarbejdets rytme. Tango er en traditionsbaseret dans. Musikken udtrykker reaktioner på sociale vilkår og forener flere kulturers sprog. Tango er en social interaktion mellem to partnere i en større forsamling, og herren fører damen og sikrer dansen de bedste betingelser og undgår at kollidere med de øvrige par. Tangoens glæder opleves hvis man fornemmer rytmen, mestrer reglerne og formår at improvisere i den angivne rækkefølge. Biblioteksstyrelsens fornemmelser for tango Biblioteksstyrelsen har haft fornemmelse for tango gennem de seneste seks år, idet vi har medvirket til en kvalificering af samarbejdet mellem folke- og skolebibliotekarer ad tre spor: 1. Udvikling af samarbejdet om børn og sagsbestemte udviklingsområder: sprog, læsning, IT, projektopgaven. Det er sket via indsatsområdet På samme hammel og Læselyst. Kulturministeriets kampagne om børn og bøger 2. Medvirken ved offentlige møder, deltagelse i debatten og videndeling 3. Deltagelse i udvalgsarbejde om analyse af lovmæssige muligheder og barrierer for et øget samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker (rapport 2002). Parallelt hermed har Biblioteksstyrelsen de sidste par år bidraget til rammerne for og udviklingen af indholdet i samarbejdet ad to spor: 1. Biblioteksstyrelsen følger arbejdet med dispensation fra Folkeskoleloven under udviklingsprogrammet En skole i bevægelse, pkt. 7: Lokale løsninger. I øjeblikket har følgende kommuner fået dispensation til forsøg med kombinationsbiblioteker: Århus, Gentofte, Kjellerup, Græsted-Gilleleje, Bjerringbro 2. Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker har ved ansøgningsterminen 1. november 2003 bevilget støtte til udvikling af indholdsdimensionen i flere kombinationsbiblioteker, og der viser sig at være sammenfald med de kommuner der har fået dispensation fra Folkeskoleloven. Følgende kommuner har fået tilskud fra Udviklingspuljen: Århus, Græsted-Gilleleje, Kjellerup, Søllerød. Biblioteksstyrelsen har følgende forventninger til de nye kombinationsformer mellem folke- og skolebiblioteker: 1. At de nye kombinationer tager højde for og respekterer at skole- og folkebibliotek er historisk betingede institutioner der er formet af deres målsætning, ideologi og samfundsmæssige kontekst. Professionen folke- og skolebibliotekar er et produkt af forskellige tiders institutionsforståelse samtidig med at medarbejderen gerne skal fungere som institutionens forpost og bidrage til løsningen af den aktuelle opgave med at sikre borgerens kundskabstilegnelse i et hyperkomplekst samfund. Den opgave kan ikke løses af en enkelt institution - det forudsætter partnere. 2. At der er klart beskrevne bevæggrunde og forventninger til graden af integration. Graden af integration kan og skal ikke nødvendigvis kunne overskues fra starten, men de politiske forventninger må gerne være tydelige. I Norge har man klarlagt betydningen af at politikere og ledende embedsmænd er præcise i deres udmelding af forventninger til graden af integration mellem folke- og skolebiblioteker. Usikkerhed og myter kan ødelægge den energi der er afgørende for at projektmiljøet fungerer og at man magter at konkretisere noget sammen. Ønsket om integrerede biblioteker kan handle om struktu- 20