01:5 Sociale sager i Kongens Enghave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01:5 Sociale sager i Kongens Enghave"

Transkript

1 01:5 Sociale sager i Kongens Enghave

2 Sociale sager i Kongens Enghave Hans Helmuth Bruhn Socialforskningsinstituttet 01:5

3 Sociale sager i Kongens Enghave De sociale klienter i den københavnske bydel Kongens Enghave er blevet registreret og beskrevet. Bydelen ønskede dette overblik for at kunne yde den mest hensigtsmæssige indsats over for klienterne og for at kunne vurdere, om denne indsats havde den ønskede effekt. Ud over at bistå med dannelsen af et sådant register, har Socialforskningsinstituttet analyseret og beskrevet tre klientgrupper: kontanthjælpsmodtagerne, sygedagpengemodtagerne og førtidspensionisterne. Det har resulteret i et øjebliksbillede en social profil af klientsammensætningen i bydelen. For kontanthjælpsmodtagerne tegnes et interessant billede. Selv om der er en række fællestræk, er det forskellene mellem klienterne i gruppen, der springer i øjnene: Halvdelen af dem er stamkunder i det sociale system. De har i de sidste 3 år forud for registreringen haft omfattende kontakt med forvaltningen. Omvendt er der en tredjedel af de registrerede, der overhovedet ikke har modtaget sociale ydelser i de 3 sidste år forud for den sag, de blev registreret på. Dette og en lang række andre træk beskrives og analyseres i rapporten. Socialforskningsinstituttet 01:5 95,00 inkl. moms ISSN ISBN

4 Sociale sager i Kongens Enghave Hans Helmuth Bruhn København 001 Socialforskningsinstituttet 01:5

5 Sociale sager i Kongens Enghave Konstitueret forskningsleder: Ole Gregersen Forskningsgruppen om socialpolitik og marginalisering Undersøgelsens følgegruppe: Fra socialforvaltningen i Kongens Enghave bydel: Lone Søndergaard, sagsbehandler i Sygedagpengeafdelingen Susanne Riel, sagsbehandler i Førtidspensionsafdelingen Thomas Mouritsen/Linda Kristensen, sagsbehandlere i Social- og beskæftigelsesafdelingen Rikke Terslev, sagsbehandler i Borgerservice Maiken Andersen, vejleder i Jobhuset Jørgen Clausen, afdelingsleder i Social- og beskæftigelsesafdelingen Henriette Skaarup Lone Moritz Lene Larsen Ole Gregersen, Socialforskningsinstituttet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Ole Christiansen/BAM Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

6 Forord Socialforskningsinstituttet har bistået den københavnske bydel Kongens Enghave med at få registreret mange af de oplysninger, som er tilgængelige i sagsakterne i hver eneste kontanthjælps-, sygedagpenge- og førtidspensionssag i en database. Det drejer sig om oplysninger om de enkelte klienters skole- og erhvervsuddannelse, tidligere kontakt med socialforvaltningen (i eller uden for bydelen), helbredstilstand, civilstand og en lang række andre forhold, blandt andet oplysninger om, hvordan deres seneste/aktuelle sociale sag er forløbet. Formålet har været at give forvaltningen mulighed for at få et bedre overblik over, hvad der karakteriserer de personer, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension i Kongens Enghave Bydel, og at danne et bedre grundlag for vurdering af aktiveringsindsatsen. Undersøgelsen skal først og fremmest ses som et led i forvaltningens effektiviseringsbestræbelser på kontanthjælpsområdet. I denne rapport har Socialforskningsinstituttet gennemført en række analyser, der giver et øjebliksbillede en social profil af klientsammensætningen på henholdsvis kontanthjælps-, sygedagpenge- og førtidspensionsområdet, som den så ud en bestemt dag i år 000. Registreringen af de sociale sager er gennemført af medarbejdere i Kongens Enghave Bydel. Analyserne er gennemført af forskningsassistent, cand.polit Hans Helmuth Bruhn, der også har skrevet rapporten. Manuskriptet er læst og kommenteret af forskningsleder ved AKF Hans Hummelgaard, som takkes for gode kommentarer. København, maj 001 Jørgen Søndergaard 3

