01:5 Sociale sager i Kongens Enghave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01:5 Sociale sager i Kongens Enghave"

Transkript

1 01:5 Sociale sager i Kongens Enghave

2 Sociale sager i Kongens Enghave Hans Helmuth Bruhn Socialforskningsinstituttet 01:5

3 Sociale sager i Kongens Enghave De sociale klienter i den københavnske bydel Kongens Enghave er blevet registreret og beskrevet. Bydelen ønskede dette overblik for at kunne yde den mest hensigtsmæssige indsats over for klienterne og for at kunne vurdere, om denne indsats havde den ønskede effekt. Ud over at bistå med dannelsen af et sådant register, har Socialforskningsinstituttet analyseret og beskrevet tre klientgrupper: kontanthjælpsmodtagerne, sygedagpengemodtagerne og førtidspensionisterne. Det har resulteret i et øjebliksbillede en social profil af klientsammensætningen i bydelen. For kontanthjælpsmodtagerne tegnes et interessant billede. Selv om der er en række fællestræk, er det forskellene mellem klienterne i gruppen, der springer i øjnene: Halvdelen af dem er stamkunder i det sociale system. De har i de sidste 3 år forud for registreringen haft omfattende kontakt med forvaltningen. Omvendt er der en tredjedel af de registrerede, der overhovedet ikke har modtaget sociale ydelser i de 3 sidste år forud for den sag, de blev registreret på. Dette og en lang række andre træk beskrives og analyseres i rapporten. Socialforskningsinstituttet 01:5 95,00 inkl. moms ISSN ISBN

4 Sociale sager i Kongens Enghave Hans Helmuth Bruhn København 001 Socialforskningsinstituttet 01:5

5 Sociale sager i Kongens Enghave Konstitueret forskningsleder: Ole Gregersen Forskningsgruppen om socialpolitik og marginalisering Undersøgelsens følgegruppe: Fra socialforvaltningen i Kongens Enghave bydel: Lone Søndergaard, sagsbehandler i Sygedagpengeafdelingen Susanne Riel, sagsbehandler i Førtidspensionsafdelingen Thomas Mouritsen/Linda Kristensen, sagsbehandlere i Social- og beskæftigelsesafdelingen Rikke Terslev, sagsbehandler i Borgerservice Maiken Andersen, vejleder i Jobhuset Jørgen Clausen, afdelingsleder i Social- og beskæftigelsesafdelingen Henriette Skaarup Lone Moritz Lene Larsen Ole Gregersen, Socialforskningsinstituttet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Ole Christiansen/BAM Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

6 Forord Socialforskningsinstituttet har bistået den københavnske bydel Kongens Enghave med at få registreret mange af de oplysninger, som er tilgængelige i sagsakterne i hver eneste kontanthjælps-, sygedagpenge- og førtidspensionssag i en database. Det drejer sig om oplysninger om de enkelte klienters skole- og erhvervsuddannelse, tidligere kontakt med socialforvaltningen (i eller uden for bydelen), helbredstilstand, civilstand og en lang række andre forhold, blandt andet oplysninger om, hvordan deres seneste/aktuelle sociale sag er forløbet. Formålet har været at give forvaltningen mulighed for at få et bedre overblik over, hvad der karakteriserer de personer, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension i Kongens Enghave Bydel, og at danne et bedre grundlag for vurdering af aktiveringsindsatsen. Undersøgelsen skal først og fremmest ses som et led i forvaltningens effektiviseringsbestræbelser på kontanthjælpsområdet. I denne rapport har Socialforskningsinstituttet gennemført en række analyser, der giver et øjebliksbillede en social profil af klientsammensætningen på henholdsvis kontanthjælps-, sygedagpenge- og førtidspensionsområdet, som den så ud en bestemt dag i år 000. Registreringen af de sociale sager er gennemført af medarbejdere i Kongens Enghave Bydel. Analyserne er gennemført af forskningsassistent, cand.polit Hans Helmuth Bruhn, der også har skrevet rapporten. Manuskriptet er læst og kommenteret af forskningsleder ved AKF Hans Hummelgaard, som takkes for gode kommentarer. København, maj 001 Jørgen Søndergaard 3

