01:5 Sociale sager i Kongens Enghave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01:5 Sociale sager i Kongens Enghave"

Transkript

1 01:5 Sociale sager i Kongens Enghave

2 Sociale sager i Kongens Enghave Hans Helmuth Bruhn Socialforskningsinstituttet 01:5

3 Sociale sager i Kongens Enghave De sociale klienter i den københavnske bydel Kongens Enghave er blevet registreret og beskrevet. Bydelen ønskede dette overblik for at kunne yde den mest hensigtsmæssige indsats over for klienterne og for at kunne vurdere, om denne indsats havde den ønskede effekt. Ud over at bistå med dannelsen af et sådant register, har Socialforskningsinstituttet analyseret og beskrevet tre klientgrupper: kontanthjælpsmodtagerne, sygedagpengemodtagerne og førtidspensionisterne. Det har resulteret i et øjebliksbillede en social profil af klientsammensætningen i bydelen. For kontanthjælpsmodtagerne tegnes et interessant billede. Selv om der er en række fællestræk, er det forskellene mellem klienterne i gruppen, der springer i øjnene: Halvdelen af dem er stamkunder i det sociale system. De har i de sidste 3 år forud for registreringen haft omfattende kontakt med forvaltningen. Omvendt er der en tredjedel af de registrerede, der overhovedet ikke har modtaget sociale ydelser i de 3 sidste år forud for den sag, de blev registreret på. Dette og en lang række andre træk beskrives og analyseres i rapporten. Socialforskningsinstituttet 01:5 95,00 inkl. moms ISSN ISBN

4 Sociale sager i Kongens Enghave Hans Helmuth Bruhn København 001 Socialforskningsinstituttet 01:5

5 Sociale sager i Kongens Enghave Konstitueret forskningsleder: Ole Gregersen Forskningsgruppen om socialpolitik og marginalisering Undersøgelsens følgegruppe: Fra socialforvaltningen i Kongens Enghave bydel: Lone Søndergaard, sagsbehandler i Sygedagpengeafdelingen Susanne Riel, sagsbehandler i Førtidspensionsafdelingen Thomas Mouritsen/Linda Kristensen, sagsbehandlere i Social- og beskæftigelsesafdelingen Rikke Terslev, sagsbehandler i Borgerservice Maiken Andersen, vejleder i Jobhuset Jørgen Clausen, afdelingsleder i Social- og beskæftigelsesafdelingen Henriette Skaarup Lone Moritz Lene Larsen Ole Gregersen, Socialforskningsinstituttet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Ole Christiansen/BAM Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

6 Forord Socialforskningsinstituttet har bistået den københavnske bydel Kongens Enghave med at få registreret mange af de oplysninger, som er tilgængelige i sagsakterne i hver eneste kontanthjælps-, sygedagpenge- og førtidspensionssag i en database. Det drejer sig om oplysninger om de enkelte klienters skole- og erhvervsuddannelse, tidligere kontakt med socialforvaltningen (i eller uden for bydelen), helbredstilstand, civilstand og en lang række andre forhold, blandt andet oplysninger om, hvordan deres seneste/aktuelle sociale sag er forløbet. Formålet har været at give forvaltningen mulighed for at få et bedre overblik over, hvad der karakteriserer de personer, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension i Kongens Enghave Bydel, og at danne et bedre grundlag for vurdering af aktiveringsindsatsen. Undersøgelsen skal først og fremmest ses som et led i forvaltningens effektiviseringsbestræbelser på kontanthjælpsområdet. I denne rapport har Socialforskningsinstituttet gennemført en række analyser, der giver et øjebliksbillede en social profil af klientsammensætningen på henholdsvis kontanthjælps-, sygedagpenge- og førtidspensionsområdet, som den så ud en bestemt dag i år 000. Registreringen af de sociale sager er gennemført af medarbejdere i Kongens Enghave Bydel. Analyserne er gennemført af forskningsassistent, cand.polit Hans Helmuth Bruhn, der også har skrevet rapporten. Manuskriptet er læst og kommenteret af forskningsleder ved AKF Hans Hummelgaard, som takkes for gode kommentarer. København, maj 001 Jørgen Søndergaard 3