7

8 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning Baggrund for undersøgelsen Kontanthjælpsmodtagerne Sygedagpengemodtagerne Førtidspensionisterne Kapitel Kontanthjælpsmodtagerne Indledning Køn, alder og familietype Nationalitet Skole- og erhvervsuddannelse Problemer i familierne sygdom, misbrug og anbringelse af børn Tidligere kontakt med forvaltningen i Kongens Enghave eller andre forvaltninger i København eller andre kommuner Beskæftigelse sidste 3 år inden start af seneste kontanthjælpssag Rådighedsbegrænsninger Typer af aktivering samt revalidering Ventetid til første aktivering eller revalidering Skift af sagsbehandlere hvor ofte? Hvilke faktorer har betydning for kontanthjælpsperiodens længde? De verserende sager. En beskrivelse af udvalgte persongrupper 5 Tema 1: Overflyttere Tema:Enligemedbørn Tema3:Gengangere Tema4:Personerunder30år Tema5:Modtagethjælpi6årellerlængere Sammenfatning Kapitel 3 Sygedagpengemodtagerne Indledning Alder, køn og familietype Nationalitet

9 3.4. Skole- og erhvervsuddannelse Problemer, sygdom og misbrug Hovedforsørgelse sidste tre årindensagsstart Ventetiden til undersøgelseogbehandling Sammenfatning Kapitel 4 Førtidspensionisterne Indledning Køn,alderogfamilietype Skole- og erhvervsuddannelse Sygdom og misbrugsproblemer Nationalitet Kontakt med forvaltning og arbejdsmarkedet de sidste 3 år inden tilkendelse af førtidspension Hvem får hvilkentypepension? Skånejob Sammenfatning Bilag Litteratur...17 Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

10 Kapitel 1 Sammenfatning 1.1. Baggrund for undersøgelsen Kongens Enghave Bydel har ønsket at få undersøgt, på hvilke måder henholdsvis kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister adskiller sig fra resten af bydelens beboere, samt at få foretaget analyser af, hvorledes klienternes sagsforløb (fx aktiveringsomfang og -type) påvirker den samlede kontantanthjælpsperiodes længde. Formålet har været at danne et bedre beslutningsgrundlag mht. ressourceanvendelsen i bydelen, og at øge forvaltningens mulighed for at yde så passende forstået både som tidsmæssig og indholdsmæssig relevant indsats som muligt over for de forskellige klientgrupper. Med henblik på at etablere et sådant overblik over de klientgrupper, som Kongens Enghave bydels social- og sundhedsforvaltning har at gøre med i det daglige arbejde, blev der for nærmere analyse udtrukket en stikprøve for hver af de nævnte klientgrupper. Hver af stikprøverne omfattede samtlige sager af given type på en tilfældig valgt dag i året. Således udgjorde samtlige verserende kontanthjælpssager d. 1/ den første stikprøve. Den anden stikprøve omfattede samtlige sygedagpengesager d. 8/ og den tredje stikprøve udgjorde alle, der modtog førtidspension d. 3/ For endvidere at få et overblik over gennemstrømningen af klienter på kontanthjælp og sygedagpenge blev yderligere to stikprøver udtaget: Den ene bestod af samtlige kontanthjælpssager, der afsluttedes mellem 1/ og 1/ 000. Den anden bestod af samtlige sygedagpengesager, der afsluttedes mellem 31/ og 31/3 000 og som samtidig havde varet i mindst 8 uger. 1.. Kontanthjælpsmodtagerne Set i forhold til landet som helhed modtager en forholdsvis høj andel af beboerne i Kongens Enghave Bydel kontanthjælp; godt 7