7

8 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning Baggrund for undersøgelsen Kontanthjælpsmodtagerne Sygedagpengemodtagerne Førtidspensionisterne Kapitel Kontanthjælpsmodtagerne Indledning Køn, alder og familietype Nationalitet Skole- og erhvervsuddannelse Problemer i familierne sygdom, misbrug og anbringelse af børn Tidligere kontakt med forvaltningen i Kongens Enghave eller andre forvaltninger i København eller andre kommuner Beskæftigelse sidste 3 år inden start af seneste kontanthjælpssag Rådighedsbegrænsninger Typer af aktivering samt revalidering Ventetid til første aktivering eller revalidering Skift af sagsbehandlere hvor ofte? Hvilke faktorer har betydning for kontanthjælpsperiodens længde? De verserende sager. En beskrivelse af udvalgte persongrupper 5 Tema 1: Overflyttere Tema:Enligemedbørn Tema3:Gengangere Tema4:Personerunder30år Tema5:Modtagethjælpi6årellerlængere Sammenfatning Kapitel 3 Sygedagpengemodtagerne Indledning Alder, køn og familietype Nationalitet

9 3.4. Skole- og erhvervsuddannelse Problemer, sygdom og misbrug Hovedforsørgelse sidste tre årindensagsstart Ventetiden til undersøgelseogbehandling Sammenfatning Kapitel 4 Førtidspensionisterne Indledning Køn,alderogfamilietype Skole- og erhvervsuddannelse Sygdom og misbrugsproblemer Nationalitet Kontakt med forvaltning og arbejdsmarkedet de sidste 3 år inden tilkendelse af førtidspension Hvem får hvilkentypepension? Skånejob Sammenfatning Bilag Litteratur...17 Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

10 Kapitel 1 Sammenfatning 1.1. Baggrund for undersøgelsen Kongens Enghave Bydel har ønsket at få undersøgt, på hvilke måder henholdsvis kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister adskiller sig fra resten af bydelens beboere, samt at få foretaget analyser af, hvorledes klienternes sagsforløb (fx aktiveringsomfang og -type) påvirker den samlede kontantanthjælpsperiodes længde. Formålet har været at danne et bedre beslutningsgrundlag mht. ressourceanvendelsen i bydelen, og at øge forvaltningens mulighed for at yde så passende forstået både som tidsmæssig og indholdsmæssig relevant indsats som muligt over for de forskellige klientgrupper. Med henblik på at etablere et sådant overblik over de klientgrupper, som Kongens Enghave bydels social- og sundhedsforvaltning har at gøre med i det daglige arbejde, blev der for nærmere analyse udtrukket en stikprøve for hver af de nævnte klientgrupper. Hver af stikprøverne omfattede samtlige sager af given type på en tilfældig valgt dag i året. Således udgjorde samtlige verserende kontanthjælpssager d. 1/ den første stikprøve. Den anden stikprøve omfattede samtlige sygedagpengesager d. 8/ og den tredje stikprøve udgjorde alle, der modtog førtidspension d. 3/ For endvidere at få et overblik over gennemstrømningen af klienter på kontanthjælp og sygedagpenge blev yderligere to stikprøver udtaget: Den ene bestod af samtlige kontanthjælpssager, der afsluttedes mellem 1/ og 1/ 000. Den anden bestod af samtlige sygedagpengesager, der afsluttedes mellem 31/ og 31/3 000 og som samtidig havde varet i mindst 8 uger. 1.. Kontanthjælpsmodtagerne Set i forhold til landet som helhed modtager en forholdsvis høj andel af beboerne i Kongens Enghave Bydel kontanthjælp; godt 7

11 hver tiende beboer mellem 18 og 66 år i bydelen modtog kontanthjælp d. 1/5 1999, mens dette kun gælder for omkring 4 procent af landets øvrige indbyggere mellem 18 og 66 år. Langt størstedelen af bydelens kontanthjælpsmodtagere var enten 1) personer der gennem de sidste 36 måneder inden starten af deres aktuelle kontanthjælpssag havde modtaget sociale ydelser i mere end sam- 1) menlagt 7 måneder eller ) personer der slet ikke havde modtaget sociale ydelser på noget tidspunkt gennem de sidste 36 måneder, inden deres aktuelle kontanthjælpssag startede. Bestanden af kontanthjælpsmodtagere må på den baggrund siges at være særdeles polariseret. På en række punkter adskilte kontanthjælpsmodtagerne sig i sammensætningen set i forhold til beboerne i Kongens Enghave; de var forholdsvis ofte mellem 30 og 49 år og oftest havde de ingen erhvervsuddannelse. Dette forhold betød dog ikke noget for deres mulighed for at vende tilbage i selvforsørgelse gennemgående er personer uden erhvervsuddannelse lige så hurtige til at afslutte deres kontanthjælpssag som personer, der har en erhvervsuddannelse. Forholdsvis mange af kontanthjælpsmodtagerne med en verserende sag er (tidligere) misbrugere. I sig selv virker et (tidligere) misbrugsproblem ikke forlængende på en kontanthjælpssag, når der samtidig tages højde for de faktorer der hár betydning for sagslængden: (straks)aktivering, hvilken type aktivering man har deltaget i og i hvor høj grad klienten tidligere har været i beskæftigelse. Det er dog ikke ensbetydende med at (tidligere) misbrugere i lige så høj grad kommer i selvforsørgelse forholdsvis mange afslutter deres kontanthjælpssag ved at trække sig tilbage på førtidspension og er altså således stadig i offentlig forsørgelse. I en del tilfælde bliver klienterne ikke aktiveret inden for den tidsfrist som er angivet i Lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes ofte rådighedsbegrænsende faktorer, der forhindrer aktivering af klienten, samt tilfælde hvor aktivering ikke er relevant, fordi tilkendelse af førtidspension er forestående. Men når der tages højde 1) Kontanthjælp, sygedagpenge, aktiverings- eller revalideringsydelse. 8

12 for disse forhold, er der dog stadig 14 procent blandt de årige og 4 procent blandt de årige, der ikke aktiveres som lovgivningen påbyder. Det har ikke i undersøgelsen været muligt at pege på årsager til dette forhold. Der er en klar sammenhæng mellem aktivering og længde af kontanthjælpssag: de aktiverede afslutter gennemgående deres sager senere end de ikke-aktiverede. Dette kan skyldes en række forhold. For det første er der nogle personer, der afslutter deres kontanthjælpssag forholdsvis hurtigt og af den grund ikke har nået at deltage i aktivering. For det andet er det muligt, at der foregår en selektion ved visitationen til aktivering, hvor klientens arbejdsparathed kan være afgørende for, hvilken type af aktivering vedkommende tilbydes, samt om aktivering overhovedet skal finde sted. Således havde man fx indtil september måned 1999 i Kongens Enghave socialforvaltning den praksis, at man undlod at aktivere de klienter, der forventedes at afslutte kontanthjælpssagen forholdsvis hurtigt. For det tredje kan de aktiveredes jobsøgningsaktivitet være påvirket af selve aktiveringen; nogle gennemfører hele aktiveringen, måske fordi de vurderer, at det på langt sigt i højere grad bliver muligt for dem at blive selvforsørgende (som følge af aktiveringen), og dæmper derfor deres jobsøgningsaktivitet under aktiveringsforløbet (locking in-effekten). Andre klienter kan tænkes at være mindre tilfredse med aktiveringen og øger deres jobsøgningsaktivitet under aktiveringen (skræmme-effekten). En del af forklaringen på, at de aktiverede gennemgående befinder sig længere tid i kontanthjælpssystemet, kan derfor være, at locking in-effekten er større end skræmme-effekten. Der er tilsyneladende nogle positive effekter på længere sigt af aktiveringen: de personer der vender tilbage til kontanthjælpssystemet vil gennemgående afslutte deres sager hurtigere, hvis de i en tidligere sag har været aktiveret fremfor at have været i passiv forsørgelse. Vi er naturligvis nødt til at tage de samme forbehold som nævnt ovenfor vedrørende selektion. Endelig skal det nævnes, at resultatet ikke siger noget om aktiveringens påvirkning af sandsynligheden for at vende tilbage til kontanthjælpssystemet 9

13 efter en periode uden kontanthjælp (recidivprocenten) kendes derimod ikke. Jo hurtigere forvaltningen skal komme aktivt i gang med en nystartet sag og jo tidligere der skal sættes ind med aktivering, des flere ressourcer vil det koste, alt andet lige. Omkring halvdelen af samtlige kontanthjælpssager afsluttes inden for de første 3 måneder efter sagsstart. Nogle af disse klienter når ikke at deltage i en aktivering, andre når det. Spørgsmålet er, om aktiveringen reelt har bidraget til at bringe disse aktiverede klienter (tilbage) i selvforsørgelse, eller om de ville have afsluttet deres sag lige så hurtigt (eller måske endda hurtigere) alligevel. I givet fald kunne det betyde, at forvaltningens aktiveringsindsats (omkring disse personer) har været spildt. Dette kan imidlertid ikke afgøres uden kendskab til recidivprocenten Sygedagpengemodtagerne I alt modtog 118 personer sygedagpenge i Kongens Enghave Bydel d. 8/ Det svarer til, at der årligt afsluttes en sygedagpengesag for 1,5 procent af beboerne. På landsplan er denne andel omkring 1,5 procent. Til gengæld er sygedagpengesagerne i Kongens Enghave Bydel gennemsnitligt længere end sygedagpengesager i landet som helhed. Sygedagpengemodtagerne i bydelen var forholdsvis ofte 1) kvinder, ) personer med en samlever, 3) personer med en erhvervsuddannelse og/eller 4) mellem 40 og 66 år. Ikke overraskende viser det sig, at ingen af disse socio-demografiske størrelser har nogen betydning for, hvor længe man befinder sig i sygedagpengesystemet. Det har til gengæld den ventetid, som klienten må igennem, inden vedkommende tages fat i af forvaltningen (kaldet den interne ventetid), og den ventetid, der går inden han/hun kan komme til undersøgelse eller behandling (kaldet den eksterne ventetid). Den eksterne ventetid er væsentligt længere end den interne ventid. Det skal i den forbindelse nævnes, at vi ikke har fundet nogen sammenhæng mellem sygdomstype og ventetid i behandlingssystemet, bortset fra ventetiden i forbindelse med hjerte-/karsygdomme; i sådanne tilfælde er vente- 10

14 tiden signifikant kortere. Der kan dog i en del tilfælde være gode forklaringer på, at der er gået forholdsvis lang tid, inden klienten er sat på en venteliste første gang. For eksempel kan det være tilfældet, at klienten er hospitaliseret ved sagsstart. Der vil typisk ikke blive taget fat i sådanne sager, inden vedkommende udskrives. Under alle omstændigheder har det ikke kunnet påvises i denne undersøgelse, at der finder nogen form for rehabilitering sted i den ventetid, som klienten gennemløber. Det er i højere grad sandsynligt, at ventetiden blot føjer spot til skade ved at svække klientens arbejdsduelighed. Derfor bør fokus rettes mod at reducere ventetid generelt. Forvaltningen har sandsynligvis ikke store muligheder for at påvirke de eksterne ventetider, men i det omfang det er muligt at reducere (den interne) ventetid, kan det påregnes, at effekten af en reducering af ventetiden på sygedagpengeperiodens længde ikke er én til én, men snarere (op til) én til to. Med andre ord vil en reducering af ventetiden med én dag medføre at den samlede sygedagpengeperiode vil falde med 1½- dage Førtidspensionisterne I Kongens Enghave Bydel er godt hver tiende beboer førtidspensionist. Det er en høj andel både set i forhold til landsgennemsnittet (knap 8 procent) og i forhold til gennemsnittet for København (7,5 procent). Samtidig er forholdsvis mange af førtidspensionisterne i Kongens Enghave enlige. Således er fire ud af fem førtidspensionister i bydelen enlige. Dette er ikke et generelt træk for førtidspensionister, idet omtrent halvdelen af samtlige landets førtidspensionister er gift eller samlevende. De mange enlige førtidspensionister i bydelen betyder ikke alene, at der er et større pres på udgifter vedrørende boligydelse, det forholder sig nemlig således, at de enlige førtidspensionister i bydelen gennemgående er blevet pensioneret i en yngre alder end de samlevende førtidspensionister i bydelen. Således er gennemsnitsalderen ved tilkendelse af førtidspension 45 år 11

15 for førtidspensionister i Kongens Enghave, men 47 år ved tilkendelsestidspunktet for samtlige landets førtidspensionister. En af årsagerne til de mange enlige og den forholdsvis lave alder, når der tilkendes førtidspension, er den relativt høje andel af psykisk syge blandt bydelens førtidspensionister. Personer, der lider af dette handicap, må gennemgående trække sig tilbage i en forholdsvis ung alder, og de bor ofte alene. Der er ikke foretaget en selvstændig undersøgelse af holdninger til skånejob o.l. blandt førtidspensionisterne i Kongens Enghave Bydel. Men en anden landsdækkende undersøgelse (Bunnage & Bruhn, 1999) tyder på, at der ikke er sammenhæng mellem helbred og erhvervsuddannelse mv. og interessen for at påtage sig (lidt) lønnet arbejde. Så til trods for at bydelens førtidspensionister er svage, kan der godt være en ret betydelig interesse for (lidt) lønnet arbejde. Bunnage og Bruhn finder, at hver fjerde person, der er i 50 års-alderen og som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er positivt indstillet over for at påtage sig (lidt) lønnet arbejde. Hver tredje vil gerne deltage i frivilligt socialt arbejde. Det er derfor langt fra flertallet af førtidspensionisterne, der kan tænkes at ville modtage et tilbud om skånejob. En af grundene kan være det ringe økonomiske incitament. Dette kan ikke ændres lokalt, hvorfor der i stedet evt. bør fokuseres på indholdet i skånejobbene, hvor det afgørende punkt kan vise sig at være, i hvor høj grad skånejobberen får et personligt udbytte af beskæftigelsen: en ansættelse i fx en interesseorganisation, som vedkommende sympatiserer med, vil muligvis være mere attraktivt end en ansættelse i en virksomhed, hvor der ikke arbejdes for en sag som sådan. 1

16 Kapitel Kontanthjælpsmodtagerne.1. Indledning Til brug for de analyser, Kongens Enghave havde ønsket, blev der udtrukket en stikprøve bestående af samtlige verserende kontanthjælpssager i bydelen d. 1/ Det drejede sig om i alt 1.74 sager. De vil i den følgende tekst blive refereret til som de verserende sager. For bl.a. at vurdere de forskellige aktiveringers effekt på ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagerne, blev der endvidere udtrukket en stikprøve bestående af samtlige sager, der blev afsluttet i bydelen mellem 1/ og 1/ 000. Det drejede sig om i alt 566 sager; i det efterfølgende refereret til som de afsluttede sager. Langt fra alle disse kontanthjælpssager startede oprindeligt i Kgs. Enghave. Således startede næsten 1/3 af samtlige afsluttede kontanthjælpssager ikke i Kgs. Enghave bydel. Ligeledes afsluttedes omtrent 1/3 af kontanthjælpssagerne i Kgs. Enghave ved at klienten fraflyttede bydelen. Sammenlagt gælder det for knap halvdelen af de afsluttede sager, at klienten enten startede sin kontanthjælpssag uden for bydelen og/eller afsluttede kontanthjælpssagen ved at fraflytte bydelen. De kontanthjælpsperioder, som vore analyser af varigheden er baseret på, er kontanthjælpsperioder i Kgs. Enghave bydel, hvor flytning (som enten kontanthjælpsudløsende faktor og/eller afslutningsårsag) er blevet inkluderet i analyserne på niveau med øvrige baggrundsfaktorer. Vi har således ikke udeladt de sager, der er startet eller afsluttet uden for bydelen, men har i vore analyser kontrolleret for disse forhold. For at give et bedre overblik over forholdet mellem klientantal og -gennemstrømning relateres analyserne af de verserende og afsluttede sager til den samme række af baggrundsvariable. I de tilfælde det måtte være relevant (og muligt), vises endvidere, hvordan alle beboere i Kongens Enghave Bydel fordeler sig efter givne bag- 13

17 grundsfaktorer. Analyserne omfatter kun undersøgelser af repræsentativitet, dvs. om visse grupper i Kongens Enghave Bydel oftere er at finde blandt kontanthjælpsmodtagerne end andre, men ikke 1) hvorfor. Ligeledes præsenteres analyser af, om visse grupper gennemgående befinder sig længere tid i kontanthjælpssystemet end andre, og i hvor høj grad klienternes forløb i såvel tidligere som seneste sag har påvirket varigheden af seneste kontanthjælpssag. Figur.1. Fordeling af afsluttede sager efter kontanthjælpsperiodens længde (i dage). Antal sager Antal dage De afsluttede sager varede i gennemsnit knap 14 måneder. Heraf havde nogle varet i ganske få uger, mens andre havde varet i mange år. Figur.1 viser, hvordan de afsluttede sager fordeler sig mht. varigheden af kontanthjælpsperioden. Jo tidligere i sagsforløbet man taler med klienterne, jo flere klienter skal der tales med. Dette er relevant for forvaltningens beslutning om, hvor hurtigt man vil tage fat i klienter med nystartede sager. Set i en snæver cost/benefit-sammenhæng skal det afvejes, om ressourceforbrugtet står mål med de eventuelle positive effekter af at sætte hurtigere ind, end loven påbyder. Kurven viser, hvor mange sager (afsat ud af y-aksen) der har varet i 1 dag, dage, 3 dage osv. (afsat ud af x- aksen). Som det anes, starter kurven på y-aksen, hvor værdien er netop 566 (samtlige antal sager), idet samtlige sager jo har varet i 1) I andre landsdækkende undersøgelser (Hummelgaard et al) fokuseres der på hvorfor. 14

18 mindst én dag. Vi kan se, at kurven falder forholdsvis kraftigt, og kan af figuren se, at dér hvor y-værdien er knap 300, der er x-værdien ca. 00. Det vil med andre ord sige, at hvis man forestillede sig, at alle de afsluttede sager startede på samme dato i forvaltningen, ville halvdelen af disse være afsluttet efter 00 dage. Foretager man øvelsen endnu engang og ser på, hvor mange dage der skal gå, inden halvdelen af de resterende knap 300 sager er afsluttet, kan vi igen se, at der skal gå omkring endnu 00 dage, dvs. i alt 400 dage fra startdatoen. Det tyder kort sagt på, at det relative fald i antallet af sager er nogenlunde konstant over tiden, hvilket vil sige, at uanset hvor på kurven vi befinder os, er halveringstiden ca. 00 dage. For at undersøge, om denne tilsyneladende konstante halveringstid holder, har vi beregnet logaritmen til det antal sager, der x antal dage efter startdato stadig er verserende i forvaltningen. Afsættes disse værdier i et koordinatsystem, hvor logaritmen til antal sager er afsat ud af y-aksen, og antal dage der er gået efter startdato afsættes ud af x- aksen skal der fremkomme en ret linie, såfremt det procentuelle fald i antal, sager er konstant over tiden. Det viser sig nogenlunde at være tilfældet (jf. figur.). ) Figur.. Fordeling af logaritmen til antal afsluttede sager efter kontanthjælpsperiodens længde (i dage). Logaritmen til antal sager Antal dage ) Denne linearitet mellem tid og antal sager er en nødvendighed for at foretage mange af de statistiske analyser, der er foretaget i dette kapitel, og i stedet for at analysere antallet af dage med kontanthjælp, analyseres logaritmen til antal dage med kontanthjælp. 15

19 .. Køn, alder og familietype Køn 61 procent af personerne med afsluttede sager var mænd, 39 procent var kvinder. Figur.3 viser kønsfordelingen i henholdsvis de afsluttede og verserende sager samt kønsfordelingen for bydelen. Figur.3. Fordeling af verserende og afsluttede kontanthjælpssager samt beboere i Kgs. Enghave. Særskilt efter køn. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Kongens Enghave Mænd Kvinder Fordelingen på mænd og kvinder ses at være nogenlunde repræsentativ for bydelen for så vidt angår de verserende sager; 53 procent af beboerne i bydelen er mænd over 15 år, og blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør mændene 54 procent. 11 procent af begge køn i bydelen modtog kontanthjælp d.1/5-99. Der er dog nuancer; væsentlig flere unge kvinder end mænd modtog kontanthjælp, nemlig henholdsvis 10 og 8 procent af bydelens beboere. Når vi ser på, hvor lange kontanthjælpsperioderne er for de to køn kan vi ikke se nogen statistisk forskel (jf. bilagstabel 66). Alder Halvdelen af personerne med afsluttede kontanthjælpssager var under 30 år knap 5 procent var mellem 50 og 66 år (jf. figur.4). Set i forhold til aldersfordelingen i de verserende sager, hvor de unge (18-9-årige) og de ældre (50-66-årige) kontanthjælpsmodtagere udgør henholdsvis 34 og 9 procent, kan det således 16

20 3) udledes, at en større andel af de unge på et eller andet tidspunkt får kontakt med kontanthjælpssystemet, men at de på den anden side får afsluttet deres kontanthjælpssager hurtigere end de ældre (jf. bilagstabel 66), hvor disse (ældre) til gengæld sjældnere får behov for kontanthjælp. Tidligere landsdækkende undersøgelser (Hummelgaard et al., 1998) viser da også, at det er et generelt fænomen og ikke særegent for beboerne i Kgs. Enghave. Forholdsvis få af de årige beboere i Kongens Enghave modtager kontanthjælp; hver femte af beboerne i bydelen er i denne alder, men blandt kontanthjælpsmodtagerne udgør de kun 9. 4) Figur.4. Fordeling af verserende og afsluttede kontanthjælpssager i Kgs. Enghave. Særskilt efter alder. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Kongens Enghave ) Årsagen til, at der er forskel på andelene, de forskellige aldersgrupper udgør af henholdsvis de afsluttede og de verserende sager, er skævhed mellem de to samples: Tages et udtræk på en tilfældig dag i året, vil de sager, der har varet i lang tid, have større sandsynlighed for at blive udtrukket på denne tilfældige dag (i dette tilfælde den 1. maj 1999). Der er med andre ord en bias i samplet for de verserende sager, hvor der forekommer en repræsentationsskævhed, der er proportional med kontanthjælpsperiodens længde. Havde tilfældet været, at alle sager havde samme periodelængde, ville de andele, som de forskellige aldersgrupper udgør, have været de samme for en given kategori i henholdsvis de verserende og de afsluttede sager. Men eftersom de yngre aldersgrupper (18-9 år) som nævnt generelt befinder sig kortere tid i systemet, vil de på den måde være underrepræsenteret i samplet for de verserende sager, og det er netop dette, der kommer til udtryk, når der ses på (alders)andelene i de afsluttede sager. 4) Københavns Kommunes Statistiske Kontor,

21 procent. Forklaringen på dette forhold skal overvejende findes i, at næsten halvdelen (46 procent) i denne aldersgruppe har trukket 5) sig tilbage fra arbejdsmarkedet, enten på efterløn (10 procent ) eller på førtidspension (36 procent). Til sammenligning har blot 4 procent blandt de årige trukket sig tilbage Familietype Som det fremgår af figur.5, er der en svag tendens til, at personer med hjemmeboende børn modtager kontanthjælp i (lidt) længere tid, end de personer der enten ikke har børn eller har udeboende børn (jf. i øvrigt bilagstabel 66). Tidligere undersøgelser (Hummelgaard et al.) peger på, at kvinder med små børn generelt har længere ledighedsperioder end gennemsnittet, mens mænd Figur.5. Fordeling af verserende kontanthjælpssager. Særskilt efter familietype. Procent. Procent Afsluttede sager Verserende sager Familietype Anm.: 1 = Enlig uden hjemmeboende børn. Forsørgerpligt = Enlig uden hjemmeboende børn. Ej forsørgerpligt 3 = Enlig med hjemmeboende børn 4 = Samlevende uden hjemmeboende børn. Forsørgerpligt 5 = Samlevende uden hjemmeboende børn. Ej forsørgerpligt 6 = Samlevende med hjemmeboende børn 7 = Hjemmeboende 5) Basis, som procent er beregnet af, er samtlige årige, til trods for at kun årige kan trække sig tilbage på efterløn. 18

22 med små børn gennemgående har kortere ledighedsperioder. Disse resultater genfindes ikke i denne undersøgelse. Datagrundlagene har dog ej heller været identiske, og det har i vore undersøgelser ikke været muligt at differentiere mellem små og store børn. Figur.5. I forhold til antallet af børnefamilier i Kongens Enghave er børnefamilierne klart overrepræsenterede i kontanthjælpssystemet; i alt var der pr. 1 januar familier med børn i Kongens 6) Enghave bydel svarende til godt 11 procent af bydelens familier. Blandt kontanthjæpsmodtagerne med en verserende sag var der mellem og 1.74 familier. Af disse var mellem 304 og 446 7) børnefamilier. Det svarer til at mellem 4 og 43 procent af samtlige kontanthjælpsmodtagende familier var børnefamilier..3. Nationalitet Langt størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne i Kongens Enghave har dansk statsborgerskab. Figur.6 viser, hvordan de afsluttede og de verserende sager samt bydelens borgere fordeler sig med hensyn til nationalitet, hvor der i figuren er sondret mellem personer med dansk statsborgerskab og statsborgere fra Tyrkiet, Australien, Nordamerika/Europa i øvrigt samt 3. verden lande/statsløse. 6) Københavns Kommunes Statistiske Kontor, ) Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der 804 enlige. Hvis samtlige 408 samlevende kontanthjælpsmodtagere og alle 45 personer, hvor der ikke er oplysninger omkring familietype, (dvs. i alt 453 personer) er samlevende med en anden, der modtager kontanthjælp i Kongens Enghave bydel, vil der således være mindst = familier, der modtager kontanthjælp. Hvis der modsat er tale om, at ingen af de samlevende personer, og ingen af de uoplyste bor sammen med en anden kontanthjælpsmodtager, vil der være 1.74 familier, der modtager kontanthjælp. På tilsvarende vis beregnes antallet af børnefamilier: der er 161 familier med børn, hvor forælderen er enlig. 40 personer bor med børn og er samlevende. Hertil kommer (stadig) de 45 uoplyste). Hvis samtlige disse forældre (og uoplyste) bor sammen med en anden forælder, der modtager kontanthjælp, vil der være i alt ( ) = 304 familier med børn. Modsat: hvis alle samlevende kontanthjælpsmodtagende forældre (samt de uoplyste) ikke bor med hinanden er der maksimalt = 446 børnefamilier. 19

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Vejen til førtidspension

Vejen til førtidspension Vejen til førtidspension Hvert år får 15.000-20.000 personer tilkendt førtidspension. I denne bog gennemgås resultaterne af en analyse af, hvad der karakteriserer de personer, der får førtidspension. I

Læs mere

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

NY CHANCE TIL ALLE HALTER

NY CHANCE TIL ALLE HALTER 16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Forsørgelsesgrundlaget

Forsørgelsesgrundlaget Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads

Læs mere

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj N o t a t 13. september 2017 Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017 status på 8 måneder med Jobreform fase 1 Viden og Analyse Ca. 17.900 personer er berørt af 225-timersreglen i maj 2017. Dette er

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Graf 1a viser udviklingen af a-dagpenge modtagere i henholdsvis Ikast-Brande Kommune, på landsplan og i RAR Vest. Udviklingen af a-dagpenge modtagere

Graf 1a viser udviklingen af a-dagpenge modtagere i henholdsvis Ikast-Brande Kommune, på landsplan og i RAR Vest. Udviklingen af a-dagpenge modtagere Dette notat vil vise udviklingen på ydelsesmodtagere i perioden fra 24 til 29. Den angivne periode er valgt fordi flere ydelser først blev implementeret efter år 24 heriblandt uddannelseshjælp, jobafklaringsforløb,

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen 09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække

Læs mere

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb. Notat Delanalyse 1 Kommunernes anvendelse af forlængelsesregler 14-09-2017 J. Nr. VOA SEBP Indhold Delanalysen skal afdække, hvordan forlængelsesreglerne anvendes i forbindelse med revurderingstidspunktet,

Læs mere

Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk. GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 1. kvartal 21 NOTAT Dato 27. april 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen Grundlaget

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på

Læs mere