7

8 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning Baggrund for undersøgelsen Kontanthjælpsmodtagerne Sygedagpengemodtagerne Førtidspensionisterne Kapitel Kontanthjælpsmodtagerne Indledning Køn, alder og familietype Nationalitet Skole- og erhvervsuddannelse Problemer i familierne sygdom, misbrug og anbringelse af børn Tidligere kontakt med forvaltningen i Kongens Enghave eller andre forvaltninger i København eller andre kommuner Beskæftigelse sidste 3 år inden start af seneste kontanthjælpssag Rådighedsbegrænsninger Typer af aktivering samt revalidering Ventetid til første aktivering eller revalidering Skift af sagsbehandlere hvor ofte? Hvilke faktorer har betydning for kontanthjælpsperiodens længde? De verserende sager. En beskrivelse af udvalgte persongrupper 5 Tema 1: Overflyttere Tema:Enligemedbørn Tema3:Gengangere Tema4:Personerunder30år Tema5:Modtagethjælpi6årellerlængere Sammenfatning Kapitel 3 Sygedagpengemodtagerne Indledning Alder, køn og familietype Nationalitet

9 3.4. Skole- og erhvervsuddannelse Problemer, sygdom og misbrug Hovedforsørgelse sidste tre årindensagsstart Ventetiden til undersøgelseogbehandling Sammenfatning Kapitel 4 Førtidspensionisterne Indledning Køn,alderogfamilietype Skole- og erhvervsuddannelse Sygdom og misbrugsproblemer Nationalitet Kontakt med forvaltning og arbejdsmarkedet de sidste 3 år inden tilkendelse af førtidspension Hvem får hvilkentypepension? Skånejob Sammenfatning Bilag Litteratur...17 Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

10 Kapitel 1 Sammenfatning 1.1. Baggrund for undersøgelsen Kongens Enghave Bydel har ønsket at få undersøgt, på hvilke måder henholdsvis kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister adskiller sig fra resten af bydelens beboere, samt at få foretaget analyser af, hvorledes klienternes sagsforløb (fx aktiveringsomfang og -type) påvirker den samlede kontantanthjælpsperiodes længde. Formålet har været at danne et bedre beslutningsgrundlag mht. ressourceanvendelsen i bydelen, og at øge forvaltningens mulighed for at yde så passende forstået både som tidsmæssig og indholdsmæssig relevant indsats som muligt over for de forskellige klientgrupper. Med henblik på at etablere et sådant overblik over de klientgrupper, som Kongens Enghave bydels social- og sundhedsforvaltning har at gøre med i det daglige arbejde, blev der for nærmere analyse udtrukket en stikprøve for hver af de nævnte klientgrupper. Hver af stikprøverne omfattede samtlige sager af given type på en tilfældig valgt dag i året. Således udgjorde samtlige verserende kontanthjælpssager d. 1/ den første stikprøve. Den anden stikprøve omfattede samtlige sygedagpengesager d. 8/ og den tredje stikprøve udgjorde alle, der modtog førtidspension d. 3/ For endvidere at få et overblik over gennemstrømningen af klienter på kontanthjælp og sygedagpenge blev yderligere to stikprøver udtaget: Den ene bestod af samtlige kontanthjælpssager, der afsluttedes mellem 1/ og 1/ 000. Den anden bestod af samtlige sygedagpengesager, der afsluttedes mellem 31/ og 31/3 000 og som samtidig havde varet i mindst 8 uger. 1.. Kontanthjælpsmodtagerne Set i forhold til landet som helhed modtager en forholdsvis høj andel af beboerne i Kongens Enghave Bydel kontanthjælp; godt 7