11 hver tiende beboer mellem 18 og 66 år i bydelen modtog kontanthjælp d. 1/5 1999, mens dette kun gælder for omkring 4 procent af landets øvrige indbyggere mellem 18 og 66 år. Langt størstedelen af bydelens kontanthjælpsmodtagere var enten 1) personer der gennem de sidste 36 måneder inden starten af deres aktuelle kontanthjælpssag havde modtaget sociale ydelser i mere end sam- 1) menlagt 7 måneder eller ) personer der slet ikke havde modtaget sociale ydelser på noget tidspunkt gennem de sidste 36 måneder, inden deres aktuelle kontanthjælpssag startede. Bestanden af kontanthjælpsmodtagere må på den baggrund siges at være særdeles polariseret. På en række punkter adskilte kontanthjælpsmodtagerne sig i sammensætningen set i forhold til beboerne i Kongens Enghave; de var forholdsvis ofte mellem 30 og 49 år og oftest havde de ingen erhvervsuddannelse. Dette forhold betød dog ikke noget for deres mulighed for at vende tilbage i selvforsørgelse gennemgående er personer uden erhvervsuddannelse lige så hurtige til at afslutte deres kontanthjælpssag som personer, der har en erhvervsuddannelse. Forholdsvis mange af kontanthjælpsmodtagerne med en verserende sag er (tidligere) misbrugere. I sig selv virker et (tidligere) misbrugsproblem ikke forlængende på en kontanthjælpssag, når der samtidig tages højde for de faktorer der hár betydning for sagslængden: (straks)aktivering, hvilken type aktivering man har deltaget i og i hvor høj grad klienten tidligere har været i beskæftigelse. Det er dog ikke ensbetydende med at (tidligere) misbrugere i lige så høj grad kommer i selvforsørgelse forholdsvis mange afslutter deres kontanthjælpssag ved at trække sig tilbage på førtidspension og er altså således stadig i offentlig forsørgelse. I en del tilfælde bliver klienterne ikke aktiveret inden for den tidsfrist som er angivet i Lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes ofte rådighedsbegrænsende faktorer, der forhindrer aktivering af klienten, samt tilfælde hvor aktivering ikke er relevant, fordi tilkendelse af førtidspension er forestående. Men når der tages højde 1) Kontanthjælp, sygedagpenge, aktiverings- eller revalideringsydelse. 8

12 for disse forhold, er der dog stadig 14 procent blandt de årige og 4 procent blandt de årige, der ikke aktiveres som lovgivningen påbyder. Det har ikke i undersøgelsen været muligt at pege på årsager til dette forhold. Der er en klar sammenhæng mellem aktivering og længde af kontanthjælpssag: de aktiverede afslutter gennemgående deres sager senere end de ikke-aktiverede. Dette kan skyldes en række forhold. For det første er der nogle personer, der afslutter deres kontanthjælpssag forholdsvis hurtigt og af den grund ikke har nået at deltage i aktivering. For det andet er det muligt, at der foregår en selektion ved visitationen til aktivering, hvor klientens arbejdsparathed kan være afgørende for, hvilken type af aktivering vedkommende tilbydes, samt om aktivering overhovedet skal finde sted. Således havde man fx indtil september måned 1999 i Kongens Enghave socialforvaltning den praksis, at man undlod at aktivere de klienter, der forventedes at afslutte kontanthjælpssagen forholdsvis hurtigt. For det tredje kan de aktiveredes jobsøgningsaktivitet være påvirket af selve aktiveringen; nogle gennemfører hele aktiveringen, måske fordi de vurderer, at det på langt sigt i højere grad bliver muligt for dem at blive selvforsørgende (som følge af aktiveringen), og dæmper derfor deres jobsøgningsaktivitet under aktiveringsforløbet (locking in-effekten). Andre klienter kan tænkes at være mindre tilfredse med aktiveringen og øger deres jobsøgningsaktivitet under aktiveringen (skræmme-effekten). En del af forklaringen på, at de aktiverede gennemgående befinder sig længere tid i kontanthjælpssystemet, kan derfor være, at locking in-effekten er større end skræmme-effekten. Der er tilsyneladende nogle positive effekter på længere sigt af aktiveringen: de personer der vender tilbage til kontanthjælpssystemet vil gennemgående afslutte deres sager hurtigere, hvis de i en tidligere sag har været aktiveret fremfor at have været i passiv forsørgelse. Vi er naturligvis nødt til at tage de samme forbehold som nævnt ovenfor vedrørende selektion. Endelig skal det nævnes, at resultatet ikke siger noget om aktiveringens påvirkning af sandsynligheden for at vende tilbage til kontanthjælpssystemet 9

13 efter en periode uden kontanthjælp (recidivprocenten) kendes derimod ikke. Jo hurtigere forvaltningen skal komme aktivt i gang med en nystartet sag og jo tidligere der skal sættes ind med aktivering, des flere ressourcer vil det koste, alt andet lige. Omkring halvdelen af samtlige kontanthjælpssager afsluttes inden for de første 3 måneder efter sagsstart. Nogle af disse klienter når ikke at deltage i en aktivering, andre når det. Spørgsmålet er, om aktiveringen reelt har bidraget til at bringe disse aktiverede klienter (tilbage) i selvforsørgelse, eller om de ville have afsluttet deres sag lige så hurtigt (eller måske endda hurtigere) alligevel. I givet fald kunne det betyde, at forvaltningens aktiveringsindsats (omkring disse personer) har været spildt. Dette kan imidlertid ikke afgøres uden kendskab til recidivprocenten Sygedagpengemodtagerne I alt modtog 118 personer sygedagpenge i Kongens Enghave Bydel d. 8/ Det svarer til, at der årligt afsluttes en sygedagpengesag for 1,5 procent af beboerne. På landsplan er denne andel omkring 1,5 procent. Til gengæld er sygedagpengesagerne i Kongens Enghave Bydel gennemsnitligt længere end sygedagpengesager i landet som helhed. Sygedagpengemodtagerne i bydelen var forholdsvis ofte 1) kvinder, ) personer med en samlever, 3) personer med en erhvervsuddannelse og/eller 4) mellem 40 og 66 år. Ikke overraskende viser det sig, at ingen af disse socio-demografiske størrelser har nogen betydning for, hvor længe man befinder sig i sygedagpengesystemet. Det har til gengæld den ventetid, som klienten må igennem, inden vedkommende tages fat i af forvaltningen (kaldet den interne ventetid), og den ventetid, der går inden han/hun kan komme til undersøgelse eller behandling (kaldet den eksterne ventetid). Den eksterne ventetid er væsentligt længere end den interne ventid. Det skal i den forbindelse nævnes, at vi ikke har fundet nogen sammenhæng mellem sygdomstype og ventetid i behandlingssystemet, bortset fra ventetiden i forbindelse med hjerte-/karsygdomme; i sådanne tilfælde er vente- 10

14 tiden signifikant kortere. Der kan dog i en del tilfælde være gode forklaringer på, at der er gået forholdsvis lang tid, inden klienten er sat på en venteliste første gang. For eksempel kan det være tilfældet, at klienten er hospitaliseret ved sagsstart. Der vil typisk ikke blive taget fat i sådanne sager, inden vedkommende udskrives. Under alle omstændigheder har det ikke kunnet påvises i denne undersøgelse, at der finder nogen form for rehabilitering sted i den ventetid, som klienten gennemløber. Det er i højere grad sandsynligt, at ventetiden blot føjer spot til skade ved at svække klientens arbejdsduelighed. Derfor bør fokus rettes mod at reducere ventetid generelt. Forvaltningen har sandsynligvis ikke store muligheder for at påvirke de eksterne ventetider, men i det omfang det er muligt at reducere (den interne) ventetid, kan det påregnes, at effekten af en reducering af ventetiden på sygedagpengeperiodens længde ikke er én til én, men snarere (op til) én til to. Med andre ord vil en reducering af ventetiden med én dag medføre at den samlede sygedagpengeperiode vil falde med 1½- dage Førtidspensionisterne I Kongens Enghave Bydel er godt hver tiende beboer førtidspensionist. Det er en høj andel både set i forhold til landsgennemsnittet (knap 8 procent) og i forhold til gennemsnittet for København (7,5 procent). Samtidig er forholdsvis mange af førtidspensionisterne i Kongens Enghave enlige. Således er fire ud af fem førtidspensionister i bydelen enlige. Dette er ikke et generelt træk for førtidspensionister, idet omtrent halvdelen af samtlige landets førtidspensionister er gift eller samlevende. De mange enlige førtidspensionister i bydelen betyder ikke alene, at der er et større pres på udgifter vedrørende boligydelse, det forholder sig nemlig således, at de enlige førtidspensionister i bydelen gennemgående er blevet pensioneret i en yngre alder end de samlevende førtidspensionister i bydelen. Således er gennemsnitsalderen ved tilkendelse af førtidspension 45 år 11

15 for førtidspensionister i Kongens Enghave, men 47 år ved tilkendelsestidspunktet for samtlige landets førtidspensionister. En af årsagerne til de mange enlige og den forholdsvis lave alder, når der tilkendes førtidspension, er den relativt høje andel af psykisk syge blandt bydelens førtidspensionister. Personer, der lider af dette handicap, må gennemgående trække sig tilbage i en forholdsvis ung alder, og de bor ofte alene. Der er ikke foretaget en selvstændig undersøgelse af holdninger til skånejob o.l. blandt førtidspensionisterne i Kongens Enghave Bydel. Men en anden landsdækkende undersøgelse (Bunnage & Bruhn, 1999) tyder på, at der ikke er sammenhæng mellem helbred og erhvervsuddannelse mv. og interessen for at påtage sig (lidt) lønnet arbejde. Så til trods for at bydelens førtidspensionister er svage, kan der godt være en ret betydelig interesse for (lidt) lønnet arbejde. Bunnage og Bruhn finder, at hver fjerde person, der er i 50 års-alderen og som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er positivt indstillet over for at påtage sig (lidt) lønnet arbejde. Hver tredje vil gerne deltage i frivilligt socialt arbejde. Det er derfor langt fra flertallet af førtidspensionisterne, der kan tænkes at ville modtage et tilbud om skånejob. En af grundene kan være det ringe økonomiske incitament. Dette kan ikke ændres lokalt, hvorfor der i stedet evt. bør fokuseres på indholdet i skånejobbene, hvor det afgørende punkt kan vise sig at være, i hvor høj grad skånejobberen får et personligt udbytte af beskæftigelsen: en ansættelse i fx en interesseorganisation, som vedkommende sympatiserer med, vil muligvis være mere attraktivt end en ansættelse i en virksomhed, hvor der ikke arbejdes for en sag som sådan. 1

16 Kapitel Kontanthjælpsmodtagerne.1. Indledning Til brug for de analyser, Kongens Enghave havde ønsket, blev der udtrukket en stikprøve bestående af samtlige verserende kontanthjælpssager i bydelen d. 1/ Det drejede sig om i alt 1.74 sager. De vil i den følgende tekst blive refereret til som de verserende sager. For bl.a. at vurdere de forskellige aktiveringers effekt på ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagerne, blev der endvidere udtrukket en stikprøve bestående af samtlige sager, der blev afsluttet i bydelen mellem 1/ og 1/ 000. Det drejede sig om i alt 566 sager; i det efterfølgende refereret til som de afsluttede sager. Langt fra alle disse kontanthjælpssager startede oprindeligt i Kgs. Enghave. Således startede næsten 1/3 af samtlige afsluttede kontanthjælpssager ikke i Kgs. Enghave bydel. Ligeledes afsluttedes omtrent 1/3 af kontanthjælpssagerne i Kgs. Enghave ved at klienten fraflyttede bydelen. Sammenlagt gælder det for knap halvdelen af de afsluttede sager, at klienten enten startede sin kontanthjælpssag uden for bydelen og/eller afsluttede kontanthjælpssagen ved at fraflytte bydelen. De kontanthjælpsperioder, som vore analyser af varigheden er baseret på, er kontanthjælpsperioder i Kgs. Enghave bydel, hvor flytning (som enten kontanthjælpsudløsende faktor og/eller afslutningsårsag) er blevet inkluderet i analyserne på niveau med øvrige baggrundsfaktorer. Vi har således ikke udeladt de sager, der er startet eller afsluttet uden for bydelen, men har i vore analyser kontrolleret for disse forhold. For at give et bedre overblik over forholdet mellem klientantal og -gennemstrømning relateres analyserne af de verserende og afsluttede sager til den samme række af baggrundsvariable. I de tilfælde det måtte være relevant (og muligt), vises endvidere, hvordan alle beboere i Kongens Enghave Bydel fordeler sig efter givne bag- 13

17 grundsfaktorer. Analyserne omfatter kun undersøgelser af repræsentativitet, dvs. om visse grupper i Kongens Enghave Bydel oftere er at finde blandt kontanthjælpsmodtagerne end andre, men ikke 1) hvorfor. Ligeledes præsenteres analyser af, om visse grupper gennemgående befinder sig længere tid i kontanthjælpssystemet end andre, og i hvor høj grad klienternes forløb i såvel tidligere som seneste sag har påvirket varigheden af seneste kontanthjælpssag. Figur.1. Fordeling af afsluttede sager efter kontanthjælpsperiodens længde (i dage). Antal sager Antal dage De afsluttede sager varede i gennemsnit knap 14 måneder. Heraf havde nogle varet i ganske få uger, mens andre havde varet i mange år. Figur.1 viser, hvordan de afsluttede sager fordeler sig mht. varigheden af kontanthjælpsperioden. Jo tidligere i sagsforløbet man taler med klienterne, jo flere klienter skal der tales med. Dette er relevant for forvaltningens beslutning om, hvor hurtigt man vil tage fat i klienter med nystartede sager. Set i en snæver cost/benefit-sammenhæng skal det afvejes, om ressourceforbrugtet står mål med de eventuelle positive effekter af at sætte hurtigere ind, end loven påbyder. Kurven viser, hvor mange sager (afsat ud af y-aksen) der har varet i 1 dag, dage, 3 dage osv. (afsat ud af x- aksen). Som det anes, starter kurven på y-aksen, hvor værdien er netop 566 (samtlige antal sager), idet samtlige sager jo har varet i 1) I andre landsdækkende undersøgelser (Hummelgaard et al) fokuseres der på hvorfor. 14

18 mindst én dag. Vi kan se, at kurven falder forholdsvis kraftigt, og kan af figuren se, at dér hvor y-værdien er knap 300, der er x-værdien ca. 00. Det vil med andre ord sige, at hvis man forestillede sig, at alle de afsluttede sager startede på samme dato i forvaltningen, ville halvdelen af disse være afsluttet efter 00 dage. Foretager man øvelsen endnu engang og ser på, hvor mange dage der skal gå, inden halvdelen af de resterende knap 300 sager er afsluttet, kan vi igen se, at der skal gå omkring endnu 00 dage, dvs. i alt 400 dage fra startdatoen. Det tyder kort sagt på, at det relative fald i antallet af sager er nogenlunde konstant over tiden, hvilket vil sige, at uanset hvor på kurven vi befinder os, er halveringstiden ca. 00 dage. For at undersøge, om denne tilsyneladende konstante halveringstid holder, har vi beregnet logaritmen til det antal sager, der x antal dage efter startdato stadig er verserende i forvaltningen. Afsættes disse værdier i et koordinatsystem, hvor logaritmen til antal sager er afsat ud af y-aksen, og antal dage der er gået efter startdato afsættes ud af x- aksen skal der fremkomme en ret linie, såfremt det procentuelle fald i antal, sager er konstant over tiden. Det viser sig nogenlunde at være tilfældet (jf. figur.). ) Figur.. Fordeling af logaritmen til antal afsluttede sager efter kontanthjælpsperiodens længde (i dage). Logaritmen til antal sager Antal dage ) Denne linearitet mellem tid og antal sager er en nødvendighed for at foretage mange af de statistiske analyser, der er foretaget i dette kapitel, og i stedet for at analysere antallet af dage med kontanthjælp, analyseres logaritmen til antal dage med kontanthjælp. 15

19 .. Køn, alder og familietype Køn 61 procent af personerne med afsluttede sager var mænd, 39 procent var kvinder. Figur.3 viser kønsfordelingen i henholdsvis de afsluttede og verserende sager samt kønsfordelingen for bydelen. Figur.3. Fordeling af verserende og afsluttede kontanthjælpssager samt beboere i Kgs. Enghave. Særskilt efter køn. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Kongens Enghave Mænd Kvinder Fordelingen på mænd og kvinder ses at være nogenlunde repræsentativ for bydelen for så vidt angår de verserende sager; 53 procent af beboerne i bydelen er mænd over 15 år, og blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør mændene 54 procent. 11 procent af begge køn i bydelen modtog kontanthjælp d.1/5-99. Der er dog nuancer; væsentlig flere unge kvinder end mænd modtog kontanthjælp, nemlig henholdsvis 10 og 8 procent af bydelens beboere. Når vi ser på, hvor lange kontanthjælpsperioderne er for de to køn kan vi ikke se nogen statistisk forskel (jf. bilagstabel 66). Alder Halvdelen af personerne med afsluttede kontanthjælpssager var under 30 år knap 5 procent var mellem 50 og 66 år (jf. figur.4). Set i forhold til aldersfordelingen i de verserende sager, hvor de unge (18-9-årige) og de ældre (50-66-årige) kontanthjælpsmodtagere udgør henholdsvis 34 og 9 procent, kan det således 16

20 3) udledes, at en større andel af de unge på et eller andet tidspunkt får kontakt med kontanthjælpssystemet, men at de på den anden side får afsluttet deres kontanthjælpssager hurtigere end de ældre (jf. bilagstabel 66), hvor disse (ældre) til gengæld sjældnere får behov for kontanthjælp. Tidligere landsdækkende undersøgelser (Hummelgaard et al., 1998) viser da også, at det er et generelt fænomen og ikke særegent for beboerne i Kgs. Enghave. Forholdsvis få af de årige beboere i Kongens Enghave modtager kontanthjælp; hver femte af beboerne i bydelen er i denne alder, men blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør de kun 9. 4) Figur.4. Fordeling af verserende og afsluttede kontanthjælpssager i Kgs. Enghave. Særskilt efter alder. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Kongens Enghave ) Årsagen til, at der er forskel på andelene, de forskellige aldersgrupper udgør af henholdsvis de afsluttede og de verserende sager, er skævhed mellem de to samples: Tages et udtræk på en tilfældig dag i året, vil de sager, der har varet i lang tid, have større sandsynlighed for at blive udtrukket på denne tilfældige dag (i dette tilfælde den 1. maj 1999). Der er med andre ord en bias i samplet for de verserende sager, hvor der forekommer en repræsentationsskævhed, der er proportional med kontanthjælpsperiodens længde. Havde tilfældet været, at alle sager havde samme periodelængde, ville de andele, som de forskellige aldersgrupper udgør, have været de samme for en given kategori i henholdsvis de verserende og de afsluttede sager. Men eftersom de yngre aldersgrupper (18-9 år) som nævnt generelt befinder sig kortere tid i systemet, vil de på den måde være underrepræsenteret i samplet for de verserende sager, og det er netop dette, der kommer til udtryk, når der ses på (alders)andelene i de afsluttede sager. 4) Københavns Kommunes Statistiske Kontor,

21 procent. Forklaringen på dette forhold skal overvejende findes i, at næsten halvdelen (46 procent) i denne aldersgruppe har trukket 5) sig tilbage fra arbejdsmarkedet, enten på efterløn (10 procent ) eller på førtidspension (36 procent). Til sammenligning har blot 4 procent blandt de årige trukket sig tilbage Familietype Som det fremgår af figur.5, er der en svag tendens til, at personer med hjemmeboende børn modtager kontanthjælp i (lidt) længere tid, end de personer der enten ikke har børn eller har udeboende børn (jf. i øvrigt bilagstabel 66). Tidligere undersøgelser (Hummelgaard et al.) peger på, at kvinder med små børn generelt har længere ledighedsperioder end gennemsnittet, mens mænd Figur.5. Fordeling af verserende kontanthjælpssager. Særskilt efter familietype. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Familietype Anm.: 1 = Enlig uden hjemmeboende børn. Forsørgerpligt = Enlig uden hjemmeboende børn. Ej forsørgerpligt 3 = Enlig med hjemmeboende børn 4 = Samlevende uden hjemmeboende børn. Forsørgerpligt 5 = Samlevende uden hjemmeboende børn. Ej forsørgerpligt 6 = Samlevende med hjemmeboende børn 7 = Hjemmeboende 5) Basis, som procent er beregnet af, er samtlige årige, til trods for at kun årige kan trække sig tilbage på efterløn. 18

22 med små børn gennemgående har kortere ledighedsperioder. Disse resultater genfindes ikke i denne undersøgelse. Datagrundlagene har dog ej heller været identiske, og det har i vore undersøgelser ikke været muligt at differentiere mellem små og store børn. Figur.5. I forhold til antallet af børnefamilier i Kongens Enghave er børnefamilierne klart overrepræsenterede i kontanthjælpssystemet; i alt var der pr. 1 januar familier med børn i Kongens 6) Enghave bydel svarende til godt 11 procent af bydelens familier. Blandt kontanthjæpsmodtagerne med en verserende sag var der mellem og 1.74 familier. Af disse var mellem 304 og 446 7) børnefamilier. Det svarer til at mellem 4 og 43 procent af samtlige kontanthjælpsmodtagende familier var børnefamilier..3. Nationalitet Langt størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne i Kongens Enghave har dansk statsborgerskab. Figur.6 viser, hvordan de afsluttede og de verserende sager samt bydelens borgere fordeler sig med hensyn til nationalitet, hvor der i figuren er sondret mellem personer med dansk statsborgerskab og statsborgere fra Tyrkiet, Australien, Nordamerika/Europa i øvrigt samt 3. verden lande/statsløse. 6) Københavns Kommunes Statistiske Kontor, ) Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der 804 enlige. Hvis samtlige 408 samlevende kontanthjælpsmodtagere og alle 45 personer, hvor der ikke er oplysninger omkring familietype, (dvs. i alt 453 personer) er samlevende med en anden, der modtager kontanthjælp i Kongens Enghave bydel, vil der således være mindst = familier, der modtager kontanthjælp. Hvis der modsat er tale om, at ingen af de samlevende personer, og ingen af de uoplyste bor sammen med en anden kontanthjælpsmodtager, vil der være 1.74 familier, der modtager kontanthjælp. På tilsvarende vis beregnes antallet af børnefamilier: der er 161 familier med børn, hvor forælderen er enlig. 40 personer bor med børn og er samlevende. Hertil kommer (stadig) de 45 uoplyste). Hvis samtlige disse forældre (og uoplyste) bor sammen med en anden forælder, der modtager kontanthjælp, vil der være i alt ( ) = 304 familier med børn. Modsat: hvis alle samlevende kontanthjælpsmodtagende forældre (samt de uoplyste) ikke bor med hinanden er der maksimalt = 446 børnefamilier. 19

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Vejen til førtidspension

Vejen til førtidspension Vejen til førtidspension Hvert år får 15.000-20.000 personer tilkendt førtidspension. I denne bog gennemgås resultaterne af en analyse af, hvad der karakteriserer de personer, der får førtidspension. I

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Analyse af ressourceforløb 2016

Analyse af ressourceforløb 2016 Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P05-2-16 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 30.6.2016 Analyse af ressourceforløb 2016 RESUMÉ 3 STATUS FOR AFSLUTTEDE RESSOURCEFORLØB 4 I ALT ER DER FUNDET 92 AFSLUTTEDE

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere