Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Samfundsfag. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Samfundsfag Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Samfundsfag Formålet med i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. 2

4 Menneske og stat Menneske og stat Undervisningen relaterer sig især til den viden, eleverne tilegner sig i historie. Rollespil og iscenesatte diskussioner bidrager til at tydeliggøre, at synspunkter baserer sig på både værdier og kendsgerninger. Det prioriteres, at knytter sig til aktuelle begivenheder i forholdet mellem menneske og stat og interesseorganisationers rolle heri. Elevundersøgelser og beskrivelser danner baggrund for klassens videre drøftelser om fordele og ulemper ved velfærdsstaten. Eleverne kan afprøve deres holdninger i form af fiktive debatmøder, indlæg i skolebladet og lignende. Eleverne søger i stigende grad oplysninger på egen hånd, fx ved at indhente politiske partiers op- Fortsættes side 4! redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune På baggrund af aktuelle problemstillinger i det lokale eller nationale samfund, opstilles der gruppevis et antal cases, der belyser det danske demokratiske system. F.eks. JP s sag om Mohamed tegningerne, gruppevis bearbejdes casene, og der tages stilling. Bearbejdningen skal belyse den særlige danske demokratiske tradition samt en stillingtagen til hvilke instanser, der handler på henholdsvis det lovgivende, det udøvende og det dømmende niveau i de enkelte cases. Grupperne fungerer i fremlæggelsen som opponenter i forhold til den case, som de selv har lavet. Skemaopgave En række interesse- og græsrodsorganisationer opføres i et skema. I skemaet er der for hver organisation anført: navn, interessegruppe/ medlemsgruppe, opgaver, baggrund, samarbejdspartnere, modsætningsforhold indenfor organisationens arbejdsområde, evt. politisk/ideologisk tilhørsforhold. For hver organisation i skemaet mangler der en eller flere oplysninger, som skal udfyldes. Skriftlig formuleringsopgave f.eks.: Skat op/ned hvilke konsekvenser får det? eller Privatisering hvordan hænger det sammen med solidaritetsprincippet? I aktuelle cases belyses det, hvilke roller stat, amt og kommune har som aktører. Kan stilles som individuel eller gruppeopgave til efterfølgende fremlæggelse og/ eller bedømmelse. beskrive de store linier i EU s historie og opbygning Individuel opgave: Tidslinie og strukturdiagram over EU s udvikling og opbygning udfyldes ved hjælp af en kombination af interview med selvvalgte personer,(familie, venner og be- 3

5 Menneske og stat Menneske og stat Fortsat fra side 3! lysningsmateriale og andet skriftligt materiale og ved at interviewe ansatte i stat, amt eller kommune. Herved styrker eleverne deres sikkerhed i at arbejde med begreber som fx byrdefor-deling, bloktilskud og rammelov. Ved at arbejde med materiale fra EU s institutioner Kommission, Europa-Parlament og Ministerråd øger eleverne deres faktu-elle viden, samtidig med at de udvikler analytiske færdigheder. Når eleverne bearbejder stoffet med henblik på videreformidling, trænes de i at vurdere oplysningers relevans, hvilket støtter overblikket. Undervisningen byder på mange muligheder for via oplysninger fra aviser, radio, tv og Internettet at beskrive og analysere samarbejds- og konfliktsituationer i det internationale samfund. beskrive de store linier i EU s historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO Individuel opgave: Tidslinie og strukturdiagram over EU s udvikling og opbygning udfyldes ved hjælp af en kombination af interview med selvvalgte personer (familie, venner og bekendte) og informationsøgning i skriftligt materiale og på nettet. Gruppeopgave til mundtlig fremlæggelse: På baggrund af en række udvalgte, aktuelle konflikter skal der redegøres for, hvordan Norden, EU, FN og Nato optræder som aktører, og hvilke konsekvenser det har for Danmark. 4