11 hver tiende beboer mellem 18 og 66 år i bydelen modtog kontanthjælp d. 1/5 1999, mens dette kun gælder for omkring 4 procent af landets øvrige indbyggere mellem 18 og 66 år. Langt størstedelen af bydelens kontanthjælpsmodtagere var enten 1) personer der gennem de sidste 36 måneder inden starten af deres aktuelle kontanthjælpssag havde modtaget sociale ydelser i mere end sam- 1) menlagt 7 måneder eller ) personer der slet ikke havde modtaget sociale ydelser på noget tidspunkt gennem de sidste 36 måneder, inden deres aktuelle kontanthjælpssag startede. Bestanden af kontanthjælpsmodtagere må på den baggrund siges at være særdeles polariseret. På en række punkter adskilte kontanthjælpsmodtagerne sig i sammensætningen set i forhold til beboerne i Kongens Enghave; de var forholdsvis ofte mellem 30 og 49 år og oftest havde de ingen erhvervsuddannelse. Dette forhold betød dog ikke noget for deres mulighed for at vende tilbage i selvforsørgelse gennemgående er personer uden erhvervsuddannelse lige så hurtige til at afslutte deres kontanthjælpssag som personer, der har en erhvervsuddannelse. Forholdsvis mange af kontanthjælpsmodtagerne med en verserende sag er (tidligere) misbrugere. I sig selv virker et (tidligere) misbrugsproblem ikke forlængende på en kontanthjælpssag, når der samtidig tages højde for de faktorer der hár betydning for sagslængden: (straks)aktivering, hvilken type aktivering man har deltaget i og i hvor høj grad klienten tidligere har været i beskæftigelse. Det er dog ikke ensbetydende med at (tidligere) misbrugere i lige så høj grad kommer i selvforsørgelse forholdsvis mange afslutter deres kontanthjælpssag ved at trække sig tilbage på førtidspension og er altså således stadig i offentlig forsørgelse. I en del tilfælde bliver klienterne ikke aktiveret inden for den tidsfrist som er angivet i Lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes ofte rådighedsbegrænsende faktorer, der forhindrer aktivering af klienten, samt tilfælde hvor aktivering ikke er relevant, fordi tilkendelse af førtidspension er forestående. Men når der tages højde 1) Kontanthjælp, sygedagpenge, aktiverings- eller revalideringsydelse. 8

12 for disse forhold, er der dog stadig 14 procent blandt de årige og 4 procent blandt de årige, der ikke aktiveres som lovgivningen påbyder. Det har ikke i undersøgelsen været muligt at pege på årsager til dette forhold. Der er en klar sammenhæng mellem aktivering og længde af kontanthjælpssag: de aktiverede afslutter gennemgående deres sager senere end de ikke-aktiverede. Dette kan skyldes en række forhold. For det første er der nogle personer, der afslutter deres kontanthjælpssag forholdsvis hurtigt og af den grund ikke har nået at deltage i aktivering. For det andet er det muligt, at der foregår en selektion ved visitationen til aktivering, hvor klientens arbejdsparathed kan være afgørende for, hvilken type af aktivering vedkommende tilbydes, samt om aktivering overhovedet skal finde sted. Således havde man fx indtil september måned 1999 i Kongens Enghave socialforvaltning den praksis, at man undlod at aktivere de klienter, der forventedes at afslutte kontanthjælpssagen forholdsvis hurtigt. For det tredje kan de aktiveredes jobsøgningsaktivitet være påvirket af selve aktiveringen; nogle gennemfører hele aktiveringen, måske fordi de vurderer, at det på langt sigt i højere grad bliver muligt for dem at blive selvforsørgende (som følge af aktiveringen), og dæmper derfor deres jobsøgningsaktivitet under aktiveringsforløbet (locking in-effekten). Andre klienter kan tænkes at være mindre tilfredse med aktiveringen og øger deres jobsøgningsaktivitet under aktiveringen (skræmme-effekten). En del af forklaringen på, at de aktiverede gennemgående befinder sig længere tid i kontanthjælpssystemet, kan derfor være, at locking in-effekten er større end skræmme-effekten. Der er tilsyneladende nogle positive effekter på længere sigt af aktiveringen: de personer der vender tilbage til kontanthjælpssystemet vil gennemgående afslutte deres sager hurtigere, hvis de i en tidligere sag har været aktiveret fremfor at have været i passiv forsørgelse. Vi er naturligvis nødt til at tage de samme forbehold som nævnt ovenfor vedrørende selektion. Endelig skal det nævnes, at resultatet ikke siger noget om aktiveringens påvirkning af sandsynligheden for at vende tilbage til kontanthjælpssystemet 9