6 Menneske og samfund Menneske og samfund Elevernes egne oplevelser bringes i samspil med faglige begreber og teorier. Det sker ved, at eleverne drøfter, undersøger og analyserer sammenhænge mellem på den ene side menneskers fællesskaber og på den anden side værdier og normer. Eleverne bliver bedre til at skelne mellem identitet som udtryk for, hvem de er, og roller som udtryk for, hvordan de handler i forskellige situationer, fx i skolen, i familien og blandt kammerater. Eleverne undersøger, hvordan det enkelte individs situation i familien, på arbejdsmarkedet og i fritiden knytter sig tæt til de forskellige samfundstyper, fx landbrugssamfund, industrisamfund og vidensamfund. beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse Eleverne tildeles individuelt et erhverv (f.eks.: landmand, lærer, industriarbejder, konsulent i reklamebureau, kontorassistent, butiksindehaver). Opgaven går ud på at lave en begrundet karakteristik af en person indenfor erhvervet på en række områder, f.eks.: Levevis i hverdagen forbrugsmønster, boligindretning, familieforhold, kønsroller Medieforbrug Holdninger til børneopdragelse Politisk tilhørsforhold Egen uddannelse og kompetencer samt holdninger til skole og uddannelse Fritidsinteresser Deltagelse i lokalsamfundet Som afslutning på forløbet skal eleverne gruppere deres personer i forhold til livsformsteorien, og lave en gruppevis fremlæggelse. Fortsættes side 6! Ved at arbejde med interview, analyser af partiers materialer og med spørge-skemaundersøgel- beskrive forskellige politiske partiers synspunkter Med udgangspunkt i den nye kommunestruktur arbejdes der gruppevis med forskellige politikområder f.eks. miljø, folkeskole og sundhed. Der indsamles viden ved kontakt til embedsmænd og politikere. Den indsamlede viden skal forsvares 5

7 Menneske og samfund Menneske og samfund Fortsat fra side 5! Ved at arbejde med interview, analyser af partiers materialer og med spørgeskemaundersøgelser får eleverne i stigende grad indblik i forskelle og ligheder mellem de politiske partiers politik. Med udgangspunkt i prin-cipper for demokratiske beslutningsprocesser knyttes forbindelse til skolens elevråd således, at eleverne bliver mere bevidste om, at demokratiske processer indgår i deres hverdag. I den forbindelse undersøges, hvem der deltager i elevr-ådet, hvilke beføjelser rådet har, og hvor elevrådet er repræsenteret. I forlængelse heraf diskuteres elevrådets indflydelse og betydning. Fortsættes side 7! beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud Med udgangspunkt i den nye kommunestruktur arbejdes der gruppevis med forskellige politikområder f.eks. miljø, folkeskole og sundhed. Der indsamles viden ved kontakt til embedsmænd og politikere. Den indsamlede viden skal forsvares og formidles visuelt som en udstilling, der viser den nye storkommunes arbejdsopgaver. Opstil eller find et lovforslag indenfor et af de områder, der er arbejdet med. Opstil eller følg vejen fra problem til lov og undersøg eller tag stilling til og begrund hvilke politiske partier, der kan danne flertal for lovens vedtagelse. Der spilles et Europa-(ACU) eller globaliseringsspil (MS). Individuel skemaopgave: Hvor har du indflydelse? For hver af de fire områder: familie, skole, fritid og lokalsamfund skal eleven beskrive/vurdere: 1. Hvordan han/hun i øjeblikket oplever indflydelse/medbestemmelse 2. Hvilke muligheder der er for at få indflydelse 3. Hvor vigtigt han/hun mener, det er at have indflydelse Der laves en fælles undersøgelse af klassens medieforbrug på en uge. Eleverne får til opgave gruppevis at formidle og kommentere undersøgelsens resultat. Eleverne øger deres bevidsthed om, hvordan de benytter sig af det globale medieudbud, fx ved at 6

8 Menneske og samfund Menneske og samfund Fortsat fra side 6! Eleverne øger deres bevidsthed om, hvordan de benytter sig af det globale medieudbud, fx ved at den enkelte elev kortlægger sit daglige forbrug af medier. Gennem udveksling af erfaringer med elever i andre lande øges kendskabet til andre unges hverdag i relation til skole og undervisning, job, familieforhold, medieforbrug, fritid og kammerater. give eksempler på unges hverdag i Europa Gruppevis arbejder eleverne med at lave ungdomsportrætter fra forskellige lande til formidling som udstilling. Følgende områder kan f.eks. belyses: Forhold til forældre Skole og uddannelse Fritid Økonomi forbrug Arbejde 7

9 Menneske og kultur Menneske og kultur Elevernes interesse for forskellige kulturers værdier og normer skærpes ved, at skaber debat om værdier, som eleverne prioriterer højt. Det undersøges, hvorfor og hvordan forskellige værdier kan have høj prioritet inden for andre kulturer. Historiske, samfundsmæssige, sociale og familiemæssige forhold inddrages. Elevernes viden om forskelligartede livsformer i det danske samfund systematiseres og udbygges ved at gøre begrebet livsform operationelt for eleverne. Begrebet livsform er især anvendeligt, når de skal indsamle og bearbejde oplysninger om forskellige menneskers opfattelse af forholdet mellem arbejde og fritid. Der arbejdes med lønarbejderlivsform, karrierebundet Fortsættes side 9! kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering Der udarbejdes i smågrupper hæfter, der beskriver nogle hovedkulturer på globalt plan. Hæfterne anvendes i og danner grundlag for slutevaluering af de enkelte gruppers arbejde. Disposition for hæfterne: Styreformer Uddannelsesforhold Levevilkår og den økonomiske situation Værdier der sættes højt Religiøse forhold Verdenssyn Ud fra de fremlagte værdier og normer i hæfterne diskuteres muligheden for en fredelig sameksistens globalt og nationalt. Se under Menneske og samfund Hver elev beskriver tre eksempler på nationalfølelse/nationalisme på baggrund af forhold og konflikter i det nationale eller det globale samfund. For hvert eksempel skal der argumenteres for mulige konflikter, og om eksemplet er udtryk for nationalisme eller nationalfølelse. Et aktuelt eksempel kunne være: Søren Krarups udtalelser om Danmark til Ejderen. På baggrund af et antal konkrete personportrætter fra blade og aviser, redegøres der for, hvordan personernes levevilkår påvirkes af globaliseringen. F.eks. slagteriarbejderen i Hjørring, gadebarnet i Mexico City, den kinesiske textilarbejder Opgaven kan stilles individuelt eller gruppevis. livsform ogselvstændig livsform. Livsformsbegrebet kan herefter danne udgangspunkt for at arbejde med elevernes egen 8

10 Menneske og kultur Menneske og kultur Fortsat fra side 8! livsform ogselvstændig livsform. Livsformsbegrebet kan herefter danne udgangspunkt for at arbejde med elevernes egen livsformsbaggrund. Der sættes fokus på at udvikle et begrebsapparat, som kan styrke medmenneskelig og international forståelse. For at forhindre at eleverne udvikler nationalistiske og etnocentriske holdninger arbejdes målrettet med at tydeliggøre forskellen mellem nationalfølelse og nationalisme. Globalisering er et vilkår, som eleverne i stigende grad skal kunne håndtere. Derfor sætter globaliseringen ind i et kulturelt, økonomisk, kommunikativt og økologisk perspektiv. 9

11 Menneske og natur Menneske og natur Undervisning om naturen som ressource tager, udgangspunkt i elevernes eget natursyn eller naturopfattelse. I et økologisk perspektiv har elevernes handlemåder betydning for naturens udvikling. Derfor er en del af henlagt til steder i det omgivende samfund, hvor eleverne kan indsamle materiale, der gennem iagttagelse og analyse kan afdække interessekonflikter og konsekvenser af forskellige aktørers adfærdsmønstre. Eleverne udvikler deres forståelse af, at menneskers brug af naturen er knyttet til et givent samfund i en given tid. At naturen er under stadig forandring, og at mennesker har indflydelse på udviklingen. Fortsættes side 11! beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger gøre rede for menneskers brug af naturen På baggrund af et undervisningsforløb om naturen som ressource produktionsmæssigt og rekreativ: et lager til forbrug et stadigt kredsløb rekreationsmuligheder et erhvervsmæssigt udgangspunkt skal eleverne gruppevis etablere et oplevelsesrum med på forhånd fastlagte materialer (Materialeliste: ). Oplevelsesrummene skal vise, hvordan naturen på forskellig vis er en ressource. I grupper på 2 udarbejdes der spørgsmål, der skal belyse almindelige borgeres syn på forvaltning af naturen og økologiske problemstillinger. Spørgsmålene bruges til at lave en undersøgelse som gadeinterview med båndoptager. Resultaterne bearbejdes, fremlægges til bedømmelse og forsvares. På baggrund af 3 cases om erhvervsmæssig brug af naturens ressourcer repræsenterer eleverne gruppevis henholdsvis et erhvervsmæssigt og miljømæssigt synspunkt på de 3 cases i en paneldebat, f.eks.: 1. Brug af jorden (landbrug, skovbrug, minedrift) 2. Brug af luften (trafik, ilt- og forureningstransportør) 3. Brug af vandet (fiskeri, off-shore, transportør af liv og vand) De 2 grupper optræder som modstandere i en paneldebat omkring hhv. 1., 2. og 3. med efterfølgende lærer-/elevbedømmelse af indsatsen. Undersøgelser af fx fødevarers tilblivelse kan danne baggrund for elevernes øgede viden om sunde og usunde fødevarer samt 10

12 Menneske og natur Menneske og natur Fortsat fra side 10! Undersøgelser af fx fødevarers tilblivelse kan danne baggrund for elevernes øgede viden om sunde og usunde fødevarer samt om, at der er grænser for udnyttelsen af naturen. Eleverne får indsigt i, at det enkelte menneske både som privatperson og via samfundets demokratiske institutioner kan øve indflydelse på udnyttelsen af naturen. 11