13 efter en periode uden kontanthjælp (recidivprocenten) kendes derimod ikke. Jo hurtigere forvaltningen skal komme aktivt i gang med en nystartet sag og jo tidligere der skal sættes ind med aktivering, des flere ressourcer vil det koste, alt andet lige. Omkring halvdelen af samtlige kontanthjælpssager afsluttes inden for de første 3 måneder efter sagsstart. Nogle af disse klienter når ikke at deltage i en aktivering, andre når det. Spørgsmålet er, om aktiveringen reelt har bidraget til at bringe disse aktiverede klienter (tilbage) i selvforsørgelse, eller om de ville have afsluttet deres sag lige så hurtigt (eller måske endda hurtigere) alligevel. I givet fald kunne det betyde, at forvaltningens aktiveringsindsats (omkring disse personer) har været spildt. Dette kan imidlertid ikke afgøres uden kendskab til recidivprocenten Sygedagpengemodtagerne I alt modtog 118 personer sygedagpenge i Kongens Enghave Bydel d. 8/ Det svarer til, at der årligt afsluttes en sygedagpengesag for 1,5 procent af beboerne. På landsplan er denne andel omkring 1,5 procent. Til gengæld er sygedagpengesagerne i Kongens Enghave Bydel gennemsnitligt længere end sygedagpengesager i landet som helhed. Sygedagpengemodtagerne i bydelen var forholdsvis ofte 1) kvinder, ) personer med en samlever, 3) personer med en erhvervsuddannelse og/eller 4) mellem 40 og 66 år. Ikke overraskende viser det sig, at ingen af disse socio-demografiske størrelser har nogen betydning for, hvor længe man befinder sig i sygedagpengesystemet. Det har til gengæld den ventetid, som klienten må igennem, inden vedkommende tages fat i af forvaltningen (kaldet den interne ventetid), og den ventetid, der går inden han/hun kan komme til undersøgelse eller behandling (kaldet den eksterne ventetid). Den eksterne ventetid er væsentligt længere end den interne ventid. Det skal i den forbindelse nævnes, at vi ikke har fundet nogen sammenhæng mellem sygdomstype og ventetid i behandlingssystemet, bortset fra ventetiden i forbindelse med hjerte-/karsygdomme; i sådanne tilfælde er vente- 10

14 tiden signifikant kortere. Der kan dog i en del tilfælde være gode forklaringer på, at der er gået forholdsvis lang tid, inden klienten er sat på en venteliste første gang. For eksempel kan det være tilfældet, at klienten er hospitaliseret ved sagsstart. Der vil typisk ikke blive taget fat i sådanne sager, inden vedkommende udskrives. Under alle omstændigheder har det ikke kunnet påvises i denne undersøgelse, at der finder nogen form for rehabilitering sted i den ventetid, som klienten gennemløber. Det er i højere grad sandsynligt, at ventetiden blot føjer spot til skade ved at svække klientens arbejdsduelighed. Derfor bør fokus rettes mod at reducere ventetid generelt. Forvaltningen har sandsynligvis ikke store muligheder for at påvirke de eksterne ventetider, men i det omfang det er muligt at reducere (den interne) ventetid, kan det påregnes, at effekten af en reducering af ventetiden på sygedagpengeperiodens længde ikke er én til én, men snarere (op til) én til to. Med andre ord vil en reducering af ventetiden med én dag medføre at den samlede sygedagpengeperiode vil falde med 1½- dage Førtidspensionisterne I Kongens Enghave Bydel er godt hver tiende beboer førtidspensionist. Det er en høj andel både set i forhold til landsgennemsnittet (knap 8 procent) og i forhold til gennemsnittet for København (7,5 procent). Samtidig er forholdsvis mange af førtidspensionisterne i Kongens Enghave enlige. Således er fire ud af fem førtidspensionister i bydelen enlige. Dette er ikke et generelt træk for førtidspensionister, idet omtrent halvdelen af samtlige landets førtidspensionister er gift eller samlevende. De mange enlige førtidspensionister i bydelen betyder ikke alene, at der er et større pres på udgifter vedrørende boligydelse, det forholder sig nemlig således, at de enlige førtidspensionister i bydelen gennemgående er blevet pensioneret i en yngre alder end de samlevende førtidspensionister i bydelen. Således er gennemsnitsalderen ved tilkendelse af førtidspension 45 år 11

15 for førtidspensionister i Kongens Enghave, men 47 år ved tilkendelsestidspunktet for samtlige landets førtidspensionister. En af årsagerne til de mange enlige og den forholdsvis lave alder, når der tilkendes førtidspension, er den relativt høje andel af psykisk syge blandt bydelens førtidspensionister. Personer, der lider af dette handicap, må gennemgående trække sig tilbage i en forholdsvis ung alder, og de bor ofte alene. Der er ikke foretaget en selvstændig undersøgelse af holdninger til skånejob o.l. blandt førtidspensionisterne i Kongens Enghave Bydel. Men en anden landsdækkende undersøgelse (Bunnage & Bruhn, 1999) tyder på, at der ikke er sammenhæng mellem helbred og erhvervsuddannelse mv. og interessen for at påtage sig (lidt) lønnet arbejde. Så til trods for at bydelens førtidspensionister er svage, kan der godt være en ret betydelig interesse for (lidt) lønnet arbejde. Bunnage og Bruhn finder, at hver fjerde person, der er i 50 års-alderen og som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er positivt indstillet over for at påtage sig (lidt) lønnet arbejde. Hver tredje vil gerne deltage i frivilligt socialt arbejde. Det er derfor langt fra flertallet af førtidspensionisterne, der kan tænkes at ville modtage et tilbud om skånejob. En af grundene kan være det ringe økonomiske incitament. Dette kan ikke ændres lokalt, hvorfor der i stedet evt. bør fokuseres på indholdet i skånejobbene, hvor det afgørende punkt kan vise sig at være, i hvor høj grad skånejobberen får et personligt udbytte af beskæftigelsen: en ansættelse i fx en interesseorganisation, som vedkommende sympatiserer med, vil muligvis være mere attraktivt end en ansættelse i en virksomhed, hvor der ikke arbejdes for en sag som sådan. 1

16 Kapitel Kontanthjælpsmodtagerne.1. Indledning Til brug for de analyser, Kongens Enghave havde ønsket, blev der udtrukket en stikprøve bestående af samtlige verserende kontanthjælpssager i bydelen d. 1/ Det drejede sig om i alt 1.74 sager. De vil i den følgende tekst blive refereret til som de verserende sager. For bl.a. at vurdere de forskellige aktiveringers effekt på ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagerne, blev der endvidere udtrukket en stikprøve bestående af samtlige sager, der blev afsluttet i bydelen mellem 1/ og 1/ 000. Det drejede sig om i alt 566 sager; i det efterfølgende refereret til som de afsluttede sager. Langt fra alle disse kontanthjælpssager startede oprindeligt i Kgs. Enghave. Således startede næsten 1/3 af samtlige afsluttede kontanthjælpssager ikke i Kgs. Enghave bydel. Ligeledes afsluttedes omtrent 1/3 af kontanthjælpssagerne i Kgs. Enghave ved at klienten fraflyttede bydelen. Sammenlagt gælder det for knap halvdelen af de afsluttede sager, at klienten enten startede sin kontanthjælpssag uden for bydelen og/eller afsluttede kontanthjælpssagen ved at fraflytte bydelen. De kontanthjælpsperioder, som vore analyser af varigheden er baseret på, er kontanthjælpsperioder i Kgs. Enghave bydel, hvor flytning (som enten kontanthjælpsudløsende faktor og/eller afslutningsårsag) er blevet inkluderet i analyserne på niveau med øvrige baggrundsfaktorer. Vi har således ikke udeladt de sager, der er startet eller afsluttet uden for bydelen, men har i vore analyser kontrolleret for disse forhold. For at give et bedre overblik over forholdet mellem klientantal og -gennemstrømning relateres analyserne af de verserende og afsluttede sager til den samme række af baggrundsvariable. I de tilfælde det måtte være relevant (og muligt), vises endvidere, hvordan alle beboere i Kongens Enghave Bydel fordeler sig efter givne bag- 13

17 grundsfaktorer. Analyserne omfatter kun undersøgelser af repræsentativitet, dvs. om visse grupper i Kongens Enghave Bydel oftere er at finde blandt kontanthjælpsmodtagerne end andre, men ikke 1) hvorfor. Ligeledes præsenteres analyser af, om visse grupper gennemgående befinder sig længere tid i kontanthjælpssystemet end andre, og i hvor høj grad klienternes forløb i såvel tidligere som seneste sag har påvirket varigheden af seneste kontanthjælpssag. Figur.1. Fordeling af afsluttede sager efter kontanthjælpsperiodens længde (i dage). Antal sager Antal dage De afsluttede sager varede i gennemsnit knap 14 måneder. Heraf havde nogle varet i ganske få uger, mens andre havde varet i mange år. Figur.1 viser, hvordan de afsluttede sager fordeler sig mht. varigheden af kontanthjælpsperioden. Jo tidligere i sagsforløbet man taler med klienterne, jo flere klienter skal der tales med. Dette er relevant for forvaltningens beslutning om, hvor hurtigt man vil tage fat i klienter med nystartede sager. Set i en snæver cost/benefit-sammenhæng skal det afvejes, om ressourceforbrugtet står mål med de eventuelle positive effekter af at sætte hurtigere ind, end loven påbyder. Kurven viser, hvor mange sager (afsat ud af y-aksen) der har varet i 1 dag, dage, 3 dage osv. (afsat ud af x- aksen). Som det anes, starter kurven på y-aksen, hvor værdien er netop 566 (samtlige antal sager), idet samtlige sager jo har varet i 1) I andre landsdækkende undersøgelser (Hummelgaard et al) fokuseres der på hvorfor. 14

18 mindst én dag. Vi kan se, at kurven falder forholdsvis kraftigt, og kan af figuren se, at dér hvor y-værdien er knap 300, der er x-værdien ca. 00. Det vil med andre ord sige, at hvis man forestillede sig, at alle de afsluttede sager startede på samme dato i forvaltningen, ville halvdelen af disse være afsluttet efter 00 dage. Foretager man øvelsen endnu engang og ser på, hvor mange dage der skal gå, inden halvdelen af de resterende knap 300 sager er afsluttet, kan vi igen se, at der skal gå omkring endnu 00 dage, dvs. i alt 400 dage fra startdatoen. Det tyder kort sagt på, at det relative fald i antallet af sager er nogenlunde konstant over tiden, hvilket vil sige, at uanset hvor på kurven vi befinder os, er halveringstiden ca. 00 dage. For at undersøge, om denne tilsyneladende konstante halveringstid holder, har vi beregnet logaritmen til det antal sager, der x antal dage efter startdato stadig er verserende i forvaltningen. Afsættes disse værdier i et koordinatsystem, hvor logaritmen til antal sager er afsat ud af y-aksen, og antal dage der er gået efter startdato afsættes ud af x- aksen skal der fremkomme en ret linie, såfremt det procentuelle fald i antal, sager er konstant over tiden. Det viser sig nogenlunde at være tilfældet (jf. figur.). ) Figur.. Fordeling af logaritmen til antal afsluttede sager efter kontanthjælpsperiodens længde (i dage). Logaritmen til antal sager Antal dage ) Denne linearitet mellem tid og antal sager er en nødvendighed for at foretage mange af de statistiske analyser, der er foretaget i dette kapitel, og i stedet for at analysere antallet af dage med kontanthjælp, analyseres logaritmen til antal dage med kontanthjælp. 15

19 .. Køn, alder og familietype Køn 61 procent af personerne med afsluttede sager var mænd, 39 procent var kvinder. Figur.3 viser kønsfordelingen i henholdsvis de afsluttede og verserende sager samt kønsfordelingen for bydelen. Figur.3. Fordeling af verserende og afsluttede kontanthjælpssager samt beboere i Kgs. Enghave. Særskilt efter køn. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Kongens Enghave Mænd Kvinder Fordelingen på mænd og kvinder ses at være nogenlunde repræsentativ for bydelen for så vidt angår de verserende sager; 53 procent af beboerne i bydelen er mænd over 15 år, og blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør mændene 54 procent. 11 procent af begge køn i bydelen modtog kontanthjælp d.1/5-99. Der er dog nuancer; væsentlig flere unge kvinder end mænd modtog kontanthjælp, nemlig henholdsvis 10 og 8 procent af bydelens beboere. Når vi ser på, hvor lange kontanthjælpsperioderne er for de to køn kan vi ikke se nogen statistisk forskel (jf. bilagstabel 66). Alder Halvdelen af personerne med afsluttede kontanthjælpssager var under 30 år knap 5 procent var mellem 50 og 66 år (jf. figur.4). Set i forhold til aldersfordelingen i de verserende sager, hvor de unge (18-9-årige) og de ældre (50-66-årige) kontanthjælpsmodtagere udgør henholdsvis 34 og 9 procent, kan det således 16

20 3) udledes, at en større andel af de unge på et eller andet tidspunkt får kontakt med kontanthjælpssystemet, men at de på den anden side får afsluttet deres kontanthjælpssager hurtigere end de ældre (jf. bilagstabel 66), hvor disse (ældre) til gengæld sjældnere får behov for kontanthjælp. Tidligere landsdækkende undersøgelser (Hummelgaard et al., 1998) viser da også, at det er et generelt fænomen og ikke særegent for beboerne i Kgs. Enghave. Forholdsvis få af de årige beboere i Kongens Enghave modtager kontanthjælp; hver femte af beboerne i bydelen er i denne alder, men blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør de kun 9. 4) Figur.4. Fordeling af verserende og afsluttede kontanthjælpssager i Kgs. Enghave. Særskilt efter alder. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Kongens Enghave ) Årsagen til, at der er forskel på andelene, de forskellige aldersgrupper udgør af henholdsvis de afsluttede og de verserende sager, er skævhed mellem de to samples: Tages et udtræk på en tilfældig dag i året, vil de sager, der har varet i lang tid, have større sandsynlighed for at blive udtrukket på denne tilfældige dag (i dette tilfælde den 1. maj 1999). Der er med andre ord en bias i samplet for de verserende sager, hvor der forekommer en repræsentationsskævhed, der er proportional med kontanthjælpsperiodens længde. Havde tilfældet været, at alle sager havde samme periodelængde, ville de andele, som de forskellige aldersgrupper udgør, have været de samme for en given kategori i henholdsvis de verserende og de afsluttede sager. Men eftersom de yngre aldersgrupper (18-9 år) som nævnt generelt befinder sig kortere tid i systemet, vil de på den måde være underrepræsenteret i samplet for de verserende sager, og det er netop dette, der kommer til udtryk, når der ses på (alders)andelene i de afsluttede sager. 4) Københavns Kommunes Statistiske Kontor,

21 procent. Forklaringen på dette forhold skal overvejende findes i, at næsten halvdelen (46 procent) i denne aldersgruppe har trukket 5) sig tilbage fra arbejdsmarkedet, enten på efterløn (10 procent ) eller på førtidspension (36 procent). Til sammenligning har blot 4 procent blandt de årige trukket sig tilbage Familietype Som det fremgår af figur.5, er der en svag tendens til, at personer med hjemmeboende børn modtager kontanthjælp i (lidt) længere tid, end de personer der enten ikke har børn eller har udeboende børn (jf. i øvrigt bilagstabel 66). Tidligere undersøgelser (Hummelgaard et al.) peger på, at kvinder med små børn generelt har længere ledighedsperioder end gennemsnittet, mens mænd Figur.5. Fordeling af verserende kontanthjælpssager. Særskilt efter familietype. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Familietype Anm.: 1 = Enlig uden hjemmeboende børn. Forsørgerpligt = Enlig uden hjemmeboende børn. Ej forsørgerpligt 3 = Enlig med hjemmeboende børn 4 = Samlevende uden hjemmeboende børn. Forsørgerpligt 5 = Samlevende uden hjemmeboende børn. Ej forsørgerpligt 6 = Samlevende med hjemmeboende børn 7 = Hjemmeboende 5) Basis, som procent er beregnet af, er samtlige årige, til trods for at kun årige kan trække sig tilbage på efterløn. 18

22 med små børn gennemgående har kortere ledighedsperioder. Disse resultater genfindes ikke i denne undersøgelse. Datagrundlagene har dog ej heller været identiske, og det har i vore undersøgelser ikke været muligt at differentiere mellem små og store børn. Figur.5. I forhold til antallet af børnefamilier i Kongens Enghave er børnefamilierne klart overrepræsenterede i kontanthjælpssystemet; i alt var der pr. 1 januar familier med børn i Kongens 6) Enghave bydel svarende til godt 11 procent af bydelens familier. Blandt kontanthjæpsmodtagerne med en verserende sag var der mellem og 1.74 familier. Af disse var mellem 304 og 446 7) børnefamilier. Det svarer til at mellem 4 og 43 procent af samtlige kontanthjælpsmodtagende familier var børnefamilier..3. Nationalitet Langt størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne i Kongens Enghave har dansk statsborgerskab. Figur.6 viser, hvordan de afsluttede og de verserende sager samt bydelens borgere fordeler sig med hensyn til nationalitet, hvor der i figuren er sondret mellem personer med dansk statsborgerskab og statsborgere fra Tyrkiet, Australien, Nordamerika/Europa i øvrigt samt 3. verden lande/statsløse. 6) Københavns Kommunes Statistiske Kontor, ) Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der 804 enlige. Hvis samtlige 408 samlevende kontanthjælpsmodtagere og alle 45 personer, hvor der ikke er oplysninger omkring familietype, (dvs. i alt 453 personer) er samlevende med en anden, der modtager kontanthjælp i Kongens Enghave bydel, vil der således være mindst = familier, der modtager kontanthjælp. Hvis der modsat er tale om, at ingen af de samlevende personer, og ingen af de uoplyste bor sammen med en anden kontanthjælpsmodtager, vil der være 1.74 familier, der modtager kontanthjælp. På tilsvarende vis beregnes antallet af børnefamilier: der er 161 familier med børn, hvor forælderen er enlig. 40 personer bor med børn og er samlevende. Hertil kommer (stadig) de 45 uoplyste). Hvis samtlige disse forældre (og uoplyste) bor sammen med en anden forælder, der modtager kontanthjælp, vil der være i alt ( ) = 304 familier med børn. Modsat: hvis alle samlevende kontanthjælpsmodtagende forældre (samt de uoplyste) ikke bor med hinanden er der maksimalt = 446 børnefamilier. 19

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP 06:30 Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM 06:30 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget 10. Arbejdsmarkedsudvalget 95 96 10. Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2013 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2013 UU, ungdomsuddannelser U 11.190.200 I -117.800 Tilbud til voksne med særlige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 Rapporten er udarbejdet af Bystrategisk Stab, i samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, 2004-1. halvår 2013 Nr. 11 / Oktober 2013 Der har i en årrække været en konstant nedgang i andelen af PensionDanmark medlemmer, der får tilkendt førtidspension. Som forventet fortsatte tendensen i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere